Miljøprojekt, 1172 – Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning

Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning

Land	Ordning	År	Aftaler (varighed)	Areal (ha)	Del-ordning	Bredde	Placering	Etablering og Pasning	Kunst-gødning (+/-)	Pesticider (+/-)	Kompensation (+/-)
England	Countryside stewardship	1991	10 år	143.000 (2001)	Markrand	6	Markrand	Brak., årligt slæt	-	-	+
					Græsstribe	2	Markrand og vandløb	Udsås, slæt tilladt under etablering, herefter kun topning tilladt	-	-	+
					Insektvold	2	Mark	Som ovenfor	-	-	+
					vildtstriber (må ikke græsses)	4-12	Intensiv græsmark	Slæt eller græsning hvert 2-4 år	-	-	+
					Brakstriber	9-12		Brak, efter.etablering, årlig slåning	-	- (dog herbicid muligt efter aftale)	-
	Environmental stewardship	2006-		3.4 mio ha	”Entry level stewardship”	6		Skal følge beskrivelser for godt landmandskab			+
					”Organic entry level stewardship”	6	Økologisk græsmark	Som ovenfor			+
					“Higher level stewardship” -bevarelse -genopretning -oprettelse			Naturplan for hele bedriften			+
England (East Anglia og West Midlands)	Arable stewardship	1997-98	5-8 år	?	græsstriber	4-12	Mark	Brak., årligt slæt	-	-	+
					Insektvolde	2-3	Mark		-	-	+
					Såede vildtstriber	12	Mark	Såning, slæt kun under etablering	-	-	+
					Såede vildtstriber	4-12	Mark	Udsåning af diverse blandinger	-	-	+
					Bufferzone		Kornmark	Korn -høstes	+	Før 31/3 begr. till. bredbladet ukrudt	+
					Bufferzone		Kornmark	Korn -høstes	-	Do	+
		(Broads)	10 (5)	(17540)	Græsstribe	>6	vandløb	Græs udsås	Efter tilladelse	Efter tilladelse	+
		(Breckland)		(6700)	Vildtstribe	6 ell. 12	Mark				+
		(Southdowns)		(13405)	Bufferzone	6	Mark		begrænset	-	+
		(Clun)		(15412)		?	Mark				+
		(South Wessex Downs)		(20142)		6	Mark		+	+	+
		(South West Peak)				6	Mark				?
		(Cotswold hills)		(48240)		10-12					+
Wales	Tir Gofal	1992 -1999		55000	Brakstribe	4-12	Markrand	Græs udsås, slæt/1 år	-	-	+
					Brakstribe	4-12	Markrand	Brak med slæt/1-2år	-	- (evt pletbeh)	+
					Græsstribe/ insektvold	>4	Mark/rand	Udsås, slæt/ 1år	-	-	+
Skotland	Contryside premium scheme	1997			Græsstribe/ insektvold	1,5-6m	v. Korn, olie, protein afgr	Udsås, må slås 1ste år, ej græsning	-	- (tilladelse kan søges)	+
	Contryside premium scheme	1997			bufferzone	>6m	v. Korn, olie, protein afgr		- (undt. Ved foregående aftale)		+
	Rural stewardship scheme				Græsstribe/insektvold	1,5-6m	Markafgrøder		-	+	+
	Rural stewardship scheme				bufferzone	>6m	v. Korn, olie, protein afgr		- (undt v særlig tilladelse		+ øget støtte hvis N ikke anvendes
N. Irland	Environmentally Sensitive Areas Scheme		10 (5)	142902
	Countryside Management Scheme		10		Græsstribe	>2m	Helst v. hegn eller lignende. Mindst langs 2 sider af mark	Regenerering/ godkendt græsblanding	-	-	+
	Countryside Management Scheme				bufferzone	6-12	Mark	Normal dyrkning	Gødnings plan	Ej efter 15/3	+
Irland	Rural Environment Protection Scheme	1994, opdat. 2000		33% dyrket jord	Markrand	> 1.5	Markrand, del af bedriftsplan		-	- (dog pletbehandling af ukrudt tilldt)	+
Tyskland	FUL Programm	(Rheinland-Pfalz) 1994 -2006		613000m²		5, 6 ell 9	Markrand, korn	½ udsædsmængde, max 1 år brak	-	-	+
		(Brandenburg)	5			>8		?	begrænset	-	+ beløb afh af jordtype
		(Bayern)	1			3-5		?	-	-	+ afh af begrænsninger
		(Hessen)	1 ell 5			Hel parcel	Mark	½ udsædsmængde	-	-	+ størr v. 5 års kontrakt
		(Niedersachsen)-2006	5			3 -25 m	Blomsterbræmmer i markrand	Ej slæt af blomster bræmmer før 15 okt.	-	-	+ størr v. 5 års kontrakt
		(Nordrhein-Westph) -2006	1 eller 5				Blomsterbræmmer i markrand	½ udsædsmængde	+	-	+ højere uden N
		Saarland					Markrand
		(Schleswig-Holstein) -2006	5			6-10 evt hel parcel	Markrand, korn ell. raps		-	-	+
		(Sachsen) -2006	5			5-20	Markrand, korn		-	-
		(Thuringen)	1		Rand eller evt hel mark	5-10, evt hel mark	Markrand, korn		-	-
Schweiz	Semi-natural habitats on farmland			>2	Insektvold/ blomsterbræmme med mange blomster	>3	Korn, grønsager, frugt	Godkendt frøblanding af hjemmehørende arter	-	- (dog pletbeh mod ukrudt tilladt)	+ afh af kanton og ordning
	Integreret landbrug				Usprøjtet markrand	3-15	Hegn, ekstensivt græs ved markrand, korn raps, ærter	Som resten af marken	-
	Field margin scheme	(Valley zone) 59 ha i 1999			randstriber	3-12		Evt barjordsstribe			-
	Økologisk landbrug					3-15	Hegn, ekstensivt græs v Markrand, korn raps, ærter
Sverige	LBU programmet	2000-2006	= 2 år		Marker til slæt eller græsning					-	+
	Landsbygdsprogrammet	2007-2013,									Miljøerstatninger vil blive givet omtrent som før
	Skyddszoner	-2005	5 år	Min 0.1 ha	= buffer zoner	6-20 m	vandløb	Tidligst slæt 15/7. Slæt skal fjernes. Altenativt må der græsses. Græs med min 10% bælgplanter	-	-	+
	Gårdsstùdet	2005-		Min 0.05 ha	Buffer zoner	= 5 m	vandløb				Bufferzoner til vand indgår nu i den svenske hektarstøtte
Finland	Agri-environmental support scheme	95% af landbrugere, 1995-	5		Markrand	1	vandløb	Regenerering til flerårigt	-	-	+
		95% af landbrugere, 1995-			Bufferzone	3		Græsmarksblanding	-	-	+
		1030 kontrakter, 2030 ha			Bufferzone	>15		Etablering af flerårigt plante-samfund/ regenerering til flerårigt	-	-	+
Holland	Programma Beheer	(regionale)			Divers græsmarksrand
			6		Blomsterbræmme	1-5 (mindst 50 m)	markrand, græs	Efter 6 år mindst 20 hjemmehørende plantearter	-	+	+, kun 70% hvis mål om mindst 20 hhv 15 hjemmehørende arter ej nået
			6		Blomsterbræmme, eng	1-5 (mindst 50 m)	markrand, græs v. siv, buske, høj vegetation	Efter 6år mindst 15 hjemmehørende plantearter	-	+
			Rand må flyttes		Faunarand	3-12 (mindst 50 m)	Markrand, græs eller korn (ej majs)	Højest 2 slæt juli-midt aug	-	- (dog pletbehandlign af ukrudt tilldt	+
			6		Korn mark	>0,5 ha	Mark	Begrænset mekanisk ukrudts bekæmpelse, e 6 år mindst 20 hjemme hørende plantearter	-	- (dog pletbehandlign af ukrudt tilldt	+, kun 70% af dette hvis mål om 20 hjemmehørende arter ej nået
					Vild blomsterbræmme	3-12 (min 50 m)		begrænset mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Efter 6 år mindst 25 hjemmehørende plantearter	+	+	+, kun 70% af dette hvis mål om 25 hjemmehørende ater ej nået
	SBNL	Regional, 31 landbrugere			Conservation headland, vildtstribe, brak	>3-6			-	-
	div. regionale regler, generelt				Buffer zoner	3-12 m		Må ikke dyrke kartofler, sukkerroer eller løg	-	-
Østrig	OPUL	1995-2000	20	1419 brug	Brak						+
			5	> 2000 brug							+
			5	> 2000 brug							+
		2000-		5, 10, 20							+

Tabel 2. Skematisk opsummering af undersøgelser af markstriber (insektvolde, græsbælter og bræmmer med blomstrende urter).

Linjebeskrivelse	Organismer	Buffer- vegetation	Markstr.	Afgrøde	Effekter i bufferzonen	Effekter i marken	Udbytte / Økonomi	Land	Reference
2 nyetablerede insektvolde H 0,4 m B 1,5 m L 350 m	Edderkopper Løbebiller Rovbiller	Parceller med: Hundegræs Alm. Rajgræs Krybende Hvene Fløjlsgræs Div. blandinger Bar jord	10 ha & 40 ha	Vinterhvede	Første vinter efter etablering var tætheden af overvintrende prædatorer større i de græsdækkede dele af insektvoldene sammenholdt med bar jord og den egentlige mark.	Prædation på døde bladlus udlagt i marken var ikke signifikant større tæt på insektvoldene end længere fra.	Ikke undersøgt	? Sand-synligvis UK	(Thomas & Wratten 1988)
2 nyetablerede insektvolde H 0,3 m B 2,5 m L 150 m	Tæppespindere (Edderkopper) Hedeglansløbere (Løbebiller) Agerrovbiller (Rovbiller)	1:1:1 blanding af tuegræs: Alm. Hundegræs Engsvingel Engrottehale Bar jord	8,5 ha	Vårbyg	Første vinter efter etablering var tætheden af overvintrende prædatorer større i de græsdækkede dele af insektvoldene sammenholdt med bar jord og den egentlige mark. Tætheden var dog noget lavere i insektvoldene sammenhold med markkanterne.	Ikke undersøgt	Ikke undersøgt	S	(Chiverton 1989)
Nyetablerede insektvolde. Én vold pr. mark i tre marker. H 0,4 m B 1,5 m L 290-580 m Én af voldene blev undersøgt over 7 vintre (1987-88 og 1993-94)	Tæppespindere Jagtedderkopper Løbebiller Rovbiller	6-12 m parceller med: Hundegræs Alm. Rajgræs Krybende Hvene Fløjlsgræs Div. blandinger Bar jord	7-51 ha	Vinterhvede Vinterraps Foderærter Vårbyg	2. og 3. vinter efter etablering var tætheder af polyphage prædatorer ofte lige så store som i markkanten. Højere trætheder af prædatorer fandtes ofte under tuegræsserne alm. hundegræs og fløjlsgræs. Over 7 år forblev insektvolden en overvintringshabitat for løbebiller, og løbebillediversiteten steg over tid. Større andel af forårsformerende løbebiller over tid. Lavere andel af pioner-edderkopper over tid Tætheden af prædatorer var de sidste tre vintre større end i markkanterne. Alm. Hundegræs udkonkurrede Alm. Rajgræs.	Ikke undersøgt	Ikke undersøgt	UK	(MacLeod et al. 2004; Thomas, Wratten & Sotherton 1991; Thomas, Wratten & Sotherton 1992)
Én vold Alder ? H ? m B 4 m L ? m	Løbebiller	Hundegræs	27 ha	Vinterhvede	Ikke undersøgt	Insektvolden medførte en højere forekomst af forårsformerende arter målt i transekter op til 150 m ud fra volden sammenholdt med et parallelt løbende levende hegn.	Ikke undersøgt	UK	(Thomas, Goulson & Holland 2000ab)
Vinterundersøgelser: Fem 1-14 år gamle insektvolde. Sommerundersøg.: 22 insektvolde i forskellige aldre	Edderkopper Løbebiller Rovbiller Tæger Sommerfugle m fl. fuglefødetaxa	Ikke oplyst	Ikke oplyst	Ikke oplyst	For de fleste taxa var der ikke forskel i arthropodtætheder eller artsdiversitet mellem markkanter og insektvolde. Dog var den totale tæthed af fuglefødemner 28% lavere i insektvoldene end i markkanterne. Insektvolde tilbyder et velegnet vegetations-dække for ynglende fugle Insektvolde kan ikke erstatte velplejede markrande som bufferzoner for fugle, men de er et godt supplement.	Ikke undersøgt	Ikke undersøgt	UK	(Thomas, Goulson & Holland 2000b; Thomas, Goulson & Holland 2001)
Vegetationsanalyser af i alt 31 insektvolde som var 1-14 år gamle H ? B 2–6 m L 200-900 m	-	Hovedsageligt Hundegræs	Ikke oplyst	Ikke oplyst	Insektvolde opretholder over tid en vegetationsstruktur med en stor andel af tuegræs, som er egnet til polyphage prædatorer. Samtidig øges mængden af blomstrende planter gradvist. De ældste volde havde en diversitet som markranden.	Ukrudt fra insektvoldene gav ikke driftsmæssige gener.	Ikke undersøgt	UK	(Thomas et al. 2002)
Én nyetableret vold i én mark: H 0,5 m ´ B 2,5 m´ L 400 m	Tæppespindere Jagtedderkopper Løbebiller Rovbiller	Blandning af tuegræsserne: Hundegræs Fløjlsgræs	7,48 ha del af større mark	Vinterhvede	Insektvolde sået med alm. hundegræs og fløjlsgræs udgør velegnede overvintringshabitater for polyphage prædatorer med tætheder, der er på højde med traditionelle randzoner. 5 år efter etablering skete der dog et fald i prædatortætheden i insektvolden.	Polyphage prædatorer blev udelukket fra indhegnede småarealer i 4 afstande fra insektvold: 8, 33, 58 og 83 m. 34% flere bladlus ved bladlus-peak i indhegnede områder med færre polyphage præd. Større afstand fra insektvold medførte lavere prædation	Ikke undersøgt	UK	(Collins et al. 2002; Collins et al. 2003a)
To nyetablerede volde i én mark: H ? m B 2 m L 380 m	Tæppespindere Jagtedderkopper Løbebiller Rovbiller	18 m parceller med hhv: Draphavre Hundegræs Rød Svingel Alm. Kamgræs Naturlig vegetation	8,57 ha	Ikke oplyst	Jordprøver fra 1995-1997 viste at alm. hundegræs var den bedste overvintringshabitat for løbebiller og edderkopper. Flest rovbiller blev fundet i draphavre men antallet var ikke signifikant forsk. fra alm. hundegræs Der blev fundet 1614 prædatorer pr. m² i alm. hundegræs	Ikke undersøgt	Ikke undersøgt	UK	(Collins et al. 2003b)
Ikke oplyst	Sanklærke Gulspurv	Ikke oplyst ke nærmere beskrevet blev fanget i sstørre anskadetærskel hverken i merker	Ikke oplyst	Forskellige habitat-kategorier bl.a. kornmarker, rapsmarker og insektvolde.	Sanglærker have en høj præference for at fouragere på insektvolde.	Gulspurve havde en høj præference for at fouragere i korn.	Ikke undersøgt	UK	(Murray, Wilcox & Stoate 2002)
1800 m insektvolde undersøgt: B 2 - 2,5 m L < 500 m H ?	Dværgmus	Hundegræs og andre tuegræsser	Ikke oplyst	Ikke oplyst	Insektvolde udgjorde velegnede redesteder for dværgmus. Der blev fundet relativt flere reder i insektvoldene sammenholdt med markernes randzoner.	Ikke undersøgt	Ikke undersøgt	UK	(Bence, Stander & Griffiths 1999; Bence, Stander & Griffiths 2003)
Insektvolde (2 stk) & græsbælter (2 stk) B 1,5 m L 30-60 m H (insektvolde) 0,5 m	Løbebiller Rovbiller	Hundegræs	Ikke oplyst	Grøntsager	Ikke undersøgt	Prædatortætheden steg i marker med insektvolde. Der var ikke sammenhæng mellem prædatortæthed og prædation af flueæg udlagt i marken. Ved burforsøg vistes at intraguild-prædation (markjordløbere åd andre nyttige biller) og alternativt bytte (bladlus) reducerede prædationen af flueæg. Ingen oplysning om insektvolde medførte flere prædatorer sammenlignet med græsbælter.	Ikke undersøgt	British Columbia (Canada) Washington (USA)	(Prasad & Snyder 2006)
Fire bræmmer med blomstrende urter og en indbyrdes afstande på hhv. 12, 24 og 36 m. B 1,5 m L ca. 360 m Bræmmerne blev udlagt i en del af større mark.	Edderkopper Løbebiller Rovbiller	Kålarter Kløverarter Rejnfan Liden Burre Alm. Røllike Hvid Okseøje Slangehoved Kornblomst m. fl.	8 ha	Vinterbyg Vinterrug	Undersøgelser foretaget 2. og 3. år efter såning. Højere aktivitet i- og større tilstrømning af løbebiller (bl.a. markjordløbere) til- området med blomsterbræmmer. Èt år var den højeste aktivitet i bræmmerne. I bræmmerne var tætheden af overvintrende prædatorer mere end tre gange højere end i selve marken.	Undersøgelser foretaget 2. og 3. år efter såning. Ukrudtet spredtes ikke ind i marken. Højere aktivitet i- og større tilstrømning af løbebiller (bl.a. markjordløbere) til- området med blomsterbræmmer. I 1991 var den højeste aktivitet i kornet mellem ukrudtsstriberne. Der var signifikant negativ korrelation mellem løbebille-aktivitet og afstand til blomsterbræmmer. Hunner af løbebillearten bred metaljordløber fanget i områder med blomsterbræmmer var relativt større og tungere, hvilket indikerer bedre fødetilgængelighed. Optimalafstand mellem bræmmer var 24 m		CH	(Heitzmann, Lys & Nentwig 1992; Lys & Nentwig 1992; Lys & Nentwig 1994; Lys, Zimmermann & Nentwig 1994; Lys 1994; Zangger, Lys & Nentwig 1994)
To ét-årige og én tó- årig blomsterbræmme fordelt på to marker: B 1,5 m L 155-212 m	Edderkopper Løbebiller	Mix af 25 ukrudtsarter	1,8 ha	Raps Kartofler Vinterhvede	Den to år gamle ukrudtsstribe indeholdt flest edderkop- og løbebillearter, samt flest edderkopindivider. Ét-årige bræmmer indeholdt også flere arter sammenlignet med mark.	Markflade grænsende op til toårige bræmmer fik højere artsdiversitet sammenholdt med året før. Antal arter i mark var negativt korreleret med afstand til bræmmer det ene forsøgsår (op til 35% færre løbebillearter). Edderkopantallet faldt med øget afstand til bræmmer.	Ikke undersøgt	CH	(Frank 1997; Frank & Nentwig 1995)
En blomsterbræmme pr. mark i tre marker. Alder ? B 1,5 m L ? m	Skadedyr: Kornbladlus Kornbladbiller m.fl. Nyttedyr: Mariehøns Svirrefluer Edderkopper m.fl	25 blomstrende urtearter	0,4 - 6 ha	Vinterhvede	Ikke undersøgt	Skadedyrsangreb oversteg ikke den økonomiske skadetærskel, hverken i marker med eller uden bræmmer. Forekomst af kornbladbiller var større i marker uden blomsterbræmmer. Polyphage prædatorer og snyltehvepse blev fanget i større antal nær bræmmer.	Ikke undersøgt	CH	(Hausam-mann 1996a)
Én nyetableret blomsterbræmme pr. mark i to marker. B 1,5 – 3 m L ? m	Glansbiller Bladbiller Snudebiller	Mix af 30 én-, to- og flerårige arter bl.a. Gul Sennep Kornblomst Hvid Okseøje	1,6 - 1,7 ha	Raps Vinterhvede Kartofler Majs Græs	Flere potentielt skadevoldende arter blev observeret men kun i meget lave antal på nær glansbiller. Artsdiversiteten var højere i ukrudtsstriberne sammenhold med tilstødende mark. Ukrudtstriberne kunne i visse tilfælde forsyne skadedyrene med alternative fødekilder.	Blomsterbræmmer medførte ikke øget forekomst af skadelige arter.	Ikke undersøgt	CH	(Lethmayer, Nentwig & Frank 1997)
To-årig undersøgelse af 4 stk. 3-årige blomsterbræmmer B 3 m L 32 m Der blev benyttet barrierer omkring de relativt små forsøgsplot	Løbebiller	Hundegræs, Hvidkløver Blanding af blomstrende flerårige planter	1,4 ha	Majs	Behandlede data omfatter summen af efterårs- og forårsformerende arter, med den efterårsformerende Markjordløber som den dominerende art (betydning for forårsformerende arter fremgår desværre derfor ikke). Bufferstriber indeholder flere løbebiller end mark.	Blomsterbræmmer kan reducere negative inseksticideffekter på løbebilleforekomsten i tilstødende mark. Bræmmer øgede ikke løbebille-forekomsten i tilstødende usprøjtede mark.	Ikke undersøgt	Michigan (USA)	(Lee, Menalled & Landis 2001)

Tabel 3. Skematisk opsummering af undersøgelser af markrande og bufferzoner (under et randzoner).

Buffer-beskrivelse

Organismer

Hegnsvegetation

Rand-vegetation

Jordbrugs-praksis

Mark-størrelse

Afgrøde

Effekter i hegn/ vandløb/ omgivelser

Effekter i randzonen

Effekter i marken

Udbytte/ økonomi (+/-)

land

Reference

Randstribe, 6m bred, 3 år gammel. Tester 21 marker med og 21 uden randstriber

Fugle,
Bier,
Løbebiller
Tæppespindere
Andre edderkopper
Græshopper

Forskellig hegnsvegetation

Såede græsstriber flest domineret af alm. hundegræs og rød svingel. Dog nogle mere diverse randstriber (etableret fra frøblandinger) med bl.a. hvid okseøje og alm. røllike

Signifikant effekt af markstørrelse, Ingen effekt af N, ingen effekt af bedriftsstørrelse, ingen signifikant effekt af pesticider

a) lille,
b) mellem,
c) stor
-opdeling i lille, mellem eller åben landskabstype

Mange forskellige afgrøder

Positiv effekt af randstribe på flora –artsantal, flere bier,
flere græshopper,
flere jagtedderkopper,
ingen effekt på fugle, tæppespindere, løbebiller

flere bier,
flere græshopper i randstribe ved lille markstørrelse end ved mellem og stor markstørrelse,
flere jagtedderkopper i bufferstriber op til små marker,
ingen effekt på løbebiller

Flere gærdesmutter i små marker, Flere gulspurv i åbne landskaber,
Flere bier (især humlebier) inde i marken (op til 50m inde), Flere tæppespindere i små marker

(Marshall, West & Kleijn 2006)

Randstriber 6 eller 20m, såede, testet i 3år på 8 landbrug

Prædatorer
Parasitoider insekter egnet som agerhøne-føde

Kløvergræs
eller
Havre, hvid sennep og solsikke

Flere overvintrende prædatorer i kløvergræsstriber i det første år, flere snyltehvepse og flere indsekter egnede til agerhøne-føde i havre-sennep-solsikke randstriber, Sidst på vinteren 6-10 gange så meget vildt hvor der var såede randstriber

(Chiverton 1999)

Bufferzone, 6m, 6 år

springhaler

En sammen-ligning af konventionel drift med reduceret pesticidanvendelse

Konventionel drift førte til væsentligt nedsat antal springhaler og fuldstændigt tab af en enkelt art. I marker med bufferzoner (som ikke fik OP) var effekter af konventionel drift mindre drastiske

(Frampton 2002)

3 og 6 m bufferzone

Markflora

Vinterhvede, kartoffel, sukkerroe

Ved 0.5m/s 6% afdrift midt bred af vandløb v. 3m/s 25% samt 2% i vandløb, v5m/s 7% i vandløb

Væsentligt øget forekomst af vild markflora. 3m buffer nedsatte afdrift med 95%, v. 6m buffer ingen afdrift i vandløb,

(de Snoo 1999; de Snoo & de Wit 1998)

Usprøjtede og ugødede randstriber udsået eller brak

flora
fauna

Såede eller brak randstriber

Årlig slåning sammenlignet med ingen slåning

5m eller mere er nødvendig for at opnå optimal N-reduktion i omgivelser

Flora i sået og ikke-sået randstribe konvergerer over tid.
Artsdiversitet konvergerede over tid.
Slåning uden at fjerne græs nedsatte diversitet og gav mere græs i bufferstriberne

Foderværdi af rand lav sammenlignet med gødet græs, tørstofudbytte konvergerer over tid i sået og brak. Ukrudtsspredning især et problem første år fra brak rand –primært i de nærmeste 10 cm fra rand

UK?

(De-Cauwer et al. 2005)

Randstribe, brak, sået med simpel græsblanding, sammensat græsblanding uden urter eller sammensat græsblanding med urter i 2 år

Flora
Auchenorrhyncha (bl.a. cikader, bladlopper), Heteroptera (tæger)
Edderkopper
Rolevende biller (rovbiller og løebiller)

2 økologiske og to konventionelle marker

Auchenorrhyncha, Heteroptera og edderkoppers forekomst var signifikant korreleret med plantediversitet. Plantediversitet og -dække havde signifikant virkning på Auchenorrhyncha samfundet. I det andet år flest rovlevende biller I brakstribe.

Kompleks frøblanding nedsatte problemer med ukrudt og fremmede forekomst og diversitet af invertebrater. Blomstrende urter var væsentlige
Der var flere invertebrater i økologiske plots end I konventionelle, bortset fra billelarver.

(Asteraki et al. 2004)

Kontrolstribe, ung og gammel ugødet, usprøjtet randstribe. Forsøg i 3 år, kontrol 0 m bred, ung rand 3-10 m, og 3 meter bred, gammel rand hhv. 4, 6 og 3.5 m bred

Flora,
Fauna, mange arter bla. ørentviste, netvinger, blødvinger, mariehøns,
Løbebiller, svirrefluer

1m bred rand af græsser og urter, markvej, og bag denne en blanding af slåen, kløver, storkenæb, kurvblomster mm

Som i marken

12 cm ml rækkerne (normalt f området), 83-124 kg N i rug, 114-203 kg i hvede, Kontrol med 3-4-2 herbicidbehandlinger, 1-2-2 fungicidbehandling og 1-3-1 vækstregulering, ung stribe med 2-3-1, 1-2-2 og 1-3-1, gammel stribe med 1-1-1, 2-0-1 og 1-1-0

3 marker, ca 4 ha hver (luftfoto)

Vinterrug og vinterhvede

Beskyttelse af sjældne arter opnås ikke, men genrel højere artsrigdom opnås med agerrandstriber

47% dækningsgrad vegetation og 25 arter vs kontrol m 5% dækningsgrad og 12arter, ingen effekter på ørentviste, netvinger, blødvinger og mariehøns
Positiv effekt på løbebiller og svirrefluer. For løbebiller fremmes især arter, der favoriseres af tørrere og varmere forhold i den mere åbne rand

Markcenter med 3% segetalveg og 6 arter, positiv effekt for løbebiller op til 10m ind i marken, for svirrefluer op til 50m ind marken, op til 30m ind i marken nedsat skadedyrtryk af bladlus pga svirrefluer, guldøjer, løbebiller, rovbiller og edderkopper

op til 30m ind i marken nedsat skadedyrtryk af bladlus. Dog kun op til 15 m ved meget højt angreb det sidste år. Skadeydrstryk bragt under økonomisk skadetærskel af bufferstriber. Bedst effekt af gamle bufferstriber. Udbyttetab i rand på 30%

Raskin, 1994

Blomstrende markrande eller græsrande 1m * 10m lange

Flora
Skadedyr:Kålmøl
Nyttedyr: snyltehvepse, bla..Diadegma semiclausum

Alm rajgræs, Centaurea jacea, dild, boghvede, biblomme Lobularia maritima)

10 marker a 8 x 10 m

rosenkål

Dild og rajgræs gav færrest kålmøl æg og larver, boghvede og C. jacae flest. Flest D. semiclausum ved dild, men øget parasitering kunne ikke påvises på grund af for lille markstørrelse

(Winkler 2006)

0.5 m bred blomsterbræmme langs den ene side af kålmark-plots

Bladlus
Bladlusspecialister : Svirrefluer ,
Melanostoma fasciatum, Melangyna novozealandiae

Honningurt, Phacelia tanacetifolia

Plots 45 m ´ 17.5 m

Kål, Brassica

Ikke undersøgt

Signifikant reduktion i antal bladlus, ingen effekt på andre rapsskadedyr. Flest svirrefluer i behandlede plots i de nærmeste 1.5 m fra blomsterbræmme. Mange i 0.5 m afstand

New Zealand

(White et al. 1995)

0.5 m bred blomsterbræmme i 2 sider i halvdelen af markerne

Bladlusspecialister: Svirrefluer, Episyrphus balteatus, Metasyrhus corollae

Honningurt, Phacelia tanacetifolia

1992, 6 marker
1993, 3 +3 marker

vinterhvede

Ikke opgjort

flere voksne svirrefluer fanget i marken helt op til 180 m fra blomsterbræmme i 1992. Flere svirreflueæg op til 100m fra bræmme,

Et år signifikant effekt på bladlus

Bladlus nåede ikke økon. skadetærskel, så ej beregnet

(Hickman & Wratten 1996)

1.5 m brede blomsterbræmmer

25 arter, Hvid sennep, Sinapis alba, kornblomst Centaurea cyanus, Oenothera biennis, Leuchantemum vulgare etc.

vinterhvede

Tæthed af leddyr opgjort 3,6, 10 m fra rand. Det følgende år også i 25, 50 og 75m’s afstand. Lav bladlusforekomst, derfor ingen signifikant. Effekt. Signifikant færre kornbladbiller i marker med blomsterbræmmer, færrest nær bræmmen. Et år flere svirrefluer i behandlede marker i 6 og 75 m’s afstand

(Hausammann 1996)

Tabel 4. Skematisk gennemgang af randstrukturers betydning for fugle og andre højerestående dyr.

Art / gruppe	Randstruktur	Beskrivelse	Markstr.	Afgrøde	Dyrkningspraksis	Effekter i hegn, bufferzone og mark	Udbytte / Økonomi	Land	Reference
Gulspurv	Flerårig brak	25 m bred permanent brak langs hegn	25,9 ha fordelt på 3 marker			Gulspurve havde en markant positiv præference for braklægning. Der var en stærk signifikant sammenhæng mellem ungevægt og territorier hvor fourageringen omfattede brak	-		(Lille 1996)
Sanglærke Gulspurv Sangdrossel Fasan Rødhøne Brun hare	Selektivt sprøjtede 6 – 12 m randzoner. Levende hegn Grøfter Insektvolde Braklægning med vildfugle-blandinger	Randzoner: Ingen insekticider i de yderste 6 m i raps og bønner og 12 m i korn. I 6-meter zoner på ca. halvdelen af hver kornmark blev foretaget selektiv sprøjtning med ukrudtsmidler, som skånede mindre konkurrence-dygtigt to-kimbladet ukrudt og énårig rapgræs til fordel for dyrelivet. Levende hegn: Blev så vidt muligt kun klippet hvert andet år for at tillade bærsætning. Hvis muligt blev klipning foretaget om vinteren for at give fuglene øget fourageringsmuligheder. Grøfter blev oprenset skånsomt og i begrænset omfang. Markrande: Urteagtig vegetation langs markkanterne i min. 1 meters bredde blev tilladt. Slåning undgået undtagen hvis problemarter indfandt sig som f.eks. brombær. Braklægning: 20 meter bredde striber sået med vildfugleblandinger (baseret på korn og kål, suppleret med raps, hør, rødkløver m.m.) blev placeret langs markkanter eller i midten af større marker Insektvolde: Blev etableret på braklagte striber i midten af større marker.	Jordbrug på 330 ha, heraf 43 ha permanent græs og 28 ha skov. Forsøgsmæs-sigt blev større marker splittet op af braklagte striber, hvilket medførte dyrknings-enheder på gns. 8-10 ha.	Vinterhvede Vinterbyg Vinterraps Vinterbønner	Konventionel dyrkning af maskinstation. I forsøgsperioden blev der kun anvendt insekticider, hvis skadetærskler blev overskredet. Omhyggelige valg af sprøjtetidspunkter og materielmæssige tiltag blev foretaget for at undgå afdrift af gødning og sprøjtemidler til randzoner. Store markblokke med monokulturer blev undgået. Alm. prædatorer blev kontrolleret ved jagt i ynglesæsonen, og der blev fodret med hvede vinter og tidligt forår.	6-årig undersøgelse. I perioden 1992 – 98 steg antallet af ikke-jagtfugle 42 %. Nogle arter gik betydeligt frem f.eks. sangdrossel med 242 % Antallet af fasan-yngleterritorier steg fra 12,4/km² til 28,8/km² og antallet af fasanhøner steg fra 15,8/km² til 82,6/km². Antallet af rødhønepar steg fra 0,67 par/km² til 4,8 par/km². Antallet af harer steg fra 7,1/km² til 56,7/km² Sammenhold med andre tilgængelige habitater som markafgrøder, dyrkede randzoner og læhegn havde sanglærker og fasaner udpræget præference for udsået vildfuglevegetation på braklagte arealer. Antallet af lærkereder som kunne forbindes med tilstedeværelsen af braklagte arealer var i gennemsnit 67 % , selvom områderne kun udgjorde 8-10 % af det dyrkede areal.	De totale omkostninger for naturtiltag var £7,10 pr. ha (Totalt £2.103) i 1999.	UK	(Boatman & Bence 2000; Boatman & Stoate 2000)
Gulspurv	Levende hegn Grøfter Ekstensive randzoner m.m	Randzonerne blev beskrevet efter flg. kriterier: ± levende hegn ±træer ±grøfter ±vej Tilstødende afgrøde Driftsform m.m	9 jordbrug mellem 57 og 250 ha.	Vår- og vinterkorn Bælgfrugt Raps Kål Hørfrø Afgræsning Hø Ensilage	4 økologisk drevet 1 under øko-omlægning 4 konventionelle	Antallet af gulspurv-territorier var positivt korreleret til forekomsten af levende hegn (buskede hække - ikke rækker af træer eller enkeltstående buske), bevoksede grøfter og tilstødende brede græsbevoksede (og uplejede) randzoner. Forekomsten øgedes ligeledes ved tilstødende brak i omdrift. Reder blev anlagt i urteagtig vegetation i grøfter og i buskagtig vegetation i hegnene.	Ikke oplyst	UK	(Bradbury et al. 2000)
Solsort Bogfinke Sangdrossel Misteldrossel Gulspurv Sanglærke Skovspurv	Braklagt randzone Levende hegn Vinter-stubmarker	5360 m randzone på 2 og 6 m blev udtaget af produktion i 1998 og fik lov til at regenerere som naturlige græsbræmmer. Heraf lå 600 m langs en flod. Hegn blev kun klippet hvert 2. år og kun sen vinter. Stubmarker øgede frøædende fugles muligheder for at fouragerer om vinteren.	Jordbrug på 282 ha heraf 102 ha permanent græs og 14 ha skov.	Hvede Byg Rug Kartofler Lupiner Bønner	For at styrke biodiversiteten blev der dyrket flere forsk. afgrøder, heraf nogle vårafgrøder, hvilket tillod stubmarker om vinteren. Sprøjtning blev kun foretaget hvis skadetærskler blev overskredet. Supplerende mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Græsudlæg inkluderet i omdriften. Jordbehandling blev reduceret mest muligt på egnede marker. Udsædsmængderne af korn blev reduceret for at øge udbyttet af de enkelte aks.	I perioden 1997-2000 steg antallet af yngleterritorier for fugle med 43 % (fra 551-788) med det højeste antal målt til 952 i 1999. Antallet af arter var nogenlunde konstant alle år (ca. 70 arter). I alt blev observeret 96 arter. På forsøgsbruget var der fra 1997-1999 en klar fremgang i individantallet at arterne listet i 1. kolonne (21 – 600 %) og specielt de frøædende fugle gik frem (bl.a. bogfinke +64 %, gulspurv +83 % og skovspurv +600 % NB!: fra 1 – 6 individer). Den regionale udvikling viste også fremgange for de nævnte fuglearter, dog ikke i samme omfang (0 – 40 %).	Ikke oplyst	UK	(Chapple et al. 2002)
Dværgmus	Randstriber Insektvolde	1 m brede randstriber med flerårige græsser og urter langs tjørnehegn (9800 m) 2-2.5 m brede insektvolde a ca. 500 m med tueformende græsser (1800 m)	Ikke oplyst	Ikke oplyst	Ikke oplyst	Insektvolde med højt græs og urtevegetation betød egnede og foretrukne steder til redebygning. I randstriben var brombær og tjørn den foretrukne vegetation til redeplacering. Rederne var anbragt i 40 – 48 cm højde.	Ikke undersøgt	UK	(Bence, Stander & Griffiths 2003)
Gulspurv	Levende hegn Stubmarker Braklægning Randstriber Grøfter	Forskellige habitatparametre blev analyseret for deres indflydelse på gulspurves fordeling i levende hegn	Ikke oplyst	Ikke oplyst. Græsmarker og jordbearbejdede marker nævnes	Ikke nærmere oplyst	Tilstedeværelse af levende hegn, hegnshøjde samt tilstødende brakmarker og randstriber om vinteren var positivt korreleret med antallet af yngleterritorier om sommeren.	Ikke undersøgt	UK	(Whittingham et al. 2005)
Insektfugleføde typisk diverse biller, sommerfugle- og bladhvepse-larver etc.	Ekstensiv randzone på ét af to forsøgsbrug (Hampshire)	6-meter zone, men ikke nærmere beskrevet	Ikke oplyst. Undersøgelse på bedriftsniveau	Vinterhvede Vårbyg Vinterbyg Vinterraps Græsfrø Bønner	På Hampshire blev der i to forsøgsblokke brugt meget insekticid i et forsøg på at reducere insektmængden	Overordnet mere fugleføde i de yderste 6 m både i ekstensivt dyrket og konventionelt dyrket randzone (målinger 6 m og 100 m fra kant) . Øget insekticid-mængde medførte ikke altid lavere insektmængde. Raps og bønner indeholdt flest insekter og rod-afgrøderne kartofler og sukkerroer indeholdt færrest insekter.	Ikke undersøgt	UK	(Holland et al. 2006)