| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Brændeovne og små kedler

4 Reduktionsscenarier

• 4.1 Basisscenariet
• 4.2 Bekendtgørelsesscenariet
• 4.3 Filterscenariet og filterzonescenariet
• 4.4 Priser anvendt i scenarierne

Der er udregnet fire scenarier:

• et basisscenarie, hvor udskiftningen af ovne og kedler antages at være den samme som vurderet for 2005, dog med en vis teknologisk udvikling for ovne.
• et bekendtgørelsesscenarie, hvor krav til ovne og kedler, som i udkastet til bekendtgørelsen beskrevet i afsnit 1.3, lægges ind som styrende for udviklingen.
• et filterscenarie, hvor der over en 10-årig periode monteres elektro-filtre på samtlige brændefyrede enheder.
• et delscenarie, hvor filtrene kun monteres på brændefyrede enheder beliggende i byer med over 5.000 indbyggere.

Basis- og bekendtgørelsesscenarierne er teknologisk realistiske, men bekendtgørelsesscenariet er baseret på en forudsætning om indførsel af regulering, som beskrevet i Miljøstyrelsens udkast til en brændeovnsbekendtgørelse. Filterscenariet vil kræve yderligere 1-2 års udviklingsarbejde af filtrene for at være teknologisk realistisk, hvorfor scenariet tjener som et estimat af omkostninger og emissionsreduktioner ved et mere vidtgående initiativ.

For alle fire scenarier er der som grundlag anvendt den seneste officielle energifremskrivning af brænde og træpiller frem til 2020 (Energistyrelsen, 2006). Træforbruget i de tre scenarier er altså det samme, og det er kun sammensætningen af de anvendte teknologier der ændres.

Fremskrivningen af brændeforbruget på de enkelte teknologier tager udgangspunkt i den historiske opgørelse for 2005 (jævnfør afsnit 2.1), som også er konsistent med energifremskrivningen. Hvad angår træpilleforbruget er der ikke konsistens mellem energistatistikken og energifremskrivningen, men der er i scenarierne valgt at anvende energifremskrivningen, således at antallet af træpilleovne direkte afspejler det fremskrevne træpilleforbrug.

Økonomien i scenarierne er udregnet i 2005 priser. Investeringsomkostningerne i scenarierne er de forbrugerbårne omkostninger. I omkostningen er der ikke taget højde for besparelser på brændselsindkøb ved forbedret effektivitet af de installerede enheder, ligesom evt. ekstraomkostninger ved skift til dyrere brændsel, eksempelvis træpiller, heller ikke er medregnet. Beregningerne er lavet som cost-benefit analyse, hvor fordelene (benefits) er i form af forbedret sundhed og lavere dødelighed ved reduktion i partikeludledningen. Udgifter i form af større administrationsbyrde er ikke taget med i beregningerne.

4.1 Basisscenariet

Basisscenariet skitserer en udvikling, hvor der ikke gøres nogle særskilte tiltag for at nedbringe partikelemissionen. Dog tages der i nogen grad hensyn til en teknologisk udvikling af brændeovne.

4.1.1 Ovne

For basisscenariet er der antaget at situationen er som i 2005, dvs. at det totale antal ovne er som i nærværende undersøgelse og er konstant i hele perioden. I Illerup og Nielsen (2004) blev det oplyst, at der sælges ca. 30.000 ovne om året i 2004, hvoraf en tredje del er moderne ovne, der emitterer 10 g/kg træ. Salget af brændeovne er i 2006 vurderet til at være steget til ca. 40.000 om året (Ågård, 2006). I scenariet er udskiftningsraten sat til 7,8 % p.a., hvilket svarer til 40.000 ud af 510.000 ovne. Kategorien ”Andre ovne”, hvor der kun er ca. 12.000, er i høj grad åbne pejse, for hvilke der ikke regnes med nogen udvikling i scenarierne. For de øvrige ovne regnes med samme procentvise nedskrivning.

Ud fra samtale med Miljømærkesekretariatet, der godkender ovne der certificeres med det nordiske miljømærke Svanemærket (Christensen, 2006), er der i 2006 regnet med at 33 % af ovnene er moderne ovne. Målsætningen for Svanemærket er nemlig, at kravene sættes så hårde, at omtrent den bedste tredjedel af brændeovne på markedet kan klare dem. Ved revision af Svanemærkekriterierne i 2005/2006 er det besluttet at ændre emissionsgrænseværdien til 5 g/kg, da en stigende andel af ovnene kan opfylde dette krav. Miljømærkesekretariatet vurderer ud fra en nordisk undersøgelse af 55 ovne, at mellem 5-40 % kan klare kravet. Den nye emissionsgrænseværdi på 5 g/kg træder i kraft fra marts 2007. I scenarierne er der derfor regnet med at 20 % af ovne der købes fra 2007 kan overholde dette krav. Ovne der kan overholde emissionsgrænseværdien på 5 g/kg kaldes i det følgende ”nye moderne ovne”.

Der er ingen opgørelse af, hvor stor en andel af de solgte ovne, der teknologisk er udviklet svarende til gamle og nyere ovne. I dette scenarium er der for 2006 regnet med hhv. 20 % og 47 % og fra 2007 med hhv. 15 % og 30 %. Emissionsfaktoren for gamle og nyere ovne er i denne undersøgelse sat til det samme, så betydningen af den indbyrdes fordeling mellem disse kategorier er udelukkende økonomisk.

4.1.2 Kedler

I fremskrivningen af udviklingen indenfor brændekedler er der taget udgangspunkt i en årlig udskiftningsrate på 5 % for det samlede antal af nye og gamle brændekedler, hvilket svarer til en teknisk levetid på 20 år. Det vil sige, at der hvert år udskiftes ca. 2400 af de knap 50.000 brændekedler. Det er i branchen ikke kendskab til, hvor mange kedler der sælges årligt så den angivende uskiftningsrate er udelukkende en vurdering. Der regnes med den samme nedskrivning for alle kategorier, Det antages at alle de udskiftede kedler erstattes af nye kedler, 80 % med akkumuleringstank og 20 % uden. Som tidligere nævnt bestemmes antallet af pillekedler direkte ud fra de fremskrevne træpilleforbrug, hvilket betyder en stigning i antallet af pillekedler fra ca. 25.000 i 2005 til 45.000 i 2020.

4.2 Bekendtgørelsesscenariet

I Bekendtgørelsesscenariet er udskiftningsraten den samme som i basisscenariet, men der regnes med at alle nyinstallerede ovne og kedler overholder de emissionsgrænseværdier, der er givet i bekendtgørelsen.

4.2.1 Ovne

For bekendtgørelsesscenariet er der som udgangspunkt de samme antagelser som for basisscenariet, men der ud over er det antaget at alle 40.000 ovne, der udskiftes om året fra 2008 som minimum overholder emissionsgrænseværdien på 10 g/kg. Det vil sige frem til og med 2007 ses den samme udvikling som for basisscenariet. Fra 2008 udskiftes 7,8 % af ovnene i hver af kategorierne, samtidig med at antallet af moderne ovne opskrives med to tredjedele og nye moderne ovne med en tredjedel af de 40.000 ovne om året.

4.2.2 Kedler

Fra og med 2008 foregår al udskiftning af brændekedler til en ny kategori af kedler godkendt efter DS-EN 303-5, klasse 3 med dertilhørende lavere emissionsfaktor. Emissionsfaktoren for denne kategori af kedler er sat til 70 g PM_2.5/GJ, hvilket er ca. 90 % af de 78 g TSP/GJ bekendtgørelsens krav kan omregnes til. Udskiftningen af kedlerne foregår med en nedskrivning på 5 % af det samlede antal kedler. Hver af kategorierne gammel og ny kedel, med og uden akk. tank nedskrives med samme procentsats. Kun få af de nyindkøbte DS/EN 303-5 certificerede kedler forventes skrottet indenfor tidshorisonten af scenarierne, hvorfor disse ikke nedskrives. Udviklingen af pillekedler er den samme som i basisscenariet.

4.3 Filterscenariet og filterzonescenariet

Dette scenarium har samme udvikling som basisscenariet, men fra 2008 etableres der hvert år filter på 10 % af enhederne. Med denne model sondres der ikke mellem typer af anlæg, så brændekedler får etableret filtre i samme takt som brændeovne, ligesom enhedernes alder heller ikke influerer på installationstidspunktet for filtre. Derfor er der blot regnet med en jævn tilvækst på 10 % årligt, til alle enheder har fået etableret filter 10 år senere. Med en anslået teknisk levetid på 10 år vil udskiftningen af de først installerede filtre begynde i år 2018.

Dette scenarium er omfattende i den forstand at alle enheder bliver omfattet indenfor 10 år og scenariet kan udbygges med en prioritering af, med hvilken hastighed filtre installeres, samt overvejelser om hvorvidt alle enheder skal have etableret filter, eller kravet kun skal gælde for visse typer.

Der skelnes i de velfærdsøkonomiske beregninger mellem to filterscenarier. I det ene skal alle ovne og kedler i hele landet have monteret et filter i løbet af en 10 års periode som beskrevet ovenfor, i det andet – ”filter-zone” – antages det, at det kun er brændefyrede enheder i byer med over 5.000 indbyggere, der skal have filter på. Ud af den samlede befolkning i Danmark som bor i byer, bor ca. 68 % i byer med mere end 5.000 indbyggere, svarende til ca. halvdelen af den samlede befolkning (Danmarksstatistik, Statistikbanken). Filter-zonescenariet er konstrueret på denne måde, da en reduktion af partikelemissionen i tættere bebyggede områder har størst effekt i forhold til at reducere eksponeringsgraden. Bemærk, at en by som Gundsømagle med sine 2.144 indbyggere ikke er omfattet af zonescenariet. Opsætningen af filtre i filter-zonescenariet sker i lighed med filterscenariet over en 10 års periode, således at samtlige brændefyrede enheder i byer med over 5.000 indbyggere har fået installeret et filter i år 2017.

4.4 Priser anvendt i scenarierne

I nedenstående tabel 4.1 er omkostningerne ved udskiftning af anlæg angivet. Priserne er inklusiv installeringsomkostninger og er fundet ved en lille markedsundersøgelse. Det er dog forudsat at der allerede forefindes basisinstallationer til de brændefyrede enheder på stedet. Det bør understreges at priserne på markedet varierer meget. De nye teknologier, som har et reduktionspotentiale, er præsenteret og priserne diskuteret i foregående afsnit. Betegnelserne ”gammel”, ”nyere” og ”moderne” refererer til ovnens emissionsmæssige beskaffenhed samt hvilken alder den har. De ”Nye moderne ovne” opfylder kravene for svanemærkning af ovne.

Kategorierne ”Gammel ovn”, ”Nyere ovn” og ”Gammel kedel” sælges stadig under hele tidsperioden i basis- og filterscenarierne. Det antages at forbrugerne må bære samtlige investeringsomkostninger, inklusiv opsætning og køb af filtre. Partikelfiltrene er endnu ikke i produktion, og den anvendte pris er derfor baseret på et skøn på en salgspris fra udvikleren.

Tabel 4.1 Investeringspriser pr. anlæg anvendt i scenarieberegningerne.

*Priserne på nye moderne ovne og DS/EN 303-5 kedlerne er baseret på et skøn over den fremtidige pris. Prisen på de nye enheder er her baseret på prisen på de eksisterende enheder, som de ligner mest og derfor vil konkurrere med, dvs. hhv. moderne ovne og nye brændekedler.

Priserne er faste, dvs. at der ses bort fra inflation, og samtidig ses der også bort fra eventuelle realprisændringer som følge af teknologisk udvikling.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.