| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømmebade

5 Alternativer til klor

• 5.1 Krav til desinfektionsmidler
• 5.2 Alternative desinfektionsmidler
  • 5.2.1 Brintperoxid
  • 5.2.2 Jod
  • 5.2.3 Metalforbindelser
  • 5.2.4 Organiske biocider
  • 5.2.5 Sammenligning af desinfektionsmidler
  • 5.2.6 Konklusion

Dette kapitel omhandler egentlige alternativer til klor som desinfektionsmiddel; altså kemikalier, der direkte vil kunne erstatte klor til desinfektion af svømmebadsvand.

Indledningsvis omtales og diskuteres danske og tyske krav til desinfektionsmidler i svømmebadsvand. Diskussionen omhandler især relevansen af de stillede krav set i lyset af de differentierede bassinanvendelser. Dernæst præsenteres kort et antal umiddelbart relevante alternative desinfektionsmidler, hvor flere af disse imidlertid kan udelades på baggrund af en indledende screening af alternativernes egenskaber. De resterende mulige alternativer vurderes efterfølgende i relation til de krav, der stilles til desinfektanter i svømmebadssammenhæng, og der opstilles en sammenlignende tabel.

5.1 Krav til desinfektionsmidler

I Miljøstyrelsens Vejledning nr. 3 (1988) er det angivet, at desinfektionsmidler skal opfylde følgende krav:

• Effektivt over for aktuelle mikroorganismer
• Hurtigvirkende med kimdrab inden for få sekunder, så smitstoffer udskilt fra en person, inaktiveres inden de kan optages af en anden person
• Langvarigt virkende, hvorved bassinvandet får en vis desinfektionskapacitet
• Let og sikkert at opbevare, dosere, fordele og måle
• Fri for uacceptable bivirkninger for de badende og personalet
• Økonomisk overkommelig

I Tyskland er kravene formuleret lidt anderledes, men følger generelt de samme overordnede principper. Følgende krav til desinfektionsmidler stilles i den tyske DIN-norm:

• Hurtigvirkende med kimdrab inden for få sekunder. Midlet skal kunne reducere Pseudomonas aeruginosa med en faktor 10⁴ (log 4) indenfor 30 sekunder
• Stor oxidationskraft for kimdrab og inaktivering af virus og for oxidation af organiske belastningsstoffer
• Tilstrækkelig depotvirkning til at opretholde desinfektionsvirkningen under cirkulationen i bassinet fra indløb og til udløb
• Det skal være let for driftspersonalet og kontrolmyndigheden at bestemme koncentrationen af desinfektionsmidlet i bassinvandet
• Det skal være muligt at bestemme koncentrationen elektrokemisk samt styre og regulere tilsætningen af desinfektionsmidlet for opretholdelse af en konstant koncentration
• Der skal være stor båndbredde (sikkerhed) mellem kimdrab og en skadelig påvirkning af badegæsternes sundhed

Betragtes de danske og tyske krav til desinfektionsmidler, ses det umiddelbart, at der ikke er stor forskel på kravene. I det følgende er kravenes relevans samt eventuelle forskelle og mangler kort diskuteret.

Desinfektionsmidlet skal være hurtigtvirkende og effektivt over for mikroorganismer. De tyske krav er kvantitativt præcise med angivelse af en testorganisme og en nødvendig desinfektionshastighed. Det er imidlertid ikke umiddelbart klart, at den angivne organisme og den angivne reduktionshastighed er repræsentativ for de forskellige risikobilleder, der i dag forekommer i forbindelse med badendes anvendelse af offentlige svømmebade eller rekreative badelande. I lyset af de komfort- og sundhedsmæssige gener, der i dag opleves ved anvendelse af klor som desinfektionsmiddel, synes det således oplagt, at der kunne arbejdes med et mere differentieret kravsystem, hvor der eventuelt kan anvendes mere langsomt virkende desinfektionsmidler, hvor risikobilledet begrunder dette. Dette kunne eksempelvis være bassiner, som blot anvendes af konkurrencesvømmere, der opholder sig meget længe i svømmebadsvandet, eller bassiner, hvor terapeuter opholder sig meget længe og derfor udsættes for et belastende arbejdsmiljø.

I de tyske krav peges også på, at desinfektionsmidlet skal have stor oxidationskraft over for organisk stof. Det er ikke umiddelbart indlysende, at oxidationen af organisk stof bør kobles sammen med desinfektionsprocessen, idet reduktionen af organisk stof udmærket kan finde sted i vandbehandlingsanlægget – helt adskilt fra desinfektionen.

I både danske og tyske krav er det betonet, at desinfektionseffekten skal være blivende, så det er muligt med den aktuelle bassinhydraulik at opretholde en tilfredsstillende desinfektionseffekt overalt i bassinvandet. Et krav, hvis relevans næppe kan diskuteres, og hvor det er vigtigt at have for øje, at der er et tæt samspil mellem stabiliteten af et desinfektionsmiddel og proceshydraulikken i svømmebadssystemet. Eller sagt med andre ord: hvis der findes områder i svømmebadet med langsom udskiftning af vandet – fx ”døde hjørner” – er det vigtigt, at koncentrationen af desinfektionsmidlet holdes på et sådant niveau, at der også er tilstrækkelig desinfektionseffekt i sådanne områder.

I begge krav betones, at det skal være let at dosere og regulere mod at fastholde en ønsket koncentrationen i svømmebadsvandet samt, at det skal være let at måle og kontrollere det aktuelle desinfektionsniveau. I alle tilfælde krav, det ikke er relevant at sætte spørgsmålstegn ved. Det er vigtigt i denne sammenhæng at fokusere på, at også de arbejdsmiljømæssige forhold ved opbevaring og eventuel håndtering af desinfektionsmidlet i koncentreret tilstand skal være tilfredsstillende.

I både de danske og tyske krav er det påpeget, at der ikke som følge af desinfektionen må opstå uacceptable bivirkninger eller sundhedsmæssige påvirkninger af de badende – eller som anført i de danske krav – svømmebadspersonalet. Der skal således være sikker afstand mellem den koncentration, som giver tilstrækkelig desinfektionseffekt, og den koncentration som kan give en skadelig påvirkning af badegæsternes og personalets sundhed. Der må i den sammenhæng ikke kunne dannes biprodukter i svømmebadet i et omfang, der kan give en skadelig påvirkning af badegæsternes og personalets sundhed. Anvendelse må ikke give anledning til komfortmæssige gener hos badegæster og personale.

For både danske og tyske krav savnes bemærkninger om miljømæssige forhold i forbindelse med desinfektionsmidler. Det skal være miljømæssigt forsvarligt at anvende midlet, og dette skal dokumenteres ved en miljømæssig vurdering af desinfektionsmidlet. Vurderingen bør som minimum omfatte en vurdering af afgivne emissioner til vand, luft mv.

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der i forbindelse med vurdering af egnetheden af nye desinfektionsmidler – alternativer til klor – ikke eksisterer relevante, klare og operationelle kriterier for en sammenlignende vurdering på de væsentlige områder: desinfektionsevne og biproduktdannelse.

Med henblik på vurdering af desinfektionsevne må det således anbefales, at der udarbejdes klare forsøgsprotokoller for en laboratoriebaseret sammenligning mellem et nyt desinfektionsmiddel og klor. Protokollen skal beskrive, hvorledes der under velkontrollerede betingelser i laboratoriet skal gennemføres sammenlignende tests af desinfektionshastighed og -effektivitet over for udvalgte mikroorganismer, der vil være relevante for risikobilledet ved den påtænkte anvendelse af desinfektionsmidlet. Forsøgene skal ligeledes belyse henfaldstiden for eventuelle alternative desinfektanter samt metoder til måling af desinfektantkoncentrationen.

De sundhedsmæssige forhold bør dokumenteres ved en kemisk vurdering af desinfektionsmidlet selv samt af dannede stoffer som følge af desinfektionsmidlet – om nødvendigt suppleret med analyser af mængden af dannede stoffer. Ud fra mængden af desinfektionsmiddel og dannede biprodukter i badevand og indåndingsluft udføres en sundhedsmæssig vurdering af stoffernes forventede effekt på badegæster og personale – eksempelvis i henhold til EU’s retningslinier, (Technical Guidance Document, 2003). Det kontrolleres for velbeskrevne risikobilleder, at afstanden til sundhedseffekter over for badende og ansatte er acceptabel. Det må endvidere anbefales, at der udarbejdes forsøgsprotokoller, der under velkontrollerede forsøgsbetingelser i laboratorieskala kan belyse dannelsen af uønskede biprodukter ved anvendelse af den pågældende desinfektant.

5.2 Alternative desinfektionsmidler

De midler, der er fundet relevante at overveje i nærværende projekt, er:

• Klordioxid
• Brintperoxid
• Brom
• Jod
• Ozon
• Sølv- og kobberforbindelser
• Organiske biocider

Nogle af disse desinfektionsmidler kan dog udelades alene på baggrund af en indledende screening af midlernes egenskaber.

Klordioxid er et effektivt desinfektionsmiddel med en vis udbredelse inden for drikkevandsdesinfektion. Midlet er dog ikke anvendeligt som desinfektionsmiddel til svømmebade som følge af desinfektionsmidlets giftighed i luft, hvilket er påpeget i såvel Miljøstyrelsens Vejledning nr. 3, (1988) som i den tilsvarende svenske vejledning (Statens Naturvårdsverk, 1991). Det vurderes således, at der ikke for klordioxid – på grund af luftartens giftighed – er den ønskede sikre afstand mellem det nødvendige niveau til sikring af desinfektionen og et niveau, hvor sundhedsskadelige effekter kan opstå hos badende og personale.

Brom er ligeledes et effektivt desinfektionsmiddel, men brom udgår som følge af, at de dannede biprodukter vurderes at være betydeligt mere sundhedsskadelige end klors biprodukter (WHO, November 2004a).

Ozon er et overordentligt kraftigt desinfektions- og oxidationsmiddel, men ozon udgår som følge af, at ozondampe fra eventuelt ozon i bassinvandet vil være uacceptabelt sundhedsskadelige, og der er således ikke nogen sikker afstand fra et desinfektionsniveau i bassinvandet til et niveau, hvor sundhedsskadelige effekter kan opstå hos badende og personale.

De resterende midler er vurderet i det efterfølgende i forhold til de skitserede vurderingskrav, se også tabel 5.2.1.

5.2.1 Brintperoxid

Brintperoxid er et bredt anvendt oxidationsmiddel (oxidationspotentiale = 1,8 V mod klors 1,4 V), som kan benyttes til såvel oxidation af organisk stof – typisk i forbindelse med avancerede oxidations processer – samt til desinfektion af vand. Brintperoxid har en lav naturlig dekomponeringshastighed i vand ved de pH-værdier, der anvendes i svømmebade, samt relative langsomme reaktioner med organisk stof, hvorfor det er relativt nemt at holde et restindhold i vandet til desinfektion (Pedahzur et al., 1995). Der findes endvidere brintperoxidprodukter, som er stabiliserede, så hastigheden, hvormed brintperoxid naturligt nedbrydes, bliver mindsket, hvorved der kan bevares en desinficerende effekt i endnu længere tid (Borgmann-Strahsen, 2003).

Brintperoxid benyttes som oxidationsmiddel ved private svømmebassiner, men er også i brug ved bl.a. terapibassiner i Norge og Sverige. Ved disse bassiner holdes en koncentration af brintperoxid på omkring 100 mg/l.

5.2.1.1 Desinfektionseffekt

Til trods for det høje oxidationspotentiale er brintperoxids desinficerende effekt ikke karakteriseret ved drab/oxidation af mirkoorganismer, men er mere karakteriseret som en væksthæmmende effekt (Statens Naturvårdsverk, 1991; Borgmann-Strahsen, 2003). Yderligere synes brintperoxids desinficerende effekt at være knyttet til en samtidig tilstedeværelse af overgangsmetaller som eksempelvis Cu, Fe og Ni (Pedahzur et al., 1997). På grund af den primært væksthæmmende effekt er desinfektion med brintperoxid ofte langsom sammenholdt med klorering, og der kræves ofte relativt høje koncentrationer for at opnå en tilstrækkelig effekt.

Borgmann-Strahsen (2003) gennemførte således en sammenlignende vurdering af desinfektionseffektiviteten af hydrogenperoxid i forhold til klor i svømmebadsvand. Effektiviteten blev vurderet over for følgende svømmebadsrelevante mikroorganismer: Pseudomonas aeruginosa, Escherichia coli, Legionella pneumophila, Staphylococcus aureus og Candida albicans. Ved testen medførte klor i en koncentration på 1 mg/l en log 4 reduktion i indholdet af alle testede mikroorganismer efter 30 minutter, hvorimod brintperoxid i en koncentration på 150 mg/l kun medførte en reduktion på log 0 til log 0,33 efter 30 minutter.

Den ringere og langsommere effekt af brintperoxid bekræftes af Pedahzur et al. (1995), der i drikkevand fandt en log 0,65 reduktion af tre E. Coli stammer efter 60 minutter ved en brintperoxid koncentration på 30 mg/l.

Ifølge US EPA (1999a) kræver en log 2 inaktivering af polio virus 15.000 mg/l brintperoxid i 24 minutter = 360.000 mg*min/l, hvilket er en meget ringere desinfektionseffekt end klor.

5.2.1.2 Biprodukter

På grund af den langsomme reaktion med organisk stof forventes brintperoxid ikke at producere væsentlige koncentrationer af desinfektionsbiprodukter men der foreligger p.t. ikke publiceret viden om biprodukterne ved desinfektion med brintperoxid. Dette bør således undersøges nærmere ved kontrollerede laboratorieforsøg, inden en egentlig anvendelse af brintperoxid afprøves.

5.2.1.3 Dosering og måling

Brintperoxid kan doseres til bassinvand som en koncentreret opløsning men kan også produceres elektrolytisk (Drogui et al., 2001). Brintperoxid kan måles online med et proces-refraktometer.

Brug af brintperoxid som eneste desinfektionsmiddel er driftsmæssig en relativ dyr løsning, og den vil være væsentlig dyrere i forhold til brug af klor.

Brintperoxid har en meget lav Henry’s lov konstant på 0,00144 Pa×m³/mol, hvorfor der ikke umiddelbart må forventes en overskridelse af Arbejdstilsynets grænseværdi for brintperoxid i luft på 1,4 mg/m³ (AT-Vejledning, 2002) ved de koncentrationer, der er nødvendige ved anvendelse som desinfektant i svømmebade.

5.2.2 Jod

Jod har været brugt til desinfektion af drikkevand siden 1. verdenskrig, samt i swimmingpools (White, 1999). Ved desinfektion med jod sker der en vis farvning af bassinvandet, hvilket ved dybere bassiner må karakteriseres som en forringelse af overvågningssikkerheden for de badende.

Jod hydrolyserer i vand til hypojodsyre:

I₂ + H₂O = HIO + H⁺ + I^-.

Hypojodsyre dissocierer ligeledes:

HIO = H⁺ + IO^-.

Oxidationspotentialet af HIO er kun 0,99 V mod 1,49 V for HOCl. Hypoiodite dannes først over pH=8.

Endelig kan dannes iodate:

3HIO + 3OH^- = IO₃^- + 2 I^- + 3H₂O.

IO₃^-, som ikke er aktiv, dannes først over pH=8.

5.2.2.1 Desinfektionseffekt

Både I₂ og HIO virker desinficerende. De følgende data om desinfektionseffekten for jod er fra White (1999).

Tilfredsstillende resultater over for bakterier opnås med 0,1 til 0,2 ppm på 4 minutter. CT for reduktion af E. coli med 2 dekader (99%) er CT= 0,15 mg*min/L for HOI; og 0,5 mg*min/L for I₂.

Effekten over for poliovirus er meget ringere for jod en for klor, formentlig på grund af den ringe oxidationseffekt. For poliovirus, type 1 er fundet CT= 4 mg*min/L for HOI og 240 mg*min/L for I₂.

Effekten over for cyster er dårligere for jod end for klor. For E. histolytica cyster er fundet CT= 30 mg*min/L for HOI og 40 mg*min/L for I₂.

Desinfektionseffekten er således væsentligt ringere end for klor, men betydelig bedre end for brintperoxid.

5.2.2.2 Biprodukter

Der dannes ikke aminer som ved klor, hvilket må anses som en fordel, da der således ikke dannes de flygtige amindampe, der ved anvendelse af klor giver anledning til komfort- og sundhedsgener såvel som korrosion. Den eksisterende viden om biprodukter ved desinfektion med jod er imidlertid meget ringere end den tilsvarende eksisterende viden for anvendelse af klor.

5.2.2.3 Dosering og måling

Jodkrystaller kan automatisk doseres til en beholder, så der opnås en mættet opløsning (ca. 300 ppm ved 20^oC), hvorfra der doseres.

Joddampe er irriterende for slimhinderne i luftvejene, og for at undgå disse dampe bør pH holdes i det høje område: pH >8. Jod reagerer ikke med ammonium, hvilket kan give anledning til algevækst, og der må eventuelt suppleres med algehæmmende midler (Statens Naturvårdsverk, 1991).

Behandling med jod er imidlertid meget dyr i forhold til klorering. Der er ikke identificeret let adgang til måling og kontrol af desinfektantkoncentrationer.

5.2.3 Metalforbindelser

De mest benyttede metaller med desinficerende effekt er sølv-ioner eller kobber-ioner, som har været velkendt i århundreder i forbindelse med at begrænse alge- og bakterievækst i vandige medier.

For at opnå en virkning af sølv og kobber i forbindelse med desinfektion af vand kræves, at der er frie sølv- eller kobber-ioner til stede. Den desinficerende virkning af sølv kan forringes af fosfater, klorider, kalk, organisk materiale, sulfider m.m.

Der kan enten anvendes dosering af salte eller en elektrolytisk metode, hvor vandet passerer en elektrolysecelle, som afgiver sølv- og kobber-ioner til vandet.

I Simonetti et al. (1992) er virkningen af sølv-ioner tilsat som elektrokemisk dannede ioner eller via salte som AgCl eller AgNO₃ undersøgt over for E. coli, Pseudomonas aeruginosa, C.albians og A.niger. Konklusionen er, at sølv-ioner dannet elektrokemisk virker bedre end, når sølv-ionerne tilsættes som salte.

Den elektrolytiske metode synes således være mere effektiv end metoden, hvor der doseres salte.

I Zhao et al. (1998) er virkningen af frie sølv-, kobber- og andre metal-ioner undersøgt på Stapphylococcus aureus, E. coli og Pseudomonas aeruginosa ved pH=7,4. Sølv er langt den mest effektive ion. Bestemmelse af overlevelsesrate ved 24 timers inkubering giver en log 2 reduktion ved en koncentration på 100 µg sølv-ioner/liter. En tilsvarende virkning af kobber-ioner kræver et par dekader højere koncentrationer.

Borgmann-Strahsen (2003) har undersøgt effekten af sølvtilsætning uden klor, men i kombination med brintperoxid. Forsøgene viste, at tilsætningen af sølv i en koncentration på 15 µg/l Ag-ion stort set ikke øgede effekten af brintperoxid (150 mg/l) over for E. coli, Legionella pneumophilia og Pseudomonas aeruginosa. Zhao et al. (1998) viste, at der i laboratorieforsøg ved 10 µg/l Ag-ion med en opholdstid på 24 timer opnås en lille log 1 reduktion for E. coli og en log 0,7 reduktion for Pseudomonas aeruginosa. Ved at øge koncentrationen 10 gange blev opnået en log 2 reduktion.

I Rohr (2000) er virkningen af sølv- og kobber-ioner testet på Tetrahymnia pyroformis samt amøber af typen Hartmannella vermiformis. For at opnå en log 2 inaktivering med en times reaktionstid krævedes ved Tetrahymnia pyroformis 100 µg/l Ag-ion og 1.000 µg/l Cu-ion. Hartmannella vermiformis kunne ikke desinficeres med sikkerhed selv med 500 µg/l Ag-ion, og 5.000 µg/l Cu-ion i 24 timer.

Sølv-/kobber-ionisation bruges i USA i svømmebade i kombination med et reduceret klorniveau, hvilket vil kunne reducere mængden af dannede biprodukter fra klorbehandling. Der opnås ifølge Beer et al. (1999) en synergieffekt mellem klor og metal-ionerne, hvor der er refereret målinger af brug af lave koncentrationer af kobber (300-400 ppb), sølv (<40 ppb) med klor sænket til 0,1-0,5 ppm. Solide veldokumenterede undersøgelser foreligger imidlertid ikke.

I Danmark findes enkelte eksempler på praktiske afprøvninger af kombinationen metal-ioner og klor, men der mangler ligeledes videnskabelige og tilbundsgående undersøgelser af den kombinerede virkning af klor med og uden sølv-/kobber-ioner.

I forbindelse med anvendelse af metalsaltene bør det erindres, at udledning af disse salte med overskudsvand giver anledning til miljøbelastninger i form af metalforurening af det på renseanlæg producerede overskudsslam.

Det må sammenfattende konkluderes, at en eventuel anvendelse af sølv-/kobber-ioner kun vil være relevant i sammenhæng med samtidig anvendelse af klor. Det kan også konkluderes, at det må anbefales, at der forud for en eventuel anvendelse i danske svømmebade bør gennemføres velkontrollerede undersøgelser, hvor disse midlers desinfektionsevne i kombination med lavt klorindhold sammenlignes med klor alene over for et udvalg af relevante mikroorganismer.

5.2.4 Organiske biocider

Der findes på markedet et antal organiske biocider, der kan anvendes som desinfektionsmiddel uden oxiderende effekt over for organisk stof. Midlerne tilsættes typisk i form af en opløsning til vandet.

Desinfektionseffekten af disse biocider over for svømmebadsrelevante mikroorganismer er i almindelighed ikke belyst. Det må derfor anbefales, at der gennemføres velkontrollerede parallelundersøgelser, hvor disse midlers desinfektionsevne sammenlignes med klor over for et udvalg af relevante mikroorganismer, inden der kan tages stilling til, om disse biocider kan anvendes i svømmebadssammenhæng.

På samme måde er det nødvendigt at gennemføre relevante sundhedsmæssige vurderinger samt at belyse, om der ved anvendelse af biociderne – eventuelt i kombination med klor – dannes uønskede biprodukter.

Et yderligere punkt, hvor der synes at være behov for videnopbygning, er, at stoffets koncentration skal kontrolleres på en simpel måde, idet der ikke umiddelbart er fundet oplysninger om en enkel måleteknik for disse desinfektionsmidler.

5.2.5 Sammenligning af desinfektionsmidler

I tabel 5.2.1 er desinfektionsmidlerne sammenlignet ud fra et antal overordnede kriterier.

Tabel 5.2.1 Sammenligning af desinfektionsmidler til svømmebade.

1) Enkeltcellede protozoer som Giardia lamblia, Cryptosporidum parvum, Naegleria o. lign.
2) Ved anvendelse af klorelektrolyse er der ikke negativ vurdering ved håndtering.
+/-/? Ved sammenligning angiver flere plusser/færre minusser bedre egenskaber. ? angiver, at der ikke ved den aktuelle undersøgelse er fundet videnskabeligt funderet information til belysning af emnet.

5.2.6 Konklusion

Det er ikke muligt at pege på et egentligt alternativ til klor som desinfektionsmiddel, hvis der samtidig skal opnås en hurtig desinficerende effekt over for et bredt spektrum af mikroorganismer, en varig effekt i bassiner med lang opholdstid og en oxidation af organisk materiale. Ved anvendelse af klor produceres en række uønskede biprodukter.

Brintperoxid er et forholdsvis langsomt virkende desinfektionsmiddel med ringere desinfektionseffekt end klor. Midlet kan eventuelt benyttes i kombination med andre midler eller i situationer, hvor risikobilledet favoriserer et langsomt virkende desinfektionsmiddel uden de uønskede biprodukter, der karakteriserer anvendelsen af klor.

Jods desinficerende virkning er dårligere end klors, men bedre end brintperoxids. Jod danner ikke halogenerede aminer som klor, og jod vil derfor forventeligt ikke give anledning til komfort- og sundhedsgener svarende til dem, der skabes af de flygtige kloraminer. Biproduktdannelsen ved desinfektion med jod er imidlertid langt mindre belyst end biproduktdannelsen ved anvendelse af klor, og der er behov for betydelig videnopbygning på dette område, såfremt anvendelsen af jod overvejes. Også praktiske forhold som reduceret sigtbarhed i svømmebadsvandet, manglende adgang til let måling og kontrol af koncentrationer i bassinvandet samt jods begrænsede evne til oxidation af organisk stof begrænser umiddelbart en bred anvendelse af jod til desinfektion af svømmebadsvand.

Et antal umiddelbart tænkelige desinfektanter glider ud efter en indledende screening. Klordioxid må ikke forekomme i bassinet i væsentlige mængder, da luftarten er giftig, og det ikke vurderes, at der er den ønskede store sikre afstand mellem desinfektionsrelevante doser og sundhedsskadelige effekter for de badende og personalet. Brom glider ud som følge af, at der dannes biprodukter, som er mere sundhedsmæssigt uønskede end klors biprodukter. Ozon kan ikke anvendes i bassinet på grund af den sundhedsskadelige effekt.

Sølv-/kobber-ioner og organiske biocider kan ikke benyttes som enkeltstående desinfektionsmiddel og er dermed ikke et egentligt alternativ til klor. Dog kan en kombination med klor være en mulighed, da klorniveauet herved kan sænkes, hvilket forventeligt vil mindske mængden af dannede biprodukter som følge af klor. Det kan dog ikke anbefales at anvende disse kombinationer uden først at sikre, at der gennemføres velkontrollerede tests i laboratoriet, hvor midlerne er sammenlignet med klor med hensyn til desinfektionsevne og biproduktdannelse, samt at der er gennemført relevante sundhedsvurderinger knyttet til midlet og eventuelle biprodukter.

Hvis man ønsker at benytte andre desinfektionsmidler end klor eller kombinationer af disse og klor, er det vigtigt at opstille risikoscenarier for anvendelse i de forskellige typer bassiner.

Således kan man måske acceptere en mindre kraftig desinficerede effekt i bassiner med ringe risiko for massiv belastning, hvis dette modsvares af færre generende biprodukter for badende og personale – eksempelvis terapibassiner eller bassiner, der udelukkende benyttes af konkurrencesvømmere. Sådanne anlæg kan endvidere forsynes med en effektiv desinfektion i vandbehandlingsanlægget på recirkuleringsvandstrømmen – eksempelvis i form af ozon.

Med henblik på at forbedre grundlaget for at vurdere anvendeligheden af nye desinfektionsmidler i lyset af mere differentierede risikobilleder for forskellige svømmebadsanvendelser anbefales det at udarbejde forsøgsprotokoller for velkontrollerede laboratorietests til sammenligning af desinfektionseffekten over for udvalgte mikroorganismer af nye midler og klor.

De anbefales ligeledes med baggrund i den eksisterende viden for klor at udarbejde forsøgsprotokoller og procedurer for velbeskrevne risikobilleder til sundhedsmæssig vurdering af nye desinfektionsmidler og de biprodukter, der dannes ved anvendelse i svømmebadsvand.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.