Folk, der arbejder med pesticider i væksthuse, er godt beskyttet, når de anvender det anbefalede arbejdstøj
Ved arbejde med pesticider er det nødvendigt at være godt beskyttet, så sprøjtmidlerne ikke kommer i kontakt med huden. Især torso og hænder er udsatte. Forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan det står til med beskyttelsen mod pesticider for arbejdere i væksthuse og frugtplantager i Danmark. Resultaterne er publiceret i rapporten ”Modeller af pesticideksponeringer i danske frugtplantager og væksthuse samt værnemidlers effektivitet”. Det viser sig, at det anbefalede arbejdstøj yder en god beskyttelse.
Baggrund og formål
I Danmark er det Miljøstyrelsen, der registrerer pesticider og deres risikovurdering. Ved risikovurdering af pesticider er det vigtigt at vide, hvilke områder på kroppen der er mest udsatte for eksponering. I forbindelse med sprøjtning i plantager og væksthuse er de arbejdsgange, der er relevante at fokusere på i denne henseende, påfyldning af sprøjtetanken med pesticiderne, og sprøjtning med pesticiderne. Det er også vigtigt at kende til risikoen for eksponering, når arbejderne senere hen går ind i det nysprøjtede væksthus eller plantagen – det såkaldte ”re-entry”.
Formålet med projektet var at forsyne Miljøstyrelsen med et redskab ved registrering af pesticider i Danmark ved at udarbejde eksponeringsmodeller. Desuden har det været et mål at kortlægge effektiviteten af diverse værnemidler.
Undersøgelsen
Projektet blev gennemført af Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) (det daværende Danmarks JordbrugsForskning)ved Aarhus Universitet i ni væksthuse og fem frugtplantager i 2003-2005. Der blev anvendt seks forskellige sprøjtemidler i tre forskellige formuleringer.
I alt 85 arbejdere indgik som forsøgspersoner. Alle forsøgspersoner bar et sæt bomuldsundertøj og et par bomuldshandsker for at opsamle pesticidrester, der ellers vil lande på den bare hud.
Ved fyldning af sprøjtetankene og ved den efterfølgende sprøjtning bar arbejderne en coverall uden på den almindelige arbejdsbeklædning, som bestod af T-shirt, cowboybukser og svære nitrilhandsker.
I re-entry-undersøgelserne i frugtplantagerne bar arbejderne langærmet skjorte, cowboybukser og lette nitrilhandkser, mens arbejderne i væksthusene bar T-shirt, cowboybukser og lette nitrilhandsker.
Tøjet og handskerne blev undersøgt for pesticidrester.
Hovedkonklusioner
Ved arbejde med påfyldning og sprøjtning af pesticider i frugtavlsplantager er det især torso, hænder og forsiden af benene, der er udsatte for eksponering for pesticider. Ved re-entry er det især armene og torsoen, der bliver eksponeret.
I væksthuse er der størst risiko for eksponering af pesticider ved sprøjtning, og det er ligeledes især torso, hænder og forsiden af benene, der er i risikozonen. Ved re-entry i væksthuset er det torso og hænder, der løber risikoen for at blive eksponeret for pesticidrester.
I væksthuse er der for både krop og hænder cirka tre gange så stor en eksponering pr. kg udbragt pesticid sammenlignet med arbejde i frugtplantager. Til gengæld er mængden af udbragt pesticid pr. arbejdsdag i væksthuse ikke nær så stor som i frugtplantager. Hænderne modtager en forholdsvis stor dosis sammenlignet med resten af kroppen.
Den totale mængde af pesticid, som arbejderen får på sig via påfyldning af tank, sprøjtning og berøring med planterne efter sprøjtning (f.eks. ved plukning), udtrykkes i undersøgelsen som ”transferkoefficienten” og måles med cm²/time, hvor de målte cm både omfatter hud og beklædning.
Transferkoefficienterne er langt mindre i væksthuse end i frugtplantager. Det skyldes, at arbejde med plukning af frugt giver en langt større kontakt med bladmassen end i væksthuse. Igen er det hænderne, der dominerer i forhold til kroppen.
Generelt er arbejdere i frugtplantager og væksthuse godt beskyttet ved anvendelse af de angivne værnemidler. Det skal dog bemærkes, at arbejdsbeklædningen (f.eks. coveralls) bliver eksponeret med pesticider. Den skal derfor betragtes som værnemiddel og ikke anvendes til andre opgaver. Almindelig arbejdsbeklædning bør rengøres for sig og ikke sammen med almindelig beklædning.
Projektresultater
Opbygning af modeller for fyldning og udsprøjtning
For at udføre undersøgelsen kræves der kendskab til, hvor meget pesticid forsøgspersonen totalt opsamler på hele kroppen under forsøget. Det måles i mg og benævnes den potentielle eksponering.
Den potentielle eksponering består af summen af pesticid på undertøjet (det vil sige det, der i praksis ville have landet på den bare hud), arbejdsbeklædningen og beskyttelsesbeklædningen.
Der er også udarbejdet en model for hvor meget aktivt stof af pesticidet, som forsøgspersonen har vejet og fyldt i sprøjtetanken og derefter udsprøjtet. Enheden for denne model er mg/kg.
De to modeller giver et skøn for hvor mange mg pesticid der totalt lander på en arbejder for hvert kg aktivt stof han har fyldt i tanken og udsprøjtet.
Tabel 1. Modeller for fyldning og udsprøjtning
Modeller for re-entry (transferkoefficienter)
Modellerne for re-entry udtrykker hvor mange cm² bladoverflades pesticidrester en arbejder bliver udsat for pr. time. Hvor høj denne dosis er, afhænger af pesticidtypen, den udsprøjtede mængde og tiden efter udsprøjtning. Også her er der tale om en potentiel eksponering.
Tabel 2. Modeller for re-entry, transferkoefficienter
Beskyttelsesevne
For at udtrykke beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædningen skal der anvendes den eksponering, der kan måles på den bare hud. I undersøgelsen er det i stedet målt på bomuldsundertøjet og bomuldshandskerne. Denne dosis benævnes den aktuelle eksponering.
Hvis den aktuelle eksponering udgør 50 procent af den potentielle eksponering, er beskyttelsesevnen 50 procent.
Tabel 3. Procent beskyttelse ved fyldning og udsprøjtning
*Procent beskyttelse for arbejdsbeklædningen er her kun gældende når arbejdsbeklædningen anvendes under en coverall. Eksempelsvis betyder en 98% beskyttelse ved brug af arbejdsbeklædning her, at denne opfanger 98% af eksponeringen som passerer forbi coverall. Arbejdsbeklædningens beskyttelsesevne skal kun forstås således i scenarierne ”Fyldning og udsprøjtning”.
Fordeling af eksponering på kroppen
Undersøgelsen viser hvor på kroppen den potentielle eksponering er.
Figur 1. Fordeling af den potentielle eksponering
Fyldning og udsprøjtning i frugtavl.
Figur 2. Fordeling af den potentielle eksponering
Re-entry arbejde med æbler i frugtavl.
Figur 3. Fordeling af den potentielle eksponering
Fyldning og udsprøjtning i væksthuse
Figur 4. Fordelingen af den potentielle eksponering
Re-entry i væksthuse
Generelt er arbejdere i danske frugtplantager og væksthuse godt beskyttet, når de anvender det anbefalede beskyttelsestøj. Arbejdsbeklædningen skal betragtes som et værnemiddel og skal ikke anvendes til andre formål.
Andre kilder
Kirknel E & Sjelborg P. 2003. Handskers beskyttelsesevne ved arbejde med pesticider i jordbrugene samt modeller for håndeksponering. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 73 s. 1-98 ISBN 87-7972-911-8.