Termisk assisteret vakuumventilation

6 Erfaringer fra installationen

6.1 Installation af varmelegemer

Det særlige ved denne type oprensning var installationen af selve varmelegemerne idet disse kom færdigleverede i et stykke, dvs. i en længde på 10 m.

Installationen blev udført ved, at der først blev etableret en foret 10” boring med snegl til den ønskede dybde, ca. 11 m under terræn. Der blev fyldt ca. 1 m filtersand i bunden. Varmelegemet var udført med to løfte øjer på toppen af legemet således, at konstruktionen kunne løftes i et stykke. Ved hjælp af en kran med 15 meters løftehøjde, blev selve varmelegemet løftet til lodret position fra de transportkasser som den engelske leverandør havde fremsendt dem i. Varmelegemerne blev herefter nedsænket i forerørene og centreret i disse ved hjælp af styr, der var påmonteret varmelegemerne. Som ved en traditionel boring, blev der efterfølgende sandfyldt omkring varmelegemet. Der blev under hele processen ført journal over mængde af anvendte materialer for at dokumentere at der var tilstrækkelige mængder af sand omkring varmelegemet.

Erfaringerne fra selve installationen viser, at det både var muligt og relativt enkelt at installere selv så store emner i en boring uden at beskadige selve varmelementerne. Efter selve den fysiske installation af varmelegemet blev samtlige varmelelementer kontrolleret ved at teste modstanden i de enkelte varmelementer og ved at kontrollere for elektrisk gennemgang fra elementerne til jord.

6.2 Anlæg

I forhold til andre in-situ anlæg adskilte dette sig primært ved at kravet til  strømforsyningen var større end generelt. Dette krævede at der blev trukket ekstra kabel fra den nærmeste transformator, der lå ca. 500 m fra anlægget.

Udover forholdet omkring strømforsyningen var der specielle krav til køling (meget varm indgangstemperatur) og pH-regulering, der normalt ikke indgår i ”traditionelle” in-situ anlæg. Installationen af selve behandlingsanlægget forløb stort set som for et hvilket som helst andet in-situ anlæg, dvs. uden særlige problemer. Tæthed af forskellige installationer blev testet og der blev udført tætning af et par af komponenterne

 



Version 1.0 Juli 2007, © Miljøstyrelsen.