Partikeludslip fra nye tunge køretøjer (Euronorm IV og V)

Forord

I forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget om miljøzoner i december 2006 har miljøministeren tilkendegivet, at hun senest med udgangen af 2007 vil oversende en rapport til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om relevant viden om partikeludslip fra tunge køretøjer med Euronorm IV og V. Rapportens konklusioner er vigtige for vurdering af en eventuel revision af de krav der stilles i Miljøzoneloven (L39) fremover.

Miljøstyrelsen har derfor iværksat et litteraturstudie. I studiet ønskes data for partikeludslippet samt for det direkte udslip af NO2 fra tunge køretøjer med Euronorm IV og V indsamlet og dokumenteret i rapporten. Endvidere ønskes værdierne for udslip af NO2 og partikels antal og masse samt eventuel størrelsesfordeling vurderet, samt usikkerheden på disse. På denne baggrund skal der gives en anbefaling af de mest retvisende værdier.

Miljøstyrelsen har anmodet COWI om at gennemføre et sådant litteraturstudie. Denne rapport indeholder afrapporteringen af studiet.

 



Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.