Modeller af pesticideksponeringer i danske frugtplantager og væksthuse samt værnemidlers effektivitet
Sammendrag
Problemstilling
Registreringsproceduren for pesticider i Danmark foretages af Miljøstyrelsen. Ved den tilhørende risikovurdering af pesticiders anvendelse, har man brug for ”eksponeringsmodeller”, dvs. talmæssige udtryk for i hvilken grad man kommer i berøring med pesticider, når man arbejder enten i væksthuse eller frugtplantager.
De arbejdsgange man især er interesseret i at undersøge, er fyldning af sprøjtetank med pesticider og efterfølgende udsprøjtning, samt i hvilken grad væksthus- og frugtavlsarbejderne kommer i kontakt med pesticider, når der efterfølgende arbejdes i den nyligt sprøjtede afgrøde, også kaldet ”re-entry”.
Endvidere savnes oplysninger om, hvor godt beskyttelsesbeklædningen og almindelig arbejdsbeklædning beskytter medarbejderne i disse arbejdsgange.
Formål og mål
Formålet med at gennemføre undersøgelserne er at give Miljøstyrelsen et redskab til anvendelse i registreringen af pesticider i Danmark.
Målet med gennemførelsen af projektet er:
- at frembringe danske modeller af pesticideksponeringen af arbejdere, som udfører sprøjtearbejde og herefter arbejder med de behandlede kulturer/afgrøder i frugtavlen og i væksthuse.
- at fremskaffe danske data for værnemidlernes effektivitet under disse arbejdsfunktioner
Hvad mangler
Der mangler således realistiske eksponeringsmodeller for danske frugtavls- samt væksthusarbejdere under arbejdet med pesticider.
Der mangler ligeledes realistiske data for hvorledes almindelig arbejdsbeklædning samt speciel beskyttelsesbeklædning beskytter danske frugtavls- og væksthusarbejdere i arbejdet med pesticider.
Hvordan var forsøgsdesign i projektet?
I 5 frugtplantager blev udført forsøg med fyldning af traktormonteret tågesprøjte med pesticider og efterfølgende udsprøjtning i plantagerne. I 17 forsøg deltog 12 forskellige personer. Fra 14 til 33 dage efter udsprøjtningen blev der i samme 5 plantager udført 32 re-entry forsøg med 32 forskellige personer (4 af de 32 personer deltog den ene dag kun med måling på handskerne. Den efterfølgende dag deltog de samme 4 personer med måling på hele kroppen, dvs. 32 datasæt for kroppen og 36 datasæt for hænderne).
Ialt deltog 9 væksthuse i projektet. I 7 af væksthusene blev udført forsøg med fyldning af sprøjtetank til håndbåret højtrykslanse med pesticider og efterfølgende udsprøjtning i væksthuset. I 13 forsøg deltog 10 forskellige personer. Fra 1 til 3 dage efter udsprøjtning blev der i 6 af væksthusene udført 29 re-entry forsøg med 24 forskellige personer med flere forskellige arbejdsfunktioner.
Der blev anvendt 6 forskellige pesticider i forsøgene. Pesticiderne blev kun anvendt som ”markører” og blev ikke undersøgt specifikt.
I ”fyldning- og udsprøjtnings” arbejdet i både frugtavl og væksthus, bar forsøgspersonerne almindelig arbejdsbeklædning (T-shirt eller skjorte og cowboybukser), samt en beskyttelsesbeklædning (såkaldt personligt værnemiddel som var en engangsheldragt med hætte også kaldet coverall) og en langskaftet, halvsvær nitrilhandske.
I re-entry arbejdet bar forsøgspersonerne almindelig arbejdsbeklædning (T-shirts i væksthusforsøgene og skjorte i frugtavlsforsøgene samt cowboybukser) og en let nitrilhandske.
Hvordan har vi udtrykt resultaterne for ”eksponeringsmodellerne” ?
Ved fyldning og udsprøjtning er der to faktorer i denne model. For det første hvor meget forsøgspersonen totalt opsamler på sin krop, dvs. sum af beskyttelsesbeklædning, almindelig arbejdsbeklædning og bar hud (denne sum kaldes potentiel eksponering), hvilket udtrykkes i milligram pesticid. Den andet faktor består af hvor meget pesticid forsøgspersonen har fyldt i tanken og sprøjtet ud under forsøget. Dette måles i kilogram. Modellen udtrykkes således i milligram/kilogram. Ved man for eksempel hvor mange kilogram pesticid en arbejder fylder i sprøjtetanken og sprøjter ud pr dag, kan man således beregne hvor meget han får på sig totalt.
Ligeledes er der ved re-entry to faktorer som danner modellen. Ved re-entry berører forsøgspersonen planter og udstyr i væksthuset som forinden er sprøjtet. Dette medfører naturligvis at hvis der stadig er pesticidrester på planter og udstyr i øvrigt, overføres der pesticider til forsøgspersonen. Vi måler for det første hvor meget pesticid, målt i mikrogram, der kommer på forsøgspersonen pr times arbejde. Vi måler dernæst hvor meget pesticid der ligger ”løst bundet på planternes overflade” målt i mikrogram pr cm². Ved at kombinere disse to udtryk, kan vi frembringe en model som siger hvor mange cm²’s løst bundne pesticidrester pr time, at forsøgspersonen har fået totalt på sin krop, dvs. sum af:
- beskyttelsesbeklædning,
- almindelig arbejdsbeklædning
- og bar hud (denne sum kaldes potentiel eksponering).
Altså cm²/time. Denne værdi kaldes transferkoefficienten. Det ses let heraf at denne enhed ikke er specifik for pesticidtypen, men kan i teorien anvendes for alle pesticider. En forsøgsperson som plukker agurker og har hele kroppen dybt inde kulturen vil have en høj transferkoefficient, han vil være i kontakt med mange cm² planteoverflade pr time. Ved man hvor meget pesticid der er tilbage på planterne ved re-entry (og dette er forskelligt fra pesticid til pesticid samt den forløbne tid siden der blev sprøjtet), og ved man hvilket arbejde der bliver udført kan man beregne hvor meget en arbejder ”får på sig”.
Hvordan har vi udtrykt resultaterne for beskyttelsesbeklædningen ?
Beskyttelsesbeklædningens effektivitet er noget simplere at beregne: Vi måler den potentielle eksponering på forsøgepersonen samt den del af eksponeringen som når den bare hud (dette kaldes den aktuelle eksponering). Når intet den bare hud, er beskyttelsesevnen 100%. Når halvdelen den bare hud, er beskyttelsesevnen kun 50%.
Resultater
Som indgang til resultatafsnittet, har vi valgt at illustrere hvor på kroppen pesticiderne havner i de fire situationer. Figurerne kan især give arbejdere i frugtplantager og væksthusarbejdere et fingerpeg om, hvor på kroppen man er mest udsat ved de pågældende arbejdssituationer. Figurerne udtrykker en midtpunktsværdi for data, som er valgt som det bedste udtryk for denne type resultater. De lodrette streger er 95% grænser for denne midtpunktsværdi. DIGR er den andel som er fundet på indersiden af beskyttelseshandsken. DIGR betragtes således som en del af den pesticidmængde som har nået den bare hånd. De hvide søjler er hverken logaritmisk normalfordelte (asymmetriske 95% grænser) eller normalfordelte (symmetriske grænser) , og kun et simpelt gennemsnit er angivet for disse resultater.
Figur 0.1. Fordeling af potentiel eksponering (inklusive hænderne) fyldning og udsprøjtning i frugtavl.
Figur 0.2. Fordeling af potentiel eksponering (inklusive hænderne) re-entry i frugtavl.
Figur 0.3. Fordeling af potentiel eksponering (inklusive hænderne) fyldning og udsprøjtning i væksthuse.
Figur 0.4. Fordeling af potentiel eksponering (inklusive hænderne) re-entry i væksthuse.
Modellerne
Tabel 0.1. Modeller for fyldning og udsprøjtning
Eksempelvis får en væksthusarbejder der fylder en sprøjtetank med pesticider, og efterfølgende udsprøjter sprøjtevæsken med en højtrykslanse, 70 mg på kroppen plus 15 mg på hænderne for hvert kg aktivt stof han fylder i tanken og udsprøjter. De nævnte mg er potentiel eksponering (sum af beskyttelsesbeklædning, (plus almindelig arbejdsbeklædning for kroppen) og hvad som lander på den bare hud).
Tabel 0.2. Modeller for re-entry, transferkoefficienter
Eksempelvis får en væksthusarbejder ved re-entry, pr time, den løst bundne pesticidmængde som stadig ligger på 270 cm² af planternes overflade, på sine hænder. Hvor meget pesticid dette er, afhænger af pesticidtypen og hvilken dosis og hvor lang tid siden der blev udsprøjtet. Dosis er potentiel eksponering som reduceres ved anvendelse af handsker.
Beskyttelse
Tabel 0.3. Procent beskyttelse ved fyldning og udsprøjtning
* Den i denne tabel angivne procentuelle beskyttelse ved brug af normal arbejdsbeklædning ved fyldning og udsprøjtning, er kun under forudsætning af at arbejdsbeklædningen er beskyttet af en coverall. Med andre ord: En 98% beskyttelsesevne af den normale arbejdsbeklædning, fanger 98% af den dosis som slipper forbi coverall’en.
Tabel 0.4. Procent beskyttelse ved re-entry
Konklusioner
Af figurerne ses især ved frugtavl, fyldning og udsprøjtning at torso, hænder og forside af ben er udsat. Ved re-entry er det især armene og torsoen der bliver eksponeret.
For væksthuse gælder ved udsprøjtning især at torso, hænder og forside af ben er udsat, ved re-entry torso og hænder.
I væksthuse ses både for krop og hænder en ca. 3 gange større eksponering pr kg pesticid udbragt end i frugtplantager, dog er mængden af udbragt pesticid pr arbejdsdag i væksthuse ikke tilnærmelsesvis så stor som i frugtplantager. Hænderne ses, ikke overraskende, at modtage en forholdsvis stor dosis sammenlignet med kroppen.
Transferkoefficienterne ses at være langt mindre i væksthuse end i frugtplantager. Dette er ikke et usædvanligt billede, da arbejdet ved plukning af frugt medfører en langt større kontakt med bladmassen end i væksthuse. Igen ses hænderne at dominere billedet i forhold til kroppen.
Generelt er arbejdere i frugtplantager og væksthuse godt beskyttet ved anvendelse af de angivne værnemidler. Dog må der hæftes opmærksomhed på at selv ved anvendelse af coverall, bliver den almindelige arbejdsbeklædning eksponeret med pesticider. Arbejdsbeklædning både i fyldning og udsprøjtning samt ved re-entry bør betragtes som et værnemiddel og ikke anvendes til andre opgaver. Almindelig arbejdsbeklædning bør rengøres for sig og ikke sammen med almindelig beklædning.
Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.