| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger

3 Begrænsning af N og P i industrielle udledninger

• 3.1 Baggrund
  • 3.1.1 Reduktion af udledning af N og P siden 1989
  • 3.1.2 Reduktion af udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer
  • 3.1.3 Fordeling af belastning
• 3.2 Vurdering af muligheder for yderligere fjernelse af N og P
  • 3.2.2 Fremtidige regulering af udledninger af kvælstof og fosfor fra industrier
• 3.3 Potentiale for yderligere fjernelse af N og P
• 3.4 Økonomiske konsekvenser
  • 3.4.1 Omkostninger ved allerede gennemført tiltag
  • 3.4.2 Økonomiske konsekvenser ved reduktionsscenarier
  • 3.4.3 Beregningsusikkerhed
• 3.5 Sammenfatning for industrielle udledninger

3.1 Baggrund

I Danmark er hovedparten af industrierne tilsluttet kommunale renseanlæg. I Miljøstyrelsens Punktkilderapport 2003^[3] er der opgjort i alt 179 industrielle udledninger, herunder udledninger fra affaldsdepoter og afværgeforanstaltninger.

I forbindelse med den første vandmiljøplan fra 1987 blev det vedtaget, at de større industrielle udledere skulle nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor ved bedste, tilgængelige teknik (BAT)^[4]. Denne vurdering skulle godkendes af amterne individuelt for hver virksomhed og tilbagevendende revurderes.

I den oprindelige bekendtgørelse herom fra 1987 var det fastsat at krav omfattede de eksisterende industrielle udledninger større end 66 tons kvælstof/år og 7,5 tons fosfor/år i 1987, samt nye eller ændrede udledninger større end 22 tons kvælstof og 7,5 tons fosfor/år.

I § 21¹ er angivet, at medmindre regionplanen stiller strengere krav til kvaliteten af vandområderne, skal sådanne udledninger af kvælstof og/eller fosfor nedbringes mest muligt ved anvendelse af bedste, tilgængelige teknik. Ved bedste, tilgængelige teknik forstås den teknik, der er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhedstype.

Udledningen må derudover som angivet i § 21, stk. 2 ikke være til hinder for opfyldelse af den for vandområdet fastsatte målsætning.

I § 22¹ er angivet de dokumentationskrav, der stilles til virksomheden ved ansøgning:

§ 22. Ansøgninger om tilladelse til udledning af kvælstof og/eller fosfor efter dette kapitel skal være skriftlige og ledsages af følgende oplysninger, dog med de afvigelser, som følger af den enkelte virksomheds eller det enkelte spildevandsanlægs karakter:

1) Redegørelse for det valgte projekt til fjernelse eller nedbringelse af kvælstof og/eller fosfor i udledningen af spildevandet. Der skal herunder redegøres for de grænseværdier for og mængder af kvælstof og/eller fosfor, som udledningen kan nedbringes til. Desuden skal der redegøres for de foranstaltninger, virksomheden agter at foretage for at opnå de lavest mulige grænseværdier og mængder,

2) oplysninger om det valgte projekts forhold til de på området eksisterende alternative teknologier samt oplysninger om de afledte økonomiske virkninger med henblik på en begrænsning af udledningen af kvælstof og/eller fosfor,

3) redegørelse for hvorvidt der består mulighed for et teknisk udviklingsarbejde med henblik på forbedrede muligheder for fjernelse af eller yderligere nedbringelse af kvælstof og/eller fosfor,

4) redegørelse for mulighederne for at nedbringe eller fjerne udledningen af kvælstof og/eller fosfor herunder ved ændret råvareanvendelse, reduktion eller fjernelse af den pågældende produktion fra virksomheden, og

5) i fornødent omfang sådanne økonomiske eller regnskabsmæssige oplysninger vedrørende virksomheden og dennes drift, som kan danne grundlag for amtsrådets vurdering af hvilke foranstaltninger, der kan gennemføres for at fjerne eller nedbringe udledningen af kvælstof og/eller fosfor.

Virksomhederne bør altså principielt i forbindelse med meddelelse af udledningstilladelse have belyst mulighederne for yderliggere reduktion af N og P og omkostningerne herved.

Af de i alt 179 virksomheder med direkte udledning var 32 virksomheder i 2003 omfattet af vandmiljøplanens krav om reduktion af N og P.

Tabel 3.1  Industriudledninger omfattet af vandmiljøplan I krav til N og P reduktion (2003).

Ud over vandmiljøplanens krav vil der ofte (normalt) være regionalt fastsatte krav til udledningerne. Disse krav er fastsat udfra det modtagende vandområdes følsomhed over for bl.a. udledning af næringsstoffer.

Dette har resulteret i, at den samlede udledning af kvælstof og fosfor for virksomhederne er nedbragt meget betydeligt i perioden 1987-2004.

3.1.1 Reduktion af udledning af N og P siden 1989

Udledningen af kvælstof er reduceret med over 93%, fra over 6.500 tons kvælstof årligt i 1989 til 469 tons kvælstof i 2004.

Udledningen af fosfor er reduceret med 98% i perioden 1989-2003, fra 1.400 tons fosfor i 1989 årligt til 31 tons fosfor i 2004.

Målet for industrierne i vandmiljøplan I var en reduktion for kvælstof på 50% og 80% for fosfor.

Den store reduktion skyldes flere forhold. Der er anvendt renere teknologi på mange virksomhederne, der er etableret forbedret rensning for de fleste virksomheder, og endelig er en del virksomheder enten lukket eller har valgt at aflede spildevandet til kommunalt renseanlæg. Figur 3.1 viser udviklingen i udledning af N og P i perioden 1989-2003.

Klik her for at se figuren.

Figur 3.1  Udvikling i industrielle udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof fra 1989 til 2003. Status 2003.

I tabel 3.2 er vist industriens andel af de samlede tilførsel af N og P til vandmiljøet. Det ses at industriudledningerne i dag udgør en meget lille del af de samlede tilførsler.

Tabel 3.2 Udledninger af kvælstof og fosfor til vandområderne i Danmark. Kilde: DMU Vandmiljø 2004  - tilstand og udvikling, faglig sammenfatning. 2003 data, dog industri 2004 data.

3.1.2 Reduktion af udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer

For en række virksomheder er de primære miljøproblemer knyttet til udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Derfor er fokus i forbindelse med sådanne virksomheders miljøgodkendelser regulering af sådanne stoffer, og regulering af næringsstoffer kan være sekundær prioritet. Dette ligger dog udenfor kommissoriet for dette arbejde.

3.1.3 Fordeling af belastning

Der er i alt 118 industrielle udledninger,  der har direkte udledning af kvælstof og/eller fosfor.

3.1.3.1 Udledning af kvælstof

For kvælstof er der 38 industrielle udledninger, der udgør 95%  af den samlede industriudledning. Der var i 2003 i alt 102 industrielle udledninger med en registreret kvælstofudledning større end 1 tons pr. år.

I 2003 fordelte udledningen sig med 80% fra udledere omfattet af vandmiljøplanen og 20% fra øvrige udledere. De største udledere er fiskemelsindustrien og den øvrige fiskeindustri der tilsammen tegner sig for 27% af den samlede udledning. Dog følger både affaldsbehandlingsindustrier og depoter efter med 25% af den samlede udledning. I tabel 3.3 er angivet en brancheopdelt oversigt over udledninger af kvælstof og fosfor.

Tabel 3.3 Udledninger af organisk stof, N og P fordelt på hovedgrupper af industrier, 2003.

I figur 3.2 er vist de udledte koncentrationer sammenholdt med de udledte mængder kvælstof. På figuren er set bort fra Stige Ø Losseplads, der i øvrigt alene udgjorde 23% af den samlede udledning i 2003 indberetning. Denne mængde er væsentlig neddroslet med 2004 indberetningen.

Klik her for at se figuren.

Figur 3.2  Sammenhæng mellem udledte mængder og koncentration af kvælstof for de største udledere for 2003.

Det ses, at der er stor spredning på koncentrationsniveauerne, hvor der i dag er få virksomhed med meget høje koncentrationsniveauer. De mest interessante virksomheder m.h.p. en samlet reduktion er dels virksomheder med store mængder og høje koncentrationsniveauer.

3.1.3.2 Udledning af fosfor

For så vidt angår fosfor er der 32 industrielle udledninger, der udgør 95% af den samlede virksomhedsudledning. I alt er der 83 industrielle udledninger med en registreret fosforudledning (større end 1 tons pr. år).

Fosforudledningen fordeler sig med 75% fra udledere omfattet af vandmiljøplanen og 25% fra øvrige udledere. Fiskeindustrien, den kemiske industri og sukkerfabrikkerne er her de væsentligste udledere med en andel på 61% af den samlede udledning. I tabel 3.3 er angivet en brancheopdelt oversigt over udledninger af kvælstof og fosfor.

De største udledere af fosfor er Cheminova, sukkerproduktion og fiskeindustrierne.

Figur 3.3 viser sammenhængen mellem udledte mængder og koncentrations-niveauer af fosfor for de største virksomhedsudledninger. Igen vil et optimal reduktionskriterium være dels de største udledte mængder og højeste udledte koncentrationer.

Figur 3.3  Sammenhæng mellem udledte mængder og koncentration af fosfor for de største udledere for 2003.

3.2 Vurdering af muligheder for yderligere fjernelse af N og P

Det er vanskeligt at give en generel vurdering af mulighederne for at reducere udledningerne, da der er tale om meget forskellige virksomheder. Den allerede gennemføret reduktion af udledninger bl.a. via krav om BAT siden midten af 1980’erne må formodes at have nedbragt de lettest tilgængelige mængder.

Mht. reduktion af kvælstof ud fra samlede nationale mængder er det mest hensigtsmæssig at lave en nærmere vurdering af den allerede gennemførte renere teknologi og renseindsats for de største industrier. I bilag 2.2 er der lavet en gennemgang baseret på data fra de respektive amter, herunder fra virksomhederne selv.

Med hensyn til de tekniske muligheder for rensning for N og P, vil kvælstof fjernelse normalt kræve biologisk rensning med de samme teknikker som kendes fra de kommunale renseanlæg. Fosforfjernelse vil normalt ske med kemisk fældning.

Rensning for N og P for industrier er vanskeligt at generalisere - som det fx gøres for de kommunale renseanlæg - idet industrispildevand kan have helt forskellig karakter afhængigt af hvilken produktion, der foregår på virksomheden. Nogle industrier har et forholdsvist letomsætteligt, fx fra bryggerier og visse levnedsmidler, mens fx kemisk industrier ofte har sværere omsætteligt spildevand. Desuden er forhold som sæsonvariation, temperatur og saltindhold parametre der spiller ind på mulighederne for at rense spildevandet.

Med hensyn til vandområderne fosforfølsomhed henvises til afsnit 2.3. Det skal bemærkes, at mange store industriudledninger af fosfor (fx de nord- og vestjyske fiskeindustrier) sker til åbne kystvande.

3.2.1.1 Typer af industrier

De største industrielle bidragydere af både N og P (udgør 90% af de udledte mængder af N og P):

- Cheminova

- Fiskeindustrier (fiskeforarbejdning og fiskemel)

- Skaldyrrensning/produktion

- Sukkerproduktion (Danisco)

- Stigeø Losseplads

- Kemira

- Protein mm Triple Nine og BASF

- Statoil

- Stignæs Industrimiljø

- Københavns og Aalborg Lufthavne

- CP Kelco (Konsistensmidler til fødevare)

De vigtigste industrier derudover, alene med en kvælstofudledning, er et slagteri (Danish Crown), Daka (behandling af animalsk affald) og Sun Chemical (farvepigmenter).

De vigtigste industrier derudover, alene med en større fosforudledning, er Danfoss (kunstgødning), Danisco Cultor (tilsætningsstoffer til fødevare), enkelte mejerier og Dalum Papir.

3.2.1.2 Stade for BAT for industrier

Virksomhederne miljøgodkendelser skal jf. vandmiljøplanens krav, som angivet i spildevandsbekendtgørelsen^[5], for de større udledninger af N og P redegøre for anvendelsen af bedste, tilgængelige teknik.

Ud fra indberetning fra amterne for de største industrier vurderes det, at hovedparten af de større industrierne allerede lever op til krav om BAT. De fleste industrier har allerede reduceret udledning (eller har planlagt) til et niveau svarende til krav for de kommunale renseanlæg ( N = 8 mg/l og P = 1,5 mg/l), dog undtaget industrier med vanskeligt omsætteligt spildevand. Særligt for fosfor har mange industrier endda et lavere udlederniveau.

Der er allerede planlagt en yderligere reduktion af udledningerne fra nogle af de største industrier. For disse er udledningerne planlagt reduceret med ca. 20% for kvælstof.

De tekniske muligheder og de økonomiske konsekvenser ved en yderligere reduktion vurderes at være meget forskellige afhængigt af den enkelte virksomheds karakter.

3.2.2 Fremtidige regulering af udledninger af kvælstof og fosfor fra industrier

I 2000 trådte EU’s vandrammedirektivet i kraft. Direktivet blev implementeret i dansk lovgivning i 2003 i lov om miljømål.

Som følge af vandrammedirektivet skal der senest 22. december 2009 udarbejdes vandplaner med dertil hørende indsatsprogrammer. Formålet med indsatsprogram-merne er at opfylde de mål for vandkvalitet, der fastsættes i vandplanen for vandløb, søer og kystvande (og grundvand).

Frem til december 2009 vil der derfor konkret skulle tages stilling til hvilke tiltag, der er nødvendige for at opfylde miljømål og herunder anvendelsen af direktivets undtagelsesbestemmelser, dvs. enten udsættelse af  tidsfrist for opfyldelse af mål eller fastsættelse af lempet miljømål. Herunder vil der skulle tages stilling til industrielle udledningers påvirkning af vandkvaliteten, både den økologiske vandkvalitet, herunder eutrofiering og den kemiske vandkvalitet.

Miljømål efter vandrammedirektivet er endnu ikke konkretiseret, dette vil først ske efter en EU interkalibrering der planlægges afsluttet i 2006. Det er Miljøstyrelsens foreløbige vurdering at den kommende konkretisering af miljømål vil ligge på niveau med de mål der er fastsat i amternes regionplaner. Der er hermed ikke taget stilling til mulighederne for at anvende direktivets undtagelsesbestemmelser.

3.3 Potentiale for yderligere fjernelse af N og P

Hovedparten af udledningerne af både kvælstof og fosfor omfatter industrier, der allerede er omfattet af VMP I kravene.

Hvis der ønskes en betydende samlet reduktion vil det derfor formodentlig ikke være nok alene at udvidde vandmiljøplan I kravene fra spildevandsbekendtgørelsen nr. 501 (scenarie 1) til at omfatte flere og mindre industriudledninger, men være nødvendigt også at revurdere krav til de større udledninger som allerede er omfattet af vandmiljøplankravene.

I de valgte scenarier er de renseniveauer der anvendes for N på 8 mg/l og P på 1 mg/l fastsat svarende til, hvad der vurderes som generelt opnåeligt med almindelige renseteknikker fra både industrielle og kommunale renseanlæg. Kommunale renseanlæg og en række industrier kan rense lidt lavere, men der skal tages højde for, at der kan være særligt industriforhold.

Scenarie 1: Små virksomheder får et renseniveau til  N = 8 mg/l og P = 1 mg/l

Scenarie 2: Alle større virksomheder får renseniveau til N = 8 mg/l og P = 1 mg/l

Hvis man ønsker en større reduktion af både fosfor og kvælstofindhold vil  det  kræve rensning udover VMP I. Det vil fx kunne være efterpolering som fx efterdenitrifikation for kvælstof og effektiv fældning/filtering for fosfor. Med sådanne teknikker ville man i teorien kunne bringe kvælstof indholdet ned på 3-4 mg/l og fosfor på 0,1 mg/l. Med sådanne teknikker vil man formodentlig kunne halvere udledningerne eller mere.

De største udledninger fra industrier sker overvejende til marine områder.

3.4 Økonomiske konsekvenser

3.4.1 Omkostninger ved allerede gennemført tiltag

I forbindelse med gennemførelsen af VMP I blev de økonomiske konsekvenser ved en reduktion med 50% for kvælstof og 80% for fosfor vurderet til ca. 1 mia.kr. i anlægsinvesteringer (ca. 1990 niveau). Da der er gennemført langt større reduktion over 90% for N og 98% for P og da der skal regnes med fremskrivning til i dag vurderes de samlede anlægsinvesteringer at være af størrelsesorden 1,5 - 3 mia. kr. eller årlige anlægsomkostninger af størrelsesordenen 100 - 200 mill. kr. (25 års afskrivning og 6% rente). Dertil skal lægges driftsomkostninger på af størrelsesorden ca. 50% af de annuiserede anlægsomkostninger eller i alt 150 - 300 mill.kr. årligt.

3.4.2 Økonomiske konsekvenser ved reduktionsscenarier

Det er vanskeligt generelt at vurdere omkostningerne pr. kg fjernet N eller P for industriudledningerne, da det helt afhænger af virksomhedens nuværende renseniveau, koncentration af spildevand, mængder af spildevand mm. Der findes derfor ikke som for det kommunale spildevand danske enhedstal for omkostninger pr. kg fjernet N og P for industrielle udledninger. Kun for en enkelt af de større virksomheder der er nærmere undersøgt, er der fundet tal for omkostninger ved en planlagt forbedret rensning. Det er derfor valgt at basere omkostninger på enhedstal fra kommunale renseanlæg (figur 2.3 og 2.4) , hvor der er opstillet en sammenhæng mellem rensede vandmængder og budgetøkonomiske meromkostninger pr. m³ pr. år for hhv. kvælstoffjernelse og fosforfjernelse. I figur 2.3 og 2.4 er opgjort både anlægs- og driftsomkostninger, hvor anlægsomkostninger er annuiseret over 25 år med en rente på 6%.

Figur 3.4 Sammenhæng mellem vandmængde tilført renseanlæg og omkostninger til kvælstoffjernelse regnet pr. m³/år.

Figur 3.5 Sammenhæng mellem vandmængde tilført renseanlæg og omkostninger til fosforfjernelse regnet pr. m³/år.

Det vurderes, at disse enhedstal vil være forholdsvis høje estimater, da der regnes med rensning fra cirka 45 mg/l til 8 mg/l for kvælstof og fra 10 mg/l til ca. 1 mg/l for fosfor. I bilag 2.3 har det for 3 industrielle udledninger været muligt at sammenligne anvendelse af  disse enhedstal med de konkret vurderede omkostninger af virksomheden. Det ses at i 2 tilfælde (sukkerfabrik og fiskeindustri) vurderes omkostninger højere end enhedstal og i et tilfælde (afværgeforanstaltning ved losseplads) betydeligt lavere end faktiske omkostninger.

Der er usikkerhed knyttet til disse tal, da der ikke tages højde for særlige forhold for de enkelte industrier. Særligt vil fx de kemiske virksomheder ofte have en større andel svært omsætteligt organisk stof, hvor omkostninger til rensning kan være betydelig større. Det er dog kun en mindre andel af udledningerne, der er fra sådanne virksomheder. Det understreger vigtigheden af en individuel vurdering.

1. De allerede planlagte reduktioner

Planlagte reduktioner er fra amternes indberetning for større udledninger. Enhedstal er skønnet for de industrier, der udbygges (ud fra skemaoversigt over store industrier i bilag 2.3) og kurverne for omkostninger i forhold til den udledte vandmængde, figur 3.4 og 3.5. Den samlede planlagte årlige reduktion er opgjort til 100 tons kvælstof og 0,1 tons fosfor med omkostninger på 8-13 mill. kr. årligt. Enhedsomkostninger kan herudfra opgøres til 80-130 kr./kg N/år.

2.  Store industrier VMP  I niveau (N: 8 mg/l og P: 1 mg/l)

Reduktionspotentialet er vurderet ud fra bilag 2.3 med oversigt over store industrier ved reduktion til en middeludledning på hhv. 8 mg/l kvælstof og 1 mg/l fosfor. Der anvendes enhedsomkostninger fra figur 3.4 og 3.5.

Det samlede potentiale er opgjort til 41 tons kvælstof og 1 tons fosfor pr. år med omkostninger på i alt ca. 13 mill. kr. årligt. Enhedsomkostninger for N er dermed 200 - 400 kr./kg N/år og for P (en virksomhed) ca. 200 kr./kg P/år.

3. Efterpolering store industrier (50% reduktion N og P)

Efterpolering regnes med samme økonomiske enhedstal pr. kg fjernet N og P som for de kommunale renseanlæg. Der er usikkerheden på skøn, anlæg er i middel en del mindre end de kommunale anlæg, til gengæld kan der teoretisk fjernes mere (højere koncentrationer end for de kommunale renseanlæg).

Reduktionsfaktorerne (50% for både N og P) er fastsat moderat ud fra bilag 2.2/bilag 2.3 over store industrier, da en det må forventes at en del industrier har svært omsætteligt N og P, der ikke vil kunne fjernes ved almindelig efterpolering (efterdenitrifikation og filtrering/kemisk fældning).

For kvælstof kan potentialet beregnes udfra den samlede udledning fra større industrier på 348 tons pr. år minus den allerede planlagte indsats på ca. 100 tons kvælstof og minus indsatsen for generelt at opnå 8 mg/l opgjort til 41 tons. Med en 50% reduktion er potentialet dermed ca. 100 tons kvælstof.

Tilsvarende kan potentialet for fosforreduktion beregnes til 7 tons/år.

Omkostningerne til efterpolering er vurderet til 300 - 600 kr./kg N/år og 1.000 - 2.000 kr./kg P/år, jf. afsnit skema 2.1 for de kommunale renseanlæg. De industrielle anlægs kapacitet er dog mindre end de kommunale renseanlæg, og dermed bliver enhedsomkostningerne noget større. Middelbelastning på de store udledninger kan beregnes udfra udledte mængder og en antagelse om standard rensegrader (N: 85% og P : 90%).

De korrigerede enhedsomkostninger bliver dermed 400-800 kr./kg N/år og 1.400-2.800 kr./kg P/år.

4. VMP krav til små industriudledninger (niveau N: 8 mg/l og P: 1 mg/l)

Reduktionspotentialet er vurderet ud fra de mindre industrielle udledninger i punktkilderapport, orientering fra Miljøstyrelsen nr. 16, 2004.

De små industrielle udledninger er opgjort som alle udledninger minus store industrielle udledninger i bilag 2.3 og med en nedre grænse på 45 person-ækvivalenter (eller 200 kg N/år og 45 kg P/år). Udledninger mindre end 45 PE er ikke medregnet, da de ingen mængdemæssig betydning har og vil være uforholdsmæssigt dyre at reducere.

For kvælstof udledes 1,1 mill. m³/år med et reduktionspotentiale på 24 tons pr. år, middeludledningen er ca. 100.000 m³/år og middelomkostningerne er dermed 3,9 kr./m³ jf. figur 3.4, i alt omkostninger på 2,9-5,7 mill. kr./år. Det svarer til omkostninger regnet pr. kg N/år på 120-240 kr.

For fosfor udledes 1,8 mill. m³/år med et reduktionspotentiale på 1,8 tons pr. år, middeludledningen er ca. 230.000 m³/år og middelomkostninger er dermed 1,6 kr./m³ jf. figur 3.5, i alt omkostninger på 2-4 mill. kr./år. Det svarer til enhedsomkostninger på 1.100-2.200 kr./kg P/år.

Udledningerne af kølevand fra kraftværker indgår ikke i opgørelsen.

Der er et stort spænd på enhedsomkostninger for små udledninger, der skyldes at rensning på helt små udledninger bliver relativt meget dyrere. For små udledninger vil det formodentlig bedst kunne betale sig - hvor det i øvrigt er praktisk muligt - at søge kommunen om at blive tilsluttet kommunal kloak, især hvis der kræves efterpolering.

I tabel 3.4 er sammenstillet potentiale for reduktion og omkostningerne ved den allerede planlagte udbygning og ved 3 scenarier.

Tabel 3.4 Industrielle udledninger - Oversigt over scenarier, potentiale for reduktion af kvælstof og fosfor og overslag over de økonomiske konsekvenser herved.

Status, samlet udledning 2004, 469 tons N/år og 31 tons P/år

Der er betydelig usikkerhed knyttet til enhedstal for industrier, idet der ikke kan vurderes betydningen af spildevandssammensætning, døgn/uge/sæsonvariation.

4. Tilslutning til kloak

Erfaringer viser, at hvor der stilles yderligere krav til rensning for virksomheder, vil nogle af disse søge at blive tilsluttet offentlig kloak og renseanlæg. Det vil afhænge af  om der er renseanlæg og kloak i nærheden, hvor store spildevands-mængder der er tale om, og hvor skrappe rensekrav der stilles.

Der er ikke lavet estimater over hvor mange industrier der forventes tilsluttet offentlig kloak.

3.4.3 Beregningsusikkerhed

Der knytter sig usikkerhed til både opgørelse af reduktionspotentiale og til de beregnede enhedsomkostninger. Omkostninger til de industrielle udledninger er vanskeligere at vurdere end de kommunale renseanlæg, da spildevandets karakter (temperatur, stofindhold, nedbrydelighed mm.) kan være forskellig, og da koncentrationerne jf. figur 3.2 og 3.3 er meget forskellige for de industrielle udledninger.

Derudover vil enhedstallene være afhængig af forhold så som krav til kvalitet af anlæg, den ønskede sikkerhed for kravoverholdelse og særlige bygge- og funderingsforhold. Desuden er der usikkerhed knyttet til i hvilken grad og hvor effektivt eksisterende renseanlægskomponenter kan genbruges. For små  udledninger, hvor der stilles rensekrav, kan det være mere fordelagtigt at afskære spildevandet  til kommunal renseanlæg, hvor det er muligt. Omkostninger vil endelig også afhænge af konkurrencesituationen blandt entreprenører på tidspunkt for udbygning. En del af disse usikkerheder bliver dog udjævnet, når man ser på landsplan for et større antal udledninger.

3.5 Sammenfatning for industrielle udledninger

Udledningen af N og P fra de industrielle udledninger er generelt blevet reduceret meget betydeligt fra sidst i 1989'er som følge af VMP I. Udledningen af kvælstof er reduceret med 93% og af fosfor med 98%. Udledningerne er nedbragt effektivt via krav om bedste tilgængelige teknik (BAT).

For de større udledninger er der allerede planlagt en 30% reduktion (ca. 100 tons) af udledningen af kvælstof, og en mindre reduktion af udledningen af fosfor. Dette er primært sket i forbindelse med revisioner af de enkelte virksomhedernes miljøgodkendelser.

En yderligere reduktion af de industrielle kan opnås mest cost effektivt ved at kræve næringsstoffjernelse for mindre udledninger, der i dag ikke er omfattet af vandmiljøplan krav. Herved vil udledning kunne reduceres med 24 tons N og 1,8 tons P. Omkostningerne herved er 120-240 kr./kg N/år og 1.100-2.200 kr./kg P/år.

Hvis der generelt kræves 8 mg/l og 1 mg/l  for de større industrielle udledninger, der allerede har næringsstoffjernelse, vil udledning kunne reduceres med 41 tons N og 1 tons P, omkostningerne herved vil være 200-400 kr./kg N/år og (for en virksomhed) 200 kr./kg P/år.

En yderligere efterpolering af de større industrielle udledninger vil kunne reducere udledning med 100 tons N og 7 tons P. Omkostningerne herved vil være 400-800 kr./kg N/år og 1.400-2.800 kr./kg P/år, og er altså det mindst cost-effektive tiltag på national plan.

Det samlede potentiale for yderligere reduktioner af de industrielle udledninger er i dag begrænset, som følge af de allerede gennemførte reduktioner fra 1989 til i dag. En yderligere generel reduktion vil være bekostelig pr. kg fjernet N og P sammenlignet med omkostningerne i den første vandmiljøplan.

De største industrielle udledninger sker generelt til marine vandområder og der udledes kun en ganske begrænset del til de mest følsomme vandområder, vandløb og søer. Der er kun for en enkelt af de større udledninger konstateret en direkte påvirkning af et modtagende vandområde, men udledningerne medvirker til det generelt for høje niveau af primært kvælstof men også fosfor i marine vandområder.

For at sikre den mest cost-effektive udbygning vurderes det mest hensigtsmæssig at eventuelle yderligere krav vurderes individuelt for hver virksomhed i forbindelse med de løbende revisioner af virksomhedernes miljøgodkendelser og p.b.a. de enkelte vandområders - hvortil der udledes - følsomhed over for N og P belastning.

Fodnoter

^[3] Punktkilder 2003, Orientering fra Miljøstyrelsen nr.  16, 2004.

^[4] Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

^[5] Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om tilladelser til udledning af spildevand m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2007, © Miljøstyrelsen.