BAT for olie- og gasraffinaderier

Bilag 1

BAT-anbefaling Stikord Indhold i BAT Dansk lovgivning Ref. kap. 2 Ref. Kap. 4 Konflikt
Generel BAT            
God husholdning og miljøledelse Miljøledelse, vedligeholdelse, overvågning Miljøledelsessystem kan inkludere: Forberedelse og publicering af årlig miljørapport, benchmarking på luftemissioner, spildevandsudledninger og affaldsgenerering, massebalance data på svovl input og output via emissioner og produkter. Anvendelse af avanceret proceskontrol. Anvendelse af bedst praksis til vedligeholdelse og rengøring. Miljøtræningsprogrammer. Moniteringssystem. -   4.15 Nej
Reduktion af luftemissioner Engergiledelse, anvendelse af ren RFG, reduktion af SO2, NOx, partikler og VOC emissioner Forbedring af energieffektivitet (reduktion af alle luftemissioner generet ved forbrænding) ved at øge varmeintegration og genvinding gennem hele raffinaderiet, anvendelse af energibesparelsesteknikker og optimering af energiproduktion/ forbrug. Brug af raffinaderigas og hvis nødvendigt, forsyne resten af raffinaderiets energibehov, flydende brændstof kombineret med kontrol og forebyggende teknikker eller andre brændstofgasser. Reduktion af SO2, NOx, støv og VOC-emissioner gennem en række af forskellige initiativer. BEK nr 1663 af 14/12/2006 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer. For store anlæg gælder BEK nr. 808 af 25/09/2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg   4.15 Ja
Reduktion af vandforbrug/spildevandsudledning Miljøledelse, spildevandsudledning og anvendelse af specielle teknikker. Anvendelse af vandstyringssystem sigtet mod at reducere mængden af vand brugt i raffinaderiet og vandforurening gennem en række forskellige initiativer. Opnåelse af et sæt parametre i udledningen fra spildevandsanlæg gennem en række initiativer. BEK nr. 1667 af 14/12/2006: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4   4.15 Nej
Håndtering af fast affald Miljøledelse, håndtering af oliespild og anvendelse af specielle teknikker Affaldsstyringssystem, minimering af oliespild og anvendelse af forskellige teknikker til at reducere affald genereret i hver enkelt proces/aktivitet. -   4.15 Nej
BAT ved processer / aktivitet            
Alkylering HF eller H2SO4     2.2    
Produktion af basisolie Optimering af genindvinding af opløsningsmidler, brintbehandling, lækageforebyggelse, genindvinding af svovl.     2.3    
Begfremstilling Reduktion af aerosol og VOC udslip, lækageforebyggelse, genindvinding af svovl, teknikker til bitumen blowing Reduktion af VOC og aerosolemissioner. Anvendelse af lækage forebyggende tiltag. BAT ifm. SRU's og bitumen blowing er ikke relevant i Danmark. - 2.4 4.4 Nej
Katalytisk krakning CO ovn/kedel, O2 overvågning, energibevaring, reduktion af Nox, partikler og SO2-emissioner, spildevand, affald.     2.5    
Katalytisk reforming Recirkulering af regenereringsgas, optimering af antallet af klorerede promotors, fjernelse af dioxinudslip Lede regenereringsgas dannet under katalytisk reformering til et scubber system. Optimering af mængden af klorerede promoters i reformering af katalysatoren. Kvantificering af dioxin-emissioner fra katalytisk reformer. - 2.6 4.6 Nej
Coking Spildvarmekedler, flexicoking, alternativ anvendelse af cokers, omdannelse af COS, recirkulering af sur gas, nedsat emission af partikler, SO2 og spildevand samt affald     2.7    
Kølesystemer Industrikøling BREF, reduktion af kølebehov på raffinaderiet, maksimal varmegenvinding, luftkøling i design, forebyggelse af olielækager, adskillelse af ovne-through vand og procesvand.   Se dansk vejledning om industriel køling. 2.8 4.8, 4.10 Nej
Afsaltning Anvendelse af flertrinsafsaltere, god afsaltningspraksis, maximal anvendelse af genbrugsvand. Anvendelse af gode afsaltningstiltag som resulterer i optimering af downstream processer og spildevandskvalitet. Øget brug af brugt raffinaderivand som afsaltningsvand - 2.9 4.9 Nej
Energisystemer Energiledelsessystem, forbedring af energieffektivitet, anvendelse af ren RFG eller andre flydende brændstoffer, stigning i andel af flydende brændstof, reduktion af NOx, CO2, partikler og SO2 udslip samt vandforbrug. Implementering af energiledelsessystem. Forbedring af energieffektivitet. Brugen af rene raffinaderigasser og, hvis nødvendigt, forsyne resten af raffinaderiets energibehov, flydende brændstof kombineret med kontrol og forebyggende teknikker eller andre brændstof gasser. Øgning af procenten af anvendte rene brændstoffer. Reduktion af CO2, CO, NOx, støv, SO2-emissioner gennem en række initiativer. Reduktion af vandforbrug gennem genbrug af kondensatvand som kedelfødevand og gennem forvarmning af kedelføde med spildvarme. BEK nr 1663 af 14/12/2006 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer. BEK nr. 532 af 25/05/2001: Bekendtgørelse om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende og faste brændstoffer

Luftvejledningen nr. 2, 2001: Begrænsning af luftforurening fra virksomheder

BEK nr. 808 af 25/09/2003: Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg

BEK nr. 621 af 23/06/2005: Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner
2.10 4.10 Ja




Nej






Nej








Vurderes særskilt
Etherification Varmeintegrering, spildevandstank eller produktionsplanlægning     2.11    
Gasseparationsprocesser Varmeintegrering, genanvendelse af brændstof, lugtnedsættende foranstaltninger, nedsat VOC-udslip. Øge varmeintegration med upstream anlægstrømme. Genbrug af brændstofgasser til regenerering af molekular tørrer. Forebyggelse af lugtudslip under oplagring og håndtering. Reducere diffuse VOC-emissioner. - 2.12 4.12, 4.21 Nej
Brintforbrugende processer Design og retrofit af hydrocrackeranlæg, varmegenvinding fra højtemperatur processtrømme, recirkulering af offgas, recirkulering af spildevand, on-stream katalysatorudskiftning, fremme af alternative katalysatorregenereringsmuligheder. Designe og renovere hydrocrackerenheder til højintegreret udstyr. Anvende varmegenvinding fra højtemperaturprocesstrømme i spildvarmekedel og strømgenindvinding i højtryksanlæg. Lede off-gasser som indeholder H2S til aminsystemer og SRUs. Lede spildevandsstrømme som indeholder H2S og N-stoffer til relevant spildevandsbehandling. Bruge on-stream katalysatorerstatning til høj metalholdig føder. Fremme katalytiske regenereringsmuligheder i samarbejde med katalysatorleverandører/ producenter. - 2.13 4.13, 4.15, 4.23, 4.24, 4.25 Nej
Brintproduktion Gasopvarmet steam reforming teknologi, brintindvinding, varmeintegrering, anvendelse af PSA purge gas. Overveje brugen af gas opvarmet damp reforming teknologi til nye anlæg. Geninvinde brint fra gasificeringsprocesser af heavy fuel oil og koks. Anvende varmeintegrationssystemer i brintanlæg. Bruge PSA rensningsgas som brændstofgas. - 2.14 4.14 Nej
Integreret raffinaderiledelse Generel BAT   Se generel BAT 2.15    
Isomerisation Anvendelse af kloridpromoveret teknologi, anvendelse af andre katalytiske systemer, optimal anvendelse af klorerede organiske stoffer. Brug aktive kloridfremmende teknologi hvis tilstrækkelige garantier kan gives på fødekvalitet og kontamineringsniveauer. Brug katlytisk systemer. Optimere brugen af klorerede organiske stoffer brugt i vedligeholdelsen af kataytisk aktivitet. - 2.16 4.16 Nej
Naturgasanlæg Generel BAT, BAT energisystem, BAT spildgas behandling, anvendelse af kvalitet salgbar gas, alternativer til direkte udslip af CO2, korrekt bortskaffelse af kviksølv Brug brændstoffer, helst gas som er af en salgsbar kvalitet. Overveje alternativer til direkte udslip af CO2. Bortskaffe kviksølv genvundet fra rå naturgas på en miljøkorrekt måde. - 2.17 4.17 Nej
Polymerisation Optimering af katalysatorforbrug, genanvendelse af fosforsyre, god håndtering af ubrugt katalysator on-site.     2.18    
Primære destillationsanlæg Maximering af varmeintegrering, maximeret brug af væskepumper og overfladekondensatorer, avanceret proceskontrol, råolie destillationsanlæg Maximering af varmeintegration ved at vælge mellem design af høj integrede enheder og øgning af varmeintegration mellem atmosfærisk råolie destillation med vakuum enhed eller med andre raffinari procesenheder. Maximering af brugen af væskeringsvakuum pumpe og overfladekondensator i sted for flere trins dampe jet ejectors på vakuum tårn overhead. Anvendelsen af avanceret proceskontrol til at optimere energieffektivitet. Brugen af råolie destillationsenheder som en alternativ til reprocess slop. - 2.19 4.19 Nej
Produktbehandling Hydrobehandling af produkter, katalytisk dewaxing, god håndtering af kaustiske opløsninger, afbrænding af brugt luft fra sweetening processer. Hydrobehandling af produkter hvor oliefiner og farvede masser skal fjernes fra nye anlæg. Overveje brug af katalystisk dewaxing til nye anlæg. Implementering af system af kaustiske opløsninger. Forbrænding af brugt luft fra sweetening processer - 2.20 4.20 Nej
Oplagring og håndtering af raffinaderiprodukter. BREF for oplagring, emissionsreduktion ved tankrensning, god husholdning og miljøledelse, minimering af antal og volumen af tanke, fremme af gasbalancering og returventilering, genindvinding af væskedampe, inspektions- og vedligeholdsprogram, self-sealing slangeforbindelser, barriere/ interlock-systemer, procedurer for laste- /lossearme, procedurer vedrørende overfyldning, niveaualarmer. Anvendelsen af emissionsreducerende tiltag under tankrengøring. Minimering af tanke og volumen. Forøgelse af dampbalancering og back venting under læsning/losning. Anvendelsen af dampgenvinding på stationære tanke, vogn, skibe, osv. og under læsning/losning. Reduktion af jordforurening ved implementering af inspektion og vedligeholdelsesprogram. Installation af selv-forseglende slangeforbindelser eller implementering af linie-dræningsprocedurer. Installation af afspærring og/eller interlock systemer. Anvendelse af udstyr eller procedurer til at forebygge overløb. Installation af niveaualarmsystemer uafhængigt af normale tankmålingsystemer. BEK nr. 1670 af 14/12/2006: Bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin 2.21 4.21, 4.23 Nej
Visbreaking Dyb termisk omdannelse, hydro visbreakers eller soaker visbreakers, gas sweetening, rensning af gas og spildevand, reducere koksdannelse Anvendelsen af dyb termisk konversion, hydro visbreakers eller soaker visbreakers. Sweetening af gas fra visbreaking. Behandling af gas og spildevand. Reduktion af koksdannelse. - 2.22 4.22 Nej
Spildgasbehandling Amin behandling, svovl genindvindingsanlæg, flaring Aminbehandling: Brug af regenerativ amin proces; Genbrug af aminopløsninger hvor muligt; Reducere koncentration af H2S i raffinaderigas; Sørge for tilstrækkelig kapacitet til vedligeholdelsesaktiviteter eller driftsforstyrelser; Brug af oplagringstank eller produktionsplanlægning for at kontrollere spildevand. Sulphur recovery units (SRU): Anvendelse af trinvis SRU inklusiv tail gasbehandling med genvindingseffektivitet af 99.5% - 99.9%; have en SRU konfiguration med tilstrækkelig kapacitet til H2S føde; tilstrækkelig SRU-kapacitet for at gennemføre planlagt vedligeholdelsesaktivitet hver andet år; en udnyttelsesprocent på mindst 96%, inklusiv store planlagte turnaround vedligeholdelser; brug af state-of-the-art kontrol og vedligeholdelsessystemer. Brug af godt ovnforbrændings zone design, effektive forbrændingstemperaturer og iltkontrolsystemer, hvor surt vand stripper off-gases er en fødestrøm; anvendelse af alternative H2S/SO2 genvinding/fjernelsesteknikker i de installationer, hvor H2S produktion er lille. Flaring: brugen af flaring som et sikkerhedssystem; sikre røgløs og pålidelig drift; minimering af flaring; reduktion af relief gas til flare. - 2.23 4.23 Nej
Spildevandsbehandling Generel BAT   Se generel BAT 2.23    
Håndtering af fast affald Generel BAT   Se generel BAT 2.23    

 



Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.