Opdatering af JAGG - projektkatalog

5 Stoffer & fugacitet

Blandt de indsendte forslag var der en del, der omhandlede forskellige tiltag til forbedret behandling af stoffer og stofblandinger, herunder stoffernes fordeling mellem forskellige dele af jordmatricen.

På workshoppen blev gruppen, der arbejdede med stoffer og fugacitet enige om følgende områder, hvor der skal udføres en indsats i forhold til en revision af JAGG:

  • Revision og opdatering af stoftabel.
  • ”Blandingsbatteri”, generel model for håndtering af stofblandinger
  • Indtastningskontrol af inputdata for stoffer
  • Fri fase modul

I det følgende er de enkelte emner beskrevet uddybende.

5.1 Revision og opdatering af stoftabel

JAGGs stofdatatabel er som resten af datagrundlaget mange år gammel. Der kommer jævnligt nye data om eksisterende stoffer, ligesom der siden modellens introduktion også er inddraget andre stoffer i vurderingerne, af forureninger eksempelvis MTBE og nedbrydningsprodukter af dette. Der er derfor et behov for, at tabellen opdateres - helst løbende. Noget af det, der virkelig er blevet undersøgt siden tilblivelsen af JAGGs første version, er nedbrydning under forskellige former for redoxforhold for en lang række af stoffer. Dette bør, i det omfang det er tilstrækkeligt dokumenteret., indarbejdes i en revision af JAGG modellen.

Muligheden for at lave en statisk revision på baggrund af eksisterende data fra litteraturen er god. Udfordringen består primært i at få kvalitetssikret de data, der indbygges. Det vil sige få valideret dem i forhold til en generel anvendelse. Dette kræver en kvalitetssikringsprocedure, som Miljøstyrelsen med fordel kan stå bag.

Da der hele tiden opbygges viden, kan der være en fordel i, at databasen frigøres fra den lokale afvikling og i stedet gøres web baseret, således at data kan opdateres løbende. En central database vil også kunne anvendes i forhold til andre områder end lige netop JAGG, hvis eksempelvis fysisk-kemiske data, nedbrydningsdata, baggrundskoncentrationer, toksicitet eller andet skal bruges i andre miljøsammenhænge. En koordinering vil derfor være relevant i forhold til eksisterende databaser i MST eller anden statslig regi.

5.2 ”Blandingsbatteri”, generel model for håndtering af stofblandinger

Vi omgiver os i mange sammenhænge med blandinger af stoffer frem for enkeltkomponenter, som generelt er den eksisterende JAGG models måde at regne på. Stofblandinger kan eksempelvis være diesel/fyringsolie, benzin, tjære, blandinger af opløsningsmidler samt meget andet. For mange af blandingerne er der så mange forskellige enkeltstoffer, at det ikke er praktisk og tidsmæssigt muligt at regne på alle enkeltkomponenter.

På denne baggrund er det derfor ønskværdigt, at der opstilles nogle generelle profiler for de mest almindeligt forekommende blandinger. Profilerne skal udpege væsentlige stoffer, der repræsenterer stofblandingen, og som har egenskaber, der gør, at de repræsenterer blandingen også, når denne har befundet sig i jorden i længere tid. Kriterier bør samtidig være knyttet til disse modelstoffer, når blandingerne er til stede.

Opstilling af profiler og implementering af et modul i JAGG til dette vil for mange blandingers vedkommende kunne gøres relativt enkelt. Miljøstyrelsen har i et endnu ikke publiceret projekt igangsat arbejdet for benzin, som er en af de hyppigst forekommende blandingsforureninger. Erfaringerne fra dette arbejde vil med fordel kunne anvendes på andre blandingstyper.

5.3 Indtastningskontrol af inputdata for stoffer

I den eksisterende model skal det relevante stof, man ønsker at vurdere, indtastes flere forskellige steder. Der er ingen kontrol med, om de data, der anvendes for målte koncentrationer, giver anledning til vurdering af, om stoffet forekommer som fri fase, eller om der kan være tale om fejlmålinger. Ligeledes er der i dag ingen kontrol i fugacitetsmodulet, om beregnede værdier af vand og luftkoncentrationerne overskrider opløseligheden.

Det foreslås derfor, at indtastningen af relevante stofkoncentrationer indtastes et centralt sted i en revideret JAGG model. Ved indtastningen udføres en kontrol af, om målte koncentrationer giver anledning til tilstedeværelse af fri fase, samt at det ved omregning af jordkoncentrationer til porevand/poreluft ikke er muligt at overskride opløselighederne.

En tilretning af disse forhold vurderes at være relativt enkel, og vil nemt kunne indarbejdes.

5.4 Fri fase modul

En betingelse for anvendelse af JAGG i dag er, at der ikke er fri fase (både mobil og residual) tilstede i jorden. Til trods for dette anvendes JAGG i mange tilfælde, hvor dette ikke er opfyldt. Det leder til forkerte risikovurderinger, der både kan skyde over og under den ”sande” værdi for koncentrationerne.

I forhold til udbredelsen af fri fase manglede gruppen et simpelt værktøj, som kan implementeres i JAGG. Det vil sige et værktøj, der simpelt er i stand til at afgøre, om en fri fase er nået i ligevægt med jorden, og derfor ikke udbreder sig som fri fase mere.

Herudover er der behov for en håndtering af opløsning i hhv. porevand og luft ved tilstedeværelse af flere stoffer i en fri fase. Dette kan ikke håndteres p.t., men bør kunne det i en revision af JAGG.

Der er i øvrigt en tæt kobling mellem udvælgelsen af modelstoffer for blandingsforureninger og håndteringen af fri fase produkter. Det vurderes derfor, at det er hensigtsmæssig at håndtere de to dele samtidig.

5.5 Indkomne forslag der ikke blev behandlet på workshoppen

I forhold til de indkomne forslag til workshoppen om modelstoffer og fri fase, blev alle de indsendte emner berørt. I forlængelse af emnet har bl.a. Københavns amt efterlyst en standardiseret måde at få nye stofdata ind, idet der er set eksempler på ”tilpassede” databaser, hvor det har været svært at kontrollere datakvaliteten. Håndteringen af opdateringer generelt forventes berørt i forbindelse med videreudviklingen af JAGG.

 



Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.