|
Kortlægning af hjælpe- og tilsætningsstoffer i danske renserier før og nu 8 Vurdering af indsamlede data
8.1 Tilgængeligheden af dataDet kan konstateres, at renseriejere og leverandører almindeligvis kun opbevarer oplysninger om de kemikalier, som anvendes i hhv. sælges til renserierne på det givne tidspunkt. Hvad angår oplysninger om kemikalier anvendt tidligere i danske renserier, er datamængden begrænset. Det formodes, at med den nye regulering af renserier, vil fremskaffelse af oplysninger om brugen af kemikalier i renserierne blive lettere i fremtiden. Dette begrundes bl.a. i, at der i den nye bekendtgørelse om drift af renserier af juni 2003 er krav om, at renserierne skal føre en driftsjournal og opgøre forbruget af kemikalier. 8.2 Anvendte kemikalier i renserierneDer er, baseret på de fremkomne resultater ingen tvivl om, at der anvendes og har været anvendt en lang række af kemikalier i de danske renserier. Alene ud fra sikkerhedsdatabladene for kemikalier, der blev anvendt i renserier i perioden ca. 1992-2003, kan der konstateres hen ved 104 kemikalieprodukter med i alt 338 forskellige deklarerede kemiske stoffer, se også kapitel 5. Forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer set i forhold til forbruget af rensevæske er betydeligt. Det skønnes således ud fra de foreliggende oplysninger, at forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer typisk har været stigende gennem de sidste ca. 20 år, med baggrund i ønsket om en forbedret rensekvalitet. I samme periode har forbruget af rensevæske været faldende. Ud fra resultaterne af kortlægningen skønnes forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer for perioden ca. 1992-2003 at udgøre i størrelsesordenen 60-95 % af det totale kemikalieforbrug i tetrachlorethylen-renserier. For perioden ca. 1975-1992 vurderes forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer at udgøre en mindre del af kemikalieforbruget - skønsmæssigt ca. 30 % af det samlede kemikalieforbrug. Jf. de fremkomne oplysninger blev der tidligere i højere grad anvendt miljø- og arbejdsmiljømæssigt problematiske stoffer. Denne undersøgelse og andre tidligere undersøgelser har imidlertid også vist, at der fortsat anvendes en lang række kemikalier med potentielle negative effekter for både miljø og arbejdsmiljø. Det fremgår af tabellerne 5.1, at det er glycolethere, glycoler, kulbrinter og tensider, der hyppigst deklareres i sikkerhedsdatabladene for de anvendte produkter i renserierne. Det kan antages, at de deklarerede kemikalier i tabel 5.1 primært anvendes i tetrachlorethylen-rensevæsker. Undersøgelser af bl.a. Miljøstyrelsen (2003a) viser, at der kan findes miljømæssigt problematiske stoffer i produkterne, selv om dette ikke er deklareret. Det skyldes bl.a., at der ikke er krav om en fuldstændig deklarering af alle indholdsstoffer. Koncentrationsgrænserne ligger på nuværende tidspunkt mellem 0,02 og 5 % afhængig af stoffets egenskaber, jf. Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj. 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Som det fremgår af undersøgelserne i Miljøstyrelsen (2003a), konstateredes der også chlorerede opløsningsmidler i kulbrinte- og Rynex-renserier, dog i meget små mængder. 8.3 Betydningen af andre kemikalier i relation til grundvandsforureningNærværende projekt omfatter ikke en detaljeret gennemgang af de identificerede kemikalier i relation til kemikaliernes skæbne i miljøet. Flere af de anvendte kemikalier i renserierne, se kap. 5, 6 og 7 kan karakteriseres som opløsningsmidler eller emulgatorer såsom tensider. Såvel opløsningsmidlerne som tensiderne kan medvirke til at ændre spredningsmønstret for hovedforureningen med chlorerede opløsningsmidler. Mange af de anvendte opløsningsmidler, jf. tabel 5.1, er vandblandbare eller har en høj opløselighed i vand og kan derfor potentielt spredes med grundvandet. Eksempelvis kan man på www.chemfinder.com få oplyst, at 2-methoxymethylethoxypropanol (CAS nr. 34590-94-8) er vandblandbar, mens glycoletheren 2-(2-butoxyethoxy)-ethanol (CAS nr. 112-34-5) har en opløselighed på mere end 10 g/100 ml. Glycoletheren 2-(2-butoxyethoxy)-ethanol indgår eksempelvis i udvalgte renseforstærkere med 10-20 % og ses også i en række af de øvrige hjælpe- og tilsætningsstoffer. 2-methoxymethylethoxypropanol indgår eksempelvis med 10-20 % i fx pletrensere. Kendskab, til hvorledes de aktuelle blandinger af forureninger opfører sig i miljøet, er begrænset. Ud fra overordnede betragtninger af de stoftyper, som er repræsenterede ved deklarerede kemikalier i tabel 5.2, er det sandsynligt at følgende kan forekomme:
Tilstedeværelsen af andre typer af kemikalier end de karakteriserende rensevæsker fordrer en ændret tilgang til planlægning af undersøgelser og afværge på renserigrunde. 8.4 Anbefalinger til miljøtekniske undersøgelserDet høje antal af kemikalier anvendt i tetrachlorethylen-renserier og andre typer af renserier betyder, at der ved jord-, poreluft- og/eller grundvandsforureninger kan være risiko for forurening med andre stoffer end den karakteriserende rensevæske. Såfremt man i forbindelse med de indledende miljøtekniske undersøgelser af renserigrunde konstaterer en kraftig forurening med et forureningsbillede, som afviger fra det forventelige, bør man vurdere om undersøgelsen skal udvides til også at belyse brugen af hjælpe- og tilsætningsstoffer i renseriet. Afvigelser fra det 'forventelige forureningsbillede' kan f.eks. være, at der konstateres andre flygtige komponenter end rensevæsken eller at der er indikation for, at der kan forventes tensider og ikke-flygtige komponenter. Vælger man at inddrage hjælpe- og tilsætningsstoffer i undersøgelsen anbefales det, at man ved miljøtekniske undersøgelser på kraftigt forurenede dele af renserigrunden udtager fx 2-3 vandprøver og 2-3 poreluftsprøver. Disse kan undersøges ved relevante screeningsanalyser for bl.a. indhold af kulbrinter, glykoler og glycolethere. Analyseparametrene bør tilpasses oplysningerne om brugen af kemikalier i renseriet samt de risikoområder, der ønskes belyst. Er det eksempelvis risici i forhold til indeklima eller grundvandsinteresser bør man som minimum foretage en screeningsanalyse for flygtige komponenter ved GC-MS. Der bør generelt anvendes analysemetoder med så lav detektionsgrænse som muligt. Undersøgelse af såvel vandprøver som poreluftsprøver begrundes i, at visse kemikalier ikke vil være at finde i vandfasen, men i stedet i luftfasen og omvendt. Ved udtagning af både vand- og poreluftsprøve opnås større sikkerhed for at fange eventuelle andre typer af kemikalier end den karakteriserende rensevæske. Vandprøverne kan med fordel være fra kildenære og terrænnære magasiner. På tilsvarende vis bør poreluftsprøverne udtages kildenært. Er der tale om en meget gammel forurening eller en forurening i et meget permeabelt magasin med høj transmissivitet, kan der være risiko for, at de mest opløselige kemikalier er vasket bort fra kildeområdet. I så tilfælde bør der udtages vandprøve centralt i forureningsfanen. Viser analyserne væsentlige indhold af andre opløsningsmidler end chlorerede opløsningsmidler, bør de fundne forureningsparametre inddrages i de videre undersøgelser. Det bør blandt andet ved miljøhistoriske vurderinger af lokalområdet klarlægges, om forureningskomponenten kan skyldes andre kilder end renseriaktiviteten.
|