[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Drejebog for vækstgruppe om miljøledelse for tekstilindustrien

Generelt om vækstgruppen

1. Hvad er en vækstgruppe og hvilke fordele indebærer den?
2. Hvordan arbejder en vækstgruppe ?
3. Seminarindholdet
4. Drejebogens indhold
4.1 Programmer og referater
4.2 Foredrag
4.3 Opgaver

1. Hvad er en vækstgruppe og hvilke fordele indebærer den?

Især mindre og mellemstore virksomheder har typisk en række barrierer mod indførelse af miljøledelse, såsom; manglende viden, få ressourcer og vanskeligheder med at fastholde processen.

Disse barrierer kan reduceres, hvis virksomhederne kan støtte hinanden og få inspiration til gennemførelse af et miljøprojekt gennem en vækstgruppe.

Forløbet af en vækstgruppe

En vækstgruppe er et projektforløb for en gruppe af virksomheder med et fælles mål. Her er målet en kortlægning af miljøpåvirkninger, miljøforbedringer og opbygning af en miljøledelsessystem. Forløbet består af en vekselvirkning mellem fællesmøder (seminarer) og projektarbejde i virksomhederne, hvor virksomhederne tillige kan trække på konsulentbistand.

Under vækstgruppeforløbet kvalificeres de deltagende projektledere, evt. andre f.eks. ledelsesrepræsentanter og deres virksomheder, og der gennemføres en udviklingsproces, hvor virksomhederne gennemfører aktiviteterne parallelt med seminarerne. På seminarer diskuteres de indhøstede erfaringer, herunder problemstillinger og der fås inspiration og viden til at fortsætte udviklingen.

Gennem en vækstgruppe sikres således

  • erfaringsudveksling og inspiration
  • bredere viden om miljøledelse
  • gennemførelse af relevante aktiviteter i forhold til virksomhedens mål
  • reducerede konsulentomkostninger

2. Hvordan arbejder en vækstgruppe ?

En vækstgruppe baserer sig i høj grad på deltagernes egen indsats. Lidt firkantet kan man sige, at jo større indsats, man yder, desto større udbytte får man af at være med. Derfor er det vigtigt fra starten at fastlægge nogle "spilleregler" for deltagelsen.

I en vækstgruppe er der altid en vis spredning af indsatsen, ikke så meget pga. manglende motivation, men typisk mere en følge af, at der i virksomheden opstår organisatoriske, markedsmæssige eller andre problemstillinger, der tvinger virksomheden til en omprioritering af indsatsen.

Men som regel er der en fast kerne af deltagere, som deltager aktivt på (næsten) alle seminarer, gennemfører deres mellemliggende aktiviteter i virksomheden ("hjemmeopgaver") og fremlægger deres erfaringer og resultater på det efterfølgende seminar.

Dertil kommer typisk en mindre gruppe af deltagere, som i mindre udstrækning er aktive og endelig kan der være virksomheder som pga. andre problemstillinger stopper helt med projektet.

Der sker i vækstgruppeforløbet en opkvalificering af en række medarbejdere fra forskellige niveauer i virksomheden med hensyn til miljøledelse samtidig med, at miljøledelsessystemet opbygges til en afsluttet enhed, som kan vedligeholdes. I projektet satses på medarbejderinddragelse i systemudviklings- og miljøforbedringsgrupper.

Organisering og ledelsesinvolvering

Det er en forudsætning for deltagelse, at hver deltagende virksomhed har udpeget en projektleder, der tildeles ressourcer til at deltage i hele forløbet. Undervejs deltager endvidere en repræsentant for virksomhedens ledelse og andre medarbejdere på visse seminarer.

Generelt seminarindhold

Hvert seminar består i hovedtræk af

  • en indledende udveksling af erfaringer fra det foregående projektarbejde. Der fokuseres på fremgangsmåder - succeser og fejltagelser - ikke kun på konkrete resultater. På denne måde kan deltagere fra forskellige delbrancher godt have udbytte af diskussionen. De konkrete resultater vurderes af konsulenterne før, under og/eller efter seminaret. Indsatsen mht. personaleinformation udgør et fast punkt på dagsordenen ved hver fremlæggelse. Fremlæggelsen på seminaret dokumenteres i et referat.
  • Evaluering af det foregående seminar.
  • Metode (teori) og øvelser. Her videregiver konsulenterne fremgangsmåder (værktøjer) og deltagerne trænes i anvendelsen. Materialet foreligger også som en håndbog, som nævnt i forordet. Der kan også indlægges indlæg fra/besøg på en tekstilvirksomhed, der har indført miljøledelse.
  • Projektarbejdet, der skal udføres i perioden indtil næste seminar fremlægges som opgave. I projektarbejdet anvendes de fremgangsmåder, der netop er blevet gennemgået på seminaret.

Pulje af konsulenttimer

Til projektarbejdet mellem seminarerne kan deltagerne trække på konsulenterne således, at hver virksomhed råder over en pulje på et antal konsulenttimer. I den første vækstgruppe blev hver virksomhed tildelt en pulje svarende til ca. 40 konsulenttimer.

Formålet med vækstgruppen

Formålet med vækstgruppen er at bringe de deltagende virksomheder frem til et punkt, hvor de i princippet selv kan færdiggøre miljøledelsessystemet således, at det kan "vedligeholde sig selv". Hermed menes, at systemet indeholder fremgangsmåder til dets egen vedligehold (systemrevision, ledelsens gennemgang, dokumentsyring).

Efter vækstgruppen

I princippet skulle virksomhederne efter vækstgruppen have en viden, der gør dem i stand til at færdiggøre systemet, så det kan certificeres/verificeres efter ISO 14001 eller EMAS. De fleste virksomheder vil dog have behov for konsulentstøtte til dette sidste stykke i størrelsesordenen 40 - 100 timer.

Tids- og aktivitetsplan

På følgende side er vist et forslag til en tids- og aktivitetsplan for det beskrevne vækstgruppeforløb. Seminarernes indhold er kort beskrevet i kapitel 3. Forløbet vil, pga. ferier være afhængigt af, hvornår i året, det startes.

Seminarerne kan også sammensættes på andre måder. F.eks. er der gennemført et lignende vækstgruppeforløb i vaskeribranchen i samarbejde mellem COWI og Foreningen af Danske Vaskerier. Her indledtes vækstgruppeforløbet med at planlægge systemprojektet og træne deltagerne i at dokumentere miljøledelsessystemet.

Tids- og aktivitetsplan for en vækstgruppe om miljøledelse

Se her

3. Seminarindholdet

For overskuelighedens skyld er seminarernes indhold angivet o grove træk herunder. Den detaljerede beskrivelse findes i programmerne under de enkelte seminarer.

Indholdet af seminarerne er:

  1. Seminarindhold: Involvering af virksomhedernes ledelser.
    Projektarbejde i mellemperioden: Mål for miljøledelsesprojektet, opstilling af projektorganisation, budget.
  2. Seminarindhold: Planlægning af projektet, miljøkortlægning.
    Projektarbejde i mellemperioden: Projekthandlingsplan, detaljeret kortlægning af virksomhedens miljøpåvirkninger, liste over love og myndighedskrav.
  3. Seminarindhold: Kvalitetssikring og prioritering af miljøpåvirkninger.
    Projektarbejde i mellemperioden: Kvalitetssikring og prioritering af virksomhedens ydre miljøpåvirkninger.
  4. Seminarindhold: Kortlægning og prioritering af arbejdsmiljø. Produkternes miljøpåvirkninger, herunder orientering om den danske metode til livscyklusvurdering: Udvikling af Miljørigtige Industriprodukter, UMIP.
    Projektarbejde i mellemperioden: Kortlægning og prioritering af arbejdsmiljøet i virksomheden (APV).
  5. Seminarindhold: Opstilling af miljøpolitik -mål og -handlingsplan. Intern information i virksomheden.
    Projektarbejde i mellemperioden: Opstilling af miljøpolitik -mål og -handlingsplan og plan for intern information i virksomheden.
  6. Seminarindhold: Introduktion til ISO 14001 og EMAS. Dokumentation af miljøledelsessystemet.
    Projektarbejde i mellemperioden: Udarbejdelse af 3 miljøprocedurer og en handlingsplan for systemprojektet.
  7. Seminarindhold: ISO 14001 og EMAS fortsat og kvalitetssikring af systemdokumentation.
    Projektarbejde i mellemperioden: Udarbejdelse af de resterende miljøspecifikke procedurer i miljøledelsessystemet (dvs. de procedurer, der ikke ville optræde i et ISO 9000 kvalitetsledelsessystem).
  8. Seminarindhold: Implementering, systemrevision, ledelsens gennemgang og certificering/verifikation.
    Her slutter vækstgruppen

4. Drejebogens indhold

4.1 Programmer og referater

De vedlagte programmer er detaljerede programmer til brug for instruktørerne. Det anbefales at reducere disse mht. tekst og tidsangivelser før de udleveres til deltagerne. Dette giver bedre muligheder for fleksibel afvikling af seminarerne.

Det er en god idé at udsende programmet til deltagerne ca. 1 uge før seminaret.

Internat

Det bemærkes, at seminarerne 2 og 6 påregnes afviklet som internat seminar af 24 timers varighed. Dette giver en god social kontakt mellem deltagerne og stimulerer dannelse af netværk.

Adresseliste

De sociale øvelser i indledningen til seminar 2 har samme formål. Det er også en god idé at fotografere alle deltagerne og fremstille en adresseliste med fotos til deltagerne.

Referat

Seminarerne bør refereres således, at diskussionen af opgavebesvarelsen refereres med en vis detalje og derefter kun de bemærkninger mm. der går ud over programpunkterne.

I den elektroniske version af drejebogen er vedlagt referater fra nogle af seminarerne i den første vækstgruppe. Referaterne er ikke alle konsekvent udført, men illustrerer vækstgruppens arbejde.

4.2 Foredrag

Foredragene er alle dokumenteret som PowerPoint filer med slides og kommenterende tekst. Kommentarerne er primært udvidelser til håndbogens tekst.

Slides er i farver og er alle forsynet med vækstgruppens logo.

4.3 Opgaver

Til hvert seminar hører 1-3 gruppeopgaver. På nær 2 gruppeopgaver er alle forsynet med et løsningsforslag, der skal udleveres til deltagerne, når opgaven er afrapporteret.

Det bemærkes, at der er tale om et forslag. Ved flere af opgaverne kan også andre alternative løsninger være acceptable. Det er vigtigt, at instruktørerne gør opmærksom på dette.

Af programmerne fremgår, hvor meget tid, der skal afsættes til opgaverne. Disse tider er minimumstider og må ikke reduceres yderligere.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]