| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Alternativer til herbicider ved etablering af æbleplantage

4 Resultater

• 4.1 Etablering og tilvækst i behandlingerne
• 4.2 Udbytte og æblestørrelse
• 4.3 Kvalitet i relation til fysiogene sygdomme
• 4.4 Bladanalyser
• 4.5 Andre registreringer
  • 4.5.1 Jordfugtighed
  • 4.5.2 Sygdomme og skadedyr
• 4.6 Ukrudtsklipning
  • 4.6.1 Karakterisering af arbejdet
  • 4.6.2 Maskinens påvirkning af stammer og grene
• 4.7 Miljømæssige resultater
  • 4.7.1 Vegetation
  • 4.7.2 Regnorme
• 4.8 Analyse af præferencer og betalingsvilje for æbler dyrket uden brug af herbicider
  • 4.8.1 Beskrivelse af samplet
  • 4.8.2 Splitsamples
  • 4.8.3 Socioøkonomisk repræsentativitet
  • 4.8.4 Indledende analyse af afgivne bud
  • 4.8.5 Beregning af betalingsvilje
  • 4.8.6 Forskel på splitsamples
  • 4.8.7 Påvirkning af betalingsviljeestimatet
• 4.9 Driftsøkonomiske kalkuler for alternativer til herbicidanvendelse i æbleproduktion
  • 4.9.1 Merpris for æbler
  • 4.9.2 Driftsøkonomisk reference og udbytter
  • 4.9.3 Analyser af alternativer til herbicider

4.1 Etablering og tilvækst i behandlingerne

Træerne etableredes godt i alle behandlinger og under begge betingelser. I løbet af sæsonen 2004 viste det sig, at Tagetes og ukrudtsarterne i ubehandlet voksede op i de nederste grene, men der blev ikke foretaget indgreb i forbindelse hermed, se figur 4.1-1 og 4.1-2.

Figur 4.1-1. Udtagning af jordprøver af regnorme.

Figur 4.1-2. Tagetes erecta vokser til bestemmelse igennem de nederste grene.

Tilvækst på alle grene blev målt efter vækstafslutning (figur 4.1-3). Tilvæksten var relativt stor i alle behandlinger. Dækafgrøder gav generelt den mindste tilvækst, og sort vævet plast, hvor der blev vandet hver dag, gav den største tilvækst.

Klik her for at se figuren.

Figur 4.1-3. Tilvækst af skud i 2004 i relation til behandling og vandingsmønster (daglig blå; ugentlig rød). Kolonner med samme bogstaver er ikke signifikant forskellige indenfor hver vandingsmønster (p<0,05).

Ved brug af dækmaterialer som sort vævet plast (MyPex), og rapshalm, var der en positiv effekt i forhold til de øvrige behandlinger af vanding hver dag. Ved mekanisk og herbicidbehandling var der også en positiv effekt i forhold til dækafgrøder og papir.

Antallet af træer, der var blevet gnavet omkring stammen ved jordoverfladen af mus i løbet af vinteren, var især højt i behandlingen med tagetes, hvor 2 parceller ud af 8 var total gnavet hele vejen rundt. Det bevirkede, at træerne gik ud i løbet af sommeren pga. manglende vandoptagelse.

4.2 Udbytte og æblestørrelse

Frugtsætningen i 2004 var lille, da træerne var etableret samme år. Derfor er udbyttetallene fra 2004 ikke medtaget her, men kan ses i Bilag 3. I 2005 var der en tendens til større frugtsætning og derfor blev der udtyndet i alle behandlinger for at få en optimal frugtudvikling ved høst (figur 4.2-1). Udtyndingen viste, at der var et relativt stort potentiale i behandlingerne sort plast (MyPex), rapshalm og humlesneglebælg, hvor der blev vandet ugentligt.

Klik her for at se figuren.

Figur 4.2-1. Antallet af frugter fjernet sidste uge af juni i relation til behandling og vandingsmønster (daglig blå; ugentlig rød). Kolonner med samme bogstaver er ikke signifikant forskellige indenfor hvert vandingsmønster (p<0,05).

Ved høst af frugten i oktober 2005 blev der registreret store forskelle mellem behandlingerne og mellem de to betingelser (figur 4.2-2).

Klik her for at se figuren.

Figur 4.2-2. Udbytte af æbler i størrelse 70-80 mm i relation til behandling og vandingsmønster (daglig blå, ugentlig rød). Kolonner med samme bogstaver er ikke signifikant forskellige (p<0,05).

Udbyttet af salgbart frugt i størrelse 70-80 mm var generelt højst, hvor der var vandet 1 gang om ugen, i de behandlinger med konkurrence fra dækafgrøder, herbicid og mekanisk, i forhold til vanding her dag. I behandlingerne herbicider, ukrudtsklipper og tagetes var effekten af vanding ugentlig signifikant forskellig i forhold til vanding hver dag. I de øvrige behandlinger var der ingen signifikant effekt af vandingen. Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem vandingsbetingelser og behandlinger.

Den samme forskel mellem behandlingerne blev set i total udbytte, hvor frugter mindre eller større end 70-80 mm var inkluderet (data ikke vist).

Det største udbytte af salgsklar frugt blev registreret i behandlingerne, hvor jorden var dækket med enten sort plast eller rapshalm med vanding hver dag. Udbyttet var dog ikke signifikant forskelligt til behandlingerne herbicider, mekanisk, golfblanding, humlesneglebælg og tagetes ved ugentlig vanding.

Dækning med papiruld betød en halvering af udbyttet i forhold til dækning med sort plast og rapshalm. Ukrudtsklipning var på niveau med ubehandlet ved vanding hver dag.

Frugterne blev farvesorteret på maskine, hvor et kamera registrerer farve og farvens udbredelse på frugten. Farvesorteringen viste samme tendens mellem behandlingerne som udbyttesorteringen i 70-80 mm (figur 4.2-3).

Klik her for at se figuren.

Figur 4.2-3. Totalt udbytte af æbler med farve på mere end 50 % af overfladen i relation til behandling og vandingsmønster. (daglig blå; ugentlig rød). Kolonner med samme bogstaver er ikke signifikant forskellige (p<0,05).

4.3 Kvalitet i relation til fysiogene sygdomme

Der var en tendens til en større andel af skrub ved vanding hver dag i behandlingerne med dækning. Årsagerne til skrub kendes ikke, men generelt observeres en større forekomst af skrub på træer, der er udsat for vandlidende jord eller lignende faktorer (Kaack, pers. medd).

Klik her for at se figuren.

Figur 4.2-4. Forekomst af skrub, 1=<20 %, 2=20-50 %, 3= >50 % i relation til behandling og vandingsmønster (daglig blå og ugentlig rød). Kolonner med samme bogstaver er ikke signifikant forskellige (p<0,05).

4.4 Bladanalyser

Bladanalyserne udtaget i 2005 viste en faldende tendens i kvælstofindholdet i alle behandlinger i forhold til 2004 (Figur 4.4-1). Kvælstofindholdet i bladene var dog stadig over normen for alle behandlinger undtagen papiruld. Kaliumindholdet lå til den lave side i forhold til normen i behandlingerne med humlesneglebælg og tagetes. Calciumindholdet var øget i forhold til 2004 og lå over normen i alle behandlinger med det laveste indhold i humlesneglebælg og tagetes. Indholdet af mikronæringsstoffer var over normen i alle behandlinger med hensyn til jern og mangan (Tabel 4.4-1). Derimod var zinkindholdet og borindholdet meget lavt i forhold til normen.

Klik her for at se figuren.

Figur 4.4-1. Næringsstofindholdet af total-N, kalium (K) og calcium (Ca) i % i blade i september 2005 i de 9 behandlinger og standardherbicid.

Tabel 4.4-1. Indholdet af mikronæringsstoffer (ppm) i blade i september 2005 i relation til behandling.

Tabel 4.4-2. Normer for næringsstofindholdet i blade af æble (Håndbog for Frugtavl, 2004).

4.5 Andre registreringer

Jordtemperaturen blev registret i 10 cm´s dybde og jordtemperaturen var højst under sort plast (MyPex) og i standardherbicid igennem sommeren. I løbet af vinteren var jordtemperaturen højest under humlesneglebæg og rapshalm (Figur 4.5-1).

Klik her for at se figuren.

Figur 4.5-1. Jordtemperatur i 10 cm’s dybde ved 3 behandlinger.

4.5.1 Jordfugtighed

I løbet af sæsonen blev der indvandet ca. 180 l vand/træ i 2004 og ca. 150 l vand/træ i 2005 under begge betingelser. Nedbøren udgjorde i vækstperioden 1.5.-31.8. 267 mm i 2004 og 255 mm i 2005.

4.5.2 Sygdomme og skadedyr

Der blev registreret problemer med musegnav omkring rodhalsen på de træer, hvor tagetesstubbe stod tilbage om vinteren og i parcellerne med papiruld som dæklag. Ved brug af rapshalm var der også en tendens til, at træerne dannede rødder over jorden over podestedet, sandsynligvis på grund af den større fugtighed omkring stammen i rapshalmen. På grund af dette og museproblemer blev rapshalmen flyttet 10 cm væk fra stammen i alle behandlinger i starten af januar 2005.

4.6 Ukrudtsklipning

4.6.1 Karakterisering af arbejdet

Ukrudtsklipperen fulgte den udlagte ruteplan med tilfredsstillende nøjagtighed, og rotorklipperen blev for det meste positioneret præcist i forhold til træerne og kunne da for det meste afklippe ukrudtet tæt ind til stammen.  Der var dog tre forhold, som var til hinder for at opnå den perfekte funktion:

1. De fleste støttestolper anbragt tæt på træerne.  Det var derfor ikke muligt at komme til at klippe i mellemrummet (figur 4.6.1-1 ).
2. På hver side af rækkerne i en afstand af ca. 20 cm var jorden kastet op i kamme, der var 4 - 5 cm høje.  Disse kamme var i vejen for rotorens sideværts bevægelser i den tiltænkte højde.  Det var derfor nødvendigt at indstille stubhøjden 4 - 5 cm højere end planlagt.
3. Mange af træerne havde deres podested og dermed et kroget stammeforløb netop i den højde, hvor rotorens skærm under klipningen gik imod stammen. Dette betød, at rotorens knive måtte afkortes ca. 1 cm for at undgå beskadigelser af træerne, og at klipningen derfor ikke kunne foretages tættere end ca. 15 mm fra stammerne.

Ved den første kørsel i 2005, der måtte udføres lidt senere end planlagt, var ukrudtet blevet temmelig højt og kraftigt. Maskinen havde da problemer med at holde rotorklipperen ude i den ønskede position som følge af modstand fra ukrudtet. Fjederkraften på rotorarmen blev forøget, men alligevel var det nogle steder nødvendigt at klippe to gange eller at foretage en manuel supplering.  Ved de senere behandlinger, hvor ukrudtet var mindre kraftigt, forløb kørslen meget bedre.

Figur 4.6.1-1. Eksempler på resultat af klipninger.

4.6.2 Maskinens påvirkning af stammer og grene

Et mindre antal af træerne fik små barkskader indtil problemet med de for lange rotorknive blev opdaget og rettet.

Som allerede nævnt blev dette rettet ved at afkorte rotorknivene.

I nogle tilfælde, hvor rotorklipperne ved passage af en sten eller en meget kraftig ukrudtstue, blev presset noget tilbage fra sin normale stilling blev den efterfølgende skubbet ud mod den normale stilling med ret stor hastighed.  Undertiden kunde den da ramme det næste træ med ret stor kraft. Dette førte i nogle få tilfælde til mindre skader.  Dette problem vil ikke forekomme, hvis der klippes hyppigt og de største sten fjernes.  Det vil også hjælpe at montere en støddæmper på rotorarmen.

Sidst på sæsonen blev æblerne tunge, og træernes grene kom til at hænge så lavt, at maskinen under arbejdet ville støde en del af dem af.  Det blev derfor besluttet at aflyse den sidste klipning, som var planlagt til udførelse i anden halvdel af september.  En løsning på dette problem kunne være at gøre ukrudtsklipperen lavere eller at bygge en lav sideplatform til rotorklipperen.

Figur 4.6.2-1. Barkskade forårsaget af kontakt med rotorknivene før disse blev afkortet. Årsagen til skaden er det krogede stammeforløb omkring træets podested.

4.7 Miljømæssige resultater

4.7.1 Vegetation

Først blev det undersøgt om der var signifikant effekt af år, vandingsmønster (daglig henholdsvis ugentlig vanding med samme totale vandmængde) behandling (ubehandlet kontrol, standard herbicid, mekanisk renset, humlesneglebælg, papiruld og rapshalm) på to målvariable (antal plantearter og dækningen, samt om der var interaktion mellem år, vandingsmønster og behandling). Da effekten af behandlingerne afhang af året for begge målvariable (p < 0,0001), blev analysen derefter gennemført separat for de to år. Der var i 2004 ikke effekt af vandingsmønstret. Derfor blev data fra de to vandingsmønstre analyseret sammen. Der var for begge målvariable en signifikant effekt af behandlingerne (p < 0,0001).

I 2005 var der for dækning effekt af dyrkning, og der var interaktion mellem vandingsmønster og behandling for antal arter. Data fra 2005 er derfor analyseret separat for de to vandingsmønstre. Der var en signifikant effekt af behandling på både dækning og antal plantearter, uanset vandingsmønster (p < 0,0001 i all tilfælde).

Resultaterne af de seks behandlinger fordelt på år og vandingsmønster for artsantal og dækning præsenteres nedenfor (se figur 4.7.1-1 og -2 og Tabel 4.7.1-1 til -3).

Artsantallet viste først og fremmest en udtalt effekt af behandling (Figur 4.7.1-1). Derudover var der en forskellig tendens fra 2004 til 2005 afhængig af behandling. Generelt faldt artsantallet fra 2004 til 2005, hvor det var højest i 2004, dvs. kontrol og humlesneglebælg, hvorimod det steg, hvor det var lavt i 2004. Dette var specielt tydeligt, hvor papiruld var brugt til afdækning, men også hvor der var brugt rapshalm. For herbicidbehandlet og mekanisk renset var der meget få plantearter både i 2004 og 2005. Eventuelle forskelle mellem de to år skyldes formentlig primært problemer med at opgøre, om de tilstedeværende planter var levende eller døde. Observationer af døde og formodet døende planter er således ikke talt med, men i praksis var der en glidende overgang fra levende til død plante i begge behandlinger. Kriterierne, der blev brugt, var, at en plante skulle være naturligt grøn og rodfæstet for at blive regnet som levende.

Figur 4.7.1-1. Gennemsnitligt antal plantearter og standardafvigelser per 0,25 m² ved de 6 behandlinger under de to vandingsmønstre i 2004 og 2005.

Dækningen af vegetationen varierede stort set ikke mellem år og dyrkning for behandlingerne kontrol, standard herbicid, mekanisk renset og humlesneglebælg (Figur 4.7.1-2), medens der for behandlingerne papiruld og rapshalm var en signifikant forøgelse af dækningen fra 2004 til 2005.

For papiruld, hvor den øgede dækning især bestod af alm. Rapgræs og mælkebøtte, var den gennemsnitlige forøgelse af dækningen fra 12,5 % til 81 %, medens den gennemsnitlige forøgelse for rapshalm var fra 3 % til 31 %, som især bestod af kvikgræs og mælkebøtte. Dette skyldes antagelig, at effekten af afdækningsmaterialet aftager med tiden, hvorfor der ved beregninger for disse behandlinger bør indregnes, at de skal fornyes.

Figur 4.7.1-2. Gennemsnitlig dækning og standardafvigelser ved de 6 behandlinger under de to vandingsmønstre i 2004 og 2005.

Tabel 4.7.1-1. Sammenligning (Tukey) af hhv. det gennemsnitlige antal plantearter og den gennemsnitlige dækning i de 6 behandlinger i 2004, hvor de to vandingsmønstre blev behandlet samlet; tal efterfulgt af ens bogstav ikke er signifikant forskellige (α = 0.05).

* data kvadratrodstransformeret

** varianshomogeneitet kunne ikke opnås

Tabel 4.7.1-2. Sammenligning (Tukey) af hhv. det gennemsnitlige antal plantearter og den gennemsnitlige dækning i de 6 behandlinger i 2005 ved daglig vanding; tal efterfulgt af ens bogstav ikke er signifikant forskellige (α = 0.05).

* data kvadratrodstransformeret

Tabel 4.7.1-3. Sammenligning (Tukey) af hhv. antal plantearter og den gennemsnitlige dækning i de 6 behandlinger i 2005 ved daglig vanding; tal efterfulgt af ens bogstav er ikke signifikant forskellige (α = 0.05).

* data kvadratrodstransformeret

4.7.2 Regnorme

I maj 2004, da behandlingerne endnu ikke var fuldt etableret, var der i gennemsnit ca. 1,5 orme pr. prøve.

I september 2004 og 2005 var der betydeligt flere orme, nemlig i gennemsnit 3,2 dyr pr. prøve i 2004 og 2,9 i 2005. Der var i gennemsnit 1,4 g orme fordelt på 1,4 arter pr. prøve i september 2004 og 1,1 g orme fordelt på 1,3 arter i 2005. Data for vådvægt er præsenteret i Figur 4.7.2-1.

Figur 4.7.2-1. Gennemsnitlig regnormevådvægt og standardafvigelser ved de 6 behandlinger i 2004 og 2005. Data for de to vandingsmønstre er slået sammen, da der ikke var signifikante forskelle.

Vi iagttog under prøvetagningen i september 2004 og september 2005, at der stor set ingen orme var under det sorte plasticdække, hvor bl.a. en af årsagerne kan være tilstedeværelsen af et stort antal myrer.

På grund af års afhængig effekt af vandingsmønstret på antal regnorme og antal regnormearter (interaktion mellem år og vandingsmønster, p < 0,02) er data for de to år analyseret hver for sig. Hverken i september 2004 eller i september 2005 var der forskel mellem de to vandingsmønstre, hvorfor data fra de to vandingsmønstre blev analyseret samlet. Variansanalyserne (parametriske såvel som nonparametriske) viste, at der for antal regnorme, antal arter og regnormevådvægt var forskelle mellem behandlingerne (p < 0,0001 for begge år).

Af Tabel 4.7.2-1 kan man se, at der i september 2004 var højere regnormebiomasse under rapshalmen end i alle de andre behandlinger, mens de øvrige behandlinger var stort set lige gode, med undtagelse af mekanisk rensning og sort plastic, der var den suverænt dårligste behandling for regnormene. Med hensyn til antal dyr og antal arter lå rapshalmen højere end den ubehandlede, sort plastic og mekanisk rensning.

Tabel 4.7.2-1. Gennemsnitligt antal dyr, artsantal og vådvægt af regnorme pr. prøve (25 x 25 x 30 (cm som bredde x længde x dybde)) september 2004. Resultatet af tukey-sammenligningen af behandlingerne er angivet ved bogstaver, idet tal efterfulgt af ens bogstav ikke er signifikant forskellige (α = 0.05).

*log(1+x)-transformeret før analyse

I september 2005 var såvel antal regnorme som antal arter og regnormevådvægten signifikant højere under rapshalmen end under de andre behandlinger. Mekanisk rensning havde den største negative effekt på regnomene (Tabel 4.7.2-2).

Tabel 4.7.2-2. Gennemsnitligt antal dyr, artsantal og vådvægt af regnorme pr. prøve (25 x 25 x 30 (cm som bredde x længde x dybde)) september 2005. Resultatet af tukey-sammenligningen af behandlingerne er angivet ved bogstaver, idet tal efterfulgt af ens bogstav ikke er signifikant forskellige (α = 0.05).

*log(1+x)-transformeret før analyse

4.8 Analyse af præferencer og betalingsvilje for æbler dyrket uden brug af herbicider

I følgende afsnit behandles og præsenteres resultaterne fra værdisætningsundersøgelsen. Omdrejningspunktet for undersøgelsen er værdisætningsøvelsen, som stilles til respondenterne i spørgeskemaets spørgsmål 10 (Bilag 1). Data er derfor indledningsvis screenet for, hvor anvendelige dette svar var til videre analyseformål. Det oprindelige datasæt består af 1.525 respondenter, men i flere tilfælde har det ikke umiddelbart været muligt at anvende svaret i spørgsmål 10 til analyseformålet.

En frasortering er derfor foretaget udfra en betragtning, om hvor alvorlig fejlen i rådatasættet er. Der er i alt 63 manglende besvarelser og 40 grundlæggende misforståelser i det oprindelige datasæt, og således er der sorteret 103 respondenter fra i den følgende analyse, hvilket giver et effektivt datasæt på 1.422 respondenter svarende til 93 % af det oprindelige datasæt.

4.8.1 Beskrivelse af samplet

Indledningsvis vil datasættet blive beskrevet gennem statistik over svarene til nogle af de kvalitative og holdningsprægede spørgsmål til spørgeskemaet.

Figur 4.8.1-1. Procentvis fordeling af husstandens ugentlige forbrug af frugt og grønt målt i kr.

Det ses af figur 4.8.1-1, at det normale forbrug ligger mellem 51-100 kr. ugentligt. Lidt under 20 % af de adspurgte har et forbrug af frugt og grønt, der ligger højere end 150 kr. om ugen. Æbler dyrket uden brug af herbicider falder som produkt et sted mellem konventionelt dyrkede frugt og økologisk frugt. Det er derfor interessant at se på, hvordan respondenternes holdning til økologisk frugt og grønt afspejler sig forbruget af dette.

Figur 4.8.1-2. Procentvis fordeling af andel, der køber økologisk frugt.

Af figur 4.8.1-2 kan det ses, at mere end 60 % af de adspurgte køber økologisk frugt og grønt.

Figur 4.8.1-3. Procentvis fordeling af andel med økologisk forbrug.

De ca. 60 %, der køber økologisk frugt og grønt, er samtidig blevet spurgt om, hvor meget dette udgør af det samlede frugt- og grøntindkøb. Figur 3 viser, at det kun er en lille andel (ca. 18 %), der overvejende (dvs. mere end halvdelen) køber økologisk.

Samtlige respondenter er tillige blevet spurgt til holdninger omkring, hvor frugt og grønt er dyrket.

Figur 4.8.1-4. Procentvis fordeling med vægt på, at frugt og grønt er dyrket i Danmark.

Også her angiver lidt mere end 60 %, at der lægges vægt på, om frugt og grønt er dyrket i Danmark (figur 4.8.1-4). Som begrundelse angiver ca. 67 % en patriotiske årsag i form af støtte til danske avlere. Samtidig er det interessant, at næsten 50 % angiver, at de tror, danske frugtavlere generelt anvender færre sprøjtemidler end udenlandske avlere. Samtidig mener 40 %, at de tror, det er sundere at spise dansk avlet frugt og grønt frem for udenlandsk avlet. Denne holdning hænger givetvis sammen med holdningen omkring anvendelse af sprøjtemidler.

Figur 4.8.1-5. Procentvis fordeling af begrundelse for at foretrække dansk avlet frugt og grønt hos respondenterne, der lægger vægt på, at frugten er dansk avlet.

Til sidst kigges der på svarene til en række holdningsprægede spørgsmål jvf. figur 4.8.1-4. I forlængelse af svarene vist i figur 4.8.1-4 og 4.8.1-5 kan det her ses, at ca. 38 % altid kontrollerer oprindelseslandet, når de køber frugt og grønt. Dette svar skal ses i forhold til, at ca. 60 % angiver, at de lægger vægt på, at frugt og grønt er dyrket i Danmark, men at det således ikke er alle, der lægger så meget vægt på oprindelseslandet, at de konsekvent vælger at undersøge deres frugt og grønt for dette. Ca. 75 % vil foretrække, at der bruges færre sprøjtemidler, end der gør i dag, mens en lidt mindre andel, ca. 61 %, har angivet, at de foretrækker, at der ingen sprøjtemidler bruges overhovedet.

Klik her for at se figuren.

Figur 4.8.1-6. Procentvis fordeling af holdninger generelt.

Disse tal skal ses i forhold til, at ca. 8 % har angivet, at det er nødvendigt at bruge sprøjtemidler i forbindelse med dyrkningen af frugt og grønt. 80 % af de adspurgte er enige i, at brugen af sprøjtemidler kan være skadelig for miljøet. Dette indikerer, at størstedelen af samplet bekræfter præmissen i værdisætningsspørgsmålet, nemlig at man kan øge den lokale biodiversitet ved at undlade at sprøjte med herbicider i æbleplantagen.

4.8.2 Splitsamples

Som beskrevet i afsnit 3.5 er nærværende studie indsnævret til at værdisætte options- og/eller eksistensværdien ved forbedret biodiversitet i og omkring æbleplantagen. Dette er bl.a. begrundet med, at der ikke er fundet herbicidrester i æbler, og den umiddelbare brugsværdi i form af bedre sundhed, derfor ikke kan siges at være påvirket. Som nævnt har det været en udfordring at få respondenterne til at skelne mellem de forskellige former for pesticider og i sin tilkendegivelse isolere effekten fra den reducerede brug af herbicider. For at teste om dette er lykkedes, er spørgeskemaet udført i to forskellige udgaver, som benævnes splitsamples. De to spørgeskemaer er identiske, bortset fra, at der i det ene splitsamples scenariebeskrivelse er indsat en tekst med følgende ordlyd:

” Reduktionen af sprøjtemidler har derimod ingen sundhedsmæssig betydning for den, der spiser æblet.”

Det er en simpel uddybning af det manglende sundhedsaspekt, og principielt set bør det ikke ændre på respondenternes svar, idet det udelukkende er en gentagelse.

Andelen af respondenter, der har svaret, at de vil betale mere pga. æblernes sundhed er i splitsample 1 (uden ekstra linje) 12,5 %, mens den i splitsample 2 er 11,4 %. En forholdsvis lille andel af respondenter udgør forskellen på de to samples, men det kan ikke afvises, at respondenterne har reageret på ekstralinjen.

Hvis de to versioner gav meget forskellige resultater, ville det være risikabelt at estimere på det samlede sæt. Derfor er der udført en variansanalyse for at undersøge, om de to versioner umiddelbart kan ’pooles’ og indgå samlet. Testet for ens varians på betalingsviljen og ens middelværdi viser klart og uden niveausensitivitet, at de to splitsamples må lægges sammen uden fare for skævhed. Det sammenlagte sample er således udgangspunkt for de efterfølgende analyser.

4.8.3 Socioøkonomisk repræsentativitet

Det fulde sample og den danske befolkning (populationen) bør være sammenlignelige for at få en brugbar konklusion. Sammenhængen mellem population og sample er belyst grafisk og testet med et Q-test for tre socioøkonomiske variable: alder, køn og personindkomst. Populationen er her serier fra Statistikbanken.dk.

Når repræsentativiteten skal testes, undersøger man i praksis, om der er signifikante forskelle mellem fordelingen af de indsamlede data og data fra Danmarks Statistik, dvs. hele Danmarks befolkning. Ud fra Danmarks statistik beregnes kvotienter eller andele af befolkningen, og disse andele ganges dernæst på det fulde sample, de 1422 observationer. På den måde opnås to fordelinger, der skal testes for overensstemmelse: fordelingen af de indsamlede data, altså samplet, og fordelingen som den bør se ud, hvis data var indsamlet for samtlige danskere.

Groft beskrevet måles forskellen på de to fordelinger således, at når den numeriske afstand er stor, så er q-værdien også stor og omvendt. En tilstrækkelig stor q-værdi vil forkaste hypotesen om overensstemmelse. Resultaterne af testen kan ses i Bilag 4.

Sammenligningen af sample og population viser, at hvad angår aldersfordeling og indkomstfordeling er der ikke helt overensstemmelse, men sample og population udviser tilnærmelsesvis samme fordeling. Analysen kan altså gennemføres, så længe det huskes, at det fulde sample har en større andel af høje indkomster. Hvis en indkomsteffekt vurderes at være væsentlig for estimatet, kan der evt. korrigeres for denne.

4.8.4 Indledende analyse af afgivne bud

I den korte sammenfatning ovenfor blev det nævnt, at der benyttes to betalingsviljemål, et sikkert og et mindre sikkert alternativ. Førstnævnte kan således betragtes som et konservativt estimat på den marginale betalingsvilje for 1 kg æbler dyrket uden brugen af herbicider, hvorimod sidstnævnte kan betragtes som en øvre grænse for betalingsviljen. I det følgende benyttes gennemsnittene af budene som estimater for respondenternes betalingsvilje.

Fordelingen af respondenternes betalingsviljer og de tilsvarende efterspørgsler er afbildet i figur 4.8.4-1 og 4.8.4-2.

Figur 4.8.4-1. Procentvis fordeling af afgivne bud på betalingsvilje.

Det ses, at buddene fordeler sig normalt over middelværdierne på 2,90 kr. og 4,14 kr. set bort fra antallet af respondenter, der ikke vil betale ekstra. Yderligere ses det, at middelværdien er lidt højere for ’Ja, næsten sikkert’ end det mere konservative alternativ ’Ja, helt sikkert’. Dette er i fin overensstemmelse med forventningen.

Ved at akkumulere buddene fra figur 4.8.4-1 kan der dannes en efterspørgselskurve som vist i figur 4.8.4-2. Denne viser, at æbler dyrket uden herbicider er et normalgode, dvs. et gode hvor pris og mængde har en negativ sammenhæng.

Figur 4.8.4-2. Efterspørgselskurver vedr. betalingsvilje.

Den overordnede tolkning af efterspørgselskurverne er, at efterspørgslen for æbler dyrket uden herbicider falder i takt med, at prisen på disse æbler stiger. Figuren indikerer således, respondenterne har svaret ud fra et normalt økonomisk rationale, på trods af, at der er tale om et hypotetisk studie.

4.8.5 Beregning af betalingsvilje

I dette afsnit estimeres betalingsviljen for æbler dyrket uden brug af herbicider. Betalingsviljen beregnes som et gennemsnit af de afgivne bud for, hvad respondenten helt sikkert vil betale hhv. næsten sikkert betale. Betalingsviljerne er analyseret i forbindelse med respondenternes årsager til at byde, som er angivet i opklarende spørgsmål efter betalingsviljespørgsmålet. I det følgende testes der for, om dette har nogen signifikant indflydelse på betalingsviljeestimatet.

I tabel 4.8.5-1 er middelværdien for respondenternes bud i de to alternativer ’Ja, helt sikkert’ og ’Ja, næsten sikkert’ opgivet med tilhørende konfidensintervaller i parentes. Konfidensintervallet er beregnet på baggrund af standardfejlen på gennemsnittet. Referenceprisen for et kg konventionelt dyrkede æbler blev i spørgeskemaet oplyst som værende 10 kr. pr. kg. Det fulde sæt af respondenter har gennemsnitligt svaret, at de med sikkerhed vil give 2,90 kr. ekstra for et kg æbler dyrket uden herbicider. Det lidt ’usikre’ alternativ giver et lidt højere gennemsnit på 4,14 kr. Det skal bemærkes, at resultaterne er hæftet med nogen usikkerhed på grund af den forholdsvis store standardafvigelse.

Der findes i litteraturen eksempler på, at respondenter af forskellige årsager svarer strategisk og derved påvirker betalingsviljeestimatet. I tabel 4.8.5-1 er det undersøgt hvad forskellige motiver, angivet af respondenten i de opfølgende opklarende og holdningsmæssige spørgsmål, betyder for betalingsviljeestimatet. Der tages udgangspunkt i det beregnede gennemsnit for alle 1.422 respondenter i samplet. Dette er vist i tabellens første linje og markeret med fed. Derefter holdes enkeltvis forskellige grupper af respondenter ude af beregningen, baseret på årsagen til at angive hhv. positiv betalingsvilje eller ingen betalingsvilje. Årsagen kan aflæses i tabellens venstre kolonne, og de korrigerede betalingsviljeestimater kan aflæses af de to kolonner i højre side. I sidste linje undersøges, hvor meget det påvirker at holde alle ovennævnte grupper ude af beregningen samtidigt.

Tabel 4.8.5-1. Beregnet betalingsviljer inkl. Standardafvigelse.

71 respondenter, der har angivet en positiv betalingsvilje (større end nul) har svaret, at de ønsker at støtte en god sag. Det kan diskuteres, hvorvidt dette altruistiske motiv bør indgå i en beregning af den ’sande’ betalingsvilje, og disse vil formentlig skævvride resultatet i opadgående retning. Udelades gruppen af respondenter, der mener, at de støtter en god sag, bliver den gennemsnitlige betalingsvilje dog kun en anelse lavere, nemlig hhv. 2,89 og 4,14.

Respondenter der, på trods af det beskrevne scenarium, angiver, at de er villige til at betale ekstra fordi æblerne bliver sundere, vil også potentielt kunne påvirke betalingsviljen opad, og det ses da også, at det betalingsviljen falder til hhv. 2,77 og 3,95 kr. såfremt disse ikke medtages i det beregnede gennemsnit. Overordnet er dette er i god overensstemmelse med forventningen om stigende nytte af godet, men det indikerer en betalingsvilje for noget, som ikke opnås ved herbicidfri dyrkning. Derfor kan det diskuteres, om disse 340 respondenter bør udelades af samplet.

En anden gruppe af respondenter, der påvirker betalingsviljen på en måde, der potentielt kan skævvride resultatet, er dem, der ikke tror på scenariet. Disse respondenter har muligvis en positiv ekstra betalingsvilje for æbler dyrket uden herbicider, men har i stedet angivet ’nul’ kr. Frasorteres disse, stiger gennemsnittet i forhold til det fulde sample til hhv. 2,94 og 4,20 kr. Disse respondenter påvirker således den gennemsnitlige betalingsvilje i nedadgående retning, såfremt de bibeholdes i samplet. Det samme gør sig gældende for folk, der ikke har angivet nogen betalingsvilje, fordi det var for svært, eller fordi de ikke vidste, hvad de ville svare.

Overordnet set påvirker ingen af disse grupper enkeltvis det beregnede gennemsnitlige betalingsvilje i særlig høj grad, og hvis alle de nævnte grupper udelades af gennemsnitsberegningen samtidig, svarende til 424 respondenter, reduceres de to estimater til hhv. 2,85 og 4,05. Dette svarer til hhv. en 5 øres og 9 øres reduktion, hvilket anses for værende uden betydning. Af denne grund vælges derfor at bibeholde samtlige 1.442 respondenter i samplet. Det konservative estimat for den ekstra betalingsvilje for et kg. æbler dyrket uden brug af herbicider udgør derfor 2,90 kr. pr. husstand og det mindre konservative estimat udgør 4,14 kr. pr. husstand. Den samlede betalingsvilje kan således opgøres til hhv. 12,90 kr. pr. kg og 14,85 kr. pr. kg.

En væsentlig gruppe af respondenter er de, der køber økologiske varer. Fjernes denne gruppe fra samplet fås en betalingsvilje på 1,93 kr. ved det konservative alternativ og 2,97 som øvre grænse. Det svarer til et fald på ca. 33 % og 28 %. Antallet af respondenter, der har svaret ja til, at de køber økologisk frugt og grønt er 560 og altså ca. 40 %. Det er en stor gruppe, og eftersom der er tale om et enten/eller spørgsmål, er det ikke overraskende, at betalingsviljen falder drastisk. En stor del køber altså økologisk frugt og grønt, og denne gruppe er med til at trække betalingsviljen op. Bemærk at denne gruppe ikke er medtaget i tabellen.

I alt har 176 respondenter ud af de samlede 1422 svaret, at de ikke vil betale ekstra for æbler dyrket uden herbicider. Det svarer til 12,4 %.

4.8.6 Forskel på splitsamples

Kort opsummeret er der lavet to splitsamples, hvor det udsendte spørgeskema er identisk bortset fra en enkelt linje, der understreger det manglende sundhedsaspekt. Alligevel er der en lille forskel på de to spørgeskemaversioners resultater, og der ses en marginal højere betalingsvilje hos de respondenter, der ikke har den beskrevne ekstralinje med. For det sikre alternativ, ’Ja, helt sikkert’, er den gennemsnitlige betalingsvilje i splitsamplet uden ekstralinje, 2,91 kr., og i det andet splitsample er den 2,90 kr. De to estimater er ikke signifikant forskellige, hvilket indikerer, at respondenterne i begge splitsamples har haft den samme forståelse omkring værdisætning af det beskrevne gode.

4.8.7 Påvirkning af betalingsviljeestimatet

I dette afsnit analyseres betalingsviljen ved hjælp af en lineær multipel regressionsmodel. Dvs. en model, der er lineær i samtlige led og består af summen af flere forklarende variable med tilhørende parametre. Pga. lineariteten kan alle parameterestimater tolkes direkte som den enkelte variables påvirkning på betalingsviljen i kr.

Regressionens formål er ikke at beregne betalingsviljen, men i højere grad at uddybe yderligere og forklare betalingsviljen og hvad, der påvirker den. Det centrale er altså sammenhængen mellem udvalgte variable og betalingsviljen.

Ved brug af statistisk standardsoftware er parameterestimater med standardfejl og signifikansniveauer samt korrelationskoefficienten beregnet. De ses i tabel 4.8.7-1. Der er desuden foretaget en række statistiske analyser på splitsamplet. De enkelte parameterestimaters signifikans er beregnet med T-test, hvilket svarer til at opstille F-test med type III kvadratsummer i SAS. Det betyder, at hvert parameterestimat evalueres som det sidst inkluderede uagtet opstillingen af regressionen. Analyser for multikollinaritet (Variable, der er indbyrdes afhængige) viser, at der ikke er forklarende variable, der er stærkt korrelerede. Forskellige modelspecifikationer er afprøvet og specielt designs med færre forklarende variable. Konklusionerne vedrørende parameterestimater og tilhørende signifikansniveauer ændrer sig ikke over forskellige specifikationer. En svag heteroskedasticitet (Varians på residualet er ikke konstant) er ikke til at afvise i den rapporterede model. Men da den følgende analyse hovedsageligt fokuserer på de enkelte variables effekter, og parameterestimaterne stadig er middelrette, tillægges risikoen for en forekomst af heteroskedasticitet mindre værdi.

Det er en model for det sikre alternativ ’Ja, helt sikkert’, der bliver analyseret og regresseret mod adfærds-, holdningsmæssige variable, hvor der på forhånd er forventninger om en påvirkning af respondenternes betalingsvilje. Samtidig er der inkluderet relevante socioøkonomiske variable. Modellen er opstillet i tabel 4.8.7-1.

Tabel 4.8.7-1. Multipel regression af bestemte variable på betalingsviljen.

Det ses, at størrelsen af forbruget af frugt og grønt påvirker betalingsviljen positivt, hvilket er i fin overensstemmelse med forventningen. Selvom det kan argumenteres for, at et stort forbrug af frugt gør forbrugeren interesseret i et billigere produkt, virker det mere sandsynligt, at en forbruger, der bevidst køber meget frugt, er interesseret i et ’bæredygtigt’ produkt og dermed også er villig til at betale ekstra.  I spørgeskemaet er der fire trin: 1) intet, 2) lavt, 3) mellem og 4) højt forbrug. Parameteren skal forstås sådan, at hvert trin ganges på estimatet. Hvis respondentens forbrug er højt, påvirkes betalingsviljen med 4x44 ører eller 1,76 kr. Hvis det er lavt ganges kun med 2, og der fås en påvirkning på betalingsviljen med 88 øre.

Respondenterne har skullet svare på, om det er af betydning, at frugt og grønt er dyrket i Danmark. Spørgsmålet er kodet som en dummyvariabel, hvor værdien 1 tillægges, hvis respondenten har svaret positivt, og 0, hvis det ikke spiller nogen rolle, om frugten er dyrket i Danmark. Den forhåndsopstillede hypotese er, at sammenhængen er positiv. Hvis danskdyrket frugt tillægges en værdi, er det sandsynligt, at en frugt dyrket uden brug af ukrudtsmiddel også tillægges en værdi. Analysen viser, at variablen er positivt korreleret med betalingsviljen, men er uden egentlig signifikans, og den indgår ikke som betydningsfuld faktor i bestemmelse af forbrugernes betalingsvilje.

De næste tre variable er også ubetydelige i denne analyse, fordi de er testet ikke-signifikante i modellen. Ligesom ’danskdyrket frugt’ svarede til forventningen om påvirkningen af betalingsviljen, men ikke var signifikant, er de følgende tre variable i overensstemmelse med hypotesen. Således er de respondenter, der læser varedeklarationer også villige til at betale mere for herbicidfri æbler. Det samme er respondenter, der mener, at sprøjtemidler i det hele taget er skadelige for miljøet.

I kontrast til sidstnævnte står respondenterne, der mener sprøjtemidler er nødvendige, når der dyrkes frugt og grønt. Hvis man mener pesticider er nødvendige i frugtproduktionen, er man alt andet lige ikke nødvendigvis interesseret i at betale mere for frugten, når den er dyrket uden herbicider. Ikke overraskende påvirker de to sidstnævnte størrelser betalingsviljen med næsten samme beløb.

Forbrugeren, der helst undgår sprøjtemidler, er villig til at betale 19 ører for æbler uden herbicider, mens det modsatte tilfælde vil betale 18 ører mindre.

De næste to variable har umiddelbart intuitivt rigtige fortegn. Hvis man har den holdning, at der bør anvendes færre eller ingen sprøjtemidler ved dyrkningen af frugt og grønt, kan det forventes, at man også vil betale ekstra for æbler med færre sprøjtemidler. Det kan imidlertid diskuteres om forbrugere, der helst helt fuldstændig undgår sprøjtemidler, er interesseret i et æble uden en lille delmængde af alt, hvad der sprøjtes med. Resultatet viser, at denne gruppe af respondenter er villige til at betale knap en krone eller 94 ører ekstra for herbicidfri æbler. I forhold hertil står respondenter, der mener at der generelt bør anvendes færre sprøjtemidler – de vil give 73 ører ekstra og altså mindre end den første gruppe. Størrelsen af de to variables bidrag er ikke intuitivt klare, men de er begge betydningsfulde i modellen.

Gruppen af respondenter, der mener, at de støtter en god sag, påvirker prisen positivt. Det gør også de, der mener, at de får sundere æbler. Fælles for disse respondenter er, at de vil betale for en vare, de ikke får. Den første gruppe hører under de såkaldte altruister. Problemet her er, at analysen forsøger at indfange den enkelte respondents nytte af godet, men altruisterne inkluderer andres nytte. Der er altså potentiel fare for at få en overvurderet betalingsvilje. Samme problem gør sig gældende med gruppen af respondenter, der tror, at æblerne er sundere at spise, hvilket som nævnt ikke er i tråd med virkeligheden. Begge grupper er uden betydning i den samlede analyse, idet de er testet ikke-signifikante. De påvirker altså ikke betalingsviljeestimatet og kan udelades af modellen.

En gruppe af respondenter ’tror’ ikke på den væsentligste præmis, at æblerne er fri for ukrudtsmiddel. For disse kan der estimeres et signifikant fradrag i betalingsviljen på mere end 2 kr. Det giver således god mening, at betalingsviljen reduceres til i nærheden af nul kr., hvis ikke man tror på det opstillede scenarium. Gruppen udgør kun 18 respondenter, og som vist tidligere, har det derfor ingen væsentlig indflydelse på det overordnede betalingsviljeestimat.

Den næste faktor omfatter dem, der kun vil betale ekstra for æbler, hvis de er sundere at indtage. De er i overensstemmelse med hypotesen, idet de trækker betalingsviljen ned med et negativt estimat. Desuden står de i kontrast til respondenterne, der er villige til at betale ekstra, fordi de mener, æblerne er sundere at spise. Forskellen er åbenbar, idet den sidste gruppe vil betale for et gode, de ikke er sat overfor, mens den første har forstået præmissen og vil betale mindre.

Respondenter, der køber økologisk, trækker betalingsviljen op med 85 øre.  Sammenhængen er ikke direkte, idet herbicidfri æbler kunne opfattes som værende en ’delmængde’ af økologiske æbler. Resultatet er her tolket som, at de økologisk bevidste respondenter mener, at frugt alt andet lige er bedre jo færre sprøjtemidler, der anvendes under dyrkningen - også selvom æblerne ikke er økologiske. Resultatet er estimeret signifikant.

De sidste variable består af de socioøkonomiske forhold hos respondenterne. To bemærkelsesværdige resultater er alder og uddannelseslængde. Begge faktorer påvirker betalingsviljen negativt. Således bliver betalingsviljen 1 øre lavere for hvert år en forbruger bliver ældre, og hvert uddannelsestrin trækker 7 øre ned. Sidstnævnte gruppe er imidlertid testet ikke-signifikant og indgår derfor ikke med betydning i modellen. Den første gruppe er vigtigere, for så vidt en ældre forbrugers betalingsvilje trækker knap en krone ned, hvilket skal ses i lyset af, at samplet ikke var repræsentativt mht. alder. Endeligt kan det ses, at betalingsviljen er større hos kvinder end mænd, samt at den stiger hos respondenter med høje husstandsindkomster og hos den gruppe, der er medlem af en miljøforening.

4.9 Driftsøkonomiske kalkuler for alternativer til herbicidanvendelse i æbleproduktion

4.9.1 Merpris for æbler

I studiet af forbrugernes betalingsvilje for æbler produceret uden brug af herbicider blev der estimeret en merpris på 2,9 kr./kg set i forhold til en pristilkendegivelse for konventionelle æbler på 10 kr./kg. Forbrugernes ekstra betalingsvilje svarer således til en prisforøgelse på ca. 30 procent. Ydermere blev der lavet en analyse af respondenternes bevæggrunde for en merpris for herbicidfrie æbler. Denne analyse skal fortrinsvis ses som en udforskning af motiver og holdninger til herbicidfrie æbler, samt styrken af disse set i forhold til betalingsviljen. Den merpris, der blev videreført til de driftsøkonomiske kalkuler, baserer sig således ikke på en økonometrisk baseret model af betalingsviljen, men i stedet på et simpelt gennemsnit af det beløb, som respondenterne helt sikkert vil betale. Dette bevirker, at de driftsøkonomiske kalkuler ikke er hængt op på forskellige statistiske modelforudsætninger. Den beregnede merpris på ca. 30 % er imidlertid gældende for slutbrugerne, dvs. på detailpris-niveau, medens det til brug for vurderinger af de driftsøkonomiske konsekvenser for æbleproducenterne er nødvendigt at fastlægge effekten på salgsprisen ab producent svarende til faktorprisen.

Forudsættes et prisgennemslag i procent, kan merprisen for producenterne beregnes ud fra den eksisterende salgspris og den forventede relative ekstra betalingsvilje hos forbrugerne. Herved vil der fås et estimat for den ekstra salgspris ab producent.

Med henblik på at etablerer en reference for vurderingerne, gennemgås i næste afsnit resultaterne fra driftsanalyser for æblesorten Elstar. Herefter følger vurderinger af effekterne på driftsresultatet ved alternativ ukrudtsbekæmpelse.

Som det kan ses i efterfølgende afsnit, tages der i de driftsøkonomiske udbytteberegninger højde for en potentiel overvurdering af forbrugernes betalingsvilje ved at lave følsomhedsanalyser af hhv. fuldt, halvt og ingen gennemslag i prisen ab producent. Et andet, og mere praktisk aspekt, er, hvorvidt det vil være muligt for producenterne at opnå en sådan merpris. Erfaringen på dette område er beskeden. Det kan konstateres, at det i andre sammenhænge er lykkedes producenter og detailkæder at differentiere produkter på grundlag af reduktion i sprøjtemiddelanvendelsen. Som eksempel kan nævnes citrusfrugter, som i dag sælges både som konventionelle frugter og økologiske frugter, men hvor der også er etableret en mellemvare i form af ikke-økologiske, ikke-overfladebehandlede citrusfrugter.

4.9.2 Driftsøkonomisk reference og udbytter

De gennemførte forsøg er foretaget med sorten Elstar, og der tages derfor også udgangspunkt i denne sort i de videre analyser. I Daugaard (2004) er præsenteret omfattende driftsanalyser for produktion af æbler og pærer i Danmark (herefter omtalt: driftsanalyserne). Her angives en salgspris på 5,67 kr./kg for 1. sortering, 3,25 kr./kg for 2. sortering og 0,25 kr./kg for æbler til industri. Disse tal relaterer sig til et gennemsnitligt udbytte på 23.700 kg/ha (totalt areal) fordelt med 88 procent på 1. sortering, 3 procent på 2. sortering og 9 procent på industri.

Med disse data fås en gennemsnitlig bruttoindtjening for Elstar æbler på godt 121.000 kr./ha. I Daugaard (2004) opgøres de gennemsnitligt driftsudgifter til 84.000 kr./ha, hvilket giver et dækningsbidrag på 37.000 kg/ha. Dækningsbidraget udgør rest til aflønning af faste omkostninger som ejendomsskatter, vedligehold, afskrivninger og forrentning af kapital.

I tabel 4.9.1-1 er den driftsøkonomiske kalkule vist. Heraf ses det bl.a. at kemikalieanvendelsen, som bl.a. omfatter herbicidanvendelsen, udgør ca. 7 procent af de samlede driftsomkostninger.

Tabel 4.9.1-1. Driftsøkonomisk kalkule for æblesorten Elstar, 2003.

Kilde: Egne opgørelser baseret på Daugaard (2004).

Ved anvendelse af resultaterne fra forsøgene gennemført i regi af dette projekt skal det understreges, at der pt. kun foreligger resultater fra 1 års høst, samt at træerne er etableret i forbindelse med forsøget. Derfor må der forventes en væsentlig forskel i udbytterne fra forsøgene og de gennemsnitlige udbytter i driftsanalyserne. I tabel 4.9.2-2 er de gennemsnitlige udbytter (gennemsnit af de to betingelser) fra de gennemførte forsøg vist. Sammenlignes udbytterne for de forskellige alternativer med den konventionelle dyrkning (behandling nr. 1: standardherbicider) ses, at der stort set opnås uændret udbytte for mekanisk ukrudtsbekæmpelse, medens der for ukrudtsklipning fås en udbyttenedgang på 43 procent. Udbytte ved æbleproduktion uden brug af ukrudtsbekæmpelse resulterer i en udbyttenedgang på 57 procent. Ukrudtsbekæmpelse gennem etablering af dækafgrøder (behandling nr. 5, 6 og 7) fører til udbyttenedgange i størrelsesorden 15 til 25 procent (gennemsnit af 2 vandingsbetingelser), medens der for behandlingerne, hvor der foretages afdækning, ses udbyttestigninger for hhv. MyPex og rapshalm, medens dækning med papiruld fører til et væsentligt udbyttefald.

Tabel 4.9.2-2. Udbytter (gennemsnit af to vandingsmønstre) fra de gennemførte forsøg.

Det er bemærkelsesværdigt, at udbyttet for standardherbicidbehandlingen, som svarer til konventionel produktion, er på ca. 13.000 kg/ha mod 24.000 kg/ha opgjort i driftsanalyserne (tabel 4.9.2-1). Dette skyldes formentligt, at der som førnævnt er tale om nyetablerede træer og 1. års høst, samt at der i forsøgene er 2.857 træer pr. ha mod gennemsnitligt 2.200 træer pr. ha for nyetableringerne i driftskalkulerne (0-3 år). Derfor kan udbytterne i forsøgene sandsynligvis være påvirkede af stor intern konkurrence.

Med henblik på at tilstræbe det mest muligt realistiske niveau for de driftsøkonomiske vurderinger anvendes udbytteniveauerne fra driftskalkulerne som reference. Udbytteeffekten af de forskellige teknologier til ukrudtsbekæmpelse fastlægges ud fra de relative ændringer, som er registreret i forsøgene.

4.9.3 Analyser af alternativer til herbicider

I de følgende analyser tages udgangspunkt i den driftsøkonomiske reference præsenteret i tabel 1, samt udbytteeffekterne i tabel 4.9-1. Endvidere antages det, at der er fuldt prisgennemslag fra forbrugerpriserne til salgsprisen ab producent, således at salgsprisen for æbler produceret uden anvendelse af herbicider øges 25 procent sammenlignet med salgsprisen i referencen. Til belysning af effekten af denne forudsætning foretages følsomhedsanalyser med 50 procents prisgennemslag, dvs. forøgelse af salgsprisen på 12,5 procent, samt uden prisgennemslag.

Ved fastlæggelse af omkostningerne ved forskellige former for ukrudtsbekæmpelse, arbejdes med fire generelle typer: standardherbicid, mekanisk, dækafgrøder og afdækning. Da der dels er tale om endnu uafprøvede alternativer, samt at der ikke findes ikke detaljerede driftskalkuler for frugtavl, ligesom det kendes for landbrugsproduktion (f.eks. Håndbog til driftsplanlægning), er det ikke muligt at finde dokumenterede omkostningsdata. Derfor må omkostningsestimaterne baseres på kvalificerede skøn, og resultaterne skal derfor tages med forbehold.

Forbeholdene gælder også for konventionel ukrudtsbekæmpelse, idet omkostningerne til herbicidanvendelse (herbicider, maskiner og tidsforbrug) ikke er udspecificeret i driftsanalyserne. Det antages, at herbicidanvendelsen bidrager til 20 procent af de samlede omkostninger til kemikalier, samt 10 procent af de samlede maskinomkostninger (Daugaard pers. medd).^[1]

For mekanisk ukrudtsbekæmpelse findes der erfaringer i form af upublicerede maskinstationstakster for ukrudtsharvning på 3.000 kr. pr. ha, jf. Have (2005), medens der for ukrudtsklipningen er gennemført egentligt driftsøkonomiske kalkuler, som bl.a. er dokumenteret i Have (2005) og Pedersen et al. (2005). Her findes omkostninger ved anvendelse af ukrudtsklipperen med den nuværende teknologi på 3.050 kr. pr. ha. De angivne driftsomkostninger er kun retningsgivende, idet der endnu ikke eksisterer en kommerciel tilgængelig ukrudtsklipper til formålet og beløbet derfor er baseret af skønnede værdier for investering og driftsomkostninger.

Etablering af dækafgrøder vurderes på grundlag af håndbog til driftsplanlægning at kunne foretages til en omkostning på 500 kr. pr. ha til maskiner og arbejdstid i en landbrugsafgrøde, medens udsæden sættes til 1.000 kr. pr. ha (som rajgræs). Imidlertid må maskinomkostningerne forventes at være noget højere i en frugtplanlage, hvorfor disse omkostninger skønnes at ligge en faktor 2 over landbrugs-taksten. Dermed fås etableringsomkostninger på 2.000 kr. pr. ha. Det antages, at dækafgrøderne skal genetableres efter 5 år, og med en kalkulationsrente på 6 procent p.a. fører dette til en årlig omkostning på 475 kr. pr. ha.

Det er vanskeligt at beregne omkostninger i forbindelse med dækning af jordoverfladen, som i en frugtplantage for en del vil foregå med håndkraft af hensyn til træerne. I nærværende driftsøkonomiske analyse er der taget udgangspunkt i beregninger for afdækning af kartofler, hvor plast og evt. halm fjernes fra jordoverfladen. Det kan selvfølgelig ikke direkte anvendes på dækning i æbleplantage, men vil være det bedste bud på en kalkule for omkostningerne.

Etablering af afdækning omkring frugttræerne – eller rettere i rækkerne – kan have en vis lighed med afdækning af tidlige kartofler. For kartofler vurderes afdækningen af tage 5 timer pr. ha. Ligesom for etablering af dækafgrøder forventes ressourceforbruget at være en faktor 2 højere i en frugtplanlage, dvs. 10 timer pr. ha. Med en timepris på 250 kr. pr. ha giver dette en omkostning på 2.500 kr. pr. ha. Dækningen antages foretaget med rapshalm, og omkostning til tilvejebringelse af denne sættes til 250 kr. pr. ha, således at den samlede omkostning er 2.750 kr. pr. ha. Dækningen antages gentaget hvert 2. år. Med en kalkulationsrente på 6 procent p.a. fås en årlig omkostning på 1.500 kr. pr. ha.

Tabel 4.9.3-1. Beregningsforudsætninger for konsekvensanalyser

Med beregningsforudsætningerne beskrevet i tabel 4.9.3-1, er der gennemført kalkuler for de fire alternativer til herbicidanvendelse. Resultaterne er vist i figur 4.9.3-1 samt i tabel 4.9.3-2.

Det ses, at selv uden en merpris for æblerne ser mekanisk ukrudtbekæmpelse og dækning ud til at være konkurrencedygtigt med konventionel ukrudtsbekæmpelse. Såfremt der indregnes en merpris, fører det til at disse alternativer er attraktive sammenlignet med den konventionelle. Ukrudtsklipperen er uanset merprisen ikke konkurrencedygtig med den konventionelle ukrudtsbekæmpelse, medens dækafgrøderne kun er konkurrencedygtige ved 25 procent merpris. Dette skyldes især de reducerede udbytter ved disse alternativer.

Kilde: Egne beregninger.

Figur 4.9.3-1. DB for alternativer til herbicidanvendelse i æbleproduktion. Kalkulen for den konventionelle produktion er foretaget uden merpris.

Tabel 4.9.3-2. Kalkuler af DB for alternativer til herbicidanvendelse i æbleproduktion opgjort ved forskellige forudsætninger vedr. merpris.

Kilde: Egne beregninger og Daugaard pers. medd.

Fodnoter

^[1] Bemærk, at arbejdstid er inkluderet i maskinomkostningerne i tabel 5.2.3-1.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.