Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 115 2007 – Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt – Bilag B - Identifikation af beslutningsstrategier for planteværn og strategiernes betydning for beslutningsstøtte

Beslutninger træffes på mere eller mindre bevidst organiseret vis i enhver driftsledelse. Over tid antager nogle beslutninger karakter af rutine, hvorimod andre vedbliver at kræve fornyet overvejelse. Hvilke beslutninger, som træffes tilnærmelsesvis automatisk og hvilke, der giver anledning til refleksion, er betinget af såvel beslutningstageren, som det der træffes beslutning om.

Måden hvorpå en beslutningstager typisk træffer beslutninger på et givet felt kan kaldes for beslutningstagerens beslutningsstrategi.

Som ordet siger, er beslutningsstøtteredskaber indrettet på at støtte beslutningstageren i at træffe sine valg, men samtidig er beslutningsstøtteredskaber i større eller mindre grad selv udtryk for en beslutningsstrategi. Hvad enten ’beslutningsstøtten’ er en konsulent, med hvem landmanden indgår i en landbrugsfaglig dialog, eller redskabet er et computerbaseret program, som fordrer indtastning af en given information, har beslutningsstøtten i kraft af de spørgsmål, der stilles, sin egen indflydelse på den genstand, der træffes beslutning om.

Det er målet med beslutningsstøtteredskaber, at de skal medvirke til at forme brugerens beslutningsstrategi. Ikke desto mindre er det samtidig en væsentlig forudsætning for beslutningsstøtteredskabernes udbredelse, at de kan tage udgangspunkt i brugernes forståelser og måder at reflektere på. Hvis ikke beslutningsstøtten tager sit udgangspunkt i brugeren, undlader brugeren at spørge redskabet til råds, og den potentielle læring, som redskabet kan tilbyde, bliver blokeret.

I udviklingen af beslutningsstøtte er det derfor vigtigt at oparbejde et bredt og dybdegående kendskab til forskellige brugergruppers beslutningsstrategier inden for de landbrugsfaglige emneområder, som redskaberne er tænkt indrettet på.

Første fase i nærværende delprojekt er netop at identificere og typificere forskellige strategier inden for planteværn. Dette sker gennem en spørgeskemaundersøgelse af landmænds sprøjteadfærd, deres indsamling af information og af de værdier, som landmændene knytter til valg af afgrøder og pesticider. Samtidig undersøges udbredelsen af Planteværn Online (PVO) som beslutningsstøtteredskab, og hvilke barrierer landmænd oplever for anvendelsen af Planteværn Online.

Den kvantitative undersøgelse danner grundlag for en efterfølgende kvalitativ analyse baseret på fokusgruppeinterview med repræsentanter for de forskellige beslutningsstrategier vedrørende planteværn. Fokusgruppeinterviewene har til hensigt at validere, nuancere eller dementere de strategier, som er fremanalyseret via spørgeskemaanalysen. Samtidig skal fokusgrupperne belyse, hvilke ønsker og krav landmænd med forskellige strategier stiller i forhold til fortsat eller fremtidig anvendelse af Planteværn Online som beslutningsstøttesystem.

1.1 Beslutningsstrategier

Med inspiration fra den hollandske bedriftstilgang (Ploeg, 1994) har Egon Noe foretaget en række kvalitative analyser af danske bedrifters driftsledelse, produktionslogik og beslutningsstrategier (Noe, 2003, 2001, 1999, 1997; Noe og Alrøe, 2003, 2005; Noe og Halberg, 2002; Noe og Kristensen, 2003; Vaarst, et al., 1999). Disse empiriske analyser har gradvis givet fundament til en abstrakt teori om bedrifter som selvorganiserende aktør-netværk. Denne teori udgør forståelsesrammen for Planteværn Online projektets sociologiske analysedel, det vil sige for konstruktionen af spørgsmål og for valg af analysemetode, hvad angår såvel spørgeskema som fokusgruppeinterview. I nedenstående afsnit gives et kort og meget overordnet rids af teorien. Den teoretiske præsentation følges op af en introduktion til begrebet ’idealtype’, der benyttes som metodisk nøglebegreb og af et empirisk eksempel på identifikation af beslutningsstrategier i malkekvægsbedrifter.

Bedriften som et selvorganiserende aktør-netværk

En landbrugsbedrift kan umiddelbart betragtes som et stort og uhåndterbart netværk af enkeltelementer af såvel biologisk, teknisk, kognitiv og social art. Alle de elementer, som på den ene eller anden vis indgår i bedriften, er indbyrdes relaterede. Eksempelvis er ydelsesniveauet på en malkekvægsbedrift relateret til foderets art og til den teknologi, som landmanden anvender i malkningen. Samtidig øver landmandens viden om og aktuelle brug af funktionerne i f.eks. det automatiske malkningssystem indflydelse på såvel malkningssystemets funktionalitet som ydelsesudbyttet fra køerne. Da hvert enkelt tekniske, biologiske eller kognitive element med sin unikke konstellation er en aktiv og betingende part i udkommet af relationerne kan ovennævnte netværk kaldes for et aktør-netværk. Jf. nedenstående grafiske illustration af bedriften som aktør-netværk:

Som grafisk illustreret er bedriften forstået som aktør-netværk præget af en høj kompleksitet. Kompleksitetsgraden betyder, at netværket hurtigt ville blive kaotisk, handlingslammet og bryde sammen, hvis ikke der var en organiserende orden for måden, hvorpå elementerne relaterer til hinanden, det vil sige en beslutningsstrategi som grundlag for de relationer, der kan opstå i systemet. Beslutninger begrænses og muliggøres af objektive, strukturelle forhold, som eksempelvis bedriftens primære produktion og de tekniske hjælpemidler, der er til rådighed. Men beslutninger formes samtidig af subjektive forhold, som de mål landmanden formulerer for sit virke, den viden han indhenter og sætter i anvendelse, samt den betydning han tillægger sine vilkår og valg. Sidstnævnte subjektive forhold udgør måden, hvorpå landmanden skaber meningsfuldhed for bedriften. Nedenstående figur viser processen for konstruktion af mening:

Samspillet mellem bedriftens strukturelle karakteristika og meningsfuldheden som organiserende princip indfanger begrebet beslutningsstrategi. Teoretisk udtrykt er beslutningsstrategien den operative procedure, som afledes af koblingen mellem bedriftens strukturelle enkeltelementer og processen mellem mål, værdier og tænkning (Noe og Alrøe, 2003; 2005). Identifikationen af en beslutningsstrategi sker, når forbindelseslinierne mellem de enkeltelementer, der indgår i bedriften, kan indfanges med få ord. Operationelt handler bestemmelsen af beslutningsstrategi om at formulere princippet for bedriftens selvorganisering.

Ud fra ovenstående teoretiske rids og den teoritunge definition af begrebet beslutningsstrategi er det muligt at formulere en række indikatorer for bedriftens struktur og landmandens mål, viden og værdier i tilknytning til planteavl og pesticidforbrug. Indikatorerne er benyttet i spørgeskemakonstruktionen. Til gengæld befinder teorien sig på et sådant abstraktionsniveau, at den ikke kan benyttes til at formulere forhåndshypoteser om indholdet i forskellige beslutningsstrategier for planteværn. Forcen ved at arbejde med teori på dette niveau er, at teorien samtidig med at den giver undersøgelsen retning tvinger til eksplorative analyser. Således stiller åbne teorier store krav om konsistens i empirien, og de stiller krav om præcisering af de metodiske begreber, som skal mediere mellem teori og empiri. Vi benytter sociologen Max Webers begreb om idealtyper som metodisk nøglebegreb.

1.2 Idealtypen som metodisk nøglebegreb

En idealtype er en stærkt empirisk forankret analytisk konstruktion. Idealtyper opstår ved at fremanalysere særegne træk ved den empiriske virkelighed og bruge disse træk som grundlag for abstraktion. De typer, som opstår heraf, er aldrig i fuld overensstemmelse med noget konkret empirisk fænomen men rummer virkelighedens fremtrædende træk. På denne vis står typerne i et betydningsbærende men ikke nødvendigvis logisk modsætningsforhold til hinanden. Værdien af en given idealtype måles på sin umiddelbare meningsfuldhed i forhold til de personer, som den skal beskrive. En idealtypificering af landmænds beslutningsstrategier fordrer således, at landmændene føler, at typen belyser deres motiver til at handle, som de gør. Til forskel fra et klassisk objektivistisk typologibegreb baseret på logiske modsætningsforhold beskriver idealtypen altså de forskelle, som gør en forskel for de involverede (Weber, 1990, 1995; Whatmore, 1994). Derfor kan idealtyper også bruges som instrument til at guide tilpasningen af beslutningsstøtteredskaber, hvilket ligger i tråd med og forlængelse af indeværende projekt.

Beslutninger træffes på mange niveauer på en bedrift, hvorfor beslutningsstrategier ligeledes kan beskrives på mange niveauer. Med en idealtypisk tilgang er beskrivelsen af beslutningsstrategier helt afhængig af det niveau eller det område, som strategierne fremanalyseres fra. Idealtypen ændrer simpelthen karakter i takt med det genstandsfelt den induceres fra, og deduktion af idealtyper er udelukket. Nedenstående empirisk funderede analyse af produktionslogikker for malkekvægsbedrifter i forhold til deres mælkeproduktion er derfor heller ikke retningsvisende for den efterfølgende analyse af planteværnsstrategier men tjener udelukkende som illustrativt eksempel på, hvorledes en empirisk funderet idealtypificering kan se ud.

De to akser definerer et felt med fire principielt forskellige, overordnede bedriftsstrategier, nemlig henholdsvis produktivitetslogikken, den rationelle- den fleksible- og den autonome tilgang til mælkeproduktionen. Den horisontale akse udtrykker et kontinuum mellem en erfaringsbaseret driftsledelse, der tager udgangspunkt i de praktiske observationer i mark og stald og en teoretisk baseret driftsledelse, der tager udgangspunkt i generel viden og målbare data. Den vertikale akse differentierer mellem en strategi, hvor det økonomiske afkast skabes gennem et højt input/output i forhold til bedriftens produktionsgrundlag og en strategi, hvor det økonomiske afkast skabes ved at minimere inputomkostningerne.

Produktionslogikkerne er fremanalyseret gennem en række kvalitative interviews og bl.a. anvendt i en spørgeskemaundersøgelse, der kunne vise overbevisende og entydig sammenhæng mellem bedriftsstrategi og brug af/ønsker til beslutningsstøtteredskaber (Noe og Halberg, 2002).

Indeværende undersøgelsesdesign kan siges at have samme indledende forløb som ovenstående undersøgelse af produktionslogikker i malkekvægsbesætninger. Forud for Planteværn Online-projektet har flere af projektdeltagerne således samarbejdet om identifikation af forskellige planteproduktionsstrategier. Denne identifikation tog afsæt i 17 dybdegående, kvalitative interviews (Ørum et al., 2002). Undersøgelsen har været baggrund for udarbejdelsen af spørgeskemaet til brug i indeværende projekt.

Traditionelt er spørgeskemaet velegnet til at opnå viden om en stor mængde individer på områder, hvor meget allerede er kendt, hvorimod det kvalitative interview ofte benyttes til at udforske et ukendt felt. Det at anvende spørgeskemaet, som grundlag for identifikation af beslutningsstrategier stiller krav om et forskerreliabilitet, et stort emnekendskab og ikke mindst om relevans i spørgsmålene for svarpersonerne. I næste afsnit redegøres for konstruktionen af det udsendte skema.

2 Udarbejdelse af spørgeskema inklusiv pilottest

Spørgeskemaet er udarbejdet i tæt samarbejde mellem alle projektets deltagere og indeholder strukturelle indikatorer for bedriftens produktionssystem samt indikatorer for den logik, de mål og de værdier, som kendetegner bedriften. Der er indhentet inspiration til yderligere operationalisering af de teoretisk argumenterede overordnede indikatorer fra andre kvalitative og kvantitative undersøgelser af produktionsstrategier og beslutningstagen (Noe & Halberg, 2002; Ørum et al., 2001).

Til belysning af Planteværn Online er der hentet inspiration fra flere tidligere spørgeskemaundersøgelser af PCP (PC-versionen). Der har tidligere været generel tillid til programmets anvisninger, men især hos landmandsbrugere har der været tekniske og tidsmæssige barrierer for udbredt anvendelse af programmet (Bligaard, 2000; Christensen et al., 1998; Murali et al., 1999; Rydahl & Secher, 1994; Svendsen et al., 1997). Således viste en undersøgelse i 2000, at kun ca. halvdelen af landmandsabonnenterne anvendte programmet regelmæssigt (Bligaard, 2000). Undersøgelserne viser dog også, at der er en del indirekte anvendelse af programmet. Anvisningerne bruges bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af nyhedsbreve og individuel rådgivning (Murali et al., 1999). De tekniske og tidsmæssige barrierer er ikke undersøgt for den internetbaserede version.

Forskerreliabiliteten er derudover sikret ved, at spørgsmålene af to omgange er lagt til debat i Miljøstyrelsens følgegruppe.

Validering af skemaet i forhold til den målgruppe af landmænd, det henvender sig til, er ligeledes sket i flere faser. Indledningsvis har projektgruppen besøgt to landmænd og diskuteret planteavl og sprøjteadfærd med disse.

Umiddelbart forud for udsendelse blev der udsendt et pilotskema til 20 landmænd. 13 af disse besvarede skemaet og blev ringet op til efterfølgende telefoninterview om uklarheder, faldgruber og vanskeligheder i forbindelse med udfyldelsen af skemaet. På denne baggrund blev antallet af spørgsmål reduceret og enkelte spørgsmål reformuleret. En nærmere beskrivelse af resultaterne fra pilotundersøgelsen kan ses i bilag 3.

Endelig har projektgruppen tilstræbt en teknisk set let tilgængelig spørgeskemakonstruktion ved at stille så få spørgsmål som muligt, og ved i vidt omfang at inkludere svarkategorierne som ’ved ikke’ og ’andet.’ Al erfaring viser, at folk ret hurtigt opgiver spørgeskemaer, hvor de tvinges ind i ikke dækkende svarkategorier.

En udskrift af spørgeskemaet findes i bilag 6A₂, mens nedenstående giver et overblik over skemaets hovedstruktur.

Spørgeskemaet bygger på en forventning om, at for at forstå landmændenes planteværnsstrategi må man kende noget til den økonomiske, sociale og produktionsmæssige kontekst, som planteavlen indgår i (Ørum et al., 2001). Svarene fra spørgsmål 1-7 vil kunne danne grundlag for at inddele respondenterne i forskellige kategorier af planteavlsstrategier.

Spørgsmål 8 – 12 skal afdække generelle forhold for planteavlen, og hvilken rolle planteværn spiller i den overordnede beslutningstagning i forhold til planteavlen. Disse oplysninger vil blandt andet kunne anvendes til at udbygge og supplere analyserne af baggrundsoplysningerne i forhold til at afdække planteavlsstrategier som analytiske kategorier.

Udførelse og beslutninger i forbindelse med planteværn (spørgsmål 13 – 17)

Spørgsmål 13 – 17 har til formål at afdække den generelle planteværnstrategi for bedriften og beslutningskontekst, som planteværn indgår i, herunder hvem udfører sprøjtningerne, hvilken sprøjtekapacitet er der til rådighed, og hvordan planlægges sprøjtesæsonen og indkøbes sprøjtemidlerne tilsammen forhold, der kan give et billede af de muligheder og barrierer, der umiddelbart knytter sig til bedriften for at anvende beslutningsstøtteredskaber.

Spørgsmål 19 – 35 har til formål at afdække den konkrete beslutningstagning i forhold til det aktuelle planteværn i henholdsvis vinterhvede og vårbyg. De to afgrøder er valgt, fordi de er de mest udbredte. For at kunne gennemføre analyserne på tværs bliver bedrifter med begge afgrøder bedt om at udfylde for begge, selv om spørgsmålene er gentagelse. Herudover forventer vi også, at der er nogen forskel i den måde man træffer beslutninger på i vårbyg i forhold til vinterhvede.

Vi ved, at omverdenen og herunder hvilke aktører og kilder man støtter sig til betyder meget for beslutningstagningen (Noe og Alrøe, 2003). Spørgsmål 36 og 37 har til formål at afdække den væsentligste relationsprofil og informationsnetværk for beslutningstagningen. Spørgeskemaet bygger også på en stærk forventning om, at der er en stærk sammenhæng mellem orientering imod beslutningsstøtteredskaber, og hvor og hvordan man i øvrigt indhenter sit beslutningsgrundlag.

Tidligere undersøgelser viser, at landmænds interesse for bestemte beslutningsstøtteredskaber hænger langt stærkere sammen med en generel orientering imod denne type af redskaber end af, hvorvidt man har et aktuelt behov (Noe og Halberg, 2002). Spørgsmål 30 – 34 har til formål at afdække, i hvilket omfang holdninger og anvendelse af PV-online hænger sammen med omgang med PC og Internet generelt, og at afdække i hvilket omfang manglende fortrolighed med internettet er en barriere for at udbrede redskabet.

Rationalet bag PV-online er at reducere pesticidforbruget under hensyn til den økonomiske indtjening. Det er derfor interessant at undersøge, om der er en sammenhæng mellem landmændenes opfattelse af pesticid og miljø (herunder forventninger til fremtiden), planteværnsstrategi, holdninger/anvendelse af beslutningsstøtte samt informationsnetværk. Desuden er en del af disse spørgsmål stillet i en tidligere undersøgelse (Bager og Søgaard, 1994), hvilket åbner op for en række analyse- og tolkningsmuligheder.

Spørgsmål 40 – 42 henvender sig til landmænd med erfaring med Planteværn Online og har til formål at afdække deres anvendelse og opfattelse af redskabet, medens spørgsmål 43 – 45 henvender sig til landmænd, som ikke har erfaringer med Planteværn Online og har til formål at afdække deres fordomme og forventninger til et sådant redskab.

3 Konklusioner på telefoninterview med pilotlandmænd for planteværn online

Hovedparten af de interviewede oplever spørgeskemaet som relevant, de synes det er gode og spændende spørgsmål, og de giver udtryk for, at de giver anledning til refleksion omkring egen praksis på et følsomt emne, og det er en positiv ting.

En stor del synes skemaet er for langt både i forhold til antal af spørgsmål og sider og i forhold til tidsforbrug. Det konkurrerer med administrativt papirarbejde og spørgeskemaer fra Danmarks Statistik, kemikaliefirmaer etc., som for nogen landmænd allerede udgør en belastning.

Den første og den sidste del af spørgeskemaet er alle enige om fungerer godt. Til gengæld er der irritation over den del af skemaet, hvor der er opsplitning i spørgsmål om hvede/byg – de fleste vil hellere svare integreret i hvert fald på dele af det. Det blev begrundet lidt forskelligt, men de primære argumenter er, at det gør skemaet for langt og for gentagende, og at der ikke er nogen forskel på, hvordan man handler og træffer beslutninger i forhold til byg og hvede, det er samme fremgangsmåde. Eller sagt på en anden måde, man har samme strategi i forhold til de to afgrøder, og man kan derfor godt svare generelt, i hvert fald når det gælder valg, dosering og opfølgning (spørgsmål 23, 25, 26, 29, 30, 36, 38, 39, 42).

Der er dog enkelte landmænd, som netop synes, det er godt, de er skilt ad. En nævner, at han er mere opmærksom på sin byg, end han er på sin hvede.

Der er lidt forskel på, hvad landmændene mener om tilgængeligheden af spørgsmålene. De fleste peger på, at de er nemme at gå til og lette at forstå. Der er andre, som synes nogle af dem er lidt for lange og upræcise.

Den samme forskel gør sig gældende i forhold til svarkategorierne, nogle synes de er tilpas og er glad for, at de er grundige, så man kan finde sig selv. Andre synes der er for mange og for teksttunge muligheder, der sænker besvarelsen. Andre igen efterlyser nogen. Det generelle billede er dog tilfredshed.

En kommentar, som går igen, går på brugen af skalaer, når landmændene skal prioritere et udsagn. Det er især trinnet nogen betydning eller stor betydning, som volder vanskeligheder. Nogen giver udtryk for, at de så skal tænke længe, andre siger, at det vælger de vilkårligt.

Generelle kommentarer

Der er ingen, som giver udtryk for, at skemaet var vanskeligt at finde rundt i, men i stedet er der flere, der peger på, at skemaet er systematisk opbygget og nemt at orientere sig i.

En del af landmændene havde direkte kommentarer til spørgeskemaet, de var som følger:

Landmand 1

Havde udfyldt skemaet alene og brugt 17 minutter på det men havde så ikke udfyldt spørgsmålene om vinterhvede.

Synes spørgsmålene var nemme at forstå, og at svarkategorierne for ham var fyldestgørende. Han kunne godt lide, at der var mange svarmuligheder, fordi det gav mulighed for at svare grundigt, men samtidig gjorde det også skemaet mere langsommeligt. De enkelte spørgsmål tog længere tid at læse og svare på. Foreslog at man enten genovervejede, om alle kategorierne skulle med eller genovervejede antallet af spørgsmål.

Vigtigt at skemaet kom ud udenfor sæsonen, de modtager mange skemaer fra kemikalifirmaer og fra studielandbruget, som de er med i. Som hovedregel udfylder han skemaer han kan klare på 10-15 minutter, kommer det over 20 minutter, så vælger han dem fra. Længden og overskueligheden er derfor afgørende.

Synes at spørgsmålene omkring hvede og byg skulle besvares mere integreret. Han ville ikke udelukke, at der kunne være enkelte spørgsmål, som var forskellige, men han havde den opfattelse at spørgsmålene om valg, dosering og opfølgning (23, 25, 26, 29, 30) ville være ens for byg og hvede. Det var de samme strategier man benyttede i de to typer afgrøder, hvis man eksempelvis benyttede doseringsvinduer eller konsulent, gjorde man det enten begge steder eller ingen af stederne. Han havde faste strategier for, hvordan han fulgte op på effekten af sprøjtning.

Sprgs. 13: synes han var et godt spørgsmål, for det kunne der være stor forskel på.

Sprgs. 36: synes han vi skulle være konsekvente i valget af svarkategorier i stedet for høj, middel, lav burde det være stor, nogen eller ingen betydning.

Sprgs. 51: synes han var svært at svare på. Kunne kun svare, hvis man havde fået taget en prøve af vandkvaliteten, men selv der var der en usikkerhed og en tvivl i ham inderst inde.

Brugte 20 minutter på at svare. Synes det var for lang tid, og at spørgeskemaet generelt var for langt. Pegede på, at de modtog mange spørgeskemaer fra sælger, banker, kreditforeninger, Danmarks Statistik, men de havde begrænset tid, derfor vigtigt, at spørgeskemaet er kort og overskueligt.

Synes en del af spørgsmålene var for lange og vanskelige at forstå. Gav spørgsmål 15 som eksempel. Spørgsmålene skulle være kortere og klarere formuleret. Det samme gjaldt svarmulighederne, han skulle læse en del tekst, før han kunne svare. Foretrak spørgsmål som 20, som er nemmere at forstå og overskue svarmulighederne og dermed hurtigere at svare på.

Generelt var der tilstrækkelige svarmuligheder, derfor havde han heller ikke brugt kategorien andet.

Generelt synes han, at spørgsmålene var relevante. De første to afsnit i spørgeskemaet var nemme og hurtigt udfyldt, det gjaldt også den sidste del omkring pc og beslutningsstøtteværktøjer, men det havde irriteret ham at svare på hvede og byg separat, synes det skulle integreres til mere generelt spørgsmål, fordi han synes han handlede ens i forhold til begge afgrøder. De holdninger han havde til brugen af planteværn i byg, havde han også til brugen i hvede, det adskilte sig ikke væsentligt.

Sprogligt var skemaet overskueligt, spørgsmålene var nemme at forstå og svare på.

Pegede på, at det var lidt svært at skulle krydse af i kasser, hvordan de gjorde, fordi det ofte varierede meget. Det kunne dels variere fra år til år alt efter vejr etc. Men det var også forskelligt fra mark til mark.

Helt overordnede havde han det lidt svært med kasser, synes det var mere frugtbart at tage en snak om tingene. Han havde vanskeligt ved at skulle krydse sig selv af i en bestemt kasse og var glad for, at han kunne tilføje kommentarer i skemaet.

Synes undersøgelsen var rigtig set og dermed relevant at deltage i. Ville gerne have, at der blev udviklet bedre beslutningsstøtteredskaber.

Sproget var tilgængeligt og forståeligt, det gjaldt både spørgsmål og svar. Han synes, at alle dele af skemaet var relevante. Synes det var helt i orden at svare på byg og hvede separat.

Sprgs. 26: her synes han, at svarmuligheden ringe betydning var lidt skæv, for ham var formuleringen ringe betydning lig lille betydning og derfor tæt på ingen betydning. Han kunne godt tænke sig en mere neutral mulighed og foreslog i stedet som i sprgs. 23, at vi brugte nogen betydning.

Sprgs. 30: her havde han ikke brugt nogen insektmidler, da det ikke havde været nødvendigt. Det havde han ikke haft mulighed for at svare, men han havde så føjet det til i andet, og den mulighed synes han var vigtig at have.

I en del af spørgsmålene er der brugt lidt krudt på at finde ud af, om man handler forskelligt i forskellige marker. Dem havde han haft lidt problemer med, da han kun havde en mark, men det havde han så føjet til i kategorien andet.

Havde brugt 20 minutter på at udfylde skemaet. Synes, det var på kanten af, hvor lang tid han ville bruge på det.

Synes generelt, at spørgeskemaet var relevant og gav anledning til en del refleksion.

Spørgsmålene var lige til at forstå og svare på, når man først var kommet i gang, var det systematisk opbygget og nemt at svare på.

Sprgs 15: her følte han ikke, der var en passende svarmulighed for dem. De havde egentlig en lille til gennemsnitlig sprøjtekapacitet men valgte at sprøjte om natten og kunne derfor godt ramme det optimale tidspunkt, hvis de udelukkende arbejde om dagen, kunne de ikke det.

Sprg. 18: her indkøbte de midlerne før vækstsæsonen, men de havde ingen sprøjteplan. Derfor var der ikke en kategori, der passede. De gjorde det mere efter erfaring.

Sprg 31: her vækstregulerede de kun i kraftige afgrøder, men kun i kraftige afgrøder på humusjord.

Sprg. 37: her anvendte de godt nok forskellige midler og dosering, men på grund af udlæg ikke på grund af problemukrudt.

Sprgs. 53: her kunne han ikke identificere sig med svarmuligheden lægge om til økologi, men han ville gerne bruge flere mekaniske teknikker, som strigling og radrensning.

Sprgs. 61: kunne han ikke lide svarmulighed 3, fordi de havde tid til at lave justeringer men havde omvendt ikke overskud til at sætte sig ind i komplicerede midler. Så her havde de en rolledeling med konsulenten. De lavede justeringerne på baggrund af konsulentens råd.

Synes det var relevant med sådan et spørgeskema. Kunne især godt lide den sidste halvdel af spørgeskemaet fra spørgsmål 45 og frem om internet og brug af planteværn online. Han synes, det var de mest relevante spørgsmål at stille, fordi barriererne for ham at se lå ikke i værktøjet men i brugen af det.

Havde brugt 20-30 minutter på at udfylde skemaet, og det synes han var ok, men lige på kanten, hvis det blev længere, ville han ikke udfylde det, men ”lade det ligge i stakken”.

Hans generelle oplevelse af spørgeskemaet var god: oplevede det ikke som gentagende, men synes nogle gange, at spørgsmålene var formuleret lidt indviklet sprogligt. Det samme gjaldt dele af svarkategorierne, hvor han var blevet i tvivl, hvad der var for og imod. Han trak spørgsmål 50 og 54 frem som eksempler på de to problemer. Synes sproget skulle være mere gennemskueligt, både i form af klare formuleringer på spørgsmålene og i svarkategorierne.

Samtidig havde han dog svært ved at finde dele, han synes skulle pilles ud, synes alle delene var relevante.

Var blevet irriteret over at skulle igennem spørgsmålene to gange. For hans vedkommende kunne han godt have svaret mere samlet på de to. Han nævnte sprgs. 22 & 35 og 25 & 38, som eksempler på spørgsmål, hvor svarene er ens. Han handler på samme måde i forhold til begge typer afgrøder.

Afsnittene baggrundsoplysninger og markdrift oplevede han som relevante og nemme at gå til, det samme gjaldt den sidste del af spørgeskemaet og pc, internet og beslutningsstøtteredskaber.

Holdningsspørgsmålene havde han skullet bruge lidt længere tid på, fordi han gerne ville tænke over dem, da det var et følsomt emne med meget fokus på.

Generelt oplevede han spørgeskemaet som sprogligt klart og spørgsmålene som tilgængelige. Han følte også, at svarkategorierne var tilstrækkelige, men havde lidt vanskeligt ved at bruge prioriteringsskalaen nogen gange særligt afvejningen af nogen eller stor betydning er svær. Nogen gange tænkte han over det, andre gange valgte han vilkårligt.

Sprgs. 13 synes han var uklart formuleret. Det var utydeligt for ham, hvad der egentlig blev spurgt om.

Havde brugt 20 minutter på at udfylde skemaet, og det synes han var okay, fordi det var en faglig undersøgelse. Brugte ikke tid på den slags ting, hvis der eksempelvis lå kommercielle interesser bag. Han mente dog skemaet var på kanten i forhold til længden.

Foreslog at man for at reducere antallet af spørgsmål slog spørgsmålene om vinterhvede og vårbyg sammen, og havde svarmulighederne i to koloner med henholdsvis hvede og byg, fordi så var man inde i tankegangen på spørgsmålet i forvejen. Det ville gøre det mere overskueligt for forståelsen og for længden, synes han. Det var vigtigt for, at han selv ville svare på et spørgeskema, at det var nemt at forstå og hurtigt at overskue.

Sprgs. 21: synes han var et irrelevant spørgsmål, fordi alle svarmulighederne havde stor betydning for en landmand. Der er ingen landmænd, som kunne være interesseret i ikke at have rene marker, undgå høstbesvær, sikkerhed for effekt osv. Mente derfor kun man kunne svare stor betydning.

Sprgs. 22: synes han var svært at svare på, fordi det ”var et sammensurium af alle tingene”. Derudover synes han, det kunne være svært at svare entydigt på, fordi han havde adskillige marker med vinterhvede, og han skulle svare forskelligt for de forskellige marker. I en mark kunne det være på baggrund af optælling, i andre en generel vurdering baseret på erfaring, kort sagt varierer det fra mark til mark.

Sprgs. 25: synes han, der var mange af kategorierne, som var relevante, og synes at man i stedet for næsten at skulle krydse dem alle af, hellere skulle prioriterer dem. Havde selv valgt kun at krydse i den, han synes havde størst betydning for at indikere en prioritering, men mente i princippet, at det hele var relevant.

Sprgs. 26: savnede han svarkategorier. Mente forsøgsresultater var betydningsfulde, og tilsvarende tabelbilagene på Landscentrets hjemmeside, det brugte han også meget (det samme gjaldt derfor også for 39 og de matchende spørgsmål i vårbygsektionen).

Synes det havde været gode og relevante spørgsmål, og der var ikke dele, som han synes skulle pilles ud.

Han var godt tilfreds med at skulle svare separat på henholdsvis vinterhvede og vårbyg, fordi han oplevede, at han var lidt mere på tæerne i forhold til byggen. Han handlede ikke helt ens i forhold til de to afgrøder men tog individuelle hensyn.

Der var svarkategorier, som han oplevede ikke var relevante for ham, men han synes så til gengæld godt, han kunne kende sig selv i de andre muligheder, som blev givet. Ved sprgs. 23 kunne han således ikke bruge sprøjteplanen men havde så planteværn online. ”Jeg fik mit behov dækket for at få min mening frem”.

Han synes spørgsmålene havde været klart formulerede og nemme at forstå og dermed nemme at gå til. Når han havde brugt lang tid, var det i høj grad for, at han havde tænkt meget over sine svar og sin praksis for at kunne svare så ærligt som muligt.

Synes skemaet var godt. Spørgsmålene havde været nemt tilgængelige og lette at forstå, og spørgeskemaet havde været overkommeligt at svare på.

Ved første øjekast havde han synes, der var mange sider, men da han først var kommet i gang, havde det ikke taget ham så lang tid. Det var overskueligt og systematisk bygget op. Det var nemt og hurtigt at krydse af, men han nævnte dog, at han synes det hurtigt blev lidt standardiseret, hvordan han brugte skalaerne, stor betydning eller nogen betydning, mente nok der var nogle mellemsvar indimellem.

Synes det var et relevant spørgeskema, der havde været interessant at svare på, fordi det var meget oppe i tiden det med planteværn. At udfylde skemaet havde derfor givet anledning til refleksioner over, hvordan de egentlig bar sig ad, og det synes han var fint.

Spørgeskemaet var let forståeligt og tilgængeligt sprogligt, det var ikke vanskeligt at svare på. Det der krævede tid, var at han lige i sig selv skulle reflektere over, hvordan de egentlig gjorde.

Savnede heller ikke svarkategorier, men synes at svarmulighederne dækkede hans behov.

Det eneste han oplevede som vanskeligt, var når han skulle bruge prioriteringerne på skalaerne. Det var svært at veje om noget havde nogen betydning eller stor betydning, eller stor rolle eller nogen rolle. Der følte han, at han lidt tilfældigt måtte tage en beslutning for ikke at bruge for lang tid.

Hans synes, det havde tendens til at gå i ring omkring opdelingen vinterhvede og vårbyg. Det havde irriteret ham at skulle igennem de samme spørgsmål to gange, og han mente det skulle integreres. Han kunne godt svare mere generelt på de to afgrøder. Han mente, at han handlede ens i forhold til brug af planteværn i såvel hvede som byg.

Han oplevede skemaet som både overskueligt og overkommeligt. Han synes, spørgsmålene var nemme at forstå og besvare.

Med hensyn til relevans synes han ikke, at spørgsmålene var så relevante for ham, men han regnede med, at hans besvarelser var relevant for os.

Han synes, at alle delene i spørgeskemaet fungerede okay og var nemme at krydse af.

Synes, det var fint og meget relevant at svare på hvede og byg separat, da det for ham var to forskellige afgrøder, hvori han handlede forskelligt. Forskellene gik især på ukrudtsbehandlingen, hvor han var mere på tæerne i hveden om efteråret, mens han slet ikke sprøjtede den om foråret. Derfor havde han i forhold til ukrudtsbehandlingen svaret forskelligt i forhold til hvede og byg.

Han foreslog, at man endda kunne tage flere afgrøder ind, og nævnte majs og roer som eksempler på to afgrødetyper, hvor der er stor fokus på sprøjtning.

Generelt synes han svarkategorierne passede godt, der var enkelte steder, hvor han savnede lidt, det var i forhold til sprøjtningerne i vinterhvede, hvor han konsekvent ikke sprøjtede om foråret og derfor savnede muligheden for at krydse af, at han ikke sprøjtede.

4 Udsendelse og indsamling af skemaet

Spørgeskemaet i sin endelige form er udsendt til 1224 landmænd, hvoraf de ca. 450 er udtrukket fra et register over nuværende brugere af Planteværn Online (adresser til rådighed via LC), og resten er udsendt til et tilfældigt udtræk ved hjælp af det generelle landbrugsregister (GLR) og det centrale husdyrregister (CHR) af bedrifter med et omdriftsareal over 20 ha og med en overvægt af de større bedrifter. Minimumsarealet på de 20 ha bygger på en vurdering af, at under denne bedriftsstørrelse vil Planteværn Online ikke have den miljømæssige økonomiske relevans.

Adresserne på de 1224 landmænd, som spørgeskemaerne er udsendt til, er udtrukket tilfældig inden for tre grupper af landmænd.

2) 385 i GLR (2003) blandt de 7.766 landmænd i 2003, der var registreret med over 100 ha

3) 385 i GLR (2003) blandt de 22.180 landmænd, der i 2003 var registreret med mellem 20 og 100 ha.

Der er således tilstræbt en overrepræsentation af landbrugere med bedrifter på over 100 ha med planteavl, da den gruppe ventes at have den største interesse i at anvende beslutningsstøttesystemer. Ligeledes var de 18.467 landmænd med bedrifter under 20 ha planteavl udelukket fra GLRs trækningsliste ud fra den betragtning, at de ikke opfattes som en relevant målgruppe for Planteværn Online og andre lignende beslutningsstøttesystemer i forhold til planteværn.

Hovedformålet med spørgeskemaundersøgelsen er at identificere forskellige beslutningsstrategier inden for planteværn blandt landmændene. Dette for at få en dybere forståelse af, hvem der i dag bruger Planteværn Online og hvordan de bruger den. Dette med henblik på at få en forståelse af, hvordan Planteværn Online og andre beslutningsstøttesystemer målrettes og udbredes til disse beslutningsstrategier. Denne del af undersøgelsen er tæt integreret med den kvalitative fokusgruppeundersøgelse. Herudover kan spørgeskemaet også danne grundlag for et forsigtig skøn over, hvor stor en procentdel af landmændene, der overhovedet kunne overveje at anvende et sådan redskab i fremtiden. Udtrækning af adresser er primært møntet på det første.

Ud af 1224 udsendte spørgeskemaer kom 618 svarende til 50,5% ind inden svarfristen udløb. Yderlige 128 skemaer kom tilbage efter en rykkerskrivelse, således at den samlede svarprocent kom op på 61%. Hvilket er på niveau med lignende spørgeskemaundersøgelser (Michelsen og Rasmussen, 2003; Bager og Søgaard, 1994) og højt i forhold til, hvad man normalt kan forvente af spørgeskemaundersøgelser. Et resultat der må siges at være meget tilfredsstillende også taget i betragtning af, at det er et relativt komplekst og omfattende spørgeskema at udfylde.

Vi må som udgangspunkt forvente, at besvarelserne er skævt fordelt på to dimensioner i forhold til undersøgelsesfeltet. For det første må vi forvente, at det er de landmænd med interesse for beslutningsstøtte, der har den største villighed til at udfylde denne type spørgeskema, for det andet må vi forvente, at det er de landmænd, der er mest teoretisk orienteret, der har den største sandsynlighed for at svare. Den høje svarprocent betyder ikke noget for den interne analyse af svarmønstre i forhold til at identificere forskellige beslutningsstrategier, men i det omfang disse forventninger holder stik, må man være mere forsigtig med estimaterne for f.eks. det generelle udbredelsespotentiale. I den følgende analyse vil vi undersøge i hvilket omfang dette holder.

Udtrækningen af GLR databasen giver mulighed for at analysere lidt videre på, hvor godt de 60% repræsenterer hele gruppen. Sammen med ID numrene fra udtrækningerne har vi bedt om at få nogle enkelte kategoriske oplysninger: arealstørrelse, produktionssystem som typologi genereret af (Kristensen og Kristensen, 2005), samt det første ciffer i postnummeret.

Betydning af interesse i beslutningsstøttesystemer for svarprocent

Betydning af interessen i beslutningsstøtte systemer for besvarelsesprocent kan analyseres ved at se på forskellen på svarprocent mellem abonnenter og ikke abonnenter (tabel 2).

Det ses klart, at den største svarprocent finder man blandt Planteværn Online-abonnenterne (67,8 det vil sige 10% højere end for de øvrige grupper), der skal dog her tages det forbehold, at mens abonnentsadresselisten er genereret i 2004, det vil sig det samme år som udsendelsen, så bygger ikke abonnentadresselisten på de landmænd, der har søgt hektarstøtte i 2003. Da vi ved at ca. 10% af bedrifterne ophører med at være selvstændige bedrifter om året, kan vi således antage, at en del af forskellen mellem de to grupper skyldes ophør med selvstændig landbrugsproduktion. Det skal dog ikke ses som hele forklaringen. Bager og Søgaard finder i deres undersøgelse tilsvarende forskelle i deres undersøgelse om landmanden og miljøet, hvor de får en svarprocent på ca. 58 for den repræsentative gruppe og 73 for de landmænd, der deltager i planteværnsgrupper.

Til gengæld synes tabel 2 at pille ved en anden fordom, at det er de mest drifts-ledelsesorienterede målt på størrelse, der har besvaret spørgeskemaet, da besvarelsen er næsten 2% højere for landmænd med bedrifter under 100 ha. Hvilket tyder på, at besvarelserne meget godt repræsenterer landbrugerne generelt. Dette kan undersøges nærmere ved at se, hvorledes besvarelse hænger sammen med areal (tabel 3).

Hvis man ser bort fra gruppen af landmænd med under 20 ha (primært Planteværn Online-abonnenter), synes det ikke at være de store systematiske afvigelser, der kan stilskrives bedriftsstørrelsen ud over den, der allerede er beskrevet i, at abonnenter havde en større svarprocent end ikke abonnenter, og at Planteværn Online-abonnenter generelt har større arealtillæggende end gennemsnittet.

En anden måde at undersøge repræsentativiteten er at se på svarprocenten for de forskellige bedriftstyper, og dermed i at udsøge i hvilket omfang besvarelsen afhænger af betydningen af planteavl (tabel 4).

*a: Produktionstyperne er baseret på 2002 GLR data. De ikke kategoriserede er, hvor der ikke er entydig match mellem 2002 og 2003 data.

Her kan vi se, at det især er de bedrifter, der er deltidsbedrifterne og restgruppen det vil sige landbrug, der falder uden for de traditionelle kategorier såsom kyllingeproducenter og kødkvægsbedrifter, der har en lav svarprocent. Gruppen af bedrifter, der ikke er kategoriseret, ligger tæt på den gennemsnitlige svarprocent. I den modsatte ende af skalaen skiller de specialiserede planteavlere sig ud, med den højeste svarprocent på 68. Disse bedrifter er karakteriseret ved, at de har enten frøgræs og eller sukkerroer som en betydende del af deres planteavl. I betragtning af at spørgeskemaet udelukkende handler om planteavl, må det anses for at være en overraskende lille forskel i besvarelsesprocenten mellem kvægbrugere og specialiserede planteavlere.

Endelig kan det være interessant at se, om der er regionale forskelle i besvarelserne (tabel 5).

Tabel 5. Geografisk fordeling af antal besvarelse og svarprocenter baseret på postdistrikter.

Først kan vi se, at besvarelserne repræsenterer hele Danmark. Hvis vi ser bort fra storkøbenhavnsområdet kan vi se en generel tendens til, at jo længere man kommer vest og nord for København, desto mindre tilbøjelig er man til at svare på spørgeskemaet, selv om det måske lever meget godt op til forestillingerne om de mere skeptiske jyder. Må en del af forklaringen ses på at der er en generel bevægelse fra øst imod vest med mest specialiseret planteavl på Sjælland og en overvægt af kvægbrug imod vest og nord, og hermed at mønstret korrelerer med de ovennævnte forskelle.

Den samlede konklusion er, at besvarelserne generelt må siges at være repræsentative for landbruget hensyn til de variabler, der er analyseret for. Både med hensyn til størrelse og bedriftstype.

Analysen bekræfter, at deltidslandbrugene ikke udviser den store interesse for undersøgelsen, hvilket understøtter vores valg af at udelukke landbrugere, der driver under 20 ha, fra den repræsentative gruppe af landbrugere.

Datamaterialet må således vurderes til at være repræsentativt i forhold til at de forskellige grupper, der analyseres internt i materialet. I forhold til at generalisere estimaterne, kan det dog ikke udelukkes, at der er en vis tendens til en overrepræsentation af landmænd, der er positive over for at anvende beslutningsstøttesystemer som Planteværn Online i deres driftsledelse, hvilket vil blive inddraget kvalitativt i vurderingen af disse estimater.

5 Den potentielle målgruppe for Planteværn Online belyst ud fra GLR og spørgeskema

En måde at beskrive den potentielle målgruppe er at undersøge, hvordan gruppen af Planteværn Online-abonnenter adskiller sig fra en tilsvarende repræsentativ gruppe. Det 2 kategorier er sammenlignet i tabel 6.

Ser vi først på størrelsesfordelingen, finder vi de mest markante forskelle, at der blandt abonnenterne er en underrepræsentation af bedrifter med under 50 ha og en stigende overrepræsentation for bedrifter over 100 ha. Denne abonnentanalyse understøtter således til en vis grad antagelsen om, at det især er bedrifter med større planteavlsarealer, der orienterer sig imod Planteværn Online.

Tabel 6. Størrelsesfordeling af Planteværn Online-abonnenter i forhold til repræsentativ udtræk.

Denne analyse kan yderligere understøttes ved at se på, hvordan bedriftsfordelingen adskiller sig mellem de to grupper (tabel 7). Generelt kan man se, at der også blandt Planteværn Online-abonnenterne er fordelt på de forskellige produktionstyper. Dog ses det, at der blandt abonnenter er en overrepræsentation af specialplanteavlere og svineproducenter og en underrepræsentation af kvægbedrifter. De dybere forklaringer af disse forskelle forfølges i selve spørgeskemaanalysen, hvor det vises, at der er en sammenhæng mellem bedriftsgren, beslutningsstrategi og orientering imod beslutningsstøttesystem.

Tabel 7. Fordeling af Planteværn Online-abonnenter på produktionstype sammenholdt med repræsentativ gruppe.

Analyserne ud fra GLR data giver således ikke en klar profil af Planteværn Online-abonnenter. På trods af, at det er en meget lille procentdel af landmænd, der abonnerer på Planteværn Online og dermed, at der ikke er nogle af de potentieller segmenter, der er mættede, er der således ikke umiddelbart nogle grupperinger, der skiller sig ud i forhold til ikke abonnenter. Dette leder til to mulige hypoteser:

I de følgende analyser af spøgeskemaet vil vi søge at trænge dybere ind i en analyse af disse to hypoteser. En måde at sætte disse mulige konklusioner i kontekst er at sammenholde det potentielle udbredelsespotentiale for et redskab som Planteværn Online baseret på landbrugernes umiddelbare udsagn (tabel 8). I spørgeskemaet er der spurgt, om hvor sandsynligt det er, at man kommer til at anvende et Planteværn Online lignende beslutningsstøtteredskab inden for de næste 5 år. Selv om svarene skal tolkes med stor forsigtighed viser det, at ca. ¼ af landmændene synes umiddelbart at være modtagelige overfor at anvende sådanne redskaber i forhold til deres beslutningstagning, mens 1/3 højest sandsynligt ikke kan nås, uanset hvad man gør. Denne svarfordeling stemmer meget godt overens med besvarelserne fra tidlige undersøgelse om brug af multiobjektive beslutningsstøtteredskaber (Noe og Halberg, 2002).

6 Tilgang og analysemetode til identifikation af idealtyper

Ovenstående teorikompleks har stor betydning for måden, hvorpå vi tænker vores variable i den nedenfor beskrevne statistiske analyse. Fordi systemet er stærkt internt knyttet - enkeltelementerne i en evig vekselvirkning med hinanden på en måde, som er organiseret ved systemets meningsfuldhed - er det netop ikke muligt at arbejde med ensrettede påvirkningsforhold. Det giver ikke mening at tildele variablene status af enten afhængige eller uafhængige variable, men derimod at se variable som både påvirkende og påvirkede.

Som tidligere nævnt er det det idealtypiske i variablenes indbyrdes sammenhæng, som leder til identifikation af beslutningsstrategier. For at fremanalysere sådanne typer er det nødvendigt at reducere et større antal variable til ét eller få samlede udtryk. Til dette formål anvender vi kategorisk principal komponentanalyse som datareduktionsmetode.

Principal komponent analyse er en metode til lineær transformation af et sæt af originale korrelerede variable til et mindre sæt af afledte, ukorrelerede variable. Ved at søge efter få ukorrelerede lineære kombinationer af originalvariable bibeholdes fælles fremtrædende træk i variablene, med andre ord mønstre i kovariation. Den første principale komponent er den bedste rette linie til n observationer i de p dimensionale variablelrum. Den anden principale komponent er den linie, som passer bedst med residualerne fra den første principale komponent. Jo større procentdel af den oprindelige korrelation mellem variablene, som kan beskrives ved de principale komponenter, desto mere er variable selvsagt reduceret. Analysemetoden fordrer, at hver af de principale komponenter kan gives en meningsfuld fortolkning (Dunteman, 1994).

Kategorisk Principal Komponent Analyse tilsvarer principal komponent analyse bortset fra muligheden for at arbejde med data kategorialt, det vil sige på nominalt og ordinalt skalaniveau. Ved hjælp af en procedure kaldet ’optimal skalering’ tildeles hver af variablekategorierne numerisk værdi, hvorved de opnår de påkrævede metriske egenskaber (Meulman et al., 2004).

7 Identifikation og beskrivelse af idealtypiske planteværnsstrategier ud fra en explorativ analyse af spørgeskemadata

Med udgangspunkt i ovennævnte teoretiske forståelse af beslutningstagen og med beslutningen om at anvende kategorisk principal komponentanalyse som data-analysemetode har vi udvalgt 24 variable, som ligger til grund for modellen for planteværnsstrategi. Disse variable omhandler landmandens adfærd i form af indkøb af sprøjtemidler; de værdier landmanden har vægtet i forbindelse med sit sortsvalg, og de værdier han eller hun knytter til ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede og vårbyg. Derudover indgår variable, som indikerer måden, hvorpå landmanden indhenter og anvender viden i ukrudtsoptællingen og i sin behandling af svampeangreb. Endelig er der i modellen indeholdt indikatorer på, hvordan landmanden følger op på sin ukrudts- og svampebekæmpelse i vinterhvede og vårbyg. Tabel 6-1 viser variablenes ladninger på de tre vigtigste principale komponenter, som i tabellen kaldes for dimensioner. Jo højere en variabel lader på en principal komponent eller dimension, desto mere betydningsfuld er denne variabel i fortolkningen af den principale komponent. Der er konvention for at tillægge variable med en ladning på over 0,4 særlig værdi (Dunteman, 1994). Mønstrene i variableladninger giver grundlaget for fortolkning af, hvad komponenten udtrykker.

Udvælgelse af den anden og den tredie komponent til akser for modellen

Den første principale komponent rummer den generelle positive korrelation, der er mellem de inkluderede variable. Kun tre variable lader svagt negativt på denne komponent. Den første principale komponent fortolkes derfor som et udtryk for en generel interesse for planteavl men er ikke særlig velegnet til at differentiere mellem de forskellige planteværnsstrategier (Jf. vektorplot, bilag 6 C₂) Her formuleres vores valg .

Den anden principale komponent specificerer den første komponent og kan fortolkes som et kontinuum mellem lav og høj tolerance for skadevoldere i planteavlen. Den tredje principale komponent kan fortolkes som en forskel mellem en erfaringsbaseret tilgang til planteavl og en systemorienteret tilgang. Disse tolkninger understøttes af nedenstående vektorplot, hvor de variable som lader højest på respektive komponenter, er afbildet i den anden og tredje komponents dimensionalitet.

De efterfølgende principale komponenter afspejler kun enkeltvariable, hvorfor de ikke inddrages aktivt i den efterfølgende analyse, jf. bilag 6 C₂.

Figur 6-5 er en grafisk illustration af ovenstående tabel. X-aksen er den anden principale komponent fortolket som kontinuum mellem lav og høj tolerance og Y-aksen den tredje principale komponent, fortolket som en forskel mellem erfaringsbasering og systemorientering.

Tolket i dette todimensionale rum vil en høj score, det vil sige et bekræftende svar på variablene i øverste venstre hjørne være udtryk for en systemorienteret planteinteresse – og beslutningsstrategi. Idealtypisk set har beslutningstagere, som orienterer sig mod dette rum deres primære landbrugsinteresse i planteavl; de planlægger deres drift med baggrund i plantespecifik information, og de følger systematisk op på konsekvenserne af de planteværnsvalg, som de træffer.

Bekræftende svar på variablene i modellens nederste venstre hjørne er udtryk for en erfaringsbaseret planteinteresse. Den idealtypiske beslutningstager i dette felt har også sin primære produktion inden for planteavl, men frem for at træffe beslutninger på baggrund af ekstern information træffer denne type landmand sine beslutninger på egen hånd, ud fra en visuel sansebaseret observation i marken.

Den sidste identificerbare type er den konsulentorienterede beslutningsstrategi. De konsulentorienterede landmænd har en høj tolerancetærskel i forhold til planteavlen og har derfor typisk heller ikke planteavl men husdyrhold som primær produktion. (Den konsulentorienterede strategi vil blive specificeret med hensyn til aksen for erfaring vs. systemorientering i de efterfølgende grafer.)

Med henblik på en uddybende og fortolkende karakteristik af de tre identificerede planteavlsstrategier vises en række figurer af relevante variable fra spørgeskemaet i det strategikontinuum, som de to valgte principalkomponenter fra grundmodellen folder ud (figur 6-5). Variablene er udtrykt gennem variableværdiernes centroider, det vil sige den gennemsnitlige værdi af hver enkelt svarkategori i spørgeskemaspørgsmålene. Hver af figurerne viser besvarelserne på tematisk gruppe af spørgsmål.

7.1 Uddybning af de tre planteværnsstrategier

Figur 6.6 viser centroiderne for variableværdierne i spørgeskemaets sprøjtningsorienterede variable. Disse centroider er vist i grundmodellens dimensionalitet.

Denne og alle efterfølgende centroidmodeller er baseret på et totalt antal individer på 493. Et antal besvarelser, som overstiger 493, er udtryk for, at det har været muligt at sætte flere krydser i besvarelsen af spørgsmålet.

Måden hvorpå landmændene håndterer deres sprøjtning er med til at uddybe forståelsen af principal komponent to og tre og dermed også de tre typer beslutningsstrategier.

Udarbejdelse af sprøjteplan

Spørgsmålet om, hvordan sprøjteplanen udarbejdes spænder det to-dimensionale rum ud. Kendetegnende for de systemorienterede beslutningstagere er, at de personligt udarbejder sprøjteplanen. Der er en tendens til, at de erfaringsbaserede beslutningstagere slet ikke får udarbejdet en sprøjteplan. Disse beslutningstagere vil netop være tilbøjelige til at fundere deres beslutningstagen på egne tidligere og øjeblikkelige observationer i marken frem for at udarbejde og følge en plan.

Jo større tolerance landmanden udviser for pests (ukrudt og sygdomme) i planteavlen, jo større sandsynlighed er der også for, at han/hun udarbejder sin sprøjteplan i samarbejde med en konsulent. Det er primært x- aksen i modellen, som ligger til grund for definitionen af de konsulentorienterede beslutningstagere. Spørgsmålet om udarbejdelse af sprøjteplan uddyber hvordan og hvorfor. Jo højere score på x-aksen desto større tilbøjelighed til at inddrage konsulenten i denne fase af planteavlen.

Måden hvorpå sprøjteplanen anvendes

Måden hvorpå sprøjteplanen udarbejdes giver ekstra information om udarbejdelse af sprøjteplan. Jo mere systemorienteret beslutningsstrategi jo større sandsynlighed er der således for, at sprøjteplanen udarbejdes. De systemorienterede er vant til at udarbejde planer, hvorfor de også anvender planen mere fleksibelt end de erfaringsbaserede beslutningstagere. Såfremt en erfaringsbaseret beslutningstager har udarbejdet sprøjteplan bliver denne plan også anvendt som planlagt. Centroiden for svarkategorien ”planlagte midler og doser efter behov” placerer sig på sigende vis midt mellem de to typer strategier der har planteavl som deres primære produktion.

Spørgsmålet om, hvordan sprøjteplanen anvendes, spænder på bemærkelsesværdig vis også aksen for lav og høj tolerance ud. Jo mere lavtolerant strategi desto større sikkerhed tilstræber beslutningstageren i pesticidbehandling. De højtolerante, konsulentorienterede beslutningstagere justerer derimod gerne deres sprøjteplan løbende.

Hvem udfører sprøjtning?

Spørgsmålet om, hvem der udfører sprøjtningen, spænder primært modellens y-akse ud og kunne understøtte, at systemorientering også hænger sammen med bedriftsstørrelse. På større relativt systemorienterede bedrifter er det ofte ikke landmanden/driftslederen selv, der udfører sprøjtningerne uanset tolerance dimensionen. Dette hænger godt sammen med, at sprøjteplanen også tjener som redskab for kommunikation mellem beslutningstager og sprøjtefører.

Modsat er det især de erfaringsbaserede der har maskinstation til at udføre sprøjtningen. I kraft af, at svarkategroien ”ejer udfører sprøjtning” ligger i punktet 0,0, udsiger denne kategori ikke i sig selv noget om beslutningstrategitype.

Er hvedemarker/vårbygmarker med samme sort behandlet ens med svampemiddel?

Spørgsmålet om, hvordan landmanden behandler sine marker med svampemiddel, spænder modellens x-akse ud. De lavtolerante og planteavlsorienterede afviger primært fra sprøjteplanen ved at forhøje dosis ved særlige angreb, mens de højtolerante tilkalder konsulenten ved særlige problemer (når planen ikke virker), hvor der oftest vælges andre midler.

7.2 De tre planteværnsstrategier - delkonklusion

Det har ud fra de spørgsmål i spørgeskemaet, der omhandler den aktuelle planteværn i marken, været muligt at udlede to principale komponenter, der beskriver kontinua for beslutningsstrategier i planteværn. Konsistensen af disse kontinua underbygges af de efterfølgende figurer, hvor centroiderne for en række øvrige kategoriske variable placeres i det to-dimensionale rum.

I de følgende afsnit vil vi undersøge nærmere, hvordan disse planteværnsstrategier hænger sammen med de øvrige aspekter af bedriften, men først vil vi se nærmere på de værdier, som idealtypisk set knyttes sammen med en given planteværnsstrategi.

7.3 Værdier knyttet til brugen af planteværn

Det er en udbredt opfattelse af landbruget og i landbruget, at uønsket adfærd bedst reguleres gennem økonomiske incitamentsstrukturer. Uden at anfægte økonomiens betydning har beslutninger ofte mange bevæggrunde, nogle mere økonomisk funderede end andre. Nedenstående figur beskriver de forskellige beslutningsstrategier ud fra en række værdiudsagn i relation til planteværn.

De erfaringsbaserede beslutningstagere udviser den klart mindste accept af skadevoldere i afgrøderne. Inden for denne gruppe er det udbredt at udføre rene forsikringssprøjtninger mod lus, og gruppen ønsker altid fuld effekt på septoria. Denne sprøjteadfærd er rettet mod at opnå sikkert og stabilt udbytte hvert år. Sådanne værdiudsagn kunne tyde på en meget stærk økonomisk fokusering, men faktisk er værdigrundlaget mindst lige så æstetisk og visuelt, som det er økonomisk. Det bemærkes således, at lejesæd og ukrudt er uacceptabelt for gruppen uanset, at økonomien ikke lider overlast!

De systemorienterede beslutningstagere er lige så fokuseret på udbyttet af planteavlen, som de erfaringsbaserede beslutningstagere men forholder sig neutralt til såvel effekten af septoria som til ukrudt - for så vidt, som hverken svampe eller ukrudt belaster økonomien. Det visuelt æstetiske indtryk er med andre ord mindre vigtigt for de systemorienterede beslutningstageres end for de erfaringsbaserede, hvilket igen hænger sammen med forskellen i den måde de iagttager afgrøderne på. De systemorienterede bruger i højere grad de generelle anvisninger til at opgøre skadetrykket som f.eks. kimplanter pr. m²eller lus pr. aks. De erfaringsbaserede baserer sig derimod i højere grad på visuelle indtryk af, hvordan marken og planterne ser ud. Det er ganske enkelt sværere for de erfaringsbaserede at acceptere visuelle skader på afgrøderne.

Den konsulentorienterede gruppe af beslutningstagere udviser, som tidligere indikeret, en høj grad af tolerance over for skadevoldere i afgrøderne og faktisk også i forhold til udbytte og høstbesvær det enkeltstående år. Planteavlen spiller tilsyneladende en mere sekundær rolle for de konsulentorienterede beslutningstagere, end den gør for de to lavtolerante typer af strategier. Det kan muligvis skyldes at planteavl for de konsulentorienterede beslutningstagere typisk er følgeproduktion til en husdyrproduktion. Fagligheden for den husdyrproducerende landmand er rettet mod stalden og omsætningen her. Såfremt de konsulentorienterede typisk har planteavl som sekundær produktion, er det forståeligt, at disse beslutningstagere går mindre op i markernes visuelle indtryk, og at de i højere grad modtager konsulentbistand, når planteværnsstrategien fastlægges.

7.4 Produktionssystem

I et planteavlsperspektiv kan bedriftens produktionssystem beskrives som en kombination af primær produktion, hvilke afgrøder der dyrkes på hvilket antal ha og bedriftens kapacitet til markdrift. De tre nedenstående figurer giver tilsammen et overblik over, hvordan bedriftens produktionssystem hænger sammen med måden, hvorpå landmanden træffer sine beslutninger i forhold til planteværen.

Bedrifttyper

I et andet projekt har man udarbejdet en bedriftstypologi med udgangspunkt i oplysningerne fra GLR/CHR (Kristensen et al., 2003). Denne typologi er her kogt ned til fire hovedbedriftstyper, nemlig 1) svinebedrifter, hvor hovedindkomsten kommer fra svineproduktion, 2) kvægbedrifter, hvor hovedindtægten kommer fra malkekvæg, 3) specialplanteavler, der har sukkeroer eller frøavl, og endelig 4) planteavlere, der er karakteriseret af et almindeligt blandet planteavlssædskifte.

Der er en stor spredning af de enkelte bedriftstyper i forhold til de to principalkomponenter, men der er samtidig også konsistente forskelle i, hvordan de forskellige produktionstyper orienterer sig i rummet.

De to planteavlstyper orienterer sig imod lav tolerance. I forhold til planteværnsstrategimodellens dimensionalitet er det tydeligt, at den systemorienterede beslutningsstrategi tæller flest planteavlere med specialafgrøder. De erfaringsbaserede beslutningstagere er derimod typisk planteavlere uden specialafgrøder.

De to bedriftstyper med husdyrproduktion orienterer sig imod den konsulentorienterede beslutningsstrategi. Men herudover differentierer de to bedriftstyper sig, således at svineavlere med store arealer af salgsafgrøder er de relativt set mest systematisk orienterede beslutningstagere. Kvægavlerne, der har store arealer med grovfoder, træffer derimod typisk deres beslutninger på et erfaringsbaseret grundlag. De to typer husdyrbrugeres høje tolerancetærskel for skadevoldere i planteavlen skal givetvis også ses fra forskellig vinkel: Svineavlernes planteproduktion er decideret sekundær, hvorfor de kan tåle tab i denne produktion det enkelte år, mens kvægavlerens planteproduktion er grovfoder til dyrene, hvor de fleste skadevoldere ikke har så stor betydning.

Bedriftstype, antal ha og beslutningsstrategi

Ovenstående figur 6.7 viser samtidig, at bedriftens størrelse i ha og det antal ha, som er dækket af vårbyg og/eller vinterhvede hænger samen med både bedriftstype og beslutningsstrategi.

I tilknytning til, at de systemorienterede beslutningstagere er specialiserede planteavlere, har disse landmænd også de arealmæssigt største bedrifter og den største andel vinterhvede/vårbyg.

Den blandede gruppe af planteavlere har mellemstore bedrifter og et mellemstort areal beplantet med vinterhvede/vårbyg, hvilket alt sammen peger i retning mod en erfaringsbaseret beslutningstagen.

Ligesom den blandede gruppe af planteavlere har svineavlerne et mellemstort areal og svineavlerne befinder sig ligeledes i midterkategorien for areal dækket af vinterhvede og/eller vårbyg. Svineavlerne har jo netop brug for et vist antal ha for at kunne komme af med gyllen. Med de mange husdyrenheder og en primær interesse inden for husdyrproduktion forekommer det naturligt med en systematisk men konsulentorienteret tilgang til planteavlen.

Kvægbrugerne har det mindste areal dække med vårbyg og vinterhvede og er samtidig den af de fire bedriftstyper, som har færrest ha. At det forholder sig således ligger i klar forlængelse af den foregående beskrivelse. Endelig antyder størrelsesfordelingen af bedrifterne, at deltids planteavlerne orienterer sig primært imod den erfaringsbaserede strategi i nederste venstre hjørne.

Afgrødevalg

Figur 6.8 viser hvilke afgrøder, der dyrkes på svarpersonernes bedrifter. Med denne figur slås det helt fast, at kvægbrugerne tegner sig for grovfoderproduktionen, og at den systemorienterede beslutningsstrategi tæller mange bedrifter med frøgræs, kløvergræs og sukkerroer. At centroiderne for vinterhvede og vårbyg placerer sig tæt på 0,0 i figur 6.8 indikerer, at disse afgrøder er udbredte uafhængigt af beslutningsstrategi. Kartoffelavl synes i modsætning til sukkerroer og frøavl at være knyttet til erfaringsbaseret beslutningsstrategi.

Produktionskraft til markdrift

Den sidste figur vedrørende bedriftens produktionssystem viser bedriftens produktionskraft og produktionskraftens relation til beslutningsstrategierne. Produktionskraften til markdrift er målt i betydningen af henholdsvis arbejdskraft og maskinkapacitet i forhold til landmandens afgrødevalg.

Arbejdskraft og maskinkapacitet

De, som tillægger arbejdskraft og maskinkapacitet den største betydning for afgrødevalget er de erfaringsbaserede beslutningstagere. Det skal tolkes i lyset af, at de erfaringsbaserede beslutningstagere oftest er alene om at drive planteavlen samtidig med, at der er et relativt lille areal til at forrente maskinomkostningerne. Afgrødevalget og sædskiftet er derfor i høj grad styret af disse hensyn. Til gengæld har landmanden gode muligheder for at komme ud med sprøjten på det rigtige tidspunkt.

For de systemorienterede planteavlere med specialafgrøder er der et stort areal til at forrente maskinparken. Her er det således i højere grad afgrødevalget, der er afgørende for maskinparken, og det mandskab der knyttes til bedriften, end omvendt. Men på grund af de store arealer har de systemorienterede beslutningstagere dog lidt vanskeligere ved altid at komme ud med sprøjten rettidigt på den enkelte mark end de erfaringsorienterede.

Endelig er der de konsulentorienterede beslutningstagere, hvor afgrødevalget er styret af andre forhold - og hvor arbejdskraft og maskinkapacitet ikke tillægges den store betydning. Til gengæld er det også her vi finder de største problemer med at komme ud med sprøjten på det rigtige tidspunkt, det gælder især de systemorienterede svineproducenter med store arealer med traditionel planteavl. Givet planteavlens status i relation til svineproduktionen er sprøjtekapaciteten ”nøje” tilpasset arealet. Det skal dog bemærkes, at der ikke er en mekanistisk sammenhæng mellem svineproduktion og planteavlens sekundære status, da der også er mange svineproducenter, som har en stor interesse for planteavl.

7.5 Delkonklusion

Indeværende afsnit vedrørende bedriftens produktionssystem understøtter, at der en klar sammenhæng mellem planteværnsstrategi og de strukturelle forhold, som planteavlen er placeret i. En opsamling på de produktionssystemer, som knytter sig til hver af de tre planteværnsstrategier, kan lyde som følger:

7.6 Rådgivning, information, internet og planteværnsstrategier

Rådgivning og erfa-gruppe og viden om pesticider

Der er mange forskellige måder at opnå viden. Nogle er mere praksisorienterede og erfaringsbaserede, hvor egne æstetiske erfaringer spiller en afgørende rolle i beslutningstagningen. Andre har en mere formel tilgang til beslutningstagningen i den forstand, at observationer omsættes til formelle kvantitative beskrivelser. Sådanne beslutningstagere planlægger bag skrivebordet, hvor der er adgang til opslagsværker af forskellig art. Endnu andre reflekterer deres egen viden og indhenter ny viden i dialogen med andre. Uanset tilgang er viden et væsentligt afsæt i de beslutninger, som træffes. Samtidig er måden, hvorpå vi indhenter viden, relativ til vore primære interesser.

Nedenstående figurer viser, hvilken tilgang til viden om pesticider, der kendetegner de forskellige beslutningsstrategier. Figur 6.10 omhandler viden opnået personligt på egen hånd eller gennem dialog.

Egen erfaring spiller en stor rolle for både de systemorienterede og de erfaringsbaserede planteværnsstrategier, hvilket hænger godt sammen med, at de har fokus på planteavlen, og at begge strategier har en lav tolerance overfor skadevoldere i afgrøderne. Der er også konsistens i, at det er de systemorienterede beslutning, der primært orienterer sig imod nyhedsbreve, for nyhedsbreve omsætter generelle anbefalinger til lokale forhold. Det virker derimod umiddelbart overraskende, at andre landmænd/erfa-gruppe spiller en større rolle for de systemorienterede beslutningstagere end for de erfaringsbaserede. Én tolkning heraf kunne være, at de erfaringsbaserede samtidigt er meget autonome beslutningstagere og ikke er vant til at rationalisere deres beslutninger over for andre landmænd. En anden forklaring kunne være, at erfa-grupperne for planteavl er organiseret af planteavlskontorer og planteavlskonsulenter, og at dialogen i erfa-grupperne derfor primært omhandler den type viden og de iagttagelser, som de systemorienterede er orienteret imod i deres beslutningstagning. Dette giver anledning til at overveje, hvordan man alternativt kan indgå i en dialog med de erfaringsbaserede beslutningstagere.

Figur 6.10 understøtter samtidig den tolkning, at de konsulentorienterede i højere grad vælger at ringe til konsulenten, hvis der er noget de vil vide i forhold til planteværn. De kan til gengæld godt have andre strategier, når det gælder husdyrproduktionen.

Internet beslutningsstøtteredskaber og planteavlsstrategi

Figur 6.11 illustrerer, hvordan de forskellige planteværnsstrategier bruger internettet i forbindelse med deres beslutningstagning. De internetbaserede beslutningsstøtteredskaber forudsætter en vis erfaring med computerens funktioner, adgang til nettet og viden om, hvordan man navigerer på det. Dette fremgår også af figuren, hvor der kan ses en klar sammenhæng mellem hyppigheden i anvendelse af beslutningsstøtte, og hvor ofte landmanden er på nettet.

De fleste landmænd bruger internettet dagligt eller ugentligt. Faktisk angiver kun 28 landmænd, at de er på nettet sjældnere end ugentligt. Disse landmænd finder vi især hos de erfaringsbaserede kvægbrugere.

De systemorienterede beslutningstagere er entydigt de hyppigste brugere af denne type teknologisk baserede rådgivning og information.

Ser vi særskilt på gruppen af Planteværn Online-abonnenter, er det de mest systemorienterede beslutningstagere som oftest anvender beslutningsstøtteredskabet. De mere erfaringsbaserede beslutningstagere blandt Planteværn Onlie-abonnenterne anvender redskabet månedligt, mens de konsulentorienterede Planteværn Online-brugere angiver at anvende det sjældent. Den sjældne brug kan måske forklares med, at man har fået abonnement af andre grunde eller har tegnet abonnement på beslutningsstøtteredskabet ud fra forventninger, som har vist sig ikke at holde stik.

Et redskab som Planteværn Online fordrer ukrudtsoptællinger og en række andre praktiske gøremål, som kræver aktiv tilstedeværelse i marken, hvilket må anses for mest sandsynligt at være opfyldt hos den erfaringsbaserede planteværnsstrategi. Det er således paradoksalt, at det ikke er de erfaringsbaserede beslutningstagere, men de systemorienterede, som hyppigst bruger systemet. Den systemorienterede planteværnsstrategi kan vanskeligt forenes med, at man kommer rundt på alle marker og foretager systematiske observationer. Vi må således forvente at de systemorienterede i højere grad anvender Planteværn Online som et planlægningsredskab end som en støtte til den aktuelle beslutningstagen.

7.7 Delkonklusion

De to figurer peger begge i retning af, at de systemorienterede beslutningstagere rent faktisk indsamler den største mængde tilgængelig information og omsætter den i deres beslutningstagning. Det interessante spørgsmål er imidlertid, om den faktiske informationsindsamling er udtryk for, at systemorienterede er mere informationssøgende som personer end de øvrige beslutningstagere, eller om den tilgængelige information blot er bedre målrettet til de systemorienterede beslutningstagere end til de øvrige planteværnsstrategigrupper. Er den måde som informationen gøres tilgængelig med andre ord diskriminerende i forhold til specifikke typer af beslutningsstrategi?

Specifikt i forhold til anvendelsen af Planteværn Online synes der at være afdækket et paradoks i mellem intentionen bag redskabet, og den måde det anvendes i praksis. Det er de systemorienterede, der anvender Planteværn Online hyppigst, der indsamler den type oplysninger, som Planteværn Online efterspørger, men som ikke har tid og ressourcer til at foretage de nødvendige observationer. Modsat er det de erfaringsbaserede, som har tid til at foretage observationer i marken, men som indsamler en type observationer af mere æstetisk karakter, som ikke nødvendigvis spiller sammen med Planteværn Onlines logik.

Muligvis forholder det sig således, at måden, som de erfaringsbaserede er erfaringsbaserede på, ikke er analytisk på den samme måde, som flere af systemerne fordrer det, men at de erfaringsbaserede beslutningstagere er erfaringsbaserede på en emotionelt og sansebaseret vis, som ikke umiddelbart lader sig omsætte i beslutningssystemerne logik. Sikkert er det, at en månedlig brug ikke giver den optimale udnyttelse af systemerne.

De konsulentorienterede beslutningstagere anvender sjældent eller aldrig de internetbaserede beslutningsstøtteredskaber muligvis, fordi de i stedet lader konsulenten træffe beslutning for markdriften, men for kvægbrugernes vedkommende også fordi deres grovfoderproduktion ikke kræver pesticider i det samme omfang, som den øvrige planteavl. Det er vigtigt at bemærke, at de konsulentorienterede kvægbrugere er vanskelige at nå med computeriserede redskaber simpelthen, fordi de sjældent gør anvendelse af en sådan teknologi.

7.8 Pesticidforbrug nu og i fremtiden

De tre beslutningsstrategier er hidtil beskrevet med en række produktionssystemiske karakteristika for bedrifterne i forhold til de værdier landmanden har i planteavlen, og med hensyn til de informationskilder landmanden har adgang til og benytter. Alle disse forhold er med til at bestemme bedriftens pesticidforbrug og landmandens forhold til sit pesticidforbrug.

Som afslutning på beskrivelsen af planteværnsstrategierne vil vi derfor analysere beslutningsstrategiernes sammenhæng med bedriftens behandlingsindeks, og hvordan repræsentanter for de forskellige beslutningsstrategier forestiller sig at håndtere fremtidige krav til reduktion af pesticidforbruget

Nedenstående figur viser, hvordan de landmænd, som kender deres behandlingsindeks placerer sig i forhold til det fastlagte niveau, og hvordan de landmænd, som ikke kender deres behandlingsindeks vurderer, at de bidrager til det aftalte landsgennemsnit.

Uanset kendskabet til BI mener de fleste landmænd, at deres sprøjtning ligger på niveau med deres måltal. Det er især systemorienterede landmænd, der angiver at ligge over måltallet, hvorimod de landmænd, der ligger under måltal, typisk har en konsulentorienteret beslutningsstrategi.

De højtolerante og erfaringsbaserede kvægavlere kender ofte ikke deres eget behandlingsindeks men angiver at ligge på niveau med eller under bedriftens måltal. Når disse landmænd vurderer, at de ligger på niveau eller under niveau, skal det givetvis ses i lyset af den høje tolerancetærskel for skadevoldere i afgrøderne. Disse angivelser synes at stemme godt overens med, hvad man finder i opgørelsen af behandlingsindekset gennemført af Landskontoret for planteavl.

Et er, hvordan hver type af beslutningstager vurderer sit bidrag til behandlingsindekset noget andet, hvordan man vil agere i forhold til kravet om halvering i pesticidforbrug. Vil landbrugerne hypotetisk set bevæge sig i den samme retning, i retning af den systemorienterede strategi, eller vil man agere forskelligt afhængigt af beslutningsstrategi? Nedenstående figur 6.13 besvarer dette spørgsmål.

Der er en meget tydelig grafisk intern sammenhæng i reaktionsmønstre for de respektive beslutningsstrategier.

De systemorienterede beslutningstagere vil indrette deres produktionssystem på de nye krav ved i høj grad at investere i højteknologisk udstyr til mekanisk ukrudtsbekæmpelse og ved i høj eller nogen grad at investere i ligeså teknologisk præcisionsudstyr. Disse fortrinsvis specialiserede planteavlere vil endvidere kraftigt overveje at ændre afgrødevalget og samtidig i nogen grad være tilbøjelige til at acceptere et højere ukrudtstryk, end de gør i dag. Denne accept bør ses i sammenhæng med tidligere viste værdiudsagn, hvor de systemorienterede angiver, at de accepterer et højere ukrudtstryk i det omfang, at det ikke går ud over økonomien (jf. figur 6.6).

Det interessante er, at de systemorienterede beslutningstagere i forvejen har en stærkt udbygget maskinpark, og at de allerede er den gruppe, som anvender beslutningsstøtteredskaber mest. Strategien til halvering af pesticidforbrug er med andre ord at satse på mere af det, man allerede gør i forvejen.

De konsulentorienterede beslutningstagere og herunder i særdeleshed svineavlere ville halvere deres pesticidforbrug ved at acceptere et endnu højere ukrudtstryk, end de allerede gør i dag, og ved i nogen grad at benytte bedre beslutningsredskaber. Skærpelser i fremtidens pesticidhandlingsplaner vil altså skabe et øget rekrutteringsgrundlag for beslutningsstøtteredskaberne inden for denne gruppe.

Gruppen af kvægavlere er mindst orienteret mod beslutningsstøtteredskaber, ligesom de på ingen måde vil benytte præcisionsudstyr. Sidstnævnte skal tydeligvis ses i sammenhæng med, at målet med planteproduktion for denne gruppe er grovfoder til kvæget.

Den erfaringsbaserede planteavler hviler i sit eksisterende produktionssystem og har således intet ønske om at ændre på afgrødevalget eller maskinparken. Det visuelle indtryk er - jf. den tidligere beskrivelse af værdier (figur 6.6) – en grundværdi for denne type beslutningstager, hvilket betyder, at et højere ukrudtstryk ikke accepteres – heller ikke selv om det ikke går ud over økonomien. Det er vel at mærke hverken økonomien eller halverede behandlingsindeks, som kan overbevise denne gruppe beslutningstagere om at mindske deres pesticidforbrug.

7.9 Delkonklusion

Ovenstående figurer viser, at der er sammenhæng mellem pesticidforbrug og systemorientering og ønske om fremover at anvende de i pesticidhandlingsplanen angivne virkemidler til reduktion af pesticidforbruget. Disse virkemidler synes bestemt ikke at henvende sig til de erfaringsorienterede beslutningstagere. Samtidig tyder tallene på, at det er disse grupper – og især kvægbrugerne - som i forvejen belaster landsgennemsnittet mindst. Når det gælder planteavlerne, er der meget, der tyder på, at det er en anden type faglighed, som man skal have fat på for at nå i dialog med landmænd, der orienterer sig imod denne idealtype.

Der må gives andre incitamenter end de, som normalt tages i brug. Der ligger en stor opgave i at konkretisere hvilke incitamenter, som gør en forskel for denne gruppe, og i at udvikle en type beslutningsstøtte, som respekterer og tager udgangspunkt i de erfaringsbaserede beslutningstageres værdigrundlag.

7.10 Planteværn Online-abonnenter – beslutningsstrategi, brug og barriereoplevelser

Af de landmænd, der har besvaret spørgeskemaet korrekt er der 163, der angiver, at de abonnerer på Planteværn Online. I det følgende vil vi se på, hvordan de fordeler sig på strategierne

Figur 6.14. Hvem abonnerer på Planteværn Online, og hvor ofte benytter de programmet.

I lyset af forudgående beskrivelse af de tre beslutningsstrategityper er det ikke overraskende, at de systemorienterede tæller flest abonnenter på Planteværn Online, og at den største usandsynlighed for at benytte systemet skal findes hos de konsulentorienterede kvægavlere.

Et er hvilke beslutningsstrategityper, som abonnerer på Planteværn Online, og noget andet hvor ofte man reelt set anvender systemet. Her er der igen en entydig sammenhæng mellem systemorientering, og hvor ofte man anvender Planteværn Online. Centroiderne tyder samtidig på, at konsulentorientering og erfaringsorientering virker som en stærk barriere for at anvende Planteværn Online i praksis.

Dette kan uddybes ved at se på de barrierer, som man har angivet for at anvende Planteværn Online i praksis. Nedenstående figur 6.15 viser, at de systemorienterede beslutningstagere generelt oplever de færreste barrierer forbundet med systemet.

Set i forhold til de systemorienterede beslutningstagere oplever de erfaringsbaserede større tidsmæssige barrierer – dog ikke så meget i forhold til at registrere i marken som i forhold til at anvende programmet. En fortolkning heraf kunne være, at programmet koster de erfaringsbaserede mere tid at anvende, fordi dets logik ikke er indrettet på denne brugergruppe, og fordi de ikke er vant til at anvende denne type beslutningsredskaber i deres daglige beslutningstagning. Oplevet tid er vel at mærke ikke nødvendigvis det samme som en reel tidsmæssig barriere.

Generelt betragtet, det vil sige på tværs af beslutningsstrategier, oplever landmændene ingen problemer med at kende ukrudtet i marken, men hvor det fortrinsvis er sygdomme, som de erfaringsbaserede har problemer med, er det ukrudtsarterne, som er problematiske for de konsulentorienterede og de systemorienterede beslutningstagere.

Figur 6.15. Abonnenternes barriereoplevelser i forhold til at benytte Planteværn Online.

Karakteristisk for de konsulentorienterede kvægavlere er, at de på alle måder oplever store barrierer for at bruge Planteværn Online. Her er det vigtigt at indtænke, at det eventuelt kunne være systemets relevans for brugergruppen, det kniber med.

7.11 Kendskab til beslutningsstøttesystemet og barriereoplevelser hos ikke Planteværn Online-abonnenter

Det er ligeledes interessant at analysere, hvordan landmænd, der i dag ikke abonnerer på Planteværn Online, ser på sandsynligheden og barriererne for at komme til at anvende denne type redskab inden for nær fremtid.

Kendskab

Som det har kunnet læses ud af de foregående figurer, er der en sammenhæng mellem bedriftsstørrelse og beslutningsstrategi og dermed også mellem bedriftsstørrelsen i antal ha og brugen af Planteværn Online. Den første forudsætning for at abonnere på et beslutningsstøtteredskab er ikke desto mindre kendskabet til dets eksistens.

I nedenstående figur 6.16 vises fordelingen af kendskabet til Planteværn Online blandt ikke abonnenter i forhold til beslutningsstrategi, og figuren viser sammenhængen mellem bedriftsstørrelse, og den sandsynlighed beslutningstageren selv ser for en fremtidig anvendelse af programmet.

Kendskabet til Planteværn Online hænger sammen med graden af systemorientering, således at jo mere systemorienteret beslutningstageren er, desto større kendskab har han eller hun også til programmet. De fleste landmænd uanset beslutningsstrategi har hørt om Planteværn Online, men tankevækkende er det, at de, som slet ikke har hørt om det, ofte er de erfaringsbaserede beslutningstagere om hvem vi ved, at de har planteavl som primær produktion og en lav tolerancetærskel for pest i afgrøderne.

De største bedrifter med overhyppighed af konsulentorienterede og systemorienterede beslutningstagere er de, som har det største kendskab til programmet. Inden for disse to grupper er det dem, som kender programmet bedst, der angiver den største sandsynlighed for en fremtidig anvendelse.

De mindste bedrifter, som ofte slet ikke har hørt om programmet, angiver samtidig en ringe sandsynlighed for at bruge det. Det er bemærkelsesværdigt, at relativt flere blandt de mindste bedrifter, der ytrer tvivl om en potentiel anvendelse, rent faktisk kender til programmet. Måske skal der en vis størrelse til, før bedriften vil investere i et abonnement?

Barriereoplevelse

Oplevelsen af barrierer for de landmænd, som ikke abonnerer på Planteværn Online, er målt både i forhold til produktionssystemet via maskinparken, i forhold til den personlige måde at tilegne sig viden og information og i forhold til tid som ressource. Svarene skal ses i lyset af, at ikke alle svarpersonerne kender programmet og derfor ikke har et fuldt informeret grundlag at tage stilling ud fra. Til gengæld udtrykker svarene meget om indstillingen til Planteværn Online og til beslutningsstøtteredskaber af ligeartet karakter.

Figur 6.17. Ikke Planteværn Online-abonnenters oplevelse af barrierer i forhold til at anvende programmet.

I lighed med barriereoplevelsen hos Planteværn Online-abonnenterne viser denne figur af barriereoplevelsen hos ikke-abonnenter, at de systemorienterede brugere oplever de færreste barrierer. De systemorienterede er ganske enkelt de mest oplagte fremtidige brugere af programmet, fordi de har de tidsmæssige ressourcer, fordi de ikke foretrækker egne erfaringer frem for den viden, som programmet kan tilbyde, og fordi spørgsmålet om hvorvidt maskinkapacitet ikke forekommer gruppen problematisk.

Hvor de systemorienterede beslutningstagere er de mest nærliggende abonnenter vidner figur 6.17 om, at der blandt de konsulentorienterede og systemorienterede svineavlere kan ligge et uudnyttet potentiale. Det er højst interessant, at denne konsulentorienterede gruppe erklærer sig uenige i, at de hellere vil benytte konsulenten end et beslutningsstøtteprogram som Planteværn Online. Der er med andre ord ingen indgroet præference for personlig rådgivning men snarere en pragmatisk stillingtagen til, at konsulenten for nuværende bedre opfylder landmandens behov. De konsulentorienteredes maskinpark passer tilsyneladende til løbende justeringer, og derfor er der heller ikke her systemiske barrierer for et potentielt abonnement.

De erfaringsbaserede planteavlere synes at være mere usikre over for, hvorvidt de angivne forhold opleves som barrierer og svarer i højere grad enten ’ved ikke’ eller ’enig’ i, at de pågældende forhold opleves som barrierer.

Den gruppe af beslutningstagere, som efter al sandsynlighed sprøjter mindst, nemlig fortrinsvis kvægavlere med foderafgrøder, har hverken udstyr eller tid til at anvende et beslutningsstøtteredskab som Planteværn Online. Desuden foretrækker de egne erfaringer. Med andre ord vil der ud fra et pesticidminimerende rationale være det mindste incitament og det største besvær forbundet med at fokusere på udviklingen af Planteværn Online på denne gruppe.

7.12 Delkonklusion

Både når vi ser på Planteværn Online-abonnenternes brug af og barrierer for at anvende Planteværn Online og ikke Planteværn Online-abonnenters forventninger og barrierer tegner der sig det samme mønster, som hænger godt sammen med beskrivelserne af de tre planteværnsstrategier. Planteværn Online henvender sig primært til de systemorienterede beslutningsstrategier, og i nogen grad til de mest systemorienterede inden for den konsulentorienterede beslutningsstrategi.

De landmænd, der er mere orienteret imod den erfaringsbaserede planteværnsstrategi anvender derimod ikke Planteværn Online i deres beslutningstagning, og de forventer heller ikke at komme til det. Den største barriere synes at være, at Planteværn Online ikke kommunikerer med denne type beslutningstagning. I forhold til reduktion af behandlingsindekset vil det imidlertid være interessant at afdække, hvorledes man kan komme i dialog med denne type beslutningstagning.

Endelig bekræfter analysen, at de erfaringsbaserede kvægbrugere hverken er interessante eller relevante at beskæftige sig med i forhold til Planteværn Online. De vil i forvejen kunne nås via den almindelige rådgivning. Den lave BI tyder da også på, at dette allerede sker i praksis.

8 Udvælgelse af deltagere til fokusgruppeinterviews og gruppekonstellation

Det er fokusinterviewenes formål at give en dyberegående, kvalitativ forståelse af de planteavlsstrategier, som vi har identificeret i kraft af spørgeskemaanalysen. Samtidig har disse interview til formål at vise betydningen af planteværnsstrategi i forhold til brugen af beslutningsstøttesystemer vedrørende planteværn, navnligt beslutningsstøttessystemet Planteværn Online.

Forståelsen af strategierne og deres betydning skal på sigt operationaliseres og implementeres i Planteværn Online. Rekonstruktion af delelementer i et etableret system og nytænkning i forhold til systemets egenlogik kræver en høj grad af refleksion og indlevelse i anderledes tankesæt. En sådan nytænkning har de bedste vilkår, hvis forskerne kan referere til en personligt vedkommende oplevelse af gruppernes fulde kommunikation, kan sætte det talte i sammenhæng med måden det siges på og give det sagte mening i forhold til den selvoplevede kommunikationssituation. Derfor organiseres fokusgrupperne med forskernes observerende deltagelse.

Den fokuserede udveksling af erfaringer og synspunkter som pågår i et fokusgruppeinterview udgør i sig selv et læringsrum ikke blot for de observerende forskere men tillige for de aktivt debatterende landmænd. Det er på ingen måde fokusgruppeinterviewenes formål at påvirke landmændenes beslutningstagen. En kollektiv og dybdegående refleksion vil ikke desto mindre give landmændene en bedre begrundet stillingtagen og dermed redskaber til yderligere refleksion.

Afslutningsvis i spørgeskemaet beder vi respondenterne svare på, om vi senere må rette henvendelse med en invitation til at deltage i en workshop vedrørende planteværn og beslutningsstøtteredskabet, Planteværn Online. Respondenternes svar er afspejlet i figur 6.17.

Der udvælges fire fokusgrupper á 8 deltagere blandt de respondenter på spørgeskemaet, som har tilkendegivet interesse for at deltage i en efterfølgende workshop. De første tre fokusgrupper repræsenterer hver deres planteværnsstrategi, hvorimod deltagerne i den fjerde gruppe har det til fælles, at de alle abonnerer på Planteværn Online. Til gengæld repræsenterer deltagerne i den fjerde gruppe alle tre beslutningsstrategier. I kraft af denne gruppekonstellation får vi lejlighed til at forstå strategierne dybdegående hver for sig og mulighed for at blive direkte konfronteret med de formodede forskellige måder, hvorpå man sætter beslutningsstøtteredskabet i anvendelse i praksis. Den fjerde gruppe sikrer endvidere tværgående analyser og sammenligningsgrundlag.

Rent teknisk sker udvælgelsen ved, at vi genererer et såkaldt biplot af individer og variablevektorer. Konkret betyder dette, at vi placerer centroiderne for hver individs besvarelse af de spørgsmål, som indgår i tidligere viste ”grundmodel for planteværnsstrategier” oven i denne model (figur 6.5). Individernes telefonnumre kan dernæst spores ved hjælp af spørgeskemaernes løbenumre.

Ud over personernes indledende interesse for at deltage og deres tilhørsforhold til en bestemt strategi, er det væsentligt at basere udvælgelsen på praktisk gennemførlighed både med hensyn til gruppernes størrelse og i forhold til transporttid og geografi.

Til fokusgruppeinterviewene vil der være seks videnskabeligt arbejdende personer til stede, to moderatorer og fire observerende deltagere med momentant kommunikative roller. Gruppen af interviewpersoner skal overstige dette antal og sættes til otte personer. Otte interviewpersoner tager presset af den enkelte i forhold til at oppebære kommunikationen samtidig med, at der med interviewets varighed på tre timer er sikret taletid til den enkelte og mulighed for at komme dybdegående til orde.

Villigheden til at deltage i interviewene er givetvis forbundet med besværet heri. Derfor afholdes fokusgrupperne i hver sin landsdel og deltagerne rekrutteres i forhold hertil. Interviewet med de systemorienterede beslutningstagere afholdes på Sjælland. Sjælland har den største andel af specialiserede planteavlere og derfor formodentligt de fleste repræsentanter for denne beslutningsstrategi. Interviewet med de konsulentorienterede afholdes i Østjylland på grund af denne landsdels repræsentation af svineproducenter og fokusgruppen med erfaringsbaserede beslutningstagere afholdes i Vestjylland, hvor kartoffelavl er udbredt. Endelig afholdes fokusgruppen med Planteværn Online-abonnenter på Fyn på grund af denne landsdels placering midt i landet.

Fokuserede diskussioner udfolder sig erfaringsmæssigt bedst mellem personer, der betragter sig selv som ensartede, simpelthen fordi der er behov for mindre tid til at forklare sig over for hinanden. De tre fokusgrupper, som er udvalgt på baggrund af beslutningsstrategi og ud fra en geografisk nær placering, har grundlæggende karakteristika til fælles. Gruppen af Planteværn Online-abonnenter, der mødes på Fyn, kan til gengæld være temmelig heterogen. I forhold til denne gruppe må moderatorerne være særligt opmærksomme på gruppedannelsesprocessen i interviewets indledende fase.

9 Praktiske forhold i forbindelse fokusgruppeinterviewenes afvikling

På baggrund af en forhåndstilkendegivet interesse tager moderatorerne telefonisk kontakt til de udvalgte landmænd. Under telefonsamtalen henviser vi til personens udfyldelse af spørgeskemaet, til udvalgte resultater og fokusgruppeinterviewets formål. Samtidig betoner vi, at personen er særligt udvalgt, at fokusgruppeinterviewet er en mulighed for værdifuld erfaringsudveksling, samt at vi yder fuld forplejning og refusion af transportomkostninger.

I forlængelse af telefonsamtalen udsender vi en skriftlig påmindelse, inklusive krak-kort og kontaktnumre, hvis personen skulle blive forhindret. Vi udarbejder en liste med alternative interviewdeltagere i tilfælde af tidlige afbud.

Det tilstræbes at afholde interviewene på centralt beliggende planteavlskontorer i de respektive regioner. Landmændene er bekendt med at færdes i denne type miljø, og der er samtidig de fornødne faciliteter til rådighed i form af mødelokaler med lærred, køkkenfaciliteter og lignende. Interviewene afvikles i november måned, det tidspunkt på året, hvor aktiviteter i marken er mest begrænsede, og hvor et ½ dags arrangement derfor må forekomme mange landmænd overkommeligt.

9.1 Interviewforløb

Interviewenes varighed på i alt 4 timer - frokost inkluderet - overstiger normalen men skal ses i lyset af, at landmændene i spørgeskemaet blev spurgt, om de var interesseret i at deltage i en workshop. En workshop er mere arbejdende og derfor konventionelt mere tidskrævende end et interview. Fokusgruppeinterviewene er da også konstrueret i flere afgrænsede sessioner, således at de har workshoppens karakter.

1. 12.00 Frokost

2. 12.40 Introduktion til projekt (styres af ENO)

3. Session 1:12.50 Deltagerne skal præsentere sig selv (styres af ENO, AMLA)

4. Session 2:13.30 Tematiske spørgsmål (ENO, AMLA)

14.25 - Specifikke spørgsmål pba. af avlernes dialog og debat (JEJ,JEØ)

5. 14.40 - Der serveres kaffe

6. 14.55 - Opsamling

7. Session 3:15.15 Eksemplificeret debat om beslutningsstøtteredskaber (LNJ,PR)

8. 15.50 Opsamling og syntese på dagens oplevelser (ENO)

De indledende faser

Frokosten har som formål at skabe en tryg og god stemning. Men som forsker er det vigtigt allerede her at forstå sin rolle. Under frokosten er rollen den interesserede bordherre/dame, som gerne vil høre noget om den anden, og som ikke har brug for at fortælle om sig selv.

Efter frokost følger en kort introduktion til projektet og dagens program, hvor de forskellige deltageres roller samtidig defineres. Der er flere forskere til stede, og vi vurderer, at det er væsentligt for den frie dialog at få deres status af lyttende og lærende novicer slået helt fast. Landmændene har derudover brug for at vide, at et fokusgruppeinterview bæres af debatten blandt deltagerne, og at de derfor er hinandens aktive dialogpartnere under hele forløbet. Endelig har introduktionen et styringsstruktureringsformål: En forhåbentlig livlig og varieret snak under frokosten skal nu fokuseres på planteværn, beslutningstagen og beslutningsstøttesystemer.

Landmændene er ved den telefoniske invitation og i følgebrevet blevet bedt om at forberede en kort introduktion af sig selv og deres bedrift. De bliver nu hver især bedt om at præsentere sig selv og deres bedrift - og de øvrige deltagere kan under denne seance ’smage på’, hvordan de aktivt kan spørge ind til hinanden. Under denne første fokusgruppesession er det moderatorernes rolle – i praksis, med deres spørgsmål – at give illustrative eksempler på hvad åbne, fokuserede spørgsmål vil sige. Sessionen har samtidig til formål at lade hver landmand træde i karakter i forhold til den aktuelle interviewsituation. Har man først fået lejlighed til at beskrive sin baggrund, vil man psykologisk føle sig mere hjemme i sine egne holdninger; man er med andre ord mindre tilbøjelig til, for nemheds skyld, blot at være enig.

Ud over disse praktiske formål har sessionen det analytiske formål at skabe et billede af, hvordan deltagernes ’produktionssystem’ og ’værdigrundlag’ ligner eller adskiller sig fra det idealtypiske billede vi har indstillet os på i kraft af spørgeskemaresultaterne.

Som nævnt i bilag 6, er idealtypificeringer, typologier der betoner og isolerer fremtrædende betydningsfulde træk ved virkeligheden men ikke afspejler noget empirisk fænomen direkte. Fordi idealtypen sammenfatter de karakteristika, som gør en forskel kan den benyttes som redskab til at måle virkeligheden med. Det idealtypiske billede af de systemorienterede, erfaringsbaserede eller konsulentorienterede beslutningstageres produktionssystem vil med andre ord næppe være i overensstemmelse med de deltagende landmænds produktionssystemer, nogle vil have en maskinpark og en bedriftstype, som ligner idealiseringen, mens andre vil have en indstilling til arbejdskraft som og et afgrødevalg, som svarer til typen.

Som grundlag for et godt kvalitativt interview er det vigtigt at forstå, hvordan ’idealtypen’ som vores interne analytiske begreb netop ikke stemmer overens med de personer, som her vil give deres individuelle oplevelser, erfaringer og holdninger til kende. Hvordan idealtypen på den ene side er brugbar som måleinstrument og på den anden side forskellig fra enkelttilfældet er et analytisk mål med denne session.

Session 2

Denne session er helt overordnet orienteret om to temaer, nemlig henholdsvis 1) ”planlægning af planteværn” og 2) ”aktuel sprøjtning af svampe/ukrudt i kornafgrøde”. Planlægning og aktuel sprøjtning er de to centrale faser i planteavl og tematiseres hver for sig. I praksis er faserne selvsagt integreret med og betingende for hinanden. Selv om de tematiseres separat, vil der som udkomme af denne session ligeledes formes et billede af, hvordan faserne er integreret på hver enkelt landmands bedrift.

Moderatorerne indleder sessionen med en kort introduktion til planlægning – hvad planlægning f.eks. kan handle om. Planlægning kan bestå i at udarbejde en skriftlig plan eller i at samle tankerne i forhold til årets planteavl og sprøjtning. En plan kan være meget overordnet eller meget detaljeret. I planlægningen af midler og doser kan det være nødvendigt at spørge nogen til råds, at sparre med fagfæller og andre professionelle, at huske på erfaringer fra sidste sæson, at samle oplysninger fra fagblade, organisationer eller internettet. Man planlægger sin behandling ud fra de vilkår, som man har, og tænker derfor måske på sin maskinpark, på sædskiftet og den øvrige avl. Sprøjtestrategien kan også afhænge af familien og den mængde arbejde man tillader bliver lagt i netop denne del af avlen, man tænker i priser på midler og på, hvad afgrøderne skal bruges til, på eventuelle investeringsbehov. Måske tænker man på hvilken slags landbrug man gerne vil gerne vil være en del af fremtiden. Det kan også være man tænker på noget helt helt andet.

Ud fra denne introduktion til planlægning bliver landmændene bedt om at skrive i alt tre-fire stikord ned på tre-fire papkort, som de har fået udleveret. Stikordene skal beskrive 1) hvordan deres plan ser ud, 2) hvordan de opnår deres vigtigste viden i forbindelse med planlægning og 3) hvilke et - to vilkår, der betyder mest for dem, når planen udarbejdes

Landmændene får nogle minutter til at reflektere og skrive ned. Med 8 personer, 3-4 stikord pr. person bliver der 24-32 beskrevne kort.

Hver landmand skal nu beskrive sin planlægning ud fra sine stikord. Det sker rent fysisk ved, at man går op til en tavle og giver sin præsentation. De øvrige landmænd og moderatorerne stiller supplerende spørgsmål til landmanden under hans/hendes præsentation, således at der gennem kollektiv refleksion udvikler sig en historie. Flere landmænd vil have skrevet ensartede stikord, ligesom spørgsmålene til hver enkelt landmands præsentation kommer til at inddrage nye elementer, som andre landmænd har nedskrevet på deres kort. Når et kort aktualiseres, klistres det straks på tavlen – således at landmand nr. 7 og 8 eventuelt kun har ét kort tilbage i hånden til sin præsentation. Ikke desto mindre beskriver disse landmænd også deres strategi i relation til hans/hendes oprindelige kort.

Det andet hovedtema vedrørende ”aktuel sprøjtning af svampe/ukrudt i kornafgrøde.” udfoldes på samme vis som det første med den undtagelse at det denne gang er landmand nr. 8, som indleder med at præsentere. Diskussionen af sprøjtning i kornafgrøde udvides undervejs til også at omhandle gruppens fremherskende øvrige afgrøder.

Proceduren i ovenstående del af session 2 kombinerer skriftlig, mundtlig og fysisk aktivitet og appellerer således til mange forskellige kommunikationsformer. Målet er at få hver af landmændene til at give så fyldige informationer om deres forudgående planlægningspraksis og dagsaktuelle sprøjtepraksis som muligt og samtidig at få dem til at flette deres individuelle historier ind i hinanden. I analytiske termer får vi en skitseagtig konstruktion af idealtypen samtidig med, at vi får individualitetspunkter at mediere typen med.

Session 2 går dernæst over i sin anden fase, hvor to af de deltagende forskere får mulighed for at stille uddybende spørgsmål. De to moderatorer har erfaring i at håndtere interviewsituationen og de gruppedynamiske processer men er ikke eksperter i planteværn. Diskussionen af ”planlægning af planteværn” og ”aktuel sprøjtning af svampe/ukrudt i kornafgrøde” kan meget vel resultere i vinkler, som - set fra et ekspertsynspunkt – er anderledes og efterforskningsværdige men som går upåagtet hen for en moderator med et mere alment kendskab til planteværn. Med henblik på at konstruere de mest fuldstændige data har to planteeksperter fra projektgruppen fået til opgave at fokusere på det ’anderledes og interessante’ i session 2, som hverken udfoldes af landmændene selv eller af moderatorerne. De to forskere får på dette tidspunkt lejlighed til at rejse hver deres tema til debat.

Efter ca. to timers forløb afbrydes interviewet af, at der serveres kaffe. Man får lov til at strække benene og lade de mange indtryk finde en plads. I kaffepausen bidrager session 2s eksperter til almindelig snak, mens de to Planteværn Online-eksperter gør sig klar til session 3. Moderatorerne for fokusgruppeinterviewet gør sig ligeledes klar til at samle op på session 2 og bringe diskussionen videre til session 3.

Den midlertidigt afbrudte session 2 genoptages efter kaffepausen. Moderatorerne har reorganiseret kortene på tavlen, og hver landmand tegner nu med hver sin farve tusch forbindelseslinier mellem de stikord/elementer, som han/hun gør anvendelse af i henholdsvis ”planlægning af planteværn” og i ”aktuel sprøjtning af svampe/ukrudt i kornafgrøde”. På denne vis fås et grafisk billede, som kan minde om det ”aktør-netværk”, som den tidligere præsenterede teori om beslutningstagen bygger på (jf. afsnit 6.1.1.”Bedriften som et selvorganiserende aktør-netværk”). Det er tillige en opgave for landmanden at reflektere over, hvordan planlægning og aktuel sprøjtning er forbundet med hinanden på hans/hendes bedrift.

Session 3

Session 3 omhandler deltagernes præferencer i forhold til brugen af beslutningsstøttesystemer. Diskussionen af disse præferencer hægtes op tre scenarier for, hvordan en planteværnsstrategisk betjening af Planteværn Online kunne se ud og kalder disse betjeninger for landmand A’s håndtering, landmand B’s håndtering og landmand C’s håndtering.

Scenarierne konstrueres med tæt reference til de idealtyper vi har identificeret ved hjælp af spørgeskemamaterialet, hvordan ligner scenarierne vores begreb om systemorienterede, den erfaringsbaserede og den konsulentorienterede beslutningstager, og hvordan adskiller de sig herfra? Denne klarhed er vigtig med hensyn til at vurdere idealtypernes gyldighed, og hvordan de eventuelt kan finjusteres. Samtidig er det vigtigt med klarhed over forholdet mellem systemlogik og typificeringer i forhold til forskernes forståelse og efterfølgende analyse. Ligeså vigtigt som det er at gøre sig relationen mellem typer systembetjening klart – lige så vigtigt er det ikke at styre fokusdiskussionen i retning af vore forforståelser.

Projektgruppen har endnu ikke været samlet med henblik på at diskutere Planteværn Online-systemets funktionalitet i relation til spørgeskemaets resultater. Beskrivelsen af hvilke indgange i systemet, som anvendes til at illustrere hvilke beslutningsstrategier og de nøje udvalgte ord, som knyttes til praktiske illustrationer, kan derfor endnu ikke konkretiseres.

a. Bygger standardløsninger – sprøjteplaner nuancering efter behov og ønske

Interviewdeltagerne bliver bedt om at forholde sig til hver af de viste anvendelser. Når alle tre anvendelsesmåder er præsenteret, tages en sammenlignende og prioriterende diskussion, som også vil omhandle hvilke oplysninger, som landmændene i øvrigt efterspørger fra systemet, hvilke andre beslutningsstøttesystemer landmændene oplever giver brugbar og fornøden information, samt hvad der kendetegner en god formidling.

Interviewets afsluttende fase

Afslutningsvis i interviewet samler moderatorerne op på den kollektive meningsdannelse, som er sket i løbet af dagen i forhold til interviewets sessioner. Opsamlingen præsenteres på en åbent spørgende form, således at det er muligt for deltagerne at be- og afkræfte moderators fortolkning.

Når interviewpersonerne har haft lejlighed til at korrigere for misopfattelser en sidste gang, repeterer moderator interviewets formål i lyset af dagens debat og fortæller om, hvornår og hvordan deltagerne kan forvente at få oplyst resultater. Moderator orienterer sig om, hvorvidt nogle interviewpersoner har interesse for at agere sparringspartnere og testpersoner for en videre systemudvikling og afrunder med at takke alle for deres deltagelse og værdifulde bidrag i dag.

10 Analyse af fokusgruppeinterviews

Analyse undervejs

To deltagende forskere har til opgave at tage kortfattet – ugenerende – notat på baggrund af forskellige observationer; f.eks. tegnes et diagram af de navngivne deltageres placering, og der skrives stikord til relevant observerbar gruppedynamik i form af gestik, intonationer og differentierede kommunikationsrelationer. Disse oplysninger benyttes både til at skærpe de øjeblikkelige og de efterfølgende fortolkninger.

Andre to forskere har til opgave at lytte efter uudfoldede temaer og at re-tematisere de mest interessante. Endelig er det moderatorernes analytiske opgave afslutningsvis i interviewet at indfange interviewdeltagernes kollektive og endegyldige stillingtagen til de forskellige emner. Data indsamlet i en fokuseret gruppeproces, hvor fokusgruppedeltagerne lærer af hinanden har selvsagt et udviklingsforløb, og relevansen af synspunkter kan flytte sig hermed.

Den første retrospektive analyse af data finder sted umiddelbart efter fokusgruppeinterviewets afslutning, hvor projektgruppen påbegynder et båndet møde.

Beslutningsstrategierne diskuteres ud fra de beslutningsnetværksdiagrammer, som er opstået under session 2, og disse diagrammer fotograferes med et godt digitalkamera, således at de kan gøres til genstand for analyse igen.

De væsentligste oplysninger vedrørende Planteværn Online gøres ligeledes til genstand for debat. Spredning og ensartetheder i synspunkter og betydningen heraf for den analytiske idealtypificering er væsentlig at få frem i forhold til begge debatpunkter, og justeringer med hensyn til fremtidige interviews sker i lyset heraf. Efterhånden som materialet genereres sammenlignes interviewene og fokusgrupperne selvsagt med hinanden.

Den efterfølgende analyse og produkter heraf

Alle fokusgruppeinterviews transkriberes fra bånd. Sammen med det ovennævnte materiale bliver udskrifterne benyttet som kildegrundlag for de to typer produkter, der følger af den kvalitative analysedel, nemlig 1) en række anbefalinger i forhold til udvikling af Planteværn Online og 2) en generaliseret anvisning i forhold til, hvad man som forsker skal være opmærksom på i forbindelse med udviklingen af beslutningsstøttesystemer. Denne generalisering vil ske i forhold til de respektive planteværnsstrategier.

11 Beskrivelse af de 3 beslutningsstrategier

For en systemorienteret beslutningstager er Planlægningsprocessen dyrkningsårets/planteavlens omdrejningspunkt. Processen er eksplicit og et redskab, som landmanden benytter til konkret handlingsvejledning i løbet af året. Med andre ord er planen eksplicit, herunder eventuelt nedfældet fysisk på papir. I det omfang en beslutning ændres, justeres planen i relation hertil, således at planen vedbliver at udgøre udgangspunktet for konkret handling.

Idealtypisk vil den systemorienterede bruge vinteren i selskab med et planlægningsorienteret beslutningsredskab – eksempelvis Næsgaard Mark eller benytte problemløserredskabet Planteværn Online i planlægningsøjemed. Uanset hvilket redskab, der bruges i forberedelsesfasen, bruges det til planlægning. Planen har for de systemorienterede beslutningstagere til hensigt at forudse de problemer, som opstår i planteavlen.

Erfaring kan indgå i masterplanlægningen på to måder: En model er, at den systemorienterede kopierer sidste års plan og redigerer i den ved hjælp af sit redskab og i forhold til virkninger af sidste års sprøjteindsats. Erfaringen er hermed bundet i sidste års plan. Derudover er det især ny viden opnået på planteavlsmøder, ved gennemlæsning af forsøgsresultater eller formidlet via nyhedsbrevet, som benyttes i planlægningsfasen, og som fører til justering af sidste års plan. Konsulentens viden kan også inddrages i forhold til f.eks. nye midler, men konsulentbistanden er sekundær. Idealtypisk set, udarbejder konsulenten ikke sprøjteplanen, det gør den systemorienterede selv. Konsulenten bidrager med konkret information på områder som er selektivt udvalgt af den systemorienterede, f.eks. information om midler i forhold til sorter og resistens.

Planen begynder jeg gerne på, når jeg kommer hen i marts måned, så har vi haft evalueringsmøder og ved, hvad der er sket. Undervejs har vi diskuteret med planteavlskonsulenten, når vi har fået godkendt gødningsplanen, får vi lige tid til at kigge på sprøjteplan. Så gør jeg det, at jeg hiver den gamle plan op og ser, hvordan den ser ud, og kører den over på det nye høstår næste års avl. Jeg bruger Næsgaard Mark. Så reviderer jeg den og sætter nogle andre midler ind i, hvis der er behov for det, ellers så kører vi videre med det vi egentlig var rigtig tilfredse med. Så kopierer jeg den ud på de andre afgrøder, så har jeg jo faktisk en færdig plan. Hvad enten det er roer eller græsfrø. Så har jeg en færdig plan, når jeg har lavet den. Når jeg har kopieret planen over, så ser jeg, om der er nye midler, om vi skal bruge noget nyt, om der er nye produkter, der er bedre end de gamle, hvis det har mistet noget af effekten, så kan det være, vi skal bruge noget nyt til den nye vækstsæson, eller hvis andre midler er billigere. Jeg hører konsulenten, om det er i orden at bruge midlerne på den måde.

Den anden model for, hvordan erfaring kan inddrages i en systemorienteret beslutningstagers masterplanlægning er, at man ud fra kendskab til f.eks. ukrudtstryk og til bedrift leger med alternative måder at løse problemerne på i den kommende sæson. I denne eksperimenteren forud for sæsonen kan Planteværn Online i kraft af sine problemløseregenskaber være med til at skabe scenarier og det fornødne overblik. Nye informationer fra nyhedsbreve, forsøgsresultater m.v. indgår i denne type planlægning sammen med erfaringen. Erfaring og ny information er altså en fuldt integreret del af planlægningsprocessen og udgør input til det redskab, som forløser planen.

Nu kommer der et nyt middel et svampemiddel og så ved man jo af erfaring, at ligesom sidste år hvor det var amistar som de sænkede prisen på med 20%. Og så bliver det jo interessant at bruge amistar i sin vårbyg igen. Sådan nogle ting kan man så sidde og arbejde med i PC-Planteværn.

Det er ikke bare, at jeg laver så og så mange sprøjteplaner om vinteren. Nej, jeg går ud og tjekker og jeg reviderer - og nogle gange så forkaster jeg det hele og laver om.

Erfaring består i, at jeg ved, hvilke problemer jeg har, men det er sjovt, for der er jo mange måder at løse problemerne på. PC-Planteværn kommer med flere løsningsmodeller, når du lægger dine ukrudtsarter og størrelsen ind. Ukrudtsarterne i Danmark forandrer sig hele tiden, det er min erfaring, det er f.eks. fordi vi ikke har de gamle hormonmidler. Det gælder lidt om at være på forkant, men det er svært en gang imellem.

Generaliseret viden om forsøgsresultater, nye midler, sorter, udvikling af resistens m.v. indgår som central del af masterplanlægningen hos den systemorienterede beslutningstager. Denne generaliserede viden er medieret via nyhedsbreve, konsulent, planteavlsmøder, internet eller Planteværn Online.

De systemorienterede beslutningstagere benytter konsulentbistand, men er meget selektive såvel i forhold til valget af konsulent, som i forhold til dét, konsulenten skal rådgive om. Hvorvidt konsulentens rådgivning søges i efterår eller forår er ikke idealtypisk

Sprøjteplanen indeholder et middelvalg, som er foretaget under afvejning af pris. Såfremt midlerne har den ønskede effekt er det prisen, som gør et middel bedre end et andet. På den måde kan der være stor variation i middelvalget de respektive år, afhængigt af om der er kommet nye midler med ensartede karakteregenskaber på markedet, og prisen på gammelkendte midler dermed er faldet.

Sortsvalget er i nogen grad påvirket af sprøjteplanen. Sorterne udvælges, så de passer med midler på tværs af marker. Herigennem undgår den systemorienterede at ”ligge og køre med sjatter. Sprøjten skal være fyldt, når man kører ud med den”. På den måde sparer den systemorienterede tillige en arbejdsgang. I planen indgår samtidig refleksion over effektive, produktive og rationelle arbejdsgange. ”Der er altså noget plansprøjtning i det vi laver - hvor mange gange vi vil køre”. Det at spare en arbejdsgang og samtidig være helt sikker på, at der er sprøjtet tilstrækkeligt, det vil sige uden at det går ud over effekten. Det er således karakteristisk, at ”jeg tager altid lusesprøjtning med i den sidste svampesprøjtning”. At spare en arbejdsgang hænger samtidig sammen med, at man søger at opnå optimal udnyttelse af maskinkapacitet og at undgå eventuel løn eller overtidsbetaling til arbejdskraft. Til gengæld er prissætningen af personlige arbejdstid ikke betydningsfuld.

Planen er formuleret ind i en langtidsstrategi i forhold til sædskiftet. I planlægningen drejer det sig i lige så høj grad om at undgå potentielle fremtidige ukrudtsproblemer som om at bekæmpe den aktuelle ukrudtsbestand. Det sker af hensyn til specialafgrøder. Skal der være frø eller roer, så planlægges det mange år frem i tiden. Selvfølgelig betyder økonomi noget men først og fremmest er det langtidseffekten.

I vækstsæsonen arbejder den systemorienterede ud fra sin nedskrevne handlingsanvisning. Sprøjtetidspunkt og dosering justeres dog løbende ud fra vejrets påvirkning af ukrudtets størrelse og svampetryk. Til gengæld justeres midler sjældent og antallet af ukrudtsprøjtninger i mindre grad. Måden, som planen fraviges på i sprøjtesæsonen er, vel at mærke klart formuleret og kan til enhver tid reflekteres offentligt.

Nyhedsbreve har stor betydning for de systemorienterede i forhold til at justere dosis af svampemidler ligesom det at tælle nedbørsdøgn er integreret i vækstsæsonens procedurer. Erfa-gruppen benyttes som led i vurdering af ukrudtstrykket på den enkelte mark. Idealtypisk vil den systemorienterede ikke foretage systematiske optællinger, men observere og registrere på et mere overordnet niveau - eventuelt ved at køre en tur i bilen i marken. De systemorienterede observerer ikke ukrudt med henblik på en her og nu bekæmpelse men med henblik på at holde markerne rene over tid.

Vi har en lokal erfa-gruppe der har kørt i en 10-15 år med de samme deltagere. Erfa-gruppen og konsulenten kommer. Vi mødes fra marts til juni ca. hver 10. dag. Hvad der drøftes, det er med vægt på, hvad der kan risikere at skulle justeres på en mark i relation til sprøjteplanen. Det der med at komme ud i hjørnerne, det er et problem. Det bedste er at få lov at køre med sprøjten, ellers kan det jo godt ske, at man ikke lige …. Ellers så går man ned i enden af marken og kigger. Jeg tæller ikke, det er nok mere erfaring jeg kigger efter. Sidder der nogle lus der? Det gør jeg tit om aftenen, så kører jeg lige en tur og kigger lidt rundt. Jeg har det faktisk bedst i marken, jeg er ikke så meget husdyravler.

Måden den systemorienterede søger at sikre sin planteavl og dæmme op for risici er ved at etablere et system til styring og kontrol. Det er det ’rette’ system, som sikrer at den systemorienterede kan udnytte sin arbejdskraft effektivt, og det er oplevelsen af at kunne styre afgrøderne, som bestemmer antallet af sprøjtninger mere, end det er spørgsmålet, om man kunne slå ukrudt og svampe ned med en sprøjtning mindre.

Kan vi spare en sprøjtning? Vi kører ud med en lille dosering første gang, så kan vi lægge tallene sammen, og så siger du, kunne vi egentlig ikke have opnået det samme, hvis vi havde kørt to gange? Det kan godt være, men nu har vi i hvert fald haft mere styr på svampene ved, at vi har kørt tre gange.

Ønsket om at kunne styre sin planteavl vægter højere end sprøjteintensitet, hvilket eksempelvis kan illustreres ved følgende citat:

Når jeg nu kigger på det behandlingsindeks vi har, så er det faktisk roerne, hvor vi kan komme under, for i sidste ombæring kan vi sætte ind med en radrensing. Kunne vi gøre det med hvidkløver også, så var vi langt ad vejen, men det kan vi jo ikke.

Hvis den systemorienterede kan opnå den samme grad af kontrol uden at sprøjte sine afgrøde – under hensyn til rimelig effektivitet i arbejdsgangen, så ser han/hun ingen hindringer i det.

Følgende citat viser, hvordan den systemorienterede bruger sin plan til at styre avlen med, at faligheden i høj grad er indlejret i planlægningen og måden, som hensynet til arbejdstid og organisering indgår heri. Citatet taler således for sig selv i forhold til den systemorienterede centrale logik:

Der er altså plansprøjtning i det vi laver – vi kan ikke nå det, hvis vi lader være. Hvis du ser på, hvor mange gange jeg vil sprøjte min hvedemark i år, vil du nøjes med at køre 3 gange så skal du hen og se på, hvordan har foråret været vil du sætte sent i gang – og så kan du tælle de uger frem så du rammer skridningstidspunktet, hvor hveden er fuldt gennemskredet, og du kan lave den sidste aksbekæmpelse og en gang lusesprøjtning med det sammen. Så er det bare at sætte sig ned og se: hvornår får jeg begyndt, hvor mange nedbørsdøgn har jeg egentlig, inden jeg skal sprøjte og næste gang det vil jeg trække så længe som overhovedet muligt. Hvorfor skal vi ud og undgå lusesprøjtning og så vente en uge for så skal vi hen og køre igen. Og folkene har måske fået ferie, for det er ferie. Man er også nødt til at se det ud fra et planlægningssynspunkt. Der er også noget der hedder planlægning af sit arbejde, for havde vi kun en hvedemark, så kunne man jo køre, hvornår man havde lyst til det.

”Erfaringer, det er de forhold du selv har været udsat for i forhold til den jord, du driver”

For den erfaringsbaserede er det en forsat erfarings- og vidensopsamling, der er omdrejningspunktet for planteavlen og planteværnsstrategien. På baggrund af denne kontinuerte proces er det den erfaringsbaseredes strategi at kunne tage bedst muligt højde for de aktuelle situationer efterhånden, som de opstår. Det er det, som er i marken og ikke hypotetiske, forudgående kalkuler, som den erfaringsbaserede træffer sine beslutninger ud fra.

De nye beslutninger i forhold til tidligere års sprøjtning og planteavl, som den erfaringsbaserede træffer, sker som forandringer i beslutningsgrundlag, - det vil sige forandringer i den erfaring og viden, som den erfaringsbaserede beslutningstager personligt er bærer af, og som derfor ikke behøver at være nedfældet fysisk på papir. Forandringer i beslutningsgrundlag sker ved, at beslutningstageren relaterer nye midler til kendte midler og foretager en konkret afprøvning i praksis.

”Jeg samler op inde i hovedet jeg glemmer ikke,” er en idealtypisk selvforståelse, hvori det er underforstået, at den erfaringsbaserede holder rede på alle de faktorer, som potentielt kan vise sig relevante i avlen.

Spektret for de erfaringsbaserede beslutningstagere kan beskrives som en forskel mellem et fokus på, på den ene side at omsætte generaliseret viden til kontekstuel viden og egne erfaringer og på den anden side at indhente få faste typer af oplysninger og i øvrigt basere sig på en kontinuert akkumulering af viden om egne forhold.

Førstnævnte ekspliciterede erfaringsbaserede beslutningstager kan beskrives ved nedenstående citat:

Hvordan jeg forbereder mig på den kommende sprøjtesæson? Jeg læser forsøgsberetningerne og snakker med min konsulent, og så spørger han mig hvordan den forgangne sæson har været. Der lægger jeg frem om ukrudt og høstresultat, og vi finder frem til en sprøjteplan til året efter, men det er ikke altid den bliver fulgt.

PC-Planteværn støtter jeg mig meget til om foråret. Der kommer nye midler, som ikke jeg kender, og så kan jeg lige lave lidt om i forhold til det, men det er ikke på hele arealet. Det er udelukkende for at prøve, om de er bedre, end dem jeg har prøvet før i såvel ukrudt som svampesprøjtning. Jeg går meget op i at lave statistik, jeg har 25 år tilbage i tiden lavet statistik.

Den anden pol for de erfaringsbaserede beslutningstagere er kendetegnet ved en omfangsrig tavs viden. Dette ses af nedenstående citat:

Vi bruger sprøjteplan … … … … … … … Ja? … ……… …sammen med min erfaring … jamen altså laver en sprøjteplan, og så må vi jo se, om det holder stik, for det hænger jo så lidt sammen med det jeg mener, der skal sprøjtes med.

Som den eksplicitte erfaringsbaserede beslutningstager inddrager denne sidstnævnte beslutningstager gerne mange forskellige kilder til viden, men systematikken i den måde, som viden inddrages på, er ikke eksplicit. Al beslutningstagen sker på klare men uudtrykte fornemmelser inde i den enkelte person.

Generelt for den erfaringsbaserede beslutningsstrategi, er at der uden for vækstsæsonen indhentes megen ny viden blandt andet gennem planteavlsmøder, fagartikler og –beretninger. Konsulenten som informationskilde vedrørende nye midler og sammenligning med gammelkendte midler samt hvorledes nye midler kombineres med de gammelkendte. Men for at ny viden kan omsættes til en egentlig strategi, skal den altid afprøves i praksis. Det er det at afprøve og eksperimentere med viden i praksis, som gør ny information til en del af erfarings- og handlingsgrundlaget. Ny viden indhentes således i stor stil, men den fortløbende proces er at omsætte viden til personlig erfaring.

En erfaring jeg muligvis har fået og det jeg har set, der er gået galt. Virkemåde som nye midler har til sammenligning mine gammelkendte midler, så jeg kan finde ud af, hvordan jeg skal kombinere den effekt der.

Altid i forhold til hvad der er godkendt og i forhold til effekt – hvad er bedst til at ramme de forskellige græsarter. Der, hvor der er mest brug for de der redskaber og forsøg, der bliver lavet rundt omkring. Henter viden i edb-systemet derfra der må jeg så selv komme frem til, hvad jeg tror det skal være.

I erfa-gruppen tager vi en snak om det. Det er en kombination af forskellige ting. Det med konsulenten det kører på et minimum, men man kan reelt heller ikke undvære det. Der kommer den her faglige viden fra landbogården, og der kan erfaring ikke helt gøre det længere.

De erfaringsbaserede udarbejder ikke nødvendigvis en skriftlig sprøjteplan, og i det omfang en sådan udarbejdes, bruges den primært som indkøbsliste måske bare en ca.- liste. Der indkøbes i lige så høj grad midler løbende som i hovedordrer. Denne måde at købe ind på betyder, at tilbudsgivning fra kemikaliefirmaerne ikke er noget, der bruges tid på før sæsonen – eller i det mindste ikke noget, man oplever at bruge tid på.

I forberedelsesfasen er det vigtigste at opnå et personligt overblik over sprøjtesæsonen. Nye elementer, som hvert år indgår i denne fase, er først og fremmest godkendelse af nye midler og ændrede regler for gamle.

På dette grundlag går den erfaringsbaserede ind i sprøjtesæsonen, som er den vigtigste tid på året for denne type beslutningstager. Det er på dette tidspunkt fagligheden for alvor kommer til udtryk. Den erfaringsbaserede kender sit ukrudt og bekymrer sig som udgangspunkt ikke om nye arter:

Os der lever af det, vi holder da også øje med det, når der kommer nye ukrudtsarter. Det svinger jo ikke helt vildt fra år til år, det er en løbende proces. Ukrudtsarterne kommer jo også langsomt ind, og vi registrerer dem som regel, inden de er kommet ovenud.

Som erfaringsbaseret har man en høj grad af tillid til, at man kan kontrollere situationen. Man søger således ikke at dække sig ind imod problemer som ukrudtsopformering og vejrforhold via planlægning men ved at være bedst muligt klædt på til at løse problemerne efterhånden, som de opstår. Til gengæld er der en række observationer, som er meget vigtige at foretage med henblik på at ramme det helt rette sprøjtetidspunkt.

Jeg er jo nok lidt foran for jeg kender jo sådan set mit ukrudt. Så det jeg lægger vægt på, det er jordfugtighed og vindhastighed. Jeg ser på, hvor stort ukrudtet er, jeg kører meget tidligt ud med meget lave doseringer. Jeg kender jo ukrudtet så jeg koncentrerer mig om, hvor stort det er. Jeg sprøjter som regel om efteråret ikke om foråret. Hvis ukrudtet bliver for stort, sætter jeg doseringen ganske lidt op. Alle hvedemarker får samme dosis.

De erfaringsbaserede bruger meget tid på at vurdere f.eks. vejr og klimaforhold, jordfugtighed, ukrudtsbestand og ukrudtets udvikling. Der tælles som hovedregel ikke antal ukrudt pr. kvadratmeter, men man er konstant over sin mark eller over de dele af markerne, hvor man af erfaring ved man har et bestemt problem. I denne fase er det særdeles vigtigt at få hurtig og præcis information. Nyhedsbreve er mindst lige så vigtige som konsulenten i forhold til at få hurtig information om svampeangreb, nye midler og nye godkendte midler og nyopståede problemer. I denne periode kan man ikke få sin information hurtigt nok.

Sporten og fagligheden for den erfaringsbaserede beslutningstager er at minimere sit pesticidforbrug, at tage risikoen ved at gå langt ned i sprøjtning, og her er omdrejningspunktet også i høj grad egen erfaring. Nogle oplever at ”konsulenten er farlig, han tør ikke rigtig gå ned af. Ud og holde lidt øje ikke hver dag men du ved jo godt, hvad du skal holde øje med. Jeg ringer ikke [til konsulenten] for ikke at sætte min sprøjtning op. Andre er i kontakt med konsulent eller kemikaliefirma for at høre deres bud på, om der skal sprøjtes eller ej. Men vejledningen herfra har altid status af en meningstilkendegivelse.

Planteværn Online sættes også eventuelt i anvendelse i denne fase med henblik på at vurdere, hvor lidt man kan nøjes med. Systemet bliver brugt i det øjeblik, hvor beslutningen skal træffes, og hvis der sker noget uventet – f.eks. mere meldug end påregnet. Vejledningen fra beslutningsstøttesystemet følges dog aldrig direkte men sker med kritisk inddragelse af egen erfaring.

Den erfaringsbaserede beslutningstager sætter en faglig ære i at vente længst muligt med en sprøjtning. Det er ikke et spørgsmål om økonomi. Som eksempler kan nævnes, at en ukrudtsart eventuelt bliver sprøjtet på et senere vækststadie med henblik på at få en anden ukrudtsart med, som man ved er på vej. Lusesprøjtning er ikke obligatorisk. Der sprøjtes ikke mod lus i den sidste svampesprøjtning, fordi denne ligger før en optimal lusesprøjtning. Det med lus sidst i juni for at tage dem med, så er det jo som regel lige tidligt nok, for de andre kommer jo alligevel, de sidder jo i aksene. Til gengæld kører man gerne en selvstændig gang mod lus om nødvendigt. Omvendt er det, som kan ødelægge den erfaringsbaseredes lave BI, insekterne. Er der lus i hveden, har man ikke ro, før man har været ud med sprøjten.

Sporten og fagligheden i det lave behandlingsindeks og i at vente refererer til, at den erfaringsbaserede dels har og prioriterer at have tilstrækkelig sprøjtekapacitet. Arbejdsindsatsen tælles på tilsvarende vis ikke i kroner og ører men sættes ind, når det er nødvendigt. Den erfaringsbaserede tager hellere en økonomisk risiko for, at det skulle gå galt et enkelt år ud af de mange, end at han gør sig til grin over for naboen ved at køre ud med fuld sprøjte i dårligt vejr.

Den faglige udfordring er at tage den risiko - at få en god effekt ud af så lidt som muligt -så går det måske galt engang, men det er der så ikke noget at gøre ved. Du løber en risiko hele tiden. Den der udgift den er måske ikke så stor igen, men også fordi man egentlig gerne vil ramme det der niveau, men også fordi det koster noget. Risikoen under hensyn til at naboen skal se jeg har en effekt, men det har jeg jo også. Den lille sprøjtning står heller ikke mål med det tab du lider en gang imellem. Det giver tab, i hvert fald hvis man ikke er så meget over det.

Det økonomiske, faglige og æstetiske rationale for den erfaringsbaserede kan omsummeres med følgende citat: Udseende er ikke meget vigtigt, men lige så snart det ikke ser ordentlig ud, så har du jo også tabt udbyttet. Man kan se, når det ikke lykkes.

”Det er en rimeligt simpel planteavl, vi har. Det er hovedsageligt i svineproduktionen, vi lægger kræfterne. Jeg vil ikke sige, at marken bare er en bibeskæftigelse”

For en konsulentorienteret beslutningstager er dyrkningsårets omdrejningspunkt hensynet til en specialiseret driftsgren. Denne specialiserede driftsgren vil ofte være husdyrbrug men kan også være en specialiseret plejekrævende afgrøde f.eks. kartofler, broccoli eller roer. Endelig vil den specialiserede driftsgren kunne være skovbrug.

Kartoflerne, det er det jeg lever af og arbejder med. Det med kartoflerne, det er lidt lige som at have husdyr, det er der arbejde med hele året rundt.

Det er en rimeligt simpel planteavl vi har. Det er hovedsageligt i svineproduktionen vi lægger kræfterne. Jeg vil ikke sige, at marken bare er en bibeskæftigelse. Det er det ikke vel, men derfor er avlen alligevel rimelig simpel. Der kommer en konsulent 3 gange i vækstsæsonen, hvor vi planlægger strategien fremover.

Broccoli går foran alt andet både sædskiftemæssigt og arbejdsmæssigt…. Broccoli har første prioritet uanset naboer og uanset vejret.

At hensynet til den generelle planteavl er underordnet hensynet til den primære, specialiserede driftsgren betyder dels, at planteavl generelt udføres efter simple principper, dels at beslutningstagningen i planteavl er delvist udliciteret til konsulenten. Selvom generel planteavl er et underordnet led i bedriftens masterplan og derfor udliciteres til konsulenten er der blandt de konsulentorienterede forskellige måder, hvorpå dette sker. Forskellene kan beskrives med afsæt i planlægning. Under hensyntagen til deres primære driftsgren lægger nogle konsulentorienterede beslutningstagere vægt på den planlægning, som går forud for vækstsæsonen, mens andre ser planlægningen som en del af praksis i vækstsæsonen.

At planlægge før vækstsæsonen kan ske på et mere eller mindre eksplicit grundlag. Visse beslutningstagere fastlægger på meget bevidst vis målene i planteavl ud fra målet i den primære avl. Denne tilgang til planlægning før vækstsæsonen har betydning for brugen af konsulent. Konsulenten bliver givet en veldefineret opgave og handlingsanvisning på at planlægge i tæt relation til målsætningen i den primære avl. Driftslederen bibeholder med andre ord den overordnede kontrol.

Jeg brugte nok de forskellige programmer mere for 3 år siden. Nu er det mere og mere blevet konsulent. Hvis det er folk, der udfører det meste derude, så har du ikke selv kontakt nok til træffe de afgørelser – så kører det over konsulent.

Jeg bestemmer min strategi i god tid, inden jeg sår, og så er der kun dosis tilbage… Det med dosis det valg træffer jeg selv. Det er vejret og ikke ukrudtet, der bestemmer dosis. Konsulenten er blandet ind i strategilægningen – hvad svarer den her dosis til i vækststadie.

Andre af de beslutningstagere, som arbejder med planlægning før vækstsæsonen, udliciterer med mindre vægt på kontrol og større vægt på en egentlig arbejdsdeling med konsulenten. Handlingsanvisninger for den generelle planteavl kommer her fra konsulenten og ikke fra driftslederen selv

Jeg har en plan men det er ikke mig selv, der laver den. Omkring nytår udarbejder vi en plan for, hvordan vi vil sprøjte. Ud fra hvad vi sprøjter med i efteråret og mere på erfaring. Det er konsulentens råd og vejledning omkring nytår vi køber ind efter. Så følges der op tre gange i vækstsæsonen sammen med konsulenten. Sprøjtplanen betragtes som tæt på hvad vi gør, afhængigt af de sorter vi har valgt. Det er ikke kun en grovskitse, for vi kører efter den.

Den anden pol af konsulentorienterede beslutningstagere bruger deres konsulent i vækstsæsonen til at justere praksis. Praksis er for den konsulentorienterede det, som man plejer at gøre. Det første det er erfaringen, hvad plejer vi gøre. Konsulenten har i forhold til denne gruppe af konsulentorienterede beslutningstagere til formål løbende at justere på praksis - og planlægningen formes i den direkte relation mellem den konsulentorienterede og hans eller hendes konsulent.

Jeg laver ganske enkelt ingen plan. Jeg vil hente det [sprøjtemidler] når jeg skal bruge det, og så vil jeg have rabatten alligevel, og det får jeg. Med konsulenten i sæsonen fastlægger vi det, vi skal bruge og så køber vi det løbende.

Jeg får ikke lavet sprøjteplan mere. Jeg brugte den heller ikke. Og hvorfor skal man så give 800 kr. i timen for en konsulent. Vi tager det hele, ligesom det kommer. Jeg køber ikke hovedordren hjem; vi får jo rabatten alligevel, så jeg henter det der, hvor jeg skal bruge det. Vi er en gruppe, der går i marken, hvor vi får gummistøvlerne på. Et besøg af konsulenten, når vi ringer til ham. Vi har ingen fast plan, vi er rimeligt hurtige på aftrækkeren frem for at planlægge 3 uger frem. Konsulenten er lidt af den samme støbning. Jeg har fravalgt markstyring, for hvad skal han komme for, hvis der ikke er noget at se på. Jeg ringer, når jeg har brug for ham. Jeg vil gerne betale for det, jeg får, og ikke for det, andre får.

Forskellen mellem de to poler af konsulentorienterede beslutningstagere er en forskel i, hvordan man prioriterer omkostningen til en konsulent. Fællesnævneren er nødvendigheden af konsulentydelsen og begrundelsen herfor. Det ses i følgende citat:

Hvis man så nøgternt på, hvad det er vi bruger pengene på: Der er en del husdyrproducenter, der godt ved, hvor pengene kommer fra, men med et rimeligt jordareal skrapt sammen, så lærer man også efterhånden, at den der sidste femhundredekroneseddel, den kommer jo også et sted fra.

Begrundelsen er nettoudbyttet, som gør det økonomisk rentabelt at udlicitere spørgsmålet om indtjening på planteavl.

Konsulenten er lidt mere up to date - jeg kan simpelthen ikke blive ved at nå det alt sammen selv, og det kan også være, at det er billigere for mig at købe det end at gøre det selv.

I en planlægningsfase er det vel at mærke konsulentens ekspertise frem for de informationer, som kunne hentes gennem nyhedsbreve, forsøgsresultater og beretninger som prioriteres.

Firma og nyhedsbreve, de er fravalgt på forhånd, det er kun konsulenten. Det er i højere grad frøkonsulenten, jeg støtter mig til, end det er planteavlskonsulenten.

Mens jeg kørte og pløjede, så ringede Vestjysk Andel. Det var det gode tilbud, Boxer og Oxitrin. Det gode tilbud - arh det var vist nogenlunde, som jeg plejer at gøre. Det er selvfølgelig sådan, som jeg plejer at gøre.

Nyhedsbreve så står der et eller andet, men der står jo ikke, hvordan man så skal gøre…

Konsulentydelsen opleves som den hurtigste og sikreste adgang til ny viden og ændrede arbejdsgange. Den konsulentorienterede beslutningstager læser ganske vist nyhedsbreve og anden formidlet viden, men det man læser i nyhedsbrevene har karakter af konkrete løsningsforslag i forhold til avlen. Holdningen er, at hvis man er med i planteavlsmøder, så er information om eksempelvis godkendelse af midler gamle nyheder. Før man indkøber midler efter anvisning fra nyhedsbreve eller afprøver gode råd fra kemikaliefirmaerne vedrørende sprøjtning i vækstsæsonen, vil man idealtypisk få løsningsforslagene sanktioneret af konsulenten.

I vækstsæsonen er måden, hvorpå de konsulentorienterede inddrager vejret karakteristisk. Vejret er selvsagt betydningsfuldt med hensyn til justering af dosis og udgør en begrænsning for, hvornår der kan sprøjtes, men de konsulentorienterede lader sig ikke styre af vejret. Arbejdstiden og arbejdsorganiseringen betyder mere i produktionen end et optimalt vejr for minimal sprøjtning, og dosis justeres op i relation hertil. Omvendt koster opjustering af dosis i nettoudbytte, hvorfor et rimeligt vejr er en forudsætning for sprøjtning. Naboer har en vis betydning for i hvilket vejr man sprøjter, men i sidste instans er kontrollen over udbyttet i forhold til, om det skal bruges til foder eller afsættes vigtigst.

Hvis vejret ikke er optimalt, og jeg er bange for, at det [sprøjtemidler] ikke opnår optimal effekt, så får det [dosis] lidt mere. Det er jeg egentlig ikke så stolt af, men egentlig ikke fordi jeg går så meget op i det andet end økonomisk. Det var jo rart, hvis vi på en eller anden måde fik gjort medierne og folkene glade.

Vejret har en stor rolle. Stor forskel på hvad der anbefales [fra Skejby], og hvad vejret siger.

Jeg risikerer 10 og 14 dage, hvor det er umuligt at sprøjte. Det med dosis, det valg træffer jeg selv. Det er vejret og ikke ukrudtet, der bestemmer dosis.

Det at spare en arbejdsgang er en del af den økonomiske kalkule for nettoudbytte. Som nævnt prioriteres arbejdstiden og organiseringen af den højt af de konsulentorienterede, sandsynligvis netop fordi deres fokus ligger et andet sted end på planteavl.

Nej, det får større og større betydning, hvis jeg kan spare en sprøjtning. Det koster altså uanset hvad, og jeg gider altså ikke at skulle sidde der gratis, og det er der heller ingen af mine folk, der gør. Det skal betale sig at køre en gang. Jeg vælger altid vårbyg ud efter en af de sunde sorter. Hvis vi kigger nettoudbyttet i det. Det er uhyre sjældent, at det går galt med at sprøjte.

For nogle år tilbage så kørte vi mere en ekstra gang. Det gør vi altså ikke i dag. Vi prioriterer tiden lidt højere.

Udover formålet med at spare en arbejdsgang organiseres antallet af sprøjtedage også i forhold til maskinkapacitet og for planteavlere med hensyn den primære afgrøde

Hver fredag så bliver de [broccoli] sprøjtet, lige meget om det regner eller stormer. … Sprøjten skal altid være ren om fredagen i sprøjtesæsonen, så broccoli betyder meget for sprøjtningen i de øvrige afgrøder.

For de konsulentorienterede er der altså ikke bare tale om at spare en mental arbejdsindsats via udlicitering til konsulenten men også om at spare en fysisk arbejdsindsats i udførelsen af planteværn. Endelig organiseres indsatsen i planteavl efter hovedinteressen i den specialiserede driftsgren.

Med hensyn til observationer i marken i vækstsæsonen, støtter den konsulentorienterede beslutningstager sig til konsulenten og/eller en erfagruppe.

Jeg er med i en ERFA-gruppe med 8 ens svinebønder. Vi mødes hver 14. dag i vækstsæsonen. Der går vi simpelthen ind og ser på, hvad der er af ukrudt og af sprøjtebehov og midler, og det skriver man op og går hjem og gør, som der bliver sagt, nogenlunde.

Jeg går en tur med konsulenten – så går man lige efter de marker, hvor der er noget. Så kommer man af sted. Det gør man ikke altid, hvis man er alene.

Den centrale logik i de konsulentorienteredes beslutningsstrategi er, at de økonomiske og driftsmæssige hensyn ikke er tænkt selvstændigt i forhold til planteproduktionen. Det er således ikke her, den primære faglige stolthed er indlejret.

12 Karakteristika for de tre idealstrategier

13 Det udsendte spørgeskema

14 Litteratur

Dunteman GH. (1994): “Principal Components Analysis” I: Michael S. Lewis-Beck (ed.): Factor Analysis & Related Techniques (157-244): London: Sage Publications

Kristensen IS, Kristensen IT, Halberg N & Kristensen T. (2003) Estimering af N-balancer og -tab fra landbrugsbedrifter i et sammenhængende område ved anvendelse af registerdata og typebedrifter . Illustration af metoden anvendt i Mariager Fjord opland. Vandmiljøplan III. Rapport fra teknisk undergruppe: http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Rap_fra_t_grupper/
teknisk-undergr-Mariager_Fjord_final.pdf.

Leeuwis C. (1993). “Of computers, myths and modelling” Wagenigen: Grafisch bedrijf Ponsen & Looijen b.v.

Meulman JJ. et al.(2004). “Principal Compnents Analysis With Nonlinear Optimal Scaling Transformations for Ordinal and Nominal Data” In: Kaplan, D. (ed.): The Sage Handbook of Quantitative Methodology for the Social Sciences. London, Sage Publications.

Morgan DL & Krueger RA. (eds.) (1998). ”The Focus Group Kit (1-6)”. London: Sage Publications.

Noe E. (1997). Bedriftsstile - en udfordring for den bedriftsorienterede rådgivning. I. Driftsledelse, foderforsyning og kvælstofudnyttelse i fremtidens landbrug. Intern Rapport 91, 63-75.

Noe E. (1999). “Værdier, rationalitet og landbrugsproduktion” Ph.D.-afhandling. Afdeling for Landbrugsforskning, Sydjysk Universitetscenter

Noe E. (2001). Frivillige dyrkningsaftaler og kommunikation med landmændene. Præsenteret på ATV møde om Indsatsplaner, 8. november 2001. ATV Jord og Grundvand p. 49-60. ISBN 87-90070-69-0.

Noe E. (2003). Farm management, knowledge and multidimensional farming - som reflections from the perspective of farm enterprises as heterogeneous self-organising systems. ESRS Congress. Sligo, Ireland. http://orgprints.org/00001338/ 8pp.
http://orgprints.org/00001338/

Noe E & Halberg N. (2002). Research experience with tools to involve farmers and local institutions in developing more environmentally friendly practices. In: Hagedorn, K., 2002. Environmental co-operation and institutional change. ISBN 1 84064 841 4, 143-161.

Noe E & Alrøe HF. (2003). “Farm enterprises as self-organizing systems: A new transdisciplinary framework for studying farm Enterprises?” I: International Journal of Agriculture and food 11(1) 3-14

Noe E & Kristensen T. (2003). Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer. DJF rapport 47, 24 pp.

Noe E & Alrøe HF. (2005). „Combining Luhmann and Actor-Network Theory to see Farm Enterprises as Self-organizing Systems”. I: Cybernetics and Human Knowing. (Accepted)

Ploeg JDvd. (1994). “Styles of Farming: An Introductory Note on the Concepts and Methodology”. Pp. 7-30, in: J.D.v.d. Ploeg & A. Long (eds.), Born from Within - Practice and Perspectives of Endogenous Rural Development. Holland. Van Gorcum.

Ploeg JD v.d. (1990). ”Labor, Markets, and Agricultural production” San Francisco: Westview Press

Vaarst M, Kristensen T & Noe E. (1999). Development of health advisory service in organic dairy herds: An action research approach. In: Ecological animal Husbandry in the Nordic Countries. NJF-seminar No. 303, Horsens, Denmark 16.-17. september, p. 50.

Weber M. (1995) “Den protestantiske etik og kapitalismens ånd.” Kbh.: Nansensgades Antikvariat.

Whatmore S. (1994). “Farm Household Strategies and Styles of Farming: Assessing the Utility of Farm Typologies”. Pp. 31-37, In: J.D.v.d. Ploeg & A. Long (eds.), Born from Within - Practice and Perspectives of Endogenous Rural Development. Holland. Van Gorcum.

Identifikation af beslutningsstrategier for planteværn og strategiernes betydning for beslutningsstøtte

1 Driftsledelse og beslutningstagning - Det teoretiske grundlag for undersøgelsen