Survey of chemical substances in kohl and henna products

Sammenfatning og konklusioner

Som et led i Miljøstyrelsens kortlægning af kemiske stoffer i en række forbrugerprodukter ønskes viden om, hvilke stoffer der indgår i kohl- og hennaprodukter. Projektet Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter er udført som en undersøgelse, der omfatter kortlægning af markedet samt kvalitative og kvantitative analyser af udvalgte produkters indhold af kemiske stoffer.

Undersøgelsen af markedet i Danmark er udført på basis af oplysninger, der er fremskaffet via:

  • Søgning på Internet (telefonnumre og adresser på importører og forhandlere)
  • Indkøb af kohl- og hennaprodukter hos detailhandlere og importører og samtidige interviews
  • Ved kontakt med leverandører og importører om markedet, data på import, kendskab til andre osv.
  • Markedet for kohlprodukter omfatter enkelte produkter som pulvere, men de fleste er i fast form. Produktet anbringes omkring øjnene med pensel, stift eller ”blyant”. Anvendelsen er spredt i befolkningen. Baseret på en hollandsk rapport er der antaget et gennemsnitsforbrug på 10% af befolkningen. Forbruget antages størst hos kvinder generelt.

Markedet for hennaprodukter omfatter især hårfarvningsprodukter. Det professionelle marked har været vigende og er ifølge oplysninger fra SPT næsten ophørt. Det vil sige, at anvendelsen er udbredt til hjemmebrug. Produkterne er i pulverform, pasta eller shampoo.

Der er ikke fundet en separat statistik for hverken kohl- eller hennaprodukter.

Konklusionen var, at markedet i Danmark er rimeligt uoverskueligt. Der foregår ingen produktion af kohl- eller hennaprodukter i Danmark. Importen er spredt på et ukendt antal store og små importører. Import/køb via Internettet er antaget at forekomme, men en stor del hjembringes antageligt også via udlandsrejser eller tilsendes fra familie i udlandet. Opmærksomheden omkring problemer med hennaprodukter kan have betydet et fald i salget de senere år.

Et råt estimat af forbruget er omkring 1 ton kohlprodukter og omkring 10-15 tons hennaprodukter.

I analyserne af kohlprodukter blev bly fundet i hovedparten af de undersøgte produkter. Bly blev kun fundet i store koncentrationer (280 µg/g) i et produkt, som var indisk produceret. De fundne 280 µg/g svarer til ca. 0,028 % af produktet og er således langt under de koncentrationer, der er fundet i de udenlandske undersøgelser.

Foruden bly er der analyseret for en række grundstoffer ved screening. Her blev bl.a. fundet antimon (Sb), arsen (As), barium (Ba), cadmium (Cd), chrom (Cr) og thallium (Tl).

Udvalgte stoffer, der forekom i stor koncentration, blev målt kvantitativt. Her blev der fundet enkelte produkter med en stor koncentration af bor (3,2%), bismuth (7,5%) og zink (11,5%).

I hennaprodukterne blev bly fundet i 10 af de 17 undersøgte produkter. Indholdet i de 10 produkter blev målt i intervallet fra 0,5 mg/kg til 2,0 mg/kg.

p-Phenylendiamin blev fundet i 3 af de 17 hennaprodukter. Indholdet i prøve nr. 11 og 58 var henholdsvis 0,5% (m/m) og 0,003% (m/m), mens indholdet i prøve nr. 57 var 17% (m/m). Den højeste fundne koncentration på 17% (som svarer til 170 g/kg) var over den grænse, der er anført i bekendtgørelsen om kosmetiske produkter.

Lawson blev fundet i 14 ud af 25 analyserede hennaprodukter over detektionsgrænsen på 20 mg/kg. De 23 af de 25 prøver havde angivet at indeholde lawsonia inermis, henna ekstrakt eller ”herbal henna”. Et produkt angav ikke at indeholde Lawsonia inermis, men en anden planteart, og 1 produkt havde ikke indholdsdeklaration.

De største koncentrationer af lawson blev fundet i produkter med pulveriserede plantedele af Lawsonia inermis, hvor 6 produkter indeholdt over 1000 mg lawson/kg produkt svarende til >0,1% (m/m). Den største koncentration af lawson blev fundet i et produkt, som var udenlandsk import fra Indien og uden indholdsdeklaration. Den størst fundne koncentration var 3400 mg/kg svarende til 0,34% (m/m). Den næsthøjeste koncentration af lawson blev fundet i et produkt fra England med 3300 mg/kg, svarende til 0,33%. Et produkt fra samme producent indeholdt 2100 mg/kg svarer til 0,21%. De øvrige produkters indhold lå mellem 0,004 og 0,15% af produktet.

Sammenholdes denne analyses resultater med resultater fundet i litteraturen antydes en forskel på ”vestligt” producerede og ”østligt” producerede kohl produkter.

Det samme er tilsyneladende tilfældet for henna, hvor der blev fundet størst koncentration af barium, p-phenylendiamin og lawson i østasiatiske produkter.

 



Version 1.0 September 2005, © Danish Environmental Protection Agency