| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af PEX rør til drikkevandsbrug

4 Resultat af laboratorietest

• 4.1 Nedbrydningsprodukter fra antioxidanter
• 4.2 Vandopløselige stoffer fra krydsbindingsprocessen
• 4.3 Chloroform
• 4.4 NVOC (ikke flygtigt organisk stof)

I det efterfølgende afsnit beskrives resultaterne af migrationstesten udført på 7 forskellige typer af nye PEX-rør.

Afsmitningen fra plastrør til drikkevand afhænger af kontakttiden mellem plasten og vandet. Jo længere opholdstid jo større afsmitning og dermed resulterende koncentrationer af stofferne i vandet. Desuden afhænger koncentrationen af stofferne i vandet af, hvor stor en plastoverflade, der er i forhold til vandvolumenet. Jo større plastoverfladen er i forhold til vandvolumenet, jo større bliver koncentration af stofferne i vandet.

Resultaterne fra migrationstesten er angivet som en koncentration i vandet. Da opholdstiden og ledningsdimensionen ved migrationstesten var den samme for alle 7 rør, kan resultaterne sammenlignes direkte.

Resultaterne fra forundersøgelsen, hvor der også blev udført migrationstest på PEX-rør, er vist i bilag E. Ledningsdimensionen på PEX-rørene var i den undersøgelse ø28 mm. Da ledningsdimensionen i nærværende undersøgelse er ø18 mm, er koncentrationerne ikke direkte sammenlignelige. Hvis resultaterne skal sammenlignes direkte, skal koncentrationerne omregnes til en fluks, som er koncentrationen divideret med overflade-volumenforholdet og opholdstiden, hvilket er gjort i afsnit 4.1.1.

4.1 Nedbrydningsprodukter fra antioxidanter

Resultaterne fra analyserne af nedbrydningsstoffer er vist i bilag B. Der blev fundet 6 af de 10 nedbrydningsprodukter, der er analyseret for, og i koncentrationer, som overstiger detektionsgrænsen, jf. tabel 4.1, der viser resultaterne (μg/l) fra 3. ekstraktion ved migrationstesten. De målte koncentrationer er mellem 0,05 og 33 μg/l ved 3. ekstraktion.

Tabel 4.1: Analyseresultater i μg/l ved migrationstest på nye PEX-rør efter 3. ekstraktion. Målingerne over detektionsgrænsen er markeret med fed.

Der er stor forskel på afgivelsen af stoffer blandt de forskellige fabrikater. Undersøgelsen viser, at PEX-rørene A1 og A2 afgiver mindst, omkring 0,1 μg/l ved 3. ekstraktion af et enkelt stof. PEX-røret C1 afgiver mest, op til 33 μg/l af et enkelt stof. Figur 4.1 viser summen af de målte nedbrydningsprodukter for hver rørtype.

Figur 4.1: Koncentrationen af nedbrydningsprodukter fra antioxidanter efter 3. ekstraktion.

De højeste koncentrationer blev målt for stofferne 2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon (III) og 7,9-di-tert-butyl-1-oxaspiro[4,5]-deca-6,9 dien-2,8-dion (VIII). Der er en større usikkerhed på kvantificeringen af stof VIII, da standardstoffet ikke har kunnet fremskaffes, jf. afsnit 3.2. Figur 4.2 og 4.3 illustrerer koncentrationerne af ovennævnte stoffer, hhv. III og VIII, for de forskellige rørtyper. Endvidere fremgår forskellen mellem ekstraktionerne. Af figuren ses, at der for stof VIII er et markant fald i koncentrationerne fra 1. til 3. ekstraktion, men ikke for stof III.

Figur 4.2: Koncentrationen af 2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon (III) ved migrationstest på nye PEX-rør.

Figur 4.3: Koncentrationen af 7,9-di-tert-butyl-1-oxaspiro[4,5]-deca-6,9 dien-2,8-dion (VIII) ved migrationstest på nye PEX-rør.

Afgivelsen var også forholdsvis stor fra alupex-røret. Røret er et flerlagsrør, der består af et indvendigt og et udvendigt PEX-rør med et mellemliggende lag af aluminium. Det var ellers forventet, at afgivelsen ville være mindre fra dette rør, da plastgodstykkelsen er mindre på grund af aluminiumslaget.

Analyserne ved migrationstesten bestod som nævnt af 1. og 3. ekstraktion, hvor opholdstiden var 3 døgn, jf. afsnit 2.2. Derudover blev der udført en 4. ekstraktion, hvor opholdstiden var 8 timer.

Afgivelsen fra PEX-rør ved test med forskellige opholdstider kan sammenlignes ved at beregne fluksen, som er afgivelsen pr. overfladeareal over tid. Fluksen beregnes som koncentrationen divideret med overflade-volumenforholdet og opholdstiden.

Resultaterne fra testen med 8 timers opholdstid viser, at fluksen er på niveau med, eller større end fluksen fra testen med 3 døgns opholdstid. Resultaterne indikerer, at en stor del af afgivelsen sker inden for de første 8 timer. Tidligere undersøgelser har vist, at koncentrationen i vandfasen steg, når overflade-volumenforholdet steg indtil et vist punkt, hvor afgivelsen ikke blev forøget /10/. Dette tyder på, at afgivelsen blev hæmmet af forøgede stofkoncentrationer i vandet. Koncentrationen af ilt i vandet kan også få betydning for, hvor mange nedbrydningsprodukter, der kan dannes.

Fluksen for to af de stoffer, der er målt i de højeste koncentrationer, hhv. (III) og (VIII), er vist i figur 4.4 og 4.5. Figuren viser, at fluksen ved 4. ekstraktion er større end ved 1. og 3. ekstraktion.

I figur 4.4 og 4.5 er desuden tilføjet resultater fra forundersøgelsen /2/. Afgivelsen af 2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon er for både rør A1 og rør C1 mindre i målingerne fra 2006.

(2005): Der blev ikke udført test med 8 timers opholdstid (4. ekstraktion)

Figur 4.4: Fluksen af 2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon (III) ved migrationstest på nye PEX-rør.

(2005): Der blev ikke udført test med 8 timers opholdstid (4. ekstraktion)

Figur 4.5: Fluksen af 7,9-di-tert-butyl-1-oxaspiro[4,5]-deca-6,9 dien-2,8-dion (VIII) ved migrationstest på nye PEX-rør.

4.2 Vandopløselige stoffer fra krydsbindingsprocessen

Der blev ikke målt tert-butanol eller 4-butoxy phenol over detektionsgrænsen på henholdsvis 0,1 μg/l og 0,05 μg/l i nogen af prøverne fra de 7 testede rør.

I prøverne fra PEX-rør A2 og fra PEX-rør A3 blev der målt henholdsvis 0,11 μg/l og 1,7 μg/l af stoffet 5-methyl-2-hexanon efter 3. ekstraktion. I de øvrige prøver blev der ikke målt koncentrationer over detektionsgrænsen på 0,05 μg/l.

Der er målt MTBE i prøverne fra samtlige rør. I prøverne fra 6 ud af 7 rør er koncentrationerne under 1 μg/l, jf. tabel 4.2. I prøverne fra PEX-rør A3 er koncentrationen 12 μg/l efter 3. ekstraktion. Der er et markant fald i koncentrationen fra 1. ekstraktion til 3. ekstraktion.

Tabel 4.2: Koncentrationen i μg/l af MTBE ved migrationstest på nye rør.

4.3 Chloroform

I forundersøgelsen, hvor der blev udført migrationstest på PEX-rør, blev der målt chloroform. Koncentrationerne var forholdsvis høje, 1,8 μg/l og 2,0 μg/l. Der var imidlertid ingen forklaring på, hvorfra chloroformen kom, og det var derfor vigtigt i denne videre undersøgelse af PEX-rør at få verificeret resultatet.

I nærværende undersøgelse er der ikke målt chloroform over detektionsgrænsen på 0,02 μg/l. Det gælder samtlige 21 prøver, svarende til tre ekstraktioner for hver af de 7 rør typer.

De svenske resultater har bekræftet Eurofins’ målinger, idet de alle er fundet under detektionsgrænsen på 0,02 μg/l.

4.4 NVOC (ikke flygtigt organisk stof)

Analyseresultaterne for afgivelsen af NVOC er vist i bilag B og på figur 4.6, hvor koncentrationen er angivet i mg/l. Afgivelsen af NVOC er målt fra under detektionsgrænsen på 0,1 mg/l til 5,1 mg/l. I 15 ud af 21 vandprøver er der målt koncentrationer over detektionsgrænsen.

Figur 4.6: Koncentrationen af NVOC ved migrationstest på nye rør.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2007, © Miljøstyrelsen.