Miljøprojekt Nr. 1177 2007 - Termisk assisteret vakuumventilation

Termisk assisteret vakuumventilation

9 Konklusioner

På baggrund af afprøvningen af metoden termisk assisteret vakuumventilation med opvarmning ved hjælp af varmelegemer og varmeledning kan følgende hovedkonklusioner drages:

Der er store udfordringer i design af selve varmelegemerne, både med hensyn til materialevalg og opbygning. I denne afprøvning var sammenbrud af varmelegemerne pga. korrosion årsagen til, at driften måtte afsluttes uden en egentlig oprensning, metoden er således stadig ikke dokumenteret under danske forhold.
Metoden er relativt dyr og energikrævende. For flygtige stoffer er det beregnet ved dimensioneringen at der skal anvendes ca. 300 kWh/m³. I amerikanske oprensinger er der ved samme typer stoffer i et dokumenteret tilfælde brugt ca. 360 kWh/m³. Enhedsomkostningerne er stærkt afhængige af størrelsen på oprensningen. Amerikanske data på små oprensninger (lidt større end Alsønderup) ligger i intervallet 2.000-3.000 kr./ton jord. De samlede omkostninger i Alsønderup projektet giver en enhedspris på ca. 3.600 kr./ton jord. Forskellen skyldes primært forskelle på priserne på energi og maskindele, samt at hele anlægget til Alsønderup afskrives på denne sag alene.
Metoden er dokumenteret meget effektiv både overfor de flygtige forureninger som TCE, PCE, TCA etc., men også for mindre flygtige komponenter som PAH, pentachlorphenol, gasolier mv. I amerikanske oprensninger, hvoraf der pt. er udført 17, er oprensningseffektiviteten i de fleste tilfælde større end 99 %.
I forhold til teknikkens anvendelse vurderes der, udover prisen, at der er udfordringer i to retninger. Dels er der en række patenter der beskytter metoden og således reducerer konkurrencen, dels er der muligvis mulige geotekniske problemer, specielt ved udtørring af jorden. De geotekniske implikationer er ikke dokumenteret i det tilgængelige materiale fra de amerikanske oprensninger, men laboratorieforsøg udført af GEO i forbindelse med evalueringen af metoden indikerer mulige volumenreduktioner på op til 2-3 %. Det er dog usikkert om ændringerne under feltforhold er de samme.
Samlet set vurderer Hedeselskabet stadig metoden kan være attraktiv, specielt ved dybere forurening. For at opnå en større sikkerhed for succes anbefales det at anvende de amerikanske varmelegemer ved en senere afprøvning, eventuelt ombygget til europæisk strømforsyning.