|
Kortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi 5 Konklusioner
5.1 KortlægningsresultaterBlandt brancheorganisationer og det danske udviklingsmiljø på nanoområdet er der store forventninger til ’business-to-business’ produkter og til produktion af forbrugerprodukter. På nuværende tidspunkt er der dog kun to danske producenter, der selv formulerer produkter, som indeholder nanomaterialer. Efter gennemgangen af importører og forhandlere af produkter i Woodrow Wilson-databasen og af netbutikker med disse varer rettet mod Danmark viste kortlægningen af forbrugerprodukter, at generelt er ca. to ud af tre amerikansk registrerede produkter til salg i Danmark, i alt 243 produkter ved udgangen af 2006. Der er produkter på markedet især inden for overfladebehandling, kosmetik og sportsudstyr. Inden for overfladebehandling til bil og hus, hvor det danske marked er meget synligt, er der imidlertid kortlagt betydeligt flere produkter i Danmark, end der er registreret i Woodrow Wilson-databasen. Godt to tredjedele af produkterne på det danske marked - 154 - er forskellige flydende produkter dels til overfladebehandling af en lang række materialer som glas, beton, metal (især bilpleje), glasfiber og tekstiler, og dels hudplejemidler, ikke mindst solcremer. De resterende produkter er især sportsartikler og -beklædning, som udgør 60 af de sidste 99 produkter, hvor nanomaterialet er indlejret i produktet, som f.eks. i golfbolde. Der er ikke identificeret produkter med frie luftbårne nanopartikler. Produkter fra Europa udgør mere end halvdelen af forbrugerprodukterne på det danske marked. Ud af de 135 europæiske produkter på det danske marked stammer næsten 100 fra Tyskland, resten er fordelt på England, Finland og Frankrig. Der er 3, som formuleres i Danmark. Inden for projektets rammer har det for 202 ud af de 243 produkters vedkommende ikke været muligt at identificere alle indholdsstoffer på nanoform i produkterne. For 41 produkter har det været muligt at identificere nanomaterialet. Der er identificeret 6 kosmetikprodukter med zinkoxid og 13 med titaniumdioxid[7], 10 produkter med antibakterielt sølv[8] (tekstiler og husholdningsmaskiner) og 12 med kulstofrør eller -kugler (7 med kulstofrør i sportsartikler og 5 med fullerener[9] i kosmetik). En stor del af forbrugerprodukterne forhandles i danske og udenlandske internetbutikker, især produkter til overfladebehandling inden for produkttyperne ’Bilpleje og biltilbehør’, Hus & have’ og ’Personlig pleje og sportsartikler’, mens en mindre del findes på hylderne i danske forretninger. Særligt elektronikprodukter, solcremer og sportsartikler er til rådighed i fysiske butikker. Malinger, hvor der anvendes ’Carbon Black’ (20-100 nm) som farvegiver og malinger med fortykningsmidlet silica i nanostørrelse (ned til ca. 10 nm), udgør en speciel gruppe. Begge disse materialer har været anvendt gennem en årrække, men de omtales først nu som nanomaterialer. De individuelle produkter med disse nanomaterialer er ikke opgjort. 5.2 Forbrugereksponering fra produkter med nanomaterialerDer er ikke fundet produkter med luftbårne nanopartikler. Det er derfor vurderet, at produkter i kategorien ’Nanopartikler suspenderet i væsker’ rummer størst mulighed for eksponering af forbrugeren, fordi der typisk vil være tale om et flydende produkt til f.eks. overfladebehandling eller til kosmetisk anvendelse på huden. Produkter på sprayform må forventes at kunne forårsage eksponering både ved indånding og hudkontakt. Der er dog kun fundet fire sprayprodukter, som anvender hånddrevne pumper, ikke drivgasser. Ifølge markedets aktører forekommer nanomaterialer i kemiske produkter ikke i koncentrationer, som kræver klassificering og mærkning eller oplysning om det kemiske stofs navn. Der er derfor ikke informationer til rådighed vedrørende det aktive nanomateriale i produkterne. Hvad angår kosmetik skal alle ingredienser oplyses, men det skal ikke oplyses, om stoffet er på nanoform. 5.3 Hvad er overordnet på vej?Den danske udvikling er ikke rettet mod produkter, der umiddelbart finder vej til detailmarkedet, så det synes at være udviklingen på markedet i USA, Asien og andre EU lande, især Tyskland, som i første omgang vil påvirke den danske forbruger. Set i lyset af den amerikanske udvikling kan vi forvente en hurtig introduktion af produkter baseret på nanomaterialer eller nanoteknologi i brancher som er præget af høje materialekrav og/eller hård konkurrence. Det er i disse brancher et teknologisk overtag hurtigt giver markedsfordele og omfatter f.eks. sportsartikler, kosmetik, hårde hvidevarer, elektronik og tekstiler. I dag er nanomaterialer typisk dyre og bruges i ”high end”-produkter, men priserne på f.eks. kulstofrør, som blandes i plastmaterialer for at øge bl.a. styrken, er allerede på vej ned og det vil formodentlig udvide anvendelsessegmentet. Hertil kommer de mange produkter til overfladebehandlinger generelt, som utvivlsomt vil få en meget bred anvendelse, hvis forventningerne til produkternes effekter kan holde. Mange kosmetikproducenter synes at være på vej med produkter, der indeholder nanomaterialer. Inden for elektronik og husholdningsapparater satses der også på nanoteknologi, ikke mindst antibakterielle belægninger/behandlinger til vaskemaskiner og køleskabe. Fodnoter [7] Med hensyn til solcreme anvendes titaniumdioxid på nanopartikelform som solfilter. Titanium dioxid er vurderet af EU's Videnskabelige Komité for Forbrugerprodukter (SCCP) at være sikkert at anvende som solfilter i en koncentration op til 25%. Hvad angår zinkoxid, er stoffet i dag ikke lovligt at anvende som solfilter i kosmetiske produkter. Det skyldes, at SCCP ikke har modtaget den nødvendige dokumentation på stoffet. Zinkoxid må dog godt anvendes til andre formål, f.eks. som pigment. [8] Sølv på nanoform anvendes her som biocid. Sølv som biocid er under risikovurdering i EU. [9] Inden for EU er det besluttet, at fullerener skal håndteres som et ”nyt stof”, hvilket stiller krav om anmeldelse af stoffet. Det formodes dog, at stoffet ikke produceres i EU men importeres via produkter, der er færdigformulerede uden for EU. Derved er der ikke krav om, at stoffet skal anmeldes som et nyt stof inden for EU.
|