Miljøprojekt Nr. 1193 – Termisk assisteret oprensning af høfdedepotet, Høfde 42, Harboøre Tange

Termisk assisteret oprensning af høfdedepotet, Høfde 42, Harboøre Tange

7 Pilotprojekt med damp eller ISTD

I Appendiks 1 er fuldskala termisk oprensning og pilotforsøg med ISTD nærmere beskrevet.

På det nuværende stade af projektet er der ikke truffet beslutning om, med hvilken metode en eventuel termisk oprensning vil blive gennemført. På det foreliggende grundlag vurderes såvel oprensning ved dampstripning som ISTD samt en kombination af disse metoder at have en meget væsentlig oprensningseffekt og medføre en betydelig risikoreduktion.

Oprensning baseret på anvendelse af ISTD rummer mulighed for at opnå højere temperaturer og hermed øget oprensningseffekt for de fleste stoffer samt en betydelig fjernelse af kviksølv, som ikke påvirkes i væsentligt omfang ved en dampoprensning til ca. 100 °C. Løsninger baseret på ISTD – og specielt ved temperaturer over 100 °C – medfører dog ligeledes større omkostninger. Det skal bemærkes, at det i Appendiks 1 beskrevne ISTD-anlæg er dimensioneret og prissat mhp. på at opnå temperaturer i de koldeste dele af oprensningsvolumenet på 100 °C. I tilfælde af, at der ønskes højere temperaturer i oprensningsvolumenet, skal der foretages ændringer i det beskrevne design.

I relation til gennemførslen af et pilotprojekt vil det være hensigtsmæssigt, at der kan tilvejebringes et rimeligt grundlag for design af fuldskalaløsninger for såvel en damp- som en ISTD-oprensning.

Som det fremgår af tabel 7.1, er omkostningerne ved gennemførelse af et pilotprojekt med ISTD væsentligt lavere end tilsvarende med damp (i modsætning til omkostningerne til fuldskala, hvor udgiften ved en dampløsning er estimeret til ca. 110 mio. kr., mens udgiften til en ISTD-løsning er estimeret til ca. 186 mio. kr.). Det er således oplagt at vurdere, i hvilket omfang et pilotprojekt med ISTD ligeledes kan danne grundlag for design af en eventuel dampoprensning. I tabel 7.1 er nøgletal for pilotprojekt med hhv. damp- og ISTD angivet:

Tabel 7.1 Sammenligning af pilotforsøg med hhv. damp og ISTD.

		Pilotprojekt med damp	Pilotprojekt med ISTD
Prisniveau	mio. kr.	5,2	3,0
Oprenset jordmængde	m³	618	19
Driftstid (ekskl. anlægsfase)	dage	113	84
Vurderet oprensningseffektivitet (for ethyl-parathion)	%	90-99	90-99
Arbejdsmiljømæssige forhold		Overordnet set samme som ved ISTD – dog kræves ikke i samme omfang særlig sikring ved anvendelse af høje spændinger og strømstyrker	Overordnet set samme som ved damp – dog kræves særlig sikring ved anvendelse af høje spændinger og strømstyrker

Det vurderes at være muligt, baseret på et pilotprojekt med ISTD, at belyse muligheden for afvanding og opsamling af fri fase med de påtænkte boringer/slurpingsystemet, effekten af den afskærende barriere over oprensningsvolumenet, behandlingsanlæggets opbygning/effekt og til bestemmelse af oprensningseffekten over for færdigvarerne ved 100°C - svarende til ved en dampoprensning - såvel som ved højere temperatur.

Dette forudsætter dog, at moniteringen fokuseres på områder, hvor opvarmningen ikke på noget tidspunkt har oversteget 100 °C.

Et ISTD pilot projekt vil derimod ikke umiddelbart belyse mulige injektionsrater for damp og dampens udbredelsesmønster i og uensartede opvarmning af den aktuelle geologi. Specielt injektionsmulighederne og dampens udbredelse under det indskudte lerlag er afgørende for design af en fuldskala oprensning ved brug af damp.

Injektionsmulighederne vil kunne estimeres i nogen grad, såfremt et ISTD pilot projekt blev suppleret med slug-tests i boringer udbygget med korte, adskilte filterstrækninger over hele oprensningsintervallet. Endvidere er gennemstrømningen af vand mindre ved et ISTD projekt end ved damp, hvorfor oprensningseffekten overfor de polære syrer, som dannes, må forventes at være mindre ved ISTD end damp. Et eventuelt ISTD pilot projekt foreslås derfor udvidet med en kortvarig gennemskylning med varmt vand (ca. 100 °C) efter opvarmningen til 100 °C, og inden der foretages opvarmning til højere temperaturer.

Med hensyn til korrosionsforhold og eksplosionsrisici vil der opnås meget sammenlignelige resultater med de to metoder.

Det vurderes, at en fuldskala termisk løsning ville baseres på dampstripning for områder med tilstrækkelig permeabilitet og dampudbredelse, suppleret med ISTD opvarmning i områder, hvor dampen eventuelt ikke kan injiceres med tilstrækkelige rater, eller ikke kan spredes i de mest forurenede dybder. Under etablering af fuldskalaanlægget vil disse områder blive identificeret ved hydrauliske test i de installerede dampinjektions- og ekstraktions-boringer, suppleret med dampinjektionstests. For bedst at vurdere, hvilken fuldskala-metode der fører til de bedste resultater, og hvor grænsen går mellem damp og ISTD, burde begge pilotforsøg udføres. Dette er dog ikke realistisk. Det anbefales derfor, at de følgende trin følges:

1. Pilotforsøg med ISTD udføres.

2. Hydrauliske tests udføres på et antal filtersatte boringer.

3. Dampinjektions-rater modelleres ud fra de målte parametre.

Med det samlede vidensgrundlag kan der herefter vurderes, om dampinjektion kan benyttes til at skabe den ønskede temperatur og behandling, og under hvilke forhold ISTD muligvis er nødvendig.