Bilag D3 –Stofprofil for bisphenol A

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Kort Status og Resumé

Fokus
Bisphenol A (BPA) har flere miljø- og sundhedsskadelige egenskaber. Stoffet er primært i fokus hos medier og forskere, fordi BPA mistænkes for at forårsage hormonforstyrrende effekter hos mennesker og dyr. De kritiske effekter af BPA er virkning på hormonsystem, forplantningsevne og fosterudvikling (1,2).

Konklusion
Det vurderes, at der er risiko for sundhedsskadelige effekter af BPA i arbejdsmiljø. Eksponering af forbrugere og almenbefolkning for BPA via forbrugerprodukter og miljø vurderes generelt ikke at indebære en risiko for sundhedsskadelige effekter. Dog er det ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at vurdere, om der er en risiko for skadelige effekter på foster-udviklingen ved eksponering for BPA i arbejdsmiljø, via forbrugerprodukter og indirekte via miljøet. Yderligere data bør indhentes. Ligeledes bør yderligere data indhentes i forhold til mulige effekter af BPA i miljøet.

Status
Der er gennemført en risikovurdering af BPA i EU. I risikovurderingsrapporten konkluderer man i forhold til effekter på forplantningsevne, at risikoreduktionstiltag er påkrævet ved fremstilling af BPA og epoxyharpikser, mens der ikke er behov for yderligere data eller risikoreduktionstiltag i forhold til eksponering af forbrugere og almenbefolkning. Der er derimod behov for yderligere studier af BPAs mulige effekter på fosterudvikling ved lave koncentrationer i alle eksponeringsmiljøer. I forhold til miljø konkluderer man, at yderligere tests er påkrævet, og at der allerede på nuværende tidspunkt bør ske risikoreduktionstiltag ved fremstilling af PVC og genbrug af termisk papir (1).

BPA er klassificeret Rep3;R62 Xi;R37-41 R43 (mulighed for skade på forplantningsevnen, irriterer åndedrætsorganerne, risiko for alvorlig øjenskade, kan give overfølsomhed ved hudkontakt) (3). EUs tekniske komíté for klassificering og mærkning samt eksperter anbefaler, at klassificeringen for BPA ændres til Rep3;R62 Xi;R37-41 R43 N;R53 (4). R53 - Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.

BPA er på EUs liste over stoffer, som anses for at have hormonforstyrrende effekter (5).

BPA er på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2000, primært i det omfang, at stoffet indgår i forbrugerprodukter (maling, lak, støbemasser, bindemidler til støbning og limhærdere (6). I Miljøstyrelsens udkast til Listen over uønskede stoffer 2004 (i høring primo 2004) er BPA medtaget på baggrund af stoffets forekomst på EUs liste over stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende effekter og i det omfang stoffet indgår i epoxy, polycarbonatplast og PVC.

Anvendelse
BPA anvendes primært som monomer ved fremstilling af polykarbonater (PC) og epoxyharpikser. Andre anvendelsesområder er fremstilling af phenoxy- og polysulfon-resiner og termisk papir. Bisphenol A indgår også som inhibitor og antioxidant ved fremstilling af PVC. Denne anvendelse er dog under udfasning i EU på baggrund af en frivillig aftale med industrien (1,7,8).

PC og epoxyharpikser bruges i stort omfang i materialer beregnet til kontakt med føde- og drikkevarer. Epoxyharpikser anvendes også i maling, lak, lime og støbemasser herunder komposit- og fyldningsmaterialer til tandlægearbejde
(1,7,8).

Eksponeringsforhold
I arbejdsmiljøet sker eksponering for BPA overvejende ved indånding og hudkontakt. Der er ikke fastsat en specifik grænseværdi for BPA i arbejdsmiljø. Ved produktion og anvendelse af PC er der målt luftkoncentrationer op til 0,001 mg/m³ luft. Ved produktion og anvendelse af epoxy-resiner er der målt luftkoncentrationer op til 0,7 mg/m³ luft. De angivne målinger er 8 timers tidsvægtede gennemsnit (1,7).

Almenbefolkningen eksponeres for BPA overvejende ved indtagelse af fødevarer. EUs videnskabelige komité for fødevarer (SCF) har på baggrund af migrationsdata i føde- og drikkevarer beregnet, at en voksen person dagligt indtager ca. 0,5*10^-3 mg BPA/kg lgv¹ (ca. 20 gange mindre end den fastsatte tolerable daglige indtagelse (TDI)) via dåsemad og vin forurenet med BPA fra emballagen. Småbørn indtager dagligt ca. 1,6*10^-3 mg BPA/kg lgv (ca. gange mindre end TDI) via baby- og dåsemad (1,7).

Der er kun få målinger af BPA i det ydre miljø. Der er målt op til ca. 0,2 mg/l i renset spildevand fra et BPA-produktionssted. De største kilder til udledning af BPA er genbrug af varmefølsomt papir, fremstilling af PVC og brug af PVC-artikler (1). I en nyere amerikansk undersøgelse er koncentrationen af BPA målt i urin fra voksne fra et bredt udsnit af befolkningen. Her fandt man BPA i 95% af prøverne. Den gennemsnitlige koncentration af BPA lå på 1,3*10^-6 mg/L (9). I en anden nyere japansk undersøgelse er BPA målt hos mennesker i serum i en koncentration på 1 – 2*10-9 mg/ml. BPA blev også fundet i serum hos fostre, hvilket indikerer, at stoffet kan passere moderkagebarrieren (10).

Effekter
BPA udviser østrogenvirkning i pattedyrsceller med en aktivitet, som er 3 – 5 gange lavere end det naturlige østrogen 17β-østradiol. I levende dyr forårsager BPA først østrogene effekter ved høje eksponeringsniveauer (> 500 mg/kg lgv). I studier med rotter og mus eksponeret for BPA via føden ser man skadelige effekter på forplantningsevnen. På baggrund af et studie med rotter har man beregnet, at den højeste dosis via føden, der ikke medfører skadelige effekter på forplantningssystem og –evne, er 5 mg BPA/kg lgv/dag (1,7). En række undersøgelser af BPAs mulige hormonforstyrrende effekter hos mus og rotter ved perinatal² eksponering indikerer, at BPA kan påvirke udviklingen af hunlige og hanlige kønsorganer, sexualadfærd samt udvikling af brystkirtler hos hunner. Effekterne ses ved forholdsvise høje koncentrationer sammenlignet med de koncentrationer mennesker eksponeres for via miljø og forbrugerprodukter
(1,11,12,13,14,15,16,17,18,19,20).

BPA er akut giftigt for fisk, krebsdyr og alger i koncentrationer på 3-5 mg/l. Stoffet virker hormonforstyrrende hos fisk ved 10^-3 mg/l vand og hos snegle ved endnu lavere koncentrationer (1).

Regulering

Arbejdsmiljø

GV		Organisk opl.middel	MAL		Kræft
ppm	mg/m³	ppm	MAL-faktor	TEF	AT-liste
-	3*	-	-	-	-

TEF = Tal Efter Bindestregen
*Organisk støv, total

Miljø

B-værdi: Ikke fastsat (21).

Klassificering

Rep3;R62 Xi;R37-41 R43 (3). Mulighed for skade på forplantningsevnen (R62) Irriterer åndedrætsorganerne (R37) Risiko for alvorlig øjenskade (r41) Kan give overfølsomhed ved hudkontakt (R43). EUs tekniske komíté for klassificering og mærkning samt eksperter anbefaler, at klassificeringen for BPA ændres til
Rep3;R62 Xi;R37-41 R43 N;R53 (4). Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (R53).

Anden regulering

Specifik migrationsgrænse (SML) for BPA i levnedsmidler er 3 mg/kg fødevare. Der er fastsat en midlertidig TDI³ for stoffet på 0,01 mg/kg lgv (22).

BPA er på EUs liste over stoffer, som anses for at have hormonforstyrrende effekter (5).

BPA er Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 på baggrund af stoffets forekomst på EUs liste over stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende effekter og i det omfang stoffet indgår i epoxy, polycarbonatplast og PVC (23).

BPA er medtaget i det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 (NOVA) (24).

Proposition 65 (Californien): Ikke listet (25).

Identifikation

Kemisk navn

Bisphenol A

Synonymer

4,4’-Isopropylidenediphenol, bis(4-hydroxyphenyl)dimethylmethan

Struktur

Struktur

CAS nr.

80-05-7

EINECS/ELINCS nr.

201-245-8

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform
Fast stof ved 15 °C. Hvide til lysebrune flager eller pulver.

Smeltepunkt
150 – 157 °C

Kogepunkt
Dekomponerer ved ca. 360 °C (atmosfærisk tryk)

Flammepunkt
213 °C (ASTM D92-66)

Damptryk
4,0 x 10^-8 hPa (25 °C)

Densitet
1,1 – 1,2 g/cm³ (25 °C)

pH
Ikke anvendeligt

Opløselighed
Vand: 120 mg/l v. 25 °C. [1] [2]

Opløselig i alkali, alkoholer, acetone, ether og benzen.

Log P_ow
3,32

Lugtgrænse
Ingen data

Anvendelse og Forekomst

BPA anvendes primært som monomer ved produktion af polykarbonater (PC) og epoxy-resiner. I mindre omfang indgår BPA ved produktion af phenoxy- og polysulfon-resiner. BPA anvendes også som inhibitor og antioxidant ved fremstilling af PVC. Denne anvendelse er dog under udfasning i Europa på foranledning af en frivillig aftale med industrien. Stoffet anvendes endvidere ved fremstilling af varmefølsomt papir, bremsevæske, flammehæmmere og dæk
(1,7,26).

Mennesker eksponeres for BPA i arbejdsmiljøet, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø.

Den væsentligste eksponering af mennesker for BPA forekommer i arbejdsmiljø ved produktion og anvendelse af stoffet. De relevante eksponeringsveje er indånding af støv og hudkontakt. Der er ikke fastsat en specifik grænseværdi for BPA. Ved produktion og anvendelse af PC er der målt luftkoncentrationer op til 10^-3 mg/m³ luft (8 timers tidsvægtet gennemsnit). Ved produktion og anvendelse af epoxy-harpikser er der målt luftkoncentrationer op til 0,7 mg/m³ luft (8 timers tidsvægtet gennemsnit). Eksponering for BPA via huden ved produktion af PC og epoxy-harpikser er beregnet til hhv. 10^-5 til 10-4 mg/cm2/dag og 0,1 til 1 mg/cm²/dag. Den højeste eksponering forekommer ved produktion af BPA (1,26).

PC og epoxyresiner anvendes i stort omfang i materialer beregnet til kontakt med føde- og drikkevarer og i komposit- og fyldningsmaterialer til tandlægevirksomhed. Forbrugere eksponeres overvejende for BPA via indtagelse. Man har undersøgt migrationen af BPA fra PC-beholdere til føde- og drikkevarer i simuleringsforsøg, hvor man målte BPA i koncentrationer op til 0,05 mg/kg fødevaresimulant. Der er ikke fundet målbare koncentrationer af BPA i reelle føde- og drikkevarer i kontakt med PC-materialer. Tilsvarende har man i simuleringsforsøg undersøgt migrationen af BPA fra epoxymaterialer over i føde- og drikkevarer. Her målte man BPA-koncentrationer op til 0,094 mg/kg fødevaresimulant. I reelle føde- og drikkevarer emballeret med epoxymateriale har man målt BPA-koncentrationer op til 0,07 mg/kg fødevare. Migration af BPA fra tandlægematerialer er målt i størrelsesordenen 10^-3 –10^-2 mg/kg materiale (1,2,26). De målte koncentrationer er alle langt under den fastsatte migrationsgrænse for BPA i levnedsmidler på 3 mg/kg (22).

Almenbefolkningen eksponeres for BPA overvejende ved indtagelse af fødevarer. EUs videnskabelige komité for fødevarer (SCF) har på baggrund af migrationsdata i føde- og drikkevarer beregnet, at en voksen person dagligt indtager ca. 0,5*10^-3 mg BPA/kg lgv⁴ (ca. 20 gange mindre end den fastsatte tolerable daglige indtagelse (TDI)) via dåsemad og vin forurenet med BPA fra emballagen. Småbørn indtager dagligt ca. 1,6*10^-3 mg BPA/kg lgv (ca. gange mindre end TDI) via baby- og dåsemad (1,26).

BPA udledes til miljøet ved produktion og industriel anvendelse af BPA og forarbejdning af polymerer og plastmaterialer mv. Der foreligger kun få målinger af BPA i det ydre miljø. Ved produktionssteder, hvor BPA indgår, er der i renset spildevand målt BPA i koncentrationer op til ca. 0,2 mg/l vand (1). I en nyere amerikansk undersøgelse er koncentrationen af BPA målt i urin fra voksne fra et bredt udsnit af befolkningen. Her fandt man BPA i 95% af prøverne. Den gennemsnitlige koncentration af BPA lå på 1,3*10^-6 mg/L (9). I en anden nyere japansk undersøgelse er BPA målt hos mennesker i serum i en koncentration på 1 – 2*10-9 mg/ml. BPA blev også fundet i serum hos fostre, hvilket indikerer, at stoffet kan passere moderkagebarrieren (10).

Brand og ophedning

BPA og de polymerer, som stoffet indgår i, er brændbare. Ved ophedning og brand dannes almindelige forbrændingsgasser, som er irriterende og sundhedsskadelige. BPA forekommer som flager eller pulver. Det indebærer, at der kan opstå fare for støveksplosion (27,28).

Virkning på Sundhed

Optagelse og omsætning
Dyrestudier viser, at BPA optages hurtigt og næsten fuldstændigt over mavetarmkanalen. Man formoder, at der kan forekomme en tilsvarende optagelse af BPA via luftvejene, mens optagelse via huden vurderes at være op til 10%. 70-80% af BPA, som optages via mave-tarm-kanalen, er udskilt indenfor 7 dage. Der foreligger ikke data for omsætning og udskillelse af stoffet ved optagelse via luftveje og hud. Man vurderer, at BPAs potentiale for at kunne ophobes i kroppen og overføres til fosteret er begrænset (1,2,26).

Nyere undersøgelser viser, at BPA kan måles i blodet hos gravide kvinder og deres fostre i størrelsesordenen 0,2 – 2*10-6 mg/l (29,30).

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter
Der foreligger ikke data om akutte effekter af BPA i mennesker. Dyrestudier viser, at stoffet har lav akut giftighed (LD₅₀⁵> 2000 mg/kg) (1,26).

Irritation/ætsning
Data fra nyere, velgennemførte studier med dyr viser, at BPA ikke er hudirriterende, men at stoffet kan forårsage alvorlig øjenskade. Baseret på dyrestudier og anekdotisk information fra arbejdsmiljøet er BPA i begrænset omfang luftvejsirriterende (1,26).

Samlet vurderes BPA ikke at være hudirriterende, men at kunne forårsage alvorlig øjenskade ved direkte kontakt og at være irriterende for åndedrætsorganerne.

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt

Dyrestudier viser, at gentagen indånding af BPA over længere tid påvirker lever- og nyrevægt samt forårsager irritation i de øvre luftveje. Den højeste koncentration, hvor der ikke blev observeret de nævnte skadelige effekter (NOAEL⁶), blev fastsat til 10 mg/m³ luft. Indtagelse af BPA over længere tid påvirker leveren hos mus. Den laveste dosis for effekter på leveren blev i musestudiet fastsat til 120 mg/kg lgv/dag (1,26).

Samlet vurderes det, BPA kan forårsage generelle sundhedsskadelige effekter ved gentagen og længerevarende eksponering for forholdsvis høje doser af stoffet.

BPA udviser østrogenvirkning i celler og i levende dyr. I studier med pattedyrsceller har BPA 3 - 5 gange lavere aktivitet end det naturlige østrogen 17β-østradiol. Østrogene effekter af BPA hos rotter og mus ved indtagelse af stoffet forekommer først ved høje eksponeringsniveauer (> 500 mg/kg lgv). Der er ikke set signifikant hormonlignende aktivitet af BPA-glucoronid, som er det dominerende omdannelsesprodukt af BPA i leveren. Betydningen af BPA’s hormonlignende egenskaber for menneskers sundhed er ikke afklaret (1,26). Se også afsnit om ”Reproduktion”.

Allergi

Der foreligger adskillige rapporter om eksem hos mennesker, som kan være forårsaget af BPA. De underliggende årsager til hudsymptomerne er dog ikke klarlagt (1,26).

På baggrund af resultaterne af en standardundersøgelse i mus er BPA ikke allergifremkaldende ved hudkontakt (31).

Samlet vurderes det, at BPA kan fremkalde hudreaktioner svarende til hudallergi (1,26). Der er ikke indikationer for, at BPA forårsager allergi ved indånding.

Kræft

Der er ikke undersøgelser af BPAs mulige kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker. BPA har ikke vist kræftfremkaldende egenskaber i dyrestudier (1,26). BPAs mulige kræftfremkaldende egenskaber er ikke vurderet af det internationale kræftforskningsinstitut (IARC).

Samlet er der ikke indikationer for, at BPA forårsager kræft hos mennesker.

Arveanlæg

BPA har ikke vist skadelige effekter på arveanlæg i studier i cellesystemer og levende dyr (1,26).

Samlet vurderes det, at BPA ikke forårsager skadelige effekter på arveanlæg.

Reproduktion

Der er ikke data om effekter af BPA på menneskers forplantningsevne.

Hos mus, som blev eksponeret for BPA via foderet, har man set skadelige effekter på forplantningsevnen ved koncentrationer på 600 mg/kg lgv/dag. I et 3-generationsstudie blev rotter eksponeret for BPA via foderet. Her forårsagede BPA skadelig effekt på forplantningsevnen hos alle tre generationer ved en dosis på 500 mg/kg lgv/dag. Der kunne ikke iagttages effekter på forplantningsevnen (NOAEL) ved 50 mg/kg lgv/ dag (1,26).

I EUs risikovurdering fra 2003 af BPA, vurderer man, at de foreliggende data fra dyrestudier ikke på overbevisende måde dokumenterer, at BPA kan skade fosterudvikling. Der er dog ufuldstændige data, som indikerer, at kan BPA påvirke fosterudvikling ved lave koncentrationer i størrelsesordenen 10^-3 mg/kg lgv (1,26). En række nyere undersøgelser af BPAs mulige hormonforstyrrende effekter hos mus og rotter ved perinatal⁷ eksponering indikerer, at BPA kan påvirke udviklingen af hunlige og hanlige kønsorganer, sexualadfærd samt udvikling af brystkirtler hos hunner. Effekterne ses ved forholdsvise høje koncentrationer sammenlignet med de koncentrationer mennesker eksponeres for via miljø og forbrugerprodukter (11,12,13,14,15,16,17,18,19,20).

Samlet vurderes det, at BPA kan skade forplantningsevnen ved høje doser. Det er fortsat uklart, hvorvidt BPA kan forårsage skader på fostre og nyfødte – herunder udvikling af kønsorganer, brystkirtler og sexualadfærd ved relevante eksponeringsniveauer.

Amning

Der er ikke fundet oplysninger om, at BPA forekommer i modermælk og derved medfører en risiko for spædbørn ved amning.

Virkning på miljø

Spredning i miljøet

De væsentligste kilder til BPA i miljøet er udledning fra industriel produktion og brug af stoffet. I atmosfæren forekommer BPA overvejende bundet til partikler. BPA fjernes fra atmosfæren enten ved aflejring eller ved fotokemiske reaktioner. I vandmiljøet adsorberer BPA til opslemmet materiale eller sediment. I jord er BPA overvejende bundet til partikler i jord, og forventes at have lav til moderat mobilitet og dermed lav til moderat potentiale for at udvaskes til grundvand og overfladevand (1,7,32).

Bioakkumulering

Baseret på studier i fisk ophobes BPA ikke i væsentlig grad i vandlevende organismer (1,7).

Nedbrydelighed

BPA er biologisk letnedbrydeligt under iltholdige forhold. Der er ikke data om bionedbrydning af BPA under iltfrie forhold. Man forventer ikke, at BPA kan nedbrydes ved hydrolyse. Fotolyse og reaktion med radikaler kan være en nedbrydningsvej for BPA i atmosfæren (1,7,33).

Giftighed

BPA er akut giftigt for fisk, krebsdyr og alger ved koncentrationer på 3 -5 mg/l vand. Stoffet udviser svag østrogenlignende effekt hos fisk – ca. 10.000 gange lavere aktivitet end det naturlige østrogen 17β-østradiol. Man har fundet hormonforstyrrende effekter af BPA hos fisk ved 10^-3 mg/l og hos snegle ved mindre end 10^-3 mg/l (1,7,8).

Andre miljøeffekter

Det forventes ikke, at BPA kan medvirke til nedbrydning af ozonlaget, til fotokemisk ozondannelse, næringssaltbelastning eller drivhuseffekt (1).

Påvirkning af bakterier

Der er kun få data om BPA’s effekter overfor bakterier. De indikerer lav giftighed af stoffet overfor bakterier (1).

⁷ Henviser til perioden kort før og efter fødslen

Netværk

EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission, EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission,
http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_
risk/committees/sct/sct_en.htm

EU: Scientific Committee for Food (SCF, European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html

World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm

International Agency for Research on Cancer (IARC),
http://www.iarc.fr/

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_34365
_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

European Chemical Industry Council (CEFIC), www.cefic.be

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk

UK Food Standards Agency, http://www.foodstandards.gov.uk

D: Beratergremium für Umweltrelevante Altstoffe (BUA), http://www.gdch.de/projekte/bua.htm

D: GSF-Forschungszentrum für umwelt und Gesundheit,
http://www.gsf.de/

US: American Conference of Governmental Hygienists (ACGIH), http://www.acgih.org/home.htm

US: National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), National Toxicology Programme, http://www.niehs.nih.gov/

US: Environmental Protection Agency (EPA), Office for Research and Development, National Center for Environmental Assessment
http://www.epa.gov/ORD/

US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html

Litteraturhenvisninger

1. Health & Safety Executive Industrial Chemical Unit UK.Environment Agency Chemicals Assessment Section UK.Institute for Health and Consumer Protection ECB, editor. European Union Risk Assessment Report. 4,4-Isopropylidenediphenol (bisphenol-A), CAS Number: 80-05-7. European Chemicals Bureau, Joint Research Centre, European Union 2003;37. Available from: http://ecb.jrc.it/.

2. EU Scientific Committee on Food (SCF). Opinion of the Scientific Committee on Food on Bisphenol-A.
http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html 2002 Apr 17. Available from:
http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/out128_en.pdf.

3. Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.

4. Recommendations of the Technical Committee for Classification and Labelling and Specialised Experts for possible inclusion into the 30th ATP. European Chemicals Bureau 2005. Available from:
http://ecb.jrc.it/DOCUMENTS/Classification-
Labelling/ATPS_OF_DIRECTIVE_67-548-EEC
/30TH_ATP_DRAFT_SUBSTANCE_
ANNEXES/Annex-1G_revised_entries.doc.

5. EU-Kommissionen. Communication from the commission to the council and the European parliament on the implementation of the Community Strategy for Endocrine Disrupters - a range of substances suspected of interfering with the hormone systems of humans and wildlife

COM (2001)262, Annex 15. http://europa.eu.int/comm/environment/
docum/01262_en.htm#bkh 2003

6. Listen over uønskede stoffer 2000, Orientering fra Miljøstyrelsen. København: Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen; 2000. 9. Orientering fra Miljøstyrelsen; 2000:9)

7. Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Bisphenol-A.
http://csi.micromedex.com_National Library of Medicine (NLM); 2002 Aug. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS171.HTM?Top=Yes.

8. EU Scientific Committee on Toxicity Ecotoxicity and the Environment (CSTEE). Opinion on the results of the risk assessment of bisphenol A, CAS number: 80-05-7, environmental part.
http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/sct/index_en.html 2002 Jun 27. Available from:
http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/sct/out159_en.pdf.

9. Calafat AM, Kukleinyik Z, Reidy JA, et al. Urinary concentrations of bisphenol A and 4-nonylphenol in a human reference population. [Abstract] Environ Health Perspect 2005;113(4):

10. Tsutsumi O. Assessment of human contamination of estrogenic endocrine-disprupting chemicals and their risk for human reproduction. [Abstract] J Steroid Biochem Mol Biol 2005;93(2-5):

11. Greim HA. The endocrine and reproductive system: adverse effects of hormonally active substances? [Abstract] Pediatrics 2004;13 (4 Suppl):

12. Munoz-de-Toro M, Markey CM, Wasia PR, et al. Perinatal exposure to bisphenol-A alters peripubertal mammary gland development in mice. [Abstract] Endocrinology 2005;146(9):

13. Herath CB, Jin W, Watanabe G, et al. Adverse effects of environmental toxicants, octylphenol and bisphenol A, on male reproductive functions in pubertal rats. [Abstract] Endocrine 2004;25(2):

14. Markey CM, Wadia PR, Rubin BS, et al. Longterm-effects of fetal exposure to low doses of the xenoestrogen bisphenol-A in the female mouse genital tract. [Abstract] Biol Reprod 2005;72(6):

15. Yoshida M, Shimomoto, T., et al. Maternal exposure to low doses of bisphenol A has no effects on development of female reproductive tract and uterine carcinogenesis in Donryu rats. [Abstract] J Reprod Dev 2004;5083):

16. Schonfelder G, Friedrich K, Paul M, et al. Developmental effects of prenatal exposure to bisphenol a on the uterus of rat offspring. [Abstract] Neoplasia 2004;6(5):

17. Takagi H, Shibutani M, Masutomi N, et al. Lack of maternal dietary exposure effects of bisphenol a and nonylphenol during the critical period for brain sexual differentiation on the reproductive/endocrine systems in later life. [Abstract] Arch Toxicol 2004;78(2):

18. Kubo K, Arai O, Omura M, et al. Low dose effects of bisphenol A on sexual differentiation of the brain and behaviour in rats. [Abstract] Neurosci Res 2003;45(3):

19. Richter CA ,vom Saal FS. Plastic compounds and birth control estrogen cause prostate abnormalities in mice. NIEHS 2005. Available from: http://www.niehs.nih.gov/dert/profiles/hilites/2005/plastic.htm.

20. Soto AM. Early exposure to bisphenol A alters mouse mammary gland development. NIEHS 2005. Available from:
http://www.niehs.nih.gov/dert/profiles/hilites
/2005/mamgland.htm.

21. B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2

22. Synoptic Document. Provisional Lists of monomers and additives notified to European Commission as substances which may be used in the manufacture of plastics intended to come into contact with foodstuffs. http://cpf.jrc.it/webpack/downloads/SYNOPTIC%
20DOCUMENT(2003.04.15).pdf EUROPEAN COMMISSIONHEALTH & CONSUMER PROTECTION DIRECTORATE-GENERAL; 2003 May 13

23. Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8

24. Danmarks Miljøundersøgelser. NOVA-2003. Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003. Bilag 2: Stofliste for NOVA-2003.
http://ovs.dmu.dk/2NOVA_2003_ov/novaarkivet/
NOVA-program-bilag.doc 2003 Oct 24

25. Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65_
list/files/P65single120205.pdf.

26. EU Scientific Committee on Toxicity Ecotoxicity and the Environment (CSTEE). Opinion on the results of the risk assessment of bisphenol A, CAS number: 80-05-7, human health part.
http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/sct/index_en.html 2002 May 22. Available from:
http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/sct/out156_en.pdf.

27. Beredskabstyrelsen. Indsatskort for kemikalieuheld, bisphenol-A. http://www.kemikalieberedskab.dk 2003. Available from: http://www.kemikalieberedskab.dk/cgi-bin/soeg_
ik.pl?ord=B&id=69.

28. Lewis Sr. RJ. Sax's Dangerous Properties of Industrial Materials. - 2: A-G. 9.ed. ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold: 1995.

29. Schönfelder G., Wittfoht W., Hopp H., Talsness C.E., Paul M., Chahoud I. Parent bisphenol A accumulation in the human maternal-fetal-placental unit. Environmental Health Perspectives. 2002;100, No.11:703-7.

30. Yamada H., Furuta I., Kato E.H., Kataoka S., Usuki Y., Kobashi G., et al. Maternal serum and amniotic fluid bisphenol A concentrations in the early second trimester. Reproductive Toxicology. 2002;16:735-9.

31. Vohr H, Ahr H, Stropp GD. Bisphenol A is not skin sensitizing or photoallergenic as measured by a modified local lymph node assay in mice. [Abstract] Toxicologist 2004;78 (1-S):

32. Fent G, Hein WJ, Moendel MJ, et al. Fate of 14C-bisphenol A in soils. [Abstract] Chemosphere 2003;51(8):

33. Verschueren K. Handbook of Environmental Data on Organic Chemicals. 3 ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold: 1996.

Fodnoter

¹ legemsvægt

² Henviser til perioden kort før og efter fødslen

³ Tolerabelt dagligt indtag.

⁴ legemsvægt

⁵ Den dosis, der forårsager dødsfald ved indtagelse hos halvdelen af de eksponerede dyr.

⁶ No observed adverse effect level