[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Økologiske Scenarier for Danmark

5 Konsekvenser for jordbrugsdyrkningen

5.1 Den samlede jordbrugsproduktion
5.2 Produktion af landbrugsafgrøder
5.2.1 Det empiriske grundlag
5.2.2 Udbytter
5.2.3 Gødning
5.2.4 Såsæd
5.3 Husdyrproduktionssystemer
5.3.1 Økologisk mælke- og oksekødsproduktion
5.3.2 Økologisk svineproduktion
5.3.3 Økologisk ægproduktion
5.4 Produktion af frilandsgrøntsager
5.4.1 Udbytter og økonomi
5.4.2 Næringsstoffer
5.4.3 Frø til udsæd
5.4.4 Perspektiverne for øget økologisk produktion
5.5 Produktion af frugt og bær
5.5.1 Udbytter
5.5.2 Håndtering af skadegørere
5.5.3 Æbler og pærer
5.5.4 Bær
5.6 Skovbrug
5.6.1 Vedproduktion
5.6.2 Pyntegrønt
5.7 Næringsstofbalancer
5.7.1 Kvælstof
5.7.2 Fosfor
5.7.3 Kalium
5.7.4 Svovl
5.7.5 Recirkulation af næringsstoffer fra bysamfund
5.8 Sammendrag og konklusion

 

Tidshorisonten for de økologiske scenarier er 30 år, der er 3 niveauer af foder-import, og 2 udbytteniveauer.

Konsekvenserne for den samlede produktion i et 100% økologisk jordbrug er søgt belyst gennem udarbejdelse af et antal scenarier, der adskiller sig med hensyn til mængden af importeret foder og med hensyn til udbytteniveauet i landbrugsafgrøderne. Tidshorisonten for scenarierne er valgt til 30 år, fordi det vurderes nødvendigt med omfattende strukturelle ændringer, bl.a. som følge af, at det er antaget, at husdyrgødningen kan fordeles jævnt over hele landet, og som følge af ændrede staldsystemer. En jævn fordeling af husdyrgødningen og udnyttelse af kløvergræsarealet kræver, at husdyrproduktionen fordeles jævnt ud over det samlede landbrugsareal. Med den nuværende stærke koncentration af husdyrproduktionen i Vestdanmark indgår der således en forudsætning om en omfattende "de-regionalisering" af den danske husdyrproduktion i forbindelse med omlægningen til økologisk drift. I økonomiberegningerne for 30-årsscenarierne (kapitel 7) forudsættes det, at tilbageflytningen sker i takt med, at den overskydende staldkapacitet i de vestlige dele af landet nedslides. Derfor regnes der ikke med omkostninger i form af "skrotning" af staldkapital i forbindelse med de-regionaliseringen.

Ifølge de gældende regler for økologisk jordbrug må økologiske bedrifter indkøbe konventionelt foder svarende til 15-25% af dyrenes daglige foderforbrug (målt som energi i foderet), og en vis andel konventionel husdyrgødning. I et 100% økologisk Danmark er der ingen konventionelle bedrifter at købe foder eller husdyrgødning fra, men der er mulighed for at importere såvel økologisk som konventionelt foder fra udlandet. Der arbejdes i det følgende med tre niveauer af foderimport til Danmark:

  • ingen import, fuld selvforsyning med foder
  • 15% import til drøvtyggere og 25% import til enmavede dyr
  • ubegrænset import af foder og fastholdelse af den nuværende animalske produktion (1996)

Med udgangspunkt i de nugældende regler antages 15-25% import at være konventionelt foder og resten økologisk foder.

Endvidere arbejdes der i scenarierne med to forskellige udbytteniveauer i de dominerende landbrugsafgrøder, korn og græs. Udbytterne opnået på økologiske malkekvægbrug i perioden 1993-96 danner udgangspunkt for: "Nuværende udbytteniveau". Herudover arbejdes der med "Forbedret udbytteniveau" (+15% i korn og +10% i kløvergræs). I kornafgrøder begrundes forbedringen med en mere målrettet indsats mod øget kornproduktion i forhold til nuværende praksis. I kløvergræs skyldes forbedringen en bedre udnyttelse af græsmarken, hvilket er muligt, fordi der samtidig accepteres et lavere ydelsesniveau ved den enkelte malkeko. De valgte udbytteniveauer er nøjere beskrevet i afsnit 5.2 og i Alrøe et al. (1998b).

De tre niveauer af foderimport og to udbytteniveauer er udmøntet i seks forskellige økologiske scenarier:

I alt 6 scenarier:

Nuværende udbytteniveau

Forbedret udbytteniveau

0%
import

15/25%
import

Ubegrænset import

0%
import

15/25%
import

Ubegrænset import

Mælk og æg som nu mens svinekød varierer.

I alle scenarier produceres der mælk og æg svarende til den nuværende produktion. Mælkeproduktionen er begrænset af mælkekvoten, og kunne være større uden agronomiske problemer. Der produceres oksekød i forhold til antallet af malkekøer, i form af udsætterkøer, kvier og stude, idet handyrene opfedes som stude med sommergræsning (afsnit 5.3.1). Den resterende mængde foder anvendes til produktion af svinekød, idet fjerkrækød indgår som svinekød i modellen. Produktionen af svinekød varierer således i forhold til den producerede og importerede mængde foder, og der eksporteres ingen vegetabilier i scenarierne. Produktionen af svin og stude forudsættes at være så stor som muligt i forhold til foderproduktion og foderimport, i scenarier med begrænset import. Disse scenarieforudsætninger er, som nævnt i afsnit 4.2, sat med henblik på at belyse begrænsninger og muligheder, og må ikke tages som en prognose for en sandsynlig udvikling i praksis.

Øvrige forudsætninger.

Væksthusproduktion og produktion af prydplanter mv. (i alt ca. 4.000 ha) samt produktion af pelsdyr er ikke inddraget i scenarierne. Forudsætninger og restriktioner for scenarierne i øvrigt er nøjere beskrevet i Alrøe et al. (1998a).

Scenarierne beskriver den forventede produktion under de valgte forudsætninger, med udgangspunkt i den tilgængelige empiriske viden. Sammenhængen mellem de valg, der er truffet, og deres konsekvenser vil blive diskuteret nærmere i kapitel 9. I næste afsnit (5.1) gives en samlet oversigt over landbrugsproduktionen i de seks scenarier, sammenholdt med den faktiske produktionen i dansk landbrug 1996, og i afsnit 5.2 og 5.3 beskrives landbrugets plante- og husdyrproduktion nærmere.

Muligheder og problemer i økologisk produktion af frilandsgrøntsager og frugt og bær belyses særskilt i afsnit 5.4 og 5.5. I afsnit 5.6 gives et overblik over økologisk produktion i skovbruget, og i afsnit 5.7 gives en samlet diskussion af næringsstofbalancerne i de økologiske scenarier.

5.1 Den samlede jordbrugsproduktion

Arealanvendelsen adskiller sig betydeligt fra den nuværende.

I det økologiske jordbrug er der flere begrænsninger på, hvor meget der kan dyrkes af forskellige afgrøder, end der er i konventionelt jordbrug. Der skal være en betydelig andel af kvælstoffikserende afgrøder, og sædskifterne skal være alsidige og indeholde flerårige afgrøder. Arealanvendelsen i scenarierne adskiller sig derfor betydeligt fra den nuværende anvendelse. I tabel 5.1 vises anvendelsen af det samlede dyrkede areal i de seks økologiske scenarier, sammenholdt med anvendelsen i dansk landbrug i 1996.

Produktionen i de økologiske scenarier.

Den samlede produktion af primære landbrugsprodukter i de seks økologiske scenarier er vist i tabel 5.2, sammenholdt med landbrugsproduktionen i 1996.

Tabel 5.1 Anvendelsen af det samlede dyrkede areal (1.000 ha) i dansk landbrug 1996 og i de økologiske scenarier (Danmarks Statistik 1997, Alrøe et al. 1998a)

link til tabel

Tabel 5.2 Samlet produktion af primære landbrugsprodukter i 1996 og i de økologiske scenarier (Pedersen 1997, De danske Landboforeninger 1998, Danmarks Statistik 1998, FAO 1998, Alrøe et al. 1998a)

link til tabel

I de økologiske scenarier produceres der kun vegetabilier til konsum og foder, mens produktionen af animalske fødevarer overstiger det indenlandske konsumforbrug, og en del eksporteres. Produktionen af korn er betydeligt lavere end i 1996, og varierer imellem de forskellige scenarier, mens produktionen af græs er højere end i det nuværende landbrug. Der dyrkes kun raps til foder i scenarier uden foderimport, mens det hjemlige behov for frø til udsæd af kløvergræs produceres i alle scenarier. Produktionen af oksekød er lidt forskellig i de forskellige scenarier, fordi den gennemsnitlige mælkeydelse varierer med foderforsyningen, mens produktionen af svinekød er meget forskellig.

Foderimport, og eksport af landbrugsprodukter

I tabel 5.3 vises foderimporten til dansk landbrug i 1995/96 og foderimporten i de økologiske scenarier. Det ses, at foderimporten ved "ubegrænset import" er på niveau med foderimporten i dansk landbrug i dag og, at foderimporten ved "15-25%" import er lavere.

Tabel 5.3 viser endvidere hvilke mængder, der er til rådighed til eksport i de økologiske scenarier efter, at det hjemlige konsum- og foderbehov er dækket. Dette er sammenholdt med eksporten af korn og raps, og nettoeksporten af øvrige landbrugsprodukter i 1996. Der i dag en betydelig produktion af vegetabilske produkter til eksport, især korn, raps og frø samt forarbejdede produkter som sukker og kartoffelmel. Produktion af vegetabilier til eksport beslaglægger cirka 500.000 ha landbrugsjord. Bortfaldet af vegetabilieeksporten svarer til, at knap 20 % af landbrugsarealet overføres til foderproduktion.

Tabel 5.3 Import af foder og eksport af landbrugsprodukter i 1996 og i de økologiske scenarier (De danske Landboforeninger 1998, Danmarks Statistik 1998, FAO 1998)

link til tabel

I de økologiske scenarier eksporteres mælkeprodukter og oksekød på samme niveau som i dag. Eksporten af svinekød er uændret ved ubegrænset import. I scenarier med nuværende udbytteniveau falder eksporten med knap 40% ved 15/25% import af foder, og med godt 90% ved 0-import. I scenarierne med forbedret udbytteniveau falder eksporten af svinekød kun med 10% ved 15/25 % import af foder og med godt 70% i 0-import scenariet.

Den samlede produktion i de økologiske scenarier beror på bestemte sædskifter, udbytter, produktionssystemer og produktionsniveauer, som beskrives nærmere i de to næste afsnit (afsnit 5.2 og 5.3).

5.2 Produktion af landbrugsafgrøder

Udgangspunktet for at sige noget om produktionen i landbrugsafgrøderne ved 100% økologisk jordbrug er de tilgængelige data fra økologisk jordbrug, som det ser ud i dag. Undersøgelser af eksisterende bedrifter, udført ved Danmarks Jordbrugsforskning, viser, at et typisk økologisk sædskifte med kornproduktion kan tilrettelægges som et såkaldt femmarksskifte:

Det typiske sædskifte.

vårkorn med udlæg-kløvergræs-kløvergræs-korn-korn/rækkeafgrøder

Som det ses, udgør kløvergræs her 2 ud af 5 skifter, eller 40% af sædskiftet. I praksis vil andelen af kløvergræs oftest ligge mellem 30 og 50%. På en bedre kornjord (lerjord) tilføjes for eksempel et eller flere skifter med korn eller rækkeafgrøder, og på en lidt ringere kornjord (sandjord) kan det sidste skifte med korn- eller rækkeafgrøder fjernes. Dette femmarksskifte danner udgangspunkt for den model, der ligger til grund for de økologiske scenarier

5.2.1 Det empiriske grundlag

I det empiriske grundlag indgår forskellige typer af data med hver deres stærke og svage sider.

Det empiriske grundlag for en vurdering af udbytteniveauet i landbrugsafgrøderne ved 100% økologisk jordbrug i Danmark består i data fra forskellige typer af undersøgelser og eksperimenter. Der er her inddraget data fra bedriftsstudier, fra drifts- eller sædskiftesystemer på forsøgsstationer, fra Landsforsøgene, og fra regnskabsstatistikker. For at kunne angive det bedst mulige estimat for det udbytteniveau, der kan forventes ved en fuld omlægning til økologisk jordbrug, er det vigtigt at vurdere baggrunden for de forskellige typer af data. (Alrøe et al. 1998b)

De forskellige typer data har hver deres stærke og svage sider. Data fra private landbrug kan umiddelbart fortælle noget om de udbytteniveauer, der høstes i praksis. Men hvis ikke der er data fra en betydelig andel af alle typer af bedrifter, er det vanskeligt at bruge disse data til at sige noget om det generelle udbytteniveau. Bedriftsstudier er karakteriserede ved, at der ud fra omfattende registreringer er etableret en detaljeret viden om de bedrifter, der indgår i undersøgelsen. Denne baggrundsviden kan bruges til at vurdere de målte udbytter som udgangspunkt for at sige noget om det forventede udbytteniveau på bedrifter som de, der indgår i undersøgelsen. De omfattende registreringer sætter en begrænsning på det antal bedrifter, der kan studeres, og dermed på mulighederne for at generalisere resultaterne. Data fra forsøgsstationer er karakteriserede ved en endnu mere detaljeret baggrundsviden end bedriftsstudierne og et endnu mere begrænset antal. Forsøgsstationer adskiller sig nødvendigvis en del fra gennemsnittet af praktiske landbrug, blandt andet ved muligheden for næsten optimal driftsledelse og færre begrænsninger på arbejdskraft mv.

Det bedste grundlag er studier på kvægbedrifter, der, korrigeret for årsvariationer, giver det nuværende udbytteniveau.

Efter analyse af det empiriske materiale vurderes det, at det bedste grundlag for at fastlægge de forventede udbytter ved 100% økologisk drift i Danmark findes i de studier af kvægbedrifter, der er gennemført ved Danmarks Jordbrugsforskning i årene 1989-1997 (Alrøe et al. 1998b). Studierne er baseret på registreringer på 30-40 økologiske og konventionelle kvægbrug, fordelt over hele landet.

5.2.2 Udbytter

Der er gennemført en detaljeret analyse af afgrødeudbytter på kvægbedrifterne for årene 1989 til 1993 (Halberg & Kristensen 1997), hvor de forventede udbytter af korn, græs og roer er beregnet med inddragelse af en model for det potentielle udbytteniveau. Sædskiftet på disse gårde indeholder godt 40% kløvergræs i gennemsnit, hvilket er i overensstemmelse med det sædskifte, der bruges i de økologiske scenarier. Godt 1/5 af kornarealet dyrkes med vintersæd, og der gødskes med 90 kg total-N i husdyrgødning i gennemsnit over sædskiftet.

Efter korrektion for årsvariationer findes udbytterne fra bedriftsstudierne at være i overensstemmelse med de tilgængelige udbyttetal fra regnskabsstatistikkerne fra økologiske bedrifter i høståret 1996 (SJFI, 1998). Der er ikke i det øvrige empiriske materiale fundet grundlag for et andet udbytteniveau, og de forventede udbytter i Halberg & Kristensen (1997), korrigeret til referenceårene 1993-96, anvendes i de økologiske scenarier som nuværende udbytteniveau (tabel 5.4).

Derudover indgår et forbedret udbytteniveau, begrundet i større fokus på korndyrkning, og, for græs, i en lavere mælkeydelse.

Ud over det nuværende udbytteniveau, der primært er baseret på økologiske bedrifter, som de ser ud i dag, arbejdes der i scenarierne med et forbedret udbytteniveau, idet der er god grund til at antage, at der ligger et potentiale for et højere udbytte, som ikke fuldt ud kommer til udtryk i det eksisterende empiriske grundlag. Det skyldes bl.a. at den nuværende praksis er domineret af bedrifter med fokus på mælkeproduktion. I et 100% økologisk jordbrug vil der være betydeligt større fokus på dyrkningen af foderkorn. Dette vurderes at give grundlag for en forbedret korndyrkningspraksis og et højere udbytte i korn, i lighed med den forskel der findes i det konventionelle jordbrug mellem kvægbrug og svine- og planteavlsbrug. Konkret kan der peges på muligheder for øget andel af vintersæd, øget brug af mellemafgrøder, forbedret gødsknings- og såteknik samt forbedret ukrudtsbekæmpelse. (Alrøe et al. 1998b)

Med hensyn til udbytteniveauet i kløvergræs er det velkendt fra adskillige undersøgelser i såvel ind- som udland, at der under afgræsningsforhold er en tæt sammenhæng mellem udbytteniveauet i græsmarkens nettoudbytte og malkekøernes ydelse. Jo højere ydelsesniveau, des lavere nettoudbytte i græsmarken (Alrøe et al. 1998b). Den gennemsnitlige mælkeydelse er 4 til 12% lavere i scenarierne end i den nuværende økologiske praksis, lavest i scenarier med forbedret udbytteniveau, på grund af en lavere andel af indkøbt proteinfoder (se afsnit 5.3).

Tabel 5.4 Forventede udbytter i korn, roer og græs for tre forskellige jordtyper, og på landsplan ved nuværende og forbedret praksis (Alrøe et al. 1998b).

link til tabel

Der dyrkes også roer, ærter og raps.

Ud over korn, roer og kløvergræs produceres der også ærter i de økologiske scenarier. Ærterne antages i vid udstrækning produceret i blanding med korn, og med samme udbytteniveau (FE/ha) som korn, idet der i det datamateriale, de forventede kornudbytter er baseret på, indgår en betydelig andel af bælgsæd (Alrøe et al. 1998b). Endvidere produceres der raps i de to scenarier uden import af foder. Der er ikke mange erfaringer med dyrkning af økologisk raps, men her er antaget et udbytte på 23 hkg/ha, i henhold til arbejdet med udfasning af pesticidanvendelse (Mikkelsen et al. 1998).

5.2.3 Gødning

Gødningen fordeles, og udbyttet i korn korrigeres efter den tilgængelige mængde gødning.

Som omtalt i indledningen varierer antallet af husdyr, og dermed gødningsproduktionen, i de forskellige økologiske scenarier. Den producerede gødning fordeles efter en gødningsplan, der tager udgangspunkt i den empiriske baggrund for de forventede udbytter og i gødningsnormerne for økologisk jordbrug. Kløvergræs tildeles dog ikke husdyrgødning i scenarierne, til forskel fra det empiriske udgangspunkt. Dette kan have betydning for kløvergræssets forsyning med kalium, men det antages her, at udbytterne i kløvergræs kan opretholdes på trods af denne forskel. Der er dog et væsentligt usikkerhedsmoment i relation til de lette jorder, hvor kaliummangel kan give problemer i dyrkningen af kløver – hvilket igen vil give problemer med kvælstoffikseringen (se diskussion af dette i Færge & Magid 1998, og afsnit 5.7).

Gødskningen i korn varieres i de enkelte scenarier, alt efter om der er under- eller overskud af gødning i forhold til den samlede gødningsplan. Kornudbytterne i scenarierne er derfor korrigeret i forhold til de forventede udbytter i tabel 5.4, med en udbytterespons på 12 kg kerne per kg total-N, baseret på Askegaard og Eriksen (1997). Sammenhængen mellem gødningsproduktion og kornudbytter er vist i tabel 5.5.

Tabel 5.5 Gødningsproduktion og gødningsbehov (total-N) ifølge gødningsplanen, samt forventet gødskning og udbytter i korn i de økologiske scenarier (Alrøe et al. 1998a).

link til tabel

5.2.4 Såsæd

Udsædsbårne sygdomme giver problemer, og må fortsat kontrolleres.

I dag bejdses 85-90% af al udsæd i korn, samt en stor del af de øvrige afgrøder i Danmark. Hvis bejdsning generelt udelades, vurderes det, at der vil ske en hurtig opformering af flere af de betydeligste udsædsbårne sygdomme. Problemet vil være størst i korn, og også i roer kan der være betydelige tab. I ærter og raps vurderes udsædsbårne sygdomme at være af mindre betydning.

Der arbejdes i dag på flere alternative bekæmpelsesmetoder for udsædsbårne sygdomme, herunder resistente sorter, biologiske bekæmpelsesmidler, og mekaniske metoder. Ingen af disse metoder er færdigudviklede, og der forestår et stort forsknings- og udviklingsarbejde før det kan vurderes, om disse metoder kan afløse bejdsning med kemiske midler. Fortsat bejdsning af de første generationer af korn, efterfulgt af en vurdering af efterfølgende udsædspartier er en mulighed for at reducere forbruget af bejdsemidler betydeligt. (Miljøstyrelsen 1999a)

Det er i scenarierne forudsat, at udsædsbårne sygdomme kontrolleres i nødvendigt omfang, med de økologisk mest forsvarlige midler.

5.3 Husdyrproduktionssystemer

Det økologiske husdyrhold adskiller sig på flere punkter fra det konventionelle. Her er valgt at se på forholdet mellem foderforbrug, produktion og produktionsforhold i de økologiske produktionssystemer. Som nævnt i indledningen indgår den nuværende produktion af fjerkrækød som svinekødsproduktion i de økologiske scenarier, af hensyn til forenkling af modellen.

Husdyrholdet antages jævnt fordelt, i økologiske produktionssystemer, om end der kun er få erfaringer med svin og høns.

Husdyrgødningen er en begrænset ressource i de økologiske scenarier, og det antages derfor, at gødningen er tilgængelig der, hvor der er behov for den. På grund af de begrænsninger, der ligger i de økologiske sædskifter (jvf. afsnit 5.2) og i mulighederne for transport af husdyrgødning, må husdyrholdet i et 100% økologisk Danmark således antages at være mere jævnt fordelt over landet end det er i dag.

Der er i det konventionelle landbrug en stor diversitet af husdyrproduktionssystemer, fra intensive staldsystemer med fuldspaltegulv til frilandssøer og frilandshøns. Det økologiske husdyrhold placerer sig i den ene ende af dette spektrum med et krav om udearealer til alle dyr. Derudover er der specielle krav til økologisk husdyrhold, fx omkring sammensætningen af foderet, højere fravænningsalder for smågrise m.v. Endvidere er det nødvendigt i størst mulig omfang at tage vare på husdyrgødningens næringsstoffer,, både i konstruktionen af staldsystemer, i gødningshåndteringen og under afgræsning.

Sammenhængen mellem foder, produktionssystemer og produktionen af animalske produkter og gødning er beskrevet ud fra det tilgængelige datagrundlag, der er noget forskelligt for de enkelte produktionsgrene, idet der kun er forholdsvis få erfaringer med økologisk svinehold og ægproduktion, mens der foreligger et betydeligt empirisk datagrundlag til vurdering af sammenhængen mellem fodring og produktion ved økologisk mælkeproduktion (Hermansen et al. 1998).

5.3.1 Økologisk mælke- og oksekødsproduktion

Der anvendes tre foderplaner for køer, med forskellig mælkeydelse.

Der opereres i de økologiske scenarier med tre forskellige foderplaner for køer, der resulterer i tre forskellige mælkeydelser. To foderplaner uden indkøbt tilskudsfoder, henholdsvis uden og med roer, og en foderplan der er optimeret gennem indkøb af foder. Sammenhængen mellem mælkeydelse per årsko (leveret ab gård), kødproduktion og foderplaner fremgår af tabel 5.6. Den optimerede foderration giver en mælkeydelse på 6.500 kg energikorrigeret mælk (EKM), hvilket er tæt på det ydelsesniveau, der ses i praksis. Mælkeydelsen i de økologiske scenarier ligger på mellem 5.900 og 6.200 kg EKM i scenarier med nuværende udbytteniveau, og mellem 5.700 og 6.000 kg EKM i scenarier med forbedret udbytteniveau, lavest i scenarier med mindst import.(Alrøe et al. 1998a). I konventionelt malkekvæghold er foder og ydelsesniveau lidt højere end ved "optimeret" i tabel 5.6. Samtidig er andelen af græsmarksfoder (Landbrugets Rådgivningscenter 1998) noget lavere i økologisk jordbrug i dag. Det betyder, at i de økologiske scenarier er mælkeydelsen per ko ca. 10-15% lavere end i dansk landbrug i dag, og andelen af græsmarksfoder er betydeligt højere. Omvendt er antallet af malkekøer 10-15% højere end i dag.

Tabel 5.6 Foderforbrug for køer (inkl. 1,03 årsopdræt og 1 studa) i tre forskellige foderplaner, med mælkeydelse per årsko (ab gård) og kødproduktion (Alrøe et al. 1998a, efter Hermansen et al. 1998).

Foderplan

Uden tilskudsfoder

Med roer

Optimeret

Græs og ensilage

6.975

5.996

5.604

Korn

1.302

1.109

2.099

Roer

0

1.707

0

Rapskager

0

0

991

Halm

75

78

182

Foder i alt (FE per årsdyr)

8.352

8.890

8.876

Mælkeydelse (kg EKM)

5540

6085

6500

Kød, udsættere og kvier

241

241

241

Kød, stude

280

280

280

Kødproduktion i alt (kg lev. vægt)

521

521

521

a Studene er fordelt med halvdelen på hver af de to foderplaner i Hermansen et al. (1998).

Kvæget er løsgående, og handyrene opfedes som stude.

De betragtede systemer er baseret på løsgående køer og opdræt, i løsdriftsstalde med halmleje i sengebåse i vinterperioden, hvor gødningen opfanges i form af gylle, og med græsning i sommerperioden. Det er endvidere forudsat, at kalven har en lang periode med mælkefodring, heraf 1-2 døgn sammen med koen. Der er derfor forudsat en leveringsprocent i mælk på 92 således, at der kan anvendes en betydelig mælkemængde til kalvene. Han-dyrene er forudsat opfedet som stude med sommergræsning, og løsdrift på halm i vinterperioden. Her er der en væsentlig forskel til konventionel produktion, der i dag først og fremmest er baseret på intensiv opfedning indendørs på en kraftfoderrig foderration (Landbrugets Rådgivningscenter 1998).

Den sundhed og velfærd, der kan opnås i systemerne, afhænger i høj grad af den enkelte driftsleder, men grundlæggende anses de forudsatte fysiske rammer at være velegnede til at opnå en god sundhed og velfærd. Vaarst & Enevoldsen (1995) finder ved studier i økologiske malkekvægbesætninger generelt en god sundhedstilstand og, at de økologiske regler for husdyrhold udgør en god ramme for sygdomsforebyggelse og behandling.

5.3.2 Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion er blot i sin vorden, og staldsystemer er under udvikling.

Der findes i dag kun få tilgængelige produktionsresultater for økologisk svineproduktion. Resultater fra indkøring af økologisk produktion i nogle få besætninger er beskrevet af Lauritzen & Larsen (1998), men disse udgør ikke et tilstrækkeligt grundlag for at skitsere de biologiske sammenhænge ved en økologisk produktion i fuld skala. Derfor er det valgt at estimere de mulige sammenhænge ved økologisk svineproduktion på grundlag af resultater fra den konventionelle produktion, men tilpasset de betingelser der gælder for den økologiske produktion.

Smågrise fravænnes sent, og svinene får grovfoder, i modsætning til konventionelt svinehold.

Der tages udgangspunkt i et produktionssystem med frilandssohold, hvor de fravænnede smågrise og slagtesvinene går på stald med tilhørende udeareal. Staldsystemer til økologisk svinehold er under udvikling i øjeblikket, og det antages i scenarierne, at halvdelen går i dybstrøelse med opdelt lejeareal og halvdelen på straw-flow med sengeleje. Smågrisene fravænnes ved syv uger, og der produceres 18,7 slagtesvin per årsso.

Disse produktionsforhold betragtes som værende fremmende for dyrenes sundhed og velfærd sammenlignet med konventionel produktion. Det empiriske grundlag for at vurdere sundheds- og velfærdsforholdene er yderst spinkelt, men foreløbige resultater fra igangværende undersøgelser tyder på, at de betragtede systemer er hensigtsmæssige i relation til dyrenes sundhed og velfærd. (Hermansen et al. 1998)

Søer og slagtesvin kan udnytte betydelige mængder grovfoder, hvilket belyses i igangværende undersøgelser. I de økologiske scenarier får søerne cirka halvdelen af deres foderbehov i drægtighedsperioden dækket gennem græs og ensilage, og slagtesvinene optager 5% af foderenhederne via græs og ensilage. Der er forudsat en daglig tilvækst på 750 gram med et foderforbrug på 3,0 FE per kg tilvækst for slagtesvinene, der slagtes ved 80 kg slagtet vægt. I tabel 5.7 vises nøgletal for foderforbrug og produktion ved økologisk svineproduktion i de økologiske scenarier. (Hermansen et al. 1998)

I konventionelt, typisk indendørs, svinehold fravænnes ved 4 uger, der produceres 22,8 grise per årsso, foderforbruget per kg tilvækst er lavere og græs anvendes ikke (Landbrugets Rådgivningscenter 1998).

Tabel 5.7 Foderforbrug og kødproduktion for søer (Alrøe et al. 1998a, efter Hermansen et al. 1998).

 

Årsso m. 18,7 slagtesvin

Græs og ensilage

600

Korn

3.971

Ærter el. lign.

1.346

Raps/sojaskrå el. lign.a

382

Kødbenmel el.lign.

229

Foder i alt (FE per årsdyr)

6.528

Kød, udsættersøer

80

Kød, slagtesvin

1.496

Kødproduktion i alt (kg slagtet vægt)

1.576

a I scenarier uden import bruges rapskager til svinene, i scenarier med import bruges sojaskrå.

5.3.3 Økologisk ægproduktion

Der findes økologiske ægproduktionssystemer, men der er problemer med bl.a. kannibalisme.

Samhørende værdier for foderforbrug og produktion ved økologisk hønsehold er bestemt over en 3-årig periode i 4 besætninger af Kristensen (1998), hvor også de nærmere betingelser for produktionens tilrettelæggelse er beskrevet. Disse resultater antages at kunne repræsentere forholdene ved økologisk ægproduktion generelt. De anvendte sammenhænge i de økologiske scenarier er angivet i tabel 5.8.

Tabel 5.8 Foderforbrug og ægproduktion for høner (efter Hermansen et al. 1998)

 

100 årshøner

Foder i alta (kg)

5.200

Korn (%)

70

Ærter el. lign. (%)

20

Sojabønner el. lign. (%)b

5

Kødbenmel el.lign. (%)

5

Ægproduktion (kg)

1.690

a Ekskl. 687 kg til hønnikeopdræt
b I scenarier uden import kan sojabønner erstattes med rapsfrø. Men da nogle hønseracer ikke tåler rapsfrø er der i scenarierne anvendt en højere andel af ærter.

I de staldsystemer, der ligger til grund for produktionsresultaterne, holdes hønsene i hønsehuse med flokke à 1.000-4.000 høner og med adgang til hønsegård. Det er konstateret, at hønsene i nogle tilfælde kun bruger hønsegårdene i begrænset omfang, og at dødeligheden ofte er høj, bl.a. som følge af kannibalisme.

Disse forhold tilskrives en kombination af flokstørrelse, genetik og "drift" af hønsegården (adgang hertil, beskyttelse i gården). De betragtede produktionssystemer kan ikke generelt siges at være hensigtsmæssige, men det formodes, at de kan udvikles dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt uden, at det påvirker den angivne sammenhæng mellem foderforbrug og produktion i negativ retning (Hermansen et al. 1998). Igangværende undersøgelser viser endvidere, at tendensen til kannibalisme er snævert bundet til bestemte afstamningslinier (Sørensen 1998).

5.4 Produktion af frilandsgrøntsager

Grøntsager er afgrøder af høj værdi, med en specialiseret produktion.

Grøntsagsproduktion er karakteriseret ved en meget stor forskelligartethed, der gør det vanskeligt at sige noget generelt om muligheder og problemer ved økologisk dyrkning. Der er dog visse fællestræk i produktionen. Grøntsager er generelt højværdiafgrøder, hvor kvaliteten af produktet er afgørende, og den konventionelle produktion er på mange punkter karakteriseret ved intensivitet og specialisering. Der er oftest en høj produktion per arealenhed, med en stor indsats af arbejdskraft, maskiner, energi og hjælpestoffer, og der kan være høje etableringsomkostninger, både for den enkelte kultur og for produktionssystemet. Der kræves som regel specialiseret driftsledelse og arbejdskraft, og specialiseret maskinel til produktion, forarbejdning og lagring. Afsætningsforhold, klima og jordtyper kan også betinge en geografisk samling af produktionen.

Den intensive specialiserede produktion og høje værdi af produkterne giver anledning til en lidt anderledes problemstilling i økologisk grøntsagsdyrkning end i almindelig landbrugsdrift, idet det kan være vanskeligt at drage fordel af biologisk og økologisk diversitet gennem ekstensivering og geografisk spredning. Denne konflikt mellem økologi og specialisering vil blive nærmere belyst i det følgende.

Der er en betydelig produktion i dag, pga. et skifte i forbrugerpræferencer.

Der er allerede i dag en betydelig produktion af økologiske grøntsager, 6% af grøntsagsarealet blev dyrket økologisk i 1994, og det var i 1997 steget til 7-8%. Det er dog ret få afgrøder, der udgør hovedparten af den økologiske produktion, med gulerødder og løg som de største produktioner. Danske grøntsager afsættes for langt hovedparten til hjemmemarkedet, bortset fra produktionen af ærter til konserves. Afsætningen af økologiske grøntsager beror på et skifte i forbrugernes præferencer, der bl.a. kan indebære en ændring i opfattelsen af, hvad grøntsager af høj kvalitet er. De traditionelle kvalitetskrav må dog formodes fortsat at være gældende i større eller mindre grad for økologiske produkter. (Thorup-Kristensen & Sørensen 1998)

Der er generelt væsentlige problemer med sygdomme og skadedyr i grøntsager, også på grund af de høje kvalitetskrav til produkterne. I den konventionelle grøntsagsproduktion bruges således større mængder af pesticider end i almindelige landbrugsafgrøder, og den økonomiske værdi af at bruge pesticiderne er meget høj, fordi værdien af afgrøderne er høj.

5.4.1 Udbytter og økonomi

Økonomien beror på en balance mellem indsats og udbytte, men variationen er også et problem.

På trods af problemerne med skadegørere er det i dag teknisk muligt at producere nogle grøntsagsarter økologisk uden væsentlig nedgang i udbytte per areal, mens der for andre grøntsager ses udbyttenedgange på 50% eller mere. Nogle af de grøntsagsarter, hvor der er et væsentligt lavere udbytte per ha i økologisk drift, dyrkes alligevel økologisk i et betydeligt omfang. Økonomien i økologisk grøntsagsproduktion beror på en balance mellem indsatsen, især i form af sæsonbetonet arbejdskraft til etablering, lugning, netdækning osv., og den merpris, det er muligt at opnå for økologiske grøntsager. (Thorup-Kristensen & Sørensen 1998)

Ud over en generel nedgang i udbytte og konventionel kvalitet, i forhold til indsatsen, vil dyrkning uden gødning og pesticider betyde en større variation i udbytte og kvalitet. Dette kan give problemer for de enkelte producenters økonomi, i det omfang økonomien fortsat er baseret på en specialiseret og samlet produktion. Større variation i produktionen kan også give problemer i afsætningsleddet. Der er imidlertid også en række muligheder for at løse disse problemer, hvilket anbefales iværksat i Aktionsplan II (Fødevareministeriet 1999).

Integration i sædskiftet giver nye muligheder, men kalium er et problem.

Geografisk spredning ville bidrage til en totalt set mere stabil økologisk grøntsagsproduktion ved at give sygdomme og skadedyr dårligere betingelser for opformering. En større integration i landbrugets øvrige sædskifte ville have en række dyrkningsmæssige fordele, og en spredning på flere afgrøder ville gøre de enkelte producenters økonomi mere uafhængig af variationer i udbyttet. Men der er stadig mange erhvervsøkonomiske fordele ved specialiserede bedrifter, også i økologisk produktion. Og jordtype, klima og muligheder for vanding vil fortsat lægge begrænsninger på den geografiske spredning af grøntsagsproduktionen.

5.4.2 Næringsstoffer

Grøntsagsproduktion frafører jorden store mængder næringsstoffer, og disse næringsstoffer må tilbageføres for at opretholde en balance på længere sigt (se afsnit 5.7). Samtidig er grøntsagsafgrøderne mere afhængige af en høj tilgængelighed af næringsstoffer i jorden end de fleste andre afgrøder er. I de økologiske scenarier tænkes grøntsagsproduktionen at indgå i omdriften gennem et øget samarbejde mellem husdyr- og grøntsagsbedrifter, med de muligheder for at udnytte sædskifter og husdyrgødning, som det indebærer. Trods det, vil det blive sværere end i dag at skaffe de nødvendige gødningsstoffer i et 100% økologisk jordbrug, og dette kan medføre væsentlige problemer for grøntsagsproduktionen.

Med hensyn til kvælstof vurderes det, at man inden for en kortere årrække i praksis kan udvikle systemer, hvor man på en gang kan sikre en passende kvælstofforsyning til afgrøderne og små tab til miljøet. Med hensyn til fosfor og kalium er man afhængig af tilførsel fra husdyrgødning og andre gødningsstoffer. I de økologiske scenarier tilføres grøntsagerne husdyrgødning. Kalium udgør et væsentligt problem, idet nogle afgrøder frafører endog meget store mængder kalium, fx gulerødder over 300 kg K/ha og hovedkål over 200 kg K/ha (Thorup-Kristensen & Sørensen 1998). Det bør dog erindres, at arealet med grøntsager kun udgør 0,3% af landbrugets samlede sædskifteareal (se afsnit 5.1).

5.4.3 Frø til udsæd

En særlig vigtig faktor i udviklingen af økologisk grøntsagsproduktion er kravet om, at der skal bruges økologisk dyrkede frø. Produktionen af frilandsgrøntsager er karakteriseret ved et stort udvalg af sorter inden for de enkelte kulturer, da sorterne har forskellige dyrknings- og kvalitetsegenskaber. Der vil også i økologisk dyrkning være behov for et udvalg af egnede sorter mht. dyrkningssikkerhed og kvalitetsegenskaber. Dyrkningsmæssigt er det af stor betydning, at der findes sorter til tidlig/sen produktion, med tolerance over for sygdomme og skadedyr, gode høst- og klargøringsegenskaber samt en tilstrækkelig holdbarhed. Krav om økologisk dyrket frø forventes at øge prisen på frø betragteligt, og det er usikkert, hvorvidt det vil være muligt at producere frø af den nuværende kvalitet, især med hensyn til frøbårne sygdomme. Det er i de økologiske scenarier antaget, at der er såsæd af tilfredsstillende kvalitet til rådighed.

5.4.4 Perspektiverne for øget økologisk produktion

Den andel, der dyrkes økologisk, varierer meget, men der er en fortsat udvikling.

Omfanget og betydningen af udbyttevariabilitet, ukrudt, sygdomme, skadedyr og gødningsproblemer er svært at vurdere i den økologiske produktion. Graden af omlægning, og dermed det empiriske grundlag for at sige noget om 100% økologisk grøntsagsdyrkning, varierer voldsomt mellem de forskellige afgrøder, fra gulerødder, hvor mere end 15% af arealet dyrkes økologisk, til blomkål og broccoli, hvor under 1% dyrkes økologisk. Denne fordeling af den økologiske dyrkning af grøntsager i praksis kan dog i sig selv sige lidt om, hvor problemerne i økologisk dyrkning er størst. Afgrøder, der især er præget af udbyttevariabilitet, høje etableringsomkostninger, store krav til kvælstofforsyningen og skadedyr, dyrkes kun i mindre omfang. Blomkål, broccoli og kinakål, der kombinerer alle disse forhold på en gang, bliver stort set ikke dyrket økologisk. Derimod bliver fx gulerødder og løg dyrket økologisk i betydeligt omfang på trods af, at ukrudtsproblemerne er allerstørst i disse afgrøder. Tilsvarende forhindrer meget alvorlige plantesygdomme som løgskimmel og kartoffelskimmel ikke, at løg og kartofler dyrkes økologisk i betydeligt omfang. Selvom ukrudt og sygdomme absolut er alvorlige i økologisk grøntsagsdyrkning, ser det ud til, at avlerne er i stand til at håndtere disse problemer på en måde, så de kan opnå en rimelig økonomi i produktionen. For enkelte af de grøntsager der lagres, specielt kinakål og løg, vil økologisk produktion betyde, at grøntsagernes sæson forkortes på grund af lagringsproblemer.

Den udvikling, der er sket i de foregående år, giver grund til en vis optimisme. Mange grøntsagsarter dyrkes i dag i praksis med godt resultat og meget lykkes, som for få år siden så næsten umuligt ud. Det kan antages, at denne udvikling fortsætter, så endnu flere grøntsagsafgrøder med succes kan dyrkes økologisk i de kommende år. Konklusionen er derfor, at et af de vigtigste midler til at fremme den økologiske grøntsagsdyrkning er at støtte udviklingen af nye dyrkningsteknikker og -strategier.

5.5 Produktion af frugt og bær

Produktionen af frugt og bær er intensiv og specialiseret, og kvalitet er en vigtig parameter.

Frugt og bær produceres i vedvarende kulturer med en kulturtid på 3 til 20 år og etableringsomkostninger på op til 100.000 kr./ha. Der er visse lighedstræk med grøntsagsproduktionen, idet produktionen oftest er meget intensiv og specialiseret, med et stort arbejdskraftforbrug. Der er væsentlige problemer med skadedyr og sygdomme, og meget høje behandlingshyppigheder med pesticider. Totalt set er selvforsyningsgraden med frugt og bær i dag på 50%.

Det økologiske areal med frugt og bær var i starten af 90'erne ret konstant på ca. 2% af det totale areal med frugt og bær. I de senere år er det steget til ca. det dobbelte. Stigningen i omlagt areal har været størst for solbær, formentlig på grund af særligt gunstige prisrelationer her, kombineret med en dårlig økonomi i den konventionelle solbærdyrkning. (Lindhard & Daugaard 1998)

Som i grøntsagsproduktionen er kvalitet en meget vigtig parameter for produktionen af frugt og bær til konsum. Den konventionelle kvalitet, baseret på størrelse og udseende, kan være svær at opretholde i økologisk dyrkning. Der er også betydelige problemer med at leve op til den holdbarhed, som kan opnås ved konventionel drift, hvor svampesygdomme kan kontrolleres med pesticider.

5.5.1 Udbytter

Der er en stor udbyttenedgang især som følge af svampesygdomme.

Til forskel fra de grøntsagsarter, der dyrkes i dag, er de økologiske udbytter per ha betydeligt lavere end de konventionelle for alle arter af frugt og bær. Det empiriske grundlag for at vurdere udbytterne ved økologisk produktion er ret spinkelt. Med de eksisterende sorter er de konstaterede udbyttenedgange ved økologisk dyrkning på 40-85% i gennemsnit for de enkelte arter, men der er en stor variation. Udbyttet er desuden afhængigt af om der anvendes økologisk godkendte sprøjtemidler, og meget sortsafhængigt. I tabel 5.9 er vist en oversigt over udbytteniveauet med allerede etablerede sorter og nogle væsentlige problemer ved økologisk dyrkning for udvalgte arter af frugt og bær. Svampe- og virussygdomme udgør generelt de væsentligste skadevoldere i forhold til udbytte og kvalitet, mens ukrudt kun udgør et væsentligt problem i solbærdyrkningen.

Tabel 5.9 Oversigt over nogle problemer i økologisk dyrkning af udvalgte arter af frugt og bær, samt den andel der dyrkes økologisk i 1997 (Lindhard & Daugaard 1998).

link til tabel

5.5.2 Håndtering af skadegørere

Svampesygdomme kan til en vis grad undgås gennem valg af sorter og resistensforædling, men der kan være problemer med smagskvaliteten, holdbarheden og forbrugernes præferencer. Der er en del mere eller mindre resistente sorter, nye og gamle, på markedet i dag, men der foreligger kun få data for udbytterne i resistente sorter i økologisk eller usprøjtet dyrkning. Nogle af disse sorter er endvidere ret følsomme for skadedyr.

I et forsøg med 10 forskellige skurvresistente æblesorter plantet i 1994 var det første rigtige udbytteår 1997. I dette år var der i gennemsnit 11,6 ton per ha. Ganske få af frugterne havde angreb af skurv, hvilket kunne tyde på, at skurvresistensen ikke er absolut eller, at den er under nedbrydning. 25 procent af frugterne havde angreb af skadedyr. Forædling af træagtige kulturer tager lang tid, og det er derfor et større problem at frembringe nye resistente sorter af frugt og bær end af andre afgrøder, og muligvis er der også et problem med at holde trit med nedbrydningen af resistensen. Den lange kulturtid og de store etableringsomkostninger frembyder ydermere et problem for indføringen af nye sorter i praksis. Jordbær er i denne sammenhæng mere sammenlignelig med grøntsagsafgrøder. (Lindhard & Daugaard 1998)

Det er tilladt ifølge de nuværende danske regler at bruge svovl som sprøjtemiddel i økologisk frugt og bær, mens EU-reglerne også tillader sprøjtning med kobber. Kobber er ikke tilladt i økologisk dyrkning i Danmark. Svovl er mindre effektivt over for skurv og har en uønsket effekt på nyttedyr i plantagen. Svampesygdomme kan ikke bekæmpes alene ved dyrkningstekniske foranstaltninger, men niveauet af sygdommene kan nedsættes, bl.a. ved at holde træerne små og åbne, og fjerne eller omsætte nedfaldne blade.

Der foregår ikke megen forskning inden for økologiske metoder til forebyggelse af skadedyr i økologisk frugtavl i Danmark, men der er udviklet metoder inden for integreret produktion, som muligvis kan bruges i økologiske bedrifter. Brugen af pesticider, der er skånsomme over for nyttedyr, har således stort set elimineret problemet med frugttræsspindemider i æbler.

5.5.3 Æbler og pærer

Problemerne er størst i æbler, og mindre i bær.

Undersøgelser af den nuværende produktion af økologiske æbler har vist et meget lavt udbytteniveau i forhold til konventionelt jordbrug. For pærer er nedgangen knap så stor. Problemerne skyldes ikke gødskning eller ukrudt. Disse problemer kan imødegås ved de eksisterende teknikker med et ekstra arbejdsforbrug og en fortsat udvikling af metoderne. Det største problem er svampesygdomme. For at kunne håndtere svampesygdommene er det nødvendigt med forædling af resistente sorter.

I udlandet går den økologiske produktion af kernefrugt meget bedre end i Danmark. En af årsagerne er, at det i langt de fleste lande er tilladt at bruge kobber i produktionen. Lande med et mere tørt klima end Danmark, som fx Argentina og visse stater i USA, har ikke de store problemer med æbleskurv i produktionen. Dette giver disse lande en væsentlig konkurrencefordel. (Lindhard & Daugaard 1998)

5.5.4 Bær

Den økologiske produktion af surkirsebær i dag er meget lille. Dette skyldes måske de tekniske problemer med tilførsel af tilstrækkelige kvælstof-mængder, problemer med svampe, samt en hensigtsmæssig ukrudtskontrol. Disse forhold kunne en intensivering af forskning på området formentlig løse. Umiddelbart burde produktionen lettere end kernefrugten kunne omlægges, idet produktionen går til industriel forarbejdning og derfor ikke kræver de samme høje kvalitetskrav som konsumfrugt.

Det største problem i solbærdyrkning generelt er angreb af virussygdommen ribbesvind, som overføres med solbærknopgalmider. Der foregår i øjeblikket i Skotland en forædling hen imod resistente sorter med en brugbar saftkvalitet. De største tekniske problemer i en solbærproduktion er tilførsel af tilstrækkelig kvælstof samt en effektiv ukrudtsbekæmpelse. Disse problemer undersøges i øjeblikket i et forskningsprojekt på Forskningscenter Årslev. Problemerne er dog ikke større end, at en pris på 300 procent over de traditionelle priser har kunnet modsvare dem. Så længde det er muligt at opretholde denne merpris, er en økologisk solbærproduktion interessant. Dette ses af den forholdsmæssigt store tilgang af solbærproducenter.

Det økologiske jordbærareal er i dag relativt beskedent på trods af, at der ikke umiddelbart er de store tekniske hindringer. Metoderne til en økologisk produktion er til stede, og mere modstandsdygtige sorter findes også. Muligvis er dette dog ikke formidlet ud til en større kreds af avlere endnu. Desuden er de sorter, som er modstandsdygtige over for skadevoldere, og som er velegnede til økologisk produktion, ikke egnede til omsætning gennem detailleddet, idet de ikke har så lang tids holdbarhed. Derfor må økologiske jordbær afsættes hurtigt og helst lokalt. (Lindhard & Daugaard 1998)

5.6 Skovbrug

Det er vanskeligt at anvende og overføre de regelsæt, der findes for økologisk produktion af landbrugs- og gartneriprodukter på skovbrugsområdet, især fordi tidshorisonten og produktionsperioden inden for skovbruget er meget lang - fra ca. 10 år til 150 år – med en løbende værditilvækst gennem hele produktionsperioden. Der skal derfor i det følgende fokuseres på konsekvenserne af, at der i økologisk produktion ikke kan anvendes kunstgødning eller pesticider.

5.6.1 Vedproduktion

Der er kun mindre forandringer i etableret skov, og ved skovrejsning, men problemer ved kulturanlæg i gamle skovområder.

I de fleste dyrkningssystemer til vedproduktion anvendes der hverken kunstgødning eller husdyrgødning. Der fjernes ikke store mængder næringsstoffer ved skovning (høst), og det er derfor i dag yderst sjældent, at der tilføres næringsstoffer udefra. Det kan forekomme, at der tilføres næringsstoffer for at forbedre vitalitet og sundhed. Dette vil især være tilfældet på næringsstoffattige jordtyper i Midt- og Vestjylland. Det kan ligeledes forekomme, at der anvendes kunstgødning i nogle år før afdrift, idet det økonomiske afkast af en sådan næringsstoftilførsel kan være stor.

Nogenlunde de samme forhold gør sig gældende ved skovrejsning. Normalt har arealerne før tilplantning været anvendt til almindelig landbrugsdrift, og jordens næringsstofindhold vil derfor ofte være tilstrækkelig til, at de nye planter kan etablere sig og vokse udmærket. I løbet af nogle år vil forholdene blive de samme som ved almindelig skovdrift, hvor det - som ovenfor nævnt - ikke er normalt at tilføre gødning.

Behovet for plantebeskyttelse er meget lille i skovbruget i sammenligning med det øvrige jordbrug. Et forbud mod anvendelse af pesticider vil især give problemer ved kulturanlæg i gamle skovområder. På grund af arealernes beskaffenhed er der i reglen ringe mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Desuden kan skadevoldere give alvorlige problemer. Efter nogle års vækst er kulturen i stand til at klare sig selv, og i 50-150 år derefter anvendes der ikke pesticider. Som følge af afvikling af pesticidanvendelse forventes en væsentlig længere kulturfase, ufuldstændige kulturer samt øgede udgifter til efterplantning, som giver en dårligere økonomi og et ændret skovbillede. I modsætning til genkultivering i skov har man ved skovrejsning gode muligheder for mekanisk ukrudtsbekæmpelse og –forebyggelse (Østergård 1998).

5.6.2 Pyntegrønt

Pyntegrønt har behov for næringsstoffer, og ophør af pesticider har store konsekvenser.

Arealet med juletræer (Nordmannsgran) udgør ca. 21.000 ha, mens klippegrønt dækker ca. 17.000 ha (Østergård 1998). Modsat vedproduktion fjernes der via klippegrønt og juletræer store mængder næringsstoffer i høstfasen. Det er derfor nødvendigt at tilføre næringsstoffer ved produktion af juletræer og klippegrønt. Dette sker i dag ved tilførsel af kunstgødning. Det er dog almindeligt, at man i de første 3-4 år efter plantning ikke tilfører gødning, men at der herefter tilføres blandingsgødning hvert år. Der har været forsøg med anvendelse af husdyrgødning, men dette er ikke udbredt, og de tekniske vanskeligheder ved udbringning samt eventuelle lugtproblemer er ikke afklaret.

I produktionen af pyntegrønt er anvendelsen af pesticider i dag større end i det øvrige skovbrug. På grund af markedets høje kvalitetskrav forventes et totalforbud mod pesticider inden for de nærmeste år at være ødelæggende for produktionen af pyntegrønt. På længere sigt er det muligt at dyrkningsteknikken kan udvikles således at specielt herbicider kan undværes, men insektangreb vil stadig udgøre en meget alvorlig trussel mod den økonomiske bæredygtighed. En nærmere diskussion af konsekvenserne af en udfasning af pesticidanvendelsen kan findes i Østergård (1998).

I 1996 var der 145 ha med økologiske juletræer, og der gøres i øjeblikket en indsats for at fremme økologisk pyntegrønt (Fødevareministeriet 1998). Men på baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at indførelse af økologisk produktion af juletræer og klippegrønt i større stil vil være vanskelig, og det forudsætter et stort udviklingsarbejde.

5.7 Næringsstofbalancer

I dette afsnit skal næringsstofbalancerne i et 100% økologisk jordbrug diskuteres ud fra en agronomisk synsvinkel. De miljømæssige aspekter vil blive belyst i afsnit 6.1.

Næringsstofbalancerne udtrykker ændringer i jordpulje samt tab.

Den overordnede balance med hensyn til kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) i dansk landbrug 1995/96 og i de økologiske scenarier, som de er beskrevet først i dette kapitel, er vist i tabel 5.10. Næringsstofbalancen er angivet, dels som det totale overskud, og dels som det gennemsnitlige overskud fordelt på det samlede jordbrugsareal. Balancen er beregnet ud fra de samlede tilførsler til jordbruget i form af handelsgødning, indkøbt foder, returprodukter og affald fra det øvrige samfund samt atmosfærisk deposition, og de samlede fraførsler i form af vegetabilske og animalske produkter. Der er regnet med samme indhold af næringsstoffer i konventionelle og økologiske produkter. Specielt for kvælstof indgår et estimat for fiksering i jorden som en tilførsel til jordbruget i balancerne.

Slam og andet affald indgår kun i næringsstofbalancerne for det nuværende landbrug i tabellerne nedenfor, og ikke i balancerne for de økologiske scenarier, fordi spildevandsslam ikke er tilladt efter de gældende regler for økologisk jordbrug. Der er dog, både i dag og på længere sigt muligheder for økologisk forsvarlig recirkulation af næringsstoffer fra bysamfundene til jordbruget. Potentialerne for recirkulation diskuteres nærmere sidst i dette afsnit.

Tabel 5.10 Landsbalancer for næringsstoffer til og fra jordbruget per år i 1995/96 og i de økologiske scenarier, totalt og per ha af det totale landbrugsareal (Grant 1998).

link til tabel

Landsbalancen for jordbruget udtrykker et samlet tal for ændringer i jordpuljen og tab til vand og atmosfære. Der kan inden for dette samlede tal være dynamiske sammenhænge, som ikke kommer til udtryk i balancen. På langt sigt bør balancen for næringsstoffer være positiv for at opretholde udbytterne. Nedenfor vil næringsstofbalancerne og de sammenhænge, der ikke indgår i landsbalancen, blive beskrevet nærmere

De agronomiske problemstillinger omkring afgrødernes forsyning med næringsstoffer kan ikke behandles detaljeret her. Men det skal nævnes, at der i jorden er en dynamisk balance mellem næringsstoffer i en for planterne tilgængelig og utilgængelig form, hvor ligevægten og den hastighed, hvormed stofferne kan gøres tilgængelige, afhænger af mange forskellige faktorer, herunder både forskellige jordes evne til at frigive stofferne og forskellige plantearters og sorters evne til at udnytte næringsstoffer i jorden. Endvidere er tidsrummet for stoffernes tilgængelighed og den indbyrdes balance mellem næringsstofferne af afgørende betydning for afgrødernes vækst.

5.7.1 Kvælstof

I kvælstofbalancerne er foder, handelsgødning og fiksering vigtige kilder.

I tabel 5.11 vises en mere detaljeret opgørelse over kvælstofbalancen i dansk landbrug 1995/96, i dansk landbrug som det forventes at se ud ved fuld efterlevelse af Vandmiljøplan II (VMP II), og i de økologiske scenarier, hvor de anvendte estimater for atmosfærisk deposition og fiksering er angivet. Kvælstoffikseringen giver det største bidrag til forsyningen med kvælstof i de økologiske scenarier, mens handelsgødning og foder er de vigtigste kilder i det nuværende landbrug.

Tabel 5.11 Kvælstofbalancer for jordbruget (mio. kg per år) (Grant 1998)

link til tabel

Kvælstoffikseringen er vanskelig at estimere, der anvendes en empirisk model, men faktorerne er behæftet med en stor usikkerhed.

Den overordnede kvælstofbalance for jordbruget er baseret på mere eller mindre sikre estimater for tilført og fraført kvælstof. Der er særlig grund til at gøre opmærksom på, at kvælstoffikseringen, der især i de økologiske scenarier spiller en stor rolle, er svær at estimere, idet det er vanskeligt at skille den ud fra de øvrige elementer i kvælstofomsætningen i jorden. Endvidere er der en sammenhæng mellem tab til atmosfæren og tilførslen af kvælstof som atmosfærisk nedfald. Der regnes her med samme deposition i alle scenarier, idet der ikke er taget hensyn til konsekvenserne af en ændret ammoniakfordampning som følge af ændret husdyrproduktion.

Kvælstoffikseringen er beregnet ud fra en empirisk model, hvor høstet bælgplantetørstof, kvælstofkoncentrationen og andelen af fikseret kvælstof i det høstede tørstof, samt andelen af fikseret kvælstof i de dele af bælgplanten der ikke høstes, indgår som parametre (Høgh-Jensen et al. 1998). Modellen er anvendt for såvel ærter som kløver. Ærterne bidrager med 17-24 mio. kg N per år i de økologiske scenarier, og kløvergræs inklusiv udlæg bidrager med 142-153 mio. kg (Grant 1998). Da kløver bidrager med langt det meste af kvælstoffikseringen, vil modellens forudsætninger med hensyn til kløver blive gennemgået nærmere.

Ud fra Høgh-Jensen et al. (1998) og Hansen & Kristensen (1998) antages det, at fikseringen udgør 56 kg N per ton høstet kløver (kløvergræs 1-2 år: 50% afgræsset hvidkløver, 25% afhugget hvidkløver, 25% afhugget rødkløver). Det antages endvidere, at det samlede kløverudbytte fra såning til ompløjning af de toårige kløvergræsmarker er 5,0 ton/ha ved nuværende praksis og 5,5 ton/ha ved forbedret praksis, svarende til 40% af tørstofudbyttet i kløvergræs ved 1,2 kg tørstof per FE.

Fikseringen afhænger således af en lang række faktorer, der hver for sig er behæftet med stor usikkerhed i de økologiske scenarier. Det bør dog iagttages, at der er stor sammenhæng mellem fikseringen og udbytteniveauet. En væsentlig afvigelse fra estimatet vist i tabel 5.11 bør derfor afspejles i en tilsvarende ændring i udbytteniveauet, hvilket igen vil påvirke behovet for indkøbt foder. Hvis det antages, at andelen af kløver i kløvergræs ændres med +/¸ 15%-enheder (fra 25-55%) svarer det til, at kvælstoffikseringen ændres med +/¸ 56 mio. kg eller +/¸ 21 kg per ha.

Kvælstofbalancen i de økologiske scenarier svarer til dansk landbrug i 50'erne

Det fremgår af tabel 5.11, at der er væsentlige forskelle i kvælstofomsætningen og –balancen mellem de forskellige scenarier. Kvælstofbalancen er størst i dansk landbrug 1995/96 (418 mio. kg), noget lavere i VMP II (305 mio. kg) og lavest i de økologiske scenarier (146-245 mio. kg). Kyllingsbæk (1995) har lavet nogle tilsvarende beregninger for dansk landbrug i perioden 1950-1994. Han fandt, at der i starten af 50'erne var en samlet tilførsel på 294 mio. kg, og kvælstofbalancen var 213 mio. kg. Dette svarer til omsætningen i 15/25 % scenariet med nuværende udbytteniveau.

I begyndelsen af 90'erne var kvælstofbalancen ifølge Kyllingsbæk (1995) på 490 mio. kg. Kvælstofbalancen for dansk landbrug er altså reduceret væsentligt gennem de seneste år (se tabel 5.11), hvilket især skyldes et faldende forbrug af handelsgødning.

Balance ÷ tab = kvælstof til jorden

Ud fra kvælstofbalancen og estimater for tab til atmosfæren fra gødning og afgrøder kan det beregnes, hvor meget kvælstof der netto tilføres jorden (tabel 5.11). Tabene sker i form af ammoniakfordampning og denitrifikation fra husdyrgødningen og ammoniakfordampning fra afgrøder, handelsgødning og halmludning, idet de sidste to kilder dog ikke er aktuelle for de økologiske scenarier. I jorden indgår kvælstof i en kompleks dynamisk sammenhæng, hvor specielt ændringer i jordens pulje af organisk stof og samspillet mellem tilgængeligheden af kvælstof i jorden og afgrødernes vækst spiller en stor rolle. Tabene af kvælstof fra jorden kan ske i form af denitrifikation og udvaskning. En nøjere diskussion af potentielle tab og deres miljøkonsekvenser gives i afsnit 6.1.

Der forudsættes balance for fosfor og kalium

Der er i de økologiske scenarier taget hensyn til den tilgængelige mængde af kvælstof i form af husdyrgødning, fiksering og atmosfærisk deposition, og udbytteniveauerne svarer derfor til kvælstofbalancerne for scenarierne. Udbytteniveauerne i scenarierne er endvidere fastsat under den forudsætning, at planteproduktionen ikke på langt sigt falder på grund af negative næringsstofbalancer for fosfor eller kalium. Udbytterne er således ikke afpasset efter forskelle i tilførslen af disse næringsstoffer, idet det forudsættes, at der skal være balance i de økologiske scenarier. Disse forudsætninger diskuteres nærmere nedenfor.

5.7.2 Fosfor

Indholdet af fosfor i jorden er generelt højt, og tabene små.

Danske landbrugsjorde er igennem det meste af dette århundrede blevet tilført overskud af fosfor, hvorved jordenes indhold af fosfor er forøget. Fosforindholdet i rodzonen ligger ofte på 3-5 ton/ha. Indholdet af lettilgængeligt fosfor er generelt højt i alle landsdele, med et fosfortal (Pt) lavere end 2 på kun 5-10% af de danske jorde. Målinger viser, at fosfor kun tabes til vandmiljøet i agronomisk ubetydelige mængder, gennemsnitligt omkring 0,35 kg/ha per år. Dette svarer til, at knap 1 mio. kg P tabes fra landbrugsarealet per år. Et tal, der kan sammenlignes med tallene i tabel 5.12. (Færge & Magid 1998, Grant 1998)

Foderfosfater er den væsentligste kilde, og behovet for fosfor kan håndteres.

I de økologiske scenarier består tilførslen af fosfor til jordbruget stort set kun af foder (tabel 5.12), hvoraf en væsentlig del udgøres af foderfosfater. I 0-import scenarierne udgør foderfosfater hovedparten af tilførslen. Landsbalancen viser et overskud af fosfor i de scenarier, hvor der importeres foder, og et mindre underskud i 0-import scenarierne. Siden 1996 er fosfornormerne i foder til kvæg nedsat, hvilket forventes at føre til en reduktion i forbruget af fosfor i foder på cirka 3 mio. kg. Denne reduktion er indregnet i de økologiske scenarier. (Grant 1998)

Tabel 5.12 Fosforbalancer for jordbruget (mio. kg per år) (Grant 1998, Kyllingsbæk pers. komm.).

link til tabel

Fosfor vurderes generelt ikke at være udbyttebegrænsende i et 30-50 årigt sigte, på grund af de store reserver af fosfor i jorden. På jorde med lavt fosfortal er der behov for tilførsel af fosfor i form af råfosfat eller gennem recirkulation. Råfosfat er en begrænset ressource, og med tilførsel af råfosfat følger også en risiko for tilførsel af uønskede stoffer. I dag recirkuleres 5,7 mio. kg fosfor i form af slam og affald, og dette potentiale indgår ikke i balancerne for de økologiske scenarier i tabel 5.12 (se i øvrigt afsnit 5.7.5 om recirkulation). Fordelt på de 5 til 10% af arealet med lave fosfortal svarer dette potentiale til en tilførsel på 20-40 kg P/ha per år.

5.7.3 Kalium

Indholdet af kalium på sandjord er lavt, på grund af udvaskning.

Indholdet af kalium i danske jorde varierer betydeligt med jordenes mineralogi, forvitring og udvaskning. Landbrugsjordene er igennem det meste af dette århundrede blevet tilført overskud af kalium, hvorved de bedre jordes indhold af lettilgængeligt kalium er forøget. Indholdet af lettilgængeligt kalium på mange sandjorde er derimod lavt, på trods af stor tilførsel af husdyrgødning, formentlig på grund af udvaskning. 50% af jordene i Vestjylland har således kaliumtal (Kt) på under 8. (Færge & Magid 1998).

For at opretholde de forventede udbytter, skal der tilføres kalium.

Næringsstofbalancerne for kalium (tabel 5.13) viser et mindre underskud til et moderat overskud i de økologiske scenarier. Dertil kommer så et vist tab i form af udvaskning (se nærmere nedenfor). Som tidligere anført bør et underskud på balancen for næringsstofferne i jorden på længere sigt modsvares af tilførsel. Sidst i dette afsnit behandles udvaskningens betydning for kaliumbalancerne, men først skal det undersøges om forudsætningerne for de økologiske scenarier begrunder en tilførsel af kalium. Det er således i scenarierne forudsat, at forskelle med hensyn til kalium mellem det empiriske udgangspunkt og de økologiske scenarier ikke giver anledning til at ændre i de forventede udbytter (jvf. afsnit 5.2).

På de økologiske kvægbedrifter, der indgår i det empiriske grundlag for udbytterne i de økologiske scenarier, tildeltes der husdyrgødning til kløvergræs og lucerne i omdrift svarende til en tildeling på 66 kg K/ha per år (Kristensen & Halberg 1995), mens kløvergræsmarkerne i scenarierne ikke får husdyrgødning. I de økologiske scenarier er det, med fokus på kvælstof, antaget, at denne forskel ikke giver anledning til at sænke de forventede udbytter. Det kan med rette diskuteres om denne antagelse holder, når kalium inddrages i betragtningen. Kaliumbalancen på kvægbedrifterne var 33 kg K/ha per år. Sammenholdt med balancerne i de økologiske scenarier (tabel 5.10 og 5.13) giver det en forskel på 26-37 kg K/ha, som kan modsvares af en samlet tilførsel på mellem 60 og 100 mio. kg K per år på landsplan, med det største behov i 0-importscenarierne. (Se endvidere Færge & Magid 1998.)

Tabel 5.13 Kaliumbalancer for jordbruget (mio. kg per år), uden tilførsel af kaliumgødning til de økologiske scenarier (Grant 1998, Eriksen et al. 1995, Kyllingsbæk pers. komm.).

link til tabel

Kalium udvaskes på lerfattige jorder, og der forventes underskud på balancerne.

Det er endvidere undersøgt, hvilken betydningen udvaskningen af kalium har for kaliumbalancen i jorden. I jorden reagerer kalium med jordens lermineraler, og i jorde med nogen indhold af ler vil kalium i høje koncentrationer derfor blive fikseret i jorden. På sand- og tørvejorde med ringe lerindhold må man derimod formode, at overskud af kalium resulterer i udvaskning. Udvaskningen af kalium fra velgødede jorder under den nuværende landbrugsdrift er estimeret til 5-30 kg K/ha per år på forskellige jordtyper med forskelligt indhold af ler (Eriksen et al. 1995), hvilket giver et vægtet landsgennemsnit på cirka 20 kg/ha per år. Dette svarer til en total udvaskning fra hele landbrugsarealet i størrelsesordenen 50 mio. kg K per år og dermed, i forlængelse af balancerne i tabel 5.13, et samlet underskud for kaliumbalancen i jorden på 30-60 mio. kg.

Udvaskningen kan måske begrænses.

Den store pulje af kalium i lerjorde betyder, at et vist kaliumunderskud kan tolereres på endog meget langt sigt, hvis der kan frigøres kalium fra de stærkere bundne fraktioner i et omfang, der svarer til underskuddet. Men på grovsandet jord kan et kaliumunderskud ikke tolereres. Ud over jordtype er udvaskningen afhængig af gødskningspraksis og sædskifte. Igangværende undersøgelser i et økologisk dyrkningssystem med kaliumbalance på en god sandjord viser således en meget begrænset udvaskning af kalium (Askegaard et al. 1999).

En tilførsel i størrelsesordenen 60-100 mio. kg vil således mere end opveje det samlede underskud på kaliumbalancen, inklusiv en estimeret udvaskning på 20 kg K/ha per år, således, at udbytterne kan opretholdes på langt sigt.

5.7.4 Svovl

Svovl giver næppe problemer.

På grund af faldende atmosfærisk deposition, kan der være grund til også at kigge på balancen for svovl. Fra et overskud i 1970'erne på 6 kg S/ha per år var der i 1989 et underskud på 16 kg S/ha i dansk landbrug. Behovet for svovl i de økologiske scenarier vil imidlertid være lavere, fordi svovlmangel afhænger af forholdet mellem kvælstof og svovl, og der er langt mindre kvælstof i omløb i de økologiske scenarier. Svovl vurderes således generelt ikke at være udbyttebegrænsende i de økologiske scenarier. Der kan dog, især på sandjorde, være behov for gødskning med svovl i raps og enkelte grøntsagsafgrøder. (Færge & Magid 1998)

5.7.5 Recirkulation af næringsstoffer fra bysamfund

Fraførsel af næringsstoffer skal opvejes.

Der fraføres næringsstoffer fra jordbruget i form af vegetabilske og animalske produkter og i form af tab til luft og vand. For at opretholde næringsstofbalancen er det på længere sigt nødvendigt at opveje denne fraførsel. Næringsstoffer kan tilføres i form af foder, mineralsk og organisk gødning og, specielt for kvælstof, ved biologisk fiksering. Kilderne til næringsstoffer er overførsel fra andre økosystemer, herunder jordbrug, udvinding fra jord, vand og luft og recirkulation fra det øvrige samfund. I det følgende gives en oversigt over potentialer for recirkulation af næringsstoffer fra bysamfund.

Næringsstofferne havner i affald, der delvist recirkuleres.

Mange næringsstoffer havner i dag i forskellige former for affald, og indsamlingen og bearbejdningen af affaldet sker med mange andre formål for øje end recirkulation af næringsstoffer. Risikoen for tilførsel af uønskede stoffer er derfor en væsentlig hindring for recirkulation af næringsstoffer til jordbruget. Specielt for kalium og svovl gælder, at disse næringsstoffer i stort omfang ender i vandmiljøet, fordi de, i modsætning til fosfor og kvælstof, ikke vurderes at udgøre et problem for miljøet.

De væsentligste kilder til recirkulation i dag er spildevandsslam, husholdningsaffald og organiske restprodukter fra industrien (tabel 5.14). Knap 70% af den totale mængde spildevandsslam blev tilført jordbruget i 1996. Denne andel er faldende siden 1994 og forventes fortsat at falde, bl.a. på grund af strammere grænseværdier for uønskede indholdsstoffer. Under 10% af mængden af kompost og haveaffald i 1996 blev tilført det erhvervsmæssige jordbrug, idet disse kilder primært blev anvendt i private haver og i offentligt regi. Over 95% af de organiske restprodukter fra industrien blev i 1996 ført tilbage til jordbruget som foder og gødning. (Eilersen et al. 1998)

Tabel 5.14 Mængder af organisk affald (mio. kg per år) anvendt som gødning i landbruget 1996 (Eilersen et al. 1998, Miljøstyrelsen 1998a, 1998b).

Typer

Til landbruget

Tørstof

N

P

K

Spildevandsslam

63%

162

7,1

5,1

0,5

Kompost

under 10%

190

1,7

0,4

0,7

Haveaffald

270

1,5

0,3

1,5

Industriaffald

93%

224

4,4

2,3

4,4

Slam og affald indgår ikke i scenarierne og der er et uudnyttet potentiale for recirkulation.

Den totale mængde slam og affald tilført jordbruget i 1995/96 svarer til 9,1 mio. kg N, 5,0 mio. kg P og 4,7 mio. kg K (Grant 1998). Efter de gældende regler er spildevandsslam ikke tilladt i økologisk jordbrug, og hverken slam eller affald indgår i de økologiske scenarier. Det betyder, at der er et umiddelbart uudnyttet potentiale for recirkulation i scenarierne i form af organisk husholdningsaffald og restprodukter fra industrien. Og på lidt længere sigt er human urin og fæces, der i dag delvist opsamles i spildevandsslammet, en mulig kilde. Anvendelse af fæces i afgrøder til human konsum bør dog undgås pga. riskoen for overførsel af sygdomme. Især separat opsamlet, human urin er af interesse for økologisk jordbrug som et gødningsstof af høj kvalitet til afgrøder med behov for lettilgængelige næringsstoffer, som fx grøntsager. I tabel 5.15 vises de potentielle kilder til recirkulation i de økologiske scenarier. Haveaffald mv. er ikke inddraget, da det i dag hovedsageligt bruges i private haver og i offentligt regi.

I de økologiske scenarier må de potentielle mængder affald fra nogle af landbrugets sekundære industrier antages at falde som følge af faldende produktion. Ud fra opgørelser af mængden af organisk affald fra forskellige typer af industrier (Andreasen et al. in prep.) skønnes det, at mængden af tørstof vil halveres, hvis produktionsfaldet slår helt igennem i de sekundære industrier. Mængden af fosfor og kvælstof vil formentlig falde mindre, da de to største bidragydere, der står for ca. halvdelen af den totale mængde, ikke påvirkes af omlægningen (Miljøstyrelsen 1998a). Mængden af næringsstoffer fra de forskellige kilder i tabel 5.15 kan sammenholdes med balancerne i tabellerne 5.11 til 5.13.

Tabel 5.15 Potentielle kilder til recirkulation af organisk affald i et 100% økologisk jordbrug (mio. kg per år). (Eilersen et al. 1998, Andreasen et al. in prep., Miljøstyrelsen 1998a).

Typer

Tørstof

N

P

K

Fast organisk husholdningsaffald

160

3

0,6

0,75

Human fæces

63

1,8

0,9

1,8

Human urin

110

20

2,7

4,5

Industriaffald

ca. 100

over 1,9

over 1,6

?

 

5.8 Sammendrag og konklusion

En total omlægning til økologisk jordbrug i Danmark kan generelt gennemføres, om end ved et lavere produktionsniveau end i dag. De forventede konsekvenser for jordbruget vil dog i høj grad afhænge af, hvordan et 100% økologisk jordbrug tænkes at se ud.

Tidshorisonten for scenarierne er 30 år, og der er tre niveauer af foderimport.

For at give et grundlag for en vurdering af konsekvenserne af en total omlægning til økologisk jordbrug i Danmark arbejdes der med forskellige scenarier, der skal dække mulighederne for, hvordan et 100% økologisk jordbrug kan tænkes at se ud på 30 års sigt. Tidshorisonten for scenarierne er valgt til 30 år, fordi det vurderes nødvendigt med omfattende strukturelle ændringer. Der forudsættes en jævn fordeling af husdyrgødningen og, at kløvergræsarealet udnyttes til afgræsning, hvilket igen forudsætter en mere jævn fordeling af husdyrproduktionen ud over det samlede landbrugsareal. Der forudsættes således en omfattende "de-regionalisering" af den danske husdyrproduktion i forbindelse med omlægningen til økologisk drift. I økonomiberegningerne (kapitel 7) forudsættes det tilsvarende, at tilbageflytningen sker i takt med, at den overskydende staldkapacitet i de vestlige dele af landet nedslides, og der regnes derfor ikke med omkostninger i form af "skrotning" af staldkapital i forbindelse med de-regionaliseringen.

Ifølge de gældende regler for økologisk jordbrug må økologiske bedrifter indkøbe konventionelt foder svarende til 15-25% af dyrenes daglige foderforbrug (målt som energi i foderet), og en vis andel konventionel husdyrgødning. I et 100% økologisk Danmark er der ingen konventionelle bedrifter at købe foder eller husdyrgødning fra, men der er mulighed for at importere såvel økologisk som konventionelt foder fra udlandet. Der arbejdes med tre niveauer af foderimport til Danmark:

  • ingen import, fuld selvforsyning med foder
  • 15% import til drøvtyggere og 25% import til enmavede dyr
  • ubegrænset import af foder og fastholdelse af den nuværende animalske produktion (1996)

Med udgangspunkt i de nugældende regler antages 15-25% import at være konventionelt foder og resten økologisk foder.

Der produceres vegetabilske landbrugsprodukter svarende til hjemmeforbruget i alle scenarier, men der eksporteres ingen vegetabilier, i modsætning til i dag, hvor nettoeksporten af korn svarer til knap en femtedel af høsten, ligesom der i dag er en betydelig eksport af frø, sukker og kartoffelmel.

Mælk og æg som nu, mens svinekød varierer.

I alle scenarier produceres der mælk og æg svarende til den nuværende produktion. Mælkeproduktionen er begrænset af mælkekvoten, og oksekødsproduktionen er af samme størrelse som i dag. Produktionen af svinekød varierer i forhold til den producerede og importerede mængde foder (fjerkrækød indgår i scenarierne som svinekød).

Ud over hjemmeforbruget af animalske produkter eksporteres der mælkeprodukter og oksekød på samme niveau som i dag, mens eksporten af svinekød er uændret ved ubegrænset import, og falder med knap 40% ved 15/25% import af foder og med godt 90% ved 0-import.

Der er udarbejdet yderligere tre scenarier med et begrundet forbedret udbytteniveau i korn og kløvergræs, der er 10-15% højere end det nuværende udbytteniveau. I scenarierne med forbedret udbytteniveau falder eksporten af svinekød kun med 10% ved 15/25 % import af foder og med godt 70% i 0-import scenariet.

Samme produktion, men andre produktionssystemer.

Bortset fra eksporten af vegetabilier og svinekød og produktionen af specialafgrøder kan der opretholdes en uændret produktion i alle de økologiske scenarier. Denne produktion bygger dog på væsentligt forandrede produktionssystemer. Det økologiske jordbrug bygger på alsidige sædskifter med en betydelig andel af kvælstoffikserende og flerårige afgrøder. Der er derfor 30-50% kløvergræsmarker på alle jorder i de økologiske scenarier. Husdyrgødning er en begrænset ressource, og den forudsættes jævnt fordelt i forhold til sædskiftet. Husdyrene må derfor antages mere jævnt fordelt i et 100% økologisk jordbrug end i dag. Der er flere malkekøer i scenarierne end i det nuværende landbrug, med en lavere gennemsnitlig ydelse, og tyrekalvene fra mælkeproduktionen fedes op som stude. Alt kvæget går i løsdrift og er på græs om sommeren. Søerne går ude på græs og slagtesvinene har adgang til udeareal og strøet leje.

Kvælstofomsætningen er reduceret

Kvælstofomsætningen er væsentligt reduceret i de økologiske scenarier til et niveau, der svarer til dansk landbrug i 50'erne, fordi der ikke importeres kvælstof i form af kunstgødning. Kvælstof tilvejebringes i stedet ved symbiotisk kvælstoffiksering i kløvergræsmarkerne og gennem import af foder, men kornproduktionen er begrænset af kvælstof i alle scenarierne.

Det er nødvendigt at importere kalium, selv om der er et potentiale for recirkulation.

Scenarierne peger på en række begrænsninger for en total omlægning til økologisk jordbrug. Den væsentligste er nok, at det må skønnes at være nødvendigt at importere kalium i alle scenarier, i størrelsesordenen 60 til 100 mio. kg K per år (mest i 0-import scenarierne), af hensyn til at opretholde udbytter i kløvergræs på niveau med det empiriske udgangspunkt for scenarierne. På grovsandede jorde udvaskes kalium let, og det er nødvendigt at tilføre kalium.

Der er et uudnyttet potentiale for recirkulation fra bysamfund i de økologiske scenarier. Mængderne er relativt små i forhold til behovet for tilførsel af kalium. Recirkulationen kan dog spille en vigtig rolle for fx grøntsagsproduktionen. Ud over kalium er det nødvendigt at importere foderfosfater til husdyrene, også i 0-import scenariet, af hensyn til dyrenes behov ved det forudsatte, relativt høje produktionsniveau. Det betyder til gengæld, at der ikke bliver problemer med næringsstofbalancen for fosfor.

Importen af foder er vigtig for næringsstofbalancen.

Sammenfattende må det konstateres, at fraførslen af fosfor og kalium gennem salgsprodukter skal modsvares af en tilførsel til jordbruget i form af enten mineralsk gødning, recirkulation eller foder. Næringsstofimporten via foder spiller således en væsentlig rolle i de økologiske scenarier. De nuværende regler tillader som nævnt anvendelse af 15% konventionelt foder til drøvtyggere og 25% til svin og fjerkræ. En igangværende diskussion indefor EU tyder dog på, at tilladelsen til at anvende konventionelt foder vil blive ophævet over en årrække. Behovet for importeret foder skal i givet fald dækkes af økologisk dyrket foder. Hvis der tilføres foder til et 100% økologisk jordbrug i Danmark, sker der en tilsvarende fraførsel fra jordbruget et andet sted i verden, hvilket flytter næringsstofproblemet, men ikke løser det. Det er uafklaret, hvordan de økologiske eksportører af foder i udlandet vil kunne opnå balance med hensyn til næringsstoffer således, at en større økologisk foderimport til Danmark kan opretholdes på længere sigt. Det er derfor usikkert, om det på langt sigt er muligt at opretholde den nuværende mængde af eksporteret svinekød fra et 100% økologisk jordbrug i Danmark.

Der er særlige problemer i frugt, grønt og specialafgrøder, og i pyntegrønt.

Økologisk produktion af frugt, visse specialafgrøder og enkelte grøntsagsarter er særlig problematisk. Der anvendes i konventionel drift større mængder af pesticider i disse afgrøder end i almindelige landbrugsafgrøder, og den økonomiske værdi af at bruge pesticiderne er høj. I æbler forventes der således en voldsom udbyttenedgang, i hvert fald med det nuværende udvalg af sorter, og der kan også være problemer med holdbarheden og dermed sæsonens længde. For grøntsager er øget variation i udbyttet et problem i sig selv, på grund af høje etableringsomkostninger og dermed følgende økonomisk risiko. Endelig kan der ikke, ud fra den nuværende viden, produceres økologisk udsæd af en tilfredsstillende kvalitet, på grund af opformering af udsædsbårne svampesygdomme. Fortsat bejdsning af de første generationer af korn, efterfulgt af en vurdering af efterfølgende udsædspartier er en mulighed for at reducere forbruget af bejdsemidler betydeligt.

Det er vanskeligt at anvende og overføre de regelsæt, der findes for økologisk produktion af landbrugs- og gartneriprodukter på skovbrugsområdet, især fordi tidshorisonten og produktionsperioden inden for skovbruget er meget lang, med en løbende værditilvækst gennem hele produktionsperioden.

Der kan forventes problemer ved kulturanlæg i gamle skovområder, hvor der er ringe mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse, og det kan konkluderes, at produktion af økologisk pyntegrønt i større stil vil være vanskelig og, at det forudsætter et stort udviklingsarbejde.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]