Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 108 – Alternativer til herbicider ved etablering af æbleplantage

Alternativer til herbicider ved etablering af æbleplantage

2 Baggrund

Ifølge Kirsten Jensen-udvalgets arbejdsrapport (Lindhard et al. 2003) er behandlingshyppigheden i frugtavl op mod 20, hvor især kernefrugt, som tæller æbler og pærer, ligger relativt højt. En del af forklaringen er ifølge arbejdsrapporten, at der er tale om højværdiafgrøder, hvor ydre kvalitet af æblet eller pæren er afgørende for forbrugernes lyst til at købe frugterne. Det er især fungicider, som bidrager til det relativt høje behandlingshyppighed. På herbicidområdet har der været fokus på udfasning af jordmidler, som har lang persistens i jord og som derfor udgør en potentiel fare for grundvandet. Behandlingsindexet for herbicider til surkirsebær og kernefrugt ligger på 2,4-3 for konventionelle frugtavlere, som et gennemsnit over en periode, 1998-2000, og behandlingshyppigheden for herbicider varierer mellem 0,7–1,4 i planteskoleproduktionen (Lindhard et al. 2003, Andersen et al. 2003).

Selvom herbicider således udgør en mindre del af pesticidforbruget i frugtavl, så vurderedes det i Kirsten Jensen-udvalgets arbejdsrapport (Lindhard et al. 2003), at alternativer til herbicider ville være relevante.

Herbicidbehandling i frugtplantager sker i trærækken med jordmidler, samt med svidnings- eller kontaktmidler. Der er et stort behov for at finde mulige alternativer til herbicidbehandling, som er økonomisk neutrale eller har andre fordele i frugtproduktionen. I planteskolerne har ukrudtet typisk været bekæmpet med jordmidler udenfor vækstsæsonen, og efterfølgende med svidnings- eller kontaktmidler. I rækkemellemrummene bruges enten mekanisk rensning eller græsbaner, hvis afstanden til kulturplanterne er tilstrækkeligt stor. Effekten af dækmaterialer har ikke været undersøgt i planteskoler, men dækafgrøder har været undersøgt til mindre planter. Tyske forsøg med økologisk dyrkning har vist, at græs som dækafgrøde nedsætter plantekvaliteten på grund af for stærk konkurrence fra græsset til trods for vanding, og tilsvarende for andre flerårige afgrøder (Bohne et al. 2005). Der er derfor brug for andre dækafgrøder eller dækmaterialer, som ikke konkurrerer med kulturplanterne. Samtidig kan der være brug for en mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som ikke skader træerne, og som er økonomisk rentabel at anvende. Alternativer til herbicider ved etablering af æbleplantage kan være mekanisk renholdelse, jorddækning eller etablering af dækafgrøde til at reducere behandlingshyppigheden med herbicider.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er arbejdskrævende, idet gentagne behandlinger er nødvendige i planternes vækstsæson (Ørum & Christensen, 2003). I maskinindustrien arbejdes meget med udvikling af udstyr til mekanisk renholdelse, hvor renholdelse i rækken stiller krav til bevægelighed, så der ikke opstår skader på træerne, samtidig med, at renholdelsen skal være hurtig og ikke ødelægge rødder. I nærværende forsøg blev anvendt en klipper udviklet til brug i juletræer for at undersøge effekten på ukrudt og frugttræernes vækst og udbytte. Den benyttede klipper er beregnet til at køre mellem rækker og afklippe ukrudt tæt omkring stammer med en klipperotor (Have et al. 2005). Styringen af maskinen er baseret på et digitalt kort over kulturens afgrænsninger og træernes positioner. Kulturens afgrænsninger anvendes til at sikre, at maskinen ikke kommer udenfor det definerede areal. Ruteplanen omfatter operationerne parallelt med rækkerne med tilhørende vendinger. Under drift får kontrolsystemet løbende maskinens position fra et meget nøjagtigt RTKGPS (Real Time Kinematic Gobal Positioning System) modtager. På grundlag af disse positioner bliver maskinens orientering og afvigelse fra ruteplanen beregnet, og kørslen bliver korrigeret med en usikkerhed på få cm i forhold til ruteplanen. Rotorklipperen, der af en fjeder holdes ude i en forud indstillet position i rækken, kan styres enten passivt eller aktivt. Den passive styring er baseret på, at yderkanten af rotorens skærm føres frem mod træerne og ved kontakt glider udenom tilbage i den indstillede position. For at nedsætte risikoen for beskadigelser er rotorens skærm beklædt med et blødt materiale. Den aktive styring er baseret på information om træernes og maskinens positioner. Kontrolenheden sammenligner løbende afstanden til det næste træ. Når denne afstand kommer under en indstillet værdi, trækkes rotoren væk indtil træet er passeret. Denne metode giver berøringsfri styring af klipningen og derfor mulighed for at kontrollere ukrudt i følsomme kulturer. Metoden er dog mindre nøjagtig end den passive metode. Derudover blev en nyudviklet rotorharve med mekanisk føler, udviklet af et firma i Østrig (Lipco), indkøbt til nærværende projekt. Lipcoen er en traktortrukket rotorharve, som via en føler bevæges udenom træerne. Den mekaniske renholdelse skete efter en vurdering af ukrudtsfremspiring af den erfarne gartner, som normalt passer den mekaniske ukrudtsbehandling. Der blev mekanisk renholdt 5-6 gange i sæsonen.

Ulemperne ved dækning af jorden er en øget risiko for skader efter mus. Musegnav kan totalt ødelægge barken i jordoverfladen, og derved dør træerne. Forsøg i æbler har vist, at dækning med halm eller plastik bør foretrækkes frem for flis (Lindhard Pedersen, 1999). Halmdække kan imidlertid give problemer med angreb af meldug (Kolbe, 1987). Derudover skal man være opmærksom på, at jordtemperaturen mindskes ved dækning, og væksten i temperaturfølsomme arter kan reduceres (Larsson et al. 1997). Dækning af jorden giver en øget risiko for skader på knopper og blomster ved udstrålingsfrost om foråret (Lindhard Pedersen, 1999).

Dækning med plast blev valgt, fordi der i selv korte kulturer anvendes plast som ukrudtsdug (medicinplanter, salat). I en længerevarende kultur som æbler blev det vurderet, at en relativ dyr etablering med plast ville være en mulighed. Dækning med et organisk materiale har været anvendt i økologisk dyrkning, hvor man vil undgå plastudlægning af æstetiske årsager. Dækmaterialer må ikke spredes til omgivelserne, og derfor blev rapshalm anvendt, som har en ru overflade, der gør, at halmen bliver liggende i modsætning til halm af korn. Papiruld er et rest-produkt på markedet, og papir har været anvendt i andre forsøg med gode resultater (Loman, 1999).

Dækafgrøder er en kontrolleret og ønsket plantevækst. Plantevækst helt ind til træerne kan dog medføre en kraftig konkurrence med kulturplanterne (Andersen, 2003). Derfor skal man specielt på lette jorde være opmærksom på, at en dækafgrøde kan konkurrere med kulturplanterne om vand og kvælstof i perioden, hvor træerne behøver den mest. Som dækafgrøde ønskes derfor en planteart, som har et lille vand- og næringsstofforbrug, etableres hurtigt og danner en tæt blivende bestand, er hårdfør overfor frost, tåler skygge samt færdsel (Bertelsen & Vittrup Christensen, 1993). Til dette forsøg blev humlesneglebælg udvalgt efter samråd med en økologisk konsulent, Maren Korsgaard. Humlesneglebælg konkurrerer ikke om kvælstof med træerne, men måske om vand. Samtidig ville humlesneglebælg give mulighed for flere bier til bestøvning, når der var blomst i humlesneglebælgen. Tagetes blev valgt, fordi tagetes i dag anvendes som dækafgrøde i planteskoler i Tyskland og enkelte steder i Danmark, men der savnes dokumentation for konkurrence om vand og næring med kulturplanterne. En dækafgrøde af golfblandinggræs har tidligere givet lovende resultater i økologiske forsøg med æbler (Lindhard et al. 2003).

Der er kun få undersøgelser der har beskæftiget sig med miljøfordelen ved at undgå herbicidanvendelse i æbleplantager. I projektet undersøges miljøfordele og miljøulemper ved alternativer. Så vidt vides er denne problemstilling ikke undersøgt i Danmark eller Europa, da det ikke er lykkedes at finde litteraturreferencer på området. Vegetationen er inkluderet i denne undersøgelse, fordi blomstrende planter er et væsentligt element i vores naturopfattelse og medbestemmende for hvilken fauna, der kan være til stede. Endvidere har urtevegetationen i mange udenlandske undersøgelser vist sig at være en stor del af årsagen til variation i naturindholdet i øvrigt mellem æbleplantager. I dette projekt beskrives den naturlige vegetation derfor som ”urtevegetation” og ikke ukrudt.

Faunaen analyseres mht. regnorme, idet regnorme dels repræsenterer biodiversitet og dels nedbryder blade og dermed æbleskurv på bladene. Regnorme påvirkes normalt ikke direkte af herbicider, men forventes at være afhængige af mængden af urter. Regnorme kan også være følsomme overfor mekanisk påvirkning af jorden pga. udtørring og kompaktion. Der kan altså være både fordele og ulemper for regnormene ved at erstatte herbicider med mekanisk bekæmpelse.