Sammenfatning og konklusioner

Opdatering af JAGG - projektkatalog

Miljøstyrelsen (MST) satte i starten af 2006 et projekt i gang til revision af JAGG-modellen. Modellen, der anvendes til risikovurdering af jordforurening, blev oprindeligt udarbejdet i forbindelse med publiceringen af ”Vejledning i oprensning af forurenede grunde fra 1998” (Miljøstyrelsen, 1998). De teoretiske arbejder, som danner baggrunden for JAGG, er således mere end 10 år gamle. I den periode er der sket en rivende udvikling indenfor fagområdet, som MST sammen med de mange interessenter, der anvender modellen, ønskede, skulle indarbejdes i en revideret model.

På denne baggrund påbegyndtes en proces, hvor MST skrev ud til en bred kreds af interessenter bestående af myndigheder, sektorforskningsinstitutioner, forskningsenheder/universiteter og rådgivere for at indsamle forslag til, hvad der skulle fokuseres på i forbindelse med en revision. De indkomne forslag er vedlagt i bilag 1. De emner, der havde størst bevågenhed, var:

Indeklima

Processer der finder sted under vertikal transport i både mættet og umættet zone.
Fugacitetsmodulet. Herunder håndtering af fri fase blandingsprodukter.
Udvidelse af vurderingsbegrebet til også at omfatte flux og massebalancebetragtninger.
Generelt design og brugervenlighed samt layout ved præsentation af beregninger/resultater.

Foruden ovenstående emner var der en række enkeltstående forslag til ændringer i andre moduler.

På baggrund af de indsendte ændringsforslag blev der indkaldt til en workshop med ca. 30 deltagere. Deltagerlisten er vedlagt i bilag 2. På workshoppen blev der holdt oplæg indenfor hvert af de fem ovenstående emner. Deltagerne var på forhånd inddelt i fire grupper, der repræsenterede de fire første emner. Grupperne diskuterede indbyrdes de indkomne forslag til det pågældende emne, og prioriterede dem. De vigtigste forslag/emner er præsenteret i de respektive kapitler i dette projektkatalog.

I forbindelse med udarbejdelse af kataloget er de vigtigste værktøjer, der anvendes i udlandet, gennemgået kort, med henblik på en evaluering i forhold til den danske model. Baseret på de publicerede studier er JAGGs beregningsrutiner og resultater sammenlignelige med mange af de værktøjer, der anvendes i både EU og USA. Forfatteren vurderer, at det i de fleste tilfælde vil være usikkerheden på indhentningen af parametre, der er afgørende for resultatet og usikkerheden på en vurdering, frem for det modelværktøj der anvendes. Der er såvel fordele som ulemper ved samtlige af de undersøgte værktøjer.

I forhold til en videreudvikling af JAGG er der mindst et værktøj, der bør inddrages i overvejelserne: Det kommercielle værktøj RISK4, der baserer sig på et omfattende peer-reviewed baggrundsmateriale for beregninger og parametre. Det har samtidigt været i omløb i en del år. Fordelen ved at anvende et sådant værktøj vil være at udvikling og vedligehold er overladt til en ekstern leverandør, samt at mange af de ønsker, der er til en fremtidig udgave af JAGG, p.t. er opfyldt i RISK4. Ulemperne er, at alle brugere skal betale licens, og at det kan være mere uklart, hvad der foregår i modellen. Dels fordi den er på engelsk, og dels fordi den ikke er regnearksbaseret. En anden væsentlig ulempe er at Miljøstyrelsen ikke selv løbende kan udvikle og udbygge risikovurderingskonceptet i overensstemmelse med den administrative og politiske udvikling af området. Herudover er der et administrativt aspekt, idet hele risikovurderingsdelen i den gældende vejledning er opbygget omkring beregninger i JAGG.

Såfremt Miljøstyrelsen vælger at køre videre med en dansk model foreslår forfatteren en prioriteret indsats på følgende områder:

1. Udbygning af det vertikale strømningsmodul, eventuelt med et sprækkemodul. Nedbrydningsprocessen bør inddrages i beregningerne. Nedbrydningskonstanter bør vælges ud fra litteraturen, eventuelt som statistisk baserede værdier.

2. Tilføjelse af moduler til regning af transport over andre gulvtyper end armeret beton.

3. Generel opdatering af stofdatabase og indtastning af data ét sted med kontrol for fri fase.

4. Håndtering af blandingsforureninger.

5. Generel revision af design og udtryk, ind- og uddata samles på en side, sags specifikke parametre kan indtastes osv.

De 2 første punkter vil kræve både en konceptuel og matematisk beskrivelse af forholdene, hvor punkt 3 og 4 i større omfang er en opdatering af den eksisterende database. Punkt 5 er næsten en ren Excel teknisk øvelse.