| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2007

Erfaringsopsamling inden for tilladelser til videregående vandbehandling

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1 Indledning

• 1.1 Baggrund og formål
• 1.2 Opgaveløsning
• 1.3 Rapportens indhold

2 Dataindsamling

• 2.1 Udvælgelse af afgørelser
• 2.2 Resultat af dataindsamling

3 Systematisering og sammenligning af sager

• 3.1 Tidsperioder for ansøgninger
• 3.2 Problemstoffer og vandbehandlingsmetoder
• 3.3 Tilladelser til videregående vandbehandling
  • 3.3.1 Grundvandets hovedbestanddele
  • 3.3.2 Uorganiske sporstoffer
  • 3.3.3 Organiske mikroforureninger
  • 3.3.4 Driftsproblemer på vandværker
• 3.4 Afslag på ansøgninger
• 3.5 Anke af sager til Miljøstyrelsen
• 3.6 Anlæg i drift i 2006

4 Opsamling på afgørelser

5 Referencer

Bilag A Oversigt over ansøgninger

Bilag B Resumé af sager

Forord

Dette projekt ”Erfaringsopsamling inden for tilladelser til videregående vandbehandling” er udarbejdet for Miljøstyrelsen i perioden april til oktober 2006. Projektet er udført under Vandpuljen 2006.

Projektet er udført af Rambøll af Marianne Marcher Juhl, Tina Otterstrøm Jensen (delvist) og Karoline Marie Jensen (kvalitetssikring).

Projektet har været fulgt at en følgegruppe med følgende medlemmer:

• Katerina Richter Hantzi, Miljøstyrelsen (formand)
• Susanne Rasmussen, Miljøstyrelsen
• Torlei Thomsen, DANVA
• Bent Soelberg, FVD
• Lars Thiesson, Hvidovre Kommune (repræsentant for KL)
• Peder Møller, Nordjyllands Amt (repræsentant for Amtsrådsforeningen)
• Nils Bull, Københavns Amt (repræsentant for Amtsrådsforeningen)

Følgegruppen har fulgt arbejdet med projektet og har deltaget i projektbeskrivelse og i diskussioner af resultater.

Sammenfatning og konklusioner

I 2007 overtager kommunerne myndigheden i sager, hvor vandværkerne søger om videregående vandbehandling til at rense drikkevandet for fx pesticider, arsen eller aggressiv kuldioxid. I projektet ”Erfaringsopsamling inden for tilladelser til videregående vandbehandling” får kommunerne et overblik over de hidtidige sager. Hvilke problemstoffer og behandlingsmetoder er der søgt om? Hvilke begrundelser og lokale hensyn er overvejet, når amtet har afgjort sagen? Sagerne er behandlet individuelt fra amt til amt. Erfaringerne fra den hidtidige praksis er derfor ikke tilstrækkelige til at give et ensartet grundlag for administration af sager om videregående vandbehandling i de nye kommuner.

Kommunerne bliver ny myndighed

Amternes hidtidige rolle som myndighed i sager, hvor vandværker søger om lov til at anvende videregående vandbehandling, bliver i 2007 overtaget af kommunerne. Videregående vandbehandling kan f.eks. være at rense drikkevandet for pesticider i aktiv kulfiltre, fjerne arsen eller neutralisere vandet, så det ikke er aggressivt over for vandledninger. Der har indtil videre kun været givet få tilladelser til videregående vandbehandling, bl.a. fordi strategien i Danmark fortsat er at indvinde uforurenet grundvand til produktion af drikkevand. Der vil formentlig fremover blive flere tilfælde, hvor det er nødvendigt at rense vandet i en overgangsperiode, samtidig med at der sættes afhjælpende foranstaltninger i værk for at forbedre grundvandets kvalitet.

For at sikre et så ensartet grundlag for administrationen af sager med videregående vandbehandling som muligt efter 1. januar 2007 er der behov for at samle amternes erfaringer med sagsbehandlingen inden for området.

Formålet med projektet er at opsamle amternes erfaringer med at behandle ansøgninger om videregående vandbehandling på almene vandværker og undersøge, hvordan den hidtidige praksis på området har været. Projektet skal skabe overblik over afgørelserne, så de nye kommuner får et udgangspunkt for sagsbehandlingen, der også kan bruges som inspiration til at indhente yderligere oplysninger.

Sager om videregående vandbehandling indsamles fra amterne

I projektet er der udarbejdet en række forudsætninger, som har ligget til grund for amternes udvælgelse af sager om videregående vandbehandling. Alle amter inkl. kommuner med amtsstatus er herefter blevet kontaktet og er blevet bedt om at sende kopi af sager, hvor vandværker har søgt om at anvende videregående vandbehandling. De modtagne sager er herefter opdelt i grupper alt efter, om der er givet tilladelse eller afslag på ansøgningen, og om sagen har været anket til Miljøstyrelsen. Endvidere er data bearbejdet ud fra problemstof, behandlingsmetode, tilladelsesperiode, argumenter for afgørelser, vilkår for tilladelse og anlæg i drift i 2006.

Ansøgninger om videregående vandbehandling

I Danmark behandles drikkevandet ved at ilte grundvandet og filtrere en række naturlige stoffer fra i sandfiltre. Dette betegnes som normal vandbehandling. Hvis der er behov for en yderligere rensning eller mere komplicerede processer, for at drikkevandet kan overholde kvalitetskravene, skal myndighederne give en særlig tilladelse til videregående vandbehandling.

Der er i alt modtaget oplysninger og materiale fra 62 sager om videregående vandbehandling. Sagerne er fordelt på 50 tilladelser, otte afslag og fire sager, hvor amtet endnu ikke har truffet afgørelse. Samtlige amter og kommuner med amtsstatus har deltaget i projektet. Vestsjællands Amt og Københavns Kommune har ikke behandlet nogen ansøgninger om videregående vandbehandling. Fra de øvrige amter er der modtaget fra 1 til 11 sager. I tabel 1 er vist, hvordan ansøgningerne fordeler sig på forskellige problemstoffer, og hvilke amter der har behandlet de forskellige ansøgninger.

Tabel 1 Oversigt over antal ansøgninger fordelt på problemstoffer

Ansøgningerne fordeler sig geografisk over hele landet, men der er en sammenhæng mellem problemstofferne i ansøgningerne og den geografiske variation i grundvandskvaliteten i Danmark. Den videregående vandbehandling består af en lang række forskellige metoder, som afhænger af, hvilket problemstof, der skal behandles for. I en stor del af tilfældene tilsættes et kemikalie til vandet, eller vandet filtreres gennem andre typer filtre end sandfiltre.

Tilladelser til videregående vandbehandling

Amterne har givet tilladelser til videregående vandbehandling i 50 sager. I tabel 2 er vist en samlet oversigt over tilladelserne inden for hvert problemstof.

Tabel 2 Oversigt over tilladelser til videregående vandbehandling

Tilladelserne til behandling for grundvandets hovedbestanddele er givet for meget forskellige perioder fra 2 år til permanente tilladelser. Længden af tilladelsesperioden afhænger af, hvilket amt der giver tilladelsen. Selv om der er tale om samme behandlingsmetode for det samme stof opfatter et amt behandlingen som en slags forsøg, mens et andet amt mener, at metoden er dokumenteret og velkendt, og derfor giver permanente tilladelser. Det samme gælder for behandling af arsen, hvor der også er stor forskel på længden af tilladelsesperioderne.

Tilladelserne til behandling for organiske mikroforureninger er alle givet for midlertidige perioder fra 6 mdr. til 6 år. Tilladelserne er kun givet, hvis grænseværdierne i drikkevandet er overskredet, og det ikke er muligt at indvinde vand af en bedre kvalitet. I flere tilfælde er tilladelsesperioderne blevet forlænget, men først efter en ny ansøgning fra vandværket og en konkret sagsbehandling fra amtet. Amterne har i alle tilladelser stillet krav om, at vandværkerne fortsat skal beskytte grundvandet og arbejde for at forbedre kvaliteten af drikkevandet. I tilladelserne er der endvidere stillet krav om, at vandkvaliteten både i grundvandet og efter vandbehandlingen skal kontrolleres hyppigt.

I en del af behandlingsmetoderne tilsættes der kemikalier til vandet for at forbedre rensningen. I en stor del af tilladelserne, men ikke alle, er der stillet krav om renheden til tilsætningsstoffet, så der ikke tilføres uønskede stoffer til vandet.

Afslag på videregående vandbehandling

Myndighederne har givet afslag på otte ansøgninger om videregående vandbehandling. Fem af afslagene er givet til behandling for miljøfremmede stoffer, og tre afslag er givet til ansøgninger om behandling af naturlige stoffer. De vigtigste argumenter for at give afslag på ansøgningerne er:

• Der findes en anden mulighed for at skaffe rent drikkevand til forbrugerne.
• Kvalitetskravet til drikkevandet er ikke overskredet, og vandet kan derfor drikkes uden sundhedsfare.
• Alle muligheder for at finde rent grundvand er ikke undersøgt.

Ankesager til Miljøstyrelsen

I seks tilfælde har amtets afgørelse været anket til Miljøstyrelsen, fordi Embedslægen eller Vandværket ikke har været enige i afgørelsen. I to af ankesagerne har Miljøstyrelsen givet klageren medhold og har sendt sagen tilbage til amtet til fornyet behandling. Argumentet herfor er, at amtet ikke har forholdt sig til den konkrete sag, men har givet afslag på ansøgningen ud fra generelle retningslinier i bl.a. Regionplanen. I de øvrige tilfælde har Miljøstyrelsen været enige i amtets afgørelse.

Anlæg i drift i 2006

En del af de tilladelser, amterne har givet til videregående vandbehandling, er udløbet, og anlæggene er ikke længere i drift. Endvidere har enkelte af tilladelserne aldrig været udnyttet, fordi vandværkerne har fundet andre måder at løse problemerne på. I 2006 har der været 29 anlæg med videregående vandbehandling i drift. Der er tale om både store og små anlæg, som behandler mellem 35.000 kubikmeter vand om året og 2,5 mio. kubikmeter vand om året.

Halvdelen (14 anlæg) behandler for naturlige stoffer, der hører under grundvandets hovedbestanddele. På ni af anlæggene behandles for spormetaller som arsen og nikkel, mens der renses for miljøfremmede stoffer som pesticider og klorerede opløsningsmidler på fem anlæg. På et enkelt anlæg behandles for midlertidige driftsproblemer på vandværket.

Afgørelserne præges af individuel sagsbehandling

Der er indsamlet 62 sager om videregående vandbehandling fra alle amter i Danmark. Sagerne er generelt meget forskellige, og sager for samme problemstoffer er ikke behandlet ens fra amt til amt. Erfaringerne fra den hidtidige praksis kan derfor kun i begrænset omfang sikre, at den fremtidige behandling af sager om videregående vandbehandling foretages ensartet i kommunerne.

Undersøgelsen skaber imidlertid overblik over omfanget af sager om videregående vandbehandling, hvilke problemstoffer og behandlingsmetoder, der har været søgt om behandling for samt i nogen omfang de begrundelser og lokale hensyn, der skal overvejes i hver enkelt konkret sag.

Erfaringerne fra amternes behandling af sagerne kan sammenfattes til:

• Der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, og amterne må ikke udelukkende afgøre sagen ud fra fx retningslinier i Regionplaner.
• Afgørelserne er i høj grad præget af individuelle forhold for det enkelte vandværk og i det enkelte amt.
• I sager med videregående vandbehandling for kalk og hårdhed er der givet tilladelser udelukkende for at give vandværkerne en bedre økonomisk drift, og ikke fordi grænseværdierne er overskredet.
• For alle andre stoffer er der kun givet tilladelse til videregående vandbehandling, hvis grænseværdien for drikkevand er overskredet.
• For samme problemstof og samme vandbehandlingsmetode svinger tilladelsesperioderne fra 2 år til 30 år.
• Der er kun givet midlertidige tilladelser til behandling for miljøfremmede stoffer som pesticider og klorerede opløsningsmidler. Tilladelserne er kun givet, hvis vandværkerne har undersøgt og dokumenteret, at der ikke kan indvindes vand af en bedre kvalitet. Amterne har stillet krav om, at vandværkerne fortsat skal beskytte grundvandet og arbejde for at forbedre kvaliteten af drikkevandet.
• Tilladelserne til rensning for uorganiske sporstoffer er givet for perioder fra 2 mdr. til 24 år og omfatter nikkel og arsen. Ansøgningerne om arsenfjernelse er alle betinget af, at kvalitetskravet til drikkevand ikke kan overholdes, efter at grænseværdien for arsen i drikkevand blev sat ned i december 2003.
• Der er generelt givet afslag på ansøgninger, hvis forbrugerne umiddelbart kan forsynes fra et andet vandværk. I Hovedstadsområdet, hvor der er et stort vandforbrug, har amterne lagt vægt på at bevare den lokale vandindvinding og givet tilladelse, selv om forbrugerne kan få vand fra en Regional vandforsyning.

Summary and conclusions

In 2007 the municipalities will take over responsibility in cases where waterworks apply for extended water treatment for e.g. pesticides, arsenic or aggressive carbon dioxide. In the project “Compiled experience in issuing permits for extended water treatment” the municipalities will gain an overview of previous cases. Which hazardous substances and treatment methods have been applied for? What reasons and local considerations have been taken into account in the county’s decision? The cases have been assessed differently from county to county. Experience from previous practice is therefore not sufficient to provide the new municipalities with a uniform basis for case administration on extended water treatment.

The municipality becomes the new authority

The counties’ former role as the authority for cases where waterworks apply for permission to use extended water treatment will be transferred to the municipalities by 2007. Extended water treatment could be e.g. treatment of drinking water for pesticides by activated carbon filtration, removal of arsenic or neutralisation of the water to prevent corrosion of water pipes. So far only few permits have been issued for extended water treatment, partly because the Danish strategy is still to use catchments of uncontaminated groundwater for production of drinking water. Most likely the future will bring more cases where water must be treated for a transitional period, while remedial measures are taken to improve groundwater quality.

To ensure as harmonious a basis for administration as possible after 1 January 2007, it is necessary to compile previous experience from the counties in terms of case considerations for extended water treatment.

The purpose of this project is to compile the counties’ experience with cases for extended water treatment at common waterworks, and to investigate previous practice in the area. The project creates an overview of decisions, giving the new municipalities a starting point in their administrative work which can also serve as inspiration when seeking further information.

Extended water treatment cases are collected by the counties

The project has elaborated a series of preconditions that have formed the basis of counties’ selection of cases on extended water treatment. All counties, including municipalities with county status, have then been contacted and asked to send copies of cases where waterworks have applied for extended water treatment permits. These cases have then been divided into groups, according to whether the application was successful or not, and whether the case was appealed to the Danish EPA. In addition, data has been processed according to hazardous substance, treatment method, permit period, reasons for authority decisions, conditions of approval and works in operation in 2006.

Applications for extended water treatment

In Denmark, drinking water is treated by aeration of groundwater and filtration of various natural substances in sand filters. This is known as normal water treatment. If there is a need for further treatment or more complicated processes in order to comply with quality standards, the authorities must issue a special permit for extended water treatment.

Information has been given on a total of 62 cases involving extended water treatment. The cases are divided between 50 permits, eight rejections and four cases where the county has not yet made a decision. All counties and municipalities with county status have participated in the project. The County of West Zealand and the Municipality of Copenhagen have not processed any cases on extended water treatment. Other counties have received from one to 11 cases. Table 1 shows how applications are distributed among various hazardous substances, and which counties have considered the various applications.

Table 1 Overview of no. of applications and their distribution between hazardous substances

The applications are distributed geographically across the country but there is a correlation between hazardous substances in the applications and the geographical variation in groundwater quality in Denmark. Extended water treatment consists of a wide variation in methods, depending on which hazardous substances need to be treated. For a large number of cases, chemicals are added to the water or the water is filtered through other types of filters than sand filters.

Permits for extended water treatment

The counties have issued permits for extended water treatment in 50 cases. Table 2 provides an overview of permits within each hazardous substance.

Table 2 Overview of permits for extended water treatment

Permits for treatment of the groundwater’s main ingredients have been issued for varying periods, from two years to permanent. The extent of the approval period depends on the county. Even though the same treatment methods for the same substances are considered, one county perceives the treatment as a kind of experiment, while another county believes that the method is documented and well known and therefore issues permanent permits. The same applies to arsenic which also shows large variation in the length of approval periods.

Permits for treatment of organic micro contamination have all been issued for temporary periods from six months to six years. Permits are only issued if limit values in drinking water have been exceeded and no water of better quality can be found. In several cases the approval periods have been extended, although not until the waterworks had sent a new application and the specific case had been considered by the county. For all permits, the counties have required that the waterworks continue to protect the groundwater and strive to improve drinking water quality. The permits furthermore include a requirement for frequent water quality monitoring, both in the groundwater and after treatment.

Some treatment methods involve addition of chemicals to the water in order to improve the treatment process. A large proportion of permits, but not all, make demands for purity of the additive to prevent unwanted substances in the water.

Rejection of extended water treatment applications

Authorities have rejected eight applications for extended water treatment. Five of the rejections were in response to xenobiotics, and three rejections were in response to treatment of natural substances. Most important reasons for rejections were:

• Other possibilities exist for procuring clean drinking water to consumers.
• Quality requirements for drinking water have not been violated and the water can therefore be consumed without risk to health.
• Not all possibilities of finding clean groundwater have been investigated.

Appeals to the Danish EPA

In six instances the county decision has been appealed to the Danish EPA because the medical officer or the waterworks has not agreed with the decision. In two appeal cases the Danish EPA sided with the complainant and sent the case back to the county for reconsideration. The argument was that the county had not considered the specific case but rejected the application on the basis of general guidelines from e.g. the Regional Plan. As regards the other appeals, the Danish EPA sided with the county.

Plants in operation in 2006

A number of the permits given by counties for extended water treatment have expired, and the plants are no longer in operation. In addition, a few of the permits have never been applied because the waterworks found other ways of solving their problems. In 2006 there were 29 plants with extended water treatment in operation. These were both large and small plants, treating between 35,000 m³ and 2.5 mill. m³ annually.

Half (14 plants) are treating for natural substances that belong to the main groundwater ingredients. Nine of the plants treat for trace metals such as arsenic and nickel, while five plants treat for xenobiotics such as pesticides and chlorinated solvents. One plant compensates for temporary operational problems at the waterworks.

The decisions are characterised by an individual consideration of each case.

A total of 62 cases for extended water treatment have been collected from all counties in Denmark. The cases are generally very different, and cases involving the same hazardous substances are not assessed equally from county to county. Experience from previous practice can therefore only to a limited extent ensure that future consideration of cases involving extended water treatment is equal amongst the new municipalities.

However, the investigation provides an overview of the extent of cases in this field - which substances are in focus, their treatment methods, and to some extent the basis for decisions and local considerations to be taken into account in each specific case.

Experience from the counties’ case consideration can be summarised as follows:

• Each case must be assessed individually, and the counties must not solely decide on the basis of e.g. guidelines in Regional Plans.
• Decisions are to a high extent characterised by individual conditions for the individual waterworks and in the individual county.
• In cases involving extended water treatment for calcium and hardness, permits are issued solely to improve the economics of waterworks operation, and not because limit values are exceeded.
• For all other substances permits are only issued for extended treatment if limit values for drinking water are exceeded.
• Permit periods vary from two years to 30 years for the same substance and same water treatment method.
• Only temporary permits have been issued for treatment of xenobiotics such as pesticides and chlorinated solvents. Permits have only been given where waterworks have investigated and documented that no water of higher quality can be extracted. The counties have required that waterworks continue to protect groundwater and strive to improve drinking water quality.
• Permits for treatment of inorganic trace elements have been issued for periods between two months to 24 years and include nickel and arsenic. Applications for arsenic removal are all conditioned by the fact that quality requirements for drinking water cannot be followed after the lowering of limit values for arsenic in drinking water in December 2003.
• In general those applications are rejected where consumers may immediately be supplied from other waterworks. In the metropolitan area of Copenhagen, which has a large water consumption, the counties have emphasised that local catchment must be preserved and have issued permits even though consumers may receive water from a regional water supply.

1 Indledning

• 1.1 Baggrund og formål
• 1.2 Opgaveløsning
• 1.3 Rapportens indhold

1.1 Baggrund og formål

I 2007 overtager kommunerne amternes hidtidige rolle som tilladelsesmyndighed i sager vedrørende videregående vandbehandling. Videregående vandbehandling kan f.eks. være aktiv kulfiltrering, nikkelfjernelse, fjernelse af arsen m.v. Der har indtil videre kun været givet få tilladelser bl.a. med henvisning til, at strategien fortsat er at basere indvindingen af vand til drikkevandsformål på uforurenet grundvand. Der vil formentlig fremover blive flere tilfælde, hvor rensning er nødvendigt i en overgangsperiode, samtidig med at afhjælpende foranstaltninger iværksættes for at forbedre grundvandsforholdene.

For at sikre et så ensartet grundlag for administrationen af sager med videregående vandbehandling som muligt efter 1. januar 2007 er der behov for at samle amternes erfaringer om sagsbehandlingen inden for området.

Formålet med projektet er at foretage en opsamling af amternes erfaringer med behandling af ansøgninger om videregående vandbehandling på almene vandværker og undersøge, hvordan den hidtidige praksis på området har været. I formålet indgår ikke en vurdering af behovet for videregående vandbehandling eller udarbejdelse af retningslinier for den fremtidige behandling af ansøgninger.

1.2 Opgaveløsning

Til brug for projektet er der udarbejdet en række forudsætninger for udvælgelse af sager om videregående vandbehandling. Alle amter inkl. kommuner med amtsstatus er blevet kontaktet og er blevet bedt om at sende kopi af sager, hvor vandværker har søgt om at anvende videregående vandbehandling. Ved henvendelsen til amterne er det præciseret, at hele sagsforløbet skal indgå, også hvis afgørelserne har været anket til Miljøstyrelsen. Efter modtagelsen af sagerne fra amterne er der foretaget en systematisering og bearbejdning af data ud fra behandlingsmetode, problemstof, argumenter for afgørelse, vilkår for tilladelse m.v.

Bearbejdningen af data skal skabe overblik over de hidtidige afgørelser, så de nye kommuner får et udgangspunkt for sagsbehandlingen, der også kan bruges som inspiration til at indhente yderligere oplysninger.

1.3 Rapportens indhold

I rapportens kapitel 2 er der givet en beskrivelse af dataindsamlingen og de opstillede definitioner og forudsætninger for udvælgelse af sager, som er relevante for projektet.

I kapitel 3 er der foretaget en bearbejdning af ansøgningerne og en opdeling af sagerne i forskellige grupper for at skabe overblik og kunne sammenligne forskellige aspekter af sagerne, så som: problemstoffer og behandlingsmetoder, begrundelser for afslag, anke af sager, vilkår for tilladelser m.v.

I rapporten er der i omtalen af sagerne refereret til amterne og de nuværende kommuner. I bilag A er der givet en oversigt over de modtagne sager, hvor de nye kommunenavne efter 1. januar 2007 er angivet.

I bilag B er der givet et resumé af hver sag opdelt alfabetisk efter amter/amtskommuner.

2 Dataindsamling

2.1 Udvælgelse af afgørelser

Til at afgrænse og præcisere de sager, som ønskes indsamlet fra amterne, er der opstillet en række forudsætninger for at udvælge afgørelser om videregående vandbehandling. Forudsætningerne og definitionen af videregående vandbehandling er opstillet udelukkende til brug for indsamling af sager fra amterne i dette projekt. Forudsætningerne er udarbejdet af Miljøstyrelsen og Rambøll og er godkendt af følgegruppen.

Følgende skrivelse, som er indsat nedenfor, har været sendt til amterne i forbindelse med indsamling af data:

”Forudsætninger for udvælgelse af afgørelser om videregående vandbehandling i forbindelse med projekt vedrørende erfaringsopsamling inden for området i Vandpuljens regi

I forbindelse med projektet ser vi kun på almene vandforsyningsanlæg og større enkeltindvindingsanlæg (indvinding > 3.000 m³/år), hvor vandet skal opfylde kravene til drikkevandskvalitet, og hvor amterne giver tilladelser. Dvs. at vi ikke er interesserede i de mindre enkeltindvindingsanlæg til forsyning af 1-2 husstande, hvor der evt. er givet tilladelse til at behandle vandet. På disse anlæg kan der også være tale om tilladelser til videregående vandbehandling, men disse indgår ikke i det aktuelle projekt.

De kriterier, der er opstillet neden under, skal lægges til grund, når der skal udvælges de afgørelser, som amterne har truffet omkring videregående vandbehandling, og som er relevante for projektet.

Følgende skal være opfyldt:

• Afgørelser (tilladelser eller afslag) efter § 21 i Vandforsyningsloven.
   
• Det omfatter almene vandforsyningsanlæg og større enkeltindvindingsanlæg (indvinding > 3.000 m³/år), hvor vandet skal opfylde kravene til drikkevandskvalitet.
   
• Det omfatter anlæg til behandling af grundvand, der skal bruges til drikkevand, hvor anlæggene behandler vandet ved indvindingsboringerne.
   
• Afgørelser, hvor der er givet tilladelse eller afslag til vandbehandling, for følgende stoffer:
   
  1. drikkevandets hovedbestanddele, jf. bilag 1a i tilsynsbekendtgørelsen^[1], der omfatter andre tiltag end iltning/beluftning og sandfiltrering,
  2. uorganiske sporstoffer, jf. bilag 1b i tilsynsbekendtgørelsen,
  3. organiske mikroforureninger, jf. bilag 1c i tilsynsbekendtgørelsen og
  4. mikrobiologiske parametre, jf. bilag 1d i tilsynsbekendtgørelsen.

Det omfatter ikke tilladelser eller afslag til behandling på mindre enkeltindvindingsanlæg (forsyning af 1-2 husstande).”

2.2 Resultat af dataindsamling

Der er modtaget svar fra samtlige amter og kommuner med amtsstatus. I Vestsjællands Amt og i Københavns Kommune er der ikke behandlet nogen ansøgninger om videregående vandbehandling. I de øvrige amter og amtskommuner foreligger der fra 1 til 11 sager. Der er i alt modtaget oplysninger og materiale fra behandling af 62 sager om videregående vandbehandling. Ud af de 62 sager er 4 sager stadig under behandling i amterne, og der foreligger ikke en endelig afgørelse i det modtagne materiale.

Ud fra følgegruppens kendskab til sager behandlet i amterne vurderes det, at det indsamlede materiale ikke er udtømmende, og at der kan være sager, som ikke er fremsendt i forbindelse med dataindsamlingen. Det kan blandt andet skyldes, at udvælgelsen af sager hos amterne for specielt grundvandets hovedbestanddele sandsynligvis er afhængig af, hvad det enkelte amt fortolker som videregående vandbehandling. Det vurderes imidlertid, at alle problemstoffer og behandlingsmetoder, som er anvendt i Danmark, fremgår af materialet.

I tabel 2.1er vist en oversigt over antallet af modtagne sager fra amterne med angivelse af de problemstoffer, som vandværkerne har søgt om behandling for. I bilag A findes en oversigt over samtlige ansøgninger med angivelse af kommune, vandforsyning, problemstof, behandlingsmetode, oplysninger om tidspunkt for afgørelser inklusive forlængelse af tilladelser samt driftsstatus for anlæggene i 2006.

Tabel 2.1 Oversigt over ansøgninger om videregående vandbehandling fordelt på amter og problemstoffer.

På figur 2.1 er antallet af ansøgninger og problemstoffer vist geografisk for Danmark. På figuren er ansøgningerne opdelt efter problemstoffer i følgende kategorier:

• Hovedbestanddele: Aggressiv kuldioxid, kalk og hårdhed, sulfat, klorid, nitrat, huminbundet jern, humus, farvetal
• Uorganiske sporstoffer: Arsen og nikkel
• Organiske mikroforureninger: BAM og klorerede opløsningsmidler
• Driftsproblemer i vandbehandlingen: mangan/ammonium-fjernelse, forhøjede kimtal, lugt og smag.

I tabel 2.2 er vist, hvordan ansøgningerne fordeler sig på de forskellige problemstoffer.

Tabel 2.2 Oversigt over antal ansøgninger fordelt på problemstoffer

Det fremgår af figur 2.1 og tabel 2.2, at vandforsyninger med ansøgning om behandling for grundvandets hovedbestanddele ligger spredt over landet. Der er dog en geografisk sammenhæng mellem ansøgningerne og den generelle grundvandskvalitet i Danmark.

Ansøgninger om behandling for aggressiv kuldioxid er behandlet i følgende amter: Bornholm, Ribe, Ringkøbing og på vandværker i den vestlige del af Århus Amt. I disse er områder med blødt vand, findes der generelt aggressiv kuldioxid i grundvandet.

Ansøgninger om reduktion af hårdhed eller kalkindhold kommer fra vandforsyninger i områder i Frederiksborg, Fyn, Ringkøbing, Roskilde og Sønderjyllands amter, hvor der til dels indvindes fra kalkmagasiner. Ansøgninger om reduktion af hårdheden er især et spørgsmål om at reducere driftsproblemer hos vandforsyningerne og problemer hos forbrugerne med tilkalkning af installationer og husholdningsmaskiner, og ikke et spørgsmål om at overholde grænseværdier for drikkevand.

Klik her for at se Figur 2.1

Figur 2.1 Geografisk visning af ansøgninger fordelt på problemstoffer

Der er kun modtaget ansøgninger om reduktion af henholdsvis sulfat og klorid fra 2 vandforsyninger beliggende i henholdsvis Københavns og Storstrøms amter. Ansøgningerne er betinget af lokale forhold som f.eks. i Storstrøms Amt, hvor vandforsyningen ligger på en ø og ønsker at reducere indholdet af klorid.

Der er kun modtaget ansøgninger om reduktion af nitrat fra vandforsyninger i Nordjyllands Amt. Anlæggene ligger i det såkaldte nitratbælte, som også omfatter Århus og Viborg amter. I alle tilfælde er der søgt om at reducere indholdet af nitrat ved at nedpumpe nitratholdigt vand i grundvandsmagasinet, hvor der kan ske en reduktion af nitrat ved fortynding og ved kemisk/biologisk reaktion i en begrænset redoxzone omkring injiceringsboringen.

Ansøgninger om behandling for huminbundet jern, humus og farvetal kommer fra vandforsyninger i Nordjylland, Ribe, Sønderjylland og Århus amter. Grundvandet i områder i Ribe og Sønderjyllands amter er karakteriseret som brunt vand med et højt indhold af humus/organisk stof. I Århus Amt kommer ansøgningen fra Anholt og i Nordjyllands Amt kommer ansøgningen fra Skagen, hvor grundvandet i disse kommuner indeholder meget humus/organisk stof.

Ansøgninger om reduktion af uorganiske sporstoffer omfatter 1 ansøgning om nikkelfjernelse og 8 ansøgninger om arsenfjernelse. Ansøgningen om nikkelfjernelse kommer fra Københavns Amt, hvor der indvindes vand fra et højtliggende kalkmagasin. Områder med nikkelproblemer forekommer ifølge GEUS Grundvandsovervågning 2004 /1/ især i den østlige del af Sjælland.

Ansøgninger om arsenfjernelse er modtaget fra vandforsyninger, der ligger i Fyns, Storstrøms og Århus amter. Forhøjede indhold af arsen findes i områder, hvor der indvindes vand fra aflejringer, som er opblandet med tertiære marine aflejringer. Ifølge GEUS Grundvandsovervågning 2004 findes disse områder på Sydsjælland, på Fyn, i den østlige del af Jylland og spredt i den nordlige del af Jylland.

Ansøgninger om behandling for organiske mikroforureninger er modtaget fra 7 amter. Vandforsyninger, der har søgt om at behandle for BAM, ligger i Fyn, København, Nordjylland, Roskilde, Vejle og Viborg amter. Ifølge GEUS Grundvandsovervågning 2004 /1/ er der fundet pesticider – hovedsageligt BAM – mange steder spredt rundt om i Danmark. Der er dog mange fund i nærheden af de større byer, og der er tilsyneladende også en overrepræsentation af pesticidfund i lerede områder. I de sandede områder, som de jyske hedesletter og de marine sletter i Nordjylland, hvor vandværkerne generelt indvinder fra større dybder, er der færre fund af pesticider.

Klorerede opløsningsmidler er problemstoffer på 6 vandforsyninger i Frederiksberg Kommune og i Københavns og Fyns amter. Disse vandforsyninger ligger alle i nærheden af eller i større byer, hvor der findes mange kilder til forurening med klorerede opløsningsmidler.

Ansøgninger, som er betinget af driftsproblemer på vandværkerne, er modtaget fra Ringkøbing og Vejle amter. Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem geografien og problemerne.

Fodnoter

^[1] Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

3 Systematisering og sammenligning af sager

• 3.1 Tidsperioder for ansøgninger
• 3.2 Problemstoffer og vandbehandlingsmetoder
• 3.3 Tilladelser til videregående vandbehandling
  • 3.3.1 Grundvandets hovedbestanddele
  • 3.3.2 Uorganiske sporstoffer
  • 3.3.3 Organiske mikroforureninger
  • 3.3.4 Driftsproblemer på vandværker
• 3.4 Afslag på ansøgninger
• 3.5 Anke af sager til Miljøstyrelsen
• 3.6 Anlæg i drift i 2006

I dette kapitel er der foretaget en systematisering og sammenligning af de forskellige typer ansøgninger og deres behandling i amterne. Kapitlet er bygget op, så der først gives en samlet beskrivelse af ansøgningerne. Dernæst ses på tilladelser til videregående vandbehandling, afslag på videregående vandbehandling og ankesager til Miljøstyrelsen. Sidst i kapitlet er givet en oversigt over anlæg med videregående vandbehandling, som er i drift i 2006. Kapitlet vil give svar på følgende spørgsmål:

Ansøgninger:

• Hvornår er der søgt om videregående vandbehandling for de forskellige problemstoffer?
• Hvilke videregående vandbehandlingsmetoder er der søgt om til behandling af de forskellige problemstoffer?

Tilladelser:

• Hvilke begrundelser er der givet for tilladelser til videregående vandbehandling?
• Er tilladelsesperioder og øvrige vilkår sammenlignelige inden for samme type problemstoffer og vandbehandlingsmetoder?

Afslag:

• Hvor og hvorfor er der givet afslag på ansøgninger?

Ankesager:

• Hvilke sager er anket til Miljøstyrelsen og hvorfor?

Anlæg i drift:

• Hvilke videregående vandbehandlingsanlæg er i drift i 2006?

3.1 Tidsperioder for ansøgninger

I tabel 3.1 er vist en oversigt over, hvornår amterne har afgjort sagerne fordelt på problemstoffer.

Tabel 3.1 Oversigt over, hvornår amterne har behandlet sager for de forskellige problemstoffer

Det fremgår af tabellen, at nogle af stofferne har udgjort et problem for vandforsyningen i Danmark gennem en lang årrække, mens det først er i de senere år, at amterne har modtaget ansøgninger om andre problemstoffer. Denne forskel skyldes dels, at der ikke har været analyseret for alle parametre i lige lang tid, dels at grænseværdierne for stofferne i drikkevand har ændret sig gennem tiden.

For grundvandets hovedbestanddele har amterne behandlet sager over en lang årrække. I det indsamlede materiale foreligger der sager fra perioden 1989-2006. Hovedbestanddele har længe indgået i vandværkernes kontrolprogrammer, og vandforsyningerne og amterne har derfor stået over for problemer med de naturlige stoffer i en lang periode.

Analyser for nikkel blev først almindelige i starten af 1990’erne, hvor det viste sig, at der flere steder i specielt Østdanmark var problemer med højt nikkelindhold i grundvandet. Den eneste ansøgning vedrørende nikkel er fra 1998.

I december 2003 blev grænseværdien for arsen i drikkevand sænket fra 50 µg/l til 5 µg/l ved indgang til ejendom. Det betød, at mange vandværker ikke længere kunne overholde drikkevandskravet. Der er først behandlet sager om behandling for arsen i 2004 og frem til i dag.

I starten af 1990’erne blev det almindeligt at analysere for klorerede opløsningsmidler i grundvandet og med en metode med en tilstrækkelig lav detektionsgrænse. Det betød fund af mange grundvandsforureninger også i indvindingsboringer til vandforsyninger. Amterne har modtaget ansøgninger om behandling for klorerede opløsningsmidler i perioden 1993 – 2003.

I 1995 begyndte man at analysere for flere pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet, hvor man tidligere kun have analyseret for 8 stoffer. Det betød, at man flere steder fandt forurening med et nyt stof BAM. I det indsamlede materialer foreligger der derfor først ansøgninger om behandling for BAM i perioden fra 1995-2003.

I det indsamlede materiale foreligger der ansøgninger om behandling af midlertidige driftsproblemer på vandværkerne i perioden 2002-2005. Det er dog sandsynligt, at der har været lignende sager i tidligere perioder, som ikke er fremsendt i denne undersøgelse.

3.2 Problemstoffer og vandbehandlingsmetoder

I tabel 3.2 er vist en oversigt over problemstoffer og de videregående vandbehandlingsmetoder, som vandforsyningerne har søgt om at anvende for at behandle problemstoffet.

Til behandling af aggressiv kuldioxid er der søgt om enten tilsætning af natriumhydroxid eller tilsætning af kalk for at hæve pH og dermed neutralisere den aggressive kuldioxid. Der er i de fleste tilfælde søgt om tilsætning af natriumhydroxid, da det er nemmere at styre rent driftsmæssigt frem for tilsætning af kalk. Embedslægerne har dog i flere amter udtrykt bekymring ved brug af natriumhydroxid, da midlet er ætsende og kan give anledning til kraftige pH-stigninger, hvis ikke processen styres optimalt.

Til behandling af kalk og hårdhed er der søgt om 3 forskellige metoder:

• Tilsætning af kuldioxid for at opretholde kalkligevægten efter iltning.
• Magnetiske vandbehandling, hvor et magnetfelt påvirker ionerne i vandet, så kalken ikke udfælder. Der er stadig tvivl om, hvor effektiv metoden er.
• Fluid-bed anlæg til udfældning af kalkpartikler.

Til behandling af sulfat og klorid er der søgt om brug af omvendt osmose, hvor vandet filtreres gennem membraner. Metoden kræver rensning af membranerne med kemikalier for at renholde dem, så de ikke stopper til.

Tabel 3.2 Problemstoffer og ansøgte behandlingsmetoder fordelt på antal ansøgninger. Tallene i parentes angiver antal ansøgninger med afslag.

Til fjernelse af nitrat er der søgt om brug af en redoxmetode, hvor det nitratholdige vand fra boringer injiceres i grundvandsmagasinet, så der dels sker en fortynding dels en reduktion i en redoxzone.

Til rensning for huminbundet jern, humus og farvetal er der søgt om 2 forskellige metoder. Tilsætning af kaliumpermanganat, hvor det organiske stof iltes, så jernet efterfølgende kan frafilteres i sandfiltrene eller fældning med aluminium, hvor det organiske stof flokkulerer og frafiltreres i sandfiltrene.

Til rensning for arsen er der søgt om tilsætning af jern(II), som stimulerer udfældningen af arsen i sandfiltrene. En anden ansøgt metode er brug af Microdrop iltningsanlæg, hvor vandet inden iltningen passerer en bakke med jernspåner, og på denne måde øges jernindholdet i vandet.

Der er søgt om et anlæg til fjernelse af nikkel med Metclean metoden. Her udfælder nikkel på sandkorn i en fluid-bed reaktor under tilsætning af mangan og kaliumpermanganat.

Til rensning for BAM er der udelukkende søgt om aktiv kulfilter og efterfølgende UV-anlæg til desinfektion. Ved metoden adsorberes BAM på kullene, og efterhånden som kullene bliver mættet, bevæger BAM-fronten sig ned gennem kulfiltret. Når kullene er ved at være fuldt mættede, udskiftes kullene.

Til rensning for klorerede opløsningsmidler er der søgt om 3 metoder. Den første metode er rensning med aktiv kulfilter og UV-anlæg. Dette foregår på samme måde som ved fjernelse af BAM. Den anden metode er iltning med Microdrop-anlæg, hvor vandet risler over specielle plader, som findeler vandet og dermed giver en stor overflade mellem luft og vand, så de klorerede opløsningsmidler nemmere kan strippes af. Den tredje metode er stripning i en pakket kolonne, hvor vand og luft sendes modsat gennem kolonnen, der er fyldt med fyldlegemer. Herved skabes en stor luft/vand-overflade, hvor de klorerede opløsningsmidler strippes fra vandet over i luften.

Til optimering af mangan/ammoniumfjernelsen under indkøring af filtre er der søgt om tilsætning af kaliumpermanganet, der kan optimere processerne ved at ilte organisk stof og stimulere stofomsætningen. Ligeledes er der søgt om tilsætning af kaliumpermangant for at fjerne smag og lugt fra vandet, som menes at være forårsaget af svampe i vandet.

Til at reducere kimtallene er der søgt om brug af UV-anlæg. De forhøjede kimtal er opstået i forbindelse med renovering af sandfiltrene, og det er ikke muligt at få ordentlig gennemstrømning gennem vandværket til udskylning af de sidste kim, hvis vandet ikke kan leveres til forbrugerne.

3.3 Tilladelser til videregående vandbehandling

I det følgende er tilladelserne opdelt i 4 grupper efter problemstof, og der er foretaget en sammenligning af tilladelserne inden for hver gruppe. De 4 grupper er:

• grundvandets hovedbestanddele
• uorganiske sporstoffer
• organiske mikroforureninger
• driftsproblemer på vandværker

I bilag B er der for hver sag givet et mere uddybende resumé af sagsforløbet, amtets afgørelse og begrundelse for afgørelsen.

3.3.1 Grundvandets hovedbestanddele

I tabel 3.3 er vist en oversigt over de anlæg, hvor amterne har givet tilladelse til behandling for grundvandets hovedbestanddele. Det er dog ikke alle tilladelser, der efterfølgende er udnyttet. I afsnit 3.6 er vist en oversigt over anlæg i drift i 2006.

Tilladelserne er opdelt på de enkelte problemstoffer. I tabellen er angivet begrundelse for tilladelse, længde af tilladelsesperiode og udløbsår for tilladelse.

Tabel 3.3 Oversigt over anlæg med tilladelse til videregående vandbehandling for grundvandets hovedbestanddele.

3.3.1.1 Aggressiv kuldioxid

Alle tilladelser er givet til anlæg, som ikke kan overholde drikkevandskravene uden behandling for aggressiv kuldioxid. Anlæggenes størrelse defineret som indvindingsmængde ligger i intervallet 90.000 – 2.500.000 m³/år og omfatter således både mindre og større vandværker.

I Bornholm, Ribe og Ringkøbing amter er der givet tilladelser af minimum 10 års længde, og som regel er tilladelsen til den videregående vandbehandling gældende indtil vandforsyningens vandvindingstilladelse udløber. I et enkelt tilfælde er der i Ringkøbing Amt givet en tilladelse til et forsøg på 2 mdr., hvor vandværket afprøver forskellige optimeringsmuligheder. De fleste af tilladelserne er stadig gældende. Den første gældende tilladelse udløber i 2007, mens den sidste tilladelse udløber i 2029. For tilladelsen til Rønne vandforsyning er der ikke angivet tidsperiode for tilladelsens længde.

I Århus Amt er der i et enkelt tilfælde givet en 10-årig tilladelse. Denne tilladelse er givet i 1991, og der foreligger ingen begrundelse for amtets afgørelse. De øvrige tilladelser i Århus Amt er givet i 2005 og har en kortere varighed på henholdsvis 2 og 5 år. I sin afgørelse skriver amtet, at der er tale om en anden måde at neutralisere vandet på end tidligere, og i det ene tilfælde er der tale om et forsøg. I tilfældet med Gudenå Vandværk refererer amtet til erfaringer fra andre anlæg og giver en længere tilladelser på 5 år. Dette er dog fortsat en kort periode i forhold til tilladelsesperioderne fra de øvrige amter.

Begrundelserne for at give tilladelserne er, at der skal foretages en neutralisering af vandet, for at det kan overholde kvalitetskravene. I flere tilfælde har vandforsyningerne tidligere neutraliseret vandet med kalk, hvilket har givet driftsproblemer. Tilsætning af natriumhydroxid vurderes at være den mest optimale metode rent driftsmæssigt, og flere vandværker har udført forsøg med metoden for at dokumentere, at den fungerer tilfredsstillende, inden tilladelsen er givet.

I bilag B er resumeret de vilkår i tilladelserne, der har direkte relevans for den videregående vandbehandling.

Tilladelsen for Astrup Vandværk i Ribe Amt er givet sammen med den endelige indvindingstilladelse, og der er ingen vilkår i tilladelsen, der omfatter tilsætningen af kalk. Ligeledes er der ingen vilkår i den midlertidige tilladelse til Engbjerg Vandværk i Ringkøbing Amt.

For de øvrige sager med tilsætning af natriumhydroxid er tilladelserne givet på vilkår omfattende:

• Krav om renhed (indhold af tungmetaller) i det tilsatte stof. Indholdet skal dokumenteres af producent eller ved analyser. (Gælder alle tilladelser).
• Krav om journaler over indkøbte mængder, dato og mængden af behandlet vand. Dette vilkår er medtaget i tilladelser givet efter 1995 uafhængigt af hvilket amt, der har givet tilladelsen. (Gælder for 5 ud af 7 tilladelser).
• Krav om styring af processen efter pH-måler. pH-måler skal være tilsluttet alarmanlæg og doseringen af natriumhydroxid skal afbrydes automatisk ved for højt pH. (Gælder 6 ud af 7 tilladelser)
• Krav om sikring mod overløb. (Kun for tilladelser fra Århus Amt)
• Krav om analyse af drikkevandet for uorganiske sporstoffer og tilsætningsstoffer, der findes i det tilsatte kemikalie (Bornholm, Ringkøbing).
• Krav om supplerende analyseparametre i den begrænsede kontrol på ledningsnettet. (Bornholm, Århus).

3.3.1.2 Kalk og hårdhed

For anlæg med magnetisk vandbehandling er der givet tilladelser på 3 år, 10 år og permanent tilladelse. Der er ligeledes stor forskel på, hvordan amterne opfatter magnetisk vandbehandling. Ringkøbing Amt mener ikke, at der er tale om væsentlige ændringer af vandbehandlingen og vil ikke modsætte sig anlægget. I Frederiksborg og Roskilde amter har man vurderet, at det er usikkert, om metoden har den effekt, som producenterne påstår og har givet tilladelser på dette grundlag, selv om Embedslægerne har udtrykt bekymring for, om der sker en frigivelse af tungmetaller i ledningsnettet, der kan påvirke vandkvaliteten.

I tilladelserne fra Frederiksborg og Roskilde amter er der stillet vilkår om supplerende analyser på ledningsnettet for at undersøge, om den magnetiske vandbehandling har en effekt. Undersøgelserne omfatter udtagning af vandprøver til analyse for uorganiske sporstoffer og total hårdhed samt spørgeskema til forbrugerne, om de oplever større eller mindre problemer med kalkudfældning efter installering af magnetisk vandbehandling.

To af tilladelserne til at lede behandlet vand ud til forbrugerne er fortsat gældende, mens to tilladelser er udløbet i 1995 og 2004.

Der er kun givet én tilladelse til et forsøgsanlæg med blødgøring i fluid-bed anlæg. Forsøget skal udføres som et lukket forsøg, hvor vandet ledes til recipient og ikke ud på ledningsnettet. Der er stillet krav om kvartalsvise driftsjournaler og en rapport ved forsøgets afslutning. Det vides ikke om forsøget er gennemført. Tilladelsen udløber i 2007.

Der er ligeledes kun givet tilladelse til ét anlæg med tilsætning af kuldioxid. Tilladelsen er givet i 8 år gældende til 2010 og er kædet sammen med udløb af indvindingstilladelsen. Der er stillet krav om måling af vandkvaliteten ved afgang fra vandværket og hos forbrugerne. Målingerne skal vise, hvor store ændringer, der er sket i vandets kalkfældningspotentiale. Der er endvidere krav om udarbejdelse af en statusrapport efter 1 års drift.

Sammenholdes alle tilladelserne til behandling for kalk og hårdhed er der ikke umiddelbart nogen sammenlignelige begrundelser for at give tilladelserne. Begrundelsen for ansøgningerne fra vandværkerne er, at vandbehandlingen primært vil reducere driftsproblemerne og problemer hos forbrugerne med kalkudfældninger. Dette vil reducere energiforbruget og mindske forbruget af bl.a. vaskepulver. Der er ikke i nogen tilfælde tale om, at drikkevandskvaliteten ikke kan overholdes.

3.3.1.3 Klorid

Der er givet tilladelse til ét anlæg til fjernelse af klorid og natrium over drikkevandskvalitetskriteriet. Anlægget ligger i Storstrøms Amt på Enø. Vandværket kan ikke overholde kvalitetskravene for klorid og natrium uden rensning. Næstved Kommune forventer at revidere vandforsyningsplanen i år 2000. I den gældende vandforsyningsplan fra 1991 har et andet vandværk forsyningspligten i forsyningsområdet for Enø Strand Vandværk. Det fremgår ikke af det modtagne materiale fra amtet, hvordan den nuværende forsyningssituation på Enø er.

En lang forsøgsperiode har vist, at anlægget fungerer stabilt, og at vedligeholdelsen efter indkøringsperioden er minimal. Embedslægen har dog udtrykt betænkeligheder ved anlægget, som kræver tæt kontrol og teknisk indsigt. Der er stillet krav om 2 årlige analyser for natrium, klorid, kimtal og ledningsevne ved afgang fra vandværk. Driften af anlægget skal styres efter ledningsevnemålinger i rentvandsbeholderen. Der er givet en 30-årig tilladelse, der udløber i 2030. Anlægget er imidlertid nedlagt i 2005.

3.3.1.4 Nitrat

Der er kun modtaget tilladelser til nitratfjernelse i Nordjyllands Amt. Begrundelsen for at give tilladelserne er at forlænge kildepladsens levetid, så der kan udarbejdes en handlingsplan for at nedbringe nitratindholdet i vandværkets indvindingsopland. Der er således kun givet tilladelser for kortere perioder fra 3 mdr. til 5 år.  Alle tilladelserne er udløbet senest i 2001.

3.3.1.5 Huminbundet jern og humus

Tilladelserne til behandling for huminbundet jern og humus er givet for perioder fra 4 år til permanent tilladelse. I flere tilfælde er tilladelserne givet sammen med indvindingstilladelserne. Begrundelserne for at give tilladelse til videregående vandbehandling er, at der ikke findes alternative indvindings- og forsyningsmuligheder. I alle tilfælde er det nødvendigt at behandle vandet for at kunne overholde kvalitetskravene til drikkevandets indhold af jern og organisk stof.

I to tilladelser fra Ribe Amt er der ikke stillet nogen vilkår, som har direkte betydning for den videregående vandbehandling. I de øvrige 3 tilladelser er der stillet vilkår om:

• Analyse for aluminium i rentvandet.
• Krav om renhed af det anvendte kemikalie (kun Fanø)
• Krav om registrering af indkøbte kemikaliemængder og anvendte mængder i forhold til oppumpede vandmængder (kun Fanø).
• Krav om daglige driftsjournaler.
• Tilsætningen af aluminiumproduktet skal styres efter indvindingsmængden (kun Anholt)
• Krav om statusrapport for indkøringsperiode (Skagen)

3.3.2 Uorganiske sporstoffer

I tabel 3.4 er vist en oversigt over de anlæg, hvor amterne har givet tilladelse til behandling for uorganiske sporstoffer. I tabellen er angivet begrundelse for tilladelse, længde af tilladelsesperiode og udløbsår for tilladelse.

Tabel 3.4 Oversigt over anlæg med tilladelse til videregående vandbehandling for uorganiske sporstoffer

3.3.2.1 Nikkel

Der er kun givet tilladelse til ét anlæg til rensning for nikkel. Anlægget ligger i Københavns Amt. Tilladelsen til anlægget er givet efter, at Miljøstyrelsen 2 gange har hjemvist sagen til fornyet behandling i amtet. Begrundelsen for at give tilladelse fra Miljøstyrelsen er, at nikkelproblemet er omfangsrigt, og opgivelse af nikkelforurenet vand som drikkevandsressource kan få alvorlige konsekvenser, da den decentrale vandforsyning vil blive opgivet, hvilket giver ringere forsyningssikkerhed. Amtet har begrundet sin tilladelse med, at anlægget er uproblematisk mht. sundhed og teknik. Samtidig nedsættes indvindingen, hvilket er i overensstemmelse med amtets nikkelstrategi.

Der er givet en 3-årig tilladelse som efterfølgende er blevet forlænget med yderligere 3 år. Den gældende tilladelse udløber i 2007.

Der er stillet følgende vilkår i tilladelsen:

• Krav om månedlige analyser af nikkel og sulfat i boringer, ved indgang til anlæg og i rentvand.
• Krav om årlige analyser for uorganiske sporstoffer og organiske mikroforureninger ved indgang til anlæg og i rentvand.
• Krav om fastlæggelse af fremtidig indvindingsstrategi.
• Krav om statusrapport efter 1 års drift.

3.3.2.2 Arsen

Ansøgningerne om arsenfjernelse er alle betinget af, at kvalitetskravene til drikkevand ikke kan overholdes, efter at grænseværdien for arsen i drikkevand blev sat ned i december 2003. Tilladelserne til rensning for arsen er givet for perioder fra 6 mdr. til 24 år. I Storstrøms Amt er der givet langvarige tilladelser, som gælder indtil indvindingstilladelserne til vandværkerne udløber (år 2029). I Fyns og Århus amter er der givet kortvarige tilladelser på henholdsvis 6 mdr. og 2 år med udløbsdato i 2005-2007.

I sagsmaterialet fra Århus Amt findes ikke oplysninger om vandværkets størrelse defineret som den årlige indvindingsmængde. De øvrige anlæg med tilladelse til behandling for arsen indvinder årligt 35.000 – 213.000 m³/år.

Metoden med tilsætning af jern(II) er i alle sager vurderet som værende uproblematisk, og vil ikke give anledning til vandkvalitetsproblemer. I flere tilfælde er det anført, at vandkvaliteten er tilfredsstillende bortset fra arsen. I Århus Amt har begrundelsen for flere tilladelser været, at der tidligere har været givet tilladelse i lignende sager, der betragtes som forsøgsperioder. Amtet har konsekvent fastholdt at give 2-årige tilladelser.

Der er stillet følgende vilkår i tilladelserne:

• Krav til indhold af biprodukter i tilsætningsstoffet(Storstrøms Amt).
• Krav til analyse af uorganiske sporstoffer og sulfat/klorid, der er urenheder i tilsætningsstoffet (alle tilladelser)
• Krav om analyser for arsen, jern, ammonium, nitrit og uorganiske sporstoffer i rentvandet ved opstart af behandlingen (Storstrøms Amt).
• Krav om styring af tilsætningen af jern(II) efter indvindingen (6 ud af 9 ansøgninger).
• Krav om afrapportering af pilotforsøgets resultater inden udløb af tilladelse (gælder Århus Amt)

Vilkårene til tilladelserne i Storstrøms Amt er enslydende, og ligeledes er tilladelserne til anlæg i Århus Amt stort set enslydende.

3.3.3 Organiske mikroforureninger

I tabel 3.5 er vist en oversigt over de anlæg, hvor amterne har givet tilladelse til behandling for uorganiske mikroforureninger. I tabellen er angivet begrundelse for tilladelse, længde af tilladelsesperiode og udløbsår for tilladelse.

Tabel 3.5 Oversigt over anlæg med tilladelse til videregående vandbehandling for organiske mikroforureninger

Der er kun givet korte, midlertidige tilladelser, der gælder i en overgangsperiode, til rensning for organiske mikroforureninger. Tilladelsesperioderne strækker sig fra 6 mdr. til 6 år. I alle sager er der sat en række aktiviteter i værk for at finde en ny kildeplads, afværge forureningen eller fortage grundvandsbeskyttende tiltag, så der på et tidspunkt igen kan indvindes vand til drikkevandsformål uden overskridelse af grænseværdien for de organiske mikroforureninger. Dette er i alle sager angivet som en begrundelse for at give tilladelsen.

Der er kun givet tilladelse til etablering af den videregående vandbehandling, hvis grænseværdien er overskredet i drikkevandet. Fyns Amt har dog givet tilladelse til at forberede et vandværk til installering af aktiv kulfiltre og UV-anlæg. Anlægget må først etableres, når grænseværdien er overskredet.

3.3.3.1 Klorerede opløsningsmidler

Der er givet tilladelse til rensning for klorerede opløsningsmidler i to tilfælde. På Frederiksberg Vandværk renses vandet i aktiv kulfiltre, mens det på Rødovre Vandværk renses ved en effektiv iltning. Begge steder er tilladelserne blevet forlænget op til flere gange.

Tilladelsen på Frederiksberg omfatter rensning af 2,5 mio. m³/år og er både givet ud fra økonomiske og miljømæssige hensyn. En alternativ vandforsyning med levering af vand fra Københavns Energi er dyrere for forbrugerne, og samtidig belastes vand- og naturområder andre steder på Sjælland, hvor Københavns Energi indvinder deres drikkevand. Samtidig har Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning gjort en stor indsats for at bevare vandforsyningen og beskytte grundvandet.

Der er stillet følgende vilkår i tilladelsen til Frederiksberg Vandværk:

• Krav om analyse af vand fra indvindingsboringer hvert halve år.
• Krav om analyse af vand fra kulfiltre minimum hver måned. Analyseprogrammet er baseret på gennembrud ved forskellige haner ned gennem kulfiltret. Der analyseres altid for råvand, udløb fra kulfiltre og rentvand.
• Krav om analyse af kimtal efter UV-anlæg minimum hver måned. Lige efter kulskift foretages analyserne hver eller hver anden uge.

Begrundelsen for tilladelsen til Rødovre Kommune er, at amtet og Embedslægen opfatter anlægget som en udvidet beluftning, der tolkes som en simpel vandbehandlingsmetode. Der er endvidere igangsat arbejde for at finde nye indvindingsområder i kommunen. Kilden til forureningen er fundet og amtet iværksætter afværgetiltag. Det er vigtigt at bevare den decentrale indvindingsstruktur i hovedstadsområdet, så vand- og naturområder på det øvrige Sjælland ikke belastet mere end nødvendigt. Rødovre Vandværk indvinder 360.000 m³/år.

I tilladelsen til Rødovre Vandværk er der stillet krav om analyse for klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter hvert kvartal i boringer, ved indgang til anlægget og i rentvandet. Der er endvidere stillet krav om, at Rødovre Vandværk arbejder for at finde alternative forsyningsmuligheder.

Begrundelserne for tilladelse til de to anlæg er stort set enslydende og omfatter både økonomiske og miljømæssige vurderinger samt krav om, at der fortsat arbejdes for at oprense og beskytte grundvandet.

Med hensyn til driftserfaringer fungerer begge anlæg efter hensigten og renser vandet uden problemer, så drikkevandet overholder kvalitetskravene.

3.3.3.2 BAM

Der er givet tilladelse til rensning for BAM til vandværker af meget forskellig størrelse fra 7.000 – 3.300.000 m³/år.

Begrundelserne for tilladelse til videregående vandbehandling for BAM kan sammenfattes til:

• Vandværket ønskes bevaret af økonomiske og strategiske grunde, da det ikke er muligt på kort sigt at finde alternative forsyningsmuligheder.
• Rensningen er en overgangsløsning, mens alle muligheder for at finde vand af en bedre kvalitet undersøges, eller indtil grundvandstiltag har haft en effekt på grundvandskvaliteten.
• Det er økonomisk fordelagtigt at rense vandet i en midlertidig periode, da vandværket forventes lukket inden for en kort årrække.

Der er gode driftserfaringer med rensning for BAM i aktiv kulfiltre. Vandbehandlingen fungerer tilfredsstillende og uproblematisk og renser vandet, så kravene til drikkevand er overholdt.

Vilkår for tilladelserne til aktiv kulfiltrering og UV-behandling er opbygget efter samme princip for alle tilladelserne. Der kan være mindre variationer i hyppigheden af analyser afhængig af, om der udtages vandprøver fra haner ned gennem kulfiltrene og afhængig af tilladelsesperioden. Jo kortere tilladelsesperiode, jo hyppigere analyser. Det generelle indtryk er, at vilkårene er rimeligt ens. Flere anlæg har fået forlænget tilladelserne op til flere gange. For anlæg, hvor der foreligger flere års driftserfaringer er der tendens til, at analysehyppigheden nedsættes.

Vilkårene i tilladelserne kan sammenfattes til:

• Analyse for pesticider(BAM) i indvindingsboringerne en gang årligt. I to tilladelser er der krav om analyser i indvindingsboringerne hver måned.
• Analyse for pesticider ved tilløb til kulfiltrene hver 3. måned. I to tilladelser er der krav om analyser hver måned.
• Analyse for pesticider ved afgang fra kulfiltre. Hyppigheden afhænger af, om der analyseres ved haner ned gennem kulfiltret, men ligger i intervallet 1-6 mdr.
• Analyse for kimtal før UV-anlæg 1 gang ugentligt efter opstart af kulfilteranlægget og ved kulskift. Efter ugentlige analyser i en periode på 3 måneder nedsættes hyppigheden til hver anden uge og senere igen til 1 gang månedligt. I nogle af tilladelserne gælder dette analyseprogram for afgang fra UV-anlæg.

3.3.4 Driftsproblemer på vandværker

I tabel 3.6 er vist en oversigt over de anlæg, hvor amterne har givet tilladelse til videregående vandbehandling i forbindelse med driftsproblemer på selve vandværkerne.

Tabel 3.6 Oversigt over anlæg med tilladelser til videregående vandbehandling i forbindelse med driftsproblemer på vandværkerne.

Alle tilladelserne er givet for en kortvarig periode på 6 måneder, som formodes at være tilstrækkelig til at få løst driftsproblemerne. Tilladelserne udløber senest i 2006.

Begrundelsen for at give tilladelserne er dels at få løst problemerne på vandværkerne, dels at opretholde forsyningssikkerheden for forbrugerne.

For de to anlæg med tilsætning af kaliumpermanganat er der stillet følgende vilkår:

• Krav om datablad og renhed af tilsætningsstoffet.
• Krav om driftsjournal over indkøbte kemikalier og mængden af behandlet vand (kun Engbjerg).
• Krav om analyse for tungmetaller, der er urenheder i tilsætningsstoffet.
• Krav om analyser af rentvandet til dokumentation af, at vandbehandlingen forbedres.
• Krav om alarm eller lignende for at hindre overdosering (kun Hedensted)

For de to vandværker med UV-anlæg er der stillet vilkår om begrænset kontrol af rentvandet hver eller hver anden uge samt vilkår om, at vandværket kontinuerligt skal bekæmpe bakterieforureningen. For anlægget på Brande Vandværk er der endvidere krav om begrænset kontrol af vandet før UV-anlæg.

3.4 Afslag på ansøgninger

I tabel 3.7 er vist en oversigt over de ansøgninger, hvor amterne har givet afslag. En mere detaljeret beskrivelse fremgår af sagsresumeerne i bilag B.

Tabel 3.7 Oversigt over afslag på ansøgninger.

Der er givet afslag på 8 ansøgninger om videregående vandbehandling. Heraf er 5 af afslagene givet til ansøgninger om rensning for organiske mikroforureninger, mens de resterende 3 afslag er givet til ansøgninger om behandling for grundvandets hovedbestanddele. Afslagene er givet i perioden 1993-2006.

Der er givet afslag til både små og store vandforsyninger med en indvinding eller indvindingstilladelse i intervallet 38.000 – 1.900.000 m³/år. I 4 tilfælde er anlægsstørrelsen (indvindingstilladelse eller aktuel indvinding) ikke oplyst i det fremsendte materiale. Kun i en sag er afslaget delvist givet ud fra en begrundelse om, at vandværket ikke er stort nok til at have ekspertise til at drive et anlæg til videregående vandbehandling (omvendt osmoseanlæg).

Begrundelserne for afslagene kan sammenfattes til følgende:

• Der findes umiddelbart alternative vandforsyningsmuligheder.
• Den ansøgte behandling er ikke den mest fordelagtige for vandværket.
• Kildepladsen er vurderet som sårbar og er ikke bevaringsværdig.
• Alle muligheder for at finde rent vand uden problemstoffet er ikke undersøgt.
• Vandforsyningen vurderes ikke at have ekspertise til at drive et anlæg til avanceret vandbehandling.
• Der er ikke søgt om et konkret anlæg.
• Grænseværdien for problemstoffet i drikkevandet er ikke overskredet med den eksisterende indvinding.
• Der findes andre parametre i vandet, som overskrider grænseværdien.
• Årsagen til problemet er ikke afklaret.

3.5 Anke af sager til Miljøstyrelsen

I tabel 3.8 er vist en oversigt over sager, hvor amtets afgørelse har været anket til Miljøstyrelsen. En mere detaljeret beskrivelse af begrundelsen for anken og Miljøstyrelsens afgørelse fremgår af sagsresumeerne i bilag B.

Tabel 3.8 Oversigt over sager, hvor amtets afgørelse er anket.

Det fremgår af tabel 3.8, at 6 sager har været anket til Miljøstyrelsen. I 2 af sagerne har Embedslægen anket sagen, mens vandforsyningerne har anket sagerne i de resterende 4 tilfælde. I sagen med Frederiksberg Vandværk er parterne blevet enige ved et møde hos Miljøstyrelsen, og Miljøstyrelsen har som sådan ikke afgjort sagen.

I 2 af ankesagerne har Miljøstyrelsen givet klageren medhold og har ophævet amtets afslag og hjemsendt sagerne til fornyet behandling i amtet. Begrundelsen for at hjemsende sagerne til fornyet behandling er, at amtet ikke har forholdt sig til den konkrete sag, men har givet afslag ud fra retningslinier i bl.a. regionplanen.

I 3 af sagerne har Miljøstyrelsen været enige i amtets sagsbehandling og har stadfæstet amtets afgørelse.

3.6 Anlæg i drift i 2006

I tabel 3.9 er vist en oversigt over anlæg med videregående vandbehandling, som ud fra materialet fra amterne med stor sandsynlighed er eller har været i drift i 2006.

Tabel 3.9 Oversigt over anlæg med videregående vandbehandling, der er i drift i 2006

Det fremgår af tabellen, at der er 29 anlæg med videregående vandbehandling i drift i 2006. Anlæggene er fordelt således:

• 7 anlæg til behandling for aggressiv kuldioxid med tilsætning af natriumhydroxid
• 2 anlæg til behandling af kalk med henholdsvis magnetisk vandbehandling og tilsætning af kuldioxid
• 5 anlæg til behandling af huminbundet jern eller humus ved fældning med aluminium.
• 1 anlæg til behandling af driftsproblemer med kim med UV-anlæg.
• 1 anlæg til behandling for nikkel i fluid-bed anlæg.
• 8 anlæg til behandling for arsen ved tilsætning af jern(II).
• 3 anlæg til behandling for BAM med aktiv kulfilter og UV-anlæg.
• 2 anlæg til behandling for klorerede opløsningsmidler med henholdsvis aktiv kul / UV-anlæg og Microdrop (iltning).

Anlæggenes størrelse varierer fra en indvinding eller indvindingstilladelse på 35.000 m³/år til 2,5 mio. m³/år. Der er således både store og små anlæg til videregående vandbehandling i drift.

I det indsamlede materiale fra amterne er der kun i få tilfælde oplyst om driftserfaringer med metoden til videregående vandbehandling. I de fleste af de oplyste tilfælde fungerer vandbehandlingen godt, og kravene til drikkevandskvaliteten er overholdt. Der er kun for anlægget på Anholt i Århus Amt oplyst, at der er problemer med at fjerne hunimbundet jern, men at der ikke findes alternative indvindingsmuligheder på øen.

4 Opsamling på afgørelser

I dette kapitel er der samlet op på afgørelserne med henblik på at afdække overordnede forskelle og ligheder i sagsbehandlingen på tværs af problemstoffer.

I tabel 4.1 er givet en oversigt over de indsamlede sager fordelt på afgørelser.

Tabel 4.1 Oversigt over afgørelser

Det fremgår af tabellen, at der i alt er givet tilladelse i 50 sager om videregående vandbehandling. I 8 tilfælde har vandforsyningerne fået afslag på deres ansøgning, mens 4 sager endnu ikke er afgjort af amterne. Der er således en klar tendens til, at vandforsyningernes ansøgninger resulterer i en tilladelse til videregående vandbehandling.

Det fremgår af ankesager indbragt til Miljøstyrelsen, at amterne skal foretage en konkret vurdering af den aktuelle sag, inden den kan afgøres. Amtet må f.eks. ikke give afslag på en ansøgning med henvisning til generelle retningslinier i f.eks. Regionplaner. Ligesådan skal vandforsyningerne søge om tilladelse til et konkret anlæg, da amtet ikke kan behandle principsager om f.eks. tilladelse til brug af aktiv kul til rensning for BAM.

Da der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, vil sagsbehandlingen og afgørelserne i høj grad være afhængige af individuelle forhold for den enkelte vandforsyning og den forsyningsstruktur, der er i området.

Det gør sig bl.a. gældende i Hovedstadsområdet, hvor der i flere afgørelser er lagt vægt på vigtigheden af at bevare den decentrale indvindingsstruktur, selv om vandforsyningerne har mulighed for at få leveret vand fra Københavns Energi. Et af argumenterne for afgørelserne har været, at en øget leverance fra Københavns Energi kan påvirke vand- og naturområder andre steder på Sjælland. Af hensyn til det store vandforbrug i Hovedstadsområdet er det vigtigt at kunne udnytte så store lokale ressourcer som muligt uden at forringe grundvandsressourcen yderligere.

Der er i flere tilfælde uden for Hovedstadsområdet givet afslag på ansøgninger om videregående vandbehandling med begrundelsen om, at der umiddelbart findes alternative vandforsyningsmuligheder.

I sager med videregående vandbehandling for kalk og hårdhed er der givet tilladelser til behandlingen, selv om ingen grænseværdier er overskredet. For alle andre stoffer er der kun givet tilladelser til videregående vandbehandling, hvis kvalitetskriteriet for drikkevand er overskredet.

Der skal som nævnt foretages en konkret og individuel vurdering af hver enkelt ansøgning. Det kan derfor være svært at sammenligne afgørelserne fra Amt til Amt. Der er dog enkelte forhold, som skiller sig ud.

Tilladelser til behandling for aggressiv kuldioxid med natriumhydroxid er givet for forskellige perioder. I de fleste tilfælde er tilladelserne givet for lange perioder (10-30 år), der ofte følger vandforsyningens indvindingstilladelse. I et enkelt amt er tilladelsesperioderne kortere (2-5 år), og amtet har betragtet behandlingen som forsøg og en ny metode til neutralisering af aggressiv kuldioxid.

Også for tilladelser til behandling for arsen er der forskel på tilladelsernes gyldighedsperiode. I Storstrøms Amt er tilladelserne givet for lange perioder på 24 år, mens der i Fyns og Århus amter kun er givet tilladelser i forsøgsperioder på op til 2 år.

For de andre problemstoffer er tilladelsesperioderne mere ensartede amterne imellem. Der er givet tilladelser til rensning for BAM med aktiv kulfiltrering og UV-anlæg i 5 amter. Ud over tilladelsesperioderne er begrundelserne for tilladelse og vilkårene også sammenlignelige fra amt til amt.

For at få tilladelser til behandling for organiske mikroforureninger har amterne stillet krav om, at der skal være udført en række undersøgelser som dokumentation for, at der ikke kan indvindes og leveres vand med indhold under grænseværdien af problemstoffet. Endvidere gives der kun midlertidige tilladelser, og vandforsyningerne skal fortsat beskytte grundvandet og udføre tiltag, som kan forbedre drikkevandskvaliteten.

For tilladelser til behandling for grundvandets hovedbestanddele (aggressiv kuldioxid, huminbundet jern, humus, farvetal) gives der i flere tilfælde lange tilladelser uden yderligere krav om at skaffe vand af en bedre kvalitet. Det hænger blandt andet sammen med, at grundvandet generelt omkring det pågældende vandværk indeholder problemstoffet.

Amterne er blevet bedt om at oplyse, om de har udarbejdet et paradigma for behandling af sager med videregående vandbehandling. Dette er tilfældet i Københavns Amt, mens de øvrige amter enten svarer nej eller ikke har svaret på spørgsmålet.

I en del af de videregående vandbehandlingsmetoder tilsættes der kemikalier til vandet. Vilkårene for tilsætningsstofferne er dog meget forskellige både fra amt til amt, og inden for samme amt. F.eks. er der ikke i alle tilladelser stillet krav til kemikaliets indhold af urenheder eller til, at tilsætningen af kemikaliet styres efter indpumpningen, så der ikke tilsættes stof ved stop i produktionen.

Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem størrelsen af vandværket og amternes afgørelse af sager. Der er således givet tilladelser til videregående vandbehandling for anlæg i intervallet 7.000 – 3.300.000 m³/år. Det er dog ikke i alle sager, at størrelsen af vandforsyningen (årlig indvinding) fremgår af det fremsendte materiale.

Sagerne i det indsamlede materiale er generelt meget forskellige, og sager for samme problemstoffer er ikke behandlet ensartet fra amt til amt. Det indsamlede materiale i undersøgelsen kan derfor kun i begrænset omfang bidrage til at sikre et ensartet grundlag for den fremtidige behandling af sager om videregående vandbehandling.

Undersøgelsen skaber imidlertid overblik over omfanget af sager om videregående vandbehandling, hvilke problemstoffer og behandlingsmetoder, der har været søgt om behandling for samt i nogen omfang de begrundelser og lokale hensyn, der skal overvejes i hver enkelt konkret sag.

5 Referencer

/1/ Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Bilag A

Oversigt over ansøgninger

Bilag B

Resumé af sager

I dette bilag er der givet et resumé af de sager, som amterne har indsendt i forbindelse med dataindsamlingen i projektet.