| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Omkostningseffektive tiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer

Sammenfatning og konklusioner

• Klimastrategien og baggrund for virkemiddelanalysen
• Danmarks udledning af klimagasser og klimamankoen 2008-12
• Den hidtidige indsats
• Reduktionspotentialer uden for det kvotebelagte område
• Beskrivelse af andre undersøgte virkemidler uden for de kvotebelagte sektorer
• Teknologiudvikling og langsigtede reduktionsmuligheder / behov
• Klimahensyn i planer, programmer og beslutninger

Klimastrategien og baggrund for virkemiddelanalysen

Denne rapport beskriver status for overvejelser om potentialet for og omkostningerne ved at reducere udledningen af drivhusgasser uden for den kvoteomfattede sektor. I forbindelse med udarbejdelsen af den nationale energistrategi kan der fremkomme yderligere omkostningseffektive, indenlandske tiltag.

Gennemførsel af en omkostningseffektiv indsats for at opfylde den danske reduktionsforpligtelse afhænger af valget af virkemidler – herunder anvendelse af EU’s kvotesystem og fleksible mekanismer (JI/CDM kreditter).

I forbindelse med klimastrategien blev der gennemført en samfundsøkonomisk vurdering af en lang række teknologisk mulige indenlandske tiltag til reduktion af drivhusgasudledningen. Analyserne viste, at de forholdsvis få indenlandske tiltag, der er relativt billige og samtidig har et betydeligt potentiale, primært ligger inden for de energiintensive brancher, herunder særligt el-produktion. Disse sektorer er i dag i vidt omfang omfattet af EU’s kvotedirektiv. Årsagen til, at de billigste reduktionsmuligheder findes i disse sektorer er blandt andet, at de traditionelt har været undtaget eller pålagt lempelige afgifter, mens de ikke-kvoteomfattede sektorer (først og fremmest transport og husholdningernes energiforbrug) har været pålagt høje CO₂- og energiafgifter. Landbrugets drivhusgasemissioner har ikke været reguleret, men her har især vandmiljøplanernes regulering af kvælstofforbruget indirekte medført en reduktion i sektorens lattergasudslip.

Klimastrategien indeholder dog ikke en udtømmende kortlægning af mulige nationale virkemidler til nedbringelse af de danske udledninger af klimagasser. Derfor har Miljøstyrelsen foretaget en fornyet screening af reduktionspotentialet i nye omkostningseffektive nationale tiltag, der kan medvirke til at lukke den danske klimamanko i 2008-12 uden for de kvotebelagte sektorer. Til vurdering af tiltagenes omkostningseffektivitet er anvendt et pejlemærke på 180 kr./ton CO₂-ækv. baseret på en forventet fremtidig kvotepris på 150 kr./ton. Pejlemærket repræsenterer en afskæringspris for nye indenlandske tiltag uden for det kvotebelagte område.

De sektorer, som er undersøgt er: transportsektoren, landbrugssektoren, skovbruget, affaldssektoren og industrigasserne samt den ikke kvotebelagte del af energisektoren og industrien, herunder energiproduktion på anlæg mindre end 20 MW indfyret effekt, mindre industrivirksomheder og husholdningernes energiforbrug. Der er undersøgt over 30 forskellige virkemidler i denne rapport.

Danmarks udledning af klimagasser og klimamankoen 2008-12

Fremskrivningen, der lå til grund for rapporten til EU Kommissionen i juni 2005 om påviselige fremskridt er opdateret i forbindelse med Danmarks nationale allokeringsplan for perioden 2008-12. De primære ændringer er:

• Der er indgået en politisk aftale om den fremtidige energispareindsats (svarende til en reduktion på ca. 2 mio. tons CO₂ ækv. pr. år)
• Der er foretaget opdatering af off-shore-sektorens fremskrivning (en nedjustering med ca. 1 mio. tons CO₂ ækv. pr. år)
• Der er udarbejdet en opdateret samlet energifremskrivning, hvor blandt andet ovenstående inddrages, og som baserer sig på nye energiprisfremskrivninger fra det Internationale Energi Agentur (fra november 2006) og nye CO₂ -kvoteprisforudsætninger.

Fremskrivningen er en ”business-as-usual”-fremskrivning, der omfatter initiativer, som allerede er vedtaget. Den nye fremskrivning fremgår af DMU (2006) og Energistyrelsen 2006b) og er sammenfattet i Tabel 1. Det ses, at uden yderligere virkemidler ventes Danmarks samlede drivhusgasudledning i gennemsnit at ligge på ca. 68 mio. tons CO2-ækvivalenter pr. år i 2008-12.

Danmark har valgt at benytte muligheden for i det danske Kyoto-regnskab at indregne CO2 optag i marker og skove, der eksisterede før 1990 i medfør af Kyoto Protokollens artikel 3.4. Dette skønnes at reducere klimamankoen med ca. 2 mio. t/år i perioden 2008-12. Herudover er der et bidrag fra skove, der er plantet efter 1990 på knap 0,3 mio. t/år, som også regnes med i Kyoto regnskabet. Samlet forventes de såkaldte sinks således at bidrage med ca. 2,3 mio. t/år i 2008-12.

Tabel 1: Udvikling i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser 1990 – 2010 i mio. tons CO₂-ækv.

¹ Basisåret for CO₂, metan og lattergas er 1990. I overensstemmelse med Kyoto-protokollen er 1995 valgt som basisår for industrigasserne.

² Her udledning af CO₂ opgjort under Kyoto-protokollen, idet optag af CO₂ skal opgøres som kreditter under protokollens art. 3.3 og 3.4.

³ Reduktionsmålet på 54,8 mio. tons/år er uden korrektion for forventet kompensation på 1 mio. t/år for den særlige danske basisårsproblematik.

⁴Foreløbige tal for 2005 afrapporteret til EU 15 januar 2007.

Figur 1 viser fordelingen på de forskellige økonomiske sektorer. Det ses, at energisektoren er langt den største udleder af drivhusgasser, efterfulgt af transport og jordbrug^[1]. En stor del af energisektoren er omfattet af kvotesystemet, hvis reduktionsmuligheder ikke er i fokus i indeværende rapport.

Figur 1: Drivhusgasudledningen fordelt på de økonomiske sektorer i 2004 incl. de enkelte sektorers energiforbrug

Tabel 2 viser opdelingen i de forventede fremtidige drivhusgasemissioner på kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer. Det fremgår, at de kvotebelagte sektorer forventes at stå for 44 % af de samlede udledninger, inden yderligere tiltag er implementeret, mens de ikke-kvotebelagte står for 56 %.

De ikke-kvotebelagte sektorer omfatter sektorerne jordbrug, affald, industrigasser, transport samt den ikke-kvotebelagte del af energisektoren og industrien. Den ikke-kvotebelagte energisektor udgøres af energiproducerende anlæg under 20 MW, herunder husholdningernes centralvarmeanlæg.

Tabel 2: Danmarks drivhusgasemissioner fordelt på kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer, mio. tons CO2 ækvivalenter

Transportsektoren er den største drivhusgasudleder i den ikke-kvotebelagte sektor. Transportsektorens udledninger består primært af CO₂. Udledningerne stammer hovedsagligt fra afbrænding af brændstoffer fra køretøjer i vejtransportsektoren, idet international skibs- og flytrafik ikke er reguleret af Kyoto protokollen.

Efter transportsektoren følger jordbrug. Langt størstedelen af sektorens udledninger er metan og lattergas, som dannes ved køernes fordøjelse, under gødningshåndteringen samt ved kvælstofomsætningen i marken. CO₂ udledes i forbindelse med maskiners energiforbrug, men optages også i vegetationen, f.eks. i forbindelse med træernes vækst.

Affaldssektorens bidrag til emissionen af drivhusgasser består primært af metan fra nedbrydning af organisk affald samt fra deponeringsanlæg. Den sidste sektor som ikke er kvotebelagt, er industrigasser. Industrigasserne omfatter HFC’er, PFC’er og SF₆, og anvendes bl.a. som kølemidler.

Den hidtidige indsats

Figur 2 viser den hidtidige samt den forventede fremtidige udvikling i emissionerne af drivhusgasser. Samlet er drivhusgasudledningen faldet svagt siden 1990 og frem til i dag.

Figur 2: Den samlede hidtidige og forventede udvikling i udledningen af drivhusgasser i perioden 1990-2030 fordelt på sektorer, indeks 1990=100.

Transportsektorens udledninger har dog været støt stigende, og denne udvikling forventes også at fortsætte fremover. Der er blevet gennemført flere virkemidler, som har betydet, at væksten i CO₂-udledningen er blevet mindre kraftig, end hvis disse virkemidler ikke var blevet gennemført. Især EU’s frivillige aftale med bilindustrien, den grønne ejerafgift og øgede afgifter på brændstoffer vurderes at have haft en væsentlig betydning.

På trods af, at der i jordbrugssektoren ikke har været gennemført nogle virkemidler, hvor det primære formål har været at nedsætte udledningen af drivhusgasser, har sektorens udledninger siden 1990 alligevel været faldende. Dette skyldes først og fremmest implementeringen af vandmiljøplanerne, som har påvirket jordbrugets lattergasemission gennem en øget kvælstofudnyttelse af husdyrgødningen, hvorved forbruget af handelsgødning er blevet mindsket.

Jordbrugets produktion af energiafgrøder og anden biomasse har endvidere

bidraget til at fortrænge brugen af fossile brændsler i energisektoren.

I affaldssektoren har tidligere tilskud til gasopsamlingsanlæg haft en betydelig effekt på metanemissionerne fra lossepladser. Herudover har kommunernes pligt til at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding medført, at mængden af organisk affald til deponering, og dermed potentialet for metandannelse, er faldet betydeligt.

Der har i årenes løb været megen fokus på energisektorens energiforbrug, og dermed indirekte sektorens CO₂-udledning. Tidligere har blandt andet indførslen af energi- og CO₂-afgifter, som følge af Energi 21 og Energi 2000, påvirket sektorens drivhusgasudledning.

Siden 2001 er der gennemført en række yderligere initiativer, som har haft betydning for de danske drivhusgasudledninger. Det drejer sig bl.a. om beslutningen om at opføre to nye havvindmølleparker i forbindelse med energiforliget af marts 2004 og energispareaftalen af 10. juni 2005. Målet i planen er at reducere det årlige danske energiforbrug med 7,5 PJ frem til år 2013. Målet skal indfries ved at net- og distributionsselskaberne inden for elektricitet, naturgas, fjernvarme og olie skal levere væsentlig flere energibesparelser. Som led heri er der indført  et markedsorienteret system med målstyring via specifikke besparelsesforpligtelser, og der er udviklet metoder til opgørelse af besparelserne. Samtidig er reduktion af energiforbruget til opvarmning et væsentligt indsatsområde.. Hertil kommer implementeringen af EU’s kvotesystem, som via kvotepriser og energiprisstigninger har ført til at fald i energiforbruget.

Samlet set er det vurderet, at den hidtidige indsats (målt fra 1990) har betydet, at de danske drivhusgasemissioner er faldet med ca. 27,6 mio. tons CO₂ –ækv./år i forhold til, hvad de ellers ville have været uden reduktionstiltag.

Reduktionspotentialer uden for det kvotebelagte område

Mængden af omkostningseffektive tiltag uden for de kvotebelagte sektorer forventes at være relativt begrænset. Det skal dog understreges, at det ikke har været muligt inden for tidsrammen at undersøge alle tiltag, og det kan ikke udelukkes, at der er andre omkostningseffektive reduktionsmuligheder, som ikke er beskrevet i denne rapport. Effekten af energispareplanen på 0,5 mio. tons uden for det kvotebelagte område er indregnet i den nye fremskrivning, og er derfor ikke medregnet her.

En liste over mulige omkostningseffektive tiltag, som det samtidig er realistisk at nå at gennemføre med den angivne effekt i 2008-12 er vist i Tabel 3.

Tabel 3: Reduktionspotentiale, samfundsøkonomiske omkostninger og statsfinansielle konsekvenser ved udvalgte indenlandske tiltag

¹⁾ Omkostningsskøn er baseret på 2005 priser på olie og gas.

²⁾ Optimering af gamle pladser koster samfundet –80 kr./tons og etablering af nye koster under 120 kr./tons CO2 ækv.

Afhængig af de valgte instrumenter skønnes de statsfinansielle omkostninger ved en samlet gennemførsel af tiltag, der giver en reduktion på 1,3 mio. t/år at beløbe sig til 251-851 mio. kr. frem til 2012.

Listen over nye mulige tiltag, som vil kunne bidrage med ca. 1,3 mio. t/år er nærmere beskrevet neden for. De omfatter fremme af energieffektive varmepumper, forbedring af rammevilkår for biogas, CO₂ reduktioner i ikke-kvotebelagt erhverv, reduktion af metan fra gasmotorer, yderligere udnyttelse af lossepladsgas og dokumentation for effekten af ændret kvægfodring.

Fremme af energieffektive varmepumper

Husholdningernes olieforbrug er ikke omfattet af kvoteordningen. Udskiftning af oliefyr med eldrevne varmepumper kan resultere i en reduktion af CO₂-udslippet uden for de kvoteomfattede sektorer på skønnet 0,15 mio. tons CO₂-ækv./år i perioden 2008-12. En kombination af flere forskellige virkemidler kan øge udbredelsen af varmepumper, herunder typegodkendelse, energimærkning, øget information og tilskudskampagner. På længere sigt kan effekten blive større.

Forbedring af rammevilkår for biogas

For biogas var det forventet, at der ville blive bygget 40 nye anlæg med de afregningsvilkår, som blev aftalt i energiforliget fra 2004. Men udbygningen er mere eller mindre gået i stå. Den gældende politiske aftale og lovgivning fastsætter elafregningsvilkår for biogasanlæg, som tages i brug frem til udgangen af 2008. Omkostningerne er hidtil finansieret via PSO-ordningen.

For at fremme udbygningen vurderes der at være behov for blandt andet at fastlægge forbedrede økonomiske rammevilkår. Herunder kan følgende overvejes: a) Ophævelse af 2008 fristen for opnåelse af de nu gældende afregningsvilkår for nye biogasanlæg. b) Elafregningen på 40 øre/kWh, der i dag opnås efter 10 års drift, øges c) Kompensationsmekanismer i forhold til affalds- og gyllehåndtering, lugtreduktion og bedre gødningsudnyttelse, d) Miljøgodkendelsen strammes op, så der sikres effektive lugthindringsforanstaltninger ved lokalisering af nye biogasanlæg.

Alt i alt vurderes der at være mulighed for at reducere drivhusudledningen med ca. 0,15 mio. t/år i gennemsnit 2008-12.

Reduktion af metan fra gasmotorer

Energisektorens emissioner af metan og lattergas er ikke omfattet af kvoteordningen i dag, da denne indtil nu kun dækker CO₂. De naturgasfyrede kraftvarmeværker udleder metan fra gasmotorer. Det er muligt at installere efterforbrænding på disse, som vil kunne fjerne mindst 90 % af metanemissionen fra værkerne og desuden minimere anlæggenes miljøbelastning fra CO, VOC og formaldehyd. Tiltaget vurderes at have et reduktionspotentiale på op til 0,2 mio. t/år i 2008-12.

Tiltaget er ikke privatøkonomisk rentabelt, medmindre der gives et tilskud eller andet incitament. Flere optioner for gennemførsel af tiltaget har været undersøgt. Det administrativt mest enkle vil dog være at ændre bekendtgørelsen om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid mv. fra motorer og turbiner i kombination med et tilskud til installering af efterforbrænding.

Yderligere udnyttelse af lossepladsgas

Målet for den danske affaldsstrategi har været at stabilisere de samlede affaldsmængder, at øge genanvendelsen af affald og at nedbringe deponeringen af affald mest muligt. Det betyder bl.a., at alt forbrændingsegnet affald skal anvises til forbrænding. Hermed er mængden af organisk affald til deponering og dermed metandannelsen på deponeringsanlæggene faldet væsentligt. Størstedelen af det ikke-genanvendelige affald forbrændes med energiudnyttelse. Der er dog stadigt et vist potentiale for at reducere metanudledningen fra eksisterende deponeringsanlæg.

Det er estimeret, at etablering af yderligere 9 lossepladsgasanlæg i Danmark og optimering af 6 eksisterende anlæg med størst potentiale for øge gas udnyttelsen samlet vil kunne reducere drivhusgasudledningerne med 0,06 mio. t/år i 2008-12. For at opnå dette vil det være nødvendigt med en tilskudsordning til prøvepumpninger på nye anlæg og til optimering af eksisterende.

Dokumentation for effekten af ændret kvægfodring

Siden 1990 er fodersammensætningen til kvæg ændret, hvilket har mindsket køernes metan udledning. Reduktionen er estimeret til ca. 0,1 mio. tons/år i perioden 1991-2001. For at kunne regne dette med i Kyoto-regnskabet er der imidlertid behov for yderligere dokumentation i form af litteraturstudier og modelsimuleringer. Det er vurderet, at det vil koste knap 1 mio. kr. at tilvejebringe denne dokumentation. Tiltaget vil samtidig medvirke til en øget viden om fodersammensætningens betydning for husdyrenes fordøjelsessystem og dermed effekt på metan udslippet.

Energibesparelser i bygninger

En målrettet indsats for at sikre yderligere realisering af omkostningseffektive energibesparelser i eksisterende bygninger vurderes at kunne give en CO₂ reduktion uden for kvoten på 0,06 mio. tons/år. Der er i regeringens nationale energiudspil foreslået afsat 20 mio. kr. årligt i 2007-10 og 5-10 mio. kr. årligt derefter til målrettede kampagner m.v.

CO2-reduktioner i ikke-kvotebelagt erhverv

Øgede incitamenter til CO2-reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor vurderes at kunne bidrage med reduktioner i drivhusgasudledninger på ca. 0,6 mio. tons pr. år allerede i 2008-12. Indsatsen kan ske gennem enten 1) en pulje til målrettede tilskud til virksomhederne på 200 mio. kr./år i perioden 2007-9 eller 2) en afgiftsomlægning. Afhængig af tilskudspuljens/afgiftsomlægningens størrelse, kan der være behov for supplerende virkemidler for at nå de 0,6 mio. tons.

Beskrivelse af andre undersøgte virkemidler uden for de kvotebelagte sektorer

Der er endvidere overvejet en række yderligere tiltag. Fælles for disse er, at de med de skønnede kvotepriser ikke vurderes rentable, eller at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for deres effekt til, at de vil kunne implementeres på kort sigt:

• Styrket fokus på landbrugets drivhusgasudslip
• Omlægning af bilafgifterne i mere CO₂-venlig retning
• Øget brug af biobrændstoffer
• Indførsel af biocover ifm. nedlukning af gamle lossepladser
• Øget anvendelse af vedvarende energi

Disse yderligere reduktionsmuligheder i de ikke-kvotebelagte sektorer er beskrevet i det følgende.

Landbrug

Der kan peges på følgende konkrete yderligere tiltag, som kan få effekt på landbrugets drivhusgasudledninger på længere sigt:

1. Evt. klimaeffekt af implementering af vandrammedirektivet i Danmark. Da de konkrete tiltag, der vil skulle iværksættes, ikke er besluttet, er det usikkert, hvilken betydning dette vil have for landbrugets drivhusgasudslip.

2. Evt. klimaeffekt af den nye godkendelsesordning for husdyrbrug. Beregninger foretaget af Danmarks Jordbrugsforskning af klimaeffekten af nye reduktionskrav for ammoniak, krav om overdækning af gyllebeholdere og krav om øget fodereffektivitet har dog foreløbig vist, at den nye husdyrlov kun har en meget lille og usikker effekt på drivhusgasudslippet.

3. Øget viden. I takt med at energisektorens emissioner falder, kommer landbruget fremadrettet til at udgøre en stigende andel af de samlede emissioner, hvis ikke der gøres en ekstra indsats. Mange af de klimavirkemidler, som er mulige inden for landbruget (i forhold til reduktion af metan og lattergas fra husdyrproduktion og gødningshåndtering), er ikke tilstrækkeligt velbelyst rent teknisk og økonomisk. Klimaeffektive tiltag bør samtænkes og ske som en del af kommende miljøpolitiske initiativer i landbruget. Herudover vil en styrket forsknings- og udviklingsindsats kunne medvirke til at begrænse landbrugets drivhusgasudslip på længere sigt. Der blev i 2006 afsat 32,8 mio. til ny viden om klima, jordbrug og miljø under regeringens fødevareforskningsprogram.

Analysebehov på landbrugsområdet omfatter bl.a.: Yderligere analyser af effekten af ændret kvægfodring, metanoxidation fra gyllelagre, effekten af lufttæt overdækning af gødningslagre, forbedring af beregningsmetoderne herunder forskellen på lattergasemission fra handels- og husdyrgødning, forskning i nitrifikationshæmmere og bioteknologier, der kan mindske klimapåvirkningen, mv. Desuden er der brug for en styrket forskning i kulstofbindingen i danske landbrugsjorde samt i udnyttelsen af landbrugsafgrøder og restprodukter til energiformål.

Transport:

Inden for transportsektoren er der foretaget en fornyet screening af virkemidler. Potentialerne for omkostningseffektive CO₂-reduktioner er ringe bortset fra ændret bilbeskatning. Miljøstyrelsen har gennemført et projekt, der analyserer scenarier for provenuneutral omlægning af bilafgifterne i mere miljøvenlig retning. Resultaterne viser, at der kan opnås en samfundsøkonomisk gevinst og en usikker CO₂-besparelse på 0,04-0,7 mio. tons/år ved at indføre kørselsafgifter (road pricing), der differentieres mellem kørsel i land og by. Dette tiltag vil dog kræve en vidtgående afgiftsomlægning og CO₂-effekten heraf vil være relativt begrænset på kort sigt.

I det nationale energiudspil fra januar 2007 har regeringen sat det mål, at andelen af biobrændstof til transport øges til 10 pct. i 2020. Regeringen er parat til at fastsætte delmål tidligere end 2020, forudsat at der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier. For at understøtte målsætningen om øget anvendelse af biobrændstoffer til transport, er det hensigten at styrke den allerede vedtagne indsats, hvor regeringen tidligere har afsat ekstra 200 mio. kr. til udvikling af 2. generations bioethanol frem til 2010. Det skal således sikres, at der inden 2010 kan etableres forsøgsanlæg i fuld skala i Danmark. Der er desuden afsat i alt 60 mio. kr. i perioden 2007-2009 til en forsøgsordning med anvendelse af biodiesel i afgrænsede ”flåder” af køretøjer fx i kollektiv transport eller den offentlige sektor.

Affald:

For at undersøge mulighederne for at opnå yderligere reduktioner i metanemissionen fra danske såvel som udenlandske lossepladser, har Miljøministeriet sammen med private parter i affaldssektoren støttet et projekt under EU’s LIFE program. LIFE ansøgning på godt 4 mio. kr. til projektet: ”BIOCOVER Reduction of Greenhouse Gas Emissions from Landfills by Use of Engineered Biocovers” blev i efteråret 2005 godkendt af Kommissionen. Projektet vil muligvis kunne reducere metanudledningen fra danske lossepladser med yderligere 0,2-0,3 mio. tons CO₂-ækv. til omkostninger væsentligt under pejlemærket, hvis de forventede resultater kan påvises, og der indføres et krav om denne form for overdækning i Danmark. Projektet vil dog ikke være færdigt før i 2008, og før kan effekten ikke dokumenteres.

Energi:

Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler – kul olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi.

Regeringen vil sikre et virkningsfuldt sæt af markedsbaserede initiativer, der i takt med udviklingen af ny teknologi skal øge andelen af vedvarende energi og fortrænge de fossile brændsler. Andelen af vedvarende energi forøges til mindst 30 pct. af energiforbruget i 2025.

I forlængelse af oplægget til visionær dansk energipolitik vil regeringen i foråret 2007 udarbejde konkrete oplæg om, hvordan denne udvikling gennemføres, og hvordan det sikres, at virkemidlerne til reduktion af de ikke-kvotebelagte sektorers udledning i 2008-12 samlet set kommer til at bidrage med mindst 1,3 mio. tons/år i 2008-12.

Industrigasser:

Danmark har vedtaget en bekendtgørelse om udfasning af visse industrigasser i 2006 og 2007. Denne er mere vidtgående end Kommissionens forordning om de industrielle drivhusgasser, men Danmark har fået lov at beholde de danske særregler indtil 2012. Det betyder, at stigningen i udslippet af drivhusgasser kan stabiliseres i Danmark.

Teknologiudvikling og langsigtede reduktionsmuligheder / behov

Indsatsen mod klimaforandringer indebærer at anvendelsen af de fossile brændstoffer gradvist udfases i løbet af de næste årtier. EU’s miljøministre har tilkendegivet, at der i de globale forhandlinger om reduktionsforpligtelser efter 2012 skal arbejdes for, at industrilandene i forhold til 1990 reducerer udledningerne med 15-30 % i 2020 og 60-80 % i 2050. For at udfasningen skal kunne gennemføres, kræver det udvikling af både eksisterende og nye teknologier og samtidig en større udbredelse af vedvarende energi.

De mere langsigtede teknologiudviklingsmuligheder på klimaområdet indgår som et centralt element i regeringens redegørelse for fremme af miljøeffektiv teknologi, såvel som i opfølgningen på energistrategien. Derfor er disse muligheder ikke behandlet nærmere i denne rapport.

Regeringen har i forbindelse med udmøntningen af midlerne fra globaliseringsfonden besluttet at oprette et nyt energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP), der erstatter det eksisterende Energiforskningsprogram. Programmet vil særligt fokusere på demonstration af energiteknologi i større skala. I forbindelse med det energipolitiske udspil ’En visionær dansk energipolitik’ har regeringen endvidere besluttet at fordoble de offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi, så der fra 2010 samlet afsættes 1 mia. kr. årligt til dette område.

Klimahensyn i planer, programmer og beslutninger

Udover de virkemidler, der har en direkte klimaeffekt, hvor omkostninger kan kvantificeres, er der en række andre  i overvejende grad frivillige virkemidler, der indirekte kan bidrage til at reducere klimabelastningen, men hvor effekterne og dermed omkostninger vanskeligt lader sig kvantificere. Det drejer sig f.eks. om

1. Klimavurderinger af lovforslag, planer og programmer

2. Klima i lokal agenda 21 planer; og

3. Information om reduktionsmuligheder til udvalgte målgrupper.

Set i lyset af behovet for en langsigtet tilpasning kan det overvejes at igangsætte disse virkemidler, så en bredere kreds af aktører involveres i at bidrage til klimaindsatsen på kortere og på længere sigt. Virkemidlerne stemmer endvidere overens med det bredere sæt af klimaforpligtelser i klimakonventionen og Kyotoprotokollen.

Regeringen har som led heri besluttet at igangsætte en kampagne,”Et ton mindre”-kampagnen, som  gennemføres i 2007 og 2008. Den formidler hvordan den enkelte dansker gennem daglige valg kan mindske sit CO₂-udslip, og hvor meget det nytter, og hvordan.

Fodnoter

^[1] Jordbrug dækker her landbrugs- og skovbrugssektoren.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.