| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Brændeovne og små kedler

6 Diskussion og konklusion

• 6.1 Træforbrug og emissioner
• 6.2 Emissionsscenarier
• 6.3 Velfærdsøkonomisk analyse

6.1 Træforbrug og emissioner

Husholdningers forbrænding af træ i brændeovne og små brændekedler i 2005 er opgjort til ca. 25 TJ, hvoraf hele brændestykker o.l. udgør 19,6 TJ og træpiller udgør 5,4 TJ. Træforbruget er 12,5 TJ (50 %) i brændeovne, 7,1 TJ i brændekedler (28 %) og 5,5 TJ i træpillekedler (22 %). Antalsmæssigt udgør brændeovne langt den større andel da brændeforbruget pr. anlæg pr. år er mindre for brændeovne end kedler. Antallet af brændeovne udgør 86 % af det totale antal på godt 600.000 anlæg.

Emissionsfaktorer for gamle brændeovne og- kedler er generelt højere end for nye anlæg. Specielt er antaget høje emissionsfaktorer for gamle brændekedler. De laveste emissionsfaktorer er estimeret for træpillekedler, hvilket betyder at emissionerne for denne anlægstype kun udgør 1 % af de totale PM_2.5 emissioner fra træfyrede anlæg i husholdninger. Tabel 6.1 viser træforbrug og emissioner i 2005 fordelt på ovne og kedler sammen med vægtede gennemsnitlige emissionsfaktorer.

Tabel 6.1. Træforbrug, emissionsfaktorer og emissioner for 2005

Knap 90 % af emissionerne stammer fra anlægstyper med høje emissionsfaktorer, og der er derfor et stort potentiale for at reducere emissionerne ved udskiftning til anlægstyper med en mere effektiv forbrænding, f.eks. moderne ovne, nye kedler med akkumuleringstanke, automatisk indfyrede ovne og kedler samt masseovne. Som tidligere nævnt omfatter denne rapport kun teknologiske reduktionsmuligheder, men der er også et stort reduktionspotentiale i oplysningskampagne om korrekt anvendelse af brændeovne og kedler, da målinger har vist at der kan opnås meget lave PM-udledninger selv fra gamle brændeovne.

PM-emissionsopgørelsen for små træfyrede anlæg er generelt meget usikker, da både brændeforbrug og emissionsfaktorer er vanskelige at kvantificere. Et øget antal emissionsmålinger vil kunne forbedre beregningerne.

6.2 Emissionsscenarier

De estimerede emissionsudviklinger for de fire scenarier viser, at den største reduktion ses for filterscenariet, hvor emissionerne i 2020 forventes at være ca. 705 tons PM_2.5 svarende til en reduktion på 96 % fra 2005 under forudsætning af at filtrene installeres på samtlige brændefyrede enheder uden særskilt skelen til enhedernes forbrug eller emissionsfaktor før etablering af filter. For basisscenariet sker der et jævnt fald i antallet af anlæg med høje emissionsfaktorer, og andelen af teknologier med lave emissionsfaktorer stiger fra 18 % i 2005 til 43 % i 2020; for bekendtgørelsesscenariet stiger andelen i samme periode til 74 %. For de to scenarier reduceres emissionerne fra 16,8 kilotons i 2005 til hhv. 14,1 kilotons og 10,6 kilotons i 2020, hvilket svare til reduktioner på 16 % og 37 %. Dette skal ses i forhold til, at der i samme periode forudses en stigning i brænde og træpilleforbruget på 22 %.

6.3 Velfærdsøkonomisk analyse

Den velfærdsøkonomiske analyse viser, at filterscenariet giver klart det største velfærdsøkonomiske overskud samlet set. Selvom filterscenariet er mere end dobbelt så dyrt som basisscenariet ved de forbrugerbårne investeringsomkostninger alene, giver filterscenariet et velfærdsøkonomisk overskud på 11,9 mia. kr. i nutidsværdi i forhold til basisscenariet, svarende til en reduktion af skadesomkostningerne ved emission af PM_2,5 på 16,4 mia. kr. minus de forbrugerbårne meromkostninger på 4,5 milliarder. Der er dog stor usikkerhed forbundet med de anvendte velfærdsøkonomiske beregningspriser på partikelemission. Det kræver yderligere studier at fastlægge skadesomkostningerne ved partikelemission fra brændefyrede enheder i husstande mere nøjagtigt. Ses der derimod på effektiviteten af at investere i de forskellige scenarier, opnås den største emissionsreduktion pr. investerede kr. ved bekendtgørelsesscenariet, som er 2,5 gange større end for de to filerscenarier.

Hvis man laver de samme beregninger for efterbrænderteknologien giver det en endnu større effektivitet af de investerede penge. Men potentialet er meget mindre, da det kun drejer sig om en forbedring for gamle ovne. Pga. udskiftningen af de gamle ovne vil der være tale om en tidsbegrænset effekt, der vil kunne opnås ved teknologien. Som tidligere nævnt er anvendeligheden af efterforbrændingsindsatser på gamle danske ovne ikke undersøgt. Desuden er det ikke lavet nogen opgørelser over hvor mange af de gamle ovntyper samt antal enheder, der ville kunne monteres en efterbrænder på. Derfor er det ikke muligt at lave en cost-benefit analyse på installation af efterbrændere på nuværende tidspunkt. Efterbrændere er på den baggrund ikke medtaget som et muligt reduktionsscenarium i denne rapport.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.