Sammenfatning og konklusioner

Det grønne pesticidregnskab

Formålet med nærværende projekt har dels været, at udvikle et internetbaseret værktøj, der på ejendomsniveau ud fra oplysninger om anvendte bekæmpelsesmidler kan beregne behandlingsindeks, og dels at udvikle et værktøj der på afgrødeniveau sammenligner det aktuelle forbrug af pesticider på en bedrift med forbrug på landsplan og måltal for behandlingsindeks. På baggrund heraf generes et såkaldt ”grønt pesticidregnskab”, der i princippet er en sammenstilling af en bedrifts forbrug af sprøjtemidler på afgrødeniveau, med det gennemsnitlige forbrug på landsplan samt måltal for de enkelte afgrøder. Det er hensigten med et grønt pesticidregnskab at give landmanden et hurtigt overblik over de områder, hvor han med fordel kunne sætte yderligere fokus på forbruget af pesticider og den anvendte bekæmpelsesstrategi.

I forbindelse med projektet, blev der indsamlet sprøjtejournaloplysninger fra 49 repræsentativt udvalgte ejendomme. Oplysninger om forbruget af pesticider, blev anvendt til at generere grønne pesticidregnskaber for de medvirkende ejendomme. Tal fra høståret 2006/07 blev anvendt. De grønne pesticidregnskaber blev efterfølgende, sammen med et spørgeskema, udsendt til de medvirkende landmænd med det formål at afdække eventuelle fejlkilder og barrierer i forbindelse med indberetning af sprøjtejournaler og udarbejdelse af de grønne pesticidregnskaber. Der blev endvidere stillet en række spørgsmål, med det formål at afdække landmændenes holdning til at få offentliggjort deres pesticidforbrug.

De indsendte sprøjtejournaler afslørede, at der eksisterer en række fejlmuligheder i indberetningsprocessen. Således var der eksempler på forkert indberettet dosis, angivelse af behandling på afgrødeniveau, og ikke på markniveau som krævet, samt manglende behandlinger i forhold til, hvad der må forventes. Selvom enkelte fejl er helt tydelige, er det i mange tilfælde svært at vurdere, om der er tale om fejl, eller de virkelig afspejler bedriftens forbrug. Det vurderes dog, at det indberettede forbrug ifølge sprøjtejournalerne, er lavere end det faktiske forbrug på en betydelig del af bedrifterne. Overordnet lå det indberettede forbrug i dyrkningssæsonen 2006/07 cirka midt imellem måltal og landsgennemsnit, beregnet ud fra pesticidsalget i kalenderåret 2006.

De grønne pesticidregnskaber gør det muligt at udpege bedrifter med et forbrug, der ligger væsentligt over måltal og landsgennemsnit. En nærmere analyse af seks af disse bedrifters forhold viste dog, at det ikke umiddelbart kunne konkluderes, at disse bedrifter dermed har et unødigt højt forbrug af pesticider.

Det er ikke overraskende, at meningerne er delte vedrørende værdien af et grønt pesticidregnskab. Ca. 70 % angiver, at pesticidregnskabet giver dem et godt overblik over deres pesticidforbrug. Direkte adspurgt angiver 37 %, at pesticidregnskabet vil få dem til at overveje at sprøjte mindre. 9 % af de adspurgte angiver, at de vil overveje at sprøjte mere, og hele 56 % angiver, at det ikke vil påvirke deres pesticidforbrug. Også i relation til offentliggørelsen er meningerne delte. Der er en gruppe, der mener, at det kan forbedre erhvervets image, kontakten til omgivelserne, og samtidig hjælpe med til at signalere, at de ikke har noget at skjule. Den anden gruppe lægger især vægt på det udsagn, at der er risiko for at oplysningerne kan misbruges.

De fremtidige udfordringer for de grønne pesticidregnskaber består først og fremmest i at få dem implementeret og accepteret af landmændene. Nærværende projekt har vist, at der rent teknisk ikke er problemer forbundet med at udarbejde, håndtere og eventuelt offentliggøre de grønne pesticidregnskaber. Det er dog vigtigt, at der i fremtiden fokuseres på optimering af nytteværdien af regnskaberne, så landmanden herigennem får incitament til at udarbejde et grønt pesticidregnskab. Accepten af systemet og dermed de grønne pesticidregnskaber er vigtig for at et sådant værktøj kan få en indvirkning på landbrugets samlede pesticidforbrug.