Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Økonomisk analyse

Forord

Nærværende rapport afrapporterer en analyse af de konkrete konsekvenser, som de forventede antropogene klimaændringer medfører på byområder i Danmark med fokus på forøgede ekstreme regnmængder og stigende ekstreme havvandsstande. Analysen er udført som cases på Roskilde by og Aalborg/Nørresundby.

Arbejdet er udført ved, at rådgivere har etableret et beslutningsgrundlag i form af udpegning af områder, der vil blive påvirket i form af øget risiko for oversvømmelse som følge af de forventede antropogene klimaændringer. Derefter er der afholdt en workshop med udvalgte eksperter fra de to kommuner, der tilsammen repræsenterer områderne trafik, grønne områder, byplanlægning og afløbssystemer. Sammen med rådgiverne er konsekvenserne analyseret under forskellige antagelser med henblik på at simulere, hvilke konsekvenser der bør afhjælpes, og hvilke der sandsynligvis vil blive accepteret. I en efterfølgende analyse er der så udført økonomiske analyser, som indikerer, hvilke tiltag der er samfundsøkonomisk optimale.

Rapporten er udarbejdet af COWI og NIRAS i samarbejde med Roskilde Kommune, Aalborg Kommune og Envidan.

Projektet er udført i perioden december 2006 – februar 2007.

Der har været nedsat en følgegruppe bestående af:

Ditte Holse, Miljøstyrelsen (formand)
Povl Frich, Miljøstyrelsen
Vibeke Plesner, Miljøstyrelsen
Jan T Boom, Miljøstyrelsen
Rasmus Tengvad, KL
Niels Bent Johansen, DANVA,
Signe Gudiksen, Roskilde Kommune
Bo Laden, Aalborg Kommune
Karsten Arnbjerg, COWI (sekretær)

Der har været afholdt tre møder med følgegruppen, hvor rapportens indhold er drøftet.

Projektet har været udbudt af Miljøstyrelsens klimakontor. Rapporten er finansieret af Miljøstyrelsen med medfinansiering af Roskilde Kommune og Aalborg Kommune.

 



Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.