| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

9 Udenlandske fund

Dette afsnit om sammenstilling af data fra udenlandske analyseprogrammer bygger på et ”state of the art” projekt rapporteret i 2000, Brüsch og Felding, 2000. Den database, der blev oprettet under projektet, er blevet opdateret, og der er indsamlet yderligere oplysninger f.eks. fra forskellige websider som USGS hjemmeside, der omfatter en række nationale moniteringsprogrammer, og f.eks. oplysninger fra Holland.

En del af de indhentede oplysninger stammer fra såkaldte ”grå” referencer, f.eks. referencer, som er svært tilgængelige, og hvor det ikke altid er muligt at vurdere analysernes kvalitet eller de enkelte analyseparametres detektionsgrænser. Sådanne referencer kan kun anvendes til en vurdering af, om stofferne kan findes i grundvand. Særligt fra USA er der i nationale serier og på websider publiceret en række undersøgelser fra de enkelte stater, som bl.a. omfatter oplysninger om analyse for pesticider i grundvand. Der er ofte tale om delprogrammer og de nærmere fundomstændighed er som regel ikke beskrevet. Forskellige detektionsgrænser varierende fra 0,001µg/l til større end 1 µg/l betyder, at nogle stoffer ikke findes, eller kun findes sjældent, i undersøgelser med høje detektionsgrænser.

Der er sammenstillet oplysninger fra ca 40 overvågningsprogrammer/ sammenstillinger af data/ databaser som omfatter analyse af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvand. Der er fundet oplysninger om lidt over 300 pesticider og nedbrydningsprodukter analyseret i vandprøver udtaget fra udenlandsk grundvand. Ved søgninger i udenlandske databaser er kun medtaget de pesticider og nedbrydningsprodukter, der har været anvendt i Danmark i perioden 1956-2004, i alt 554 stoffer.

Ud af disse 300 stoffer og nedbrydningsprodukter er der fundet ca 175 i grundvand, hvoraf ca 130 er fundet i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand, bilag 10 a og bilag10 b.

I hovedparten af de refererede undersøgelser foreligger ingen oplysninger om brugen af stofferne, eller i hvilke mængder de enkelte moderstoffer er anvendt på overfladen. De indsamlede oplysninger kan derfor kun anvendes til at vise, at stofferne kan findes i grundvand, ikke om regelret brug af pesticiderne under danske forhold vil betyde, at stofferne udvaskes. Omvendt kan det ikke sluttes, at manglende fund af et stof i udenlandsk grundvand betyder, at stoffet ikke vil kunne findes i grundvand i Danmark.

De 25 hyppigst fundne pesticider og nedbrydningsproduker i udenlandsk grundvand viser, at vandværker og moniteringsprogrammer i Danmark stort set omfatter de stoffer som findes hyppigt i udenlandsk grundvand, tabel 19. Som i de udenlandske analyseprogrammer findes der ofte triaziner og triazinnedbrydningsprodukter i Danmark, mens stoffer som aldicarb og bromacil i Danmark kun har været anvendt i begrænsede mængder. Det er derfor ikke forventeligt at finde nedbrydningsprodukter og moderstoffer i grundvand, men stofferne kan dog formodentlig findes lokalt.

ETU - ethylenthiourea er nedbrydningsprodukt som er fundet i en række boringer i Danmark, men der er analyseproblemer pga af nedbrydning i vandprøverne.

Tabel 19 Fund af pesticider i udenlands grundvand. De 25 pesticider og nedbrydningsprodukter der er fundet hyppigst i udenlandsk grundvand. Der er kun medtaget programmer hvor der udelukkende er analyseret for vandprøver der stammer fra grundvandsboringer og der er kun medtaget stoffer der er analyseret mere end 300 gange. Tabellen er sorteret efter faldende % fund.

Der forekommer ikke opgørelser i en række analyseprogrammer og sammenstillinger af hvor mange af analyserne der overskrider 0,1 µg/l, og andelen af fund ≥ 0,1 µg/l i tabel 19, er derfor et minimums tal. Detektionsgrænserne varierer som nævnt også fra program til program og andelen af pesticidfund skal derfor anses som et minimumstal.

En gennemgang af mulige problemstoffer i dansk grundvand blev gennemgået i rapporten ” Emerging contaminants in Danish groundwater” Jacobsen et al 2005. Fra denne rapport er medtaget en række stoffer fundet i udenlandsk grundvand som kan være relevante under danske forhold. F.eks. fra

Kolpin og Martin, 2003, der har sammensat foreløbige resultater fra et nationalt program om pesticider i grundvand og overfladevand i USA. Analysedata er her opdelt i grundvand og overfladevand fra områder med landbrugsmæssig anvendelse, blandet arealanvendelse, ”uudviklet” (formodentlig områder i brak) arealanvendelse og bymæssig bebyggelse.

Programmet viser kun få pesticider og nedbrydningsprodukter, der ikke er analyseret eller allerede fundet i Danmark. Dieldrin, der er analyseret få gange i Danmark, blev fundet i 1 % af 1438 boringer under landbrugsarealer, i 8,5 % af 2717 boringer i betydende grundvandsmagasiner og i 5,1 % af 823 boringer i byområder.

Dieldrin har i Danmark været anvendt fra 1956 til 1988 i små mængder, men da stoffet er fundet i højtliggende grundvand, Kolpin et al, 1998, er det muligt, at stoffet vil kunne findes lokalt i dansk grundvand. U.S. Geological Survey, 1999, har vist, at dieldrin tilsyneladende er persistent i højtliggende grundvand i adskillige år efter forbud mod anvendelse, og at stoffet kan findes i grundvandsboringer. Kolpin and Martin, 2003, inkluderer ca 80 pesticides og nedbrydningsprodukter, og der er ikke ny stoffer eller nedbrydningsprodukter som kan vurderes som ny problemstoffer.

Barbash et al, 1999, har vurderet fordelingen af de mest brugte pesticider i grundvand og omtaler adskillige nedbrydningsprodukter fra triaziner. De fleste er analyseret i vandprøver fra grundvand Danmark, men didealkylatrazin, deethylhydroxyatrazin, deisopropylhydroxyatrazin og didealkyl-hydroxyatrazin er ikke analyseret i dansk grundvand. Nedbrydningsprodukterne er fundet i grundvand fra USA, ligesom de nedbrydningsprodukter fra triaziner (f.eks. deethylatrazin, deisopropylatrazin) der er fundet hyppigt i både Danmark og i USA.Hydroxy nedbrydningsprodukterne har en bedre bindingsevne til ler og andre mineraler sammenlignet med de klorerede triaziner, men nogle undersøgelser viser, at stofferne kan findes relativt hyppigt i grundvand. Barbash et al, 1999, nævner også et stort antal nedbrydningsprodukter fra alachlor, men da stoffet kun har været anvendt i meget små mængder i Danmark, er det ikke sandsynligt at finde en større udbredelse af disse stoffer i dansk grundvand.

Organochlorine og organophosphat pesticiders forekomst og fordeling i grund- og overfladevand i USA er undersøgt af Scribner, et al 2003 og Hopkins et al, 2004. De undersøgte organophosphat pesticider er azinphosmethyl, chlorpyrifos, diazinon, disulfoton, ethoprop, ethylparathion (parathion), fonofos, malathion, methylparathion, phorat, and terbufos. Azinphosmethyl, chlorpyrifos, diazinon, ethylparathion (parathion) og malathion har været anvendt i Danmark. Diazinon blev i USA fundet i 1,2 % af de analyserede grundvandsprøver, mens de øvrige blev fundet få gange.Malathion, parathion og diazinon har været solgt i ret store mængder i Danmark, mens de øvrige stoffer har været anvendt i ganske små mængder. Det skønnes, at disse stoffer kun kan findes lokalt i dansk grundvand.

Fund af pesticider i overfladevand kan særligt når det drejer sig om nedbrydningsprodukter indicere at der er mulighed for at finde de samme pesticider i grundvand. Både koncentrationer og antal stoffer er dog oftest mindre i grundvandet i forhold til hvad der findes i overfladevand. Figur 27 viser et analyseprogram fra USA hvor der er sammensat analyser fra grund og overfladevand i forskellige oplande bestående af landbrugsområder og urbane områder, Gilliom et al 1999.

I undersøgelser af danske vandløb viser det sig ofte, at der i lerede oplande findes langt flere pesticider i vandløbene og ofte i højere koncentrationer end i vandløb der ligger i sandede oplande. Dette skyldes at vandløbene i sandede områder oftest er næsten 100 % grundvandsfødte, mens vandløb i lerede oplande ofte modtager langt hovedparten af afstrømningsvandet fra dræn eller ved overfladisk afstrømning.

Da drænvand er ungt grundvand som dannes umiddelbart før det løber af via drænsystemerne, indeholder drænvandet ofte de pesticider der har været anvendt på jordoverfladen over drænsystemerne. I de sandede områder er transporttiden langt større fordi grundvandet først infiltreres gennem en ofte tyk umættet sandet zone under rodzonen og derfra gennem grundvandsmagasinerne transporteres ofte lange afstande mod recipienten. Den lange opholdstid under ofte iltede redoxforhold betyder, at mange stoffer dels omsættes, tilbageholdes eller fortyndes i grundvandsmagasinerne.

Figur 27 Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter I grundvand og overfladevand. Fra: Gilliom et al 1999.

Figur 28 Moderstoffer og nedbrydningsprodukter i vandløbsvand og i grundvand. Fra Boxall et al, 2004. Mange nedbrydningsprodukter(røde bjælker) forekommer oftere en deres moderstoffer (blå bjælker). 154 vandprøver fra 51 vandløb(a) i USA, og grundvandsprøver(b) fra 86 boringer i Iowa.

Den ubekendte faktor i forbindelse med pesticider og grundvand er ofte pesticidernes nedbrydningsprodukter. Figur 28, Boxall et al, 2004, viser en række pesticider, hvoraf nogle har været anvendt i Danmark. Af figuren fremgår, at cyanazin, som er fundet i dansk grundvand, kan nedbrydes til mindst 5 relevante nedbrydningsprodukter, mens f.eks. atrazin kan nedbrydes til mindst 6 relevante nedbrydningsprodukter. Cyanazin har været anvendt i Danmark i ret store mængder f.eks. ved dyrkning af raps og formodentlig i skovbruget, og det kan derfor ikke udelukkes at en række af de nævnte nedbrydningsprodukter vil kunne findes i dansk grundvand lokalt. De fleste af atrazins nedbrydningsprodukter er analyseret i danske vandprøver og alle stofferne er fundet i større eller mindre omfang.

Ofte vil ”nye” problem stoffer blive opdaget ved udveksling af oplysninger mellem de forskellige landes teknikere. Et eksempel kan f.eks. være at der netop i Tyskland har fundet et nedbrydningsprodukt fra chloridazon – Chloridazon desphenyl – i høje koncentrationer og med en høj hyppighed i drikkevandboringer og dermed i grundvand (personlig kom). Da chloridazon har været anvendt i Danmark ved dyrkning af roer vil nedbrydningsproduktet formodentlig være til stede lokalt i grundvand og det vil formodentlig være hensigtsmæssigt at gennemføre en screening for stoffet i udvalgte boringer. Selve moderstoffet er i den samlede Jupiter database analyseret i 7123 vandprøver og moderstoffer er kun fundet i 4 af disse heraf 1 over grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.