Afprøvning af immunoassaymetode til bestemmelse afPAH-indhold i jord

5 Finansiel analyse 2003

Siden opstarten af projektet i 2002 er der sket et væsentligt prisfald i analyseydelser, mens prisen for testkittet har holdt sig stabilt.

Som det ses af tabel 6.1, viser en ny finansiel analyse et ganske anderledes resultat i oktober 2003 end oktober 2000.

  Akkrediteret laboratorieanalyse Immunoassay
Styk. pris for analyse - 2003 400 380*
140 jordprøver 56.000 53.400
Køb af spektrofotometer* *   16.600**
Kontrol med akkrediterede laboratorieanalyse i 20% af prøverne   11.200
I alt. ekskl. Moms 56.000 81.200

* inkl. timeløn på 250 kr./time, hvor der kan analyseres 4 prøver/time

**Engangsbeløb - Leje af spektrofotometer er 1.700 kr./uge eller 16.600 kr. ved køb.

Tabel 5.1 Finansiel analyse ved anvendelse af immunoassay - 2003

Financial analysis of immunoassay - 2003

Prisen for immunoassay-metoden er omtrent den samme som for en akkrediteret laboratorieanalyse. Men inklusive kontrolanalyse er den samlede pris ved anvendelse af immunoassay som screeningsværktøj ca. 50% dyrere end ved anvendelse af akkrediterede laboratorieanalyser - der er altså ingen økonomisk fordel ved anvendelse af testkittet.  Tværtimod vil de nødvendige akkrediterede kontrolanalyser medføre en øget omkostning.

Da tillæg for en hasteanalyse, dvs.  med omgående levering typisk er 100 - 200 % af analyseprisen, vil anvendelse af et testkit kun kunne betale sig, hvis der er behov for en hurtig vurdering af forureningsniveauet, f.eks. i forbindelse med en afgravning.

 



Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.