| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Alternativer til herbicider ved etablering af æbleplantage

Sammenfatning

Alternativer til herbicider

Alternative metoder til forebyggelse eller bekæmpelse af ukrudt ved etablering af æbleplantage kan bestå af dækning af jorden med rapshalm eller sort plast, uden at udbytte og kvalitet bliver berørt under optimale klimatiske betingelser som i nærværende forsøg. Mekanisk rensning, dækafgrøder som tagetes, humlesneglebælg eller græs reducerer udbyttet, når der vandes dagligt med lille vandmængde, men ikke hvis der vandes ugentligt med samme totale vandmængde. Ukrudtsklipning kunne ikke i tilstrækkelig grad holde konkurrence fra ukrudtet nede med den anvendte hyppighed af klipning og metode. Dækning med papiruld et reduceret udbytte uanset vanding, sandsynligvis på grund af konkurrence om kvælstof og utilstrækkelig effekt på ukrudtet. Der blev ikke konstateret forårsfrost i de 2 år, forsøget kørte, og derfor er effekten af dækningen i relation til skader på blomsterknopper ved forårsfrost ikke afdækket. Gnavere som mus var et stort problem i nogle behandlinger og parceller, hvor især en dækafgrøde som Tagetes og dækning med sort plast medførte museproblemer, som ødelagde træerne. Regnormene trivedes under rapshalmen i modsætning til under sort plast og i mekanisk rensning. Dækningsgrad var højest i den ubehandlede og i behandlingen med humlesneglebælg, medens det var lavest i herbicidbehandlingen. Ugentlig vanding med stor vandmængde medførte en større mængde af ukrudtsarter, end ved vanding dagligt i 2005. En værdisætningsundersøgelse viste, at forbrugerne er parate til at betale for æbler fra plantager, der ikke anvender herbicider. Undersøgelsen viste, at forbrugerne var villige til at betale en merpris på mellem 2,90 kr. og 4,14 kr. per kg æbler. Driftsøkonomiske estimater viste, at visse af de alternative metoder ikke nødvendigvis er dyrere end anvendelse af herbicider, under de givne forudsætninger baseret på driftsøkonomiske betragtninger fra landbruget.

Baggrund og formål

I æbleplantager bruges herbicider til ukrudtsbekæmpelse i trærækken. Alternative metoder har hidtil ikke vundet indpas i synderlig stor udstrækning. Dækafgrøder har været forsøgt anvendt, men konkurrence overfor træerne med hensyn til vand og næring har gjort, at dækafgrøder ikke er slået an. Dækning af jordoverfladen med materialer, der lægges ud over jordoverfladen, anvendes i andre kulturer som fx salat, hvor dækningen fjernes samtidig med afgrøden. I rækkekulturer, der står flere år på samme sted, skal dækningen være stabil og alligevel være økonomisk rentabel. Ligeledes er mekanisk renholdelse med roterende redskaber, der kan gå tæt på kulturplanterne, under hastig udvikling, og vil sandsynligvis være en mulighed i rækkekulturer.

Der er således et behov for at afprøve mulige alternativer til herbicidbehandling og klarlægge de kulturmæssige potentialer i de alternative metoder med hensyn til effekt på udbytte og kvalitet.

Samtidig er det relevant at undersøge, hvilken effekt de alternative metoder vil have på flora og fauna i rækkeafgrøderne. Med hensyn til faunaen vil især diversiteten og mængden af regnorme være interessant. Regnorme nedbryder blade fra træerne og medvirker i denne sammenhæng til at reducere smittetrykket af æbleskurv, som dog ikke indgår i dette projekt.

De alternative metoder formodes at øge omkostningerne for producenterne, og en sådan merudgift kan være en økonomisk barriere for at anvende alternative metoder. Derfor undersøges forbrugernes vilje til at betale ekstra for æbler, der er dyrket uden brug af herbicider, i projektet.

Formålet med projektet var:

-        At undersøge alternativer til herbicider under etablering af æbleplantage med særligt fokus på trærækken ved ugentlig og daglig vanding.

-        At undersøge effekten af dækafgrøder på kulturplanternes vækst og udbytte.

-        At undersøge effekten af alternativer til herbicider på flora og regnorme i trærækken.

-        At vurdere de velfærdsøkonomiske aspekter ved brug af alternativer til herbicider.

Undersøgelsen

Der blev etableret et forsøg med æble ’Elshof’ udplantet som traditionel rækkekultur, hvor 9 alternative metoder blev sammenlignet med herbicidbehandling mht. vækst, udbytte og kvalitet. De 9 alternative behandlinger var: ubehandlet, mekanisk behandling med rotorharve i rækken eller klipning af ukrudt, dækafgrøde af: græs, tagetes eller humlesneglebælg, dækning med: sort vævet plast, papiruld eller rapshalm. Behandlingerne repræsenterer nye lovende alternative metoder indenfor mekanisk rensning, dækafgrøder og dækmaterialer.

Tabel 0.1. Oversigt over behandlinger og analyser.

For at klarlægge evt. effekter af vandingsmønster blev alle behandlinger foretaget med daglig vanding eller ugentlig vanding med samme totale vandmængde svarende til henholdsvis æbleplantage og planteskoleforhold. Flora i trærækken blev registreret som artsantal og dækningsgrad i % i 6 behandlinger se tabel 0.1, og vægt og artsantal af regnorme blev ligeledes registreret i 6 af behandlingerne se tabel 0.1. Forsøget blev udlagt med henblik på at analysere efter en 3-faktoriel model, med år, vandingsmønster og behandling som de indgående faktorer. For at få et indblik i forbrugernes betalingsvilje for æbler fra plantager, der ikke bruger herbicider, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. I undersøgelsen blev forbrugernes holdning og betalingsvilje estimeret i en værdisætningsundersøgelse.

Hovedkonklusioner

Forsøgene viste, at dækning af jordoverfladen med rapshalm eller sort plastukrudtsdug kan være et alternativ til herbicider, uden at udbytte og kvalitet reduceres, under optimale betingelser som i nærværende forsøg mht. klima, men at gnavere som mus kan blive et problem. Æbleudbyttet afhang af vandingsmetoden ved mekanisk rensning, samt ved dækafgrøder som tagetes, humlesneglebælg og græs. Udbyttet var reduceret ved daglig vanding, men ikke ved ugentlig vanding med samme totale vandmængde. Ukrudtsklipning kunne ikke i tilstrækkelig grad holde konkurrence fra ukrudtet nede med den anvendte metode og hyppighed af slåning. Tilsvarende gav dækning med papiruld et reduceret udbytte uanset vanding, sandsynligvis på grund af konkurrence om kvælstof og i 2005 utilstrækkelig effekt overfor ukrudtet.

Dækning med rapshalm var optimal mht. vådvægt, antal og antal arter af regnorme, hvorimod sort plast og mekanisk rensning resulterede i de laveste værdier. Dækningsgraden og antallet af ukrudtsplantearter i parcellerne var højst i ubehandlet og lavest i herbicidbehandlede. Der var en effekt af vandingsmønster, idet daglig vanding medførte et mindre antal plantearter end ugentlig vanding.

Forbrugernes præferencer og betalingsvilje viste, at det konservative estimat for den ekstra betalingsvilje for et kg æbler dyrket uden brug af herbicider kunne beregnes til 2,90 kr. pr. husstand. Det ”næsten sikre” alternativ blev benyttet som en øvre grænse for betalingsviljen og blev beregnet til 4,14 kr. pr. husstand. Den i spørgeskemaet oplyste kilopris for æbler udgjorde 10 kr. Den samlede betalingsvilje kan således opgøres til hhv. 12,90 kr. pr. kg og 14,14 kr. pr. kg. Såfremt den aktuelle kilopris på æbler skulle afvige væsentligt fra ovennævnte, kan tilnærmes en betalingsvilje ved at benytte de procentvise ændringer af betalingsviljen, svarende til hhv. 29 % og ca. 41 %.

Driftsøkonomiske kalkuler, som blev baseret på omkostningsberegninger fra landbruget, viste, at alternative metoder til herbicider kan være konkurrencedygtige i forhold til herbicidbehandling under forudsætning af, at omkostningsberegningerne fra landbruget kan overføres til æbleplantager.

Projektresultater

Resultaterne viste, at dækning af jordoverfladen med rapshalm eller sort plastukrudtsdug gav lige så stort udbytte af optimal kvalitet som herbicider. Således var udbyttet af æbler i kvalitetsklasse I størst ved dækning med rapshalm og sort plast i forhold til herbicidbehandling, når der blev vandet dagligt. Ved vanding ugentligt var der ikke statistisk sikker forskel mellem de 3 behandlinger. Dækafgrøder som tagetes, humlesneglebælg eller golfgræs reducerede udbyttet og kvaliteten ved daglig vanding, men ikke ved ugentlig vanding med samme totale vandmængde. Dækning med papiruld og ubehandlet reducerede udbyttet signifikant uanset vandingsmønster. Ligeledes var ukrudtsklipning, som den blev udført med ret lange intervaller og relativ lang stub, ikke tilstrækkeligt til at holde konkurrencen fra græsset nede i forhold til træerne, og udbyttet blev reduceret især ved daglig vanding. Forsøget foregik under optimale betingelser mht. klima i blomstringsperioden, hvor der i begge år ikke forekom frost. Frostskader kan være et problem i nogle år i maj måned i blomstringstiden, hvor varmeledningen fra jorden vil forringes pga. dækningen.

Behandling med rapshalm resulterede både i 2004 og 2005 i signifikant større vådvægt af regnorme end standardherbicid (Fig. 0.1). Plastafdækning (MyPex) og mekanisk rensning gav signifikant lavere vådvægt af regnorme end standardherbicid. I de øvrige behandlinger var der ikke signifikante forskelle til standardherbicid. Resultaterne mht. antal regnorme og antal regnormearter viste samme tendens mht. signifikans som vådvægt af regnorme.

Fig. 0.1. Gennemsnitlig regnormevådvægt og standardafvigelser ved de 6 behandlinger i 2004 og 2005. Data for de to vandingsmønstre er slået sammen, da der ikke var signifikante forskelle.

Både i 2004 og 2005 var antallet af ukrudtsplantearter højest i den ubehandlede kontrol. Men hvor det gennemsnitlige antal per prøve i 2004 var 9,5 var det i 2005 4,5 ved daglig vanding og 7,0 ved ugentlig vanding. Det gennemsnitlige artsantal/prøve og den gennemsnitlige dækning i de øvrige behandlinger fremgår af Tabel 0.2 og Tabel 0.3.

Tabel 0.2. Gennemsnitlige antal plantearter i prøvefelter á 0,25 m² i rækker under æbletræer i 2004 og 2005 ved 6 forskellige behandlinger kombineret med daglig og ugentlig vanding med samme totale vandmængde.

Tabel 0.3. Gennemsnitlige dækningsgrader % af vegetation i rækker under æbletræer i 2004 og 2005 ved 6 forskellige behandlinger kombineret med daglig og ugentlig vanding med samme totale vandmængde.

Både i 2004 og 2005 var det behandling, der var årsag til de væsentligste effekter. 2005 viste ikke overraskende, at vegetationen udvikler sig over tid i de felter, som ikke løbende nulstilles ved enten herbicidbehandling eller mekanisk rensning. Derudover viste 2005 en effekt af de to forskellige vandingsmønstre dvs. daglig og ugentlig vanding med samme totale vandmængde. Forskellene mellem vandingsmønstre og år er dog ikke af en størrelsesorden, som påvirker konklusionen, om at behandlingen med humlesneglebælg er den, der ud over kontrollen, giver de højeste værdier for artsantal og dækning. I den sammenhæng skal man også tage med, at floraudviklingen i papiruld fra 2004 til 2005 vil blive nulstillet ved en fornyelse af behandlingen. Samtidig antyder æbleudbyttet ved dækning med papiruld uanset vandingsmønster, at denne behandling ikke har givet den ønskede bekæmpelse af arter, der konkurrerer med æbletræerne. Ud fra resultaterne fra æblehøsten må det samme siges om behandlingen, hvor der udsås humlesneglebælg under træerne dyrket med daglig vanding, medens der med humlesneglebælg ved ugentlig vanding var et tilfredsstillende udbytte, samtidig med, at der var en miljøgevinst.

Værdisætningsundersøgelsen viste, at det konservative estimat for den ekstra betalingsvilje for et kg æbler dyrket uden brug af herbicider kunne beregnes til 2,90 kr. pr. husstand. Det ”næsten sikre” alternativ blev benyttet som en øvre grænse for betalingsviljen og er beregnet 4,14 kr. pr. husstand. Analysen er foretaget på det fulde sample af 1.442 respondenter, idet det er vurderet, at eventuelle protestbud og fejlagtige opfattelser af godet ikke har haft nogen nævneværdig påvirkning af estimatet. Ved regression er det tillige blevet analyseret, hvorledes forskellige holdnings-, adfærds- og socioøkonomiske variable påvirkede betalingsviljen.

Den i spørgeskemaet oplyste kilopris for æbler udgør 10 kr. Den samlede betalingsvilje kan således opgøres til hhv. 12,90 kr. pr. kg og 14,14 kr. pr. kg. Såfremt den aktuelle kilopris på æbler skulle afvige væsentligt fra ovennævnte, kan tilnærmes en betalingsvilje ved at benytte de procentvise ændringer af betalingsviljen, svarende til hhv. 29 % og ca. 41 %.

Selv uden en merpris for æblerne ser mekanisk ukrudtbekæmpelse og afdækning ud til at være konkurrencedygtigt med konventionel ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsklipning er uanset merprisen ikke konkurrencedygtig med den konventionelle ukrudtsbekæmpelse, medens dækafgrøderne kun er konkurrencedygtige ved 30 procent merpris. Dette skyldes især de reducerede udbytter ved disse alternativer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.