Samlet html – Miljøprojekt Nr. 1216 2008 – Kortlægning af hjælpe- og tilsætningsstoffer i danske renserier før og nu

I næsten 175 år har man i Danmark renset tekstil kemisk, dvs. ved anvendelse af et opløsningsmiddel som rensevæske.

Udviklingen inden for renseribranchen har ført til en øget anvendelse af hjælpe- og tilsætningsstoffer såsom renseforstærkere, pletfjerningsmidler mm. Kemikalierne, som indgår i hjælpe- og tilsætningsstofferne, er forholdsvis forskellige fra den dominerende (karakteriserende) rensevæske.

Nærværende projekt har til mål at belyse brugen af kemikalier i renserier i en periode fra ca. 1975 og til i dag. Hovedvægten lægges på tetrachlorethylen-renserier.

Ved kontakt til renseriejere, leverandører samt producenter af kemikalier til renserier er der indhentet oplysninger om brugen af kemikalier i renserier i perioden 1975 til 2003. Videnindsamlingen har tillige omfattet to tyske forskningsinstitutioner på renseriområdet.

Størstedelen af de indhentede oplysninger er fremkommet fra producenterne. Det har bevirket, at det ikke har været muligt at opdele oplysningerne på typer af renserier.

De fremkomne oplysninger vurderes at være repræsentative for brugen af kemikalier i danske renserier for perioden ca. 1992-2003. For perioden før 1992 er oplysningerne begrænsede.

De fremkomne oplysninger begrænses af, at producenten ikke har pligt til at oplyse indhold af alle stoffer. Koncentrationsgrænserne, ved hvilke man skal deklarere stoffet, afhænger af stoffets sundhedsmæssige virkninger. Koncentrationsgrænserne ligger på nuværende tidspunkt mellem 0,02 og 5% afhængig af stoffets egenskaber, jf. Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj. 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Ud fra de her indsamlede oplysninger kan det konstateres, at forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer typisk har været stigende gennem de sidste ca. 20 år, med baggrund i ønsket om en forbedret rensekvalitet. I samme periode har forbruget af rensevæske været faldende.

Ud fra resultaterne af kortlægningen skønnes forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer for perioden ca. 1992-2003 at udgøre i størrelsesordenen 60-95 % af det totale kemikalieforbrug i tetrachlorethylen-renserier. For perioden ca. 1975-1992 vurderes forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer at udgøre en mindre del af kemikalieforbruget - skønsmæssigt ca. 30 % af det samlede kemikalieforbrug.

Ud fra oplysninger fra producenterne er der identificeret 104 produkter, der er anvendt i renserier i perioden ca. 1992-2003. For disse produkter er der deklareret i alt 338 stoffer, svarende til ca. 3 stoffer pr. produkt.

Det kan ud fra oplysningerne på sikkerhedsdatabladene konstateres, at de anvendte kemikalier i hjælpe- og tilsætningsstoffer i renserierne i perioden ca. 1992-2003 hovedsageligt omfatter opløsningsmidler som glykoler, glycolethere og kulbrinter. Dertil kommer indhold af tensider og andre emulgatorer.

Chlorerede opløsningsmidler indgår primært som tetrachlorethylen i tetrachlorethylen-rensevæske, men deklareres også som indhold i fx imprægneringsmidler.

Viden om betydningen af andre kemikalier end den karakteriserende rensevæske i relation til bl.a. spredningsmønster og afværgemuligheder er begrænset.

Skulle man i forbindelse med de indledende miljøtekniske undersøgelser af renserigrunde konstatere en kraftig forurening med et forureningsbillede, som afviger fra det forventelige, bør man overveje om forholdene kan skyldes hjælpe- og tilsætningsstoffer. Med et forureningsbillede, som er anderledes end forventeligt, forstås f.eks., at der konstateres andre flygtige forureningskomponenter end rensevæsken, eller indikationer på tensider og ikke-flygtige komponenter. I så fald anbefales det, at man vurderer, om undersøgelsen skal udvides til også at belyse brugen af hjælpe- og tilsætningsstoffer i renseriet.

Undersøgelserne kan f.eks. ske ved at man udtager 2-3 grundvandsprøver, og 2-3 poreluftsprøver nær kildeområdet og foretager screeningsanalyser på disse prøver. De anvendte metoder bør sikre en detektionsgrænser på 1-10 µg/l som minimum.

Valget af undersøgelses- og analysemetode bør afpasses efter de risikoområder og de hensyn, som ønskes belyst med undersøgelsen.

De fundne forureningskomponenter bør vurderes ud fra historiske oplysninger for undersøgelsesområdet og de risikoområder, som skal vurderes i den aktuelle sag. Om nødvendigt medtages alle eller udvalgte komponenter i de videre undersøgelser.

Sådanne undersøgelser vil kunne forbedre vidensniveauet, om hvilke typer af kemikalier, der har været anvendt på forurenede renserigrunde, og disse betydning for spredningsmønstret og afværgemulighederne for hovedforureningen med rensevæske.

Summary and conclusions

In Denmark textiles have been dry-cleaned for almost 175 years, i.e. through the use of solvents as cleaning fluid.

The development in the dry-cleaning sector has led to an increased use of ancillary substances and additives such as cleaning intensifiers stain removers etc. The chemicals in the ancillary substances and additives are relatively different from the dominant (characterising) cleaning fluid.

The objective of this project is to clarify the use of chemicals by dry-cleaners from 1975 until today. The focus is mainly on dry-cleaners using trichloroethylene.

Information on the use of chemicals by dry-cleaners in the period from 1975 to 2003 was obtained from dry-cleaners as well as suppliers and manufacturers of chemicals for dry-cleaners. Information was also obtained from two German research institutions in the dry-cleaning area.

The majority of the information obtained came from the manufacturers. Therefore, it has not been possible to divide the information into types of dry-cleaner.

The resulting information is considered to represent the use of chemicals by Danish dry-cleaners in the period from around 1992 to 2003. The information is limited for the period before 1992.

The information obtained is limited because the manufacturer has no duty to give information on the contents of all substances. The concentration limits by which the substance is to be declared depend on the health effects of the substance. At present, the concentration limits are between 0.02 and 5 per cent, depending on the properties of the substance, cf. Executive Order no. 329 of 16 May 2002 on classification, packaging, labelling, sale, and storage of chemical substances and products.

From the information obtained here, we can establish that the consumption of ancillary substances and additives has been increasing in the last 20 years or so, based on the wish to improve the quality of dry-cleaning. In the same period, the consumption of cleaning fluids has declined.

From the results of the analysis, the consumption of ancillary substances and additives for the period from around 1992 to 2003 is estimated to constitute 60-95 per cent of the total chemical consumption by dry-cleaners using trichloroethylene. For the period from 1975 to 1992, consumption of ancillary substances and additives is estimated to constitute a smaller percentage of the chemical consumption - approximately 30 per cent of the total chemical consumption.

Based on information from the manufacturers, 104 products used by dry-cleaners in the period from around 1992 to 2003 have been identified. For these products, a total of 338 substances have received a declaration, corresponding to approximately three substances per product.

From the information on the safety datasheets, we can establish that the chemicals used in ancillary substances and additives by dry-cleaners in the period around from 1992 to 2003 mainly include solvents such as glycols, glycol ethers and hydrocarbons. In addition to this, there are tensides and other emulsifiers.

Chlorinated solvents are primarily trichloroethylene in the trichloroethylene cleaning fluid, but are also declared as contents in, for example, impregnation products.

Information is limited on the importance of other chemicals than the characterising cleaning fluid in relation to, for example, dispersion patterns and possibilities of preventing dispersion.

If, in connection with the preliminary environmental studies, heavy pollution due to dry-cleaning was to be recorded with a pollution scenario derogating from the expected scenario, it should be considered whether this may be due to ancillary substances and additives. A different pollution scenario than the expected scenario means that other volatile pollutants than the cleaning fluids have been detected, or there is a presence of tensides and non-volatile components. In such circumstances we recommend estimating whether the study should be extended to clarify the use of ancillary substances and additives by the dry-cleaners as well.

For example, the study may be carried out by extracting 2-3 groundwater samples and 2-3 soil gas samples near the contaminated site and by making screening analyses of these samples. The methods used should ensure a minimum detection limit of 1-10 µg/l.

The choice of investigation and analysis method should be adapted to the risk areas and the considerations the investigation and analysis study aims at clarifying.

The pollutants found should be assessed on the basis of historical information on the study site and the risk areas which are to be assessed in the relevant study. If necessary, all or selected components should be included in the further studies.

Such studies will improve the level of knowledge of the types of chemicals used in polluted dry-cleaning sites, and the chemicals’ importance for the dispersion pattern and possibilities of preventing dispersion of the main cleaning-fluid pollution.

1 Forord

I forbindelse med Miljøstyrelsens arbejde med en ny branchevejledning for renserier har styrelsen ønsket en kortlægning af brugen af kemikalier i tetrachlorethylen-, trichlorethan-, trichlorethylen- og freon 113-renserier i perioden 1975-2003. Nærværende projekt er resultatet af denne kortlægning.

Projektet er gennemført af et tværfagligt team bestående af medarbejdere fra Eurofins Danmark A/S og COWI A/S. Disse er

Projektets succes har været afhængig af oplysninger fra en række brugere, forhandlere, importører og producenter af kemikalier til renserier. Der skal derfor rettes en særlig tak til alle dem, der har medvirket til at svare på spørgsmål samt har fremsendt produktinformationer.

Projektets primære målgruppe er Miljøstyrelsen, renseribranchen samt virksomheder, der beskæftiger sig med undersøgelser og oprydning af forurenede renserigrunde.

2 Projektets baggrund og formål

2.1 Baggrund

Indsatsen i relation til miljøundersøgelser og afværge på jord- og grundvandsforurening fra igangværende eller tidligere renserier har primært været fokuseret på den eller de anvendte rensevæske(r). De miljø- og sundhedsmæssige egenskaber for de rensevæsker, der er anvendt i renserierne gennem tiden er forholdsvist godt beskrevet, bl.a. i Branchebeskrivelse for renserier, nr. 3/1999 udgivet af Amternes Videncenter for Jordforurening samt Miljøstyrelsens datablade for kemikalierne.

Nyere oplysninger viser dog, at der i renserierne såvel nu som tidligere anvendes væsentlige mængder af hjælpe- og tilsætningsstoffer. Kemikalierne i disse hjælpe- og tilsætningsstoffer har vist sig at være meget forskellige fra indholdsstofferne i rensevæskerne (Miljøstyrelsen 2003a, COWI 2003).

I regi af Miljøstyrelsen er der gennemført et kortlægningsprojekt, der belyser den nuværende brug af kemikalier i hhv. kulbrinte- og Rynex-renserier (Miljøstyrelsen 2003a). Hvad angår brugen af hjælpe- og tilsætningsstoffer i tetrachlorethylen-, trichlorethan-, trichlorethylen- og freon 113-renserierne er oplysningerne derimod yderst begrænsede.

Miljøstyrelsen har derfor valgt at lade foretage en kortlægning af brugen af kemikalier i disse renserityper. Kortlægningen strækker sig 20-25 år tilbage og vil om muligt omfatte alle de typer af renserier, som var etableret i Danmark i perioden, dog fraregnet kulbrinte- og Rynex-renserier.

Kortlægningsopgaven er beskrevet i projektoplæg, rev. 02 af 12. juni 2003 med følgende 3 faser:

2.2 Formål

3 Anvendelse af kemikalier i renserier før og nu

Det har igennem mere end 175 år været muligt at rengøre tekstiler ved kemisk rensning. I takt med skærpede krav til rensningen, udviklingen af nye rensemaskiner, miljø- og arbejdsmiljømæssige krav mm. har rensevæskerne undergået en udvikling. Rensevæskerne er i større og større grad blevet kombineret med forskellige hjælpe- og tilsætningsstoffer. Disse hjælpe- og tilsætningsstoffer har til formål at optimere renseprocessen og de efterfølgende finishbehandlinger.

Nedenstående afsnit giver en kort introduktion til de processer, som almindeligvis foregår i renserierne samt en introduktion til de mest almindelige typer af rensevæsker og hjælpe- og tilsætningsstoffer, der har været anvendt i renserierne igennem tiderne.

3.1 Processer i danske renserier før og nu

Arbejdsgangen i renserierne består og bestod også tidligere typisk af følgende aktiviteter:

Grundrensningen i nyere rensemaskiner består typisk af et forskyl, et filterskyl, og en efterfølgende tørring. I et enkelt eksisterende kulbrinte-renseri foregår tørringen i en anden maskine end selve forskyllet og filterskyllet, dvs. at tøjet flyttes fra rensemaskinen og til tørretumbleren. Dette princip var mere udbredt i tidligere renserier (Ingvordsen 1975).

Det var allerede i de første renserier almindeligt at genanvende rensevæsken efter f.eks. filtrering eller klaring af rensevæsken i særskilt system. Efter at man i 1920-30'erne installerede separator, filter eller destillation på selve rensemaskinen fik man bedre kvalitet og genanvendelsesgrad af væsken (Ingvordsen 1975).

I nedenstående figur 3.1 er skematisk beskrevet de typiske processer i moderne-rensemaskiner (Miljøstyrelsen 2003b). Madsen (2003) vurderer, at hovedprincipperne i rensemaskinerne har været uændrede i minimum de sidste ca. 25 år og dermed også gældende for tetrachlorethylen-renserierne.

Således har den udvikling, der har foregået på området de sidste 25 år, ikke tage udgangspunkt i at "opfinde" et nyt rensesystem, men mere i at optimere den eksisterende rensningsproces og de kemikalier, der anvendes i processerne. Dette har bl.a. resulteret i større udvalg af tilsætnings- og hjælpestoffer samt destillations- og tørreprocesser, der er så effektive, at der i dag forbruges meget mindre rensevæske end tidligere. Da hjælpe- og tilsætningsstoffer almindeligvis tilsættes til hver rensning (charge) betyder dette, at andelen af hjælpe- og tilsætningsstoffer stiger i det genanvendte destillat (Miljøstyrelsen 2003a).

Figur 3.1: Skematisk beskrivelse af de typiske processer i moderne-rensemaskinen. Fra Miljøstyrelsen (2003b)

Efter afslutningen af 1. bad, pumpes rensevæsken til destillationen. Destillatet opsamles efter destillation og kondensering i tank 2. Væsken fra tank 2 anvendes til 2. bad, hvorefter den pumpes til tank 1. Der sker således en løbende recirkulering med mellemliggende destillation af rensevæsken.

Renseriet tilsætter renseforstærker ved 1. og/eller 2. bad. Imprægnering tilsættes efter afslutning af 2. bad inden tørringen.

Når en ny renserimaskine startes, påfyldes rensevæske. Herefter tilsættes rensevæske kun, hvis der bliver underskud af væske i tankene. Ofte dækker den løbende tilsætning af renseforstærker og andre hjælpe- og tilsætningsstoffer en stor del af tabet af væske via tøj, tromleluft og destillationsproces. Disse hjælpe- og tilsætningsstoffer indeholder typisk nogle af de samme komponenter, som er indeholdt i rensevæskerne. Der er eksempler på, at kulbrinte-renserier med nyeste teknologi, har aftappet overskudsvæske (destillat) fra rensemaskinen ( Miljøstyrelsen 2003a). Dette skyldes, at forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer er større end det samlede væskeforbrug ved rensningen, svarende til at der sker en forøgelse af væskemængden i maskinen. Ved aftapningen af overskudsvæske fjernes således en blanding af rensevæske og hjælpe- og tilsætningsstoffer. Dette betyder, at destillatet med tiden vil få mere og mere karakter af hjælpe- og tilsætningsstofferne

3.2 Anvendte typer af rensevæsker

Fra begyndelsen af rensningens historie for ca. 175 siden og til i dag har der været anvendt følgende typer rensevæsker i Danmark, se også tabel 3.1

Tabel 3.1: Anvendte rensevæsker i Danmark i de ca. 175 år, hvor der har været anvendt rensning (Amternes Videncenter for Jordforurening 1999, Olsen 2003 & Porsmose 2003)

^A: Bemærk, at der er tale om skønsmæssige tidsangivelser, se også tekst for supplerende oplysninger

Forespørgsler i branchen viser, at inden for de sidste ca. 25 år har der i Danmark været anvendt rensevæsker baseret på terpentin, tetrachlorethylen, trichlorethan, freon, glycolethere, kulbrinter og kuldioxid (Olsen 2003, Porsmose 2003, Nielsen 2003, Madsen 2003).

Frem til ca. 1900 var den almindeligste rensevæske benzol. I starten af det tyvende århundrede var mineralsk terpentin sammen med benzin de almindeligste rensevæsker. Benzin blev udfaset som rensevæske i 1920'erne (Amternes Videncenter for Jordforurening 1999). Madsen (2003) vurderer, at der eksisterede mindre end 5 terpentinbaserede renserier for ca. 25 år siden. Disse 5 maskiner forsvandt inden for få år.

Brugen af trichlorethylen som rensevæske startede i 1930'erne og menes at være udfaset fra branchen i midten af 50'erne (Nielsen 2003, Amternes Videncenter for Jordforurening 1999).

Brugen af tetrachlorethylen vandt for alvor indpas i Danmark omkring 1960 (Amternes Videncenter for Jordforurening 1999).

Brugen af trichlorethan som rensevæske vurderes at være meget begrænset indenfor de sidste 25 år. Porsmose (2003) oplyser således, at der i få år i midten af 1970'erne eksisterede mindre end 5 renserier, der anvendte trichlorethan-rensevæske. Den begrænsede anvendelse af trichlorethan skyldes ifølge Porsmose (2003), at trichlorethan-rensevæsken viste sig uegnet til rensning, da rensevæsken tærede på rensemaskinerne. Hjælpe- og tilsætningsstoffer til trichlorethan-renserierne menes at have været de samme, som blev anvendt til tetrachlorethylen-renserierne. Nielsen (2003) kender ikke til brugen af trichlorethan i Danmark.

CFC-113 blev anvendt som rensevæske i perioden fra starten af 1970'erne til starten af 1990'erne (Amternes Videncenter for Jordforurening, 1999). Anvendelsen af CFC-113 til renseformål blev ifølge Miljøstyrelsen (1995) udfaset omkring 1994, idet forbruget af CFC-113 til renseformål i perioden 1989 til 1994 faldt fra ca. 140 ton/år til ca. 40 tons/år. Ifølge samme var forbruget af CFC-11 i rensebranchen i alle årene nogle få tons, frem til udfasningen i 1994.

Kulbrinte-rensemaskiner vandt indpas på det danske marked i starten af 1990'erne og siden da har flere af renserierne konverteret til kulbrinte-rensevæske.

Rynex-rensevæske, baseret på glycolethere, blev anvendt i få renserier i Danmark i starten af årtusindet, men blev grundet maskinproblemer taget ud af markedet omkring årsskiftet 2002/2003 og erstattet med kulbrinte-rensevæske (Miljøstyrelsen 2003a).

3.3 Typer af hjælpe - og tilsætningsstoffer

I behandlingen af tekstilerne anvendes ud over den karakteriserende rensevæske en række kemikalieprodukter, som f.eks. pletfjernere, renseforstærkere, antistatika mm. Disse kemikalier kaldes som samlebetegnelse hjælpe- og tilsætningsstoffer.

Kemikalieprodukttyper er opsummeret i nedenstående tabel 3.2, idet produkttyperne anvendes og har været anvendt i større eller mindre omfang gennem de sidste 25 år. For visse produkter kan flere funktioner være samlet i et produkt.

Tabel 3.2: Typer af kemikalieprodukter anvendt i renserier (Fra Miljøstyrelsen 2003b).

Navnet "renseforstærker" opstod i begyndelsen af 1950'erne. Tidligere var lignende produkter blevet kaldt for benzinsæber og tørresæber. Det er uklart, hvornår brugen af disse produkter er begyndt, men ud fra oplysningerne i Ingvordsen (1975), Helvad (1954) og Hammershøy (1971) vurderes det, at man allerede tidligt i rensningens historie begyndte at tilsætte benzinsæber og andre tilsætningsstoffer, primært i form af antistatika, forbørstningsmidler og pletfjerningsmidler. Disse er nødvendige, fordi rensevæskerne ikke er optimale til fjernelse af alle typer af pletter (Ingvordsen 1975, Olsen 2003, Nielsen 2003).

Det var i de tidligere renserier almindeligt, at detacheuren (dvs. den ansvarlige for pletfjernelsen) selv blandede nogle af hjælpe- og tilsætningsstofferne, herunder særligt pletfjernelsesmidlerne og sæberne (Ingvordsen 1975, Helvad 1954). Denne "egenfabrikation" af hjælpe- og tilsætningsstoffer kan stadig ses i renserier i Danmark, idet det ikke er ualmindeligt, at renserier indkøber hjælpe- og tilsætningsstoffer såsom detergenter, koncentrerede kemikalier mm. uden om de almindelige leverandører.

Typisk er hjælpe- og tilsætningsstofferne udviklet sammen med og til en given rensevæske. Forespørgsler i forbindelse med Miljøstyrelsen (2003a) og oplysninger fra bl.a. Olsen (2003), Nielsen (2003), Madsen (2003) og Porsmose (2003) viser dog, at flere af produkterne anvendes og blev anvendt til flere forskellige rensevæsker.

3.4 Kilder til forurening og spredningsveje

Jf. afsnit 3.3 genereres affald fra renseriprocessen. De væsentligste affaldstyper er

Tidligere var det almindeligt, at destillationsaffald blev gravet ned eller smidt i skraldespanden, mens kontaktvand og evt. overskud af væske blev ledt til kloak. Alternativt blev det sammen med det øvrige affald opbevaret i beholdere eller poser indendørs eller udendørs. Det kommunale miljøtilsyn har i stigende omfang forbudt denne praksis. Med kravene til håndtering af affald i bekendtgørelsen om etablering og drift af renserier af juni 2003 vurderes det, at forurening fra renseriaffald i al væsentlighed er stoppet.

Det er ikke formålet med denne rapport at belyse spredningen af kemikalier i miljøet. Der henvises herfor bl.a. til den kommende branchevejledning om forurenede renserigrunde.

4 Dataindsamling og interviews

4.1 metodik

Oplysninger om anvendte kemikalier i renserierne er indsamlet via kontakt til renserier, producenter og leverandører, idet udvalgte medarbejdere er interviewet. Oplysninger om typen og mængden af kemikalierne har været søgt i form af fakturaer, salgstal, deklarationer, sikkerhedsdatablade mm.

Derudover er udvalgte ansatte på to forskningsinstitutioner blevet interviewet.

4.2 Oplysninger fra renseriejere

Der er via kontakt til Dansk Renseri Forening samt Texpert-gruppen identificeret i alt 7 renseriejere, som har været i branchen i 20-30 år, og som har arbejdet med mere end 2 rensevæsker. Heraf har 4 accepteret at medvirke i projektet. De valgte renseriejere har alle anvendt eller anvender tetrachlorethylen. Derudover har 3 af de 4 renseriejere anvendt freon 113, én anvender kulbrinter og én anvender kuldioxid.

Kontakten til renseriejerne viste, at renserierne almindeligvis kun opbevarer oplysninger om de kemikalier, der på det givne tidspunkt anvendes i renserierne. I kapitel 5 og 6 er renseriejernes oplysninger om brugen af kemikalier i perioderne 1993-2003 og 1975-1993 beskrevet.

Porsmose (2003) har fremsendt sikkerhedsdatablade for de produkter fra Kreussler, som renseriet anvender ved udgangen af 2003.

De væsentligste leverandører af kemikalierne igennem de sidste 25 år har kunnet identificeres på baggrund af renseriejernes oplysninger.

4.3 Oplysninger fra leverandører

Ud fra oplysninger fra renseriejerne har det kunne konstateres, at det er produkter fra de 4 producenterne Büfa GmbH & Co., Kreussler & Co. GmbH, Bussetti & Co. GesmbH og Seitz GmbH, der har domineret på det danske marked fra ca. 1975 og til i dag.

Salgsagenturerne for produkterne har i perioden 1975 til nu bevæget sig rundt mellem mere end 6 forskellige danske leverandører. I dag forhandles der på det danske marked hovedsageligt produkter fra tre af disse producenter, nemlig fra Büfa GmbH & Co., Kreussler & Co. GmbH, og Seitz GmbH. Produkterne markedsføres via tre danske leverandører.

Det vurderes ud fra oplysninger fra disse tre leverandører, at producenterne har dækket over 90 % af markedet i Danmark i perioden 1975 og til nu. Den øvrige del af markedet blev dækket af detailhandlen og mindre specialleverandører af renseriprodukter (Holm 2003, Bendsen 2003, Holst 2003).

De leverandører, der tidligere har forhandlet produkterne fra de 4 producenter eksisterer ikke længere. De nuværende leverandører oplyser, at de i al væsentlighed overtog arkiverne fra de tidligere leverandører. Der er modtaget omfattende materiale om de forhandlede Büfa GmbH & Co's produkter (Bendsen 2003), mens der kun er modtaget begrænset materiale fra de øvrige leverandører (Holm 2003, Holst 2003).

Det blev derfor valgt at kontakte producenterne, dvs. Büfa GmbH & Co.(Büfa), Kreussler & Co. GmbH (Kreussler), Bussetti & Co GesmbH (Bussetti) og Seitz GmbH (Seitz).

4.4 Oplysninger fra producenterne

Producenterne Büfa, Kreussler, Bussetti og Seitz blev kontaktet med henblik på at fremskaffe produktoplysninger og oplysninger om størrelsen af det danske marked.

Büfa, Seitz og Bussetti oplyser, at materialet for produkter solgt til det danske marked før ca. 1992 ligger som papirarkiv, og ikke umiddelbart er tilgængeligt.

Det er ikke muligt ud fra de indsamlede data entydigt at skille produkter solgt til hhv. tetrachlorethylen-, kulbrinte eller Rynex-renserier.

4.5 Kontakt til forskningsinstitutionerne

Der er tradition for forskning og udvikling på renseriområdet i Tyskland. To af de førende forskningsvirksomheder i Tyskland inden for renseriteknologi Institut Hohenstein e.V og WFK - Cleaning Technology Research Institute er kontaktet: Institutionerne oplyste begge, at de ikke har tilgængelige oplysninger, som kunne være anvendelige i projektet.

5 Brugen af kemikalier i renserier ca. 1992-2003

I de følgende afsnit beskrives de tilgængelige oplysninger om brugen af kemikalier i danske renserier. Perioden 1975 og til i dag er opdelt i en periode fra 1975-1992 (kapitel 5) og 1992-2003 (kapitel 6). Denne opdeling begrundes i, at datagrundlaget indsamlet via producenterne er forholdsvis dækkende for perioden 1992-2003, mens oplysningerne om perioden 1975-1992 er begrænset.

I forbindelse med arbejdet med dette projekt er forfatterne stødt på spredte oplysninger om kemikalier anvendt før 1975. Disse oplysninger er samlet i kapital 7.

5.1 Indledende bemærkninger

Bemærk, at en væsentlig del af informationerne er fremkommet ved gennemgang af sikkerhedsdatablade for produkterne. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at producenterne ikke er pligtig til at deklarere alle anvendte kemikalier i sikkerhedsdatabladene. Koncentrationsgrænserne for, hvorvidt man skal deklarere stoffet eller ej afhænger af stoffets sundhedsmæssige virkninger. Koncentrationsgrænserne ligger på nuværende tidspunkt mellem 0,02 og 5% afhængig af stoffets egenskaber, jf. Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj. 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

For så vidt angår brugen af kemikalier i kulbrinte- og Rynex-renserier henvises der til Miljøstyrelsens kortlægningsprojekt (Miljøstyrelsen 2003a). Bemærk, at flere af de deltagende renseriejere i det daværende kortlægningsprojekt oplyste, at flere af produkterne anvendt i kulbrinte- og Rynex-renserierne også anvendes i tetrachlorethylen-renserierne. Da kulbrinte- og Rynex-rensevæske kun har været anvendt i 5-10 år i Danmark, vurderes det, at oplysningerne i Miljøstyrelsen (2003a) er dækkende for anvendelsen af kemikalier i disse renserityper frem til 2002.

5.2 Rensevæskerne

Ud fra oplysningerne fra producenterne kan det konstateres, at tetrachlorethylen-rensevæske på det danske marked i perioden ca. 1992-2003 almindeligvis indeholder mellem 95-99 % tetrachlorethylen, mens de øvrige 1-5 %, formodes at være stabilisatorer samt mindre mængder af urenheder af f.eks. trichlorethylen og andre chlorerede opløsningsmidler.

5.3 Forbrug af kemikalier

Miljøstyrelsen (2003a) har konstateret, at i visse kulbrinte-renserier er forbruget af renseforstærkere større end forbruget af rensevæske. Ifølge Olsen (2003) er forbruget af renseforstærkere i kulbrinte-renserierne stort set på samme niveau, som da man anvendte tetrachlorethylen som rensevæske i renserierne. Jf. oplysninger fra Miljøstyrelsen (2003a) udgør hjælpe- og tilsætningsstoffer i kulbrinte-renserierne fra 50 % af rensevæskeforbruget til mere end 7 gange rensevæskeforbruget.

Også i tetrachlorethylen-renserier udgør forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer en væsentlig andel af det samlede kemikalieforbrug. Nielsen (2003) angiver som et skøn, at forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer i tetrachlorethylen-renserier andrager i størrelsesordenen 60 % af det totale forbrug af kemikalier i nuværende tetrachlorethylen renserier.

Ved en opgørelse af kemikalieforbruget i 5 tetrachlorethylen-renserier i 1995 fremgår det, at forbruget af kemikalier i renseriet var 5-8 % pr. renset kilo tøj for 4 af renserierne, mens et renseri havde et forbrug på ca. 23 % pr. renset kilo tøj (1 % svarer til 10 g kemikalier pr. kg tøj). For renserierne med det lave kemikalieforbrug udgjorde hjælpe- og tilsætningsstofferne mellem 60 og 95 % af det samlede kemikalieforbrug, mens det for renseriet med det høje kemikalieforbrug udgjorde 23 % af det samlede forbrug af kemikalier (Miljøstyrelsen 1995).

Variationen af forbruget af kemikalier skyldes blandt andet forskellen i maskinkonstruktionen, variationer i tørretemperatur og tørretid samt effektiviteten af destillationen.

Siden midten af 1990'erne har effektiviseringen af destillationen mindsket forbruget af rensevæske (regnet som forbrug pr. kilo renset tekstil) (Miljøstyrelsen 2003a, Miljøstyrelsen 1995, Porsmose 2003). Porsmose (2003) skønner, at rensevæskeforbruget er faldet med 75-95 % som følge af mere effektiv genanvendelse af rensevæsken i de nyere maskiner. Forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer er almindeligvis ikke tilsvarende reduceret, men opleves som stabilt i de seneste år (Porsmose 2003, Olsen 2003).

5.4 Anvendte hjælpe- og tilsætningsstoffer

Enkelte renseriejerne anvender ud over industrielle renseriprodukter også almindelige kemikalier og produkter såsom opvaskemiddel og rene opløsningsmidler. Tidligere anvendte man i højere grad egenfremstillede produkter (Olsen 2003, Ingvordsen 1975).

Mange af hjælpe- og tilsætningsstofferne kan bruges til flere forskellige rensevæsker, og det er ikke muligt ud fra de modtagne oplysninger fra producenterne at klarlægge, hvilke af kemikalierne, der har været solgt til hhv. tetrachlorethylen-, Rynex- eller kulbrinte-renserier. Det er derfor valgt at beskrive oplysningerne samlet.

Oplysninger fra sikkerhedsdatablade for de fremkomne produkter er sammenstillet i en liste, som findes hos Miljøstyrelsen. I alt blev der identificeret 104 produkter, som anvendes i renserierne. Samlet var der for disse 104 produkter deklareret 338 stoffer. Dette svarer til, at der for hver produkt i snit er deklareret ca. 3 stoffer.

For overskuelighedens skyld er hyppigheden af de enkelte deklarerede kemikalier opgjort i nedenstående tabel 5.1. Bemærk, at tabel 5.1 omfatter såvel kemikalier solgt til tetrachlorethylen-renserier som kemikalier solgt til kulbrinte- og Rynex-renserier, idet producenterne ikke har mulighed for at adskille salgene til de enkelte rensetyper.

Tabel 5.1: Indholdsstoffer med CAS nr. deklareret i sikkerhedsblad for produkter forhandlet af Büfa, Kreussler, Bussetti og Seitz til danske renserier i perioden ca. 1992/94 til 2003. Bemærk, at salget omfatter såvel tetrachlorethylen-renserier som Rynex- og kulbrinte-renserier. Hyppigheden af kemikaliet i de identificerede produkter er anført (N=104 kemikalieprodukter). Baggrundsmateriale til brug for tabel 5.1 findes hos Miljøstyrelsen.

3) På nogle af deklarationerne er det anført, at produktet indeholder an-, non-, eller kationiske tensider, mens der på andre af deklarationerne er anført navne og CAS nr. på en del af tensiderne. De tensider, der er deklareret med navn og CAS nr. fremgår af liste hos Miljøstyrelsen

Da størstedelen af de danske renserier i perioden ca. 1992-2004 anvender tetrachlorethylen som rensevæske, kan det antages, at tabel 5.1 i væsentligt omfang beskriver brugen af kemikalier i tetrachlorethylen-renserier.

Det fremgår af tabel 5.1, at det er glycolethere, glycoler, kulbrinter og tensider, der hyppigst deklareres i sikkerhedsdatabladene for de anvendte produkter i renserierne generelt i perioden ca. 1992-2004.

Tetrachlorethylen indgår primært i tetrachlorethylen-rensevæske til anvendelse i tetrachlorethylen-renserier, men deklareres også som indhold i f.eks. imprægneringsmidler.

5.5 Deklarationerne er ikke dækkende

Produkterne indeholder almindeligvis mange andre stoffer end de stoffer, som fremgår af sikkerhedsdatablade og deklarationer, og tabel 5.1 er således ikke fuldt dækkende for de stoffer, som anvendes i renserierne. Det skyldes lovgivningen på området, se også afsnit 5.1.

Eksempler på forskelle i deklarerede indhold og aktuelle indhold ses bl.a. af Miljøstyrelsen (2003a):

Tensider er en af de grupper af stoffer, der oftest findes i produkterne. Langt de fleste af de anvendte tensider er deklareret som non- eller anioniske tensider. Der er blandt de nonioniske tensider i tabel 5.1 ikke deklareret indhold af alkylphenolpolyethoxylater. Blandt alkylphenolpolyethoxylater er det særligt de nonioniske tensider octyl- og nonylphenolpolyethoxylater, som er interessante, idet disse kan nedbrydes til nonylphenol, som er svært nedbrydeligt og har vist hormonlignende effekter.

I alt 13 produkter, der var anvendt som hjælpe- og tilsætningsstoffer i kulbrinte- og/eller Rynex-renserier, blev analyseret kemisk for indhold af flygtige organiske forbindelser, alkylphenolpolyethoxylater og alkylaminer (Miljøstyrelsen 2003a). Alkylaminerne blev medtaget, idet alkylaminer kan være toksiske og kan være anvendt til at stabilisere f.eks. tetrachlorethylen og andre kemikalier.

Analyserne viste, at hjælpe- og tilsætningsstofferne i Rynex- og kulbrinte-renserierne typisk indeholdt kulbrinter eller glycolethere som dominerende komponent. Ét produkt indeholdt både kulbrinter og glycolethere. 2 ud af 13 produkter viste indhold af tetrachlorethylen i koncentrationer på op til 0,01 vægt %. Indholdet af tetrachlorethylen fremgik ikke af deklarationerne for de 2 produkter, idet så lave indhold af tetrachlorethylen ikke er deklareringspligtig.

2 ud af 13 produkter viste indhold af N,N-dimethylalkylaminer. 5 ud af de 13 produkter indeholdt alkylphenolpolyethoxylaterne octyl-og/eller nonylphenolpolyethoxylater. Hverken N,N-dimethylalkylaminer eller alkylphenolethoxylaterne i de nævnte koncentrationer var deklareringspligtige og fremgik hellere ikke af deklarationerne for produkterne (Miljøstyrelsen 2003a).

Undersøgelser, som de ovenfor nævnte viser, at produkternes deklarationer ikke er fuldt dækkende for de miljømæssige og sundhedsmæssigt problematiske stoffer, som findes i produkterne. Med andre ord - det, at der ikke er deklareret indhold af f.eks. alkylphenolpolyethoxylater eller tetrachlorethylen, er ikke ensbetydende med, at der ikke findes alkylphenolpolyethoxylater eller tetrachlorethylen i produkterne.

6 Indholdsstoffer i renseriprodukter ca. 1975-1992

6.1 Rensevæskerne

I perioden 1975-1992 var tetrachlorethylen den mest anvendte rensevæske (Nielsen 2003, Olsen 2003, Madsen 2003, Holm 2003). Der henvises til afsnit 5.1 for generelle betragtninger om tetrachlorethylen rensevæskens sammensætning. Sammenlignet med rensevæsken anvendt sidst i 1990'erne formodes det, at tetrachlorethylen-rensevæsken anvendt før 1992 indeholdt en større andel af urenheder i form af bl.a. andre chlorerede opløsningsmidler og stabilisatorer.

Freon 113 og trichlorethan har også været anvendt i perioden, men det har ikke været muligt at indhente oplysninger om hverken produktnavne, sammensætning eller anvendte mængder for nogen af disse alternativer til tetrachlorethylen.

6.2 Anvendte hjælpe- og tilsætningsstoffer

Der er i forbindelse med indsamlingen af data ikke fremkommet detaljerede oplysninger om kemikalierne i de brugte hjælpe- og tilsætningsstoffer for perioden.

Forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer i 1970' og 1980'erne anslås til ca. 30% af total kemikalieforbrug (Nielsen, 2003) i tetrachlorethylen-renserier. Ifølge oplysninger fra Olsen (2003) og Ingvordsen (1975) anvendte man i perioden forholdsvis flere hjemmeblandede kemikalieprodukter end i perioden efter 1975.

Optimeringen af processerne op gennem 1970'erne og 80'erne førte til faldende forbrug af rensevæsker og dermed en stigende andel af hjælpe- og tilsætningsstoffer i det samlede forbrug af kemikalier (Nielsen 2003).

Ved interview af medarbejdere hos producenterne er det oplyst, at der i 1980'erne og 1990'erne skete væsentlige ændringer af den kemiske sammensætning af hjælpe- og tilsætningsstoffer på det tyske marked (Manfred 2003, Hochkugler 2003).

Dette skyldes bl.a. skærpede miljø- og arbejdsmiljømæssige krav fra de tyske myndigheder. Der er således en tendens til, at hjælpe- og tilsætningsstofferne tidligere indeholdt flere miljø- og arbejdsmiljømæssigt problematiske stoffer (Manfred 2003). Manfred (2003) oplyser, at det typisk var halogenerede stoffer som 1,1,1-trichlorethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen eller andre miljømæssigt problematiske stoffer som EDTA, som anvendtes.

I perioden er der i stort omfang anvendt estere og glycolethere i de markedsførte produkter. Glycolethere anvendtes hovedsagelig i form af poly-ethylenglycol (Manfred 2003).

7 Kemikalier anvendt i renserier før 1975

Oplysningerne om brugen af kemikalier i renserier i Danmark før 1975 er meget begrænsede. Ud fra oplysninger fra renseriejere, leverandører og producenter vurderes det, at andelen af kemikalieprodukter som renserierne selv fremstiller løbende er aftaget siden 1950'erne og 60'erne.

Ingvordsen (1975) nævner en opskrift på egenfremstillingen af benzinsæbe. Benzinsæbe blev allerede tidligt i renserihistorien anvendt for at hindre eksplosion i benzin- og terpentin-renserierne, men viste sig også at have en gavnlig effekt på pletterne. Opskriften er gengivet i figur 7.1.

Benzinsæbe

10 g fast natriumhydroxyd opløses i 20 ml destilleret vand og ¼ l sprit.

Spritopløsningen blandes under kraftig omrøring med 150 g olein eller stearinolie, som er opvarmet til 60^oC. Blandingen fortyndes med 1 l mineralsk terpentin.

I Helvad (1954) angives egnede kemikalier og kemikalieblandinger til fjernelse af pletter. Helvad's bog blev anvendt til uddannelse af farvere og detaucherer. I figur 7.2 er Helvad's anbefalede kemikalieliste gengivet, og der er grund til at antage, at de nævnte kemikalier almindeligvis blev anvendt på renserierne.

Figur 7.2: Kemikalieliste til pletfjernelse. Efter Helvad (1954). Det kan ud fra bogen antages, at "tetra" er tetrachlorethylen.

8 Vurdering af indsamlede data

8.1 Tilgængeligheden af data

Det kan konstateres, at renseriejere og leverandører almindeligvis kun opbevarer oplysninger om de kemikalier, som anvendes i hhv. sælges til renserierne på det givne tidspunkt. Hvad angår oplysninger om kemikalier anvendt tidligere i danske renserier, er datamængden begrænset.

Det formodes, at med den nye regulering af renserier, vil fremskaffelse af oplysninger om brugen af kemikalier i renserierne blive lettere i fremtiden. Dette begrundes bl.a. i, at der i den nye bekendtgørelse om drift af renserier af juni 2003 er krav om, at renserierne skal føre en driftsjournal og opgøre forbruget af kemikalier.

8.2 Anvendte kemikalier i renserierne

Der er, baseret på de fremkomne resultater ingen tvivl om, at der anvendes og har været anvendt en lang række af kemikalier i de danske renserier. Alene ud fra sikkerhedsdatabladene for kemikalier, der blev anvendt i renserier i perioden ca. 1992-2003, kan der konstateres hen ved 104 kemikalieprodukter med i alt 338 forskellige deklarerede kemiske stoffer, se også kapitel 5.

Forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer set i forhold til forbruget af rensevæske er betydeligt. Det skønnes således ud fra de foreliggende oplysninger, at forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer typisk har været stigende gennem de sidste ca. 20 år, med baggrund i ønsket om en forbedret rensekvalitet. I samme periode har forbruget af rensevæske været faldende.

Jf. de fremkomne oplysninger blev der tidligere i højere grad anvendt miljø- og arbejdsmiljømæssigt problematiske stoffer. Denne undersøgelse og andre tidligere undersøgelser har imidlertid også vist, at der fortsat anvendes en lang række kemikalier med potentielle negative effekter for både miljø og arbejdsmiljø.

Det fremgår af tabellerne 5.1, at det er glycolethere, glycoler, kulbrinter og tensider, der hyppigst deklareres i sikkerhedsdatabladene for de anvendte produkter i renserierne. Det kan antages, at de deklarerede kemikalier i tabel 5.1 primært anvendes i tetrachlorethylen-rensevæsker. Undersøgelser af bl.a. Miljøstyrelsen (2003a) viser, at der kan findes miljømæssigt problematiske stoffer i produkterne, selv om dette ikke er deklareret. Det skyldes bl.a., at der ikke er krav om en fuldstændig deklarering af alle indholdsstoffer. Koncentrationsgrænserne ligger på nuværende tidspunkt mellem 0,02 og 5 % afhængig af stoffets egenskaber, jf. Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj. 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Som det fremgår af undersøgelserne i Miljøstyrelsen (2003a), konstateredes der også chlorerede opløsningsmidler i kulbrinte- og Rynex-renserier, dog i meget små mængder.

8.3 Betydningen af andre kemikalier i relation til grundvandsforurening

Nærværende projekt omfatter ikke en detaljeret gennemgang af de identificerede kemikalier i relation til kemikaliernes skæbne i miljøet.

Flere af de anvendte kemikalier i renserierne, se kap. 5, 6 og 7 kan karakteriseres som opløsningsmidler eller emulgatorer såsom tensider. Såvel opløsningsmidlerne som tensiderne kan medvirke til at ændre spredningsmønstret for hovedforureningen med chlorerede opløsningsmidler.

Mange af de anvendte opløsningsmidler, jf. tabel 5.1, er vandblandbare eller har en høj opløselighed i vand og kan derfor potentielt spredes med grundvandet. Eksempelvis kan man på www.chemfinder.com få oplyst, at 2-methoxymethylethoxypropanol (CAS nr. 34590-94-8) er vandblandbar, mens glycoletheren 2-(2-butoxyethoxy)-ethanol (CAS nr. 112-34-5) har en opløselighed på mere end 10 g/100 ml. Glycoletheren 2-(2-butoxyethoxy)-ethanol indgår eksempelvis i udvalgte renseforstærkere med 10-20 % og ses også i en række af de øvrige hjælpe- og tilsætningsstoffer. 2-methoxymethylethoxypropanol indgår eksempelvis med 10-20 % i fx pletrensere.

Kendskab, til hvorledes de aktuelle blandinger af forureninger opfører sig i miljøet, er begrænset. Ud fra overordnede betragtninger af de stoftyper, som er repræsenterede ved deklarerede kemikalier i tabel 5.2, er det sandsynligt at følgende kan forekomme:

Tilstedeværelsen af andre typer af kemikalier end de karakteriserende rensevæsker fordrer en ændret tilgang til planlægning af undersøgelser og afværge på renserigrunde.

8.4 Anbefalinger til miljøtekniske undersøgelser

Det høje antal af kemikalier anvendt i tetrachlorethylen-renserier og andre typer af renserier betyder, at der ved jord-, poreluft- og/eller grundvandsforureninger kan være risiko for forurening med andre stoffer end den karakteriserende rensevæske.

Såfremt man i forbindelse med de indledende miljøtekniske undersøgelser af renserigrunde konstaterer en kraftig forurening med et forureningsbillede, som afviger fra det forventelige, bør man vurdere om undersøgelsen skal udvides til også at belyse brugen af hjælpe- og tilsætningsstoffer i renseriet. Afvigelser fra det 'forventelige forureningsbillede' kan f.eks. være, at der konstateres andre flygtige komponenter end rensevæsken eller at der er indikation for, at der kan forventes tensider og ikke-flygtige komponenter.

Vælger man at inddrage hjælpe- og tilsætningsstoffer i undersøgelsen anbefales det, at man ved miljøtekniske undersøgelser på kraftigt forurenede dele af renserigrunden udtager fx 2-3 vandprøver og 2-3 poreluftsprøver. Disse kan undersøges ved relevante screeningsanalyser for bl.a. indhold af kulbrinter, glykoler og glycolethere. Analyseparametrene bør tilpasses oplysningerne om brugen af kemikalier i renseriet samt de risikoområder, der ønskes belyst. Er det eksempelvis risici i forhold til indeklima eller grundvandsinteresser bør man som minimum foretage en screeningsanalyse for flygtige komponenter ved GC-MS. Der bør generelt anvendes analysemetoder med så lav detektionsgrænse som muligt.

Undersøgelse af såvel vandprøver som poreluftsprøver begrundes i, at visse kemikalier ikke vil være at finde i vandfasen, men i stedet i luftfasen og omvendt. Ved udtagning af både vand- og poreluftsprøve opnås større sikkerhed for at fange eventuelle andre typer af kemikalier end den karakteriserende rensevæske.

Vandprøverne kan med fordel være fra kildenære og terrænnære magasiner. På tilsvarende vis bør poreluftsprøverne udtages kildenært. Er der tale om en meget gammel forurening eller en forurening i et meget permeabelt magasin med høj transmissivitet, kan der være risiko for, at de mest opløselige kemikalier er vasket bort fra kildeområdet. I så tilfælde bør der udtages vandprøve centralt i forureningsfanen.

Viser analyserne væsentlige indhold af andre opløsningsmidler end chlorerede opløsningsmidler, bør de fundne forureningsparametre inddrages i de videre undersøgelser. Det bør blandt andet ved miljøhistoriske vurderinger af lokalområdet klarlægges, om forureningskomponenten kan skyldes andre kilder end renseriaktiviteten.

9 Referencer

Amternes Videncenter for Jordforurening (1999): Branchebeskrivelse for Renserier. Nr. 3, 1999

Hammershøy, E. (red.) (1971): De danske vaskeri- og renserierhverv. Faglig biografisk håndbog for de erhvervsdrivende inden for vaskeri- og renserierhvervene i Danmark. Udgivet af forlaget Liber A/S

Helvad, H. (1954): Detachering. Den danske farverfagskole og forsøgsstation - Teknologisk Institut.

Holm, M. (2003) Personlig kommunikation med Michael Holm, Aktern Kemikalie & Maskinimport A/S

Holst (2003): Personlig kommunikation med Torben Holst, H.H. Pels- og Skinservice A/S.

Ingvordsen, C. (1975): En lille beretning om tøjrensning gennem de sidste 150 år. Teknologisk Institut, Renserikonsultationen

Madsen (2003): Personlig kommunikation med installatør Jan Madsen, HJM Teknik ApS.

Manfred (2003): Personlig kommunikation med Dr. Manfred Seitea fra producenten Kreussler +Co GmbH

Miljøstyrelsen (1995): Renere teknologi i renseribranchen, Miljøprojekt 305, 1995

Miljøstyrelsen (2003 a): Kortlægning af kemiske stoffer i renset tekstil fra Rynex og kulbrinte-renserier. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, kortlægning nr. 21, 2003

Miljøstyrelsen (2003b): Betydningen af tørringen i renserier. Miljøprojekt nr. 818, 2003.

Nielsen (2003): Personlig kommunikation med renseriejer og formand for Dansk Renseri Forenings miljøudvalg Peer Nielsen

Olsen (2003): Personlig kommunikation med renseriejer Flemming Gordon Olsen, Sober Rens ApS - Texpert - Allerød

Porsmose (2003): Personlig kommunikation med renseriejer Lars Porsmose, Renseriet Kymi.

Kortlægning af hjælpe- og tilsætningsstoffer i danske renserier før og nu

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning og konklusioner