| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

7 Vurdering af sundhedsmæssige konsekvenser

• 7.1 Introduktion
• 7.2 Materiale og metode
  • 7.2.1 Grundmateriale
  • 7.2.2 Udvalg af stoffer
  • 7.2.3 Vurdering af aktivstoffer
• 7.3 Resultater
  • 7.3.1 Insekticider
  • 7.3.2 Fungicider
• 7.4 Kvantitative sundhedsmæssige betragtninger
  • 7.4.1 Gravide
  • 7.4.2 Reproduktionstoksicitet og hormonforstyrrende
  • 7.4.3 Cancer
  • 7.4.4 Neurotoksicitet
• 7.5 Diskussion
• 7.6 Delkonklusion

7.1 Introduktion

I forbindelse med EU-direktivet vil der være mulighed for introduktion af nye pesticider, som kan have andre sundhedsmæssige påvirkninger end de aktivstoffer, som aktuelt er tilgængelige.

Inden for landbrug vil de eksponerede være de personer, der medvirker i produktionen samt personer som udspreder dem. Ud fra antallet af sprøjteførercertifikater udgør disse omkring 31.000^[15], men det må forventes, at blandt disse udgør en mindre, men højt udsat gruppe af landmænd, landbrugsmedhjælpere og traktorførere ved maskinstationer personer med den væsentligste udsættelse for pesticider.

Gruppen gartnerier, planteskoler og frugtplantager beskæftigede i 2005 i alt 9.977 personer, 50,3 % mænd og 49,7 % kvinder, hvoraf 3.619 er i fertil alder (15-44 år) (Danmarks Statistik, 2006b). Antallet af graviditeter blandt de ansatte i væksthuse i perioden 1998-2003 var ca. 120 pr. år baseret på ”Den nationale fødselskohorte” (Zhu et al. 2006).

I væksthuse og gartneri på friland vil størstedelen af de ansatte være eksponeret for restmængder på planter og på inventar i forbindelse med håndtering af planterne (re-entry eller indirekte eksponering). Disse personer udgør mere end 90 % af de ansatte i væksthuse. Det er dels gartnere med faguddannelse og dermed kendskab til pesticiderne, men mindst halvdelen er ufaglærte medhjælpere uden specifikt kendskab til pesticider.

I forhold til landbrug og frugtavl er behandlinghyppigheden i væskthuse væsentligt større, jvf. Kirsten Jensen-udvalgets rapport 2004 er det i 1999 beregnet til 7,18 årlige behandlinger med fungicider, 11,14 behandlinger med insekticider og 24,75 behandlinger med vækstregulatorer. Tallene synes dog at være meget usikre med voldsomme udsving i de fire år fra 1996 til 1999 (Kirsten Jensen Udvalget, 2003).

Tabel 7-1 Beskæftigede i landbrug, gartneri, serviceerhverv til landbrug og anlægsgartnerier samt skovbrug.

Kilde: Danmarks Statistik 2006b

De direkte eksponerede har ofte kendskab til produkterne og forventes at bruge relevante personlige beskyttelsesmidler. Dette kendskab må generelt anses som højt i Danmark, idet uddannede gartnere de sidste 20 år via uddannelsen har opnået sprøjtecertifikat. Det ses også af, at der ikke de sidste mange år i gartnerfaget har været sværere akutte forgiftninger, herunder pesticidrelaterede dødsfald anmeldt til Arbejdstilsynet. Det på trods af, at der i perioden har været aktivstoffer, specielt organofosfater, på markedet, som kan give disse forgiftninger.

Af kroniske effekter har kræft og de neurodegenerative sygdomme været diskuteret. Der er god evidens for, at langvarig udsættelse for pesticider giver en øget risiko for parkinsonisme. I en dansk opgørelse er overhyppigheden i den brede gruppe af landbrug og gartneri ca. 38 % (Tuchsen & Jensen, 2000) mens udenlandske opgivelser har været 20-50 % (Brown et al., 2006). Der har ikke været muligt at henføre udvikling af parkinsonisme til bestemte grupper af pesticider.

For kræft gælder, at udspredning af pesticider jævnfør IARC(1991) er vurderet sandsynligt kræftfremkaldende (2A), og en række, overvejende ældre, pesticider er vurderet. For danske gartnere foreligger en opgørelse fra 1992, som viser en overhyppighed af kræftsygdomme udgået fra lymfe- og blodsystemet, kræftformer, som har været relateret til eksponering for fenoxysyrer (Hansen et al., 1992). En opfølgning af undersøgelsen til 2001 har dog vist, at der ikke er dukket nye sarkomer op, og kræften i de bloddannende organer må tilskrives eksponering tilbage i tiden (Hansen et al., 2006).

De reprotoksiske virkninger af pesticider har været stærkt diskuteret. En række pesticider har i dyreforsøg haft reprotoksiske virkninger, enten i form af nedsat frugtbarhed eller ved misdannelser, mens danske undersøgelser af væksthusarbejdere og landmænd har vist begrænset effekt, (Abell et al.2000, Abell et al 2000a, Larsen et al. 1997) mens andre undersøgelser har vist tegn til øget hyppighed af manglende nedsynkning af testiklerne hos drengebørn (cryptorhcisme) hos børn af gartnere (Weidner et. al. 1998).

Inden for væksthusene udgør de indirekte eksponerede en væsentlig gruppe. Disse personer håndterer planter, almindeligvis uden specifikt kendskab til plantens historie og derfor eventuelle mængder af pesticidrester (residue).

Problematikken har været særlig aktuel for gravide, som må anses som værende særlig følsomme over for påvirkninger, dels specifikke reproduktionstoksiske effekter, men også neurotoksiske effekter, hvor foster og småbørn må anses for at have en speciel følsomhed (neurodevelopmental effects). På den baggrund er der i samarbejde mellem, Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital og Branchearbejdsmiljøråd Jord til Bord udviklet principper for gravides arbejde og til støtte herfor en hjemmeside (Gravid i gartneri, 2006) med specifikke vejledninger for et større antal enkeltstoffer. Disse retningslinjer har været en implementeringen af arbejdsmiljølovens krav om hensyntagen til risikogrupper og basis for lægers vurdering om en gravid må være i et job ud fra, om arbejdsforholdene kan udgør en risiko for graviditetens forløb eller barnet (Dagpengelovens §12 stk. 2pkt. 2).

Ved vurdering af enkeltpesticider er der kun yderst sparsomme og for mange stoffer ingen humane data for sundhedsmæssige effekter. Dette skyldes, at den hyppigste eksponering for de ansatte er blandinger af flere forskellige stofgrupper og effekterne, når det ikke lige gælder akutte effekter af de mere toksiske insekticider, kun kan detekteres som afvigelser i hyppigheden af i øvrigt ofte forekommende sygdomme og for de reproduktionstoksiske hændelser som aborter, misdannelser hos børnene og påvirkning af børnenes udvikling.

For de hormonforstyrrende stoffer (endocrine disrupters), har EU udarbejdet en liste, hvor flere pesticider indgår (MST, 2003).

Af kroniske effekter har kræft og de neurodegenerative sygdomme været diskuteret. Der er god evidens for, at langvarig udsættelse for pesticider giver en øget risiko for parkinsonisme. I en dansk opgørelse er overhyppigheden i den brede gruppe af landbrug og gartneri ca. 38 % (Tuchsen & Jensen, 2000) mens udenlandske opgivelser har været 20-50 % (Brown et al., 2006). En oversigt over det store antal epidemiologiske studier viser dog, at der er størst sammenhæng med herbicider. Der er nogle undersøgelser af paraquat, som dog ikke skiller sig ud fra de øvrige studier af herbicider bredt. Der er lidt færre studier af insekticider, men disse har overvejende en positiv sammenhæng med parkinsonisme. Forgiftning med mangan i nogle tilstandsformer kan give en sygdom, som ligner parkinsonisme, men der er kun et enkelt relativt lille studie af det manganholdige fungicid, manen, som er inkonklusivt. Det har derfor ikke været muligt at henføre udvikling af parkinsonisme til bestemte grupper af pesticider, udover at de væsentlige nok er herbicider og insekticider bredt.

7.2 Materiale og metode

7.2.1 Grundmateriale

En liste modtaget den 18.9.2006 fra Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) over en række stoffer anvendt i væksthuse med prydplanter, indeholdt en markering af hvilke, som er godkendt til brug i Holland, Spanien og i Danmark.

Det har ikke været muligt at få en nærmere prioritering, hvorfor der er foretaget en screening af de fremsendte stoffer jvf. nedenstående metode.

7.2.2 Udvalg af stoffer

På listen fra DJF udvalgtes stoffer, som var godkendt i Spanien og Holland.

Det drejer sig om 44 fungicider (34 ikke godkendt i Danmark) og 65 insekticider (47 ikke godkendt i Danmark). Tre biologiske midler er ikke inddraget.

I notat af 18.10 meddeles det, at et antal stoffer ikke optages på bilag 1 til direktiv. For det aktuelle gælder det insekticiderne Malathion, Dichlorvos, Carbaryl, Trichlorfon, Oxydeton-methyl, Diazinon og fungicidet Hexaconazol. Disse medtages derfor ikke i den aktuelle vurdering.

Listen over vækstregulatorer indeholder ikke stoffer, som ikke er godkendt i Danmark. Derfor er der ikke foretaget vurdering af denne gruppe.

7.2.3 Vurdering af aktivstoffer

7.2.3.1 Akut toksicitet

Stofferne på listen er primært klassificeret efter akut fareklasse jvf. WHO og EPA (Tomlin, 2000). Disse klassificeringer kan variere, primært fordi EPA ser på de irritative effekter, hvor WHO overvejende ser på generel toksicitet.

7.2.3.2 Kronisk toksicitet

Miljøstyrelsens tidligere godkendelsespapirer er anvendt på tidligere og aktuelt godkendte stoffer. Desuden er anvendt EPA’s database over revision af godkendelser EPA(2006a) og factsheets for nye stoffer EPA(2006b).

7.2.3.3 Carcinogenicitet

Stofferne er sammenholdt med IARCs liste over kræftfremkaldende stoffer og der er opgivet klassificering 2a, sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker, 2b muligt kræftfremkaldende og 3 ikke klassificerbar, det vil sige ikke nogle sikkert positive resultater.

7.2.3.4 Reprotoksicitet

For de enkelte stoffer er der som første valg anvendt Thomson (2006) et lukket system. For hvert stof er der en række links til baser, HDSB, RTECS, Reprotox og Shepards list over reprotoxic agents. Som første indgang er valgt Reprotox, som er korte reviews over reprotoksicitet. Supplerende er gennemgået godkendelsespapirer og EPA’s factsheets og REDs samt Arbejds- og Miljømedicinsk kliniks tidligere vurderinger og Miljøstyrelsens vurderinger i forbindelse med godkendelse.

Som væsentligste kriterium for reprotoksicitet i dyreforsøgene er dels konsistensen i de fundne ændringer samt dosis-respons forholdene, idet effekter på afkom ved doser, hvor moderdyrene ikke er påvirkede tyder på specifik reprotoksicitet.

7.2.3.5 Irritation/allergenicitet

Stofferne har varierende irritative effekter, mens allergenicitet ses hos enkelte, f.eks. Captan (Paulsen, 1998). Generelt vurderes for pesticider de allergiske og irritative effekter at være et mindre problem, som almindeligvis kan undgås ved personlig beskyttelse. Effekterne er derfor kun medtaget som supplement i sammenligningen af de sundhedsmæssige vurderinger. Dette skyldes også, at dyre eksperimenter og andre metoder til vurdering ikke er optimale.

7.3 Resultater

7.3.1 Insekticider

Bilag E tabel 1 viser en oversigt over de gennemgåede stoffer.

Ud fra listen ses det, at det drejer sig om dels en række stoffer, som tidligere har været godkendt i Danmark (f.eks. Deltamethrin, Methomyl, Diazinon) og et antal nyere stoffer, hvoraf nogle er godkendt på linje med Holland og Spanien.

7.3.1.1 Organofosfater

Listen indeholder en række organofosfater med temmelig høj akut toksicitet, hvilket har givet sig til udtryk i fareklasse (WHO) 1b og II. Disse stoffer har givet anledning til arbejdsrelaterede dødsfald og svære forgiftninger, specielt i udviklingslandene. På trods af, at tilsvarende stoffer har været i brug herhjemme tidligere, har der ikke været registreret arbejdsbetingede forgiftninger. Dette må tilskrives det relativt høje uddannelsesniveau. En eventuel re-introduktion vil øge potentialet for forgiftninger, men antallet vil antageligt være begrænset.

Reprotoksicitet ses hos nogle af stofferne, mens en påvirkning af den neurologiske udvikling af afkom eksponeret i graviditeten, er vist hos dyr, og epidemiologiske undersøgelser hos mennesker har antydet det samme. Den påkrævede dosis herfor kendes ikke, specielt ikke, om det ses, selv om cholinesterase-niveauet i blodet ikke er påvirket.

Chlorpyrifos og Malathion er godkendte i Danmark og eksponenter for henholdsvis middel og lav toksicitet i forhold til gruppen.

7.3.1.2 Carbamater

Gruppen indeholder flere, som gennem mange år har været godkendt og vidt udbredt i Danmark. Disse har varierende akut toksicitet og persistens med Pirimicarp og Methiocarp (Dimercaptodimethur) som yderpunkter, hvilket specielt har betydning for den indirekte påvirkning.

I listen over godkendte stoffer i Holland og Spanien er der ældre stoffer, som ikke længere er godkendt i Danmark, Carbofuran og Methomyl. Disse er mere akut giftige end de godkendte, mens en række stoffer på listen umiddelbart toksikologisk ligner de godkendte. Carbofuran forventes dog ikke fortsat godkendelse, hvorfor det ikke medinddrages i analyserne.

7.3.1.3 Pyrethroider

Produkterne er velkendte insektmidler med neurotoksisk virkning, toksiciteten varierer.

To produkter er godkendt i Danmark, mens flere tidligere har været godkendt. For Deltamethrin gælder, at stoffet er på forbudslisten på grund af miljøpåvirkning, mens det toksikologisk ikke afviger fra de øvrige i gruppen. I bilag E er der en oversigt over toksikologien af Deltamethrin.

De øvrige pyrethroider på listen er meget analoge til de godkendte med varierende akut toksicitet, men samme virkningsmekanisme.

En virkning på linie med andre neurotoksiske stoffer er påvirkning af nerveudviklingen hos fostre ved eksponering af moderen. Den findes i dyreforsøg, men betydningen hos mennesker er mere usikker på grund af de epidemiologiske studiers manglende specificitet.

7.3.1.4 Andre

En række stoffer med andre virkningsmekanismer end de specifikt neurotoksiske er på markedet og i hyppigt brug i Danmark (Imidocloprid, Fipronil, Fenzoquin). Ud fra en sundhedsmæssig vurdering af brugen i væksthuse er disse gennemgående lettere at håndtere end de neurotoksiske stoffer.

En række af de øvrige nyere aktive substanser ligner disse produkter. Det må forventes, at de toxikologisk er på linje med de allerede godkendte.

7.3.2 Fungicider

Fungiciderne dækker en meget heterogen gruppe af produkter. På det danske marked er der en række stoffer, som har været i brug i mange år, og som har reproduktionstoksiske virkninger i dyreforsøg (Propamocarb, Tolclofos-methyl).

Svampemidler bruges med stor behandlingshyppighed i væksthuse, hvorfor de har stor betydning for den indirekte eksponering.

Svampemidlerne har lav akut giftighed, men problemet har været diskussionen om, dels de reproduktionstoksiske virkninger og dels de hormonforstyrrende virkninger, som er ganske veldokumenterede hos nogle stoffer (Fenarimol og Prochloraz).

Blandt stoffer på listen godkendt i Holland eller Spanien er Iprodion, Fenarimol, Prochloraz og Thiram. Disse stoffer har alle tidligere været godkendt i Danmark, men er udgået.

Følgende stoffer er optaget på Miljøstyrelsens liste over stoffer forbudt i bekæmpelsesmidler. Iprodion anses primært for at være kræftfremkaldende og reproduktionstoksisk. Fenarimol indebærer fare for skader på forplantningsevnen og barnet under graviditeten.

Captan er en anden repræsentant for stoffer, som eventuelt ønskes reintroduceret. Stoffet er primært kendt for at give allergisk kontakteksem Paulsen(1998) hos gartnere (se bilag E for oversigt over Captans toksikologi). Captan er på forbudslisten, idet det anses som en væsentlig sundhedsrisiko i form af langtidsskader og alvorlig øjenskade.

Chlorothalonil har indtil for nylig været godkendt i Danmark. Det mistænkes for en kræftfremkaldende effekt, som kan være relevant for mennesker og er stærkt irritativt.

Blandt de nye stoffer er Azoxystrobin, Fenhexamid og Kresoxim-methyl godkendt. I forhold til de ældre stoffer synes disse at være mindre reproduktionstoksiske. Nogle af de ikke godkendte, er analoge til disse stoffer.

7.4 Kvantitative sundhedsmæssige betragtninger

Det væsentligste problem til vurdering af de sundhedsøkonomiske konsekvenser er de begrænsede humane data og, at personernes eksponering oftest er over lang tid og af flere aktivstoffer.

7.4.1 Gravide

Opgørelse fra ”Den Nationale Fødselskohorte” Bedre Sundhed for mor og barn (BSMB, 2006). AMK har lavet en analyse af fravær i denne kohorte Bælum(2004). Til denne rapport er der lavet en specialkørsel for gartnere og ansatte i gartneri, i alt 197 personer. Heraf ekskluderedes 56 personer, som ikke havde opgivet enten branche eller stilling, hvilket givet 141 personer ud af 58.597 besvarelser.

Omkring en tredjedel af de danske gravide i projektperioden 1998-2003 deltog i BSMB, og i en opgørelse lavet af Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital i samme periode deltog ca. halvdelen. Dette giver et skøn på ca. 120 graviditeter /år blandt væksthusgartnere.

Der var fraværsmelding på grund af arbejdsforhold blandt gartnere på 24,4 % med en gennemsnitsvarighed på 14,0 uger mod 3,4 % blandt ikke gartnere med gennemsnitsvarighed på 10,1 uger. Andre i gartneri har fravær på 5,7 uger og hos ikke gartnere var tilsvarende tal 0,9 uger.

Varigheden må vurderes kritisk, da det er selvopgivne retrospektive opgørelser. Længden af fravær under graviditet skønnes at være større for alle gravide beskæftiget i gartneri. Dette skyldes, at fraværsmelding på grund af arbejdsforhold (pesticider) typisk sker tidligt i graviditeten (uge 5-9) og frem til sædvanlig barselsorlov (uge 36), dvs. i 27-31 uger.

Det vurderes, at andelen af fravær siden 2003 er faldet noget på grund af en særlig indsats med rådgivning af gravide gartneriansatte og gravidpolitik i gartnerierne, men tal savnes.

Effekten på de gravides arbejde og fravær som følge af introduktion af flere pesticider i væksthusene vil være en væsentlig større kompleksitet i rådgivningen og planlægningen af de gravides arbejde. Området er meget følsomt for usikkerhed om risikoen, og resultatet kan blive tilbagevenden til perioden før den særlige indsats, hvor fraværsmelding blandt gravide var på omkring 50 %.

Et alternativt scenario opstilles derfor, hvorunder alle plantebeskyttelsesmidler godkendt i ethvert land i EU til brug i væksthuse kan gensidig anerkendes i Danmark. Det antages, at dette vil medfører en fraværsmelding blandt gravide på omkring 50 %. Hvilket kan betragtes som et overkantsskøn.

7.4.1.1 Gravide væksthusgartnere: Betydningen af de afledte omkostninger ved de ekstra sikkerhedsforanstaltninger og fravær

I det følgende vil et skøn over omkostningerne for samfundet ved en forøgelse af fraværet blandt gravide væksthusgartnere blive præsenteret. Her benyttes en Cost-of-Illness fremgangsmåde, således opgøres omkostningerne som udgifter til medicin og øvrig behandling af sygdom, samt tidstabet i form af nedsat produktivitet/indtjening i forbindelse med sygefraværet.

Da det drejer sig om et ”forebyggende” fravær af i øvrigt raske gartnere, antages det at de direkte udgifter til medicin og øvrig behandling er lig nul, mens værdien af produktionen er bestemt som den arbejdsgiverbetalte lønomkostninger.

I 2005 benyttede det gennemsnitlige gartneri 5.620 timers arbejdskraft og de gennemsnitlige omkostninger hertil udgjorde 805.300 kr. (FOI gartneri statistik). Den gennemsnitlige lønomkostning pr. time beregnes på denne baggrund til 143 kr. Ved hjælp af oplysninger om fravær blandt gravide

gartnere fra sidste afsnit, dvs. 24,4 % i dag/status quo mod en 50 % fraværsmelding i alternativt scenario, estimeres produktionstabet i tabel 7-2.

Tabel 7-2 Produktionstab ved ændringer i fravær blandt gravide væksthustgartnere.

¹ kilde: Fødevareøkonomisk Instituts gartneri statistik (2005)

Af tabel 7-3 fremgår cost-of-illness beregningerne for gartneribranchen som følge af sygefravær blandt gravide under status quo og et alternative pesticid scenario, hvor branchen får adgang til en række nye pesticider som følge af dansk tilknytning til en fælleseuropæisk godkendelseszone.

Tabel 7-3 Cost-of-Illness beregninger for Sygefravær blandt gravide gartnere.

Af Tabel 7-3 fremgår det, at omkostningerne for samfundet, ved en forøgelse af fraværet blandt gravide væksthusgartnere udgør godt 2,2 mio. kr. om året, svarende til en nutidsværdien på 31,3 mio. kr. eller 44,6 mio. kr. ved anvendelse af en diskonteringsrate på henholdsvis 6 % og 3 %.

7.4.2 Reproduktionstoksicitet og hormonforstyrrende

Der er ikke øget negative graviditetsudfald hos gartnere i BSMB kohorten Zhu et al. (2006). Betydningen er omkostningerne ved de ekstra sikkerhedsforanstaltninger og de gravides fravær. Abell et al (2000)har i tidligere undersøgelser fundet en vis sammenhæng mellem ventetid til graviditet og udsættelsen for pesticider målt ved de hygiejniske og personlige beskyttende foranstaltninger (Larsen et al., 1997).

Hormonforstyrrende. I en dansk undersøgelse af drenge af gartnere fandtes der øgede misdannelser af kønsorganer hos 1,8 % overfor 1,3 % i en normalbefolkning, hvilket svarer til 2,2 tilfælde årligt blandt gartnere i Danmark mod forventet 1,6 tilfælde(Weidner et al. 1999).

De omtalte studier er baseret på indsamlinger og eksponeringer fra 1980 og frem til midt i 1990erne, en periode, hvor en række af de aktivstoffer, som vil kunne reintroduceres på det danske marked havde et betydeligt omfang. Der er ikke resultater fra de senere år, så det vides ikke, i hvilket omfang reduktionen i sprøjtemiddelforbrug er sket og betydningen heraf.

Sundhedsøkonomisk er de reprotoksikologiske virkninger meget usikre, men effekterne skal også mere ses som en beskrivelse af en kompliceret biologisk effekt, hvis betydning man på nuværende tidspunkt ikke kan vurdere.

7.4.3 Cancer

Der er ingen estimater for cancerhyppigheden i dansk landbrug eller gartneri med brug af de nuværende aktivstoffer. I et kohorte-studie fra 1992, Hansen et al. (1992), undersøgte man tilfælde af cancer hos 4.015 danske gartnere (3.156 mænd, 859 kvinder) i en tiårs periode. Den observerede hyppighed blev sammenlignet med det forventede antal kræfttilfælde. Undersøgelsen angav en morbiditetsratio på 104, men en overhyppighed af lymfogene tumorer, som er ret sjældne på 6,26 x 10^-5 (SMbR = 526, 95 % sikkerheds-interval (CI): 109-1,538), og kronisk lymfatisk leukæmi på 9,65 x 10^-5 år^-1 (SMbR = 275, 95 % CI: 101-599). Incidensen af non-Hodgkin’s lymfom blandt gartnere var fordoblet i forhold til, hvad man forventede med en overhyppighed på 1,61 x 10^-4 år^-1 (SMbR = 200, 95 % CI: 86-393) (Hansen et al., 1992) for denne gruppe gartnere.

En opfølgning på dette studie op til 2001, Hansen et al. (2006), har dog ikke vist noget, der tyder på en øget cancerhyppighed som følge af eksponeringen gennem de seneste 20 år. Introduktion af flere aktivstoffer vil næppe give nogen væsentligt øget cancerhyppighed.

7.4.4 Neurotoksicitet

Den sundhedsmæssige mest betydende er parkinsonisme, hvor eksponering for pesticider er en efterhånden veldokumenteret risiko. Estimaterne for relative risici er ca. 1,5. For danske landbrugsarbejdere og landmænd (begge køn) er risici 1,34 (1), hvor der jo er en fortynding på grund af de upræcise fagtermer. Parkinsonisme opstår almindeligvis i 50-70-årsalderen, med en lille overvægt af mænd. Dette gælder både personer beskæftiget i landbrug og andre.

I et kohorte-studie undersøgte man incidensen af Parkinsons sygdom hos 128.935 personer (90.430 mænd, 38.505 kvinder) beskæftiget i gartneri- og landbrugserhvervet. Antallet af Parkinson tilfælde i den 13-årige follow-up periode, beløb sig til 132, 105 blandt mænd og 27 blandt kvinder i forhold til det forventede antal på hhv. 78,6 og 22,9. Overhyppigheden hos landbrugs- og gartneriansatte kan beregnes til at være for mænd 2,03 og for kvinder 0,32 nye tilfælde pr. år.

Med det ret betydelige fald i forbrug af pesticider i væksthuset vil den neurotoksiske effekt gennem de sidste år nok være mindsket 20-40 %. Det vurderes, at en den neurotoksiske effekt er reduceret tilsvarende for landmænd og friluftgartnere over de seneste 20 år. Denne reduktion vil i værste fald kunne udlignes ved reintroduktion af et stort antal pesticider, som følge af dansk tilknytning til en samlet godkendelseszone for aktivstoffer til brug i væksthuse og samt Danmark indtræder i enten Nord- eller Mellemzonen.

Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at vurdere, hvorvidt dansk tilknytning til enten Nord- eller Mellemzonen vil have selvstændig betydning for overhyppigheden af parkinsonisme.

7.4.4.1 Cost-of-illness mål for parkinsons-kræfttilfælde

Der eksisterer kun et fåtal af studier, der vurderer omkostningerne ved Parkinsomisme for samfundet som helhed. Idet følgende, refereres til et finsk studie, Keränen et al. (2003), der vurderes at være det bedst egnede til at overføre til danske forhold.

På baggrund af en population på 260 ambulante parkinsons patienter opstiller studiet en retrospektiv Cost-of-illness analyse. Analysen omfatter de direkte omkostninger til medicin og pleje, omkostning til uformel pleje (udført af pårørende mm) og omkostningerne til førtidspension forårsaget af parkinsonisme. Human kapitalmetoden blev anvendt til at værdisætte omkostningerne forbundet med førtidspension; mens alternativ omkostninger for fritid blev brugt til at værdisætte hjemmehjælp udført af familie og bekendte.

Tabel 7-4 Cost-of-Illness estimater for Parkinsonisme.

Kilde: Keränen et al. (2003), OECD(2006) og Nationalbanken(2006).
Note: Cost-of-Illness estimaterne fra i Keränen et al. (2003) er opgjort i EURO 1998-priser. Ovenstående tal er, derfor korrigeret for den finske inflation i perioden 1998-2005, hvorefter de er omregnet til danske 2005-kroner.

Af tabel 7-4 fremgår estimaterne for Cost-of-illness ved Parkinsonisme. Det fremgår, at gennemsnitlig er de totale omkostninger per år per Parkinsons tilfælde godt 100.000 kroner. Heraf udgør de direkte omkostninger til medicin og pleje samt det direkte produktionstab som følge af førtidspension begge omkring 42 %, mens produktionstab som følge af ekstra pleje af pårørende udgør 16 %.

I den videre analyse vil vi antage, at tallene kan overføres direkte til danske forhold, hvilket forekommer rimeligt, da de sociodemografiske baggrundsvariable og andre forhold må antages at være sammenlignelige mellem Danmark og Finland.

7.4.4.2 De økonomiske konsekvenser af Parkinsonisme

For at kvantificere de økonomiske konsekvenser opstilles en analytisk model. Modellen består af et scenario, hvor EU for væksthusområdet udgør en samlet godkendelseszone og hvor Danmark desuden indtræder i enten Nord- eller Mellemzonen for aktivstoffer. I dette scenario vil en reduktion i forekomsten af parkinsonisme udeblive, som følge af et øget forbrug af og adgang til pesticider. Desuden består modellen af en status quo, hvor den neurotoksiske effekt er 20-40 % lavere. Som en følge er overhyppigheden af parkinsonisme, blandt beskæftigede i gartneri- og landbrugserhvervet, 20 % lavere.

Tabel 7-5 De velfærdsøkonomiske konsekvenser af ændret forekomst af parkinsonisme.

Kilde: Keränen et al. (2003)
Note: Risikogruppen der indgår ved beregning af disse tal består af beskæftiget i gartneri- og landbrugserhvervet, der udgør 128.935 personer (90.430 mænd, 38.505 kvinder)

Cost-of-illness beregningerne er foretaget, ved at bestemme forskellen i overhyppigheden af parkinsonisme i de to scenarier. Da denne forskel udgør omkostningerne ved dansk tilknytning til en ny godkendelsesordning i form af parkinsonisme.

En person med parkinsonisme overlever i gennemsnit 15-18 år med sygdommen. Den gennemsnitligt årlige omkostning for samfundet pr. patient er jævnfør tabel 7-4, 97.239 kr. Set over en trediveårs periode, vil en ændret overhyppighed af parkinsonisme på 0,47 pr. år give anledning til omkostninger for samfundet svarende til en nutidsværdi på 6,4 mio. kr. eller 10,3 mio. kr. afhængig af om en diskonteringsrate på 6 % eller 3 % anvendes.

Intervallet mellem 6,4 og 10,4 mio. kr. angiver således de skønnede omkostninger ved ikke at kunne realisere et fald i overhyppigheden af parkinsonisme blandt beskæftigede i gartneri- og landbrugssektoren, som følge af en dansk tilknytning til den nye godkendelsesforordning.

Det skal bemærkes, at omkostningerne ikke taget højde for de velfærdsmæssige genere ved sygdommen for patienten. Estimaterne kan derfor betragtes som et konservativt skøn, da de således ikke inddrager alle de samfundsøkonomiske omkostninger ved sygdommen.

7.5 Diskussion

For arbejdere i væksthuse gælder, at størstedelen af de ansatte er indirekte eksponerede ved håndtering af planterne. Det drejer sig om ca. 5-7.000 personer, mens påvirkningen i forbrugerleddet nok er begrænset.

Ved introduktion af aktivstoffer i henhold til fælles godkendelse vil antallet af aktivstoffer, som anvendes i væksthusene kunne forøges væsentligt. Alene antallet af forskellige aktivstoffer kan give problemer på grund af forskellige retningslinjer for håndtering og arbejde med behandlede planter.

Listen over produkter indeholder dels aktivstoffer, som tidligere har været brugt i Danmark og dels nye aktivstoffer.

Inden for den enkelte stofgruppe vil det ud fra en sundhedsmæssig betragtning have stor betydning, om der skal introduceres et eller flere af de mere akut toksiske organofosfater og til dels carbamater. Selv om akutte erhvervsbetingede forgiftninger er sjældne, vil det øges med introduktionen af disse aktivstoffer, da mange personer vil være indirekte eksponeret. Arbejdet med Anneks 1 tyder dog på, at mange af de aktuelt anvendt akut toksiske stoffer ikke vil godkendes.

Nye aktivstoffer vil forventeligt ligne de allerede godkendte aktivstoffer. Disse har typisk en mere enkel toksikologisk profil end de klassiske typer, men til gengæld vil viden om de humane virkninger være yderst sparsom.

For svampemidlerne gælder, at der allerede på det danske marked er aktivstoffer med mulige fosterskadende virkninger. Aktivstoffer som kan reintroduceres (Prochloraz og Fenarimol) har alle vist tegn på hormonforstyrrende virkninger.

De nye aktivstoffer har gennemgående færre toksiske virkninger end de gamle aktivstoffer. Imidlertid foreligger der kun begrænset viden om disse aktivstoffer i den åbne litteratur. For eksempel er Boscalid af EPA udelukkende vurderet i relation til plænearealer (golfbaner).

Da behandlingshyppigheden med svampemidler almindeligvis er større end for insektmidlerne, vil eksponeringsforholdene på gartnerierne blive temmelig komplicerede.

En væsentlig faktor for den økonomiske vurdering er, at der i Danmark er en stærk tradition og striks regeldannelse for gravides udsættelse for kemiske aktivstoffer, som kan være reproduktionsforstyrrende. For gartnerierne har der været et langvarigt samarbejde mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik om rådgivning af gravide med specifikke retningslinjer for hvert stof. En introduktion af flere aktivstoffer, evt. reintroduktion af gamle aktivstoffer vil komplicere disse retningslinjer yderligere og overskueligheden mindskes. En øgning af procentdelen af fraværsmeldte gravide på grund af usikkerhed om arbejdsforholdene (Barselslovens § 6) vil derfor øges fra de nuværende 15-30 % afhængig af opgørelsesmåde.

7.6 Delkonklusion

I væksthusgartnerier og til dels i frugtplantager og planteskoler er størstedelen af personer udsat for pesticider indirekte eksponerede, dvs. udsat for pesticidrester på planter og inventar i forbindelse med håndtering af plantematerialet. Dette er i modsætning til landbruget, hvor de erhvervsmæssigt eksponerede, er en afgrænset gruppe, som selv håndterer pesticiderne. Behandlingshyppighederne er desuden væsentligt større end på friland.

En fælles godkendelsesordning kan primært betyde reintroduktion af en række tidligere udfasede aktivstoffer og dels til en vis grad nye produkter, som vil have en lettere godkendelsesprocedure. Det må ud fra gartneriernes udmeldinger forventes, at der vil ske en øgning af antallet af aktivstoffer i brug.

De væsentligste stofgrupper, som kan reintroduceres er organofosfater af giftklasse II og III samt en række ældre svampemidler, som tidligere trukket ud på grund af sundhedsskadelige effekter (mistanke om reprotoksiske eller hormonforstyrrende virkning).

Den sundhedsmæssige betydning af en øgning af antallet af aktivstoffer kan være et øget antal personer med Parkinsons sygdom, en langvarig kronisk belastende lidelse med høje sundhedsomkostninger pr. tilfælde. Det skønnes, at reintroduktion af gamle og introduktionen af nye pesticider i de danske gartneri- og landbrugserhverv vil betyde en øget forekomst af Parkinsonisme, svarende til 0,47 personer pr. år i forhold til status quo. Med baggrund i et finsk Cost-of-illness-studie, skønnes omkostninger for samfundet i tabt arbejdsfortjeneste og medicin mm. at udgøre mellem 6,4 og 10,3 mio. kr. vurderet over en trediveårs periode.

En række andre mulige neurotoksiske effekter kan ikke bedømmes.

De reproduktionsskadelige virkninger af et øget antal pesticider kan ikke direkte vurderes, men resultater fra 1980 og 1990erne tyder på en vis, men begrænset effekt. Imidlertid skal disse effekter også bedømmes som indikatorer for en sundhedseffekt, hvis langsigtede virkninger ikke kan overskues.

Muligt reprotoksiske virkninger har stor bevågenhed og betydelig indflydelse på gravides arbejde. Der har været en stærk tradition for meget lav tolerance for udsættelse for muligt reproduktionsskadende aktivstoffer i de gravides arbejdsmiljø og oftest fraværsmelding hele graviditeten herfor. Der har efter en lang indsats i samarbejde med parterne i branchen kunnet implementere retningslinjer for arbejde med pesticider baseret på vurderinger af de enkelte produkter. En øgning af det arsenal af produkter, et gartneri kan bruge, komplicerer i betydelig grad brugen af disse retningslinjer med fare for, at de ikke kan håndteres i det daglige. Et sammenbrud af disse systemer vil øge fraværsmeldingerne. Dette er beregnet til at give omkostninger for samfundet på omkring 2,3 mio. kr. om året, svarende til en nutidsværdi på 31,3 mio. kr. eller 44,6 mio. kr. ved anvendelse af en diskonteringsrate på henholdsvis 6 % eller 3 %.

Den samlede kapitaliserede værdi af de kvantificerbare sundhedsmæssige omkostninger udgør således mellem 38 og 55 mio. kr.

Sammenfattende vil en øgning af antallet af anvendte pesticider i gartneribranche og landbrug give nogle sundhedseffekter og vil komplicere håndteringen arbejdsmiljøet i forbindelse med brugen af pesticider. De sundhedsmæssige effekter vil ikke være dramatiske, men vil på grund af det stærke fokus på mulige reprotoksiske effekter komplicere håndteringen af arbejdsmiljøet på de enkelte virksomheder.

Fodnoter

[15] Tallene angiver henholdsvis antal udstedte sprøjteførebeviser og antal udstedte sprøjteførecertifikater i 1997.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.