|
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2007 Bekæmpelsesmiddelstatistik 2006- Salg 2004, 2005 og 2006: Behandlingshyppighed 2006IndholdsfortegnelseSalg af bekæmpelsesmidler 2004, 2005 og 2006 Landbrugets pesticidanvendelse 1 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere 2 Pesticidsalg og behandlingshyppighed Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål, 2006 Teoretisk behandlede arealer i 2006 efter aktivstoffer og hovedafgrøder Standarddoseringer for 2006 (ny metode) Bilag 1 Den solgte mængde pesticider i 2006 Bilag 2 Størrelsen af behandlede arealer for de enkelte aktivstoffer Bilag 3 Standarddoseringer for 2006 Salg af bekæmpelsesmidler 2004, 2005 og 2006I loven om kemiske stoffer og produkter er det i bilag 1 anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske stoffer og produkter drejer det sig om følgende bekæmpelsesmidler: 1. Plantebeskyttelsesmidler Bestemt til følgende formål:
2. Biocidmidler Af de i loven nævnte grupper er følgende godkendte p.t.
De statistiske oplysninger vedrører salg af bekæmpelsesmidler i 2004-2006. Anvendelsesgrupperne fra Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler har dannet grundlaget for inddelingen. Hver af disse anvendelsesgrupper udgør en enhed, for hvilken der er givet oplysninger om den mængdemæssige omsætning. Omsætningen af bekæmpelsesmidler indgår ikke længere i bekæmpelsesmiddelstatistikken da afgiften på bekæmpelsesmidler m.v. opkræves af Told & Skat. Statistikken er opdelt i 2 hovedafsnit. Afsnit 1 omfatter en total-opgørelse med 12 anvendelsesgrupper samt bekæmpelsesmidlernes enkelte virksomme stoffer. I afsnit 2 er landbrugets pesticidanvendelse og behandlingshyppigheden opgjort. ANTAL GODKENDELSESINDEHAVERE ved udgangen af: 2004 2005 2006 106 112 111 SALGET AF BEKÆMPELSESMIDLER 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 846 892 931 tons bekæmpelsesmidler 11.634 12.389 12.234 tons virksomme stoffer 3.513 3.928 3.775 De samme tal kommer til udtryk i de følgende 12 anvendelsesgrupper. Gruppe 1. Ukrudtsmidler (herbicider) inkl. nedvisningsmidler. (Herbicides, incl. products for dessication) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 214 233 248 kg bekæmpelsesmidler 6.329.876 6.532.463 7.000.230 kg virksomme stoffer 2.311.464 2.530.714 2.650.565 Gruppe 2. Vækstregulerende midler, inkl.spiringshæmmende og væksthæmmende midler (Plant growth regulators) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 42 42 32 kg bekæmpelsesmidler 363.519 407.686 282.760 kg virksomme stoffer 209.445 232.383 162.905 Gruppe 3. Algemidler og desinfektionsmidler til plantebeskyttelse. (Algicides) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 4 4 7 kg bekæmpelsesmidler 1.765 12.400 27.405 kg virksomme stoffer 654 3.449 6.416 Gruppe 4. Midler mod slimdannende organismer i papirmasse. (Slimicides for use in paperpulp) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 6 6 3 kg bekæmpelsesmidler 32.975 46.060 0 kg virksomme stoffer 32.675 32.557 0 Gruppe 5. Svampemidler (fungicider). (Fungicides) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 120 141 141 kg bekæmpelsesmidler 1.848.812 2.045.943 1.691.084 kg virksomme stoffer 719.960 845.097 660.001 Gruppe 6. Kombinerede svampe- og insektmidler. (Combined fungicides and insecticides) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 1 1 2 kg bekæmpelsesmidler 8.556 1.956 2.940 kg virksomme stoffer 8.214 1.878 1.206 Gruppe 7. Jorddesinfektionsmidler. (Soil disinfectants) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 2 1 1 kg bekæmpelsesmidler 3.800 5.000 4.000 kg virksomme stoffer 3.724 4.900 3.920 Gruppe 8. Insektmidler (insekticider) inkl. mide- og sneglemidler. (Insecticides, incl acaricides and molluscicides) I. Midler mod skadedyr på planter. (Insecticides against pests on plants) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 96 102 116 kg bekæmpelsesmidler 403.178 466.123 653.885 kg virksomme stoffer 74.222 77.388 100.253 II. Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v. (Insecticides against flies, moths, ants, grain pests etc.) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 135 132 145 kg bekæmpelsesmidler 282.479 340.528 309.617 kg virksomme stoffer 7.365 10.612 12.125 Gruppe 9. Midler mod utøj på husdyr m.v. (Products against pests on farm animals and pets) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 26 15 14 kg bekæmpelsesmidler 79.870 72.311 61.512 kg virksomme stoffer 1.256 1.132 1.141 Gruppe 10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpe. (Rodenticides) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 91 92 93 kg bekæmpelsesmidler 380.259 363.808 334.571 kg virksomme stoffer 3.728 3.822 4.055 Gruppe 11. Midler til behandling af træværk. (Products for the protection of wood and woodwork) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 72 88 94 kg bekæmpelsesmidler 1.874.318 2.077.878 1.841.724 kg virksomme stoffer 136.790 181.685 168.330 Gruppe 12. Afskrækningsmidler (repellanter). (Repellants) I. Midler mod myg og fluer. (Products against mosquitoes and flies) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 31 29 29 kg bekæmpelsesmidler 20.604 12.239 21.336 kg virksomme stoffer 2.849 1.987 3.582 II. Midler mod vildtlevende pattedyr og fugle. (Products against game and birds) 2004 2005 2006 Antal bekæmpelsesmidler 6 6 6 kg bekæmpelsesmidler 3.731 4.740 3.036 kg virksomme stoffer 572 607 834 BEKÆMPELSESMIDLERNES VIRKSOMME STOFFER: Antal virksomme stoffer i 2004 194 - - - 2005 191 - - - 2006 194 I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 2004-2006 er indgået i bekæmpelsesmidler, er mængden angivet i kg. En streg angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet det pågældende år. En stjerne angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt eller dispensationsordning. Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler kan findes på internetadressen: "http://www.mst.dk". 2004 2005 2006 Abamectin - - 0 aclonifen 22.410 23.100 23.724 d-trans-allethrin 233 741 427 aluminiumphosphid 4.029 5.406 7.349 amidosulfuron 280 41 225 asulam *3.000 *2.200 *3.360 azamethiphos 5 2 1 azoxystrobin 23.198 26.763 22.368 bentazon 32.442 37.538 44.873 betacyfluthrin 100 320 496 bifenthrin 0 1 1 bioresmethrin 101 100 103 bitertanol 17.188 16.201 16.066 blodmel 419 372 558 borsyre 24.721 31.243 26.357 boscalid - - 8.916 brodifacoum 1 3 1 bromadiolon 26 926 25 2-bromo-2-nitropropan-1,3-diol 32.675 32.557 0 bromoxynil 53.066 44.130 46.338 buprofezin 12 1 15 captan *10.400 *10.240 *6.952 carbofuran 7.480 7.465 6.013 carbosulfan 0 0 0 chloralose 165 15 1 chlormequat-chlorid 177.558 201.642 141.382 chlorpropham *634 914 770 chlorpyrifos 743 901 1.043 citronellol 108 101 0 citrongræsolie 3 6 0 clethodim 45 53 35 clodinafop-propargyl 110 165 298 clofentezin 75 75 100 clomazon 6.912 4.705 7.542 clopyralid 4.798 5.874 6.073 clothianidin - - 160 Coniothyrium minitans 21 65 37 coumatetralyl 13 14 14 cupricarbonat basisk 20.341 94.683 102.194 cyazofamid 4.016 0 271 N-cyclohexyldiazeniumdioxi-kalium 0 1.650 1.650 cycloxydim 22 936 2.470 cyfluthrin 10 7 0 lambda-cyhalothrin 418 500 710 cymoxanil 0 0 0 cypermethrin 4.447 3.029 7.878 alpha-cypermethrin 1.242 1.349 2.073 cyprodinil 15.162 16.095 13.923 cyromazin 280 505 584 daminozid 1.928 1.967 2.008 dazomet 3.724 4.900 3.920 deltamethrin 18 12 2 desmedipham 887 633 282 diatomejord 135 75 30 2,2-dibrom-2-cyanoacetamid 0 0 0 dicamba 3.090 342 213 dichlorprop-P 1.470 1.126 1.090 dichromat - *4.928 *1.253 difenacoum 3 1 2 difenoconazol 1.463 2.610 1.725 difethialon 1 2 3 diflubenzuron 1.008 926 992 diflufenican 12.788 14.203 16.184 2,3-dihydro-6-methyl-5-phenylcarba- moyl-1,4-oxathiin 60 0 - dimethoat 11.389 22.464 37.372 dimethomorph 1.182 188 200 dinatrium-octaborat (natriumborat) 126 74 51 dinatrium-octaborat-tetrahydrat (natriumborat) 11.731 10.944 11.378 dinatrium-tetraborat-decahydrat (borax) 96 0 0 diquat-dibromid 12.950 15.401 14.864 dithianon 1.911 2.233 3.073 diuron 15.764 14.412 15.200 epoxiconazol 37.609 46.625 42.433 epoxideret soyaolie 0 - - esfenvalerat 113 58 73 ethephon 22.749 22.557 12.154 ethofumesat 14.331 12.754 9.078 eukalyptusolie 2 6 1 fedtsyre-salte 0 0 0 fedtsyrer (C8-C10, hovedfraktion: nonansyre) 4.821 7.430 8.208 fedtsyrer (C8-C18, hovedfraktion: decansyre 654 3.449 7.984 fedtsyrer (hovedfraktion linolsyre) 2.226 499 1.693 fenazaquin 120 96 40 fenhexamid 1.426 1.283 1.254 fenoxaprop-P-ethyl 3.836 4.535 4.225 fenpropidin 93.030 67.797 29.853 fenpropimorph 25.606 16.188 23.089 fenpyroximat 43 50 64 ferrifosfat 693 1.162 1.897 ferrosulfat 34.797 39.778 42.539 fipronil 4 4 2 flamprop-M-isopropyl 2.272 0 - flocoumafen 1 0 0 florasulam 308 432 397 fluazifop-P-butyl 5.145 5.865 4.528 fluazinam 12.738 14.642 14.481 fludioxinil 0 0 0 flupyrsulfuron-methyl 156 284 241 fluroxypyr 30.736 37.142 22.349 flurprimidol 0 2 2 foramsulfuron 2.014 4.065 2.373 fosetyl-Al 1.888 2.248 2.382 fosforbrinte - 0 0 fuberidazol 1.040 929 968 gelatine 0 - - glufosinat-ammonium 4.014 - - glyphosat 1.073.104 962.940 1.128.327 gujaktræolie 3 6 0 haloxyfop-ethoxyethyl 1.826 4.962 1.451 hydroxy isobutyl piperidin carboxylat 2.343 - - hvidløg - - 0 hymexazol 5.250 4.200 5.950 icaridin - 1.113 1.980 imazalil 6.477 21.233 9.014 imidacloprid 18.615 15.980 12.911 3-iodo-2-propynylbutyl carbamat 3.058 3.529 3.484 iodosulfuron-methyl-natrium 602 899 1.036 ioxynil 50.786 41.688 43.868 iprodion *660 - - isoborneol 0 0 0 kaliumoleat 586 1.203 858 bis-(N-cyclohexyldiazeniumdioxi)kobber = kobber (II) HDO 8.677 5.031 2.047 kobber(II)-dissocieret bortset fra kobber(II)HDO 28.636 8.701 5.750 kobber(II)hydroxidcarbonat 21.025 6.317 0 kokosolie 178 150 1.089 kresoxim methyl 858 712 548 kuldioxid 0 2 4 magniumphosphid 0 0 0 malathion 17.831 10.491 16.186 maleinhydrazid 846 936 902 mancozeb 336.722 481.003 352.977 maneb 0 0 0 MCPA 82.423 327.148 315.159 mechlorprop 8.887 2.531 0 mechlorprop-P 558 638 683 mepiquat-chlorid 1.551 142 1.531 mercaptodimethur 358 259 105 mesosulfuron - - 299 mesotrione - 6.499 3.674 metalaxyl-M 0 740 168 metamitron 39.371 62.482 59.202 metconazol 14 72 0 methopren 2 0 0 metsulfuron methyl 752 743 736 l-naphthyleddikesyre 43 39 33 natriumsølvthiosulfat 49 64 41 N-(phenylmethyl-1H-purine-6-amine(6- Benzyladenine) 6 5 6 nellikeolie 3 6 0 p-menthan-3,8-diol 165 260 696 paclobutrazol 50 52 26 paraffinolie 8.214 1.878 192 pencycuron 9.521 9.011 9.158 pendimethalin 146.418 133.333 170.852 permethrin 1.509 1.392 2.378 phenmedipham 17.359 24.883 24.818 Phlebiopsis gigantea 4 0 2 phosalon 1.819 0 0 phoxim 930 759 916 picoxystrobin - 0 4.306 piperonylbutoxyd 2.290 2.226 1.862 pirimicarb 1.155 4.179 3.258 prochloraz 992 1.760 0 prochloraz-Mn-Complex 777 2.584 - propamocarb 3.026 2.913 2.191 propaquizafop 1.711 1.342 1.899 propetamphos 0 - - propiconazol 29.492 30.874 24.492 propoxur 15 - - propyzamid 23.583 24.315 26.834 prosulfocarb 494.016 563.393 550.880 prothioconazol - - 7.395 Pseudomonas chlororaphis - 0 0 pyraclostrobin 41.841 23.782 17.947 pyrethrin I og II 272 381 179 pyridat 15.910 - - pyrimethanil 677 1.058 1.120 pyriproxyfen 1 1 0 quinoclamin 89 238 375 rimsulfuron 167 178 189 simazin 32.500 - - spinosad 60 120 86 spiroxamin 0 0 0 sulfosulfuron 654 392 445 svovl 9.885 13.091 10.292 tau-fluvalinat 5.982 8.836 9.536 tebuconazol 30.611 26.227 21.760 teflubenzuron 42 72 0 tefluthrin 166 500 375 tepraloxidim 134 129 389 terbuthylazin 44.766 91.607 38.106 thiamethoxam 294 666 385 thifensulfuron methyl 337 394 430 thiophanat-methyl 0 - - thiram 1.641 3.211 7.026 tolclofos-methyl 3.302 3.697 3.709 tolylfluanid 8.080 8.870 8.600 triasulfuron 119 0 0 tribenuron-methyl 2.162 2.009 1.859 triflumuron 1 7 0 trifluralin *226 *242 *232 triflusulfuron-methyl 542 586 547 triforin 274 282 - trinexapac-ethyl 4.032 4.065 4.051 ylang-ylangolie 3 6 0 zoxamid - - 0 LANDBRUGETS PESTICIDANVENDELSE IndledningDenne opgørelse over anvendelsen af bekæmpelsesmidler i dansk landbrug ("behandlingshyppigheden") publiceres hvert år af Miljøstyrelsen som supplement til den mængdebaserede bekæmpelsesmiddelstatistik. Opgørelsen udgør en del af evalueringsgrundlaget for de af Folketinget vedtagne pesticidplaner, p.t. Pesticidplan 2004-2009. Behandlingshyppigheden opgøres efter to metoder; den "gamle" (oprindelige) metode, der blev anvendt i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og den "nye" metode, der er en opdateret udgave af denne. Beregningerne efter den metode giver resultater, der ligger lidt højere end den gamle metode, og derfor beregnes behandlingshyppigheden indtil videre efter begge metoder for at give mulighed for sammenligning med tidligere års resultater. Forskellene mellem de to opgørelsesmetoder er beskrevet i "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998". Opgørelsen er baseret på de salgstal for aktivstoffer og produkter i 2006, som er indberettet til Miljøstyrelsen af producenterne/importørerne. Vurderingen af anvendelsesmønstre for de enkelte midler er foretaget i samarbejde med Forskningscenter Flakkebjerg under det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (tidligere Danmarks JordbrugsForskning). Arealdata for de konventionelt dyrkede landbrugsarealer i 2006 stammer fra Danmarks Statistiks landbrugsstatistik, mens størrelsen af de økologisk dyrkede arealers er opgjort af Plantedirektoratet. Beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere er i det væsentlige baseret på "Oversigt over landsforsøgene 2006", der udgives af Landsudvalget for Planteavl. 1 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere1.1 ArealanvendelseBeregningen af behandlingshyppigheden med pesticider i dansk landbrug tager udgangspunkt i den del af det samlede landbrugsareal, der aktivt anvendes til planteavl dvs. omdriftsarealet. Omdriftsarealet defineres i denne sammenhæng som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (189.000 ha i 2006), udyrkede brakarealer (193.000 ha i 2006) og diverse mindre arealer med gartneri-produkter og lignende. Størrelsen af omdriftsarealet har gennem en længere årrække været nogenlunde uændret; ca. 2,26-2,28 mill. ha, men var i 2006 med ca. 2,32 mill. ha en smule større end i de seneste år. Afgrødetyperne, der har indgået i beregningen af omdriftsarealets størrelse, fremgår af tabel 2.1. For at få størrelsen af den konventionelt dyrkede del af omdriftsarealet, altså den del af arealet, hvor der (må) anvendes pesticider, fratrækkes desuden de økologisk dyrkede arealer. De økologiske arealer udgjorde i 2006 små 114.000 ha (primært vårsæd samt græs og kløver), og det konventionelt dyrkede omdriftsareal havde dermed en størrelse på ca. 2,21 mill. ha i 2006. Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2003-2006 er vist i tabel 2.1. Tabel 2.1
1 Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne Den største ændring i afgrødefordelingen i forhold til 2005 er, at arealet med vinterkornafgrøder er steget med 73.000 ha. Denne stigning dog ikke er modsvaret af et tilsvarende fald i vårsædarealet, der kun er blevet 4.000 ha mindre. Arealerne med andre industrifrø end raps fortsætter med at stige og nåede i 2005 op på i alt 101.000 ha. Majsarealet er vokset med 12.000 ha, mens øvrige afgrøder kun har udvist mindre ændringer i forhold til året før. 1.2 KlimaforholdKlimaforholdene gennem vækstsæsonen har betydning for vurderingen af den forbrugsudvikling og de anvendelsesmønstre med pesticider, som fremgår af de efterfølgende statistiske opgørelser. Der gives derfor en kort, overordnet beskrivelse af forholdene i efteråret 2005 samt i 2006. Efterårsmånederne i 2005 var varmere end normalt og forholdsvis tørre, og der var derfor gode forhold for etablering af vinterafgrøder. Vinteren 2005-2006 var som helhed også ensmule varmere og mere tør end normalt, men der var dog snedække en stor del af tiden i januar og februar. Januar var lidt koldere end gennemsnittet. Marts var betydeligt koldere end normalt; gennemsnitstemperaturen var -0,2 grader mod normalt +2,1 grader. Måneden var tør og solrig indtil hen mod slutningen. April var til gengæld lidt vådere end normalt og havde kun 123 solskinstimer. Maj begyndte med ret tørt og solrigt vejr, men sluttede med en del nedbør, der resulterede i et samlet gennemsnit på 76 mm mod normalt 48 mm. Antallet af solskinstimer var 233 mod normalt 209. Temperaturerne i april og maj var som gennemsnit ret tæt på det normale. Den første sommermåned, juni, var solrig (246 timer), ret tør (26 mm) og lidt lunere end sædvanligt (+0,7 grader) og juli fulgte op med både varmerekord (19,8 grader mod normalt 15,6 grader) og solskinsrekord (324 timer). Der faldt kun 33 mm nedbør mod normalt 66 mm, mest hen mod slutningen af måneden. August var også lidt lunere end normalt, men meget nedbørsrig (148 mm mod 67 mm). Det store nedbørsunderskud fra juni og juli blev således udjævnet i løbet af august. Varmen fortsatte i september, hvor varmerekorden på 16,2 grader blev tangeret samtidig med, at nedbørsmængden var lav (33 mm mod normalt 73 mm) og antallet af solskinstimer var højt (191 timer mod normalt 128 timer). Også varmerekorden for oktober stod for fald, idet gennemsnitstemperaturen nåede op på 12,2 grader mod normalt 9,1 grader. I løbet af måneden faldt der dog en del nedbør, så gennemsnittet nåede op på 122 mm mod normalt 76 mm. 1.3 SkadegørerePå grund af de gunstige vejrforhold i efteråret 2005 blev der i vid udstrækning gennemført ukrudtsbekæmpelse i vintersæden. Der blev dog også foretaget genbehandling på en stor del af markerne i foråret 2006. I vinterhvede var der i 2006 udbredte angreb af Septoria, mens svampeangrebene i vinterbyg, rug og triticale overvejende var svage til moderate. Angreb af øvrige skadegørere i vintersæd var overvejende svage i 2006. I vårbyg forekom der mange steder kraftige angreb af bygbladplet lige som der var udbredte meldugangreb i modtagelige sorter. I de mlo-resistente sorter var angrebene ikke nævneværdige. Øvrige skadegørere var kun svage til moderate. I raps var svampesygdommene generelt svage og et forventet betydeligt angreb af knoldbægersvamp udviklede sig aldrig til noget stort problem. Stedvis var der kraftige angreb af glimmerbøsser og der blev desuden visse steder konstateret angreb af rapsjordloppen og bladribbesnudebillens larver. I bælgsæd var angrebene af svampesygdomme overvejende svage, mens der forekom kraftige angreb af bladlus og moderate angreb af ærteviklere. I græsmarker konstaterede man flere steder kraftige angreb af stankelbenslarver. I kartoffelmarkerne satte skimmelangrebene ret sent ind for alvor, men 2006 endte alligevel med at blive et af de værste skimmelår i nyere tid. Der forekom også bladlusangreb en del steder. Meldug var den overvejende svampesygdom i roer. Mange steder var angrebene kraftige, mens angrebene af øvrige svampesygdomme overvejende var svage. Der forekom en del angreb af første generation af bedefluen, mens anden generations angreb overvejende var svage. Dette gjaldt også angrebene af bedebladlus. 2 Pesticidsalg og behandlingshyppighed2.1 Pesticidsalget i 20062.1.1 Det samlede salgDer blev i 2006 solgt 3212 tons pesticider (aktivstoffer) til direkte anvendelse i markafgrøder, hvilket er ca. 1 % mindre end i 2005, men dog stadig betydeligt over gennemsnittet for de senere år. Salget af herbicider steg med mere end 7 % til i alt 2479 tons og salget af insekticider steg endnu mere; med 58 % til 57 tons. Derimod var salget af såvel vækstregulerende midler som fungicider det laveste inden for de sidste fem år. Til de nævnte salgstal skal lægges i alt 41 tons fungicide og insekticide bejdsemidler, hvilket er betydeligt lavere end i 2005, men på linie med salget i de foregående år. I tabel 3.1 og tabel 3.2 gives en oversigt den overordnede udvikling i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens salget i 2006 af de enkelte aktivstoffer (den del, der anvendes til landbrugsformål) kan findes i Bilag 1. Tabel 3.1
* Bejdsemidler ikke medregnet. Tabel 3.2
Der sker hvert år forskydninger i salget af de enkelte aktivstoffer og produkter, men det har typisk været et ret lille antal stoffer, der har udgjort størstedelen af det samlede forbrug. Gennem nogle år har det således været glyphosat og prosulfocarb, der har domineret salget af herbicider, mens det for vækstregulerende midler har været chlormequat-chlorid, for fungicider mancozeb og for insekticider dimethoat. Stigningen i forbruget af herbicider fra 2005 til 2006 skyldes i det væsentlige et betydeligt mersalg af glyphosat og pendimethalin, mens nedgangen i salget af vækstregulerende midler stort set kan tilskrives chlormequat-chlorid. Der blev generelt solgt færre fungicider i 2006 end året før, men især nedgangen i salget af mancozeb (116 tons) vejer tungt i det samlede regnskab. Ud af de 21 tons, som salget af insekticider steg med tegnede mersalg af dimethoat sig for de 15 tons, mens der blev solgt 4,6 tons cypermethrin mere end i 2005. Der henvises i øvrigt til den mere detaljerede beskrivelse i afsnit 3.1.2. 2.1.2 De enkelte grupper af midlerI 2006 fordelte det samlede pesticidsalg sig på 73 aktivstoffer til direkte udbringning på markafgrøder (sprøjtemidler) og 8 aktivstoffer til bejdsning af udsæd og behandling af læggekartofler. I lighed med tidligere år udgjordes flertallet af aktivstoffer til direkte udbringning af herbicider (i alt 41), mens der var 19 fungicider, 8 insekticider og 5 vækstregulerende midler. Der var kun 1 insekticid blandt de 8 bejdsemidler, mens resten var fungicider. Også mængdemæssigt var herbicidgruppen den dominerende idet 2479 tons ud af de i alt 3212 tons aktivstoffer (77 %) tilhørte denne gruppe. Fungiciderne tegnede sig for 17 %, de vækstregulerende midler for 4 % og insektmidlerne for ca. 2 %. Salget af glyphosat var rekordstort i 2006 og rundede 1000 tons aktivstof (1038 tons) svarende til 32 % af det samlede pesticidsalg og 42 % af salget af herbicider. Det var en stigning på 168 tons (eller næsten 20 %) i forhold til 2005. Glyphosat tilhører gruppen af midler til kontrol af kvik og andet græsukrudt, som er den mængdemæssigt største gruppe i herbicidkategorien (50 % af den samlede mængde i 2006). Det næstmest vigtige stof til bekæmpelse af græsukrudt var i 2006 pendimethalin, der tegnede sig for små 7 % af mængden af herbicider. Ud over de to nævnte var de i 2006 mængdemæssigt vigtigste herbicider prosulfocarb og MCPA, hvilket er det samme som i 2005. Disse to stoffer udgjorde hhv. 22 % (551 tons) og 12,5 % (309 tons) af mængden af herbnicider, og de fire mest solgte aktivstoffer tegnede sig således for mere end 83 % af det samlede salg i 2006 blandt de 41 aktivstoffer inden for herbicidgruppen. De 12 aktivstoffer, der regnes med til undergruppen af såkaldte minimidler, udgjorde i 2006 blot 0,33 % af herbicidsalget. Salget af vækstregulerende midler faldt i 2006 betydeligt i forhold til året før; til 140 tons mod 209 tons i 2005 svarende til et fald på 33 %. Chlormequat-chlorid er fortsat det dominerende aktivstof inden for gruppen og tegnede sig i 2006 med 121 tons for mere end 86 % af den samlede mængde vækstregulatorer. Ethephon er fortsat det næstmest solgte middel (små 12 tons ˜ ca. 8,5 %). Der skete i 2006 et fald i salget af fungicider på næsten 23 % i forhold til året før. Ud af de i alt 536 tons aktivstoffer, der blev solgt, tegnede mancozeb sig for næsten 60 % (318 tons) og er dermed forsat det mængdemæssigt klart vigtigste stof blandt fungiciderne. Epoxiconazol var med 42 tons (7,9 %) det næstmest solgte fungicid i 2006, mens fenpropidin (30 tons; 5,6 %) var nummer tre. Ingen andre aktivstoffer tegnede sig for mere end 5 % af det samlede salg inden for denne gruppe af aktivstoffer. De mængdemæssigt vigtigste fungicide bejdsemidler i 2006 var aktivstofferne bitertanol, pencycuron og imazalil med salg på hhv. 15 tons, 9,2 tons og 9,0 tons svarende til hhv. 38 %, 23 % og 22 % af salget af denne type midler. Insekticider udgør mængdemæssigt traditionelt kun en lille del af det samlede salg af pesticider til landbrugsformål i Danmark, med 57 tons i 2006 således kun ca. 1,8 % af salget trods en stigning på 58 % i forhold til 2005. Dimethoat er fortsat det enkeltstof blandt insekticiderne, der har klart det største salg; i 2006 blev der således solgt godt 35 tons aktivstof svarende til omkring 62 % af det samlede salg af insektmidler. Tau-fluvalinat var i 2006 også fortsat det næstmest solgte enkeltstof blandt insekticiderne med små 17 % af mængden (9,5 tons), mens gruppen af syntetiske pyrethroider (4 aktivstoffer incl. tau-fluvalinat) i alt tegnede sig for 19,3 tons svarende til 34 % af salget i 2006. Det eneste insekticide bejdsemiddel, der havde noget salg i 2006 (til anvendelse i danske afgrøder), var stoffet imidacloprid. Den solgte mængde faldt svagt fra 1,9 tons i 2005 til 1,8 tons i 2006. 2.2 Behandlingshyppigheden i 20062.2.1 Den samlede behandlingshyppighedFrekvensen eller intensiteten i landbrugets anvendelse af pesticider opgøres hvert år i form af den såkaldte behandlingshyppighed, der udgør en del af grundlaget for evaluering af de til enhver tid gældende pesticidplaner. Opgørelsen foretages både efter en "gammel" og en "ny" metode. Den "gamle" metode, som er baseret på dosering af de enkelte produkter, blev udviklet i 1985 og blev benyttet ved evalueringen af Pesticidhandlingsplan I, mens den "nye metode" er en revideret udgave, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Den ny metode, som er baseret på en fastsat standarddosering for hvert aktivstof (se bilag 3), blev indført for at tage højde for nye aktivstoffer og ændringer i landbrugets praksis mht. pesticidanvendelse, som var sket siden behandlingshyppighedsbegrebet blev introduceret. Opgørelsen efter gammel metode opretholdes indtil videre da målet for reduktion af behandlings-hyppigheden i Pesticidplan 2004-2009 refererer til den gamle metode. Tabellerne 3.3 og 3.4 angiver behandlingshyppigheden for perioden 2003-2006 opgjort efter hhv. den nye og den gamle beregningsmetode. Desuden er den samlede behandlingshyppigheds fordeling på hovedafgrøder blevet estimeret og præsenteres i henholdsvis tabel 3.5 (ny metode) og tabel 3.6 (gammel metode). Størrelsen af arealerne, der (teoretisk) er blevet behandlet med den solgte mængde af hvert aktivstof, fremgår af Bilag 2A og 2B (hhv. ny og gammel metode). Tabel 3.3
Tabel 3.4
Det fremgår af tabel 3.3, at behandlingshyppigheden beregnet efter ny metode er steget gennem hele den anførte periode, og i 2006 nåede et niveau, der ligger 8 % over niveauet i 2003 og 20 % over 2002-niveauet. I forhold til 2005 er det især en øget anvendelse af insekticider, der slår igennem i det samlede billede, trods fald i behandlingshyppigheden for både vækstregulerende midler og fungicider. Den stigende tendens i behandlingshyppigheden beregnet efter gammel metode blev brudt i 2006, hvor resultatet blev 2,28 mod 2,32 året før (5 % over 2003-niveauet). For herbicider er det samlede resultat stort set uændret i forhold til 2005. Der har været et stort antal forskydninger mellem enkeltstoffer og produkter, men de mest markante ændringer er en stor stigning i arealerne behandlet med glyphosat, der dog modvejes af en næsten tilsvarende nedgang i arealerne behandlet med fluroxypyr. Derimod kan nedgangen i det vækstregulerede areal stort set tilskrives mindre anvendelse af chlormequat-chlorid. Inden for fungiciderne er der flere stoffer, der har bidraget til det samlede fald i behandlingshyppigheden, primært dog mancozeb, fenpropidin og propiconazol. Der var i 2006 en øget anvendelse af de fleste insekticider, mest markant dog af cypermethrin, hvor det behandlede areal er steget med næsten 190 %. Der henvises i øvrigt til den detaljerede gennemgang i afsnit 3.2.2. Tabel 3.5 Tabel 3.6 I følge Pesticidplan 2004 – 2009 skal behandlingshyppigheden også opgøres som løbende gennemsnit over tre år for at udligne de udsving i forbruget, der forekommer hvert år som følge af lagerforskydninger, klimatiske forhold, den aktuelle forekomst af sygdomme og skadedyr eller andet, som, hvis man betragter et enkelt år isoleret, kan overskygge den generelle udviklingstendens. De seneste tre løbende 3-års gennemsnit er vist i tabel 3.7 og 3.8. Det fremgår ved sammenligning af tabel 3.7 og 3.8 med tabel 3.3 og 3.4, at fluktuationerne i behandlingshyppigheden, som forventet, er mindre mellem 3 års-perioderne end mellem de enkelte opgørelsesår. Udviklingen i de løbende gennemsnit er desuden lidt mindre end når man sammenligner på basis af de enkelte år. Tabel 3.7
Tabel 3.8
2.2.2 De enkelte grupper af midlerDen følgende gennemgang af status og udviklingstendenser for de enkelte grupper af midler og specifikke aktivstoffer er baseret på beregningerne udført efter den nye metode. 41 af de i alt 73 aktivstoffer, der i 2006 blev solgt til landbrugsformål (bejdsemidler ikke medregnet), var herbicider. Mens 77 % af den solgte mængde aktivstoffer i 2006 udgjordes af herbicider tegnede denne gruppe sig for en noget mindre andel af det teoretisk behandlede areal, nemlig 57 %, svarende til en behandlingshyppighed på 1,44 ud af i alt 2,52. I lighed med tidligere år var midler til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt i 2006 den arealmæssigt vigtigste undergruppe under herbiciderne med godt 34 % af behandlingerne, mens de såkaldte minimidler (sulfonylurea midler) tegnede sig for 24 %. Men mens græsmidlerne samtidig dominerer mængdemæssigt (50 % af herbicidforbruget) udgør minimidlerne kun 0,33 % af herbicidmængden. Den gennemsnitlige markdosering for alle herbicider var i 2006 på 0,78 kg aktivstof (as)/ha, hvilket er lidt over 2005-niveauet på 0,74 kg as/ha. Gennemsnitsdoseringen for græsmidler var noget højere, 1,14 kg as/ha, mens den for minimidlerne kun var 0,011 kg as/ha. De arealmæssigt vigtigste enkeltstoffer blandt herbiciderne var i 2006 glyphosat (26 % af det herbicidbehandlede areal), tribenuron-methyl (7,8 %), prosulfocarb (6,2 %) og diflufenican (5,3 %). Alle øvrige enkeltstoffer bidrog hver især med mindre end 5 % til det samlede herbicidbehandlede areal. Arealmæssigt tegnede de væktsregulerende midler (5 aktivstoffer) sig i 2006 for ca. 3,3 % af de teoretisk pesticidbehandlede arealer sidste år, mens andelen i 2005 var 5 %. Også i absolutte tal faldt behandlingshyppigheden, fra 0,13 i 2005 til 0,08 sidste år. Chlormequat-chlorid var fortsat det dominerende aktivstof med 67 % af de vækstregulerede arealer i 2006. Trinexapac-ethyl tegnede sig for ca. 17 %. De 19 aktivstoffer i gruppen af fungicider tegnede sig sidste år for ca. 21 % af de samlede pesticidbehandlede arealer, og behandlingshyppigheden for gruppen som helhed faldt fra 0,63 til 0,52, hvilket nogenlunde svarer til faldet i den solgte mængde. Gennemsnitsdoseringen for fungicider var 0,46 kg as/ha, hvilket er lidt lavere end i 2005 (0,52 kg as/ha). Det mængdemæssigt vigtigste stof, mancozeb, anvendes i en betydeligt højere dosering (1,5 kg as/ha). Epoxiconazol var i 2006 fortsat det enkeltstof, der bidrog mest til størrelsen af det samlede fungicidbehandlede areal; 339.000 ha svarende til mere end 29 %. Mancozeb tegnede sig for godt 18 % af arealet (212.000 ha) og propiconazol for små 11 % (123.000 ha). Ingen andre enkeltstoffer tegnede sig for mere end 10 % af det fungicidbehandlede areal. Det insekticidbehandlede areal (8 aktivstoffer) steg kraftigt fra 2005 til 2006; fra 595.000 ha til 1.038.000 ha, svarende til 74 %. Behandlingshyppigheden for insekticider steg næsten tilsvarende; fra 0,28 til 0,47 svarende til 68 %. Arealmæssigt var de vigtigste insekticider i 2006, i lighed med de foregående år, alle syntetiske pyrethroider. Cypermethrin var det vigtigste enkeltstof med 500.000 ha (48 % af arealet), fulgt af tau-fluvalinat med 162.000 ha (ca 16 %) og alpha-cypermethrin med 156.000 ha (15 %). Der blev udbragt dimethoat på 118.000 ha. Gennemsnitsdoseringen for pyrethroider var 0,021 kg as/ha og for insekticidgruppen som helhed 0,055 kg as/ha. Dimethoat anvendes i en dosering på 0,3 kg as/ha. Da behovet for bekæmpelse af skadedyr i 2006 ikke var udtalt er det tænkeligt, at den reelle stigning i behandlingshyppigheden er noget mindre end disse tal indikerer, specielt eftersom en betragtelig del af den samlede stigning kan relateres til et stort mersalg af en bestemt type cypermethrin-produkt, der kun måtte forhandles af importører/producenter frem til udgangen af august 2006. Da restlagre hos grovvareforretninger og landmænd imidlertid fortsat må anvendes, er det muligt, at en ikke ubetydelig del af den i 2006 solgte mængde cypermethrin fortsat lå på lager ved årets udgang. Under hensyntagen til, at der generelt har været en stigning i salget af insekticider fra 2005 til 2006 vurderes det, at måske i størrelsesordenen 40 % af det teoretisk behandlede areal med cypermethrin (svarende til op imod 0,1 enhed i den samlede behandlingshyppighed) reelt ikke er blevet behandlet i 2006. Bilag 1 Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål, 2006
Bilag 2 Teoretisk behandlede arealer i 2006 efter aktivstoffer og hovedafgrøder2A: Ny metode2B: Gammel metodeBilag 2.A Bilag 2.B Standarddoseringer for 2006
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||