| Til bund | | Forside |

Miljøstyrelsens Årsapport for regnskabsåret 2006

Indholdsfortegnelse

Beretning

• Overordnede resultater
• Forventninger til det kommende år

Målrapportering

• Oversigt over målopfyldelse, del I
• Uddybende analyser og vurderinger, del II

Regnskab

• Anvendt regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Omregningstabel
• Bevillingsregnskabet
• Bevillingsafregning og akkumuleret resultat for driftsbevilling

Påtegning

Bilag

• Noter til resultatopgørelse og balance
• Indtægtsdækket virksomhed
• Gebyrfinansieret virksomhed
• Tilskudsfinansierede aktiviteter
• Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger
• Bevillingsafregning
• Regnskabsmæssige forklaringer
• Detaljeret oversigt over målopfyldelse
• Grønt regnskab for Miljøstyrelsen 2006

Beretning

• Overordnede resultater
• Forventninger til det kommende år

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Miljøstyrelsens arbejde er at beskytte mennesker, natur og miljø mod forurening og løse samfundets miljøproblemer på en effektiv måde. Miljøstyrelsen rådgiver regeringen i forvaltningen af en række miljølove, som styrelsen også mere selvstændigt har ansvaret for gennem den løbende enkeltsagsbehandling. Styrelsens opgave er derudover som grundlag for regeringsarbejdet at udvikle indsatser og regler, der mindsker miljøproblemerne samt at informere om miljøets tilstand. Miljøstyrelsen har ansvaret for administrationen af 15 love, ca. 250 bekendtgørelser og et antal EU-retsakter. Styrelsens lovgivning har i stort omfang baggrund i EU-direktiver.

Styrelsens ministerbetjening indebærer ca.1100 sagsforelæggelser årligt. Styrelsen har indtil 1. januar 2007 været klagemyndighed i forhold til en række afgørelser truffet af kommuner og amter. Denne opgave er herefter overgået til Miljøklagenævnet. Der er årligt kommet ca. 250 klagesager ind. Miljøstyrelsen er også myndighed ved godkendelse af pesticider og afgør her ca. 200 sager om året. Styrelsen godkender import og eksport af affald, hvor styrelsen i 2006 afgjorde 480 sager. Endelig har Miljøstyrelsen tilsyns- og kontrolfunktioner, fx via Kemikalieinspektionen. Herudover er der løbende sager, møder og samarbejdsrelationer med regioner, kommuner, erhvervs- og interesseorganisationer, virksomheder og borgere.

Rammerne for Miljøstyrelsens arbejde beskrives i styrelsens mission, vision og værdier.

Mission: Miljøstyrelsen arbejder for miljøet

• Vi rådgiver regeringen om miljøindsatsen
• Vi administrerer og udvikler regler og indsatser nationalt og internationalt
• Vi arbejder i dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder
• Vi samler og formidler viden om miljøet

Vision: Vi vil øge beskyttelsen af mennesker, miljø- og natur – nationalt og internationalt – ved at

• Navigere og kommunikere målrettet i en foranderlig verden – på højt, fagligt niveau
• Samarbejde åbent, engageret og fordomsfrit – udadtil og indadtil
• Være troværdige, fremsynede og nytænkende
• Være en attraktiv og familievenlig arbejdsplads, hvor alle bidrager og gør en forskel

Værdier: Vores værdier er Åbenhed, Omtanke, Kreativitet, Engagement og Troværdighed.

Overordnede resultater

Økonomiske resultater

Miljøstyrelsens resultat for 2006 blev i det omkostningsbaserede regnskab et underskud på 247,8 mio. kr. I det udgiftsbaserede regnskab blev resultatet (ekskl. bevilling) et underskud på 242,4 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Miljøstyrelsens økonomiske hovedtal (mio. kr.)

Nøgletallene er nærmere uddybet i tabel 4 og 5.

Forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat kan henføres til afskrivninger, hensættelser, anskaffelser, tab på debitorer og regulering af skyldige feriepenge/overarbejde.

Miljøstyrelsens bevilling udgjorde netto 216,4 mio. kr. Det samlede resultat for 2006 alene blev et underskud på 26 mio. kr. efter det udgiftsbaserede regnskab, men der er videreført et overskud på 20,6 mio. kr. fra 2005, derved bliver underskuddet på 5,4 mio. kr. Underskuddet har baggrund i den såkaldte OSIS-sag, hvor Miljøstyrelsen har finansieret et projekt ved at foretage udlæg for de selskaber, der udvikler OSIS, indtil disse modtog støtte fra projektets finansieringskilder. I november 2006 var der oparbejdet et underskud på 25 mio. kr. som følge heraf. En undersøgelse foretaget af Rigsrevisionen har vist, at Miljøstyrelsen ikke har haft lov- og bevillingsmæssig hjemmel til de foretagne dispositioner.

Miljøstyrelsen har dermed en samlet akkumuleret videreførelse til 2007 på -5,4 mio. kr. Miljøministeren fremsendte ultimo 2006 et aktstykke til Finansudvalget som følge af OSIS-sagen for at få dækket et underskud på 15 mio. kr., men det blev ikke vedtaget af Finansudvalget. Samlet vurderes det økonomiske resultat at være ikke helt tilfredsstillende.

I tabel 2 fremgår udgifter og indtægter på Miljøstyrelsens tilskud og lovbundne ordninger.

Tabel 2. Miljøstyrelsens administrerede tilskud (mio. kr.)

Faglige og organisatoriske resultater

Samlet set er resultatet af Miljøstyrelsens arbejde i 2006 meget tilfredsstillende. Styrelsen har overordnet set nået de miljøfaglige og organisatoriske mål for året. Som konsekvens af midtvejsstatus på Miljøstyrelsens resultatkontrakt skete der i efteråret 2006 en revision af de opstillede institutionsmål, som tog højde for, at målopfyldelsen på en række mål ikke kunne ske som planlagt pga. årsager udenfor Miljøstyrelsens indflydelse^[3]. Målopfyldelsen for de øvrige institutionsmåle vurderes overordnet set at være meget tilfredsstillende. Således er ca. 80 % af de opstillede resultatkrav for institutionsmålene helt eller delvist opfyldt. Det vurderes, at målet om mindst 70 % opfyldelse af det samlede arbejdsprogram er nået.

Udover de væsentlige faglige udfordringer, som afspejler sig i institutionsmålene, og som er afrapporteret i afsnittet Målrapportering, har Miljøstyrelsen i 2006 haft meget fokus på at implementere Miljøstyrelsens vision og værdier. Dette er især sket gennem Service- og visionsprojektet, som omhandler intern kommunikation og videndeling, åbenhed og dialog i forhold til virksomhederne, kompetenceudvikling, ekstern service og håndtering af ”det grænseløse arbejde”. Endvidere er styrelsens hjemmeside gjort mere brugervenlig.

Miljøstyrelsens faglige og organisatoriske resultater og anvendelsen af ressourcer hertil er opsummeret i tabel 2.a.

Tabel 2.a. Årets faglige og organisatoriske resultater samt ressourceanvendelse hertil

Forventninger til det kommende år

Miljøstyrelsen vil i 2007 fortsat have fokus på initiativer, der opfylder de overordnede produktionsmål, nemlig at løse vores opgaver effektivt til tiden på et højt fagligt og økonomisk/administrativt driftssikkert niveau, og at sikre et højt serviceniveau over for virksomheder og andre interessenter. Udrednings-, udviklings- og kommunikationsprojekter prioriteres og iværksættes for at bidrage hertil.

Miljøstyrelsen har fra 2006 et samlet økonomisk overskud til videreførelse til 2007 på -5,4 mio. kr. samtidig med, at der skal udføres udskudte politisk bundne aktiviteter i 2007 for 12,2 mio. kr. De økonomiske rammer for 2007 gør dermed en meget stram prioritering af de øvrige aktiviteter nødvendig.

Ændringerne i forbindelse med kommunalreformen vil medføre behov for konstituering af samarbejde og arbejdsdeling og opbygning af et fagligt fællesskab mellem de centrale og de decentrale statslige enheder samt etablering af samarbejdsprocedurer mellem regionerne og kommunerne.

Der vil være særligt fokus på at efterleve de internationale forpligtelser på flg. områder: luft (NOx, partikler mv.), støj, kemikalier (REACH mv.) og vand (grundvand og overfladevand). På klimaområdet forhandles om en ny klimaaftale.

Med de nye midler på finansloven styrker Miljøstyrelsen indsatsen mod partikelforurening og iværksætter borgerrettede miljøinitiativer, bl.a. en klimakampagne. Ministeriets arbejde med fremme af miljøteknologi iværksættes og forankres med den nye ”Tilskudsordning til fremme af miljøeffektiv tekonologi” (hovedkonto 23.27.09)

Målrapportering

• Oversigt over målopfyldelse, del I
• Uddybende analyser og vurderinger, del II

Oversigt over målopfyldelse, del I

Miljøstyrelsen havde oprindeligt i 2006 9 institutionsmål, hvoraf mål 1-3 udmønter Miljøministeriets koncernmål for 2006. Efter midtvejsstatus i 2006 udgik hele mål 7 Opfølgning på serviceeftersyn på Vandsektoren, da målopfyldelsen blev hindret af, at de politiske forhandlinger ikke var afsluttede. Der skete desuden en række tilpasninger af mål 2, mål 6 og mål 8. Miljøstyrelsen har i 2006 desuden haft aggregerede mål for arbejdsprogram, sagsbehandlingstider og ministersager. Detaljeret oversigt over målopfyldelsen af de enkelte resultatkrav, inkl. bemærkninger til målopfyldelsen, fremgår af bilag.

Uddybende analyser og vurderinger, del II

I den uddybende analyse er der valgt at fokusere på flg. institutionsmål:

• Institutionsmål 1: Miljøstyrelsens bidrag til det fortsatte arbejde med gennemførelse af kommunalreformen. Målet er valgt, da det er et væsentligt flerårigt mål for institutionen.
• Institutionsmål 4: Miljøeffektiv teknologi. Dette er et nyt fokusområde for Miljøministeriet.
• Institutionsmål 9: Ledelse, modernisering og service. Målet har fokus på effektivisering, organisationsudvikling og borgerrettede opgaver.

Institutionsmål 1: Miljøstyrelsens bidrag til det fortsatte arbejde med gennemførelse af kommunalreformen

Mål og baggrund

Målet var at levere Miljøstyrelsen bidrag til regeringens beslutninger vedr. en kommunalreform samt iværksætte de nødvendige opfølgninger. Arbejdet har forløbet siden efteråret 2003. I sidste halvdel af 2003 og første halvdel af 2004 drejede det sig om at bidrage til først arbejdet i Strukturkommissionen, og senere i forbindelse med regeringsaftalen om en ny myndighedsstruktur. Fra sommeren 2004 – sommeren 2005 drejede det sig dels om udarbejdelse af den nødvendige lovgivning som opfølgning af regeringsaftalen, dels om at bidrage til arbejdet i det af regeringen nedsatte Kvalitetsstyringsudvalg, der skulle komme med forslag til en kvalitetsstyringsordning for natur- og miljøvaretagelsen i kommunerne. Fra sommeren 2005 til og med udgangen af 2006 drejede det sig om opfølgningen i form af supplerende lovgivning – bl.a. om kommunernes kvalitetsstyringsordning og om kommunale fællesskaber, udarbejdelsen af et stort antal bekendtgørelser (ca. 65) samt vejledninger, etableringen af 7 miljøcentre under Miljøministeriet, etableringen af kvalitetsstyringsordninger i både kommunerne og de 7 miljøcentre, herunder etablering af det nødvendige grundlag for statens overtagelse af de fremtidige opgaver, økonomisk, organisatorisk og fagligt.

Resultater

Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med målet:

• Gennemført lovgivning og udarbejdet vejledninger
• Udarbejdet administrationsgrundlag for de statslige miljøcentre
• Bidraget til en lang række opgaver internt i ministeriet vedrørende overflytninger, samarbejdsstrukturer, organisering, økonomi, mv., men også eksternt i forhold til samarbejde med regioner, kommuner, borgere, virksomheder mv.

Økonomi

Ressourceforbruget har været:

2003: Godt 1 årsværk
2004: Ca. 3 årsværk
2005: Ca. 4 årsværk
2006: 12 – 13 årsværk

Der var budgetteret med 8 årsværk excl. chefers tidsforbrug. Der har været tale om en kompleks opgave med mange involverede, hvorfor der har været betydelig usikkerhed på budgetskønnet. I det faktiske ressourceforbrug indgår desuden chefernes ressourceforbrug.

Til konsulentbistand (i forbindelse med kvalitetsstyringsordningen) har været fra 2004 – 2006 været anvendt 575.000 kr., heraf 375.000 i 2006. Hertil kommer diverse udgifter i forbindelse med trykning af det store antal love og bekendtgørelser.

Analyse

Både mål og tidsplan er opfyldt. Der har været lagt stor vægt på organiseringen af arbejdet (er sket i tværgående projektgruppe med tæt styring fra direktionen gennem særlig styregruppe), der har involveret en meget stor del af styrelsens medarbejdere (i alt 50 – 60 personer). Samtidig har der været tæt koordinering på tværs i Miljøministeriet samt med andre ministerier, kommunerne og amterne.

Vurdering

Miljøstyrelsen vurderer, at arbejdsprocessen har fungeret tilfredsstillende, og at styrelsen har bidraget til opfyldelsen af regeringens intention med kommunalreformen og på miljøområdet om dels at sikre en entydig indgang til det offentlige, dels en bæredygtig og effektiv administration på området.

Institutionsmål 4: Miljøeffektiv teknologi

Mål og baggrund

Det overordnede mål har været at skabe rammerne for en fornyet dansk indsats for miljøeffektiv teknologi via en redegørelse til Folketinget samt en dansk handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi.

Ny miljøeffektiv teknologi er afgørende for at kunne løse de væsentlige miljøudfordringer vi står over for, både nationalt og internationalt. Den danske indsats skal ses i sammenhæng med EU’s igangværende indsats på området, idet redegørelsen og handlingsplanen er led i Danmarks opfølgning på EU’s miljøteknologiske handlingsplan, og samtidig sætter rammerne for danske indspil til EU om fremme af miljøeffektiv teknologi.

I tråd med Miljøstyrelsens mission og vision har det været et mål, at udviklingen af initiativerne i redegørelsen og handlingsplanen skulle ske i dialog med virksomheder og andre myndigheder, og at der løbende skulle informeres om emnet.

Resultater

Der blev i maj 2006 afgivet en skriftlig redegørelse til Folketinget om fremme af miljøeffektiv teknologi. Redegørelsen indeholdt ni konkrete initiativer til fremme af miljøeffektiv teknologi – fem tværgående initiativer (partnerskaber for innovation, styrket eksportfremme, forskning, information til virksomheder m.v. og fremme af miljøeffektiv teknologi i EU) samt styrkelse af teknologiudviklingen på fire områder (klima og energi, husdyrbrug, vand samt miljø og sundhed).

Udarbejdelsen af redegørelsen er sket i samarbejde med en række ministerier, og budskaberne fra bl.a. miljøministerens rundbordssamtaler med virksomheder mv. i 2005 er inddraget. Endvidere er inddraget anbefalingerne fra en rapport bestilt af Miljøstyrelsen i 2005 om danske styrkepositioner indenfor miljøeffektiv teknologi udarbejdet på baggrund af spørgeskemaer og interviews med virksomheder, forskere mv.

Redegørelsen fik en overvejende positiv modtagelse hos interessenterne.

På baggrund af redegørelsen blev der i november 2006 indgået en politisk aftale om indsatsen i 2007-09 og finansieringen heraf med 120 mio. kr. fra miljømilliarden.

Der er udarbejdet et udkast til handlingsplan, men da færdiggørelsen heraf har afventet udmøntningen af globaliseringspuljen og energistrategien, blev handlingsplanen ikke offentliggjort i 2006. Dette forventes at ske i foråret 2007.

Som led i den politiske aftale er der truffet beslutning om etablering af et sekretariat i Miljøministeriet (Miljøstyrelsen), som skal sikre den overordnede koordinering og opfølgning på handlingsplanen samt implementeringen af de dele af indsatsen, som ligger i Miljøstyrelsen (bl.a. information til virksomheder, analyser, bidrag til partnerskaber samt støtte til test- og demonstrationsprojekter inden for vand og miljø og sundhed) i samarbejde med styrelsens fagenheder. Det fremgår endvidere af udkastet til handlingsplan, hvilke ministerier mv., der er ansvarlige for hvert initiativ.

15 virksomheder har tilmeldt sig partnerskabsordningen på hjemmesiden www.ecoinnovation.dk, men denne del af indsatsen er nedprioriteret, da der i forlængelse af redegørelsen er etableret mere handlingsorienterede partnerskaber for innovation på fem områder – partnerskaber, hvor interessenterne i fællesskab vil søge at udvikle nye forretningsområder indenfor miljøeffektiv teknologi.

Der har været stor opmærksomhed på emnet miljøeffektiv teknologi i pressen. En søgning i avisdatabasen på ordene miljø og teknologi viste 1972 hits i første halvår af 2006. Endvidere har miljøministeren ved adskillige lejligheder holdt foredrag og haft dialog med virksomheder, organisationer mv. om miljøeffektiv teknologi.

Økonomi

Der er i 2006 brugt ca. 1,2 årsværk på opgaver direkte relateret til delmålene i institutitionsmålet, herunder udarbejdelsen af redegørelsen og udkast til handlingsplanen. Dette er mere end budgettet på 0,5 årsværk, hvilket skyldes at opgaven er blevet mere omfattende end forventet, idet flere initiativer er kommet med i redegørelsen og handlingsplanen, herunder initiativer på andre ministeriers område, hvilket har krævet mere koordinering. Herudover er der brugt ressourcer (årsværk) på at igangsætte initiativer beskrevet i redegørelsen, men dette er ikke indregnet under institutionsmålet.

Der er anvendt ca. 104.000 kr. til bistand til skrivning af redegørelsen, foto til redegørelsen samt HTML-kodning af arbejdsrapporter om miljøeffektiv teknologi. Dette er en smule mindre end budgettet på 112.500 kr.

Vurdering

Det vurderes, at der med redegørelsen, den politiske aftale og den kommende handlingsplan er skabt væsentlig forbedrede rammer for indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi. Samtidig er der i processen skabt en positiv dialog med virksomheder m.fl., hvilket der kan bygges videre på i den fremtidige indsats.

Færdiggørelsen af handlingsplanen er som nævnt blevet forsinket, men en række af initiativerne i redegørelsen og udkastet handlingsplanen er allerede iværksat eller under planlægning. Ændringen af tidsplanen har gjort det muligt at indarbejde resultaterne af den politiske aftale om fordelingen af globaliseringspuljens midler til forskning og udvikling samt regeringens energistrategi, den regionale vækstpolitik og EU’s strukturfondsmidler.

Institutionsmål 9: Ledelse, modernisering og service

Mål og baggrund

Målet bidrager til realiseringen af ministeriets effektiviseringsstrategi og de heri fastsatte mål for kontraktstyring, organisationsudvikling og borgerrettede opgaver. Målet består af en eksternt rettet og en internt rettet del og omfatter Service og betjening af virksomheder og borgere, Fokus på virksomheders administrative omkostninger, EMAS, Trivsel og sundhed.

Resultater

Service og betjening af virksomheder og borgere

Et udkast til servicemenukort er udarbejdet. Menukortet vil blive lanceret på Miljsøstyrelsens hjemmeside.

Hjemmesiden har været under omlægning i 2006. Det er derfor besluttet at udskyde målingen på de opstillede mål til 2008.

Reduktion af virksomhedernes administrative omkostninger

Miljøstyrelsen har bidraget til opfyldelsen af regeringens målsætning om at reducere virksomheders administrative omkostninger med 25 % i 2010. I overensstemmelse med målet er der udarbejdet en handlingsplan for Miljøministeriets arbejde med reduktion af de administrative omkostninger. Realiseringen af forenklingspotentialet er i gang på en række områder og der er nedsat forenklingsgruppe vedrørende grønne regnskaber primo 2006. Etablering af øvrige grupper sker i overensstemmelse med tidsplanen i handlingsplan

EMAS

Der er i 2006 gennemført en kampagne med henblik på at nedsætte forbruget af korte taxa-ture. Målet om at taxa-ture på under 100 kr. kun skal udgøre 20 % af det samlede antal taxa-ture kan betegnes som delvist opfyldt. Resultatet af indsatsen i 2006 er, at det totale taxaforbrug er faldet i 2006 i forhold til 2005 trods flere ansatte, og andelen af korte taxature er faldet fra 27 % i 2005 til 25 % i 2006.

Der er i 2006 udarbejdet en vejledning i god sagsbehandling. Vejledningen er primo februar 2007 gjort tilgængelig på ministeriets fælles intranet.

Trivsel og sundhed

Miljøstyrelsen har i 2006 haft fokus på håndtering af det grænseløse arbejde og forebyggelse af stress. Som et led i Service- og visionsprojektet er der ved at blive udarbejdet en strategi for arbejdsglæde og håndtering af det grænseløse arbejde. Vi har opnået at reducere antallet af stresstilfælde, og enhedsledelserne tilkendegiver, at de har fået bedre værktøjer til at forebygge stress. Målet om et bedre forebyggende beredskab er til gengæld kun delvist opfyldt. Ved en måling i januar 2007 tilkendegav 45 % af de adspurgte, at beredskabet er bedre end tidligere. At vi ikke har nået de 60 % skyldes, at implementering af initiativerne for håndtering af det grænseløse arbejde i enhederne først afsluttes i foråret 2007.

Økonomi

Der er anvendt ca. 2 ÅV på målet og køb af konsulentydelser for ca. 52.000 kr.

Analyse og vurdering

Det er vurderingen, at målet overordnet er opfyldt tilfredsstillende. Styrelsen har i 2006 fortsat arbejdet med Service- og Visionsprojektet. Resultatet heraf har bl.a. været udviklingen af et menu-kort over den service, som borgere, virksomheder og samarbejdspartnere kan forvente af Miljøstyrelsen. Den målrettede fokus på det grænseløse arbejde har medvirket til at reducere antallet af stresstilfælde og udvikle bedre værktøjer til at forebygge stress. Der er udarbejdet en vejledning i god sagsbehandling, og det er relativt set lykkedes at reducere antallet af korte taxa-ture

Regnskab

• Anvendt regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Omregningstabel
• Bevillingsregnskabet
• Bevillingsafregning og akkumuleret resultat for driftsbevilling

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet for Miljøstyrelsens driftsinstitution §23.21.01 aflægges efter de omkostningsbaserede principper jf. Økonomistyrelsens vejledninger. For øvrige hovedkonti, som henhører under Miljøstyrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsprincippet

Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de seneste regnskabsprincipper og procesvejledninger, som Økonomistyrelsen har udarbejdet. Årsrapporten for 2006 tager udgangspunkt i de regnskabsprincipper, som er beskrevet i forbindelse med Miljøstyrelsens åbningsbalance pr. 1. januar 2005.

Resultatopgørelse

Tabel 4. Resultatopgørelse (omkostningsbaseret, mio.kr.)

Det omkostningsbaserede resultat (dvs. omkostninger minus indtægter, excl. finanslovsbevillingen) af den ordinære drift i 2006 er 245,6 mio. kr., og det samlede resultat incl. de finansielle poster er på 247,8 mio. kr. jfr. tabel 4.

I det udgiftsbaserede regnskab er resultatet lidt mindre: 242,5 mio. kr. Miljøstyrelsens bevilling udgjorde netto 216,4 mio. kr., hvorefter det samlede resultat (incl. bevilling) i 2006 blev et underskud på 26,1 mio. kr., opgjort efter principperne for det udgiftsbaserede regnskab.

Miljøstyrelsen har brugt sin bevilling i overensstemmelse med formålet, se dog regnskabsmæssig forklaring vedr. OSIS-sagen. Samlet ses vurderes det økonomiske resultat ikke at være helt tilfredsstillende.

Balance

Miljøstyrelsens balance viser, hvilke aktiver styrelsen ejer pr. 31. december 2006 samt styrelsens forpligtelser, jf. tabel 5.

Tabel 5: Balancen (omkostningsbaseret) i mio. kr.

Som det fremgår af balanceopgørelsen i tabel 5 er Miljøstyrelsens aktiver og passiver -27,4 mio. kr., hvilket især skyldes, at de likvide beholdninger ultimo 2006 udgør -54,1 mio. kr.

Omregningstabel

Omregningstabel mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab fremgår af tabel 6 nedenfor.

Tabel 6 Omregningstabel mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter

Forskellene i regnskabsprincipper giver en difference på 5,3 mio. kr. mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab for 2006.

Bevillingsregnskabet

Tabel 8 Bevillingsregnskab for §23.21.01 (udgiftsbaseret, mio. kr.)

Som det fremgår af tabel 8, er det regnskabsmæssige resultat for 2006 på -26,1 mio. kr. i forhold til finanslovsbevillingen. Når det videreførte beløb fra 2005 på 20,7 mio. kr. (jfr. tabel 9) lægges til dette tal, bliver det akkumulerede overskud for 2006 i alt -5,4 mio. kr.

Bevillingsafregning og akkumuleret resultat for driftsbevilling

Årsrapporten omfatter:

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven § 23, som Miljøstyrelsen (CVR 25798376) er ansvarlig for: 21.01. Miljøstyrelsen, 22.06. Afhjælpende foranstaltninger, værditabsordning, 22.08. Teknologipulje, 23.04. Indsamlingsordninger vedr. dæk, blyakkumulatorer og biler, 23.05. Indsamlingsordning vedr. nikkel-cadmium-batterier, 23.11. Miljømærkeordninger m.v., 23.12. Miljøstyring og miljørevision m.v. i virksomheder, 24.31. Aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler, 26.11. Miljøstøtte til Østeuropa og CO2-kreditter, 26.13. Miljøstøtte til Arktis m.v., 27.05. Tilskudsordning for reduktion af partikeludslip fra tunge køretøjer, 27.06. Virksomhedsordningen samt 27.07. Lån til renovering af Rentolinhuse, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2006.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis^[10], og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

Bilag

• Noter til resultatopgørelse og balance
• Indtægtsdækket virksomhed
• Gebyrfinansieret virksomhed
• Tilskudsfinansierede aktiviteter
• Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger
• Bevillingsafregning
• Regnskabsmæssige forklaringer
• Detaljeret oversigt over målopfyldelse
• Grønt regnskab for Miljøstyrelsen 2006

Noter til resultatopgørelse og balance

Note 1: Personale 2003-2007

Note 2: Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.)

Note 3: Materielle anlægsaktiver (mio. kr.)

Note 4: Egenkapital (mio. kr.)

Indtægtsdækket virksomhed

Tabel 11. Oversigt over akkumuleret udgiftsbaseret resultat for indtægtsdækket virksomhed (1.000 kr.)

Gebyrfinansieret virksomhed

Tabel 12. Oversigt over på gebyrordninger på driftsvirksomheden, årets resultat (i 1.000 kr.)

Vedr. gebyrer, der opkræves under andre ordninger end driftsvirksomheden, henvises til den aktuelle ordning (konto 23.23.04. Indsamlingsordninger vedr. dæk, blyakkumulatorer og biler og konto 23.23.11. Miljømærkeordninger m.v.)

Tilskudsfinansierede aktiviteter

Tabel 13. Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter (1.000 kr.)

Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger

Tabel 14. Tilskudsregnskab for Miljøstyrelsen, § 23 (mio. kr.)

Bevillingsafregning

Tabel 18. Bevillingsafregning for Miljøstyrelsens tilskudsvirksomhed § 23 (mio. kr.)

Akkumuleret resultat

Tabel 19. Akkumuleret resultat for administrerede tilskud § 23 (mio.kr.)

Regnskabsmæssige forklaringer

Regnskabsmæssigt underskud på Miljøstyrelsens driftskonto 23.21.01

Resultatet for Miljøstyrelsens driftsbevilling for 2006 alene blev et underskud på 26 mio. kr. efter det udgiftsbaserede regnskab, men der er videreført et overskud på 20,6 mio. kr. fra 2005, derved bliver underskuddet på 5,4 mio. kr. Underskuddet har baggrund i OSIS-sagen, hvor Miljøstyrelsen har finansieret et projekt ved at foretage udlæg for de selskaber, der udvikler OSIS, indtil disse modtog støtte fra projektets finansieringskilder. Miljøstyrelsen har reelt fungeret som bank for et kommercielt udviklingsprojekt og har i november 2006 oparbejdet et underskud på 25 mio. kr. som følge heraf. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Miljøstyrelsen ikke har haft lov- og bevillingsmæssig hjemmel til de foretagende dispositioner.

Miljøstyrelsen har dermed en samlet akkumuleret videreførelse til 2007 på -5,4 kr. Miljøministeren fremsendte ultimo 2006 et aktstykke på 15 mio. kr. for at få dækket underskuddet, men Finansudvalget afviste aktstykket i december 2006 med henvisning til en række uafklarede forhold, som udvalget ønskede nærmere belyst - hhv. status for personalesagen, EU statsstøttesagen, Rigsrevisionens undersøgelser og de miljømæssige konsekvenser.

Underskuddet for 2006 blev således ikke på de 15 mio. kr., som det var forudsat i OSIS-aktstykket. Det skyldes helt overvejende, at en række politiske bundne aktiviteter er udskudt fra 2006 til 2007. MST har samlet udskudt politisk bundne aktiviteter for 12,4 mio. kr.

Miljøministeriet har orienteret Rigsrevisionen om Miljøstyrelsens engagement i OSIS-projektet. Rigsrevisionen har herefter gennemført to undersøgelser af hhv. Miljøstyrelsens projekt vedr. OSIS og Miljøstyrelsens interne kontroller og forretningsgange, herunder styrelsens virksomheds- og regnskabsinstruks, projektstyring og regnskabsaflæggelse. I den første undersøgelse sammenfatter Rigsrevisor, at det var tilfredsstillende, at Miljøstyrelsens direktion orienterede Rigsrevisionen, da den blev bekendt med de konstaterede uregelmæssigheder. I den anden undersøgelse vurderer Rigsrevisionen, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller fungerede ikke helt tilfredsstillende på de reviderede områder og opfyldte generelt ikke fuldt ud de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede derfor ikke helt til at sikre regnskabets rigtighed. Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har på baggrund af undersøgelserne og i dialog med Rigsrevisionen iværksat en række tiltag, som Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.

Ekstraordinære indtægter på konto 23.21.01

Miljøstyrelsen har haft indtægter på 46, 4 mio. kr. i 2006 mod de budgetterede 38,4 mio. kr. på Finansloven. Dette skyldes især, at der i 2006 blev foretaget en afregning fra CfK til Miljøstyrelsen af overhead vedr. Dansk Retursystem for de seneste år (2,1 mio. kr.) samt, at der i 2006 skete en afregning for et projekt i Ungarn (indtægtsdækket virksomhed), som blev gennemført i 2005 (1,8 mio. kr.)

Regnskabsmæssigt underskud på konto 23.21.97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter:

Det akkumulerede underskud relaterer sig primært til leverance 250 – OSIS, hvor der har været et negativt årsresultat på næsten 4 mio. kr. Miljøstyrelsen har sammen med Rigsrevisionen opgjort projekt regnskabet for OSIS projektet for perioden 2001 til og med juni 2006. Regnskabet dækker alle kendte omkostninger og indbetalinger i projektperioden. Det positive årsresultat på leverance 251, skyldes at hovedparten at tilskuddet fra Nordisk Minister Råd i 2005 ikke blev konteret på leverancen før i budgetåret 2006.

Regnskabsmæssigt overskud på konto 23.21.01.90 Indtægtsdækket virksomhed

En forsinkelse i afregningen på et projekt i Ungarn udført i 2004-05 har medført et stort overskud på aktiviteten i 2006.

Status for videreførselsbeløb vedr. 23.22.06.20 Låneordning, værditab:

I 2004 blev der i en prøveperiode etableret en lånegarantiordning, der gjorde det muligt for boligejere at få et statsgaranteret lån med rentetilskud til oprydning af deres ejendom, hvis den var tilmeldt værditabsordningen. Lånegarantiordningen var en forsøgsordning, og tilbuddet om statsgaranti med rentetilskud udløb i september 2004.

Udgifterne forbundet med prøveordningen finder sted som løbende udbetalinger via Økonomistyrelsen og vil samlet beløbe sig til ca. 3,1 mio. kr. over en 17-årig periode (hvor det sidste lån forventes indfriet). Derudover skal der være bevillingsmæssigt dækning for evt. indfrielse af lån, hvis der gøres brug af statsgarantien. Det resterende af låneordningens bevilling forventer Miljøstyrelsen, at bruge til en ny forbedret forsøgsordning.

Miljøstyrelsen har anbefalet, at der laves en ny lånegarantiordning på forsøgsbasis inden for rammen af den samme bevilling og aktstykke som den tidligere ordning.

Merforbrug på konto 23.23..04.10. Indsamlingsordning for dæk:

En del af underskuddet skyldes, at en del af de udbetalte tilskud anvendes til dækning af indsamlingsvirksomhedernes momsudgifter. Baggrunden herfor er, at Miljøstyrelsen ikke kan afløfte den del af de udbetalte tilskud, der ydes til dækning af indsamlingsvirksomhedernes momsudgifter.

Dette er hovedårsagen til det betydelige underskud, der ultimo 2006 udgør 105 mio. kr. Sagen har været forelagt Finansministeriet og Ø-udvalget har imødekommet anmodningen, hvilket betyder, at underskuddet nedbringes til 28 mio. kr. Det resterende underskud udlignes ved forhøjelse af gebyrsatserne med 25 % og nedsættelse af tilskudssatserne med 10 %.

Mindreforbrug på konto 23.23.04.30. Indsamlingsordning vedr. blyakkumulatorer:

Tilskuddet til oparbejdning af blyakkumulatorer reguleres med den aktuelle skrotblyværdi. Således fratrækkes en positiv skrotblyværdi fra det udbetalte tilskud, mens en negativ skrotblyværdi tillægges. I 2006 var skrotblyværdien positiv hele året. Der blev derfor ikke udbetalt tilskud i 2006. For ikke at akkumulere yderligere overskud er gebyrsatsen pr. 1. januar 2007 sat til 0 kr.

I september 2006 blev der vedtaget et nyt EU-direktiv omhandlende batterier og akkumulatorer. Direktivet skal implementeres inden september 2008. I december 2007 vil der blive fremlagt et lovforslag, som etablerer et producentansvar for sikring af indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer. Der vil fra dette tidspunkt ikke længere være behov for den eksisterende ordning. Forslaget vil samtidig forholde sig til, hvordan eventuelle resterende opsparede midler, når lovforslaget træder i kraft, skal anvendes.

Overskud på konto 23.23.04.40. Indsamlingsordning for biler:

Satserne er allerede blevet reguleret, hvilket betyder, at overskuddet bliver nedbragt indenfor en periode på ca. 3 år. Når denne periode er gået, skal der fastsættes nye satser for miljøbidrag og skrotningsgodtgørelse, således at der fremover bliver balance mellem indbetalinger og udbetalinger.

Finansministeriet er blevet orienteret om dette på møder og har umiddelbart tilkendegivet, at det var tilfredsstillende.

Mindreforbrug på konto 23.23.05. NiCd-batterier:

Der er sket en akkumulering af afgiftsmidler på NiCd-batterierne, idet den indsamlede mængde af brugte NiCd-batterier ikke svarer til den markedsførte mængde. At mængderne ikke stemmer overens, skyldes til dels batteriernes lange levetid og den tid, de bliver opbevaret hos brugeren inden de ender i affaldssystemet, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem hvor meget der bliver markedsført og hvor meget der bliver til affald indenfor et enkelt år. EU-direktivet for batterier og akkumulatorer blev vedtaget i september 2006 og skal være implementeret i dansk lovgivning senest september 2008. I den forbindelse skal de danske afgifts- og tilskudsordninger for NiCd-batterier gennemgås og eventuelt revideres. Der er indledt drøftelser om hvordan et dansk system skal designes og lovforslag vil blive fremsat primo 2008.

Mindreforbrug vedr. konto 23.24.31. Bekæmpelsesmidler

Der er uforbrugte midler på 12,2 mio. kr. Heraf udgør overførsel for Pesticidforskningsprojekter (8.1 mio. kr.), og myndighedspengeprojekter (4.0 mio. kr.). For pesticidforskningsprogrammet kan beløbet inddeles i 4 kategorier: Faktura fra projektindehavere er indsendt for sent i forhold til tidsfristen 4. januar 2007 (2.1 mio. kr.), projekter, hvor forbruget har været mindre end det for 2006 budgetterede (1,9 mio. kr.), projekter, hvor afslutning i forbindelse med udfærdigelse af rapport og slutregnskab er blevet rykket fra 2006 til 2007, og hvor Miljøstyrelsen derfor tilbageholder 10% af den samlede projektbevilling (2,5 mio. kr.) og ikke disponeret beløb, der er udgået at disponering i årets løb i forbindelse med tilsagn til forlængelse af projektperioden og dermed formindskelse af budget 2007 (0,8 mio. kr.)

Miljøstyrelsen har overfor de deltagende forskningsinstitutioner i pesticidforskningsprogrammet fastsat, at der skal fremsendes fakturaer kvartalsvis, således at det økonomiske afløb i 2007 kan blive mere optimalt end det har været i 2006.

Status for videreførselsbeløb vedr. konto 23.26.11 Miljøstøtte til Østeuropa

Det indgår som en del af Miljøministeriets finansiering af en COP15 i Danmark i 2009, at der allokeres uforbrugte lukkemidler i perioden 2005-07 svarende til i alt 52 mio. kr. til finansiering af COP15, ligesom der allokeres 5 mio. kr. fra naboskabsmidlerne i 2007, dvs. i alt 57 mio. kr. til COP15-finansiering. I 2006 er der i alt registreret ca. 35 mio. kr. af de identificerede lukkemidler.

Status for videreførselsbeløb vedr. konto 23.27.05. Tilskudsordning for reduktion af partikeludslip

Antallet af ansøgninger har også i 2006 været beskedent, da der ikke har været krav om partikelfiltre. Ultimo året blev der vedtaget en lov om miljøzoner, og det forventes, at de resterende midler i støttepuljen vil blive anvendt i 2007.

Mindreforbrug på konto 23.27.06. Virksomhedsordningen 

Bevillingen er ikke fuldt ud anvendt i 2006. Det mindre forbrug i 2006 skyldes, at vandservice-eftersynet stadig var til politisk forhandling, at arbejdet med organisering af affaldssektoren forsat var forsinket, bl.a. afklaring i en gruppe om forbrænding og deponering under Finansministeriets ledelse samt, at arbejdsgruppen om grønne regnskaber stadig er i gang indtil primo 2007. Hertil kommer enkelte specifikke områder, hvor midlerne først kan udnyttes i 2007, f.eks. til videreførelse af Panel for Professionelle Indkøb i 2007-2008. Midlerne til Virksomhedsordningen forventes hovedsageligt anvendt inden udgangen af 2007. Dog forventes det, at der kan opstå et behov for at overføre en del af de midler, der skal anvendes til opfølgning på arbejdet med organisering af affaldssektoren, fra 2007 til 2008. En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler, men er disponeret til aftaler på en beholdningskonto.

Detaljeret oversigt over målopfyldelse

Miljøstyrelsen havde oprindeligt i 2006 9 institutionsmål, hvoraf mål 1-3 udmønter Miljøministeriets koncernmål for 2006. Efter midtvejsstatus i 2006 udgik hele mål 7 Opfølgning på serviceeftersyn på Vandsektoren, da målopfyldelsen blev hindret af, at de politiske forhandlinger ikke var afsluttede. Der skete desuden en række tilpasninger af mål 2, mål 6 og mål 8. Miljøstyrelsen har i 2006 desuden haft aggregerede mål for arbejdsprogram, sagsbehandlingstider og ministersager.

Grønt regnskab for Miljøstyrelsen 2006

Miljøstyrelsens miljøindsats i 2006

Miljøstyrelsen har kvalitets- og miljøledelse efter EMAS forordningen (nr. 761/2001) og udgiver derfor en årlig miljøredegørelse, hvor styrelsens miljøarbejde og miljøpåvirkning beskrives uddybende. Der udarbejdes en årlig miljøhandlingsplan, hvor der sættes mål for årets indsatser. I 2006 blev der arbejdet med følgende indsatser:

• Reduktion af andelen af korte taxature
• Fokus på grønne indkøb
• Vejledning i god sagsbehandling

Ud over arbejdet med de særlige indsatser er der løbende fokus på at nedbringe forbruget af ressourcer samt produktionen af affald. Herunder gives en status for udviklingen i 2006.

Forbrug af ressourcer og produktion af affald i 2006

Miljøstyrelsens forbrug af vand er faldet markant i 2006, og elforbruget har været stabilt i forhold til 2005 på trods af, at vi har fået flere ansatte – dermed er vi blevet mere energieffektive. Dette skyldes udskiftning af lysarmaturer til mere energirigtige armaturer, samt at mange ”gammeldags” computerskærme med billedrør er udskiftet til fordel for energirigtige fladskærme.

Det målte varmeforbrug er faldet, men korrigeres der for det rekord-varme vejr i 2006, er forbruget steget i forhold til 2005.

Papirforbruget er steget, både totalt og pr. ansat. Dette skyldes muligvis den store produktion i forbindelse med kommunalreformen.

Affaldsproduktionen er faldet for fraktionerne elektronisk affald og blandet pap og papir, mens der er en stigning for papir, pap og andet brændbart affald. Stigningen skyldes, at der i 2006 har været ombygninger på flere etager, der har været gennemført en større oprydning hvor gamle reoler og lignende er smidt ud, og der har været skift i journalperiode i forbindelse med indførelse af ESDH. Det stigende medarbejderantal har også påvirket affaldsproduktionen. Der optræder to nye affaldsfraktioner i 2006: deponi og kviksølvaffald. Kviksølvaffaldet består af lysstofarmaturer, og affald til deponi udgøres af gipsplader, porcelæn mm. fra ombygningerne.

Der er fortsat et fald i CO2 udledningen pr. ansat, mens den samlede udledning af CO2 er steget med 4 ton eller 1,4 % i forhold til 2005.

I figuren nedenfor ses udviklingen i forbruget af vand, papir, varme og el fra 2000-2006. Bemærk, at figuren viser det korrigerede fjernvarmeforbrug, mens udviklingen af de andre forbrugsområder er beregnet ud fra det målte forbrug.

Taxakørsel

I 2005 begyndte vi at registrere vores taxaforbrug i EMAS-sammenhæng. I 2006 satte vi et mål om at reducere antallet af korte taxature, dvs. ture under 100 kr. Målet om at reducere de korte taxature er sat, fordi det er de ture, vi lettest kan erstatte med cykelture og offentlig transport. Resultatet af indsatsen i 2006 er, at det totale taxaforbrug er faldet i 2006 i forhold til 2005 trods flere ansatte, og andelen af korte taxature er faldet fra 27 % i 2005 til 25 % i 2006.

I tabellen nedenfor ses udviklingen på alle forbrugsområder.

Energiforbrug totalt^[39]

Vandforbrug totalt^[40]

Papirforbrug 1998-2006.

Affaldsmængder 1998-2005.

CO_2- emission, Miljøstyrelsen. 1998-2006

Miljøstyrelsens taxaforbrug 2005-2006

Årets besparelse

Grundet det højere forbrug af el og papir har der i år ikke været nogen samlet økonomisk besparelse som følge af miljøarbejdet. Der er en besparelse på varme, vand og taxa men det opvejes af et øget el- og papirforbrug.

Hvis elforbruget beregnes pr. ansat er der dog en væsentlig besparelse. Ved at blive mere effektive har vi sparet ca. 103.000 kr. på el^[48].

Besparelse hvis elforbruget opgøres pr. ansat:

Fodnoter

[1] Vedrører tab på debitorer

[2] Primært renteudgifter til SKB

[3] Det drejer sig om følgende:

• Mål 2. Fortsat implementering af Vandrammedirektivet, hvor opfyldelsen af en række delmål afhænger af EU proces. Det foreslås, at målepunkterne 2.b Arbejde med forskrifter for fastsættelse af miljømål og 2.f Publicering af grundvandsdirektiv udgår af resultatkontrakten.
• Mål 6. Fremdrift på klimaområdet, hvor størstedelen af delmålene er ikke opfyldt eller forsinkede, bl.a. fordi basisårssagen endnu ikke er afgjort. Som følge heraf udgår målepunkterne 6.c Fremlæggelse af handlingsplan for landbrug og klima, 6.d Afslutning af virkemiddelrapport, 6.e Forelæggelse af NAP 2 i Ø- og K-udvalg, 6.f Offentlig høring af NAP 2 og 6.g Fremsendelse til Kommissionen. Desuden ændres tidsplanen til ultimo 2006 for de øvrige målepunkter.
• Mål 7. Opfølgning på serviceeftersyn på Vandsektoren, hvor målopfyldelsen hindres af, at de politiske forhandlinger om vandsektoren ikke er afsluttede. Som følge heraf udgår hele målet af resultat- og direktørkontrakt.
• Mål 8. Digitalisering af arbejdsgange, da Miljøstyrelsen har besluttet at udskyde yderligere udvikling af digitale blanketter indtil eventuelle teknologiændringer på Virk.dk er afklarede.

[4] Et delmål om sagsbehandlingstider kan ikke opgøres automatisk pga. overgang til ændret registreringssystem i løbet af året.

[5] Under denne post er inkluderet interne statslige overførsler bl.a. vedr. bekæmpelsesmiddelafgiften

[6] Fortegnene på passivsiden er modsat dem, der ses i Navision Stat regnskabet, hvor passivernes fortegn vendes af regnskabstekniske grunde.

[7] Her indgår hensættelser vedr. afgivne tilsagn på 0,5 mio. kr. vedr. udviklingsprojekter vedr. vandforsyning og støjpartnerskaber, hvor der kan indgås forpligtelser for fremtidige finansår.

[8] Heri indgår igangværende arbejder for fremmed regning 11,6 mio. kr. Posten blev sidst reguleret ved udgangen af 2005. En ny regulering foretages pr. 1. april 2007. Tilsvarende gælder posten ”Igangværende arbejder” under kortfristede gældsposter (13,9 mio. kr.)

[9] Omkostningsbaseret

[10] Vedr. OSIS-sagen se regnskabsmæssig forklaring

[11] 2003-2006 regnskabstal, 2006 budget for personaleforbrug målt i ÅV

[12] Primokorrektionen består af to fejl ved åbningsbalancen for 2005. Den ene vedrører et beløb, hvor der blev hensat beløb til fraflytning af Miljøstyrelsens nuværende lejemål. Fejlagtigt blev beløbet afskrevet på åbningsbalancen i stedet for at blive hensat. Fejlen blev forsøgt rettet ved årsregnskabet for 2005, men her blev der gjort en ny fejl. Derfor korrigeres fejlen i regnskabet for 2006 med 4.239.842 kr. Den anden fejl vedrører en regulering vedr. anlæg på 215.860 kr. på åbningsbalancen, som nulstilles ved primokorrektion i årsregnskabet 2006.

[13] Overskud på miljørådgivning skyldes, at et IV-projekt i Ungarn blev gennemført i 2005, mens afregningen først fandt sted i 2006.

[14] Indtægterne på biocidgodkendelse modtages i begyndelsen af et godkendelsesforløb, hvorfor den store forskel på 2005 og 2006.

[15]Miljøstyrelsen har sammen med Rigsrevisionen opstillet et projektregnskab for OSIS projektet for perioden 2001 til og med juni 2006. Regnskabet dækket alle kendte omkostninger og indbetalinger i projektperioden. Se i øvrigt regnskabsmæssig forklaring for OSIS-sagen.

[16] Beløbet er primokorrigeret efter en regnskabsmæssig korrektion af forbruget fra 2004-05.

[17] Årets tilskud indeholder delvist tilskud fra 2005 på i alt 2.982.000 kr., som ikke har været indbetalt fra Nordisk Minister Råd (NMR) før 2006

[18] Pengene vil blive rekvireret hos NMR i foråret 2007.

[19] Mindreforbrug på 82.987 kr. vil blive returneret til Dansk Retur System, DRS i 2007.

[20] Beløb er opjusteret med 23.000 kr. i forbindelse med at projektet er afsluttet og resultatet for tidligere år endeligt opgjort. Overhead vil blive overført til Miljøstyrelsens drift i 2007.

[21] Overskud vil blive overført som overhead til Miljøstyrelsens almindelige drift i 2007.

[22] Resultatet fra tidligere år bliver successivt overført til Miljøstyrelsens almindelige drift

[23] Overskud relaterer sig til Miljøstyrelsens overhead fra 2005 og 2006.

[24] Beløbet er fejlkonteret og vil blive overført til Miljøstyrelsens almindelige drift primo 2007.

[25] Aktiviteten er fejlagtigt blevet konteret som tilskudsfinansieret aktivitet. Den vil i 2007 blive tilbageført til Miljøstyrelsens drift.

[26] Videreførselsbeløbet er korrigeret med merindtægt på 1,9 mio. kr. jf. note 8 i årsrapport 2005

[27] Beløbet videreføres til ansøgninger modtaget i 2006.

[28] Beløbet skal korrigeres for et resttilsagn på 0,9 mio. kr. til Informationscenter for miljø og sundhed, som skulle have været konteret på konto 23.21.01.65 Kemikaliehandlingsplanen, dette sker ved en primokorrektion.

[29] 3,5 mio. kr. af de overførte midler er ikke uforbrugte midler, men udestående tilsagn vedr. drift på underkonto 20.

[30] Videreførselsbeløbet er korrigeret for fejlkonteret indtægt på 9,4 mio. kr. vedr. 2005 jf. note 16 i årsrapport 2005

[31] Videreførselsbeløbet er korrigeret med 12,2 mio. kr. vedr. fejlkontering i 2003.

[32] 26,4 mio. kr. af de overførte midler er ikke uforbrugte midler, men udestående tilsagn vedr. kontrakter, som er konteret på en beholdningskonto.

[33] 35,5 mio. kr. af de overførte midler er ikke uforbrugte midler, men udestående tilsagn vedr. kontrakter, som er konteret på en beholdningskonto.

[34] 0,9 mio. kr. af de overførte midler er ikke uforbrugte midler, men udestående tilsagn vedr. kontrakter, som er konteret på en beholdningskonto.

[35] 21,7 mio. kr. af de overførte midler er ikke uforbrugte midler, men udestående tilsagn vedr. kontrakter, som er konteret på en beholdningskonto.

[36] Se note 26

[37] Se note 28

[38] Se note 29

[39] Forbruget for adresserne Strandgade 29, Strandgade 95 og Wilders Plads. Data fra Prags Boulevard (lager) indgår ikke i opgørelserne, da forbruget er ganske lille.

[40] Forbruget for adresserne Strandgade 29, Strandgade 95 og Wilders Plads. Data fra Prags Boulevard (lager) indgår ikke i opgørelserne, da forbruget er ganske lille.

[41] Baseret på ca 220 Årsværk placeret i Strandgade i 2004 og tidligere.

[42] Papirforbruget er incl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri.

[43] Inkl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri.

[44] Affald fra en ekstraordinær enkeltstående makulering af ”ikke-relevant” sagsmateriale efter sager overdraget til Rigsarkivet.

[45] Ekstraordinært høj mængde af brændbart affald grundet nednormering af stillinger og rydning af kontorer

[46] Data fra Energimærke 2005

[47] CO₂ beregningen for el er efter ønske foretaget med basis i emissionstal energinet.dk for det østlige Danmark for 2005. Tallet for 2006 skal efterfølgende korrigeres med 2006 tal, når disse er klar ultimo marts 2007.

[48] Dette er beregnet ud fra, at vi ville have brugt 528,08 MWh i 2006 hvis vi havde haft samme effektivitet som i 2005. Ved at blive mere energieffektive har vi sparet 60,87 MWh af en værdi på 1,71 kr. pr. kWh.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Maj 2007 • © Miljøstyrelsen.