Afprøvning af immunoassaymetode til bestemmelse afPAH-indhold i jord

1 Indledning

1.1 Baggrund

I de fleste fiskelejer langs øst- og vestkysten samt i de indre farvande er der foregået tjæring af fiskegarn og tovværk /1, 2/. Imprægnering af garn og tove er hovedsageligt udført i perioden fra starten af 1900-tallet og frem til 1960´erne. De mest almindelige tjæretyper til imprægnering af fiskegarn har været stenkulstjære, trætjære samt catechu. Stenkulstjære blev købt hos gasværkerne og er et produkt bestående af mere end 60% PAH-forbindelser (polyaromatiske cykliske hydrocarboner), mens trætjære er et produkt fremstillet ved tørdestillation af saft fra træer, ofte fyrretræer (finsk eller svensk trætjære), som hovedsagelig indeholder terpener (cykliske langkædede kulbrinter) og kun mindre mængder af PAH-forbindelser /1/. Catechu er fremstillet af indtørret plantesaft, og består primært af garvesyre og catechin uden PAH-forbindelser /2/. Efter tjæring blev garnene hængt til tørre på en række pæle (stejler – stejlepladser), eller spredt ud på frie strandarealer.

På disse imprægnerings-/stejlepladser konstateres der ofte væsentlige jordforureninger med tjærekomponenter. Ifølge /2/ er der pr. 2000 på landsplan lokaliseret 565 tjærepladser, hvoraf 155 findes i Nordjyllands Amt. Kortlægningen af tjærepladser i Nordjyllands Amt har medført, at ca. 77 pladser svarende til 297 matrikler er blevet kortlagt på Vidensniveau 1. Herudover er 65 pladser svarende til 461 matrikler kortlagt på Vidensniveau 2, mens kortlægning af 6 pladser er uopklarede og de resterende 7 pladser er udgåede fra kortlægning.

Erfaringerne fra undersøgelser af tjærepladser har vist, at der omkring tjæregryden kan findes tjæreklumper og koncentrationer langt over 1.000 mg/kg TS (sum af 7 MST PAH). På arealerne, hvor garnene har ligget til tørre, findes der koncentrationer op til et par hundrede mg/kg TS (sum af 7 MST PAH). Forureningen er typisk beliggende i den øverste halve til hele meter, og de højeste koncentrationer findes i de øverste 10 cm.

Da mange arealer er potentielt forurenede, er der behov for at minimere udgifterne til orienterende forureningsundersøgelser samt for at kunne udføre undersøgelserne hurtigere.

1.2 Formål

Formålet med projektet er at afklare, om sikkerheden ved anvendelse af immunoassaymetoden er tilstrækkelig til at den kan anvendes ved tekniske undersøgelser af forurenede grunde frem til Vidensniveau 2. Immunoassay ønskes anvendt som et screeningsværktøj, som kan supplere og erstatte flere (men ikke alle) akkrediterede analyser for PAH-forbindelser.

 



Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.