| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringsopsamling inden for tilladelser til videregående vandbehandling

Sammenfatning og konklusioner

I 2007 overtager kommunerne myndigheden i sager, hvor vandværkerne søger om videregående vandbehandling til at rense drikkevandet for fx pesticider, arsen eller aggressiv kuldioxid. I projektet ”Erfaringsopsamling inden for tilladelser til videregående vandbehandling” får kommunerne et overblik over de hidtidige sager. Hvilke problemstoffer og behandlingsmetoder er der søgt om? Hvilke begrundelser og lokale hensyn er overvejet, når amtet har afgjort sagen? Sagerne er behandlet individuelt fra amt til amt. Erfaringerne fra den hidtidige praksis er derfor ikke tilstrækkelige til at give et ensartet grundlag for administration af sager om videregående vandbehandling i de nye kommuner.

Kommunerne bliver ny myndighed

Amternes hidtidige rolle som myndighed i sager, hvor vandværker søger om lov til at anvende videregående vandbehandling, bliver i 2007 overtaget af kommunerne. Videregående vandbehandling kan f.eks. være at rense drikkevandet for pesticider i aktiv kulfiltre, fjerne arsen eller neutralisere vandet, så det ikke er aggressivt over for vandledninger. Der har indtil videre kun været givet få tilladelser til videregående vandbehandling, bl.a. fordi strategien i Danmark fortsat er at indvinde uforurenet grundvand til produktion af drikkevand. Der vil formentlig fremover blive flere tilfælde, hvor det er nødvendigt at rense vandet i en overgangsperiode, samtidig med at der sættes afhjælpende foranstaltninger i værk for at forbedre grundvandets kvalitet.

For at sikre et så ensartet grundlag for administrationen af sager med videregående vandbehandling som muligt efter 1. januar 2007 er der behov for at samle amternes erfaringer med sagsbehandlingen inden for området.

Formålet med projektet er at opsamle amternes erfaringer med at behandle ansøgninger om videregående vandbehandling på almene vandværker og undersøge, hvordan den hidtidige praksis på området har været. Projektet skal skabe overblik over afgørelserne, så de nye kommuner får et udgangspunkt for sagsbehandlingen, der også kan bruges som inspiration til at indhente yderligere oplysninger.

Sager om videregående vandbehandling indsamles fra amterne

I projektet er der udarbejdet en række forudsætninger, som har ligget til grund for amternes udvælgelse af sager om videregående vandbehandling. Alle amter inkl. kommuner med amtsstatus er herefter blevet kontaktet og er blevet bedt om at sende kopi af sager, hvor vandværker har søgt om at anvende videregående vandbehandling. De modtagne sager er herefter opdelt i grupper alt efter, om der er givet tilladelse eller afslag på ansøgningen, og om sagen har været anket til Miljøstyrelsen. Endvidere er data bearbejdet ud fra problemstof, behandlingsmetode, tilladelsesperiode, argumenter for afgørelser, vilkår for tilladelse og anlæg i drift i 2006.

Ansøgninger om videregående vandbehandling

I Danmark behandles drikkevandet ved at ilte grundvandet og filtrere en række naturlige stoffer fra i sandfiltre. Dette betegnes som normal vandbehandling. Hvis der er behov for en yderligere rensning eller mere komplicerede processer, for at drikkevandet kan overholde kvalitetskravene, skal myndighederne give en særlig tilladelse til videregående vandbehandling.

Der er i alt modtaget oplysninger og materiale fra 62 sager om videregående vandbehandling. Sagerne er fordelt på 50 tilladelser, otte afslag og fire sager, hvor amtet endnu ikke har truffet afgørelse. Samtlige amter og kommuner med amtsstatus har deltaget i projektet. Vestsjællands Amt og Københavns Kommune har ikke behandlet nogen ansøgninger om videregående vandbehandling. Fra de øvrige amter er der modtaget fra 1 til 11 sager. I tabel 1 er vist, hvordan ansøgningerne fordeler sig på forskellige problemstoffer, og hvilke amter der har behandlet de forskellige ansøgninger.

Tabel 1 Oversigt over antal ansøgninger fordelt på problemstoffer

Ansøgningerne fordeler sig geografisk over hele landet, men der er en sammenhæng mellem problemstofferne i ansøgningerne og den geografiske variation i grundvandskvaliteten i Danmark. Den videregående vandbehandling består af en lang række forskellige metoder, som afhænger af, hvilket problemstof, der skal behandles for. I en stor del af tilfældene tilsættes et kemikalie til vandet, eller vandet filtreres gennem andre typer filtre end sandfiltre.

Tilladelser til videregående vandbehandling

Amterne har givet tilladelser til videregående vandbehandling i 50 sager. I tabel 2 er vist en samlet oversigt over tilladelserne inden for hvert problemstof.

Tabel 2 Oversigt over tilladelser til videregående vandbehandling

Tilladelserne til behandling for grundvandets hovedbestanddele er givet for meget forskellige perioder fra 2 år til permanente tilladelser. Længden af tilladelsesperioden afhænger af, hvilket amt der giver tilladelsen. Selv om der er tale om samme behandlingsmetode for det samme stof opfatter et amt behandlingen som en slags forsøg, mens et andet amt mener, at metoden er dokumenteret og velkendt, og derfor giver permanente tilladelser. Det samme gælder for behandling af arsen, hvor der også er stor forskel på længden af tilladelsesperioderne.

Tilladelserne til behandling for organiske mikroforureninger er alle givet for midlertidige perioder fra 6 mdr. til 6 år. Tilladelserne er kun givet, hvis grænseværdierne i drikkevandet er overskredet, og det ikke er muligt at indvinde vand af en bedre kvalitet. I flere tilfælde er tilladelsesperioderne blevet forlænget, men først efter en ny ansøgning fra vandværket og en konkret sagsbehandling fra amtet. Amterne har i alle tilladelser stillet krav om, at vandværkerne fortsat skal beskytte grundvandet og arbejde for at forbedre kvaliteten af drikkevandet. I tilladelserne er der endvidere stillet krav om, at vandkvaliteten både i grundvandet og efter vandbehandlingen skal kontrolleres hyppigt.

I en del af behandlingsmetoderne tilsættes der kemikalier til vandet for at forbedre rensningen. I en stor del af tilladelserne, men ikke alle, er der stillet krav om renheden til tilsætningsstoffet, så der ikke tilføres uønskede stoffer til vandet.

Afslag på videregående vandbehandling

Myndighederne har givet afslag på otte ansøgninger om videregående vandbehandling. Fem af afslagene er givet til behandling for miljøfremmede stoffer, og tre afslag er givet til ansøgninger om behandling af naturlige stoffer. De vigtigste argumenter for at give afslag på ansøgningerne er:

• Der findes en anden mulighed for at skaffe rent drikkevand til forbrugerne.
• Kvalitetskravet til drikkevandet er ikke overskredet, og vandet kan derfor drikkes uden sundhedsfare.
• Alle muligheder for at finde rent grundvand er ikke undersøgt.

Ankesager til Miljøstyrelsen

I seks tilfælde har amtets afgørelse været anket til Miljøstyrelsen, fordi Embedslægen eller Vandværket ikke har været enige i afgørelsen. I to af ankesagerne har Miljøstyrelsen givet klageren medhold og har sendt sagen tilbage til amtet til fornyet behandling. Argumentet herfor er, at amtet ikke har forholdt sig til den konkrete sag, men har givet afslag på ansøgningen ud fra generelle retningslinier i bl.a. Regionplanen. I de øvrige tilfælde har Miljøstyrelsen været enige i amtets afgørelse.

Anlæg i drift i 2006

En del af de tilladelser, amterne har givet til videregående vandbehandling, er udløbet, og anlæggene er ikke længere i drift. Endvidere har enkelte af tilladelserne aldrig været udnyttet, fordi vandværkerne har fundet andre måder at løse problemerne på. I 2006 har der været 29 anlæg med videregående vandbehandling i drift. Der er tale om både store og små anlæg, som behandler mellem 35.000 kubikmeter vand om året og 2,5 mio. kubikmeter vand om året.

Halvdelen (14 anlæg) behandler for naturlige stoffer, der hører under grundvandets hovedbestanddele. På ni af anlæggene behandles for spormetaller som arsen og nikkel, mens der renses for miljøfremmede stoffer som pesticider og klorerede opløsningsmidler på fem anlæg. På et enkelt anlæg behandles for midlertidige driftsproblemer på vandværket.

Afgørelserne præges af individuel sagsbehandling

Der er indsamlet 62 sager om videregående vandbehandling fra alle amter i Danmark. Sagerne er generelt meget forskellige, og sager for samme problemstoffer er ikke behandlet ens fra amt til amt. Erfaringerne fra den hidtidige praksis kan derfor kun i begrænset omfang sikre, at den fremtidige behandling af sager om videregående vandbehandling foretages ensartet i kommunerne.

Undersøgelsen skaber imidlertid overblik over omfanget af sager om videregående vandbehandling, hvilke problemstoffer og behandlingsmetoder, der har været søgt om behandling for samt i nogen omfang de begrundelser og lokale hensyn, der skal overvejes i hver enkelt konkret sag.

Erfaringerne fra amternes behandling af sagerne kan sammenfattes til:

• Der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, og amterne må ikke udelukkende afgøre sagen ud fra fx retningslinier i Regionplaner.
• Afgørelserne er i høj grad præget af individuelle forhold for det enkelte vandværk og i det enkelte amt.
• I sager med videregående vandbehandling for kalk og hårdhed er der givet tilladelser udelukkende for at give vandværkerne en bedre økonomisk drift, og ikke fordi grænseværdierne er overskredet.
• For alle andre stoffer er der kun givet tilladelse til videregående vandbehandling, hvis grænseværdien for drikkevand er overskredet.
• For samme problemstof og samme vandbehandlingsmetode svinger tilladelsesperioderne fra 2 år til 30 år.
• Der er kun givet midlertidige tilladelser til behandling for miljøfremmede stoffer som pesticider og klorerede opløsningsmidler. Tilladelserne er kun givet, hvis vandværkerne har undersøgt og dokumenteret, at der ikke kan indvindes vand af en bedre kvalitet. Amterne har stillet krav om, at vandværkerne fortsat skal beskytte grundvandet og arbejde for at forbedre kvaliteten af drikkevandet.
• Tilladelserne til rensning for uorganiske sporstoffer er givet for perioder fra 2 mdr. til 24 år og omfatter nikkel og arsen. Ansøgningerne om arsenfjernelse er alle betinget af, at kvalitetskravet til drikkevand ikke kan overholdes, efter at grænseværdien for arsen i drikkevand blev sat ned i december 2003.
• Der er generelt givet afslag på ansøgninger, hvis forbrugerne umiddelbart kan forsynes fra et andet vandværk. I Hovedstadsområdet, hvor der er et stort vandforbrug, har amterne lagt vægt på at bevare den lokale vandindvinding og givet tilladelse, selv om forbrugerne kan få vand fra en Regional vandforsyning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.