| Til bund | | Forside |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 26, 2007

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Indholdsfortegnelse

1 Forord

2 Sammenfatning

3 Baggrund

4 Formål

5 Databaser og forudsætninger

• 5.1 Jupiter databasen
• 5.2 Overvågningsprogrammet
  • 5.2.1 Grundvandsovervågning (GRUMO)
  • 5.2.2 Vandværksboringer (BK)
  • 5.2.3 Andre Boringer / Andre Analyser
• 5.3 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP
• 5.4 Udenlandske fund
• 5.5 Datagrundlag, pesticider i dansk grundvand
• 5.6 Grundvand og drikkevand
• 5.7 Grundvandets alder
  • 5.7.1 Fund af BAM mod grundvandets alder
• 5.7.2 CFC alder i grundvand og pesticidfund
• 5.8 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP
• 5.9 Antal stoffer der analyseres

6 Data del

• 6.1 Jupiter samlet udtræk
• 6.2 Dybdemæssig fordeling på stofniveau
• 6.3 Fordeling af stoffer i dybdeintervaller
• 6.4 Geografisk fordeling af pesticidfund
  • 6.4.1 Pesticider i små vandforsyningsanlæg på ler og sandjord
• 6.5 Grundvandsovervågning
• 6.6 Landovervågning - LOOP
• 6.7 Vandværkernes boringskontrol
• 6.8 Andre boringer

7 Forbrug af pesticider og kemiske egenskaber

• 7.1 Additiver
• 7.2 Kemisk/fysiske parametre og indeks rangering

8 Varslingssystem for tidlig udvaskning af pesticider til grundvandet

9 Udenlandske fund

10 Pesticidomsætning i grundvand og pesticid sorption

11 Geologi og pesticidfund

12 Litteratur

13 Oversigt over udarbejdede bilag

Bilag 1: Jupiter. Samlet udtræk af alle pesticidanalyser gennemført i Danmark frem til 2006

Bilag 2: Dybde og pesticidfund

Bilag 3 a: Intervallet 0 til 20 meter under terræn - pesticidfund

Bilag 3 b: Intervallet 20 til 40 meter under terræn

Bilag 3 c: Interval: alle indtag større end 40 meter under terræn

Bilag 4 a: Grundvandsovervågning. Opgørelse af pesticider og metabolitter fundet i hele overvågningsperioden

Bilag 4 b: Grundvandsovervågning. Opgørelse af pesticider og metabolitter fundet i 2005

Bilag 5 a: LOOP hele perioden

Bilag 5 b: LOOP 2005

Bilag 6 a: Vandværkernes boringskontrol

Bilag 6 b: Vandværkernes boringskontrol

Bilag 7 a: Andre boringer Hele perioden

Bilag 7 b: Andre boringer 2005

Bilag 8 a: Pesticider anvendt i Danmark med oplysninger om forbrug

Bilag 8 b: Pesticider anvendt i Danmark, hvor der ikke foreligger analyser i dansk grundvand

Bilag 9: Udvalgte kemiske og fysiske parametre

Bilag 10 a: Fund af pesticider i udenlandsk grundvand

Bilag 10 b: Pesticider i udenlandsk grundvand analyseret uden fund

1 Forord

”Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter” med undertitlen "State of the art for forekomst af pesticider i dansk og udenlandsk grundvand” er et projekt udarbejdet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS for Miljøstyrelsen. Projektet er finansieret af udviklingspuljen til sikring af Danmarks fremtidige vandforsyning (Vandpuljen).

Projektet har sammenstillet og bearbejdet alle de pesticid og nedbrydningsprodukt analyser af grundvand i Danmark, der er indberettet til GEUS databaser. Der er også gennemført en indsamling af analyser fra udenlandske moniteringsprogrammer der omfatter pesticider i grundvand for at identificere eventuelle ny ”problemstoffer”.

I forbindelse med udarbejdelsen af projektet blev der nedsat en styringsgruppe:

Martin Skriver, Miljøstyrelsen (formand)
Per Rosenberg, GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Claus Vangsgård DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening
Solveg Nilsson FVD, Foreningen af Vandværker i Danmark

Styregruppen takkes for under og før udarbejdelsen at projektet at have bidraget med væsentlige ideer til projektet indhold.

Walter Brüsch, GEUS, var sekretær for styregruppen og stod for gennemførelsen af projektet.

2 Sammenfatning

Dette projekt har gennemgået alle grundvandsanalyser omfattende pesticider og nedbrydningsprodukter i GEUS database ”Jupiter”. Analyserne er undersøgt samlet og dernæst opdelt i grundvandsovervågning (GRUMO), aktive vandværksboringer (BK) og i gruppen ”Andre Boringer”, der omfatter analyser fra øvrige boringer samt vandværksboringer, der ikke er i drift.

GEUS er nationalt datacenter for analysedata for grundvand og drikkevand, og alle analyser af grund- og råvand registreres i databasen Jupiter. Råvand er vand fra vandværkernes indvindingsboringer, før vandet bliver eventuelt bliver iltet og behandlet i simple sandfiltre. Jupiter indeholder også tekniske og geologiske oplysninger om ca 230.000 boringer udført i Danmark.

Den landsdækkende grundvandsovervågning, GRUMO, er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet, NOVANA. GRUMO har som mål at følge udviklingen i grundvandsressourcen og der er etableret 70 grundvandsovervågningsområder. 50 områder er udbygget med omkring 22 overvågningsindtag, og grundvandsovervågningen omfatter i alt ca 1.400 indtag, der alle er egnede til analyse for grundvandets hovedbestanddele. Heraf er ca 800 indtag egnede til analyse for specielle parameter som f.eks. pesticider.

Grundvandsovervågningen omfatter også udtagning af vandprøver i landovervågningsområderne, LOOP, hvor vandprøverne er udtaget fra højtliggende grundvand under konventionelt dyrkede marker i 5 områder.

Boringskontrollen, BK, gennemføres af vandværkerne. I GEUS bearbejdning af data fra BK medtages kun vandværksboringer, hvor der i de sidste 5 år er indvundet grundvand til drikkevandsproduktion. Vandværkerne skal i princippet analysere for de pesticider og nedbrydningsprodukter, som har været anvendt i vandværkernes oplande, hvis der er en begrundet mistanke om, at disse kan findes i grundvandsmagasinerne.

I praksis analyserer de store vandværker for samme program, som anvendes i grundvandsovervågningen, men nogle vandværker analyserer for flere pesticider og nedbrydningsprodukter. De mindre vandværker analyserer ofte for et begrænset antal stoffer.

Når vandværkerne ophører med indvinding af råvand fra indvindingsboringer f.eks. som følge af fund af pesticider eller af andre årsager, overføres boringerne til gruppen ’Andre Boringer’. ’Andre Boringer’ omfatter også analyser af vandprøver udtaget fra markvandingsboringer, vandværkernes overvågningsboringer, afværgeboringer og boringer gennemført i forbindelse med forureningsundersøgelser m.m.

Der forelå i september 2006 oplysninger om ca 870.000 enkeltanalyser af pesticider og nedbrydningsprodukter i GEUS database, som stammer ca 43.300 analyserede vandprøver. Vandprøverne er udtaget fra ca 11.600 boringer, hvor der er gennemført analyser i en eller flere vandprøver pr. boring.

I det samlede datasæt blev der fundet pesticider eller nedbrydningsproduker i ca 3900 boringer svarende til 33 %, mens der blev fundet pesticider i koncentrationer ≥ 0,1 µg/l i ca 1500 boringer, svarende til 13 %.

Der er i alt analyseret for 226 pesticider og nedbrydningsprodukter i dansk grundvand, hvoraf 82 er fundet, mens 60 stoffer er fundet i koncentrationer ≥ grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.

De hyppigst fundne stoffer er BAM (nedbrydningsprodukt fra totalukrudtsmidlet dichlobenil) triaziner og triazin nedbrydningsprodukter, phenoxysyrer som dichlorprop og mechlorprop samt nedbrydningsprodukter fra disse.

Et ”nyt” nedbrydningsprodukt fra metribuzin (desamino diketo) er fundet hyppigt, mens glyphosat og AMPA er fundet i højtliggende grundvand.

Langt de fleste af de påviste pesticider og nedbrydningsprodukter er i dag ikke anvendt i Danmark, eller moderstofferne er indenfor det sidste årti blevet reguleret mht. dosering og anvendelse.

Vandværkerne indvinder grundvand fra mange forskellige grundvandsmagasiner. Der er derfor udarbejdet en oversigt, der viser hvordan de 30 hyppigst fundne stoffer forekommer i tre dybdeintervaller: 0 til 20 meter under terræn, 20 til 40 meter under terræn og ≥ 40 meter under terræn. Antal fund falder med stigende indvindingsdybde.

Der er fundet pesticider i grundvand de fleste steder i Danmark. Der er dog fundet pesticider i flere boringer under lerede arealer, end i boringer sat på f.eks. på den jyske hedeslette. Dette skyldes dels at en række pesticider omsættes under iltrige forhold i sand, mens stofferne ikke omsættes så let under anaerobe forhold under opsprækket moræneler.

I de sandede områder er der desuden gennem en årrække fundet høje koncentrationer af nitrat i det højereliggende grundvand, og vandværkerne har i disse områder valgt at bore dybere for at undgå nitrat.

Nogle stoffer findes ujævnt fordelt i Danmark. F.eks. forekommer hormonmidler i overvejende grad i grundvand fra den østlige del af Danmark fra magasiner underlejret moræneler, mens stofferne forekommer mindre hyppigt i vandprøver udtaget fra sandmagasiner. Dette skyldes som før nævnt, at disse stoffer kan omsættes i de aerobe sandjorde, mens omsætningen er langsommere, hvis stofferne transporteres ned i et anaerobt sprækkemiljø i moræneler.

Andre stoffer som glyphosat og AMPA findes særligt i grundvand udtaget fra lerjord pga den hurtige transport fra terræn gennem makroporer til højtliggende grundvand.

I grundvandsovervågningen, GRUMO (afsnit 6.5) blev der i 2005 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 35 % af de undersøgte indtag, mens grænseværdien blev overskredet i 11 %.

I perioden 1990 til 2005 er der fundet pesticider en eller flere gange i 45 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen, og i 16 % af indtagene var grænseværdien en eller flere gange overskredet.

Den samlede andel af påvirkede filtre i perioden 1990 til 2005 viser, hvor stor en andel af grundvandsmagasinerne, der gennem denne periode en eller flere gange har været påvirket af pesticider eller nedbrydningsproduker og som derfor kan anses for sårbare overfor denne forureningstype, mens andelen af påvirkede filtre i 2005 derimod viser den aktuelle påvirkning i 2005 af de undersøgte grundvandsmagasiner.

Grundvandsovervågningen omfatter også højtliggende grundvand i 5 områder, LOOP (se afsnit 6.6). Gennem overvågningsperioden er undersøgt 144 indtag, og der en fundet pesticider i 83 indtag svarende til 58 %.

Grænseværdien var overskredet en eller flere gange i 28 indtag i samme periode svarede til 19 %. Da mange af de fundne stoffer ikke har været anvendt i en lang årrække, må der må være opbygget en pulje af stoffer og/eller nedbrydningsprodukter i rodzonen som langsomt frigives.

Der er ved vandværkernes kontrol af aktive indvindingsboringer analyseret for 139 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter, og der er fundet 46 stoffer, hvor 15 stoffer dog kun er fundet i under 5 analyser. Ud af de 46 stoffer er der fundet 24 stoffer over grænseværdien for drikkevand, heraf er 12 stoffer fundet i under 5 analyser.

I perioden 1992 til 2005 blev der fundet pesticider i 25 % af de aktive vandværksboringer – dvs boringerne med indvinding i den seneste 5 års periode. I samme periode var grænseværdierne overskredet i 5,6 %. De seneste år er antallet af pesticidforurenede vandforsyningsboringer faldet markant. Der blev i 2005 fundet pesticider i 24 %, heraf over grænseværdien i 4 %. Dette er det laveste niveau for fund af pesticider i vandværksboringer siden 1995.

Faldet i andel boringer med fund over grænseværdien skyldes, at vandværkerne i vid udstrækning tager forurenede boringer ud af drift.

Gruppen ”Andre Boringer” omfattede i 2006 11.804 analyser af vandprøver udtaget fra 5531 boringer.

Der er i hele perioden fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 36 % af boringerne, mens grænseværdien for drikkevand var overskredet i 17 %.

Gruppen ”andre boringer” tilføres hvert år vandværksboringer, hvorfra der ikke er indvundet grundvand gennem de seneste 5 år.

Grunden til disse boringer overføres kan være mange, f.eks. tekniske problemer, for højt indhold af nitrat, klorid etc. Undersøges de overførte vandværksboringer findes, at der i alt er taget 1306 boringer ud af drift, som indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter.

En gennemgang af 40 udenlandske analyse og moniteringsprogrammer, der har undersøgt grundvand for pesticider og nedbrydningsprodukter, viser, at der i disse 40 udenlandske undersøgelser er analyseret ca 300 pesticider og nedbrydningsprodukter, som har været anvendt eller som anvendes i Danmark. Ud af disse 300 stoffer er der fundet ca 175 i grundvand, heraf ca 130 over grænseværdien.

I hovedparten af de refererede undersøgelser foreligger ingen oplysninger om brugen af stofferne, og de indsamlede oplysninger kan derfor kun anvendes til at vise, at stofferne kan findes i grundvand.

De 25 hyppigst fundne pesticider og nedbrydningsproduker i udenlandsk grundvand viser, at vandværker og moniteringsprogrammer i Danmark stort set omfatter de samme stoffer.

Som i Danmark findes der ofte triaziner og triazinnedbrydningsprodukter i udenlandske analyseprogrammer, mens stoffer som aldicarb og bromacil i Danmark kun har været anvendt i begrænsede mængder. Det forventes ikke at finde disse stoffer udbredt i dansk grundvand, men stofferne kan formodentlig findes lokalt.

Dieldrin har i Danmark været anvendt fra 1956 til 1988 i små mængder, men da stoffet er fundet i højtliggende grundvand i udlandet er det muligt, at stoffet vil kunne findes lokalt.

Nedbrydningsprodukter fra triaziner som didealkylatrazin, deethylhydroxyatrazin, deisopropylhydroxyatrazin og didealkyl-hydroxyatrazin er ikke analyseret i dansk grundvand, men nedbrydningsprodukterne er fundet i USA.

Azinphosmethyl, chlorpyrifos, diazinon, ethylparathion (parathion) og malathion har været anvendt i Danmark. Diazinon er fundet i udenlandske grundvandsprøver, mens de øvrige er fundet få gange.

Malathion, parathion og diazinon har været anvendt i ret store mængder i Danmark, mens de øvrige stoffer har været anvendt i ganske små mængder. Det skønnes, at disse stoffer kan findes lokalt i dansk grundvand, hvor stofferne har været anvendt, men da stofferne kun har været anvendt i begrænsede mængder vil udbredelsen formodentlig være begrænset.

Ofte vil ”nye” problem stoffer blive opdaget ved udveksling af oplysninger mellem de forskellige landes teknikere.

Et eksempel kan f.eks. være at der netop i Tyskland er fundet et nedbrydningsprodukt fra chloridazon – chloridazon desphenyl – i høje koncentrationer og med en høj hyppighed i drikkevandboringer og dermed i gru*ndvand.

Da chloridazon har været anvendt i Danmark ved dyrkning af roer vil nedbrydningsproduktet formodentlig være til stede lokalt i grundvand og det vil formodentlig være hensigtsmæssigt at gennemføre en screening for stoffet i udvalgte boringer.

Selve moderstoffet er i den samlede Jupiter database analyseret i 7123 vandprøver og moderstoffer er kun fundet i 4 af disse heraf 1 over grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.

3 Baggrund

Pesticider og deres nedbrydningsprodukter har gennem en årrække lukket mange vandværksboringer. Pesticiderne, og særligt nedbrydningsprodukterne fra disse, er fundet i både mindre og store vandværkers boringer.

Grundvandsmonteringen, boringskontrollen og et projekt der har undersøgt små private vandforsyningsanlæg har vist, at der er fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 50 % af det højtliggende grundvand, men også at antallet af pesticidpåvirkede indtag der moniterer eller indvinder grundvand aftager med stigende dybde og alder.

En af de største udfordringer for den danske vandforsyning har gennem de senere år været lukningen af mange boringer på grund af pesticider eller nedbrydningsprodukter. Mange vandværker vil fremover blive påvirket af disse stoffer, når det højtliggende grundvand trænger ned mod de magasiner, hvor hovedparten af den danske grundvandsindvinding sker fra, og når antallet af analyserede stoffer stiger i takt med at viden om hvilke stoffer der kan findes i grundvandet øges.

Antallet af pesticider der moniteres i danske og udenlandske programmer er steget gennem de senere år, og den danske viden om udvaskning til grundvand og overfladevand er forbedret. Det er derfor vigtigt, at denne viden samles og anvendes ved vandværkernes boringskontrol.

Vejledningen fra Miljøstyrelsen, Nr. 2, 1997 – Boringskontrol på Vandværker indeholder bl.a. anbefalinger om analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter og analysepakker. Disse anbefalinger er baseret på viden, der stammer fra grundvandsovervågningen i midten i 90’erne. Siden har undersøgelsesprogrammer i Danmark og udlandet øget vores viden om pesticider og deres skæbne væsentligt, og der er sket en række ændringer vedrørende godkendelser og forbrugsmønstre.

4 Formål

Projektets formå er at forbedre vandværkernes mulighed for at analysere optimalt for pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet. Projektet vil også forbedre muligheden for vandværkerne for at kunne vurdere hvilke langtidskonsekvenser en eventuel lille nedbrydning i grundvandsmagasinerne vil have for at kunne opretholde vandindvindingen i et forureningstruet område.

Projektet omfatter en gennemgang og opdatering af samtlige oplysninger om pesticidanalyser fra dansk grundvand, og der er gennemført en indsamling af moniteringsresultater fra udlandet publiceret efter rapporten " Brüsch W. og G. Felding, 2000: Pesticider i dansk og udenlandsk grundvand. ”State of the art” – projekt. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Rapport nr.105".

Projektet omfatter en detaljeret gennemgang og opdatering af oplysninger om pesticidanalyser fra dansk grundvand indsamlet i forbindelse med det nationale grundvandsovervågningssystem (GRUMO, LOOP, Vandværkernes Boringskontrol, "Andre Boringer"), pesticidanalyser fra monitering af små vandforsyningsanlæg og andre analyser gennemført af amterne. Samtlige analyseresultater er vurderet, for at identificere særligt grundvandstruende pesticider og nedbrydningsprodukter og de sidste ny resultater fra det reviderede analyseprogram i grundvandsovervågningen er inkluderet.

Det reviderede program indeholder en række nedbrydningsprodukter som ikke tidligere er analyseret i dansk grundvand og råvand, men som er fundet i høje koncentrationer i Varslingssystemet og i nogle amter i forbindelse med grundvandsovervågningen (GRUMO). Disse stoffer vil formodentlig kunne findes i både højt og dybtliggende grundvand, under arealer hvor moderstoffet har været anvendt.

5 Databaser og forudsætninger

• 5.1 Jupiter databasen
• 5.2 Overvågningsprogrammet
  • 5.2.1 Grundvandsovervågning (GRUMO)
  • 5.2.2 Vandværksboringer (BK)
  • 5.2.3 Andre Boringer / Andre Analyser
• 5.3 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP
• 5.4 Udenlandske fund
• 5.5 Datagrundlag, pesticider i dansk grundvand
• 5.6 Grundvand og drikkevand
• 5.7 Grundvandets alder
  • 5.7.1 Fund af BAM mod grundvandets alder
• 5.7.2 CFC alder i grundvand og pesticidfund
• 5.8 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP
• 5.9 Antal stoffer der analyseres

5.1 Jupiter databasen

GEUS er nationalt datacenter for analysedata for grundvand og drikkevand. Alle eksisterende oplysninger om boringer, hvor der er udtaget vandprøver og gennemført analyse er registreret i databasen Jupiter. Analyserne i databasen stammer fra:

• Det nationale grundvandsovervågningssystem (GRUMO + LOOP, der tidligere blev drevet af amterne)
• Kontrolanalyser gennemført af vandværkerne i forbindelse med Boringskontrollen, dvs vandprøver udtaget fra aktive vandindvindingsboringer
• Andre Boringer, f.eks. analyseresultater fra små private vandforsyningsanlæg, analyseresultater fra undersøgelsesboringer, Vandværkernes egne moniteringsboringer, analyser fra nedlagte vandværksboringer m.m.

Jupiterdatabasen indeholder oplysninger om boringer, pejlinger, grundvandskemi, drikkevandskemi, vandressourcer og omfatter oplysninger om ca 230.000 boringer udført i Danmark.

Analyserne stammer fra det nationale grund-vandsovervågningssystem (GRUMO), der drives af amterne, hvor GEUS en gang årligt modtager de analyser, der er blevet gennemført i GRUMO, samt fra de kontrolanalyser som vandværkerne gennemfører i forbindelse med Boringskontrollen af aktive vandindvindingsboringer og af vandværkernes egne moniteringsboringer.

Jupiter indeholder også en lang række andre analyseresultater fra andre boringer, f.eks. et mindre antal analyseresultater fra små private vandforsyningsanlæg, analyseresultater fra undersøgelsesboringer m.m.

Der forelå i september 2006 oplysninger om ca 870.000 enkeltanalyser af pesticider og nedbrydningsprodukter, som stammer ca 43.300 analyserede vandprøver. Vandprøverne er udtaget fra ca 11.600 boringer, hvor der er gennemført analyser for pesticider i en eller flere vandprøver pr. boring.

Antal analyserede stoffer pr analyse er ofte ens i vandprøver udtaget i GRUMO, mens antallet kan varierer meget i vandprøver udtaget ved vandværkernes boringskontrol. Der er således ca 8.500 vandprøver fra vandværksboringer, der kun er analyseret for 5 eller færre stoffer, mens ca 5.800 vandprøver er analyseret for 40 eller flere stoffer.

Der er i alt analyseret for 226 pesticider og nedbrydningsprodukter i dansk grund og råvand, hvoraf 82 er fundet. 60 stoffer er påvist i grund og råvand i koncentrationer, der er ≥ grænseværdien på 0,1 µg/l.

Pesticidindholdet i drikkevand og grundvand må ikke overstige 0,1 µg/l for enkeltstoffer. Enkeltstoffer er relevante nedbrydningsprodukter og disses moderstoffer. Forekommer der flere stoffer i drikkevandet eller i grundvandet, må den samlede sum værdi ikke overstige 0,5 µg/l. I Danmark er denne grænseværdi stort set aldrig i anvendelse, da der i boringer/indtag med pesticidfund over grænseværdien næsten altid forekommer enkeltstoffer der overskrider grænseværdien på 0,1 µg/l. Der er således kun fundet enkelte boringer, der indeholder så mange pesticider i koncentrationer under 0,1 µg/l, at grænseværdien på 0,5 µg/l er overskredet.

Sumværdien vil formodentlig blive anvendt hyppigere i Danmark, hvis der i større omfang end nu blev anvendt overfladevand til drikkevandsformål, fordi overfladevand ofte indeholder mange pesticider og nedbrydningsprodukter, også ofte i høje koncentrationer.

Langt de fleste af de påviste pesticider og nedbrydningsprodukter er i dag ikke anvendt i Danmark, eller moderstofferne er indenfor det sidste årti blevet reguleret mht. dosering og anvendelse.

5.2 Overvågningsprogrammet

Den landsdækkende grundvandsovervågning er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet, NOVANA. Programmet blev oprindelig iværksat som en konsekvens af vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987, med det hovedformål at registrere grundvandets belastning med kvælstof og fosfor, samt vurdere virkningerne af ændringer i næringsstofbelastningen, som Vandmiljøplanens tiltag ville medføre. NOVANA programmet løber i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2009

5.2.1 Grundvandsovervågning (GRUMO)

Grundvandsovervågningen har generelt som mål at følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og størrelse for også i fremtiden at kunne sikre Danmarks befolkning drikkevand af god kvalitet. Der er etableret 70 grundvandsovervågningsområder og 50 områder er udbygget med omkring 22 overvågningsindtag fordelt i hovedgrundvandsmagasinet med en overvejende horisontal strømning (liniemoniterende boringer), øvre sekundære grundvandsmagasiner med en nedadgående strømning (punktmoniterende boringer) og én indvindingsboring (volumenmoniterende boring), der overvåger det grundvand, der anvendes til drikkevandsproduktion. Grundvandsovervågningen omfatter i alt ca 1.400 indtag, der alle er egnede til analyse for grundvandets hovedbestanddele. Heraf er ca 800 indtag egnede til analyse for specielle parameter som uorganiske sporstoffer, pesticider og andre organiske mikroforureninger.

Antallet af analyserede stoffer pr vandprøve er ofte ens i prøver udtaget i GRUMO, mens antallet kan varierer meget i vandprøver udtaget ved vandværkernes boringskontrol.

Landovervågningsoplande (LOOP): Grundvandsovervågningen omfatter også udtagning af vandprøver i landovervågningsområderne (LOOP), hvor der analyseres for pesticider. Vandprøverne er udtaget fra højtliggende grundvand under konventionelt dyrkede marker i 5 områder, hvor kvaliteten af det helt nydannede grundvand overvåges i indtag som ligger 1½-5 meter under terræn.

5.2.2 Vandværksboringer (BK)

I Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er der siden 1989 stillet krav om overvågning af det grundvand, der indvindes fra vandværkernes boringer, boringskontrollen. Analyse hyppigheden afhænger af den producerede vandmængde på vandværket. Vandforsyningsanlæg under 3.000 m³ kontrolleres ikke, boringer til anlæg mellem 3.000 og 35.000 m³ kontrolleres hvert 5. år, for anlæg mellem 35.000 og 1.500.00 hvert 4. år, og for anlæg der er større, kontrolleres boringerne hvert 3. år. Boringskontrollen udføres over tid i et skiftende antal boringer, da vandforsyningsboringer af forskellige årsager, f.eks. tekniske problemer, forureninger m.v., udgår af indvindingen. Ved afrapportering af data fra boringskontrollen sammenholdes indvundne mængder i boringerne med data om grundvandskemi. Dette udelukker analyseresultater, som ikke stammer fra vandindvindingsboringer, men som er indberettet som ”boringskontrol”, og BK omfatter kun vandværksboringer, hvor der i de sidste 5 år er indvundet grundvand til drikkevandsproduktion.

Vandværkernes boringskontrol foretages i indvindingsboringer, og de udtagne råvandsprøver vil derfor altid bestå af blandingsprøver, som ikke kan relateres til bestemte lag i de grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes grundvand. Vandprøver fra indvindingsboringer vil repræsentere grundvand, der kan stamme fra forskellige grundvandstyper med en meget forskellig alder.

Vandværkerne skal i princippet analysere for pesticider og nedbrydningsprodukter, som har været anvendt i vandværkernes oplande, hvis der er en begrundet mistanke om, at disse kan findes i grundvandsmagasinerne. I praksis analyserer de store vandværker dog for samme program, som anvendes i grundvandsovervågningen, men enkelte vandværker analyserer for flere pesticider og nedbrydningsprodukter.

5.2.3 Andre Boringer / Andre Analyser

Når vandværkerne ophører med indvinding af råvand fra indvindingsboringer som følge af fund af f.eks. pesticider, nedbrydningsprodukter eller af andre årsager, overføres boringerne til gruppen ’Andre boringer’. ’Andre Boringer’ omfatter også markvandingsboringer, vandværkernes overvågningsboringer, afværgeboringer, boringer gennemført i forbindelse med forureningsundersøgelser, f.eks. resultaterne fra en undersøgelse af 628 små private vandforsyningsanlæg, som indvinder grundvand fra højtliggende grundvandsmagasiner m.m.

5.3 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP

Når der udtages vandprøver fra grundvandsovervågningsfiltre udtages der kun små mængder grund-vand, og de analyserede vandprøver repræsenterer derfor kemien i et bestemt punkt i grundvandsmagasinerne til en bestemt tid.

Dette er ikke tilfældet for vandværksboringer, hvorfra der indvindes store vandmængder. Ved vandværkernes råvandkontrol udtages vandprøverne fra boringer i drift, og disse vandprøver repræsenterer derfor blandingsvand, der kan stamme fra store oplande.

Findes der f.eks. pesticider eller nedbrydningsprodukter i vandprøver udtaget fra vandværksboringer der indvinder store vandmængder, betyder disse fund derfor enten, at store dele af grundvandsmagasinerne er forurenet, eller at pesticiderne stammer fra kilder der har så høje koncentrationer, at stofferne kan genfindes i indvindingsvandet.

Disse kilder kan f.eks. være intensivt behandlede arealer eller egentlige punktkilder. Anvendelse af pesticider på befæstede arealer (intensiv fladebelastning) nær boringerne kan også betyde, at disse pesticider kan genfindes i indvindingsboringerne.

Findes der derimod pesticider i overvågningsboringer, (GRUMO +LOOP) vil disse ofte forekomme som pulser, og fundene kan derfor repræsentere egentlig fladebelastning dannet ved udvaskning fra anvendelse i f.eks. jord- og skovbrug eller ved privat anvendelse.

Da grundvandet ofte er af ældre dato (op til eller mere end 50 år) og da transportvejen kan være lang fra det areal, hvor pesticiderne blev anvendt, til det indtag der prøvetages er det ikke muligt at relatere fund i grundvandsovervågningen til de arealer, hvor pesticiderne blev anvendt.

5.4 Udenlandske fund

I andre europæiske lande er der gennemført undersøgelser for pesticider i grundvand (Brüsch og Felding, 2000) og særligt af overfladevand. Mange af disse undersøgelser rapporteres nationalt eller publiceres i såkaldt grå litteratur, mens der i litteratur fra internationale tidsskrifter ofte kun gives sammenfatninger uden oplysninger om antal analyser, boringer etc. De fleste af oplysningerne i denne rapport er derfor indsamlet fra grå litteratur og ved direkte kontakt til forskellige kilder. En sammenstilling rapporteret i 2000 (Brüsch og Felding, 2000) blev anvendt som grundlag for denne rapport og der er indsamlet opdaterende data fra både EU lande og fra USA.

Der er indsamlet oplysninger fra udenlandsk grundvand om ca 550 pesticider og nedbrydningsprodukter der i perioden 1956 til 2005 har været anvendt i Danmark. Fra de udenlandske programmer foreligger der viden om analyse af 302 pesticider eller nedbrydningsprodukter (ud af disse 550 stoffer), hvor der er fundet 173. 126 stoffer er fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l. Der foreligger også viden fra en række rapporter/sammenstillinger, hvor der kun er oplyst at nogle stoffer er fundet i grundvand men ingen oplysninger om antal eller koncentrationer. Disse sammenstillinger er ikke medtaget.

5.5 Datagrundlag, pesticider i dansk grundvand

Der er udarbejdet et dataudtræk, der omfatter samtlige pesticider, hvor foreligger oplysninger om analyser i vandprøver udtaget fra dansk grund og råvand. Datagrundlaget er udarbejdet i september 2006 og bygger på de analyser af grundvand, der på dette tidspunkt var registreret i GEUS database ”Jupiter”.

Udtrækket fra Jupiter omfatter også oplysninger om boringernes fysiske placering, placering i amter og kommuner samt tekniske oplysninger som prøvetagningsdybde, og i hvilken sammenhæng prøverne blev udtaget.

Datasættet er kvalitetssikret og alle analyser med fund er gennemgået således at høje koncentrationer, der f.eks. skyldes fejlindberetninger, enhed/ detektionsgrænser m.m., er udeladt fra datasættet, og alle fund over 10µg/l er derfor udeladt.

I datasættet indgår 2 chlorphenoler, der kan stamme fra nedbrydning fra hormonmidler. For disse to stoffer er alle analyser fra Københavns Amt og Kommune udeladt, fordi disse stoffer også kan stamme fra andre forureningskilder i byer. Ligeledes er en række andre fenoler, der kan stamme fra nedbrydning af pesticider, industrikemikalier og organisk stof ikke medtaget.

Ud over det samlede datasæt er der udarbejdet SAS datasæt for grundvandsovervågningen (GRUMO), landovervågningen (LOOP), vandværkernes boringskontrol (BK) og gruppen andre boringer(AA).

5.6 Grundvand og drikkevand

Det danske forbrug af grundvand er gennem de sidste 10 år faldet fra ca 1.000 millioner m³ vand til mellem 600 og 700 millioner m³ i dag.

98 % af det danske forbrug af vand er baseret på indvinding af rent grundvand, som efter simpel vandbehandling pumpes urenset ud til forbrugerne. Hvis grundvandet indeholder opløst jern og/eller mangan beluftes grundvandet/ råvandet, hvorefter jern og manganilterne frafiltreres i simple sand-filtre.

En vandforsyning udelukkende baseret på grundvand er i europæisk sammenhæng unik. Langt de fleste lande i EU baserer også deres vandforsyning på renset overfaldevand fra floder og søer, se figur 1, hvor det fremgår, at under 10 % af vandforsyningen i Norge stammer fra grundvand, mens ca 60 til 65 % af vandforsyningen i Tyskland og Frankrig stammer fra grundvand.

Overfladevand gennemgår ofte en avanceret vandbehandling i komplicerede rensningsanlæg for at rense vandet for f.eks. pesticider, industrikemikalier og bakterier m.m.

Den danske vandforsyning adskiller sig også fra de fleste europæiske landes, ved at have en meget decentral struktur, hvor mange små og mellemstore vandværker forsyner befolkningen med drikkevand. I 2004 eksisterede der ca 2700 almene vandforsyninger, heraf var ca 160 kommunalt ejede vandforsyninger og resten privatejede.

Antallet af almene vandforsyninger er faldet ca 30 % fra 1980 til 2004. grunden til dette fald skyldes forurening (nitrat, pesticider, industrikemikalier), øgede administrative byrder og den almene struktur- og samfundsudvikling.

Figur 1 Indvinding af drikkevand fra grundvand, overfladevand, kildevand og andre kilder i en række europæiske lande. Modificeret efter IWA 2006. Oplysningerne om vandindvinding i Spanien stammer fra 2002, mens de øvrige opgørelser stammer fra 2004.

</p>

Mange private husstande indvinder selv grundvand fra gravede brønde, fra boringer i bunden af gamle brønde eller fra boringer. Antallet af private små anlæg er ikke nøjagtigt kendt, med det skønnes, at der eksisterer mellem 50.000 og 70.000. Mange af disse er i dag er truet af pesticidforurening (undersøgelser tyder på mere end halvdelen, Brüsch et al 2004), hvor de fundne pesticider og nedbrydningsprodukter ofte stammer fra tidligere tiders anvendelse af udvaskelige pesticider.

5.7 Grundvandets alder

Grundvand, der indvindes af de større vandforsyninger, er typisk 20-50 år gammelt eller endnu ældre. Det betyder at vandet, fra det er faldet som nedbør, vil være mindst 20-50 år om at nå frem til de forekomster, hvorfra der indvindes vand. Dette gælder såfremt der er tale om sandmagasiner uden lerdække. Vand under tykt lerdække er typisk meget gammelt.

Vandet bevæger sig imidlertid sjældent jævnt ned til grundvandet. Dette gælder i særlig grad under opspækket ler hvor meget af vandtransporten sker gennem sprækker. Derfor vil grundvand der når frem til et magasin under lerdække være en blanding af vand med forskellig alder.

Ved utætte indvindingsboringer, som ikke er udført efter de gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1280 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, kan man desuden opleve, at når der pumpes på boringen, vil ungt forurenet grundvand blive trukket ned i magasinet gennem høj porøse zoner eller langs boringens rør og på den måde forurene indvindingen. Dette betyder at ”gammelt” grundvand ofte kan være opblandet med vand af yngre alder. En forurening kan på den måde, i løbet af relativt kort tid, nå frem til et magasin, der ellers opfattes som velbeskyttet.

Små vandforsyninger, herunder de private, indvinder typisk højtliggende yngre grundvand præget af menneskelig aktivitet.

Det er derfor vigtigt, at kilderne til de nuværende uforurenede forekomster ikke er belastet med udvaskelige pesticider eller andre miljøfremmede stoffer der kan udvaskes fra rodzonen eller den allerøverste del af jordsøjlen.

For de fleste pesticider og nedbrydningsprodukter gælder, at når de først har forladt den biologisk aktive rodzone (ca 1 meters dybde), vil nedbrydning foregå meget langsomt, og stofferne kan derfor, før eller siden, nå frem til magasinerne.

5.7.1 Fund af BAM mod grundvandets alder

Grundvandets alder er dateret vha. CFC indhold i grundvandet. Der foreligger oplysninger om 152 indtag med CFC datering, hvor der også er fundet BAM, moderstoffet dichlobenil eller nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzosyre. De to sidstnævnte stoffer er kun fundet i få indtag uden samtidig fund af BAM.

Der indvindes ofte blandingsvand (bestående af forskellige vandtyper fra forskellige niveauer) og en række boringer er formodentlig konstrueret forkert, således at der trænger vand ned langs borestammerne. Derfor kan der ofte findes BAM i vandprøver udtaget fra gamle magasiner. Her er der sket en opblanding med ungt overfladenært BAM forurenet grundvand.

Figur 2 og 3 viser, at hovedparten af grundvand med BAM, udtaget i GRUMO, er mere end 20 år gammelt.

Figur 2 og 3 illustrerer, at der ikke er sammenhæng mellem tidspunktet for forbruget af moderstoffer for BAM og alderen på det grundvand der bliver påvirket. F.eks. er der boringer med vand, der har en ældre CFC alder end det tidspunkt forbruget er begyndt.

Årsagerne til dette kan, som før nævnt, være mange, f.eks. utætte boringer, skorstenseffekt, bypass af ungt grundvand gennem sprækker, eller at grundvand fra øvre grundvandsmagasiner suges ned i dybereliggende forekomster, når der pumpes fra en boring m.m.

Figurerne antyder dog at et stof som BAM transporteres meget hurtigt og at man må forvente at man meget hurtigt efter at have taget stoffet i brug kan se en effekt, også i det gamle grundvand.

Figur 2 CFC alder for boringer med fund af BAM

Figur 3 Forbrug af dichlobenil i Danmark, moderstof til BAM. Vist som midlet gennemsnit over 5 år. Da stoffet blev udfaset i 1996 er der i sidste periode midlet over to år.

5.7.2 CFC alder i grundvand og pesticidfund

Det kan diskuteres om grundvandets alder er et estimat for hvor lang tid der går før en forurening på overfladen kan aflæses i grundvandet. Eksemplificeret ved om en boring der udnytter 40 år gammelt vand kun indeholder spor fra 40 år gamle aktiviteter på jordoverfladen. For at belyse den problemstilling er boringer i GRUMO og boringskontrollen (BK) med en CFC alder sammenholdt med boringer med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i relation til alder, figur 4

Øverst i figur 4 ses alle CFC daterede boringers aldersfordeling. Det er væsentligt at bemærke at CFC alder repræsenterer en gennemsnitsalder. 40 år gammelt vand kan bestå af en blanding af helt ungt vand og meget gammelt vand. Den midterste figur viser aldersfordelingen af de boringer, hvor der er fundet pesticider eller deres nedbrydningsprodukter. Disse to kurver følger nogenlunde hinanden, og viser at gammelt grundvand stort set er lige så sårbart som ungt grundvand, hvilket understreges af nederste figur, der viser forholdet af boringer med fund i forhold til alle boringer med samme alder. Udviklingen viser ikke klare tendenser i data sættet.

Problemet med sådanne sammenkørsler af data er, at det ikke vides hvilken årsag der er til at boringerne er forurenede, og at forbrugsmønsteret af de forurenede stoffer heller ikke kendes i tid og rum.

Figur 5 viser antal boringer med fund af pesticider og CFC datering. Hvor der er flere CFC dateringer i den enkelte boring er den yngste anvendt. Der er ikke medtaget grundvand ældre end 1956, hvor de første oplysninger om forbrug stammer fra. I det ældste grundvand vil der være mange usikkerheder pga opblanding af yngre grundvand med ældre etc.

Figur 6 viser det samlede forbrug af pesticider i Danmark i perioden 1956 til 2005. Som i de tidligere figurer ses ikke en direkte sammenhæng mellem forbrug og påvirkningsgrad af grundvandet.

Sammenholdes forbruget med forekomsten i grundvand kan der dog med lidt god vilje ses, at der er en periode på ca 10 år fra forbruget begynder at stige i 1981, til den største påvirkningsgrad ses omkring 1988/89.

Figur 4 a - Grundvandets alder i 726 boringer dateret med CFC fordelt som andel ”yngre end” antal år, b – 359 boringer med fund – forelt som andel ”yngre end”, c – andel boringer med fund i forhold til alle boringer med CFC alder med samme alder.

Figur 5 Antal daterede boringer med fund pr år. Der er ikke CFC dateret helt ungt grundvand med fund af pesticider. Fra undersøgelser i LOOP og ved analyse af højtliggende grundvand i GRUMO og fra private vandforsyningsanlæg er det kendt at mindst 50 % af det højtliggende grundvand indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Figur 6 Samlet forbrug af pesticider målt i ton a.i. (active ingrediens)

5.8 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP

Når der udtages vandprøver fra grundvandsovervågningsfiltre(GRUMO) udtages der kun små mængder grundvand, og de analyserede vandprøver repræsenterer derfor kemien i et bestemt punkt i grundvandsmagasinerne til en bestemt tid. Dette er ikke tilfældet for vandværksboringer, hvorfra der indvindes store vandmængder. Ved vandværkernes boringskontrol udtages vandprøverne fra boringer i drift, og disse vandprøver repræsenterer derfor blandingsvand, der kan stamme fra store oplande.

Findes der f.eks. pesticider eller nedbrydningsprodukter i vandprøver udtaget fra vandværksboringer, der indvinder store vandmængder, betyder disse fund derfor, enten at store dele af grundvandsmagasinerne er forurenet, eller at pesticiderne stammer fra kilder, der har så høje koncentrationer, at stofferne kan genfindes i indvindingsvandet. Disse kilder kan f.eks. være intensivt behandlede arealer eller egentlige punktkilder.

Tidligere anvendelse af pesticider, f.eks. dichlobenil, på befæstede arealer (intensiv fladebelastning) nær boringerne kan også betyde, at disse pesticider kan genfindes i indvindingsboringerne.

Findes der pesticider i overvågningsboringer (GRUMO +LOOP) vil disse ofte forekomme som pulser, og fundene kan derfor repræsentere egentlig fladebelastning dannet ved udvaskning under f.eks. jord- og skovbrug.

Da grundvandet ofte er af ældre dato, og da transportvejen kan være lang fra det areal, hvor pesticiderne blev anvendt, til det indtag der prøvetages, er det ikke muligt at relatere fund i grundvandsovervågningen til de arealer, hvor pesticiderne blev anvendt.

5.9 Antal stoffer der analyseres

Vurderes antal analyserede stoffer mod antal fundne stoffer findes, at antallet af fundne stoffer generelt afhænger af analyseprogrammets størrelse, når der analyseres for under 50 pesticider eller nedbrydningsprodukter pr år, mens billedet bliver mere uklart ved større analyseprogrammer.

Dette skyldes, at en række af stofferne kun detekteres sjældent i grundvandet, at stofferne ikke findes i de samme boringer over en længere periode, og at en række af stofferne kun er analyseret få gange. Udelades stoffer der er fundet under 5 gange, samt stoffer der ikke er analyseret oftere end 25 gange, findes en bedre overensstemmelse mellem analyseprogrammernes størrelse og antallet af fundne stoffer, figur 7.

Analyseprogrammets størrelse, og sammensætningen af stoffer, har varieret gennem undersøgelsesperioden i GRUMO, hvor analyseprogrammet i den første periode indehold ca 8 stoffer. I takt med at programmet blev udvidet og ændret, blev programmet også målrettet, således at de stoffer der ikke blev fundet, eller kun blev fundet få gange, blev udeladt, samtidig med at særlig antallet af nedbrydningsprodukter blev udvidet.

Ud over de stoffer der indgår i GRUMO, analyserede nogle amter også enkelte vandprøver for et større antal stoffer.

Figur 7 GRUMO. Antal detekterede pesticider og nedbrydningsprodukter mod analyseprogrammets størrelse. Der er kun medtaget stoffer der er analyseret mere end 25 gange pr år, stoffer med mere end 5 fund pr år og stoffer med mere end 5 fund ³ 0,1 µg/l.

6 Data del

• 6.1 Jupiter samlet udtræk
• 6.2 Dybdemæssig fordeling på stofniveau
• 6.3 Fordeling af stoffer i dybdeintervaller
• 6.4 Geografisk fordeling af pesticidfund
  • 6.4.1 Pesticider i små vandforsyningsanlæg på ler og sandjord
• 6.5 Grundvandsovervågning
• 6.6 Landovervågning - LOOP
• 6.7 Vandværkernes boringskontrol
• 6.8 Andre boringer

6.1 Jupiter samlet udtræk

Jupiter databasen indeholder oplysninger om 226 pesticider og nedbrydningsprodukter, der er analyseret i vandprøver udtaget fra dansk grundvand. Ud af de 226 stoffer er der pt fundet 82 i dansk grundvand, mens der er funder 60 stoffer i koncentrationer der ≥ 0,1 µg/l, se bilag 1.

Databasen indeholder 871.268 enkeltanalyser af pesticider og nedbrydningsprodukter (inc. 2 chlorphenoler), der stammer fra 43.288 vandprøver udtaget af vandværkerne fra indvindingsboringer, fra det nationale grundvandsovervågningssystem og fra andre moniteringer.

Antal stoffer pr analyse varierer meget fra vandprøve til vandprøve. Antallet af stoffer er dog sammenligneligt i vandprøver udtaget i GRUMO. Antal analyserede stoffer kan derimod varierer meget i vandprøver udtaget ved vandværkernes boringskontrol, hvor der er 8.336 vandprøver der er analyseret for 5 eller færre stoffer, mens 5.793 vandprøver er analyseret for 40 eller flere stoffer.

De 43.288 vandprøver er udtaget fra 11.597 boringer, hvor der er gennemført analyser for pesticider i en eller flere vandprøver pr. boring.

Antallet af vandprøver (i den samlede database) analyseret pr år for et eller flere pesticider er steget fra under 500 i starten af 1990’erne til mere end 4000 vandprøver i 2001/2002, hvorefter antallet er faldet til ca 3500 i 2005, figur 8.

Figur 9 viser, at antallet af vandprøver analyseret i grundvandsovervågningen er faldet til 6-700 om året gennem den sidste 5 års periode, mens figur 10 viser, at antallet af vandværksboringer der analyseres for pesticider generelt er steget gennem de seneste 10 år.

Figur 8 Antal vandprøver analyseret pr år, alle vandprøver fra Jupiter. N= 43.288

Figur 9 Antal vandprøver analyseret for pesticider pr år i grundvandsovervågningen. N= 10.798

Figur 10 Antal vandprøver analyseret for pesticider ved vandværkernes kontrol af boringer. Der er kun medtaget boringer hvor der indenfor de seneste 5 år er indvundet grundvand. N=16.601

Sammenstilles alle danske analyser for pesticider i grundvand findes at de hyppigst fundne stoffer er BAM (nedbrydningsprodukt fra totalukrudtsmidlet dichlobenil) der er fundet i 27 % af samtlige analyser der er gennemført for stoffet, tabel 1, mens atrazin og tre nedbrydningsprodukter er funder i henholdsvis 8 %, 5 % og 4 % af alle analyser.

4-CPP der er et nedbrydningsprodukt der kan stamme fra phenoxysyrer er fundet i 4 % af de prøver der er analyseret for stoffet.

Et nyt stof ” Metribuzin desamino diketo” er fundet i 3 % af de analyserede vandprøver. Dette stof er dog kun analyseret i GRUMO, hvor det er fundet i 50 % af de analyserede prøver under områder med kartoffeldyrkning, hvor moderstoffer metribuzin, har været anvendt.

Dichlorprop, 4-Nitrophenol (muligt nedbrydningsprodukt fra phenoxysyrer), bentazon og mechlorprop er fundet i 3 % af de analyserede prøver. Bentazon og mechlorprop er stoffer der i dag anvendes i Danmark, men med begrænset og reguleret anvendelse, mens de øvrige nævnte stoffer eller moderstoffer til nedbrydningsprodukterne i dag er forbudt i Danmark.

Tabel 1 De 29 hyppigst fundne stoffer i dansk grundvand. Alle analyser fra Jupiter er medtaget i opgørelse. Sorteret efter faldende fund hyppighed. Enkelte stoffer er kun analyseret i relativt få vandprøver. Se også bilag 1.

Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA er fundet i 2 % af de vandprøver der er analyseret for glyphosat eller AMPA. Glyphosat er i dag et af de stoffer som anvendes hyppigst i Danmark men stoffet er kun fundet i højtliggende sårbart grundvand, og kun i meget sjældne tilfælde i dybereliggende grundvand, hvor stoffet ofte kan være transporteret ned pga skorstenseffekter, utætte boringer eller formodentlig nedsivning gennem geologiske vinduer.

Af de øvrige hyppigst fundne stoffer er langt hovedparten i dag forbudt eller taget af markedet. Dog er terbuthylazin i dag anvendt ved dyrkning af mejs og et af nedbrydningsprodukterne fra moderstoffet, atrazin, deethyl- findes i dag i 5 % af de vandprøver der er analyseret for stoffet. Atrazin, deethyl- kan dog også stamme fra nedbrydning af atrazin og mange fund stammer formodentlig fra nedbrydning af atrazin der har været langt mere anvendt end terbuthylazin.

6.2 Dybdemæssig fordeling på stofniveau

De hyppigst fundne stoffers forekomst i forhold til dybde fremgår af tabel 2, hvor der for de enkelte stoffer er opgjort den gennemsnitlige dybde for indtag med fund og for indtag uden fund.

I beregningen er kun medtaget analyser, hvor der foreligger oplysninger om dybden til top indtag og der er kun medtaget stoffer med mere end 10 fund. Ved top indtag forstås dybden målt i meter fra terræn til toppen af det indtag/filter hvorfra der indvindes grundvand eller hvor vandprøven er udtaget.

Tabel 2 Gennemsnitlige dybder for boringer med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter som enkeltstoffer, og gennemsnitlig dybde for boringer analyseret for samme stoffer med uden fund af disse. Sorteret efter stigende gennemsnitlig funddybde. Tabellen har kun medtaget stoffer som er fundet mere end 10 gange i grundvand og boringer, hvor der er oplysninger om dybden til top indtag. Se også bilag 2, hvor alle stoffer hvor der foreligger oplysninger om dybder er medtaget.

Af tabel 2 fremgår at glyphosat og glyphosats nedbrydningsprodukt AMPA oftest findes i det øverste grundvand i en gennemsnitlig dybde på ca 6 meter under terræn, mens de indtag som ikke indeholder glyphosat eller AMPA har en gennemsnitlig dybde på ca 23 meter under terræn. Dette viser, at formodningen om at glyphosat tilbageholdes i de øverste grundvandsmagasiner formodentlig er rigtig.

De gamle stoffer, f.eks. phenoxysyrerne dichlorprop, mechlorprop, har været anvendt fra slutninger af 50’erne eller starten af 60’erne, og det fremgår at disse stoffer generet findes i de dybere grundvandsmagasiner, og at forskellen mellem indtag med fund og indtag uden fund ikke er særlig stor, hvilket viser at disse to stoffer generelt er ret mobile i grundvandet. Hormonmidlet (phenoxysyre) MCPA findes ikke særligt hyppigt i grundvand og der er for dette stof en forskel på ca 10 meter for indtag med og uden fund.

BAM, 2,6-dichlorbenzamid, anses normalt for at være mobilt og stort set ikke nedbrydeligt i grundvandsmagasiner, men forskellen mellem dybden for ”indtag med fund” og ”indtag uden fund” er på trods af dette mere end 4 meter. Dette kan skyldes at vandværker og andre har analyseret for pesticider også i de dybe boringer, hvor man normalt ikke ville forvente at finde pesticider, netop fordi BAM er det nedbrydningsprodukt, det pt er fundet hyppigst i Danmark.

6.3 Fordeling af stoffer i dybdeintervaller

Vandværkerne indvinder grundvand fra forskellige grundvandsmagasiner, og fra boringer, hvis dybe er meget forskellig.

Dybden af det vand der indvindes afhænger dels af anlæggenes konstruktion (boringernes dybde), men også af anlægstyper (private anlæg/ større almene anlæg/ anlæggenes alder etc.) og dels af de lokale geologiske forhold som i nogle områder af Danmark begrænser indvindingen af grundvand.

F.eks. kan forekomst af salt grundvand eller brunt vand begrænse boringernes dybde.

Tabel 3 De 30 hyppigst fundne pesticider og nedbrydningsprodukter fordelt i tre dybdeintervaller. Tabellen er sorteret efter faldende antal samlede fund for alle tre intervaller. Tabellen indeholder også antal analyser, antal fund og antal fund ≥ 0,1 µg/l. Se også bilag 3 a, b og c hvor alle stoffer der er analyseret i de enkelte indtag er medtaget.

Undersøgelser af små private boringer og af grundvandsprøver udtaget fra det nationale grundvandsovervågningsprogram har vist, at mere end 50 % af det øverste grundvand er præget af pesticider eller disses nedbrydningsprodukter.

Tabel 3 viser hvordan de 30 hyppigst fundne stoffer forekommer i tre dybdeintervaller: 0 til 20 meter under terræn, 20 til 40 meter under terræn og = 40 meter under terræn. Det fremgår af tabellen, at antallet af fund på enkeltstof niveau falder med stigende dybde, men også at antallet af stoffer med fund ≥ 0,1 µg/l falder markant med stigende dybde.

Tabellen viser, at et vandværk der indvinder fra højtliggende grundvandsmagasiner bør være mere opmærksom på at der kan forekomme pesticider i grundvandet, mens værker der indvinder fra beskyttede magasiner ikke nødvendigvis har samme problem.

6.4 Geografisk fordeling af pesticidfund

Der er fundet pesticider i grundvand de fleste steder i Danmark. Der er dog under lerede arealer fundet pesticider i flere boringer, end i boringer sat på f.eks. den jyske hedeslette, figur 11.

Dette skyldes dels at en række pesticider som phenoxysyrer omsættes under iltrige forhold i sand, mens stofferne ikke omsættes så let under anaerobe forhold i opsprækket moræneler, hvorfra stofferne transporteres ned mod de underliggende grundvandsmagasiner gennem sprækker.

I de sandede områder er der desuden gennem en årrække fundet høje koncentrationer af nitrat i det højereliggende grundvand, og man har i disse områder valgt at bore dybere for at undgå nitrat og der indvindes derfor ofte gammelt dybtliggende grundvand.

Figur 11 Alle boringer analyseret for pesticider inc. boringer uden fund. Koncentrationer 0-0,01 µg/l er boringer uden fund. Er detektionsgrænsen >0.05 er boringer medtaget i gruppen 0,01-0,05. Samlet kvalitetssikret udtræk fra Jupiter.

Figur 12 Den største sum af koncentration for den enkelte boring, hvor summe er alle detekterede stoffers koncentration lagt sammen. Når der er flere analyser vælges den analyse der har den højeste sumkoncentration.

Figur 12 viser den samlede sum af pesticidkoncentrationer i de enkelte vandprøver (forekommer der flere stoffer i en vandprøve er de enkelte stofkoncentrationer summeret) og det fremgår af figur 11 og 12 at det er områder med høje befolkningskoncentrationer, der er særligt belastet med pesticidfund i grundvand.

Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA findes stort set ikke i grundvand under sandjord, hvor glyphosat og AMPA sorberes til jernhydroxider der forekommer i store mængder i de fleste sandaflejringer i magasiner med frit vandspejl. Glyphosat og AMPA findes derimod relativt ofte i højtliggende grundvand i lerede områder, hvor stofferne hurtigt transporteres ned til højtliggende grundvandsmagasiner.

Figur 13 viser dybden af alle boringer der er analyseret for pesticider, og det fremgår, at der dels ikke er analyseret for pesticider i så mange boringer i de mere spredt befolkede dele af Danmark, og at boringsdybden er større under sandområder.

Figur 13 Dybde af boringer analyseret for pesticider. Alle boringer med og uden fund medtaget i figur.

6.4.1 Pesticider i små vandforsyningsanlæg på ler og sandjord

Erfaringer fra grundvandsovervågningen og fra moniteringen af de små vandværker har vist at en række pesticider ikke forekommer jævnt fordelt i Danmark De pesticider der findes i de sandede områder er som nævnt typisk BAM, triaziner og nedbrydningsprodukter fra disse.

Netop triazinforbindelserne anses for temmelig langsomt nedbrydelige, og disse stoffer findes både i grundvand under sand og lerjord.

Tabel 4 Små private vandforsyningsanlæg. Fordeling af anlæg med fund på sandjord og på lerjord i hele datamaterialet og i samme datasæt fra Storstrøms amt og fra Viborg amt. Undersøgelsen omfattede 628 anlæg, hvoraf 33 lå på andre jordtyper som f.eks. kalk, tørv m.m.

Andre stoffer er ujævnt fordelt i Danmark. F.eks. forekommer hormonmidler i overvejende grad i grundvand fra den østlige del af Danmark fra magasiner underlejret moræneler, mens stofferne forekommer mindre hyppigt i vandprøver udtaget fra sandmagasiner. Dette skyldes som før nævnt, at disse stoffer kan omsættes i de aerobe sandjorde, mens omsætningen er langsommere, hvis stofferne transporteres ned i et anaerobt sprækkemiljø i moræneler. Andre stoffer som glyphosat og AMPA findes særligt i grundvand udtaget fra lerjord pga den hurtige transport fra terræn gennem makroporer.

Fra grundvandsovervågningen er der erfaring for, at vandprøver udtaget fra opsprækkede lerlag ofte indeholder flere forskellige pesticider, og ofte pesticider som er anvendt indenfor de seneste år. Dette skyldes at vandet fra sprækkerne i de højtliggende grundvandsmagasiner er ungt grundvand præget at aktiviteten på jordoverfladen.

Ved en undersøgelse af 628 små vandværker (Brüsch et al 2004) blev gennemført et analyseprogram med 30 pesticider og nedbrydningsprodukter. Opdeles disse anlæg i beliggenhed på lerjord og sandjord vha. jordartskort findes, at der i anlæg placeret på lerjord er fundet 23 stoffer mere end 5 gange, mens der i anlæg på sandjord er fundet 14 stoffer mere end 5 gange. For begge jordtyper gælder at de samme 5 stoffer er fundet hyppigst, selvom de 5 stoffer forekommer hyppigst i vandprøver udtaget under lerjord.

Opdeles de samme 628 små private vandforsyningsanlæg i anlæg der ligger på lerjord, på sandjord og på andre jordtyper findes at 366 anlæg lå på moræneler, tabel 4, mens 229 lå på sandjord (104 anlæg på smeltevandssand, 76 anlæg på senglacialt ferskvandssand og grus og 27 anlæg på morænesand).

Fordelingen af anlæg med fund og anlæg med fund ≥ 0,1 på de to jordtype viste, at der i anlæg på lerjord i Storstrøms amt blev fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 67 % hvoraf 44 % overskred grænseværdien.

På sandjord blev der fundet pesticider i 54 % hvoraf 37 % overskred grænseværdien.

I tabellen er også medtaget alle anlæg på ler og sand, men disse fund andele er mindre retvisende, fordi netop Viborg og Storstrøms amter særligt er præget af henholdsvis sand og ler.

Undlades BAM i den samlede opgørelse over anlæg med fund fås samme fordeling blot 10 % lavere for anlæg placeret i både sand og ler.

Tabel 5 349 små vandforsyningsanlæg med fund af et eller flere pesticider. Antal stoffer for henholdsvis ler og sandområder i Storstrøms og Viborg amt er vist som middel, median og maksimum værdi, mens koncentrationer beregnet som middel, median og maksimum og sum koncentrationer er vist i µg/l.

Tabel 5 viser, at medianværdien for antal stoffer pr anlæg i ler i Storstrøms amt er 3, mens medianværdien for antal stoffer i sand i Viborg amt er 1,8. Da analyseprogrammet var begrænset til 30 stoffer ville en udvidelse af programmet formodentlig forstærke denne tendens.

For anlæg med fund er valgt at medtage den højest målte enkeltstofkoncentration, og det fremgår at der stort set ikke er forskel på mediankoncentrationen for anlæg i sand eller ler, hvor koncentrationen dog er lidt højere i sandområder. Dette skyldes at de mest udvaskelige stoffer forekommer i anlæg placeret i både ler og sandområder.

Tilsvarende gælder for sumkoncentrationen som er summen af de pesticid koncentrationer, der er fundet i de enkelte vandprøver. Her er mediansumkoncentrationen dog lidt større i lerområder.

Figur 14 og 15 viser henholdsvis antal boringer med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter pr kommune og det det gennemsnitlige antal stoffer der er fundet i boringerne pr kommune.

Det fremgår af figur 14 og figur 11, at der findes mange pesticider i områder tæt ved de større byer. Den ret store forekomst af pesticider i Viborg, Sønderjylland og Storstrøms amt skyldes også, at der i netop disse amter er gennemført en kortlægning af pesticider i små private vandforsyninger, hvor der blev fundet pesticider i 60 % af de analyserede drikkevandsanlæg.

Figur 14 En opgørelse af hvor mange boringer med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter der forekommer pr kommune

Figur 15 Antal stoffer/nedbrydningsprodukter fundet pr kommune. Beregnet som gennemsnit at det maksimale antal stoffer der er fundet i analyserne fra boringerne, såfremt der er flere analyser fra den enkelte boring.

6.5 Grundvandsovervågning

Der blev i 2005 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 35 % af de undersøgte indtag, mens grænseværdien blev overskredet i 11,3 %, tabel 6. Dette er en lille stigning i forhold til 2004 hvor der blev fundet pesticider i 33 % af de analyserede indtag.

I perioden 1990 til 2005 er der fundet pesticider en eller flere gange i ca 45 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen, og i 16 % af indtagene var grænseværdien en eller flere gange overskredet.

Da pesticiderne stammer fra anvendelse i jord- og skovbrug samt fra privat anvendelse på f.eks. befæstede arealer, forekommer pesticiderne ofte som pulser/fronter, der bevæger sig gennem grundvandsmagasinerne, og den samlede andel af påvirkede filtre i hele perioden viser derfor, hvor stor en andel af grundvandsmagasinerne der er sårbare over denne forureningstype.

Andelen af påvirkede filtre i 2005 viser derimod den aktuelle påvirkning af de undersøgte grundvandsmagasiner.

Tabel 6 Grundvandsovervågning. Fundandele for pesticider i 2005, 2004 og i hele undersøgelsesperioden 1990 - 2005.

Antallet af indtag med fund i perioden 1993-1995 lå lidt under 10 % pr. år, figur 15, men steg til næsten 30 % i 1998, hvorefter andelen faldt til 21 % i 2000. I perioden 2001 til 2003 var andelen af indtag med fund 27 %, mens andelen igen steg i 2004, hvor der er fundet pesticider i 33,4 %.

Det stigende antal fund af pesticider i grundvandsovervågningen i perioden frem til 1998 afspejler, at grundvandet i denne periode er blevet analyseret for stadig flere pesticider og nedbrydningsprodukter.

Antallet af indtag med overskridelse af grænseværdien for drikkevand (0,1 µg/l) har været næsten konstant i perioden 1996-2002, mens andelen der overskrider grænseværdien er steget i 2003 og i 2004, mens andelen faldt lidt i 2005.

Figur 16 Fund pr år af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen

Figur 17 Fund af metribuzin og tre metribuzin nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen. Der er kun medtaget de indtag, hvor der er analyseret for et eller flere nedbrydningsprodukter (n=781)

Stigningen i både samlet antal fund og antal fund over grænseværdien i 2004 skyldes bl.a., at der er inddraget en række ny stoffer i analyseprogrammet, og at de indtag der indvinder gammelt og dybtliggende grundvand ikke bliver analyseret så hyppigt som tidligere.

Det er især nedbrydningsprodukter fra det nu forbudte stof metribuzin, som findes hyppigt i sandede områder i Jylland, figur 17, hvor der overvåges forholdsvis højtliggende grundvand, og hvor stoffet har været anvendt ved kartoffeldyrkning. I et enkelt amt er der således fundet nedbrydningsprodukter for stoffet i mere end 50 % af de analyserede vandprøver (25 vandprøver med fund ud af 45), mens nedbrydningsprodukterne er fundet i omkring 10 % af vandprøverne i andre sandede områder.

Da nedbrydningsprodukterne er ret stabile i grundvand vil vi formodentlig i fremtiden se en stigende andel boringer med disse stoffer under kartoffel arealer, hvor moderstoffet har været anvendt.

Figur 18 Andelen af indtag påvirket af pesticider i perioden 1993-2004 i 3 dybde intervaller: 0-10, 10-20 og 20-30 meter under terræn. Grundvandsovervågning.

Figur 19 Andel analyser med fund af BAM på år i 4 dybdeintervaller. Grundvandsovervågningsdata.

Figur 18 viser udviklingen i indtag med fund af pesticider i tre dybdeintervaller (0-10, 10-20 og 20-30 meter under terræn) i perioden 1993 til 2004.

Der er i perioden 2000 – 2004 sket en svag stigning i indtag påvirket af pesticider i alle tre niveauer i en periode, hvor antallet af analyserede stoffer har været konstant.

Stigningen i 90'erne skyldes, at analyseprogrammet blev udvidet i denne periode. Undersøges på tilsvarende måde nedbrydningsproduktet BAM, hvor moderstoffet har været anvendt punktmæssigt (befæstede arealer som gårdspladser og veje) findes ingen stigning i påvirkningsgraden. Dette kan skyldes, at stoffet blev forbudt i 1996, og at der er siden sket en nedbrydning af moderstoffet i rodzonen, hvor moderstoffet er bundet og hvorfra det svært nedbrydelige BAM nedvaskes. Sker en biologisk nedbrydning af BAM i grundvandet og i rodzonen ville det være ret sandsynligt at forekomsten i grundvand i intervallet 0-10 meter under terræn var faldet. Dette er imidlertid ikke sket.

Tabel 7 viser, hvilke stoffer der er fundet hyppigst i grundvandsovervågningen i hele undersøgelseperioden 1992 til 2005 og i sidste overvågningsår 2005. Af tabellen fremgår at der i overvågningssystemet i hele perioden særligt er fundet BAM og forskellige triaziner, men også phenoxysyrerne og mulige nedbrydningsproduktet (der dels er fjernet fra markedet eller hvor anvendelsen er reguleret) tilsyneladende præger grundvandet mindre i 2005 end tidligere.

Tabel 7 Stoffer fundet i grundvandsovervågningen i hele måleperioden (1992-2005) og i 2005. Opgørelsen bygger på indtag med fund. Antal analyser, analyser med fund, median og maksimumkoncentrationer samt andre oplysninger kan ses i bilag 4 a og b. Kun stoffer med mere end 10 fund er medtaget i tabellen.

6.6 Landovervågning - LOOP

Grundvandsovervågningen omfatter udtagning af vandprøver i landovervågningsområderne (LOOP), hvor der analyseres for pesticider. Vandprøverne er udtaget fra højtliggende grundvand under konventionelt dyrkede marker i 5 områder.

Der blev i 2005 fundet pesticider i 47 % af de undersøgte filter og grænseværdien var overskredet ca i 8 %, Gennem hele overvågningsperioden er der undersøgt 144 indtag og der en eller flere gange fundet pesticider i 83 indtag svarende til 58 % af det højtliggende grundvand. Grænseværdien var overskredet en eller flere gange i 28 indtag i samme periode svarede til 19 %.

Tabel 8 LOOP, landovervågning. Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 2005 og i hele undersøgelsesperioden 1993- 2005.

Figur 20 viser, at der enkelte år ikke er fundet filtre med overskridelse, og at antallet af overskridelser generelt er lavt, når der tænkes på at vandprøverne er udtage fra det allerøverste grundvand under marker, der dyrkes regelret.

Der er i perioden 1993 til 2005 fundet pesticider i mere end halvdelen af de undersøgte indtag, men forekomsten af pesticider i det højtliggende grundvand varierer meget fra år til år.

Denne store variation skyldes, at det meste af det undersøgte grundvand er ungt, og at det er de lokale klimatiske forhold og brugen af enkelte pesticider som er betydende for omsætning og udvaskning af pesticider eller nedbrydningsprodukter. Antallet af undersøgte indtag er nogle år lavt, hvilket også kan være en medvirkende årsag til den tidsmæssige variation.

Overvågningsindtagene er næsten alle placeret i intervallet fra 0 til 5 meter under terræn, og forekomsten af pesticider og nedbrydningsprodukter kan derfor sammenholdes med fund i intervallet 0 til 10 meter under terræn i grundvandsovervågningen.

Figur 20 Pesticidfund pr. år i landovervågningen, LOOP.

Det er fundet mange nedbrydningsprodukter i LOOP, f.eks. fra atrazin der sidste gang kunne anvendes lovligt i Danmark i 1994, og AMPA fra glyphosat der er et af de stoffer der for tiden anvendes hyppigst i Danmark, tabel 9.

Da mange af de stoffer der findes i LOOP ikke har været anvendt i en lang årrække må der må være opbygget en pulje af stoffer og/eller nedbrydningsprodukter i rodzonen som langsomt frigives.

Bentazon er fundet hyppigt i LOOP, men kun i to tilfælde i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand.

Tabel 9 Stoffer fundet i LOOP (landovervågning) i hele måleperioden (1992-2005) og i 2005. Opgørelsen bygger på indtag med fund. Antal analyser, analyser med fund, median og maksimumkoncentrationer samt andre oplysninger kan ses i bilag 5a og bilag 5b.

6.7 Vandværkernes boringskontrol

Vandværkernes boringskontrol foretages i indvindingsboringer, og de udtagne råvandsprøver vil derfor altid bestå af blandingsprøver, som ikke kan relateres til bestemte lag i de grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes grundvand. Vandprøver fra indvindingsboringer vil derfor ofte repræsentere grundvand, der kan stamme fra forskellige grundvandstyper med en meget forskellig alder.

I grundvandsovervågningen beskrives fund af forskellige stoffer i vandprøver udtaget fra ”indtag”, mens vandprøver udtaget ved boringskontrollen er udtaget fra ”boringer”.

Denne skelnen mellem indtag og boringer skyldes, at der i overvågningsoplandene ofte er installeret flere 0,5 meter lange indtag i hver boring, hvor der udtages vandprøver, mens der i vandværkernes boringer udtages vandprøver fra et indtag/filter, der kan være mere end 30 meter langt.

Vandværkerne skal i princippet analysere for pesticider og nedbrydningsprodukter, som har været anvendt i vandværkernes oplande, hvis der er en begrundet mistanke om, at disse kan findes i grundvandsmagasinerne. I praksis analyserer de store vandværker dog for samme program, som anvendes i grundvandsovervågningen, men enkelte vandværker analyserer for flere pesticider og nedbrydningsprodukter.

Der er pt analyseret for 139 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter i ved boringskontrollen og der er fundet 46 stoffer, hvor 15 stoffer kun er fundet i under 5 analyser. Ud af de 46 stoffer er der fundet 24 stoffer over grænseværdien for drikkevand, heraf er 12 stoffer dog fundet i under 5 analyser.

Tabel 10 Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer. Boringskontrollen. Der er kun medtaget vandindvindingsboringer, hvor der er indvundet grundvand de seneste 5 år. Boringer uden indvinding er overført til gruppen ”Andre boringer”.

I løbet af de seneste år er antallet af pesticidforurenede vandforsyningsboringer faldet. Der blev i 2004 fundet pesticider i 26 % af de undersøgte boringer, mens grænseværdien var overskredet i 4,5 %, og der blev i 2005 fundet pesticider i 24 % heraf med fund over grænseværdien i kun 4 %, tabel 10 og figur 21.

Dette er det laveste niveau for fund af pesticider i det vand vandværkerne indvinder til vandforsyning siden 1995.

I hele perioden 1992 til 2005 blev der fundet pesticider i 25 % af de vandværksboringer der i dag er aktive – dvs at der er indvundet vand fra boringerne i den seneste 5 års periode.

I samme periode var grænseværdierne for forekomst af et eller flere pesticider eller nedbrydningsproduktet overskredet i 5,6 %.

De sidste års fald i andel af boringer med fund over grænseværdien skyldes at vandværkerne tager forurenede boringer ud af drift. Årsagen til den stigende andel af pesticidpåvirkede boringer op gennem 90'erne afspejler ikke, at grundvandet er blevet mere forurenet, men derimod at mange vandværker har analyseret for flere pesticider og nedbrydningsprodukter.

Figur 21 Fund pr år af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes aktive indvindingsboringer.

Målet med boringskontrollen er at fastholde en vandforsyning, som er baseret på indvinding af rent grundvand uden avanceret vandbehandling. I den forbindelse er det værd at bemærke, at de pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer, er stoffer der er forbudt (eller med reguleret anvendelse) i Danmark.

Grundvandsovervågningen har dog vist at der kan findes nedbrydningsprodukter i grundvandsmagasinerne, som vandværkerne ikke endnu er begyndt at analysere for. Det må derfor forventes at andelen af vandværker som finder sådanne stoffer vil stige fremover i takt med, at vandværkerne begynder at analysere for f.eks. metribuzins nedbrydningsprodukter.

Da vandværkerne løbende nedlægger eller flytter boringer afspejler udviklingen i fund pr år ikke alene den aktuelle situation i grundvandsmagasinerne, men også vandværkernes evne til at håndtere problemerne med pesticider og nedbrydningsprodukter i de magasiner, hvorfra der indvindes grundvand.

De boringer som vandværkerne nedlægger eller ophører med at indvinde vand fra overføres til gruppen ”Andre boringer” og i afsnittet om disse boringer er opgjort hvor mange BK boringer pr år der er overført og dermed opgivet som vandforsyningsboringer.

Figur 22 Vandværkernes boringskontrol, aktive indvindingsboringer. Fund mod dybde i alle aktive boringer analyseret i perioden 1992 – 2005 og fund i aktive indvindingsboringer analyseret i 2005.

Fordelingen af pesticidfund i forhold til dybde viser, at ca 45 % af de undersøgte boringer i intervallet 0-20 meter under terræn indeholdt et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter i perioden 1992-2005, figur 22.

Grænseværdien var overskredet i ca 11 % af boringerne i intervallet 0-20 meter under terræn. Antallet af fund falder med dybden, men selv i boringer, som indvinder grundvand i intervallet 60-70 meter under terræn, er der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca 10 % af de undersøgte boringer.

Opgørelsen viser, i hvilket omfang de aktive vandværksboringer har været påvirket overfor pesticidforurening i hele perioden. Det fremgår af figur 22 at andelen af pesticidfund mod dybde for aktive boringer analyseret i 2005 ligner fordelingen fra hele perioden. Dette er forventeligt fordi vandværkerne som nævnt i et vist omfang lukker forurenede vandværksboringer.

BAM er fundet hyppigst i vandværksboringer tabel 11. Stoffet er fundet i 20 % af de undersøgte boringer og i 5 % af boringerne med mindst én overskridelse af grænseværdien for drikkevand. Forekomsten af indtag med BAM fund viser, at hovedparten af BAM fundene med høje koncentrationer stammer fra grundvand i intervallet 0-50 meter under terræn, men også at der kan findes BAM i dybtliggende grundvandsmagasiner.

En række af de rapporterede fund kan skyldes anvendelse af moderstoffet nær de påvirkede boringer. Da der er tale om indvindingsboringer, vil der også være tale om opblanding af gammelt og yngre grundvand i indvindingsboringernes indtag.

Længden af det indtag, hvorfra drikkevandet indvindes, spiller også en rolle for hvilke BAM koncentrationer, der findes i vandet. Ved længere indtag falder BAM koncentrationerne, hvilket viser, at der sker en opblanding af højtliggende ungt og dybereliggende ældre grundvand.

Blandt de ”gamle” pesticider er det især atrazin og deethylatrazin, der forekommer hyppigt, mens to af phenoxysyrerne dichlorprop og mechlorprop er fundet omtrent lige hyppigt (1,7 og 2 %).

Overskridelser af grænseværdien ligger for alle stoffer på nær BAM under én procent, tabel 11 og bilag 6a og 6b.

Der foreligger analyser for fem nedbrydningsprodukter, som kan stamme fra nedbrydning af triaziner som f.eks. atrazin, terbuthylazin og simazin. Stofferne deethylisopropylatrazin, deethylatrazin, deisopropylatrazin, hydroxyatrazin og hydroxyterbuthylazin forekommer i op til 2 % af de undersøgte boringer. Glyphosat og AMPA er analyseret i ca 350 boringer og fundet i henholdsvis 11 og 8 boringer, heraf AMPA over grænseværdien på 0,1 µg/l i 2 boringer.

Den relative forekomst af forskellige pesticider og disses nedbrydningsprodukter viser, at gruppen ”BAM og moderstoffer” forekommer hyppigst, mens gruppen ”triaziner og nedbrydningsprodukter” og gruppen ”phenoxysyrer og nedbrydningsprodukter” forekommer i omtrent lige store mængder. Vurderes på samme måde fund ≥0,1 µg/l ses, at ”BAM og moderstoffer” er den stofgruppe, som udgør langt de fleste fund.

Sammenholdes de stoffer der gennem perioden 1990 til 2005 er fundet i aktive boringer, med forekomsten af pesticider i boringer der er analyseret i 2005, findes en relativ god overensstemmelse, hvor både triaziner og BAM forekommer hyppigt i 2005, og nogle tilfælde hyppigere end i det samlede datasæt. Dette kan skyldes at vandværkerne analyserer boringer med kendte pesticidproblemer oftere end andre boringer.

Tabel 11 Stoffer fundet i ved vandværkernes boringskontrol i hele måleperioden (1990-2005) og i 2005. Opgørelsen bygger på indtag med fund. Antal analyser, analyser med fund, median og maksimumkoncentrationer samt andre oplysninger kan ses i bilag 6 a og b. Der er kun medtaget vandværksboringer hvor der indenfor perioden 2000 til 2005 er indvundet grundvand.

Fordelingen på landsplan af råvandsboringer med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter viser, at der er fundet mange pesticider og nedbrydningsprodukter ved de større byer (fortrinsvis BAM og moderstoffer), og at der tilsyneladende er en overrepræsentation af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i lerede områder. F.eks. er der kun fundet få pesticider og nedbrydningsprodukter på de sandede jyske hedesletter og på de marine sletter i Nordjylland, hvor vandværkerne generelt indvinder grundvand fra større dybder end i resten af landet pga. nitrat i det øverste grundvand.

Andre analyseprogrammer af f.eks. små vandværker viser dog, at det højtliggende grundvand under sandede arealer også er præget af pesticider.

6.8 Andre boringer

Gruppen ”Andre boringer” omfatter nedlagte vandværksboringer, markvandingsboringer, vandværkernes overvågningsboringer, afværgeboringer, boringer gennemført i forbindelse med forureningsundersøgelser m.m.

Når vandværkerne ophører med indvinding af råvand fra indvindingsboringer som følge af fund af f.eks. pesticider, nedbrydningsprodukter, overføres boringerne til gruppen ’Andre boringer’.

Gruppen omfattede i 2006 11.804 analyser af vandprøver udtaget fra 5531 boringer, se tabel 12. Antallet of analyser og boringer i gruppen er steget gennem de senere år. Der er i hele perioden fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 36 % af boringerne, mens grænseværdien for drikkevand var overskredet en eller flere gange i 17 % af de analyserede boringer.

I 2004 og i 2005 blev der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i henholdsvis 35 og 30 % af de boringer der blev analyseret i de enkelte år, mens grænseværdien var overskredet i 13 og 11 %.

Tabel 12 ”Andre boringer”. Antal boringer analyseret i hele perioden (1990-2005), i 2004 og i 2005. Tabellen viser antal boringer analyseret, antal boringer med fund og antal boringer med fund ≥ 0,1 µg/l. Andel boringer med fund ≥ 0,1 µg/l er således en delmængde af antal boringer med fund.

Tabel 13 Antal vandprøver analyseret for pesticider pr år, antal prøver med fund og med fund større end 0,1 µg/l. ”med fund” svarer til kolonnen ”med fund” i tabel 12.

Tabel 13 og figur 23 og viser antal vandprøver analyseret for pesticider pr år, og andelen af vandprøver med fund og fund større end grænseværdien pr år. Figuren og tabellen er ikke opgjort på grundlag af andel boringer pr år, da der ikke eksisterer en retrospektiv opgørelse.

Figur 23 ”Andre boringer”. Andel analyser med fund pr år og andelen af analyser der overskrider grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.

Af tabel 13 fremgår at opgørelsen af andelen analyser pr år, næsten svarer til opgørelsen af andelen af fund i boringer pr år for 2004, 2005 og i hele perioden, som er vist i tabel 12. Den samlede opgørelse for hele perioden, 1990-2005 i tabel 12, viser de boringer hvor der en eller flere gange er blevet fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Af figur 23 og tabel 12 fremgår, at andelen af vandprøver med fund af pesticider har ligget på 50 % i perioden 1997 til 2001, hvorefter andelen med fund er faldet noget. Tilsvarende er andelen af fund ≥ 0,1 µg/l faldet til omkring 10 % i de sidste 3 år.

Gruppen ”Andre boringer” indeholder også resultaterne fra en undersøgelse af 628 små private vandforsyningsanlæg, Brüsch et al, 2004. De små vandforsyningsanlæg indvinder grundvand fra højtliggende grundvandsmagasiner, hvor der blev fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i mere end 60 % af de undersøgte anlæg.

Der findes i Danmark ca 70.000 private husstande, der forsynes med drikkevand fra små private indvindingsboringer eller gravede vandforsyningsbrønde. Langt hovedparten af disse vandforsyningsanlæg leverer drikkevand til enkelte husstande.

Et samarbejdsprojekt, Brüsch et al, 2005, (Viborg, Storstrøms, Københavns og Sønderjyllands amter, GEUS og Miljøstyrelsen) har undersøgt forekomst af bl.a. pesticider, nedbrydningsprodukter og bakterier i disse 628 små private vandforsyningsanlæg.

Anlæggene anses for at være repræsentative på landsplan, med hensyn til geologi, grundvandsmagasiner m.m. En tredjedel af de 628 anlæg indvinder drikkevand fra gravede brønde, en tredjedel fra boringer, mens ca 25 % af anlæggene indvinder vand fra boringer sat i bunden af en ældre gravet brønd.

Det undersøgte drikkevand stammer generelt fra højtliggende grundvandsmagasiner, der er sårbare overfor forurening ved nedsivning fra f.eks. marker, gårdspladser, vejanlæg eller ved nedsivning ved dårligt konstruerede eller vedligeholdte anlæg.

Samlet set blev der fundet overskridelser af grænseværdier for pesticider, nedbrydningsprodukter, nitrat og bakterielle parametre i ca 70 % af de 628 drikkevandsanlæg.

Andre undersøgelser af højtliggende grundvand, (vandværkernes boringskontrol, grundvandsovervågningen), viser samme tendens, selv om antal af stoffer og de målte koncentrationer er mindre.

En opfølgning af undersøgelsen i 2005, hvor forekomsten af glyphosat og AMPA i Storstrøms Amt blev undersøgt, Brüsch og Rosenberg, in press, viste at ud af ca 30 anlæg som blev genbesøgt var næsten en tredjedel nedlagt da anlægget blev besøgt i 2005.

Mange ejere af private vandforsyningsanlæg vælger at nedlægge den private vandforsyning, når der konstateres forurening med pesticider og bakterier i drikkevandet, eller anlæggene nedlægges ved salg af ejendommene.

Gruppen ’Andre boringer’ domineres af nedbrydningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid) der er fundet i mere end 30 % af de analyserede boringer, heraf 16 % over grænseværdien, samt triaziner og triazin nedbrydningsprodukter hvor f.eks. DEIA (deethylisopropylatrazin) er fundet i mere end 8 % af de undersøgte boringer heraf 2 % over grænseværdien, tabel 14, bilag 7 a og bilag 7 b.

Desuden er der fundet en lang række andre stoffer, men ofte er antallet af fund over grænseværdien begrænset.

Mange af glyphosat og AMPA fundene stammer fra undersøgelsen af de af de små private vandværker, og der er fundet en lang række kilder til denne særlige form for forurening af grundvandet f.eks. anvendelse på gårdspladser, sprøjtning af fliser, anvendelse i indkørsler og almindelig anvendelse på nærtliggende marker.

Sammenholdes fundandelene på stofniveau fra 2005 med fundandelene for hele perioden ses næsten samme fordeling i hvilke stoffer, der forekommer hyppigt.

Tabel 14 Stoffer og nedbrydningsprodukter fundet i gruppen ”andre boringer” i hele måleperioden (1990-2005) og i 2005. Opgørelsen bygger på indtag med fund. Antal analyser, analyser med fund, median og maksimumkoncentrationer samt andre oplysninger kan ses i bilag 7 a og b. Andre boringer indeholder bl.a. lukkede vandværksboringer hvor der indenfor perioden 2000 til 2005 er indvundet grundvand.

Figur 24 Antal vandværksboringer (BK) med fund af pesticider som er tilført gruppen ”Andre boringer” pr år. Der er kun medtaget boringer hvor der foreligger oplysninger om 1 til analyser pr boring, mens boringer med flere analyser kun er medtaget, når analyserne er gennemført indenfor en toårig periode. I figuren er anvendt året for sidste analysedato.

Der eksisterer i dag ikke en præcis opgørelse over, hvor mange vandværksboringer, der er lukket på landsplan gennem de seneste år på grund af pesticider.

Gruppen ”andre boringer” tilføres der hvert år vandværksboringer, hvorfra der ikke er indvundet grundvand gennem den seneste 5 års periode.

Grunden til at disse boringer overføres til denne datagruppe kan være mange, f.eks. tekniske problemer i boringerne, forskellige organiske mikroforureninger, for højt indhold af nitrat, klorid etc.

Undersøges andelen af disse vandværksboringer (mærket BK - pt ikke er i drift) og medtages kun de boringer, hvor der er fundet pesticider findes, at der i perioden frem til 2005 er taget 1306 boringer ud af drift, som indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Der kan ikke vurderes, om der har været andre grunde til at tage disse boringer ud af drift.

Antages at pesticider har været årsagen er der i perioder er lukket omkring 150 drikkevandsboringer pr år pga af pesticidfund, figur 24, men antallet af boringslukninger er faldende. Antallet af lukkede boringer ligger pt omkring 100 pr år.

Figur 25 Boringer (mærket BK =boringskontrol) taget ud af drift og den gennemsnitlige koncentration pr år for sum af pesticider og nedbrydningsprodukter i analyserne.

Undersøges pesticidkoncentrationerne i de samme 1306 vandværksboringer, figur 25, findes at den gennemsnitlige sumkoncentration i boringerne pr år generelt har ligget på lidt over 0,2 µg/l, når sum koncentrationen for alle fundne stoffer i den enkelte analyse anvendes som beregningsgrundlag.

Anvendes sumkoncentrationen for alle pesticider fundet i vandprøven fra den enkelte boring ses kun en lille stigning i koncentrationsniveau, hvilket viser, at forurenede boringer næsten altid indeholder et enkelt stof i relativt høje koncentrationer.

Dette fremgår også af figur 26, der viser det gennemsnitlige antal stoffer pr år i vandværksboringer taget ud af drift. I hele perioden fra 1993 til 2005 har det gennemsnitlige antal stoffer været ca 1,5, men dette tal afspejler dog også, at der i nogle boringer er fundet mange pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Da mange små vandværker anvender et ret reduceret analyseprogram, når der analyseres for pesticider, kan det ikke udelukkes, at boringerne indeholder andre stoffer som ikke indgår i analyse pakkerne.

Figur 26 Gennemsnitligt antal stoffer fundet i boringer mærket BK fra ”andre boringer”

7 Forbrug af pesticider og kemiske egenskaber

• 7.1 Additiver
• 7.2 Kemisk/fysiske parametre og indeks rangering

Det danske forbrug af pesticider opgøres af Miljøstyrelsen, der hvert år udgiver en publikation med en oversigt over det samlede årlige salg af godkendelsespligtige pesticider. Bekæmpelsesmiddelstatistikken kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under emnet bekæmpelsesmidler.

Statistikken indeholder også en opgørelse over landbrugets pesticidanvendelse, herunder en beregning af behandlingshyppigheden og salget af de enkelte aktivstoffer. Disse oplysninger om forbrug pr år for de enkelte stoffer er lagt ind i en GEUSdatabase som dækker perioden 1956 til 2005. Tabel 15 viser de 20 mest solgt aktivstoffer i Danmark i perioden 1956 til 2005, og det fremgår at to hormonmidler, MCPA og dichlorprop, er solgt i de største samlede mængder, men også at glyphosat er det tredje mest solgte pesticid selvom stoffet kun har været anvendt i Danmark siden 1975.

Tabel 15 De 20 mest solgte aktivstoffer i Danmark. Tabellen viser det samlede forbrug i den samlede forbrugsperiode, antal år stoffet har været anvendt, det gennemsnitlige forbrug pr år samt hvilket år stoffet blev taget i brug og eventuelt år for hvornår stoffet blev taget af markedet. Den sidste opgørelse af forbrug stammer fra 2005. A.i. aktiv ingrediens. Se også bilag 8 hvor alle stoffer, hvor der foreligger oplysninger om forbrug i Danmark er medtaget.

Tabel 16 viser de stoffer der har været anvendt længst tid i Danmark, hvilke år stofferne blev taget i brug, og hvornår brugen af stoffet eventuelt er ophørt.

Tabel 16 De 20 stoffer der er anvendt længst tid i Danmark, sorteret efter antal år stofferne har været anvendt. A.i. aktiv ingrediens. Se også bilag 8a hvor alle stoffer hvor der foreligger oplysninger om forbrug i Danmark er medtaget.

Tabel 17 De 20 stoffer der har været anvendt i med største gennemsnitlige årsforbrug. Se også bilag 8a hvor alle stoffer med oplysninger om forbrug i Danmark er medtaget.

Det gennemsnitlige årlige forbrug for de enkelte stoffer er vist i tabel 17, og det fremgår at stoffer som dichlorprop og MCPA har været anvendt i de største gennemsnitlige mængder pr år, men også at stoffer som maneb har været anvendt i store mængder. Tabellen indeholder også oplysninger om stoffer som kobber og krom, der har været anvendt ved træbeskyttelse.

Der er anvendt en række pesticider i Danmark, hvor der ikke foreligger analyser fra dansk grundvand i GEUS database Jupiter, se Bilag 8b. Der foreligger oplysninger om forbrug for ca 350 stoffer, hvor der ikke er gennemført analyser i grundvand. Alle disse stoffer er dog ikke medtaget i bilag 8b, hvor der kun er medtaget stoffer der har været anvendt i mere end 5 år, og hvor det samlede forbrug, og det gennemsnitligt forbrug pr år, overstiger 1.000kg aktivstof.

Nogle stoffer som f.eks. maneb og mancozeb er medtaget i bilag 8b, selvom relevante metabolitter for disse er analyseret i et vist omfang. Andre stoffer som f.eks. kobber, svovl, forskellige metalilter og olier er udeladt. Mechlorprop-P, dichlorprop-P og tilsvarende stoffer er også udeladt, da stofferne vil blive registreret under mechlorprop og dichlorprop i Jupiter.

7.1 Additiver

De handelsprodukter som anvendes ved sprøjtning i forskellige erhverv er tilsat forskellige hjælpestoffer, detergenter. Detergenterne har en række forskellige formål f.eks. overfladeaktive stoffer som hindrer klumpning eller forbedre indtrængningsevnen. I det nuværende NOVANA analyseres der for to stofgrupper henholdsvis anioniske detergenter og LAS (specifik analyse). I det kommende program udelades de anioniske detergenter. Der er derfor i dag kun begrænset viden om forekomsten i grundvand af de stoffer som tilsættes forskellige pesticidformuleringer.

7.2 Kemisk/fysiske parametre og indeks rangering

Ved hjælp af en række forskellige databaser (Brüsch & Felding, 2000; Footprint; WBdatabase) er der udarbejdet en liste, der viser en række udvalgte kemiske og fysiske egenskaber for pesticider, der anvendes, eller har været anvendt, i Danmark, bilag 9 og tabel 18.

Bilaget omfatter også et enkelt indeks, GUS-indekset, der er baseret på halveringstiden i jord, DT₅₀, og på fordelingskoefficienten mellem organisk kulstof og vand, K_oc. Ud fra en klassificering af 44 pesticider, som "sandsynlig udvaskelig", "mulig udvaskelig" og "ikke sandsynlig udvaskelig" opstillede Gustafson, 1989, et simpelt indeks for den sandsynlige udvaskning af pesticider, alene baseret på stoffernes iboende egenskaber efter formlen: GUS=log(DT50*(4-log(Koc)))

GUS-indeksets 3 klasser:

• Mindre end 1.8 er ikke sandsynlig udvaskelige
• 1.8 - 2.8 er mulig udvaskelige
• 2.8 er sandsynlig udvaskelige

GUS indeksets hensigt er at beskrive sandsynligheden for, at pesticiderne udvaskes ved almindelig landbrugsmæssig brug. Gustafson, 1989, fandt, at indekset gav en rimelig korrelation med de observerede fund af de 44 pesticider som indgik i undersøgelsen. Indekset kan dog ikke kvantificere den udvaskede mængde eller vurdere udvaskningen under forskellige betingelser, f.eks. som følge af præferentiel strømning. Gennemgang af DT50 og Koc viser, at inputparametre generelt er behæftet med en betydelig usikkerhed, Lindhardt og Brüsch, 1996, men det kan dog ikke helt afvises, at GUS-indekset kan give en meningsfuld opdeling af pesticiderne i tre grupper. Afgrænsningen af vil dog være behæftet med betydelig usikkerhed som følge af usikkerheden på inputparametrene.

Tabel 18 GUS- indeks for udvalgte pesticider. Sorteret efter stigende GUS indeks. Se bilag 9.

Ud over GUS indekset eksisterer der en lang række andre indekseringer som i større eller mindre grad omfatter andre parametre, men fælles for alle er, at lokale jordbundsforhold kun i ringe grad medtages.

Tabel 18 viser bl.a. GUS indekset for en række udvalgte pesticider, der har været anvendt eller som stadig anvendes i Danmark. Det fremgår, at f.eks. glyphosat har en så lille indeksværdi, at stoffet ikke burde kunne udvaskes, mens f.eks. mechlorprop bliver klassificeret som mere udvaskeligt end atrazin. GUS indekset skal derfor tages med et gran salt, og kan kun anvendes som en hjælp til at vurdere om et stof er potentielt udvaskeligt. Der kan sagtens forekomme særlige forhold i Danmark som f.eks. transport gennem opsprækket moræneler, hvor selv stoffer som normalt sorberes hårdt, hurtigt transporteres ned til et geokemisk miljø, hvor stofferne dels omsættes langsomt, og hvor stofferne ikke i samme grad sorberes til organisk stof eller jordpartikler.

8 Varslingssystem for tidlig udvaskning af pesticider til grundvandet

I 1998 vedtog Folketinget at iværksætte projektet ”Varslingssystem for udvaskning af pesticider

til grundvandet” (VAP). VAP er et omfattende moniteringsprogram, der undersøger udvaskning af pesticider under reelle markforhold.

Programmet har til formål at undersøge, om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter – ved regelret brug – udvaskes til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien, for herigennem at udvide det videnskabelige grundlag for danske myndigheders (Miljøstyrelsens) procedurer for registrering af sprøjtemidler.

29 stoffers udvaskningsrisiko undersøges således på fem marker af en størrelse på mellem 1,1 og 2,6 ha.

De hidtidige resultater viser at:

Af de 29 pesticider, der er blevet udbragt, blev de syv ikke fundet udvasket i løbet af perioden 1999–2004. Otte af de udbragte stoffer, eller nedbrydningsprodukter heraf, gav anledning til en markant udvaskning. Ethofumesat, bentazon, metamitron, dettes nedbrydningsprodukt desamino-metamitron, glyphosat, dettes nedbrydningsprodukt AMPA, samt nedbrydningsprodukter fra henholdsvis pirimicarb, metribuzin, terbutylazin og rimsulfuron blev udvasket fra rodzonen (1 m.u.t.) i gennemsnitskoncentrationer over grænseværdien på 0,1 µg/l.

På nær metribuzins nedbrydningsprodukt var udvaskningen primært begrænset til 1 m.u.t., hvor stofferne hyppigt blev fundet i prøver udtaget i sugeceller og dræn. Markant udvaskning under denne dybde blev kun observeret for metribuzins nedbrydningsprodukt, som i større dybder blev fundet i gennemsnitskoncentrationer over 0,1 µg/l.

Andre 14 stoffer gav anledning til udvaskning. Selv om flere af disse stoffer blev fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l, var der ikke tale om, at udvaskningen som årsmiddel oversteg grænseværdien på 0,1 µg/l. VAP programmet omfattede oprindeligt seks marker placeret som repræsenterer forskellige typer geologi og tillige tager hensyn til klimatiske variationer i Danmark, specielt hvad angår nedbørforhold.

Monitering på den ene forsøgsmark (Slæggerup) stoppede 1. juli 2003.

De anvendte pesticider bliver udbragt i maksimalt tilladte doser. Bromid anvendes som sporstof for at beskrive vandtransporten. Bromid- og pesticidkoncentrationer bliver analyseret månedligt i prøver udtaget i den umættede og mættede zone og ugentligt i prøver af drænvand.

I Kjær et al, 2005, præsenteres moniteringsresultaterne for de fem områder for perioden maj 1999-juni 2004, primært med fokus på pesticider udbragt i 2002.

En del af stofferne har kun været inkluderet i moniteringsprogrammet i én udvaskningssæson, og for disse er det derfor for tidligt at konkludere noget endeligt. Den næste rapport planlægges publiceret medio 2007.

9 Udenlandske fund

Dette afsnit om sammenstilling af data fra udenlandske analyseprogrammer bygger på et ”state of the art” projekt rapporteret i 2000, Brüsch og Felding, 2000. Den database, der blev oprettet under projektet, er blevet opdateret, og der er indsamlet yderligere oplysninger f.eks. fra forskellige websider som USGS hjemmeside, der omfatter en række nationale moniteringsprogrammer, og f.eks. oplysninger fra Holland.

En del af de indhentede oplysninger stammer fra såkaldte ”grå” referencer, f.eks. referencer, som er svært tilgængelige, og hvor det ikke altid er muligt at vurdere analysernes kvalitet eller de enkelte analyseparametres detektionsgrænser. Sådanne referencer kan kun anvendes til en vurdering af, om stofferne kan findes i grundvand. Særligt fra USA er der i nationale serier og på websider publiceret en række undersøgelser fra de enkelte stater, som bl.a. omfatter oplysninger om analyse for pesticider i grundvand. Der er ofte tale om delprogrammer og de nærmere fundomstændighed er som regel ikke beskrevet. Forskellige detektionsgrænser varierende fra 0,001µg/l til større end 1 µg/l betyder, at nogle stoffer ikke findes, eller kun findes sjældent, i undersøgelser med høje detektionsgrænser.

Der er sammenstillet oplysninger fra ca 40 overvågningsprogrammer/ sammenstillinger af data/ databaser som omfatter analyse af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvand. Der er fundet oplysninger om lidt over 300 pesticider og nedbrydningsprodukter analyseret i vandprøver udtaget fra udenlandsk grundvand. Ved søgninger i udenlandske databaser er kun medtaget de pesticider og nedbrydningsprodukter, der har været anvendt i Danmark i perioden 1956-2004, i alt 554 stoffer.

Ud af disse 300 stoffer og nedbrydningsprodukter er der fundet ca 175 i grundvand, hvoraf ca 130 er fundet i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand, bilag 10 a og bilag10 b.

I hovedparten af de refererede undersøgelser foreligger ingen oplysninger om brugen af stofferne, eller i hvilke mængder de enkelte moderstoffer er anvendt på overfladen. De indsamlede oplysninger kan derfor kun anvendes til at vise, at stofferne kan findes i grundvand, ikke om regelret brug af pesticiderne under danske forhold vil betyde, at stofferne udvaskes. Omvendt kan det ikke sluttes, at manglende fund af et stof i udenlandsk grundvand betyder, at stoffet ikke vil kunne findes i grundvand i Danmark.

De 25 hyppigst fundne pesticider og nedbrydningsproduker i udenlandsk grundvand viser, at vandværker og moniteringsprogrammer i Danmark stort set omfatter de stoffer som findes hyppigt i udenlandsk grundvand, tabel 19. Som i de udenlandske analyseprogrammer findes der ofte triaziner og triazinnedbrydningsprodukter i Danmark, mens stoffer som aldicarb og bromacil i Danmark kun har været anvendt i begrænsede mængder. Det er derfor ikke forventeligt at finde nedbrydningsprodukter og moderstoffer i grundvand, men stofferne kan dog formodentlig findes lokalt.

ETU - ethylenthiourea er nedbrydningsprodukt som er fundet i en række boringer i Danmark, men der er analyseproblemer pga af nedbrydning i vandprøverne.

Tabel 19 Fund af pesticider i udenlands grundvand. De 25 pesticider og nedbrydningsprodukter der er fundet hyppigst i udenlandsk grundvand. Der er kun medtaget programmer hvor der udelukkende er analyseret for vandprøver der stammer fra grundvandsboringer og der er kun medtaget stoffer der er analyseret mere end 300 gange. Tabellen er sorteret efter faldende % fund.

Der forekommer ikke opgørelser i en række analyseprogrammer og sammenstillinger af hvor mange af analyserne der overskrider 0,1 µg/l, og andelen af fund ≥ 0,1 µg/l i tabel 19, er derfor et minimums tal. Detektionsgrænserne varierer som nævnt også fra program til program og andelen af pesticidfund skal derfor anses som et minimumstal.

En gennemgang af mulige problemstoffer i dansk grundvand blev gennemgået i rapporten ” Emerging contaminants in Danish groundwater” Jacobsen et al 2005. Fra denne rapport er medtaget en række stoffer fundet i udenlandsk grundvand som kan være relevante under danske forhold. F.eks. fra

Kolpin og Martin, 2003, der har sammensat foreløbige resultater fra et nationalt program om pesticider i grundvand og overfladevand i USA. Analysedata er her opdelt i grundvand og overfladevand fra områder med landbrugsmæssig anvendelse, blandet arealanvendelse, ”uudviklet” (formodentlig områder i brak) arealanvendelse og bymæssig bebyggelse.

Programmet viser kun få pesticider og nedbrydningsprodukter, der ikke er analyseret eller allerede fundet i Danmark. Dieldrin, der er analyseret få gange i Danmark, blev fundet i 1 % af 1438 boringer under landbrugsarealer, i 8,5 % af 2717 boringer i betydende grundvandsmagasiner og i 5,1 % af 823 boringer i byområder.

Dieldrin har i Danmark været anvendt fra 1956 til 1988 i små mængder, men da stoffet er fundet i højtliggende grundvand, Kolpin et al, 1998, er det muligt, at stoffet vil kunne findes lokalt i dansk grundvand. U.S. Geological Survey, 1999, har vist, at dieldrin tilsyneladende er persistent i højtliggende grundvand i adskillige år efter forbud mod anvendelse, og at stoffet kan findes i grundvandsboringer. Kolpin and Martin, 2003, inkluderer ca 80 pesticides og nedbrydningsprodukter, og der er ikke ny stoffer eller nedbrydningsprodukter som kan vurderes som ny problemstoffer.

Barbash et al, 1999, har vurderet fordelingen af de mest brugte pesticider i grundvand og omtaler adskillige nedbrydningsprodukter fra triaziner. De fleste er analyseret i vandprøver fra grundvand Danmark, men didealkylatrazin, deethylhydroxyatrazin, deisopropylhydroxyatrazin og didealkyl-hydroxyatrazin er ikke analyseret i dansk grundvand. Nedbrydningsprodukterne er fundet i grundvand fra USA, ligesom de nedbrydningsprodukter fra triaziner (f.eks. deethylatrazin, deisopropylatrazin) der er fundet hyppigt i både Danmark og i USA.Hydroxy nedbrydningsprodukterne har en bedre bindingsevne til ler og andre mineraler sammenlignet med de klorerede triaziner, men nogle undersøgelser viser, at stofferne kan findes relativt hyppigt i grundvand. Barbash et al, 1999, nævner også et stort antal nedbrydningsprodukter fra alachlor, men da stoffet kun har været anvendt i meget små mængder i Danmark, er det ikke sandsynligt at finde en større udbredelse af disse stoffer i dansk grundvand.

Organochlorine og organophosphat pesticiders forekomst og fordeling i grund- og overfladevand i USA er undersøgt af Scribner, et al 2003 og Hopkins et al, 2004. De undersøgte organophosphat pesticider er azinphosmethyl, chlorpyrifos, diazinon, disulfoton, ethoprop, ethylparathion (parathion), fonofos, malathion, methylparathion, phorat, and terbufos. Azinphosmethyl, chlorpyrifos, diazinon, ethylparathion (parathion) og malathion har været anvendt i Danmark. Diazinon blev i USA fundet i 1,2 % af de analyserede grundvandsprøver, mens de øvrige blev fundet få gange.Malathion, parathion og diazinon har været solgt i ret store mængder i Danmark, mens de øvrige stoffer har været anvendt i ganske små mængder. Det skønnes, at disse stoffer kun kan findes lokalt i dansk grundvand.

Fund af pesticider i overfladevand kan særligt når det drejer sig om nedbrydningsprodukter indicere at der er mulighed for at finde de samme pesticider i grundvand. Både koncentrationer og antal stoffer er dog oftest mindre i grundvandet i forhold til hvad der findes i overfladevand. Figur 27 viser et analyseprogram fra USA hvor der er sammensat analyser fra grund og overfladevand i forskellige oplande bestående af landbrugsområder og urbane områder, Gilliom et al 1999.

I undersøgelser af danske vandløb viser det sig ofte, at der i lerede oplande findes langt flere pesticider i vandløbene og ofte i højere koncentrationer end i vandløb der ligger i sandede oplande. Dette skyldes at vandløbene i sandede områder oftest er næsten 100 % grundvandsfødte, mens vandløb i lerede oplande ofte modtager langt hovedparten af afstrømningsvandet fra dræn eller ved overfladisk afstrømning.

Da drænvand er ungt grundvand som dannes umiddelbart før det løber af via drænsystemerne, indeholder drænvandet ofte de pesticider der har været anvendt på jordoverfladen over drænsystemerne. I de sandede områder er transporttiden langt større fordi grundvandet først infiltreres gennem en ofte tyk umættet sandet zone under rodzonen og derfra gennem grundvandsmagasinerne transporteres ofte lange afstande mod recipienten. Den lange opholdstid under ofte iltede redoxforhold betyder, at mange stoffer dels omsættes, tilbageholdes eller fortyndes i grundvandsmagasinerne.

Figur 27 Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter I grundvand og overfladevand. Fra: Gilliom et al 1999.

Figur 28 Moderstoffer og nedbrydningsprodukter i vandløbsvand og i grundvand. Fra Boxall et al, 2004. Mange nedbrydningsprodukter(røde bjælker) forekommer oftere en deres moderstoffer (blå bjælker). 154 vandprøver fra 51 vandløb(a) i USA, og grundvandsprøver(b) fra 86 boringer i Iowa.

Den ubekendte faktor i forbindelse med pesticider og grundvand er ofte pesticidernes nedbrydningsprodukter. Figur 28, Boxall et al, 2004, viser en række pesticider, hvoraf nogle har været anvendt i Danmark. Af figuren fremgår, at cyanazin, som er fundet i dansk grundvand, kan nedbrydes til mindst 5 relevante nedbrydningsprodukter, mens f.eks. atrazin kan nedbrydes til mindst 6 relevante nedbrydningsprodukter. Cyanazin har været anvendt i Danmark i ret store mængder f.eks. ved dyrkning af raps og formodentlig i skovbruget, og det kan derfor ikke udelukkes at en række af de nævnte nedbrydningsprodukter vil kunne findes i dansk grundvand lokalt. De fleste af atrazins nedbrydningsprodukter er analyseret i danske vandprøver og alle stofferne er fundet i større eller mindre omfang.

Ofte vil ”nye” problem stoffer blive opdaget ved udveksling af oplysninger mellem de forskellige landes teknikere. Et eksempel kan f.eks. være at der netop i Tyskland har fundet et nedbrydningsprodukt fra chloridazon – Chloridazon desphenyl – i høje koncentrationer og med en høj hyppighed i drikkevandboringer og dermed i grundvand (personlig kom). Da chloridazon har været anvendt i Danmark ved dyrkning af roer vil nedbrydningsproduktet formodentlig være til stede lokalt i grundvand og det vil formodentlig være hensigtsmæssigt at gennemføre en screening for stoffet i udvalgte boringer. Selve moderstoffet er i den samlede Jupiter database analyseret i 7123 vandprøver og moderstoffer er kun fundet i 4 af disse heraf 1 over grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.

10 Pesticidomsætning i grundvand og pesticid sorption

Mikroorganismer i jorden vil kunne omsætte mange pesticider til kuldioxid og uorganiske næringssalte, mens andre pesticider derimod kan omdannes delvist, hvorved der dannes nedbrydningsprodukter. Fuldstændig mineralisering sker typisk ved processer, hvor mikroorganismer udnytter pesticiderne som kulstof kilde. En delvis nedbrydning af pesticiderne er ofte resultat af co-metabolske processer, hvor stofferne kun omsættes samtidig med nedbrydningen af en primær kulstofkilde. DT50-værdien giver halveringstiden for pesticidet i jord, uden at der tages hensyn til, om der eventuelt dannes nedbrydningsprodukter. I modsætning hertil angiver mineraliseringen den fuldstændige omdannelse af pesticidet til kuldioxid. Forskellige pesticiders sorption til jord varierer betydeligt og afhænger af de enkelte stoffers fysiske og kemiske egenskaber.

Figur 29 Omsætning af phenoxysyre herbicider i over og underjord. MCPA (n)mechlorprop (s) og 2,4-D (n).

For det enkelte pesticid afhænger sorptionens størrelse af jordens fysiske og kemiske karakteristika. For mange pesticider vil jordens indhold af organisk stof og ler, samt jordens pH værre bestemmende for sorptionen. Dette gælder blandt andet for triazinerne og phenoxysyrerne, hvor sorptionen vil værre større i jorde med et højt indhold af organisk stof. Der er dog meget stor forskel på de enkelte pesticiders sorption til forskellige jorde, Aamand et al 2004. I tre undersøgte overjorde fra Danmark er der observeret en hurtig mineralisering af phenoxysyrer, figur 29.

F.eks. blev 46, 44 og 38 % af MCPA, 2,4-D og mechlorprop mineraliseret indenfor 17 dage i en af overjordene.

I underjordene sås en forsinkelse af nedbrydningen på 16-25 dage forud for mineraliseringen af stofferne, men efter ca 90 dage var op til 80 % af det tilsatte pesticid omsat fuldstændigt.

Den hurtige nedbrydning af phenoxysyre herbiciderne viser, at mikroorganismerne kan udnytte phenoxysyrer som kulstof kilder, og at den nedbrydende biomasse øges.

Dichlorprop ligner de tre andre phenoxysyrer og indsamlede oplysninger fra litteraturen viser, at halveringstiden for dichlorprop er lavere end halveringstiden for f.eks. mechlorprop, figur 30. Da stoffet på trods af stor anvendelse i bl.a. landbruget kun er fundet i ret få overvågningsboringer og næsten kun i reducerede grundvandsmiljøer er det rimeligt at antage en tilsvarende aerob nedbrydning som andre phenoxysyrer.

Phenoxysyrer tilhører derfor gruppen af stoffer med relativt lille sorption og hurtig nedbrydning. Ved lange opholdstider i oxiske miljøer må det anses som sikkert, at phenoxysyrerne omsættes. Findes phenoxysyrerne derimod i reducerede grundvandsmiljøer, f.eks. i magasiner under opsprækket ler, vil phenoxysyrerne kunne transporteres gennem sprækker og andre makroporer, hvor det geokemiske miljø i makroporerne oftest vil være iltfattigt og derfor tilsyneladende ikke favoriserer hurtig nedbrydning af netop denne type pesticider.

Figur 30 Phenoxysyrer. Resultater om halveringstid DT50fra litteratur. For hvert stof er angivet antallet af prøver (”n”) og desuden skal det bemærkes at figurerne har log skala, hvilket giver en bedre visualisering for de stoffer som har meget stor spredning i værdierne. Forklaring af box-plots: Tværstregen angiver median værdier. Boksen angiver 25 og 75 % intervallet. Fejl barrerne angiver 10 og 90 % intervallet. Prikkerne angiver prøver udenfor 10-90 % intervallet. Den røde streg angiver 90 dage.

11 Geologi og pesticidfund

En afgørende faktor for udvaskning af pesticider er de geologiske forhold i de øverste meter under terræn. I Danmark er de øverste lag næsten overalt præget af aflejringer fra den sidste istid, og ofte findes en kompleks geologi domineret af opsprækket moræneler, smeltevandsand og en række andre sedimenttyper, der kan være stærkt modeleret af istidens gletschere. Langt de fleste overfladenære lag i Danmark er således Kvartære aflejringer aflejret under eller foran isstrømme, samt aflejringer afsat efter istiden som tørv og ferskvandssand, figur 31.

Figur 31 Fordeling af jordarter nær terræn i Danmark.

Figur 32 Retninger for de enkelte isfremstøds retninger og is lobernes placering under den sidste del af sidste istid. Fra Kjær et al 2003

Figur 32 viser isens strømningsretninger i Danmark under det sidste skandinaviske isdække, Kjær et al 2003, og det ses, at øerne og Nordjylland under sidste isfremstød var dækket af den Ungbaltiske isstrøm og af Nordøst isen. Morænen afsat af isstrømme har en sammensætning som skyldes prægning fra det lokale og regionale bagland, som isen har bevæget sig frem over. Under pauser i tilbagesmeltningen har isen i smelteforløbet afsat en række markante lobeformede randmoræner. Disse lobers placering fremgår også af landskabets nutidige udformning på land og i de tilgrænsende havområder.

Figur 33 Principskitse der viser typiske sprækkesystemer i moræneler. De øverste ikke opspækkede lag er pløjelaget, typisk ca 30 cm. dybt. Under pløjesålen findes en zone der rækker godt en meter ned. Den er opsprækket af tørkesprækker (skabt ved udtørring af leret), rodkanaler og regnormegange. Under denne zone findes de såkaldte struktursprækker eller tektoniske sprækker, der er formet af isens tryk og bevægelser. I denne zone forekommer såvel vertikale som horisontale sprækker. Sprækkesystemerne kommunikerer sædvanligvis (er vandledende) og sprækkerne kan nå meget dybt(5-10 m), dog falder antallet med dybden. Skitsen udarbejdet af Knud Erik Klint (GEUS)

Moræneaflejringer i Østjylland og på øerne er næsten altid opsprækket af tørke/frostsprækker og i lidt dybere niveauer af tektoniske sprækker. Leret indeholder desuden store åbentstående bioporer som ormegange og rodkanaler, figur 33.

Det er dog de lokale egenskaber, som den øvre del af moræneaflejringerne besidder, der er afgørende for morænens sårbarhed overfor hurtig infiltration af vand og dermed pesticider fra overfladen. Disse egenskaber (hydrauliske ledningsevne og sprækkestruktur) er styret af en kombination af lokal mineralogi, og af hvilke klimatiske forhold samt bioturbation den øvre del af morænen har været udsat for i postglacial tid.

De oprindelige tektoniske sprækker i moræneler er dannet under eller foran isen. I den øvre del af morænen eksisterer disse sprækker ikke i dag, pga. af ormegange, rødder og frost/tø effekt, som dels kan være af nutidig natur, og som i de lidt dybere dele også kan stamme fra frost/tø hændelser foran isen, da denne trak sig tilbage, f.eks. permafrost.

Der kan også forekomme åbentstående rodsystemer, som stammer fra den skov, der dækkede Danmark før landet blev opdyrket. Disse åbentstående porer kan være meget store, og de er ofte indbyrdes forbundet. I morænelersområder sker den overvejende transport af vand fra terræn og ned til de underliggende grundvandsmagasiner gennem disse makroporer, hvor transporthastigheden kan være meget stor.

45 % af landets overflade består af moræneler, der er mere eller mindre opsprækket.

En faktor som kan have lokal indflydelse på moræneler er forholdene under leret, da det blev aflejret. Såfremt der findes gode afdræningsforhold fra en opsprækket kalk eller et sandlag under morænen vil morænelersenheden under isen miste en del af sin plastiske egenskab, og morænen vil være udsat for stærk opsprækning, når den overliggende is bevæger sig. Dette vil f.eks. være tilfældet i områder, hvor kalk ligger tæt ved terræn som i Nordjylland, Sydsjælland og på Møn.

I smeltevandssand og ferskvandssand sker nedsivningen gennem porerummet mellem sandkornene, og afhængig af dybden til grundvandsspejlet kan transport tiden være meget længere end transporttiden gennem sprækker i moræneler. Desuden vil den horisontale transporthastighed være langt større i et opsprækket lag, hvor transporten ofte sker gennem de største makroporer, mens transporttiden vil være lavere gennem sandlag, hvor porøsiteten er større.

I de sandede arealer i Danmark findes der også pesticider i grundvandet, men en række af de pesticider som findes hyppigt i Østdanmark, findes ikke i de sandede arealer, fordi stofferne der nedbrydes under den langsommere transport gennem iltrige sandaflejringer.

De mere stabile nedbrydningsprodukter fra f.eks. triaziner og fra dichlobenil findes dog i lige så stor grad i sandmagasinerne med frit vandspejl, som i magasiner med morænelers dække.

12 Litteratur

Aamand J., J. J. Rasmussen, O. S. Jacobsen, 2004: Opdeling af pesticider i forhold til deres sorptions og nedbrydningsegenskaber. Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA, 2004, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS.

Balu K., Holden P. W., Johnson L.C., 1997: Summary of CIBA/State Ground-Water Monitoring study for Atrazine and its major Degradation Products in the United States. Ciba Crop Protection, Ciba-Geigy Corperation, Greensboro, NC 27409. (tekst sendt fra forfatter)

Balu K., Cheung M., Rock C., Case J., Ross R., Holden P., Eiden C., Swidersky P. Smith K., 1994: Summary of CIBA/state Ground-Water Monitoring study for Atrazine and its major Degradation Products in the United States. In Weigmann(ed): New Directions in Pesticide Research, Develop-ment, Management, and Policy. Proceedings of the Fourth National Conference on Pesticides. November 1-3, 1993. Virginia Water Resources Research Center, Virginia Polytechnic Institute and state University. Blacksburg VA. 1994.

Barbash J. E., Thelin G. P., Kolpin D. W. and Gilliom R. J. (1999) Distribution of Major Herbicides in Ground Water of the United States. U.S. GEOLOGICAL SURVEY, Water-Resources Investigations Report 98-4245.
Boxall A., Sinclair C., Fenner K.; Kolpin D., Maund S. J., 2004: When Synthetic Chemicals Degrade in the Environment. What are the absolute fate, effects, and potential risks to humans and the ecosystem? October 1, 2004 / Environmental Science & Technology. 369A

Briggins D. R. & D.E.Moerman, 1995: Pesticides, Nitrate and Bacteria in Farm Wells of Kings County, Nova Scotia. Water Qual. Res. J. Canada, volume 30, no. 3, 429-442.

Brüsch W., Stockmarr J., Platen-Hallermund F., Kelstrup N. & P. Rosenberg, 2004: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse rapport 2004/9

Brüsch, W., 2004: Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i grundvand i Danmark. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse rapport nr 108, 2004.

Brüsch W. og G. Felding, 2000: Pesticider i dansk og udenlandsk grundvand. ”State of the art” – projekt. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Rapport nr.105.

Brüsch, W. and Felding, G. (2002): Pesticides in Ground Water. In Encyclopedia of Pest Management; Pimentel, David, Editor; Marcel Dekker, Inc.: New York, 2002

Brüsch W. & P. Rosenberg, in press: Kilder til fund af Glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vand-forsyningsanlæg i Storstrøms Amt, Igangværende projekt finansieret af Miljø-styrelsen j.nr. 7041-0354. forventes lagt på Miljøstyrelsens hjemmeside i foråret 2007.

Cohen S., 1993: EPA Releases National Ground Water Database. GWMR, summer, p 99-102.

Detroy M.G., Hunt P.K.B. &M.A. Holub, 1988: GROUND-WATER-.MONITORING PROGRAM IN IOWA. Nitrate and Pesticides in shallow Aquifers. U.S. Geological Survey. Water-Resources Investigation Report 88-4123. 31 p.

Detroy M.G., Hunt P.K.B. &M.A. Holub, 1988: GROUND-WATER-.MONITORING PROGRAM IN IOWA. Nitrate and Pesticides in shallow Aquifers. U.S. Geological Survey. Water-Resources Investigation Report 88-4123. 31 p.

DFG Deutsche Forschungsgemeinschaft, 1990: Pflanzens¬chutz¬mittel im Trink¬wasser. Mitteilung XVI, der Kommision für Pflanzenschutz-, Pflanzenbe¬handlungs- und Vorratsschutzmittel.

Federal Environmental Agency Austria, FEA, 2000: Tabelle 3:Pestizide im Grundwasser (alphabetisch). Federal Environment Agency - Austria.

Footprint – igangværende EUprojekt

Robert J. Gilliom, Jack E. Barbash, Dana W. Kolpin, and Steven J. Larson, 1999: Testing Water Quality for Pesticide Pollution. Volume 33, Issue 7 / pp. 164 A-169, American Chemical Society

Gotland Kommun, 1987-1993: Flerårssammenställning av bekämpningsmedelrester 1987-1993. Miljö och hälsoskyddskontoret - Gotlands Kommun. (20)

Greenpeace, 1995: Pesticide im Grundwasser. Ergebnisse einer Befragung deutscher Gesundheitsäm-ter 1994. Stand 01/95, Jörg Naumann.

Gustafson, D.I., 1989: Groundwater ubiquity score: A simpel methode for assessing pesticide leachability. Environmental Toxicology & Chemistry, 8, 339 357.

Hallberg G. R., 1989: Pesticide Pollution of Groundwater in the Humid United States. Agriculture, Eco-systems and Environment, 26, 299-367. Elsevier Science Publishers, Amsterdam.

Heinz I., A. Flessua, N. Zullei-Seibert, B. Kuhlmann, U. Schulte-Ebert, M. Michels, J. Simbrey & G. Fle-ischer, 1995: Economic Efficiency Csalculations in Conjunction with the Drinking Water Directive. (Directive 80/778/EEC); Part III: The Parameter for Pesticides and Related Products. Final report for the European Commission – DGXI. Contract no B4-3040/94/000223/MAR/B1.

Helsingborg, 1995: Undersökning av bekämpningsmidelrester i driksvatten i Helsingborg 1995. Sam-menställning av resultat.

Hopkins E. H., Hippe D. J., Frick E. A. and Buell G. R (2004) U.S. Geological Survey Open-File Report 00-187 (from USGS web site)

Hydes O.D., C.Y.Hill, P. K. Marsden, W. M. Waite, 1991: Nitrate, Pesticides and Lead, 1989 AND 1990. DWI, Drinking Water Insectorate, London.(Chapter 4: Pesticides in Water Supplies)

IWA, International Water Association, Specialist Group, Stastistics and Economics, 2006: International Statistics for Water Services, 10 - 14 September 2006, Beijing, China.

Isenbeck-Schröter M., Bedbur E, Kofod M., König B., Schramm T & G. Matthess, 1997: Occurnece of Pesticide Residues in Water - Assesment of the current situation in selected EU countries. Fache-richt Geowissenschaften nr 91, Universität Bremen.

Carsten Suhr Jacobsen, Sebastian R. Sørensen, Rene K. Juhler, Walter Brüsch, Jens Aamand, 2005: Emerging contaminants in Danish groundwater, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS. Miljøministeriet

Johanson L., 1996: Bekämpningsmedel i grundvatten,. Landskrona Kommun, Miljöforvaltningen.

Jönsson K.& Y. Nilsson, 1998: Grundvattenkontrollprogram undersökningar 1997. Rapport från Miljö-kontoret i Helsingborg, 1998,1.(1998-03-11)

Kjær J., Olsen P., Barlebo H.C., Henriksen T., Juhler R. K., Plauborg F., Grant R., Nygaard P. & Gudmundsson L., 2005: The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Monitoring results May 1999–June 2004. Geological Survey of Denmark and Greenland. Ministry of the Environment ISBN 87-7871-166-5

Kjær K. H., Houmark-Nielsen M. & Richardt N., 2003: Ice-flow patterns and dispersal of erratics at the southwestern margin of the last Scandinavian Ice Sheet: signature of paleo-ice Streams. Boreas(2003) vol. 32, 130-148.

Kolpin, D.W., Barbash J. E. and Gilliom R. J. (2004) Occurrence of Pesticides in Shallow Ground Water of the United States: Initial Results from the National

Kolpin D. W. and Jeffrey D. Martin J. D. (2003) Pesticides in Ground Water: Summary Statistics; Preliminary Results from Cycle I of the National Water Quality Assessment Program (NAWQA), 1992-2001. (From USGS web site)

Kolpin D.W., Barbash J.E. & R.J. Gilliom, 1998: Occurrence of presticides in shallow Groundwater of the United States: Initial Results from the National Water.Quality Assessment Program. Environ. Sci. Technol. Vol. 32 No. 5. p 558-.566.

Kolpin D.W., E.M. Thurman, D.A. Goolsby, 1996: Occurrence of selected pesticides and their metaboli-tes in near-surface aquifers of the Midwestern United States. Envir. Sci. & Tech. vol 30, no. 1, p 335-340.

Kolpin D. W., M. R. Burkart, E. M. Thurman, 1994: Herbiciders and Nitrate in near-surface Aquifers in the Midcontinental United States, 1991. USGS Water-Supply Paper 2413.

Koterba M. T., W. S. L. Banks, R. J. Shedlock, 1993: Pestici¬des in Shallow Groun¬dwater in the Delmar-va Peninsula. J. Environ. Qual. 22, p 500-518.

Lampman W., 1995: Susceptibility of groundwater to Pesticide and Nitrate Contamination in Predispo-sed Areas of Southwestern Ontario. Water Qual. Res. J. Canada, Volume 30, No. 3, 443-468.

Leander B. og P. Leander, 1993: Kartering av stabile organiska ämnen i Alnarpsströmmen. Slutrapport. VBB VIAK

Lindhardt og Brüsch, 1996 notat om indeksering skriv ref ud

Ludvigsen G.H. & O.Lode, 1999: Jordsmonnovervåkning i Norge. Rapport fra overvåkning av plante-vernmidler i 1998. Jordforsk, rapport nr. 76/99, 82-7467-346-8. 71 p.

Ludvigsen G. H., 1999: Overvåkning av plantevernmidler i vann: Funn både i overflatevann, grunnvann og nedbør. http://www.jordforsk,nlh.no/avdmiljo.

Mullaney J.R., Melvin R.L., Adamik J.T., Robinson B.R. & C.R. Frink, 1991: Pesticides in Gound Water, Soil and Unsaturated-Zone Sediments at Selected Sites in Connecticut. Conneticut Water Res-sources Bulletin no. 42. 40 p.

Nordwall, C.,1993: Projekt. Analys av bekämpningsmedelrester i kommunala vatten. Agrolab 930811 (17)

Schleswig-Holstein, 1993.: Plantzschutzmittel (PSM) im Rohwasser von ausgewählten Trinkwasserge-winnungsanlagen in Schleswig-Holstein. Landesamt für Wasserhaushalt und Küsten. Schleswig-Holstein, D14, Kiel.

Scribner, E.A., Battaglin, W.A., Dietze, J.E., and Thurman, E.M. (2003) Organophosphorus pesticide occurrence and distribution in surface and ground water of the United States, 1992-97 (from USGS web site)

Skark C. & N Zullei-Seibert, 1995: The occurence of Pesticides in ground water - Results of case-studies. Intern. J. Environ. Anal. Chem, Vol 58, p. 387-396.

Spalding R.F., M. E. Burbach & M.E. Exner, 1989: Pesticides in Nebraska’s Ground Water. GWMR Fall 1989, p 126-133.

StaHanstorps Kommun: Skema med analyseresultater tilsendt fra kommune.

Steichen J., J. Koelliker, D. Grosh, A. Heiman, R. Yearout, V. Robbins, 1988: Contamination of farm-stead Wells by Pestici¬des, Volatile Organics, and Inorganic Chemichals in Kansas. GWMR sum-mer p. 153-160.

Tronarp E., 1990: Bekämpelsesmedel i grundvatten. Eslövs Kommun, Miljö och Hälsskydsforvaltnin-gen.

UBA, Federal Environmental Agency Austria, 1998: Pesticide im Grundwasser Österreichs. Database fra internettet, ansvarlig i Østrig - Wilhelm Vogel. File:///c|/1temp/Østrig.htm. 01/23/98. 09:38:32.

USGS, (2004) Sulfonylurea, Sulfonamide, Imidazolinone, and Other Pesticides http://co.water.usgs.gov/midconherb/html/sulfonylurea.html

USGS (1999) The Quality of Our Nation's Waters. Nutrients and Pesticides, Circular 1225.

USGS, 1998: Database, USGS - Pesticide in Ground Water. Større database med oplysninger om pesticider, hovedbestanddele og tekniske boringsoplysninger som f.eks. dybde etc. http://wa.water.usgs.gov/ccpt/pns_data/data/gwr_rdb

USGS, 1997: USGS Pesticide National Synthesis Project - Pesticides in Surface and Ground Water of the United States: Preliminary Results of the National Water Quality Assessment Pro-gram(NAWQA). http://water.wr.usgs.gov/pnsp/gwsw1.html

Wolter R., 1993: Pflanzenschutzmittel-funde im Wasser. Vor¬tra, gehalten beim BBSM-Seminar des WaBoLu am 12. Oktober in Berlin.

Wolter R., 1999: The German pesticide residue water monitoring programme compared to latest deve-lopments in other European countries and the US. 1. international conference on the Behavior of pesticides in soils, ground and surface water. 21-22 june 199, Maritim Rhein-Main Hotel Darm-stadt.

Zhang M., Geng S., Ustin S. L. & K. K. Tanji, 1997: Pesticide Occurence in groundwater in Tulare County California. Environmental Monitoring and Assessment, nr. 45, 101-127.

13 Oversigt over udarbejdede bilag

Bilag 1: Jupiter. Samlet udtræk af alle pesticidanalyser gennemført i Danmark frem til 2006

Bilag 2: Dybde og pesticidfund

Bilag 3 a: Intervallet 0 til 20 meter under terræn – pesticidfund

Bilag 3 b: Intervallet 20 til 40 meter under terræn

Bilag 3 c: Interval: alle indtag større end 40 meter under terræn

Bilag 4 a: Grundvandsovervågning. Opgørelse af pesticider og metabolitter fundet i hele overvågningsperioden

Bilag 4 b: Grundvandsovervågning. Opgørelse af pesticider og metabolitter fundet i 2005

Bilag 5 a: LOOP hele perioden

Bilag 5 b: LOOP 2005

Bilag 6 a: Vandværkernes boringskontrol

Bilag 6 b: Vandværkernes boringskontrol

Bilag 7 a: Andre boringer Hele perioden

Bilag 7 b: Andre boringer 2005

Bilag 8 a: Pesticider anvendt i Danmark med oplysninger om forbrug

Bilag 8 b: Pesticider anvendt i Danmark, hvor der ikke foreligger analyser i dansk grundvand

Bilag 9: Udvalgte kemiske og fysiske parametre

Bilag 10 a: Fund af pesticider i udenlandsk grundvand

Bilag 10 b: Pesticider i udenlandsk grundvand analyseret uden fund

Bilag 1. Jupiter. Samlet udtræk af alle pesticidanalyser gennemført i Danmark frem til 2006

Sorteret efter faldende hyppighed.

Bilag 2. Dybde og pesticidfund

Gennemsnitlig dybde til top indtag i indtag med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter og gennemsnitlig dybde til top indtag i boringer uden fund af pesticider. De gennemsnitlige koncentrationer for alle analyser med fund er også medtaget.