Kortlægning af kemiske stoffer i rengøringsmidler til brug ved rengøring efter ildebrand eller røgskade i private hjem

5 Yderligere undersøgelser

Dette projekt har vist, at hvis der ønskes en mere dybdegående vurdering af eventuel negativ påvirkning af indeklimaet efter endt sanering, vil det være særligt interessant at vurdere duftstoffernes afdunstningstid og sundhedseffekter.

Det kunne derfor være relevant at foretage en nærmere undersøgelse af de anvendte duftstoffers eventuelle helbredspåvirkning, fx ved en litteratursøgning, toksikologisk vurdering og en vurdering af duftstoffernes afdampningstid, fx ved at foretage målinger af flygtige og semiflygtige organiske opløsningsmidler (VOC og SVOC) i indeklimaet.

 



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.