6 Diskussion

Langtidseffekten af intervention på børns eksponering for bly

6.1 Eksponeringsmålets egnethed
6.2 Den anvendte børnegruppe i forhold til den ønskede
6.3 Kan værdierne for bly i jord fra efteråret 2002 verificeres
6.4 Sammenhæng mellem bly i jord og i indendørs støv
6.5 Virker interventionerne fra 2002 fortsat
6.6 Udestående problemstillinger

6.1 Eksponeringsmålets egnethed

Den primære prøvetagningsmetode i denne undersøgelse, aftørring af hænderne med en vådserviet, anvendes i arbejdshygiejniske målinger til vurdering af dermal eksponering. Det er blevet anført, at denne metode i forhold til andre (fx vaskemetoder) kun afspejler den mængde stof, der kan tørres af huden, og desuden er meget afhængig af den person, der udfører aftørringen (Fenske, 1993). Problemet med personafhængigheden ved aftørring af børnenes hænder blev forsøgt imødegået ved at standardisere aftørringen og træne indbyrdes, ligesom det var de samme personer, der forestod alle aftørringer af børnenes hænder. Herudover kan anføres to markante fordele ved aftørring af hænder efter udeleg frem for traditionel fastlæggelse af blyeksponering ved blodprøvetagning. For det første tillader metoden konklusioner i forhold til den konkrete eksponeringssituation, udeleg på børnehavens legearealer, idet eksponeringsmålet alene knytter sig til, hvad der er opsamlet på hænderne i en given periode med udeleg på det konkrete legeareal. Dette er i modsætning til en blodprøve, der vil genspejle eksponeringen fra mange kilder akkumuleret over længere tid. Endvidere er metoden non-invasiv, hvilket betyder, at man ikke skal tage blodprøver fra i øvrigt friske og raske børn.

6.2 Den anvendte børnegruppe i forhold til den ønskede

Den opnåede børnegruppe svarer til den ønskede, og projektledelsen har ikke haft betydende indflydelse på, hvilke børn der deltog. I alt deltog 45 børn fra de to børnehaver (25 drenge og 20 piger), og der blev gennemført det planlagte antal prøveopsamlinger med en ligelig kønsfordeling. Deltagelsen var naturligvis frivillig, og rekrutteringen er primært håndteret af børnehavernes personale. Resultaterne synes derfor repræsentative for børnehavebørn i aldersgruppen 3-6 år. Vi har ikke kendskab til det enkelte barns alder, men det kan antages, at aldersfordelingen blandt deltagende børn ikke er ændret markant i forhold til undersøgelsen i 2002, idet optagegrundlaget for børnehaverne er uændret.

6.3 Kan værdierne for bly i jord fra efteråret 2002 verificeres

Målingerne af bly i jorden umiddelbart efter interventionen i 2002 og igen i 2004 bekræfter den fortsatte effekt af interventionen ved Møllelængens børnehave. Efter interventionen i 2002 var middelniveauet af bly i jorden på de ubefæstede, intervenerede legearealer 9 mg bly/kg tørstof, medens det nu er 15 mg bly/kg tørstof og således uændret. Der er fortsat tale om en reduktion i den potentielle eksponering på omkring en faktor 10. Ved Stolemagerstien er forholdene imidlertid tilbage ved udgangspunktet før de i 2002 gennemførte interventioner. Det er umiddelbart uventet, men efterfølgende besøg på børnehaven afdækkede den sandsynlige årsag, idet de anvendte stykker spærremembran mellem underliggende ”gammel” jord og nyt dækmateriale (ren jord eller flis) mange steder var fjernet. I modsætning til Møllelængens børnehave bestod de intervenerede områder ved Stolemagerstien af arealer beplantet med buske og mindre træer. Spærremembranerne blev derfor tilskåret i mindre stykker, der resulterede i så lille jordmasse til afdækning ovenpå membranen, at børnene kunne trække membranen op ad jorden. Metoden med afgravning af topjord, etablering af spærremembran, og efterfølgende afdækning med rent jord/faldunderlag/flis kan derfor kun anbefales, hvis større samlede stykker spærremembran kan anvendes. Konsekvensen er således, at man i tilfælde af intervention på områder med buske sandsynligvis må grave disse op før etablering af spærremembran.

6.4 Sammenhæng mellem bly i jord og i indendørs støv

Målingerne af bly i indendørsstøv er entydige. Mængden af bly i indendørsstøv er ikke ændret i løbet af 1½ år trods det signifikant reducerede og fortsat lave blyniveau i jorden på de mest benyttede legearealer samt på børnenes hænder. Resultaterne tyder således på, at der er andre kilder end udendørsjorden fra legearealerne, der har betydning for indendørsstøvets blyniveau. Man må således forholde sig til, at interventionen har sigtet på en indsats på de mest benyttede dele af legearealerne alene. Der er således ikke gjort nogen specifik indsats i forhold til rengøring af indendørsarealer. Endvidere er Møllelængen børnehave placeret i en lejlighed cirka 50 meter fra legearealerne, således at børn og voksne skal passere en parkerings/vendeplads for at komme til og fra legepladsen.

Prøveindsamlingen er denne gang gennemført på to måledage på hver børnehave for at imødekomme eventuelle dag til dag variationer betinget af rengøring etc. Forskellene fra dag til dag var som gennemsnit betragtet begrænsede. Ganske betydelige forskelle på enkeltmålinger indsamlet samme dag blev observeret.

Indendørs støv forventes at hidrøre fra den udenfor forekommende bly, idet blyholdige malinger ikke er relevante i denne sammenhæng. En gennemgribende rengøring og en fokus på indslæbning af skidt og støv gennem hovedindgangen vil muligvis kunne nedbringe blymængden i indestøv.

6.5 Virker interventionerne fra 2002 fortsat

Efter interventionerne i 2002 blev måling af bly i jord gentaget på de samme lokaliteter på børnehaverne som før interventionerne. Resultaterne viste, at koncentrationen af bly på de ubefæstede og hyppigst anvendte legearealer, hvor der var sket jordudskiftning, nu var lav på begge børnehaver (omkring 10 mg/kg tørstof). I de områder, hvor der ikke var sket jordudskiftning, forventes blykoncentrationerne at være uændrede. Blyniveauet på hænderne (efter udeleg) afspejlede også nydeligt effekten af interventionen, idet medianniveauet faldt signifikant for de to børnehaver. For Stolemagerstiens børnehave faldt den mængde bly, som børnene havde på hænderne efter udeleg til et niveau, der ikke var statistisk forskelligt fra den i det primære interventionsstudie inkluderede kontrolbørnehave, hvor medianniveauerne blev fundet til 0.42 og 0.58 µg bly i hhv. foråret og efteråret 2002 (Miljøprojekt 845, Miljøstyrelsen 2003). Hos børnene fra Møllelængen observeredes også et ganske markant fald i blybelastningen, således at median-belastningen nu var halveret i forhold til før interventionen. Imidlertid var den mængde bly, der måltes på børnenes hænder efter udeleg stadig omkring dobbelt så stor som på kontrolbørnehaven. Den senest gennemførte måling af bly på hænder fra børn på de to børnehaver viser helt identiske belastninger med bly i forhold til efteråret 2002.

Variationen mellem børnenes eksponeringer er også denne gang ganske stor. Således var der mange børn fra Møllelængen, der lå på et lavere eksponeringsniveau end børn fra Stolemagerstien, mens andre børn lå markant over. Analogt hermed sås også betydelige forskelle ved gentagne målinger på samme barn foretaget på forskellige måledage. De betydelige variationer er sandsynligvis et udtryk for blybelastningens afhængighed af en konkret og varierende legeadfærd.

Netop ændret legeadfærd (som beskrevet under 4.5.1) er sandsynligvis baggrunden for, at børnene fra Stolemagerstien har fastholdt deres lave eksponeringsniveau på hænderne fra efteråret 2002 trods den øgede koncentration af bly i jorden. Der er imidlertid grund til fortsat at være opmærksom på eksponeringsforholdene ved Stolemagerstien, hvor en tilbagevenden til en legeadfærd med større udnyttelsesgrad af de ubefæstede arealer atter ville kunne øge børnenes eksponering.

Projektets mål var at se, hvorvidt effekten af en begrænset intervention i 2002 fortsat resulterede i nedsatte eksponeringer. Baseret på de indsamlede prøver af bly på hænder kan det konkluderes, at interventionen fortsat virker. Den primære effekt, der blev dokumenteret umiddelbart efter interventionerne i 2002, er således uændret. På Stolemagerstien er den fortsatte reduktion i bly på hænderne dog sandsynligvis betinget af et ændret legemønster. Da de gennemførte fokuserede tiltag på Møllelængens børnehave har virket efter hensigten og er holdbare, kan det antages, at man kunne gennemføre lignende interventioner på andre børnehaver efter samme fokuserede og dermed billigere model. I princippet kunne man derfor omlægge flere børnehaver, og dermed nedbringe eksponeringen hos flere børn, for de samme penge. En forudsætning er dog, at legearealerne fortsat vedligeholdes i forhold til beplantning, afdækning med græs eller flis samt i særlig grad den fortsatte tilstedeværelse af en virksom spærremembran.

6.6 Udestående problemstillinger

Bly i indestøv var umiddelbart efter interventionerne i 2002 ikke faldet i forhold til før interventionerne. Antagelsen var, at bly i indestøv i betydelig grad afhang af blybelastningen på legearealerne. Det var derfor forventet, at bly i indestøv efter 1½ år ville være faldet svarende til de reducerede blykoncentrationer i jorden. Dette er ikke tilfældet. Ved Stolemagerstien kunne årsagen være at koncentrationen af bly faktisk heller ikke er faldet, medens den forklaring ikke holder i forhold til Møllelængen. En udestående problemstilling er derfor en undersøgelse af den/de konkrete kilder til bly i indestøvet på børnehaverne. Bly i indestøv var signifikant højere end i den oprindelige kontrolbørnehave i Husum, men vi kunne savne en analyse af, hvorvidt belastningen med bly i disse børnehaver er markant forskellig fra nabobeboelserne. Herved kunne man afklare, hvorvidt der var tale om en børnehavespecifik blybelastning eller en blybelastning, der var bestemt af beliggenheden.

I forhold til anvendelse af spærremembran for at hindre opblanding af den underliggende lettere forurenede jord med den overliggende rene jord, ville det være væsentligt at få afklaret, hvorvidt der findes metoder hvorved etableret buskbeplantning kan fjernes og genplantes i udstukne plantecirkler efter etablering af spærremembran.

Nærværende projekt er en ren eksponeringsvurdering samt en evaluering af, hvorvidt eksponeringen kan reduceres ved begrænset intervention. En risikovurdering vil helst forholde sig til viden om, hvor meget bly børnene reelt får i sig – altså hvor meget af den bly, der findes på hænderne, der ender i børnene. Denne information ville være særdeles spændende, idet den ville kaste lys over relevansen af de estimater, der anvendes, dels på hvor meget jord børn spiser, og dels på biotilgængeligheden af den bly, der befinder sig i jorden.