Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme 1.13 Organisk industriaffaldFakta
Generelt/ status Organisk industriaffald omfatter i dette faktaark faste og flydende affaldsprodukter eller biprodukter fra nærings- og nydelsesmiddelindustri, medicinalindustri og grønttørringsvirksomheder samt fedt- og flotationsslam. Organisk affald, der udledes med spildevand til kloak, er ikke medtaget. Ligeledes er organisk affald, der er klassificeret som farligt affald, ikke omhandlet her. Organisk industriaffald forekommmer dels i fast form dels i flydende form. Ved fast organisk industriaffald forstås vegetabilske eller animalske affaldsprodukter i form af kød, brød, fisk, frugt og grønt, kulhydrat m.m. Ved flydende organisk industriaffald forstås vegetabilske eller animalske affaldsprodukter opløst eller suspenderet i vand, samt slam med indhold af f.eks protein, fedtstoffer, kulhydrat m.m. Faktaarket omfatter homogene biprodukter, der uden videre behandling eller sortering afsættes til anvendelse i anden produktion. Disse er ikke omfattet af Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, og de er ikke indberetningspligtige til ISAG. Mængder og genanvendelse er kun delvist belyst. (1). Totalmængden af organisk industriaffald er ikke kendt (2), men er skønnet til ca. 1.000.000 ton pr. år. Der er betydelige usikkerheder ved dette skøn. Det forventes at en nærmere kortlægning vil vise betydeligt større mængder. Slagterriaffald til foderproduktion udgør over 60% af de samlede opgjorte mængder ifølge oplysninger fra Kambas, Daka samt Energistyrelsen. Ca. 120.000 tons organisk industriaffald bioforgasses om året. Store dele af det organiske industriaffald er ikke omfattet af indberetningspligten til ISAG. Det gælder blandt andet de mængder, der udbringes på landbrugsjord. Amterne skal hvert år indberette mængder af affaldsprodukter, der er anvendt til jordbrugsformål i henhold til den gældende bekendtgørelse om affaldsprodukter til jordbrugsformål. Mange af disse affaldsprodukter indholder så lidt tørstof, at det nærmere har karakter af spildevand. Problemer Det organiske industriaffald udgør totalt set meget store mængder. Store dele af affaldsprodukterne indeholder imidlertid meget lidt tørstof. Ved deponering af organisk affald, dannes der perkolat og drivhusgassen methan. Ved ændring af slambekendtgørelsen i 1995, må de organiske affaldsprodukter ikke udbringes på landbrugsjord hele året fra år 2000. Dette betyder, at mange virksomheder med affaldsprodukter med meget lavt tørstofindhold skal til at revurdere anvendelsen af produktet. Hvis affaldsprodukterne fortsat skal anvendes på landbrugsjord, skal der bygges stor oplagringskapacitet. Affaldsminimering For alle virksomheder i de ovennævnte brancher gælder, at mulighederne for udvikling og indførelse af renere teknologi kan undersøges med henblik på at reducere mængden af organisk industriaffald. Med fremtidens stigende vandpriser vil virksomheder med væsentlige spildevandsmængder have incitament til at nedbringe deres vandforbrug, således at der kan forventes et øget tørstofindhold i det flydende organiske industriaffald. Der er udarbejdet renere teknologiprojekter for fiskeindustrien og svine- og kreaturslagteribranchen (4), (5). Specielt slagterierne har nedbragt mængden af affald, ved at nedbringe vandforbruget. Genanvendelsesmuligheder Organisk industriaffald kan genanvendes til: - Foderproduktion. - Bioforgasning - Kompostering - Gødning For nogle organiske industrielle affaldsprodukter er den miljømæssigt set optimale genanvendelse umiddelbar at definere, mens det for andre organiske affaldsprodukter er vanskeligt entydigt at afgøre, om det miljømæssigt set bør genanvendes til dyrefoder, bioforgasses eller kompostereres. Se skema nedenfor. De ovennævnte anvendelser af restprodukterne forudsætter, at de ikke er forurenet med stoffer som er skadelige ved den foreskrevne anvendelse. En række organiske affaldsprodukter fra nærings- og nydelsesindustrien mv. anvendes til foder af høj værdi. Dette drejer sig om: Mask, trub og gærfløde fra bryggerier, pulp fra kartoffelindustrien, pulp og melasse fra sukkerfabrikkerne, bærme og vinasse fra spritproduktionen, citrusskaller fra pektinproduktionen, bærrester fra frugtindustrien, affald fra rensning af fisk samt blod, knogler indvolde m.m fra slagterier (2). Oversigt over anvendelse af organiske affaldsprodukter fra industri:
Omarbejdet fra kilde (3): ~ bedste anvendelse, ã god anvendelse, ÿ brugbar anvendelse Udviklingen af biogasfællesanlæg har været af væsentlig betydning for mulighederne for en øget genanvendelse af især flydende organiske affaldsprodukter. Biogasanlæggene har i 1995 aftaget ca. 120.000 tons organisk industriaffald i form af: Mave/tarmindhold fra slagterier m.m, slam fra fødevarer industri, fiskeaffald og floatationsslam, mukosa (tarmindhold), marmelade, kirsebær æbler, fedt og slam fra rensningsanlæg samt andet industriaffald m.v. Ca. 33% af affaldet er fra slagterierne. En del komposteringsanlæg, vil kunne behandle organisk industriaffald alt afhængig af typen (formen fast eller flydende), indhold af miljøfremmede stoffer, hygiejniske forhold m.v. Enkelte komposteringsanlæg behandler forskellige former for organisk industriaffald. En del organiske affaldsprodukter fra industrien anvendes direkte til gødning på landbrugsjord. Typisk er der tale om affaldsprodukter med meget lavt tørstofindhold. Mål I regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 indgår ingen særskilte mål for genanvendelse af organisk industriaffald, men der er en målsætning om, at 50 - 60% af affaldet fra industrien skal genanvendes inden år 2000. Store dele af det organiske industriaffald indgår ikke i målsætningen, idet de betragtes som homogene biprodukter. Det er målet at genanvende mest muligt af det organiske affald, der er egnet til genanvendelse. Der fastsættes ikke delmål for det organiske industriaffald, idet mængderne ikke er kvantificerbare på baggrund af tilgængelige data. Forslag til mulige initiativer. Der er iværksat et projekt om genanvendelse af organisk erhvervsaffald, der bl.a. omfatter vurdering af typerne, estimering af mængden og opstilling af retningslinier for systematisk håndtering af affaldstyper, som kan genanvendes. På baggrund af dette projekt skal det vurderes, om der er behov for opstilling af målsætninger og handlingsplaner for området. Visse dele af affaldet er ikke umiddelbart egnet til genanvendelse, f.eks på grund af affaldets indhold af sand, salt eller tungmetaller. Det bør undersøges om disse affaldsprodukter kan gøres egnede til genanvendelse. Eksisterende genanvendelsesmuligheder opretholdes og udbygges, kombineret med en forbedring af det organiske industriaffalds kvalitet og tørstofindhold. Dette er blevet mere aktuelt efter de seneste ændringer af slambekendtgørelsen. Der kan vise sig at være behov for iværksættelse af projekter med henblik på afvanding af forskellige affaldsprodukter. Virksomhederne skal informeres om mulighederne for renere teknologi og genanvendelse af det organiske affald. Der er iværksat forskellige generelle initiativer omkring udfasning af visse af de miljøfremmede stoffer. Litteratur 1) Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, Miljøministeriet juni 1992 2) Biogashandlingsplanen, Baggrundsrapport, nr. 12 Biomasse anvendelig i biogasfællesanlæg. Energistyrelsen 1991 3) Københavns kommune, Miljøkontrollen, Faste og flydende industrielle restprodukter samt næringsholdige restprodukter, Rendan A/S 1995. 4) Miljøprojekt nr 116, Renere teknologi i svine- og kreaturslagteribranchen, Miljøministeriet, 1989. 5) Miljøprojekt nr 97, Renere teknologi i fiskeindustrien, Miljøministeriet, 1989. |