2 Helbredseffekter hos børn

Luftforureningen og luftvejseffekter hos fynske børn

2.1 Tidsseriestudier
2.2 Kroniske effekter af luftforurening
2.3 Confoundere

2.1 Tidsseriestudier

Et problem for børn med astma er en forværring af sygdommen, således at patienterne føres fra et sub-klinisk niveau ind i et hospitalskrævende niveau, når forureningsniveauet stiger i omgivelserne. Således viste et amerikansk studie fra Atlanta at skadestuebesøg pga. astma steg med næsten 40 % på dage, hvor ozonniveauet kom op på 0.11 ppm i forhold til dage, hvor denne grænse ikke var overskredet, og Thurston viste at antallet af daglige astmaanfald blandt en gruppe astmabørn steg med stigende ozonkoncentration (Thurston et al, 1998).

Tidsseriestudierne peger i retning af en stigning i antallet af indlæggelser og i dødelighed forårsaget af hjerte-karsygdomme og luftvejslidelser som funktion af stigning i luftforurening, når man betragter hele befolkningen under ét. Det ser dog ud til, at effekterne specielt rammer børn (0 - 2) og gamle (65+) (Ha 2005). Den øgede indlæggelseshyppighed er blevet kædet til forskellige komponenter i luftforureningen, og viser en effekt der er lineært stigende med niveau i forureningskomponenterne (Farhat et al. 2000, Barnett et al. 2005). Således regner man med en %-vis stigning i hospitalsindlæggelser for luftvejslidelser blandt 0-14årige pr 10 µg/m³ øgning i PM₁₀. Der findes i øjeblikket kun 3 undersøgelser (fra London, West Midlands og Rom), der har belyst sammenhængen mellem antal indlæggelser af børn i aldersgruppen 0-14 år og luftforurening. Tilsammen omfatter disse studier en befolkning på over 10 millioner mennesker, og en meta-analyse af resultaterne fra disse byer gav et estimat på 1 % pr. 10 mg/m³ øgning i PM₁₀. Kun et enkelt af disse studier var designet til også at kunne udsige noget om PM_2.5. Det tilsvarende estimat for PM_2.5for de 0 - 14 årige var således 1,9 %.

2.2 Kroniske effekter af luftforurening

Et studie fra Californien har sammenkædet nyopstået astma med høje ozonværdier blandt de unge, der dyrker meget udendørs sport. Forfatterne mener selv, at udendørs sport øger udsættelsen for Ozon, hvilket er rigtigt [McConnell 2002]. De diskuterer dog ikke om det at dyrke sport udendørs er associeret med en større risiko for diagnosticeret astma pga. sportsgrenenes høje tempo, eller om de unge, der dyrker sport er mere overvågede af fx klublæger, og alene derved har en større sandsynlighed for at blive diagnosticeret.

Lungefunktionsstudier fra USA og EU har påvist en vækstretardering af lungerne blandt børn fra de mest belastede områder. Studierne har vist en sammenhæng mellem kvælstofdioxid, PM₁₀ og PM_2,5samt nedsættelse af lungefunktionen målt som FEV₁ og FVC [Gaudermann et al. 2000, 2004].

Når man ser bort fra leukæmi, hvor der er påvist en sammenhæng til luftens indhold af benzen, så er der ikke påvist en sammenhæng mellem luftforurening og kræft hos børn og unge. Et dansk studie har undersøgt sammenhængen mellem en luftforurening beregnet med en luftkvalitetsmodel og udvikling af børnekræft, men studiet kunne ikke påvise en sammenhæng. [Raaschou-Nielsen]. Samtidig har et større oversigtsarbejde med gennemgang af den tilgængelige litteratur heller ikke kunnet påvise en overrisiko for kræft som følge af luftforurening. [Raaschou-Nielsen 2005].

2.3 Confoundere

Når man studerer indlæggelser for luftvejslidelser, er der en række forhold, der spiller ind på risikoen for indlæggelse som potentielt kan influere på resultatet af analyserne. Disse confoundere kan camouflere effekten af luftforureningen, hvis der ikke korrigeres for dem. Confoundere kan omfatte forhold som 1) Afhængighed af ugedag; der er således en tendens til en øget indlæggelseshyppighed først på ugen, 2) Afhængighed af årstid da der generelt er flere indlæggelser i vinterperioden, hvor forkølelse er hyppigt forekommende, 3) influenzaepidemier 4) pollensæson og 5) forældres rygning i hjemmet som ligeledes kan påvirke indlæggelsesmønsteret.