|
Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006 4 Staten
I undersøgelsen af pesticidforbruget i 2006 blev der udsendt spørgeskemaer til alle ministerier. En kopi af det spørgeskema, som blev udsendt til staten, findes som bilag 3. Der er indkommet svar fra 83 statslige institutioner, fordelt på alle 19 ministerier undtagen Skatteministeriet, Statsministeriet og Udenrigsministeriet. Af de 16 ministerier, som har svaret, har 14 givet fyldestgørende svar, dvs. samlede besvarelser eller besvarelser fra hver enkelt styrelse/institution under ministeriet. De to ministerier, hvorfra der ikke er modtaget fyldestgørende svar, er Forsvarsministeriet (kun svar fra Det Danske Artilleriregiment i Varde) og Transport- og Energiministeriet (kun svar fra Banedanmark). Sammenligningen af det statslige forbrug fra år til år vanskeliggøres af de forskellige ministeriers meget varierende forbrug. Af de 83 svar er der 39 styrelser/institutioner, som har besvaret spørgeskemaet. De resterende har meddelt, at de ikke varetager driften af nogen arealer, eller at de ikke har anvendt pesticider og derfor ikke har udfyldt spørgeskemaet. Af de 39, som har besvaret spørgeskemaet, angiver 17 at have et forbrug. De statslige institutioner er meget divergerende i både størrelse af forbruget, men også i relation til hvilke typer af arealer, de driver. Det er primært de store arealforvaltere, der stadig har et forbrug, hvorimod ministerier, der kun forestår vedligehold af udendørsarealer omkring bygninger o.l., stort set har udfaset. Der er derfor ikke lavet en kvantitativ opgørelse af de svar, som blev givet i spørgeskemaerne, men der er udarbejdet et selvstændigt afsnit på baggrund af de svar, der er modtaget fra de respektive ministerier. Det skal dog bemærkes, at Forsvarskommandoen og DSB ikke har svaret på spørgeskemaet i 2006, og begge disse myndigheder havde et væsentligt forbrug på hhv. 311 og 124 kg aktivt stof ved sidste undersøgelse i 2002. Da Forsvarskommandoens forbrug udgjorde hele Forsvarsministeriets forbrug i 2002, kan der ikke laves en analyse af udviklingen i dette ministeriums forbrug frem til 2006. Omvendt har Forskningscenter Risø under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling svaret i 2006, men ikke i 2002. Forskningscenter Risø havde et forbrug på 130 kg aktivt stof på landbrugs- og forsøgsarealer i 2006. 4.1 Forbruget i statenTabel 23 viser statens angivne pesticidforbrug fordelt på ministerium og anlægstype. Forbruget er angivet til 3.772 kg aktivt stof i 2006. Trafikministeriet brugte 2.579 kg aktivt stof svarende til 68 % af statens samlede forbrug, hvilket skyldes driften af jernbanearealer i regi af Banedanmark. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde det næststørste forbrug med 785 kg aktivt stof svarende til 21 % af det samlede statslige forbrug. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling havde et forbrug på 352 kg svarende til 9 % af det statslige forbrug. Det skal bemærkes, at størstedelen af disse to ministeriers forbrug er anvendt på landbrugs- og forsøgsarealer, som ikke er omfattet af aftalen om udfasning inden år 2003. Miljøministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender havde alle et begrænset forbrug af pesticider i forhold til staten som helhed. Hvad angår Forsvarsministeriet, mangler der oplysninger fra Forsvarskommandoen, som i 2002 havde et væsentligt forbrug på 311 kg aktivt stof. Tabel 23. Pesticidforbrug i staten i 1995, 1999, 2002 og 2006 fordelt på ministerier og anlægstype. I tabel 24 er ministeriernes angivne pesticidforbrug i 2006 sammenlignet med det angivne forbrug i 1995, 1999 og 2002. Set over hele perioden er forbruget faldet 72 % fra 13.370 kg i 1995 til 3.772 kg i 2006. Siden sidste undersøgelse i 2002 er der sket en svag stigning i det angivne forbrug på 4 %. Det skyldes dels, at Banedanmark har haft et øget forbrug og dels at der har været anvendt flere pesticider på landbrugs- og forsøgsarealer, som er undtaget af aftalen, i 2006 i forhold til 2002. Fra 1999 til 2002 faldt det samlede forbrug fra 7.820 kg aktivt stof i 1999 til 3.617 kg aktivt stof i 2002 svarende til en reduktion på 54 %. Den tilsvarende reduktion fra 1995 til 1999 var på 42 %. De ministerier, der typisk ikke har noget større arealansvar, er nået langt med udfasningen og står for en meget lille andel af det statslige forbrug. Der er dog også markante reduktioner i forbruget blandt flere af de store arealforvaltere. Siden 2002 har Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet reduceret pesticidanvendelsen med 96 %. Ministeriets forbrug er siden 1995 reduceret fra 4.182 kg til kun 17 kg i 2006. Justitsministeriet havde også tidligere et stort forbrug og har nu udfaset pesticidanvendelsen helt. Der er tre ministerier, som har øget forbruget siden 2002. Transport- og Energiministeriet har øget forbruget med 22 %, selvom der kun er en styrelse, som har svaret i 2006 (Banedanmark). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har øget forbruget med 21 % i forhold til 1999. Til dette forbrug skal det bemærkes, at staten som nævnt forvalter en række landbrugs- og Tabel 24. Pesticidforbrug i staten i 2006 i kg aktivt stof fordelt på ministerier. forsøgsarealer, der ikke er omfattet af aftalen om udfasning. Hele forbruget under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på i alt 651 kg aktivt stof kan henføres til sådanne landbrugs- og forsøgsarealer, hvorimod driften af arealer omkring administrationsbygninger o.l. foregår uden anvendelse af pesticider. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling havde et forbrug som er 3½ gange højere end ved sidste undersøgelse i 2002, bl.a. fordi KVL har haft et væsentligt højere forbrug på landbrugs- og forsøgsarealer i 2006. Det skal dog nævnes, at en af årsagerne til det øgede forbrug er, at Forskningscenter Risø ikke svarede ved den sidste undersøgelse. De havde et forbrug på 130 kg i 2006. Ud af ministeriets samlede forbrug er de 91 % anvendt på landbrugs- og forsøgsarealer. De resterende 32 kg er anvendt omkring universitetsbygninger, på befæstede arealer, langs hegn m.m. Ved sidste undersøgelse i 2002 blev hele forbruget henført til landbrugs- og forsøgsarealer. Tabel 25 viser det samlede angivne pesticidforbrug i staten i 1995, 1999, 2002 og 2006 fordelt på pesticidtyper. Herbicidforbruget udgør den altovervejende andel af forbruget med 79 % (derudover er 19 % ikke specificeret på pesticidtype, men det må formodes, at en stor del af dette forbrug ligeledes har været herbicider). Der er sket en svag stigning i herbicidforbruget siden 2002 på 3 %, men for hele perioden 1995-2006 er forbruget faldet med 72 %. Fra 2002 til 2006 har den største reduktion i det specificerede forbrug kunnet konstateres ved insekticiderne, der er faldet med 92 % i denne periode. Insekticiderne og fungiciderne udgør tilsammen mindre end 2 % af det samlede specificerede forbrug. Tabel 25. Pesticidforbrug i staten i 1995, 1999, 2002 og 2006 fordelt på type.
Eftersom herbicider, jf. tabel 25, udgør langt den største del af det samlede pesticidforbrug i staten, foretages i det følgende kun specificering af aktivstoffer for herbicider, herunder hormonmidler. Tabel 26 viser herbicidforbruget i staten fordelt på aktivstoffer. Som i kommunerne og amterne domineres forbruget af glyphosat med 92 % af det samlede herbicidforbrug. Derudover benyttede ministerierne en række andre aktive stoffer, der hver udgjorde mindre end 1 % af forbruget. Forbruget af hormonmidlet MCPA samt pendimethalin er øget siden sidste undersøgelse, men stadig væsentligt lavere end i 1995. MCPA har hovedsaglig været anvendt på landbrugs- og forsøgsarealer, og en mindre mængde på jernbanearealer. Der er registreret et forbrug af flere forskellige typer af aktive stoffer i forhold til 2002, hvorimod diuron ikke har været anvendt i 2006. Alle de nye aktive stoffer, bortset fra fedtsyrer (hovedbestanddel nanonsyre, produktnavn Top Gun), har været anvendt på landbrugs- og forsøgsarealer. Top Gun har været anvendt på faste belægninger omkring et universitet. Tabel 26. Herbicidforbrug i staten fordelt på aktivt stof. Rangordningen er foretaget på grundlag af forbruget i 2006. Af statens samlede forbrug på 3.772 kg aktivt stof er 2.579 kg anvendt på jernbanearealer, 1.105 kg er anvendt på landbrugs- og forsøgsarealer og 29 kg er anvendt på forsvarets øvelsesarealer. Forbruget på jernbanearealer og visse af forsvarets arealer begrundes i særlige sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn, som det er formuleret i aftalen. Forbruget skal dog være reduceret til et minimum, og der skal arbejdes effektivt for at afvikle brugen af pesticider. Anvendelse af pesticider på landbrugs- og forsøgsarealer til forsknings-, udviklings- og afprøvningsopgaver er som nævnt tidligere undtaget af aftalen. Af de resterende 59 kg er de 23 kg anvendt til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, 4 kg på golfbaner, 3 kg ved parker og haveanlæg samt på en frøplantage/klonsamling, og 39 kg er anvendt på befæstede arealer, heraf 10 kg glyphosat. Der er således i staten et lille forbrug af glyphosat på befæstede arealer, selvom det ikke er tilladt efter revurderingen af dette aktivstof i 2000. 4.2 Ministeriernes besvarelserDe tre ministerier, som ikke har svaret, havde ikke noget forbrug i 2002 og indgår ikke i de efterfølgende beskrivelser af ministeriernes forbrug og status for udfasning. 4.2.1 FinansministerietUnder Finansministeriet er der indkommet én besvarelse fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. I undersøgelsen i 1995 og 1999 hørte Slots- og Ejendomsstyrelsen under hhv. Boligministeriet og By- og Boligministeriet. Slots- og Ejendomsstyrelsen forvalter slotte og historiske haver i hele landet, foruden de bygninger, der huser centraladministrationen i København og Nordsjælland. Styrelsens iværksatte handlingsplan sigtede mod et stop for anvendelse af pesticider inden år 2003. Dette er også lykkedes, for så vidt angår herbiciderne, idet Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2002-undersøgelsen angav at være herbicidfri fra 1. januar 2003. I 2006 havde Slots- og Ejendomsstyrelsen et mindre forbrug af fungicider og insekticider på 1 kg aktivt stof til bekæmpelse af svampesygdomme og skadedyr på roser og baljeplanter. Kontaktpersonen angiver, at de alternative bekæmpelsesmetoder, bl.a. biologisk bekæmpelse, ikke har været tilstrækkeligt effektive til at udfase forbruget helt. På spørgsmålet, om der er opstået nye problemer i relation til den pesticidfri drift, påpeger Slots- og Ejendomsstyrelsen problemer med et øget ukrudtstryk på belægninger samt indvandring af tokimbladet ukrudt på græsarealer. Til gengæld har man haft positive erfaringer med alternativ opbygning af grusarealer og nævner udviklingen af en ny grusbelægning som et positivt udbytte af forskningsaktiviteterne. 4.2.2 ForsvarsministerietDer er kun kommet et svar fra Forsvarsministeriet, fra Det Danske Artilleriregiment i Varde, som havde et forbrug på 36 kg aktivt stof i 2006. I 2002 indkom der svar fra Forsvarets Bygningstjeneste, Hjemmeværnskommandoen, Farvandsvæsenet og Forsvarskommandoen. Kun Forsvarskommandoen indrapporterede et forbrug. Dette forbrug var på i alt 311 kg aktivt stof. Da Forsvarskommandoen ikke har besvaret spørgeskemaet i 2006 undersøgelsen, kan der således ikke laves en analyse af udviklingen i ministeriets forbrug. 4.2.3 Indenrigs- og SundhedsministerietDer er kommet 18 svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. To har besvaret spørgeskemaet, Statens Seruminstitut og Statsamtet Århus. De resterende 16 institutioner har meddelt pr. brev eller e-mail, at de bor til leje, at arealerne forvaltes af Slots- og Ejendomsstyrelsen, eller at de ingen udearealer har. Statens Seruminstitut oplyser, at der er udfaset, og har heller ikke anført et forbrug, men skriver at arealtyperne løse belægninger, faste belægninger samt arealer med Kæmpe-bjørneklo er taget ud af udfasningen. Statsamtet Århus anfører at have udfaset pesticidforbruget, men har ikke besvaret de øvrige spørgsmål. 4.2.4 JustitsministerietFra Justitsministeriet er der kommet svar fra Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen og Kriminalforsorgen. Som ved sidste undersøgelse af statens pesticidforbrug i 2002, har Rigspolitichefen i et brev meddelt, at han ikke finder grundlag for at afsætte ressourcer til at indhente oplysninger fra politikredsene. Han oplyser, at der med virkning fra 1. januar 2000 er gennemført en total udfasning af pesticider på de arealer, som politiet administrerer, jf. Kundgørelse VIII nr. 3 af 9. februar 2000 om forbud mod anvendelse af kemiske plantebeskyttelsesmidler. Desuden meddeler Rigspolitichefen, at han set i lyset af det begrænsede forbrug af plantebeskyttelsesmidler i årene op til forbuddet ikke har fundet anledning til at indhente oplysninger fra politikredsene om eventuelle positive og negative erfaringer på området. På tilsvarende vis har Domstolsstyrelsen undladt at udsende spørgeskemaet til de enkelte domstole. Det samlede ikke-bebyggede areal, der administreres af domstolene udgør mindre end 1 ha fordelt på ca. 75 ejendomme. På baggrund af det beskedne areal, det registrerede forbrug for 1995 samt udmelding af en miljøpolitik for domstolene, skønnes det, at der ikke længere anvendes pesticider til driften af domstolenes arealer. I Domstolsstyrelsens miljøpolitik anmodes domstolene om at inddrage miljøhensyn i den daglige drift, ligesom det tilstræbes, at ikke-bebyggede arealer anlægges vedligeholdelsesfrit med beplantninger eller græs, der ikke kræver ukrudtsbekæmpelse. Kriminalforsorgen, der varetager driften af landets fængsler, har udfaset sit forbrug af pesticider siden sidste undersøgelse i 2002. Det nævnes dog, at der af sikkerhedsmæssige årsager fortsat anvendes pesticider omkring et sikkerhedshegn, men der er ikke angivet et forbrug i 2006. Kriminalforsorgen administrerer 2.531 ha landbrugsjord, der er fordelt på 1.239 ha ager, 181 ha eng, 820 ha skov, 141 hede samt 150 ha bortforpagtet jord. Udfasningen af pesticider på fængslernes landbrugsarealer er gennemført ved at omlægge produktionen til økologisk drift. Den øgede manuelle arbejdsindsats, der kræves ved økologisk jordbrug og pesticidfri drift generelt, håndteres ved pligtarbejde udført af de indsatte. Kriminalforsorgen nævner problemer med opformering af Alm. kvik og andet rodukrudt på landbrugsarealer samt ophobning af ukrudtsfrø i jorden. Desuden er der problemer med græs langs et sikkerhedshegn, hvor brænding eller mekanisk bekæmpelse ikke er mulig, da det ødelægger hegnet. 4.2.5 KirkeministerietKirkeministeriet oplyser, at det fremsendte spørgeskema ikke kan besvares, idet de data, der anmodes om, ikke er centralt registreret inden for Kirkeministeriets område, og derfor må indsamles fra de enkelte kirkegårde og præsteembeder rundt om i landet. Kirkeministeriet oplyser desuden, at det, jf. § 18, stk. 1, er fastsat i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt ikke må anvendes på folkekirkens kirkegårde. Til bekendtgørelsen knytter sig Kirkeministeriets vejledning nr. 12025 af 26. marts 1993, hvoraf det følger, at forbudet i bekendtgørelsens § 18, stk. 1, vedrører såvel kirkegårdsdigerne som kirkegården i øvrigt. Det fremgår af vejledningen, at Kirkeministeriet i øvrigt opfordrer til, at anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler på ejendomme tilhørende folkekirkens kirker og præsteembeder begrænses mest muligt. Kirkeministeriet har desuden udgivet diverse materialer om emnet. Som eksempel kan nævnes ”Vejledning om ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde” fra 2000. 4.2.6 KulturministerietDer er kommet svar fra 24 institutioner under Kulturministeriet, heraf har tolv helt eller delvist besvaret spørgeskemaet, og de resterende har meddelt, at de bor til leje, ikke har nogen udendørs arealer at vedligeholde, eller at disse forvaltes af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Af de institutioner, som har besvaret spørgeskemaet, oplyser tre at have et forbrug. De står dog for en beskeden anvendelse på tilsammen 2 kg aktivt stof. Alle tre har undtaget glyphosat fra udfasningen. To af institutionerne beskriver, at de anvender glyphosat på faste og løse belægninger, den tredje har ikke specificeret forbruget. En institution nævner problemer med anvendelse af ukrudtsbrændere på fredede arealer/møddingskuler, da disse ødelægges på grund af forandringer i jordstrukturen. Institutionen ønsker forskning og information om pleje af bevaringsværdige/fredede stensætninger og belægninger uden brug af pesticider eller brændere, og om hvordan man undgår tilgroning med græs. 4.2.7 MiljøministerietDer er indkommet en samlet besvarelse fra alle ti institutioner under Miljøministeriet, hvoraf de ni meddeler, at de ikke anvender pesticider. Miljøministeriets forbrug finder sted i regi af Skov- og Naturstyrelsen, hvis forbrug i 2006 er faldet væsentligt fra 427 kg aktivt stof i 2002 til kun 17 kg aktivt stof i 2006. Miljøministeriets forbrug udgør således under 1 procent af statens samlede forbrug i 2006. Skov- og Naturstyrelsens forbrug har primært været glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo (13 kg aktivt stof) på anlægstyperne skove og natur, §-3-arealer og på fredede arealer/ved fortidsminder. En lille mængde glyphosat (<1 kg aktivt stof) har været anvendt på frøplantager/klonsamlinger. Derudover har der været anvendt 3 kg af aktivstoffet procloraz (fungicid) på bortforpagtede golfbanearealer. I besvarelsen beskriver Miljøministeriet, at miljøministeren har indgået aftale med Dansk Golf Unions ca. 150 golfbaner om udfasning af pesticider. Delmålet er en reduktion på 75 % inden udgangen af 2008. Til gengæld for denne aftale tillader Miljøministeriet en begrænset brug af pesticider på greens og tee-steder på de af ministeriets arealer, der er bortforpagtet til golfbaneformål (Pt. er 9 golfbaner beliggende delvist på Miljøministeriets arealer). Der kan gives tilladelse til anvendelse af svampemidler og insektmidler på greens og tee-steder på ministeriets arealer. Tilladelse gives ved dispensation og kun ved konstateret behov. Miljøministeriet nævner følgende områder som problematiske for udfasningen af pesticider: Problemer med invasive arter, særligt Kæmpe-bjørneklo, Rynket rose, Glansbladet hæg, Japansk pileurt, Kæmpe-pileurt, Kanadisk gyldenris og Sildig gyldenris. Det nævnes, at Kæmpe-bjørneklo er vanskelig at bekæmpe mekanisk, når den først har fået et solidt fodfæste. Roundup Bio anvendes indledningsvis, hvorved den efterfølgende mekaniske indsats bliver praktisk mulig. I forbindelse med anlæg af skovkulturer og pleje af naturarealer beskrives de invasive arters udbredelse som meget vanskelig at standse. Derudover nævnes problemer med lus i Nordmannsgran (juletræer) samt den store brune snudebille ved genplantning med nåletræer. 4.2.8 Ministeriet for Familie- og ForbrugeranliggenderMinisteriet for Familie- og Forbrugeranliggender har sendt en samlet besvarelse. Svaret dækker departementet, Familiestyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Danmarks Fødevareforskning samt Fødevarestyrelsen. Det er udelukkende Fødevarestyrelsen, der har anvendt pesticider, hvorfor der ikke er fremsendt spørgeskemaer for de øvrige institutioner på ministerområdet. Af de tre fødevareregioner, har to anvendt en mindre mængde pesticider. Forbruget udgør i alt under 1 kg glyphosat. 4.2.9 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationDer er kommet svar fra Udlændingeservice (tidl. Udlændingestyrelsen), som ved sidste undersøgelse i 2002 havde et forbrug på 4 kg aktivt stof. Udlændingeservice oplyser, at Udlændingeservice hverken internt (domicilejendom) eller eksternt (driften af de danske asylcentre) benytter pesticider. Samtidig har Udlændingeservice forespurgt sin byggetekniske rådgiver FBE og daglige operatør Dansk Røde Kors om brugen af pesticider. Der er ingen, som benytter pesticider i dag. 4.2.10 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDer er indkommet svar fra fire institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Heraf har to udfaset, og Danmarks Jordbrugsforskning og Plantedirektoratet har et forbrug i forbindelse med landbrugs- og forsøgsarealer på hhv. 714 kg og 71 aktivt stof. De to institutioner har udfaset på alle andre arealer i relation til administrationsbygninger o.l. Danmarks Jordbrugsforskning og Plantedirektoratet har haft handlingsplaner, der knytter sig til aftalen om afvikling af plantebeskyttelsesmidler. Som tidligere nævnt fritager aftalen forsknings-, udviklings- og afprøvningsopgaver samt opgaver til fremme af metoder, der reducerer anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på ikke offentlige arealer. Ministeriet opfylder således hensigterne i aftalen om udfasningen af pesticider. 4.2.11 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingFra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er der indkommet besvarelser fra 10 universiteter samt Forskningscenter Risø under Universitets- og Bygningsstyrelsen. Heraf angiver de syv, at de har gennemført en total udfasning af pesticider. De øvrige universiteter og Forskningscenter Risø har haft en anvendelse af pesticider altovervejende i forbindelse med landbrugs- og forsøgsarealer (320 kg aktivt stof). Denne type arealer er som nævnt under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri undtaget fra aftalen om afvikling af plantebeskyttelsesmidler. Ved sidste undersøgelse i 2002 indkom der ikke svar fra Forskningscenter Risø. De havde i 2006 et forbrug på 130 kg aktivt stof på landbrugs- og forsøgsarealer. KVL havde et forbrug på 76 kg aktivt stof; dette forbrug er øget til 190 kg aktivt stof i 2006, ligeledes på landbrugs- og forsøgsarealer. Forbruget, der ikke knytter sig til landbrugs- og forsøgsarealer i 2006, udgør i alt 32 kg aktivt stof, heraf anvendes de 30 kg af et universitet på brolægninger, kantsten og på belægninger under busketter, hvor der ikke kan anvendes ukrudtsbrænder. Universitetet anvender primært (29 kg) et middel, hvor aktivstoffet er fedtsyrer (hovedsageligt nonansyre). 4.2.12 SocialministerietFra Socialministeriet er indkommet fem besvarelser. Departementet har udfaset anvendelsen af pesticider i 2003, og de øvrige institutioner meddeler, at de aldrig har anvendt pesticider eller ikke har arealer at vedligeholde. Departementet anvender ukrudtsbrænder og nævner ingen særlige problemer med den pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. 4.2.13 Transport- og EnergiministerietFra Transport- og Energiministeriet, tidligere Trafikministeriet, er der kun kommet en besvarelse. Denne besvarelse er fra Banedanmark, tidligere Banestyrelsen, hvis forbrug udgjorde 93 % af ministeriets samlede forbrug i 2002 og 91 % af det samlede forbrug i 1999. Som det fremgår af tabel 27 har Banedanmark i 2006 anvendt 2.579 kg aktivt stof, heraf 2.575 kg glyphosat og 4 kg af aktivstoffet MCPA med hormonvirkning mod tokimbladet ukrudt. Der er således sket en stigning i forbruget på 31 % siden sidste undersøgelse, og glyphosat er ligesom i 1995 ikke længere det eneste aktivstof, som anvendes. Banedanmarks forbrug af pesticider udgjorde 68 % af statens samlede registrerede forbrug i 2006. Banestyrelsens andel af Trafikministeriets forbrug i 1999 var 3.500 kg aktivt stof og i 2002 var den 1.960 kg aktivt stof, hvilket svarer til en reduktion på 44 % i løbet af en treårig periode Den stigende andel af det statslige forbrug skyldes til dels en reduktion af det samlede statslige forbrug i perioden 1995 til 2006, og dels stigningen i Banedanmarks forbrug siden 2002. Banedanmarks nedgang i forbruget siden 1995 skyldes bl.a. anvendelse af det nye pletsprøjteudstyr ”Weedeye” og en restriktiv sprøjteindsats. Ifølge Banedanmark kan det øgede forbrug i 2006 skyldes, at sprøjtningen dette år blev startet forholdsvis sent i forhold til tidligere år, hvilket medførte, at væksten var længere fremme og dermed krævede et større forbrug af bekæmpelsesmiddel. Tabel 27. Udviklingen i Banedanmarks (tidl. Banestyrelsen) forbrug af glyphosat fra 1999 til 2006.
Banedanmark forvalter størstedelen af de statsligt ejede jernbanearealer. Arealerne opdeles i tre typer: Sporstrækninger, sporbelagte rangerarealer og ikke-sporarealer. Banedanmarks handlingsplan om udfasning af pesticider omfatter forbud mod pesticidanvendelse på ikke-sporarealer fra 1. januar 1999 og nedsættelse af forbruget på sporarealer. På gennemgående spor begrundes en fortsat ukrudtsbekæmpelse med pesticider i sikkerhedsmæssige forhold. Ukrudtsvækst i sporene vil medføre ophobning af nedbrudte planterester, der kan hindre den nødvendige dræning med følgende risiko for nedsat sporstabilitet, sætningsskader og i værste fald afsporing af tog. På rangerarealer er behovet for ukrudtsbekæmpelse primært betinget af hensynet til personalets sikkerhed, idet ukrudt kan medføre snuble- og gliderisiko. Endvidere kan plantevæksten øge brandfaren i tørre perioder. For at nedbringe forbruget af pesticider på sporarealer har Banestyrelsen fået udviklet udstyr til pletbehandling baseret på WeedEye-teknologi. Teknologien kan ved hjælp af kamerateknik identificere ukrudt, således at sprøjtningen begrænses til de steder, hvor der findes ukrudt. Siden 2002 har WeedEye udvidet sin operationsradius til hovedstrækninger i hele landet, hvilket også var tilfældet i 2006. Banedanmark deltager i en international arbejdsgruppe under UIC, den internationale jernbaneorganisation. Hvad angår udvikling af forbrugsreducerende metoder er Danmark med udviklingen af ”WeedEye” i front. De internationale erfaringer går ud på, at et samspil mellem anlægs- og driftsmetoder er nødvendigt, og at pesticider næppe kan undværes i en permanent fremtidig bekæmpelsesstrategi. Ukrudtsbekæmpelse på sporarealer er af så speciel karakter, at den næppe vil kunne foretages uden brug af pesticider, heller ikke ved tilførsel af øgede ressourcer. Ændring af anlæg til mindre ukrudtsfølsomme opbygninger vil være stærkt ressourcekrævende, og selv strategier med hyppigere sporomlægninger med rensning af ballastlaget har så store konsekvenser for togdriften, at det formentlig ikke vil være samfundsmæssigt acceptabelt, ligesom en sådan beslutning først vil kræve omfattende sammenlignende undersøgelser af virkningerne på miljøet. Til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo uden for sporarealerne anvendes glyphosatmidler. Bekæmpelsen af Kæmpe-bjørneklo med glyphosat sker af hensyn til sikkerheden for banepersonalet, af hensyn til risikoen for jorderosion på skråninger og for at hindre planten i at brede sig i landskabet. En fortsat anvendelse af pesticider til dette formål er i overensstemmelse med Miljøministeriets undtagelse af bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo fra aftalen om udfasning. 4.2.14 UndervisningsministerietDer er kommet en samlet besvarelse fra Undervisningsministeriet, hvor det angives, at Undervisningsministeriet er lejer hos Slots- og Ejendomsstyrelsen og derfor ikke har ansvar for nogen udendørs arealer. SU-styrelsen er også lejer hos Slots- og Ejendomsstyrelsen. Cirius, som bor til leje på Fiolstræde 44, har ingen udendørs arealer. 4.2.15 Økonomi- og ErhvervsministerietØkonomi- og Erhvervsministeriet har sendt en samlet besvarelse. Ministeriet oplyser at: Finanstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, og Danmarks Statistik anvender ikke pesticider. Konkurrencestyrelsen har ikke udendørsarealer, hvor de står for pasningen. I stueetagen har Konkurrencestyrelsen fælles mødefaciliteter med Direktoratet for FødevareErhverv. Det er DFFE, der står for pasning af fliserne omkring bygningen. For Økonomi- og Erhvervsministeriets Departement og Patent- og Varemærkestyrelsen henvises til Slots- og Ejendomsstyrelsen, som står for pasning af udendørsarealerne. For Søfartsstyrelsen henvises til Nordea Ejendomme, som står for pasning af udendørsarealerne, hvor der ikke er indhentet supplerende oplysninger. Sikkerhedsstyrelsen har besvaret spørgeskemaet, hvor de angiver at 80-100 % af styrelsens arealer er udliciteret, og at der ikke indgår bestemmelser om anvendelsen af pesticider i kontrakterne.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||