Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 115 2007 – Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt

Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt

10 Perspektivering

Projektgruppen har haft en meget tværfaglig sammensætning, hvor der har indgået landbrugsfaglige eksperter, sygdoms- og ukrudtsfaglige eksperter, økonomer, IT- specialister og sociologer. Det tværgående samarbejde har været yderst givtigt men også mere tidskrævende end samarbejde, som foregår inden for enkelte fagdiscipliner. Det øgede tidsforbrug skyldes bl.a. et stort behov for at diskutere og forstå problemstillinger ud fra forskellige fagdiscipliners synsvinkel.

Projektgruppen har valgt et selvstændigt kapitel til diskussion af fremtidige udviklingsperspektiver for Planteværn Online byggende på de erfaringer, som er indsamlet i projektet. Dette kapitel kunne også indføjes i perspektivering, men er valgt som et selvstændigt kapitel, da afsnittet fortjener en bred omtale og forventes at danne afsæt for fremtidige drøftelser af systemets fremtid.

Projektgruppen finder det vigtigt på baggrund af projektet at fremtrække følgende perspektiver omkring Planteværn Onlines potentiale og fremtidige udviklingsbehov:

Planteværn Online er i sin nuværende form og også fremadrettet et vigtigt virkemiddel med henblik på at reducere især herbicidforbruget.
Realistisk set forventes det ikke at være muligt inden for pesticidhandlingsplanens forløb at øge det potentielle antal af landmandsbrugere i stort omfang, da det fordrer, at der først skabes nyudviklinger af Planteværn Online og/eller at landmændenes viden og holdninger ændres.
Udnyttelse af Planteværn Online kræver, at anbefalinger følges i praksis på markniveau, hvilket betyder, at der fremadrettet er behov for at udvikle og målrette systemet til de aktuelle relevante forhold, som findes i praksis.
Planteværn Online udgør kun en del af de nødvendige virkemidler, da man forventeligt i bedste fald kan nå direkte ud til 30% af landmændene med systemet. Med henblik på at nå handlingsplanens mål vil det også fremover være vigtig at fokusere på den gruppe af landmænd, som man ikke når ud til i dag, således at man ikke bruger al energi på de landmænd, man allerede når på forskellig vis i dag.

De økonomiske incitamenter for at anvende Planteværn Online frem for standardløsninger er i dag begrænsede i forhold til den arbejdsmæssige ekstrabyrde, som det kræver at bruge systemet. Ændringer i incitamentet er bl.a. vurderet som en del af obligatorisk rådgivning og indførelse af receptordninger i forbindelse med virkemiddeludvalgets arbejde. Elementer som bl.a. vil kræve opbygning af et betydeligt administrativt apparat og en stor stab af rådgivere udover den, der er til rådighed i dag.
De største barrierer i forhold til at anvende Planteværn Online er udførelsen af detaljerede markregistreringer. Disse er tidskrævende og passer ofte ikke i den bedriftsmæssige håndtering. Indledende udvikling og afprøvning af alternative indgange til Planteværn Online, som ikke kræver detaljerede markregistreringer har vist, at der er muligheder for at forfølge en sådan udvikling, hvilket kunne blive et skridt på vejen i forhold til at få et større brugerantal.
Resultaterne fra den sociologiske undersøgelse pegede med al tydelighed på, at det er vigtigt i forbindelse med udvikling af beslutningsstøtte-systemer at tilstræbe en tæt dialog med brugergrupper. Forskellige grupper af landmænd har forskellige behov for viden og information, og det er ikke forventeligt, at et system vil kunne appellere til alle brugergrupper samtidig.

Projektet har overordnet set opfyldt de målsætninger, som var beskrevet i projektbeskrivelsen, dog har der for visse elementer indgået en del skønsmæssige vurderinger, da konkret viden ikke har været til rådighed.

Projektet har således klarlagt nogle åbenlyse videnhuller og behov for videregående forskningsaktiviteter i forbindelse med de analyser, som er foretaget. Nedenfor er påpeget nogle af disse mangler:

Ved bestemmelse af reduktionspotentialet for herbicider er der fundet mangel på viden, som dokumenterer, hvilken forskel der er imellem vurdering af bekæmpelsesbehovet i et forsøg og bekæmpelsesbehovet i en mark. Der mangler en dyberegående undersøgelse af, hvor mange prøveflader, der skal undersøges på en mark, og hvordan antallet af undersøgte prøveflader påvirker de aktuelle anbefalinger.
Markregistreringer er en central størrelse ved bestemmelse af bekæmpelsesbehovet. Det anbefales at lave et pilotprojekt, der på bedriftsniveau vurderer effekten af for eksempel brugen af ”scouts”, således at det tidsmæssige, logistiske og miljømæssige potentiale ved en intensiv registreringsindsats i højere grad kan kvantificeres.
Projektet har undersøgt forskellige alternative indgange til Planteværn Online-systemet. Nogle af tankerne bag disse indgange har været præsenteret for fokusgrupper. Videreudvikling af alternative indgange kræver en betydelig indsats, hvor der bl.a. skal sikres en tæt dialog mellem brugergrupper og systemudviklere.
Fuld udnyttelse af Planteværn Onlines potentiale på herbicidområdet, sikres bedst ved en opgradering på de aktiviteter, der kan koble automatiske registreringer i marken med ”regnemaskinen i Planteværn Online” og computerbaseret sprøjtning. Fremtidige forskningsprojekter bør fremme denne udvikling.
Visse brugergrupper ønsker et mere nuanceret Planteværn Online, der for eksempel tager hensyn til specifikke sædskifter og opformeringsrisikoen af ukrudt i disse. Der forestår et arbejde med at vurdere, hvor meget af denne viden der findes tilgængelig i dag, og hvor meget der vil være behov for at få fremskaffet ved forskning og forsøg.
Planteværn Onlines primære brugergruppe i dag er konsulenter og rådgivere. Dette projekt har ikke analyseret denne gruppes tilfredshed og krav til fremtidens Planteværn Online. Det skønnes relevant i et nyt projekt at fokusere på Planteværn Online som redskab for konsulenter herunder også som et redskab i formidlingen mellem rådgiver og landmænd.
Et større indblik og forståelse af, hvordan udenlandske beslutningsstøtte-systemer fungere i forhold til brugerne, vil være gavnligt i et fremadrettet projekt. Projektet bør sigte imod at perspektivere erfaringerne fra Planteværn online til andre udenlandske systemer.