Miljøprojekt, 1172 – Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning – Bilag B: IGANGVÆRENDE RELEVANTE PROJEKTER I DANMARK

Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning

Bilag B: IGANGVÆRENDE RELEVANTE PROJEKTER I DANMARK

Projekter relateret til randzoneproblematikken:

Danmarks Jordbrugsforskning: Hvordan ser europæisk landbrug ud om 25 år?

Forskere ved DJF er med til at udarbejde modeller for, hvordan det europæiske landbrugsland kan komme til at se ud om 25 år. Modellerne skal bl.a. give politikerne et billede af, hvordan den fælles landbrugspolitik vil påvirke landdistrikterne.

Bruus et al.: Vurdering af omfang og effekt af afdrift af ukrudtsmidler til danske læhegn eksemplificeret ved metsulfuron. 2004-2007.

Pesticidforskningsprojekt

I projekterne ”Bærbærende buske og træer som indikatorer for biodiversitetsforandringer ved sprøjtemiddelafdrift. I og II” er det i kontrollerede felteksperimenter påvist, at minimidlet metsulfuron methyl påvirker produktionen af tjørnebær. Kontrollerede feltforsøg som disse kan imidlertid ikke umiddelbart beskrive konsekvenserne ved en afdrifthændelse. For det første er de gennemført som manipulerede forsøg, hvor sprøjtemidlet er sprøjtet direkte ind i hegnet med en rygsæksprøjte. Dernæst eksponeres hegnet ved afdrift fra mark fra overlappende sprøjtefaner og eventuelt fra flere sider. Endelig bruger mange landmænd reducerede doseringer i forhold til den af producenten angivne standarddose. Nærværende projekt har til formål at undersøge om og i hvilken grad bærbærende hegnstræer påvirkes af afdrift af metsulfuron methyl fra mark til hegn. Projektet vil endvidere vurdere konsekvensen af forskellige måder at forvalte sprøjtningen.

For at bestemme omfanget af afdrift må man kunne måle eller beregne, hvor stor en mængde sprøjtemiddel der rammer hegnet. Dette projekt vil måle sprøjtemiddelafsætningen i hegn efter en realistisk sprøjtning med flere overlappende sprøjtespor. Udfra disse data udvikles en model til at forudsige afsætningen under varierende betingelser. Efterfølgende skal denne model udnyttes til at beregne effekter af metsulfuronsprøjtning på flere hegnsarter. Effekten bestemmes på basis af den beregnede eksponering og den relation mellem sprøjtemiddelafsætning og effekt som er etableret gennem ”Bærbærende buske og træer som indikatorer for biodiversitetsforandringer ved sprøjtemiddelafdrift. II” samt i nærværende projekt for seljerøn og hyld.

Resultaterne af projektet vil kunne understøtte en vurdering af i hvilket omfang ukrudtsmiddelafdrift påvirker bærbærende hegnstræer. Hertil kommer en vurdering af om en ændring af sprøjtemiddelanvendelsen vil resultere i øget fødemængde for bærspisende organismer i hegn, specielt fugle, under danske vilkår. Vi vil fokusere på hvorledes variation af sprøjtedosering, dysetype, vejrtype og afstand fra markkant til hegn vil påvirke bærmængden. Projektet kan herigennem medvirke til at vurdere en eventuel gevinst ved administrativ regulering af sprøjtemiddelanvendelsen. Projektet består således af tre delforsøg: A: Vindafdrift af metsulfuron fra sprøjtespor hegn; B: Følsomheden af udvalgte hegnsarter overfor metsulfuron og C: Udbredelsen af bærbærende træer og buske i danske læhegn. Data fra disse forsøg kombineres i en række scenarieberegninger af effekten af metsulfuron på hegnsarter der producerer bær.

Strandberg et al.: Herbicidtolerante GM-afgrøder: Langtidseffekter af sprøjtestrategier på flora og fauna i mark og tilstødende biotoper. 2004-2007.

Pesticidforskningsprojekt

Dyrkning af genetisk modificerede afgrøder med tolerance over for glyphosat vil sandsynligvis ændre herbicidanvendelsen i dansk planteavl. Dermed vil forholdene for markens ukrudt og dyreliv kunne ændres, ligesom forholdene for flora og fauna i de omgivende markkanter vil kunne påvirkes som følge af sprøjteafdrift. I dette projekt vil vi derfor undersøge, hvorledes anvendelse af glyphosat i løbet af forsommeren i afgrøderne vinterraps og majs vil påvirke flora i mark og tilstødende hegn både på kort og langt sigt med deraf afledte effekter på faunaen. Foreløbige resultater fra bl.a. foderroer viser, at timingen af glyphosatsprøjtningerne er afgørende for ændringerne på kort sigt, idet sen glyphosatsprøjtning sammenlignet med konventionel sprøjtning kan gøre det muligt at forbedre forholdene for markens plante- og dyreliv i forsommeren i forhold til sprøjtestrategier med konventionelle herbicider. På længere sigt er det dog muligt, at ændringer i produktionen af ukrudtsfrø, som følge af glyphosat anvendt i GM-afgrøder, vil kunne påvirke ukrudtsfloraen både med hensyn til, hvilke arter der vil dominere og med hensyn til disses tæthed og biomasse med deraf afledte effekter på faunaen. For at belyse den samlede langsigtede effekt for flora og fauna i marken gennem hele sædskiftet og i markkanten i hegn benyttes modeller. Disse modeller integrerer den eksisterende viden om effekter som følge af glyphosatanvendelse i foråret, landbrugsmæssig erfaring og nye data fra dette projekt med henblik på at forudsige effekten på flora og fauna af forskellige sprøjtestrategier. Projektet vil således give viden om, hvorledes indførelsen af herbicidtolerante GM-afgrøder i sædskiftet, såvel på kort sigt (i sæsonen) som på langt sigt (over flere sædskifter), vil kunne påvirke antallet af plantearter og hvorledes disse vil udvikles over tid i såvel marken som tilstødende markkanter i hegn. Resultaterne vil blive sammenholdt med tilsvarende effekter som følge af dyrkning med konventionelle afgrøder. Projektet gennemføres således, at effekter på flora og fauna af forskellige strategier for glyphosatanvendelse kan vurderes i kombination med erfaringerne fra sociologiske undersøgelser af landmandens sprøjteadfærd. Et led i opstillingen af modelscenarier er deres sandsynlighed i forhold til den sociologiske undersøgelse. Hermed vil det være muligt at vurdere relevansen af de opstillede scenarier, der efterfølgende anvendes til at simulere langtidseffekterne. Med de samarbejdspartnere, der indgår i projektet, vil vi have mulighed for at kombinere landbrugsmæssig viden og forskningserfaring med erfaring i forskning i effekter på naturen i landbrugslandet. Samtidig vil vi sikre projektets samfundsmæssige relevans ved at undersøge, om der hos landmænd er den nødvendige opbakning til stede, for at det kan lykkes at realisere eventuelle naturmæssige gevinster i forbindelse med dyrkning af herbicidresistente afgrøder.

Strandberg et al.: Effekt af herbicider på planter i naturlige økosystemer: Hvordan kommer vi fra standardtest til naturlige habitater? 2006-2009. Pesticidforskningsprojekt

Det er velkendt, at herbicider kan påvirke de marknære omgivelser, dvs. hegn og markkanter. Der er imidlertid ikke mange undersøgelser af, om herbiciderne også har effekter længere væk fra marken. Dette aspekt er relevant bl.a. i relation til overholdelsen af EUs Habitatdirektiv og målet om at stoppe nedgangen i biodiversitet i 2010. De nuværende principper for godkendelse af herbicider bygger på simple, standardiserede test af afgrøde- og ukrudtsarter under væksthusforhold. Der er imidlertid mange forskelle mellem naturlige plantesamfund og enkeltplanter dyrket i væksthus.

Dette projekt undersøger betydningen af forskelle i eksponeringsform, arternes følsomhed over for herbicider, følsomheden af forskellige vækststadier, relevansen og følsomheden af forskellige mål for effekter af herbicider samt de komplekse interaktioner, der er i naturlige plantesamfund, for den enkelte arts følsomhed over for herbicider.

Målet er at kvantificere betydningen af de nævnte forhold, så vi bliver i stand til at vurdere, om naturlige plantesamfund i tilstrækkelig grad er beskyttet af de nuværende godkendelsesprocedurer, eller om nogle af de undersøgte forskelle mellem væksthusforhold og naturlige plantesamfund bør indgå i godkendelsesproceduren i fremtiden.

I projektet anvendes eksisterende data for effekter af herbicider på afgrøder, ukrudtsarter og vilde plantearter til at undersøge, om de plantearter, der forekommer i naturområder uden for markerne, er mere følsomme, end de arter, der for nuværende indgår i standardtests i forbindelse med godkendelse af sprøjtemidler. Analysen bruges også til at udvælge arter, der skal indgå i den øvrige del af projektet. For at belyse forskellene i eksponering mellem væksthus og naturlige plantesamfund, undersøger vi, om planter, der udsættes for herbicider via afdrift fra marksprøjtning, reagerer anderledes, end tilsvarende planter, der udsættes for de samme herbiciddoseringer ved direkte sprøjtning. Desuden sammenligner vi effekterne af sprøjtning på planter af forskellig størrelse og ser på, om vækst og reproduktion er lige følsomme mål for effekten. De nævnte undersøgelser foregår alle under kontrollerede forhold. For at belyse betydningen af konkurrence med andre planter, planteædende dyr, klima mv. for planters følsomhed over for herbicider følger vi desuden udviklingen af afmærkede enkeltplanter i et etableret plantesamfund, som udsættes for forskellige doseringer af herbicid og kvælstof.

Andersen et al. The role of Organic Farms as refugia for biodiversity (REFUGIA). 2006-2010. FØJO-projekt.

Økologisk jordbrug anses generelt for at have en positiv effekt på biodiversitet og andre landskabelige værdier. Gennem de sidste ti år er der imidlertid sket betydelige ændringer indenfor økologisk jordbrug og økologiske avlere omfatter i dag såvel den traditionelle holistiske økolog som økologen, der driver gården efter økonomisk optimering. I samme tidsrum er der også sket forbedringer af afgrøder og driftsmetoder, der har resulteret i effektive økologiske driftsformer som ofte kan sidestilles med konventionel landbrugsdrift. Økologisk jordbrug i dagens Danmark rummer derfor stor variation. I nærværende projekt undersøges effekten af økologisk jordbrug med varierende driftsintensitet på naturen med henblik på at belyse i hvilket omfang økologisk jordbrug fungerer som refugium for biodiversitet.

Det overordnede spørgsmål besvares ved at undersøge:

1) Strukturen, diversiteten og intensiteten af økologiske brug og de tre faktorers rolle for multi-funktionaliteten i Danmark. I forbindelse med disse undersøgelser udvikles nye teknikker til ud fra fly- og satellitfotos at undersøge forskellen i biodiversiteten på økologiske og konventionelle marker, og dermed økologisk jordbrugs rolle som refugium for biodiversitet (WP 2).

2) Ukrudt-insekt fødekæder i to afgrøder i økologiske marker, der dyrkes hhv. ekstensivt og intensivt. Resultaterne sammenholdes med eksisterende data fra tilsvarende konventionelle afgrøder. Undersøgelsen vil vise om der er mere ukrudt og mere ukrudts-baseret føde tilgængelig for markens dyreliv i en økologisk dyrket afgrøde sammenlignet med en konventionel. (WP 3)

3) Mængden af ukrudtsfrø, der produceres i hegn og markkanter på hhv. økologiske og konventionelle brug. Data vil belyse, i hvilket omfang allerede dokumenterede forskelle i plantediversitet mellem hegn på økologiske og konventionelle brug afspejles i blomstringsperiodens længde og i de ukrudtsfrø, der er tilgængelige for dyrelivet. (WP 4)

4) Den genetiske diversitet og populationsstrukturen hos en række vilde arter i agerlandet på økologiske brug for derigennem at belyse betydningen af økologiske brug som refugium for arter og som genetisk ressource. Det antages at habitater i hegn, markkanter og økologiske marker fungerer som ’øer’ og ’korridorer’ for den vilde flora og fauna og at brugen af pesticider i konventionelt jordbrug forårsager hyppige og gentagne lokale episoder af uddøen og rekolonisering for ukrudt og insekter, hvorved fugle og små pattedyr, der lever af disse indirekte påvirkes. Effekten på den genetiske struktur varierer sandsynligvis afhængig af arten og dens spredningspotentiale. Projektet fokusere på følgende tre arter: agerhøne (Perdix perdix), løbebillen (Pterostichus spp.) og markmus (Microtus agrestis), der varierer med hensyn til spredningspotentiale. (WP 5 og 6)

5) Indvirkningen af økologiske brug på indholdet af den vilde flora og fauna i landskabet ved at skabe et sæt model-landskabskonfigurationer. Dette udføres ved at benytte informationerne fra WP2 om graden af dyrknings-intensivitet i øko-brugene og deres fordeling samt fra WP3-6 om arternes økologi, genetiske mønster og arts-diversitet. Modellering vil benyttes til at syntetisere denne information og skabe et sæt index, der beskriver de økologiske brugs evne til at understøtte en række arter i den vilde flora og fauna. Resultatet bliver et index for den vilde flora og fauna for landskabet (landscape wildlife index, LWI), der vil have potentialet til at kunne benyttes af interessegrupper til at bestemme, hvilke scenarier der vil give et optimalt vildtpotentiale set fra deres synsvinkel. Fra en faunistisk synsvinkel vil indexet også være en effektiv måde til at måle ”naturkvalitet” ved at gøre det muligt at komme med et direkte estimat for hvor meget økologiske brug bidrager til værdien af landskabet for en række agerlands-arter. På denne måde kan en økologisk landmand vurdere hvilken påvirkning han som individ har på biodiversiteten via de valg han tager med hensyn til intensiteten hvormed han driver sin bedrift (WP7).