Sammenfatning og konklusioner

Kortlægning af hjælpe- og tilsætningsstoffer i danske renserier før og nu

I næsten 175 år har man i Danmark renset tekstil kemisk, dvs. ved anvendelse af et opløsningsmiddel som rensevæske.

Udviklingen inden for renseribranchen har ført til en øget anvendelse af hjælpe- og tilsætningsstoffer såsom renseforstærkere, pletfjerningsmidler mm. Kemikalierne, som indgår i hjælpe- og tilsætningsstofferne, er forholdsvis forskellige fra den dominerende (karakteriserende) rensevæske.

Mål og fremgangsmåde

Nærværende projekt har til mål at belyse brugen af kemikalier i renserier i en periode fra ca. 1975 og til i dag. Hovedvægten lægges på tetrachlorethylen-renserier.

Ved kontakt til renseriejere, leverandører samt producenter af kemikalier til renserier er der indhentet oplysninger om brugen af kemikalier i renserier i perioden 1975 til 2003. Videnindsamlingen har tillige omfattet to tyske forskningsinstitutioner på renseriområdet.

Kun sparsomme data før ca. 1992

Størstedelen af de indhentede oplysninger er fremkommet fra producenterne. Det har bevirket, at det ikke har været muligt at opdele oplysningerne på typer af renserier.

De fremkomne oplysninger vurderes at være repræsentative for brugen af kemikalier i danske renserier for perioden ca. 1992-2003. For perioden før 1992 er oplysningerne begrænsede.

De fremkomne oplysninger begrænses af, at producenten ikke har pligt til at oplyse indhold af alle stoffer. Koncentrationsgrænserne, ved hvilke man skal deklarere stoffet, afhænger af stoffets sundhedsmæssige virkninger. Koncentrationsgrænserne ligger på nuværende tidspunkt mellem 0,02 og 5% afhængig af stoffets egenskaber, jf. Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj. 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Ud fra de her indsamlede oplysninger kan det konstateres, at forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer typisk har været stigende gennem de sidste ca. 20 år, med baggrund i ønsket om en forbedret rensekvalitet. I samme periode har forbruget af rensevæske været faldende.

Ud fra resultaterne af kortlægningen skønnes forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer for perioden ca. 1992-2003 at udgøre i størrelsesordenen 60-95 % af det totale kemikalieforbrug i tetrachlorethylen-renserier. For perioden ca. 1975-1992 vurderes forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer at udgøre en mindre del af kemikalieforbruget - skønsmæssigt ca. 30 % af det samlede kemikalieforbrug.

Oplysninger fra sikkerhedsdatablade

Ud fra oplysninger fra producenterne er der identificeret 104 produkter, der er anvendt i renserier i perioden ca. 1992-2003. For disse produkter er der deklareret i alt 338 stoffer, svarende til ca. 3 stoffer pr. produkt.

Det kan ud fra oplysningerne på sikkerhedsdatabladene konstateres, at de anvendte kemikalier i hjælpe- og tilsætningsstoffer i renserierne i perioden ca. 1992-2003 hovedsageligt omfatter opløsningsmidler som glykoler, glycolethere og kulbrinter. Dertil kommer indhold af tensider og andre emulgatorer.

Chlorerede opløsningsmidler indgår primært som tetrachlorethylen i tetrachlorethylen-rensevæske, men deklareres også som indhold i fx imprægneringsmidler.

Kemikaliernes skæbne i miljøet

Viden om betydningen af andre kemikalier end den karakteriserende rensevæske i relation til bl.a. spredningsmønster og afværgemuligheder er begrænset.

Anbefalinger ved fremtidige forureningsundersøgelser

Skulle man i forbindelse med de indledende miljøtekniske undersøgelser af renserigrunde konstatere en kraftig forurening med et forureningsbillede, som afviger fra det forventelige, bør man overveje om forholdene kan skyldes hjælpe- og tilsætningsstoffer. Med et forureningsbillede, som er anderledes end forventeligt, forstås f.eks., at der konstateres andre flygtige forureningskomponenter end rensevæsken, eller indikationer på tensider og ikke-flygtige komponenter. I så fald anbefales det, at man vurderer, om undersøgelsen skal udvides til også at belyse brugen af hjælpe- og tilsætningsstoffer i renseriet.

Undersøgelserne kan f.eks. ske ved at man udtager 2-3 grundvandsprøver, og 2-3 poreluftsprøver nær kildeområdet og foretager screeningsanalyser på disse prøver. De anvendte metoder bør sikre en detektionsgrænser på 1-10 µg/l som minimum.

Valget af undersøgelses- og analysemetode bør afpasses efter de risikoområder og de hensyn, som ønskes belyst med undersøgelsen.

De fundne forureningskomponenter bør vurderes ud fra historiske oplysninger for undersøgelsesområdet og de risikoområder, som skal vurderes i den aktuelle sag. Om nødvendigt medtages alle eller udvalgte komponenter i de videre undersøgelser.

Sådanne undersøgelser vil kunne forbedre vidensniveauet, om hvilke typer af kemikalier, der har været anvendt på forurenede renserigrunde, og disse betydning for spredningsmønstret og afværgemulighederne for hovedforureningen med rensevæske.