[Forside]

Bilagsrapport til evaluering af Den Grønne Fond

Kvalitativ projektevaluering

Indhold

Forord

Indledning

Gruppe 1: Konferencer og netværk

Introduktion
Metode
Evalueringskriterier
Miljøforbedringer
Livsstil
Spredning
Kompetencer
Generel beskrivelse af konferencer og netværk
Konferencer og netværk
Evaluering af udvalgte cases
Case beskrivelser
Netværk for økologisk og praksis. Øko-net
Oprettelse af grønt netværk for daginstitutioner i Hundested Kommune
Seminar og netværksopbygning til styrkelse af dansk folkeoplysning i forhold til tidligere østbloklande i Østersøområdet
 Konference om økologi i byggeri
Afholdelse af lokal økokonference på Langeland
Symposium: Nye skridt i medicin og lægekunst - en tværfaglig udfordring
Afholdelse af tre grønne foreningsmøder arrangeret af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Friluftsrådet i Århus Amt
Debataften vedr. fødevarekvalitet, arrangeret af Familie og Samfund, Lemvigegnen
Sprøjtegifte ud af Brønderslev Kommune - aktionsdag 5. april 1997, arrangeret af SiD
Deltagelse i årsmøde i "International Federation of Environmental Journalists" i Boston
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Dilemma 1: Det grønne vækstlag skal gødes - men når støtten ud til nye målgrupper?
Dilemma 2: Ildsjæle og græsrødder skal støttes - men er de professionelle nok?
Dilemma 3: Den bæredygtige udvikling skal støttes - men hvad er bæredygtighed?
Litteratur

Gruppe 2: Udstillinger, kampagner, pjecer, plakater m.m.

Indledning
Generel beskrivelse
Hvad er der bevilget penge til?
Ligger de bevilgede projekter indenfor Den Grønne Fonds formål?
Hvem har fået penge?
Bliver projekterne gennemført?
Hvad er effekten og sker der en spredning?
Er der en udvikling i projektbevillingerne gennem perioden?
Case beskrivelser
Indledning
Afrapportering af Grønt Fællesvaskeri i Eriksgade på Vesterbro
Støtte til temanummer af "Nybyggerforum".
Grøn Weekend hos HK Aalborg
Udstillingen "Miljø på Dansk" på Industrimuseet i Horsens
Kampagne for Barritskov Grøntsagshave
Økologisk Indkøbsliste - Maribo
Pjece for Nordsjællands Miljø- og energikontor
Kampagnen "Sund Bytrafik"
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond

Gruppe 3: Udgivelse af debatbøger, film og andet undervisnings- og informationsmateriale

Indledning
Omfang og typer
Bevillingernes størrelse
Ansøgere og målgrupper
Analyse af udvalgte cases
Case-analysernes empiriske grundlag
Interviewenes temaer
Case beskrivelser
Case 1: Gratis uddeling af tidsskriftet Praktisk Økologi
Case 2: Annoncekampagne og støtte til omlægning af Noah Tidsskrift
Case 3: Vejledning om bedre miljø og mere natur på offentlige arealer
Case 4: Opfølgning på Rio-konferencen for folkeskolens ældste klasser
Case 5: Video til "gør-det-selv-folket"
Case 6: TV udsendelse om den grønne branche - grønne produkter og holdninger som forretningsgrundlag
Case 7: Elektronisk informationsformidling for de grønne organisationer
Evaluerings resultater Anbefalinger til Den Grønne Fond

Gruppe 4: Afholdelse af kurser, undervisningsforløb m.v.

Forord
Indledning
Metode
Kriterier benyttet for generel beskrivelse
Fokus i case-studier
Resultater
Generel beskrivelse
Højskoler
Uddannelsescentre og oplysningsforbund
Udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige
Miljø- og energikontorer m.v.
Lokale miljøgrupper og -foreninger
Projektmagere der henvender sig til børne- og ungdomsinstitutioner, folkeskoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner
Fritidsforeninger
Enkeltpersoner
Andre projektmagere
Case-studier
Case beskrivelser
Case 1: AOF-Rønde: Handlingsorienteret kampagne for bæredygtig livsstil i Rønde Kommune
Case 2: Pegasus: Afholdelse af tværgående økologikursus
Case 3: Vendsyssels Miljø- og energikontor: Kursus i bygning af rodzoneanlæg
Case 4: Kolding Miljøgruppe: Inspirationstur til miljøprojekter i Århus, Hjortshøj og Lading
Case 5: Økologisk Oplysnings Forbund: Udvikling af undervisningstilbud om omlægning til økologisk fødevareforbrug og køkkendrift
Case 6: Mehrnaz Davanlou: Afholdelse af kurset ’Involver indvandrerne i miljøplanen’
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Reference

Gruppe 5. Etablering af økologiformidlingssteder, samt personale til opstøttende funktion omkring lokalt miljøarbejde

Generelt
Generel beskrivelse
Afrapportering
Valg af casestudier
Case beskrivelser
Case 1: Sekretariat for "Selskabet til fremme af økologiske bymarkeder" 1995
Selskabets brevveksling med den Grønne Fond
Tematisk uddrag af interview med projektlederen, Københavns City Center, Den Grønne Fonds sekretariat og stand-indehavere
Vurdering af "Økologisk Bydelsmarked 1995"
Samlet vurdering
Case 2: Byøkologisk center Egebjerggård, 1996
Tematisk uddrag af interview med formanden for Fællesvirket, projektkoordinatoren/den grønne guide og formændene for Kirstinevang og Skotteparken (2 lokale boligafdelinger)
Vurdering af Egebjerggårds Byøkologiske center 1996
Samlet vurdering
Case 3: Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund 1997
Tematisk uddrag af interview med højskolelederen, 8 boligafdelings-repræsentanter og 2 deltagere fra naturlejren
Vurdering af Kulturøkologisk højskole 1997
Samlet vurdering
Case 4: Økologiprojektet i Stenløse 1998
Tematisk uddrag af interview med projektkoordinatoren og 2 miljøfamilier
Vurdering af projektet
Samlet vurdering
Evalueringens resultater
Generelt om gruppe 5
De 3 cases over perioden 1996, 1997 og foråret 1998
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Sociale og psykologiske barrierer og potentialer
Strukturelle barrierer og potentialer
Reference:

Gruppe 6: Demonstrationsprojekter

Indledning
Case beskrivelser
Den Økologiske Have i Odder
Sammenfatning
Fælleshaven i Beder
Sammenfatning
ByhaveNetværket
Sammenfatning
Fonden Bycyklen i København
Sammenfatning
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond

Gruppe 7: Høstmarkeder, familiearrangementer og lign.

Indledning
Case beskrivelser
Miljøskattejagt i Hundested
Sammenfatning
"Grønt Beboerhus" på Christianshavn
Sammenfatning
Økologisk Høstmarked ved Louns Landhandel i Himmerland
Sammenfatning
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond

Gruppe 8: Drift af økologiske organisationer.

Evaluering af drift af økologiske organisationer

Gruppe 9: Andet

Forord
Indledning
Metode
Resultater
Generel beskrivelse Case beskrivelse
Case 1: Dansk Ornitologisk Forening: "Mere og bedre bynatur"
Case 2: "Den Grønne Nøgle" (miljøvenlig drift af danske hoteller og restauranter)
Evaluerings resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases.
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Reference

Afviste projekter

Introduktion
Særtræk ved de afviste projekter
Projektet som formidlingsaktivitet.
Projekternes overlevelsesmuligheder
Vurdering af sagsbehandling
Udvælgelse af casestudier
Udvalgte projekter:
Bevillingspolitik — bevillingspraksis
Case-erfaringer: Bevillingspolitik og bevillingspraksis
Case beskrivelser
Case: Temadag om grønne sygehuse på Skejby Sygehus
Case IT-udbygning 1997-2000 - opbygning af database og telefonrådgivning
Case: Afholdelse af temaaften og miniudstilling om forbedret vask og rengøring
Case: Grøn Camping Vejle
Case : Udvikling af økologisk fast-food vogn
Case "Kør sammen" — markedsføring af kontaktbureau for samkørsel
Case "Projekt Kørselsformidlingen"
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater og evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Litteratur

Forord

Denne rapport er bilagsrapport til den samlede evaluering af Den Grønne Fond, som varetages af Statens Byggeforsknings-institut

Denne rapport er bilagsrapport til den samlede evaluering af Den Grønne Fond, som varetages af Statens Byggeforsknings-institut, (SBI) ved Kirsten Gram-Hanssen. I nærværende delrapport har Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) samt Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) sammen med SBI bidraget til evalueringen af Den Grønne Fond.

Den samlede evaluering består af tre bilagsrapporter samt en hovedrapport. Hovedrapportens titel er: Evaluering af Den Grønne Fond, SBI 1998. Nærværende bilags-rapport indeholder en kvalitativ undersøgelse af alle de projekter, der har søgt Den Grønne Fond, det vil sige såvel de projekter der har fået bevilling, som dem der har fået afslag.

De to øvrige bilagsrapporter til evalueringen rummer en kvantitativ evaluering af de samme projekter, samt en kvantitativ undersøgelse af hvad væsentlige aktører på den danske miljøscene mener om Den Grønne Fond. Disse to rapporter er udarbejdet af ACNielsen AIM.
Den samlede evaluering er finansieret af Den Grønne Fond.

 
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT, august 1998
Afdelingen for Byer og Boliger

Hans Kristensen
, forskningschef

Indledning

Den Grønne Fond er en støtteordning under Miljø- og Energiministeriet som i perioden 1994 ­1997 har uddelt 145 mill. kr. til projekter, der har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. Ved udgangen af 1997 udbød Den Grønne Fond i licitation en evaluering af dem selv, som SBI vandt med underentrepriser hos Forskningscentret for Skov & Landskab og ACNielsen AIM. Efterfølgende er også CASA blevet inddraget i en underentreprise.
Formålet med denne kvalitative undersøgelse af de bevilgede projekter er primært at undersøge effekten af de projekter som Den Grønne Fond har støttet. Effekten skal her forstås i bredest mulige betydning. Alle de projekter som Den Grønne Fond har givet bevilling er, af SBI blevet inddelt i 9 forskellige grupper efter type af projekt. Arbejdet med at evaluere de bevilgede projekter er forløbet over 2 måneder, hvor de deltagende forskere har arbejdet parallelt med hver deres gruppe af projekter. Dette arbejde har været løbende koordineret undervejs, men det har ikke været intentionen, at de enkelte grupper af projekter skulle evalueres efter præcist den samme skabelon. Der har tværtimod været lagt vægt på, at projekternes forskellighed skulle kunne sætte deres præg på de spørgsmål forskerne er gået til den enkelte grupper af projekter med. Den fælles linie i alle grupperne er, at der startes med en beskrivelse af den samlede gruppe af projekter. På baggrund heraf vælges der et antal caseprojekter, som der gås i dybden med i forhold til at vurdere projektets effekt. Efterfølgende samles der op og konkluderes på baggrund af casestudierne og på baggrund af den samlede gruppe, og der gives anbefalinger til Den Grønne Fond.

Formålet med evalueringen af de afviste projekter er at indkredse de kriterier som kendetegner Den Grønne Fonds bevillingspraksis samt at vurdere, om det er de rigtige projekter som Den Grønne Fond har afvist. Arbejdet med de afviste projekter er forløbet over 1 måned.

For en uddybning af metoden i disse kvalitative projektevalueringer, samt for en samlet konklusion i forhold til de projekter, der har søgt Den Grønne Fond, henvises der til hovedrapporten.

Gruppe 1: Konferencer og netværk

Introduktion
Metode
Evalueringskriterier
Miljøforbedringer
Livsstil
Spredning
Kompetencer
Generel beskrivelse af konferencer og netværk
Konferencer og netværk
Evaluering af udvalgte cases
Case beskrivelser
Netværk for økologisk og praksis. Øko-net
Oprettelse af grønt netværk for daginstitutioner i Hundested Kommune
Seminar og netværksopbygning til styrkelse af dansk folkeoplysning i forhold til tidligere østbloklande i Østersøområdet
 Konference om økologi i byggeri
Afholdelse af lokal økokonference på Langeland
Symposium: Nye skridt i medicin og lægekunst - en tværfaglig udfordring
Afholdelse af tre grønne foreningsmøder arrangeret af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Friluftsrådet i Århus Amt
Debataften vedr. fødevarekvalitet, arrangeret af Familie og Samfund, Lemvigegnen
Sprøjtegifte ud af Brønderslev Kommune - aktionsdag 5. april 1997, arrangeret af SiD
Deltagelse i årsmøde i "International Federation of Environmental Journalists" i Boston
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Dilemma 1: Det grønne vækstlag skal gødes - men når støtten ud til nye målgrupper?
Dilemma 2: Ildsjæle og græsrødder skal støttes - men er de professionelle nok?
Dilemma 3: Den bæredygtige udvikling skal støttes - men hvad er bæredygtighed?
Litteratur

Af cand.scient.pol. Stig Yding Sørensen og cand.scient. Jakob Klint, CASA


Introduktion
I den samlede evaluering af Den Grønne Fond har CASA gennemført delevalueringen af konferencer og netværk for Statens Byggeforskningsinstitut - SBI. Evalueringen har haft fokus på effekter og resultater fra de støttede projekter. Evalueringen er gennemført af et team bestående af cand.scient.pol. Stig Yding Sørensen (projektleder), cand.scient. Jakob Klint, cand.techn.-soc. Thomas A. S. Nielsen og stud.scient.pol. Nina Eg Hansen.

Evalueringen består af en gennemgang af samtlige 104 projekter inden for gruppen konferencer og netværk, herefter følger en kort beskrivelse af resultaterne fra evalueringen af 10 udvalgte cases. Endelig afsluttes med resultater og anbefalinger.

Metode  
Konferencer og netværk er evalueret på baggrund af en overordnet gennemgang af samtlige projekter og en mere uddybende evaluering af 10 udvalgte cases.

Den beskrivende gennemgang af samtlige projekter inddrager materiale fra Den Grønne Fond og resultaterne fra AIM's interviewundersøgelse af samtlige ansøgere. Gennemgangen har givet en kortfattet beskrivelse af de væsentligste karakteristika ved projekternes udformning og gennemførelse - samt væsentlige karakteristika ved ansøgerne.

I de 10 udvalgte case projekter er projektmagere og deltagerne i konferencer og netværk blevet interviewet. Ved interviewene har der særligt været fokus på projekternes resultater og deres spredningseffekt. I anden række er interviewene blevet brugt til at vurdere projektmagernes miljømæssige, organisatoriske eller formidlingsmæssige kompetence til at gennemføre projekterne.

Metoden til evaluering af cases er løbende tilpasset efter de enkelte cases omstændigheder.
Ved evalueringen har CASA ikke selvstændigt foretaget interview med Den Grønne Fond om projekterne generelt eller de enkelte cases. SBI har varetaget interview med Den Grønne Fond. Evalueringen er gennemført under en stram tidsplan, der ikke har efterladt tid til at diskutere resultatet af evalueringen af de udvalgte projekter med de projekt-ansvarlige. CASA's konklusioner og anbefalinger i evalueringen bygger derfor alene på resultaterne af nærværende delanalyse.

Evalueringskriterier  
Centralt for evalueringen af konferencer og netværk har været at undersøge, om tilskuddene har haft bredere effekt udover de støttede aktiviteter. Effekten af konferencer og netværk kan undersøges under fire overskrifter: Miljøforbedringer, livsstil, spredning og kompetencer.

Miljøforbedringer 
Det er vanskeligt at opgøre den samlede miljøeffekt for alle projekterne, da nogle projekter mere umiddelbart medfører forbedringer for miljøet end andre projekter. Miljøeffekten af en konference er sandsynligvis mere diffus end en demonstrationsdag, hvor konkrete metoder eller materialer demonstreres. I de udvalgte cases er det undersøgt, hvilke konkrete fordele, der har været for miljøet.

Livsstil  
Livsstil kan defineres som en persons eller gruppes specifikke mønster af værdier, holdninger og handlinger, der adskiller personen eller gruppen fra andre personer eller grupper. Viden og debat om miljøforhold er centralt for udviklingen af miljøbevidsthed og en miljøvenlig livsstil. Sammenhængen er dog ikke direkte således, at når der blot informeres og fyldes viden på, så udløser miljøbevidstheden automatisk miljøvenlige handlinger og livsstil (Læssøe, 1995). Det er en almindelig erfaring, at der kan være langt fra miljøholdninger til det praktiske hverdagsliv.

Gennem tilskud til konferencer og netværk har Den Grønne Fond kunnet bidrage til at øge bredden, kvaliteten og kvantiteten af den miljømæssige diskussion og debat. Det er CASA's forventning, at tilskuddene betyder, at der diskuteres flere miljømæssige problemstillinger på et højere niveau af flere mennesker end uden tilskuddet. Det er dog vanskeligt at afgøre Den Grønne Fonds nøjagtige andel i konkrete virkninger.
I de udvalgte cases er det undersøgt, hvordan deltagerne har brugt deres deltagelse i projekterne i deres hverdagsliv. Det er undersøgt, om deltagerne har drøftet de miljømæssige problemstillinger med for eksempel kollegaer, familie og venner. Deltagerne er desuden blevet bedt om deres personlige vurderinger og udbytte af deltagelsen.

Spredning  

Det er væsentligt, at tilskuddene får betydning for andre end projektansøgerne. I første omgang skulle deltagerne i arrangementerne gerne have et positivt udbytte, og i anden omgang kan et godt projekt have effekter udover deltagerkredsen.

I de udvalgte cases er det undersøgt, om tilskuddet kan have haft effekt udover projektets rammer, for eksempel i form af avisartikler eller nye initiativer.

Kompetencer  

Det vil som regel være en forudsætning for en succesfuld gennemførelse af et projekt, at de nødvendige kompetencer er tilstede i projektet. Enten hos den projektansvarlige eller hos tilknyttede deltagere.

I de udvalgte cases er det undersøgt, om de nødvendige kompetencer i form af miljømæssig viden, organisatorisk kunnen eller formidlingsmæssige kompetencer har været til stede i tilstrækkeligt omfang.

Generel beskrivelse af konferencer og netværk

Konferencer og netværk  

Titlen konferencer og netværk dækker over en bredere vifte af formidlingsprojekter som konferencer, temadage og netværkssamarbejde.

Den Grønne Fond

I beskrivelsen af Den Grønne Fonds tilskudsmuligheder indgår ord og begreber som udvikling af kultur, viden, ressourcebevidsthed, tværgående initiativer, fremme af miljøvenlig eller økologisk adfærd, oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling samt netværksdannelse.

Fælles for projekterne i konferencer og netværk er, at der gennem oplysning og debat tilvejebringes et vidensgrundlag, der kan indgå ved personlig stillingtagen og engagement.
Projekterne er i høj grad præget af vidensopbygning, dialog og 2-vejs-kommunikation mellem mennesker. Det er derfor projekter, der står centralt i Den Grønne Fonds portefølje.

Beskrivelse

Den Grønne Fond har i perioden 1994-97 ydet tilskud til i alt 104 projekter i gruppe 1 for et samlet beløb på 4.552.720 millioner kroner. Tilskuddene til projekter i gruppe 1 er typisk på 50-60.000 kroner og dermed væsentligt mindre end det gennemsnitlige tilskud på omkring 220.000 kroner fra Den Grønne Fond (Årsberetningen, 1994-96).

63 projekter har udelukkende fået tilskud fra Den Grønne Fond - i alt 1.703.730 kroner. Det drejer sig typisk om mindre projekter (gns. 27.044 kroner), mens de større projekter også er finansieret fra andre kilder. Her har 41 projekter modtaget 2.848.990 kroner. Det virker ganske fornuftigt og understøtter, at Fonden prioriterer projekter, der har opnået støtte fra anden side.

Med henblik på den senere udvælgelse af cases har CASA opdelt projekterne i 6 forskellige typer. Hvert projekt er kun kategoriseret et sted, selvom der i mange tilfælde kan være betydelige overlap.

Tabel 1: Fordeling af projekttilskud på typer af projekter.

Typer af Projekter Antal Projekter Tilskud i alt Gennemsnit
Konferencer 36 1.988.416 55.234
Temadage 26 1.493.796 57.454
Foredrag 20 115.033 5.752
Netværk 15 781.375 52.092
Udgivelser 3 147.064 49.021
Deltagelse 4 27.036 6.759

Konferencerne
Den største gruppe af projekter er konferencerne, hvor der er ydet tilskud til 36 projekter for i alt 1.988.416 kroner. Konferencerne dækker over titler som konferencer, møder, seminarer, koncensuskonferencer, debatmøder, fremtidsværksted eller senarieværksteder. Bag ansøgningerne står ofte mere etablerede organisationer som Forbrugerrådet, Grønne familier, Nephenthes, Miljø- og energikontorerne og Friluftsrådet. Temaerne har været økologi, bæredygtighed, turisme og Agenda 21. En stor del af tilskuddene har været på 20.-30.000 kroner. 8 projekter har modtaget tilskud på over 100.000 kroner - et enkelt 320.000 kroner.

Temadage
Kategorien temadage dækker aktionsdage, årsmøde, temaaften og temauger. Ansøgerkredsen har været blandet med på den ene side etablerede organisationer som 92 gruppen, WWF eller Ikast Kommune og på den anden side mindre fællesskaber som bofællesskabet Lille Grundet eller tegnestuen Mejeriet. Temaerne har været brede om Rio-konferencen, grønne uger, Fjordens dag. Enkelte temaer har været koncentreret om en enkelt problemstilling for eksempel vandforbrug, spildevand eller sprøjtegift. Det største projekt i denne kategori - Klode 95 - fik 500.000 kroner.

Foredrag
Foredrag har været de mindste projekter med små tilskud fra 2.-10.000 kroner, og modtagerkredsen er meget bredt sammensat fra Ringe og Omegns biavlerforening, Kunstforeningen Møn til daginstitutionen Natanael og Esbjerg Daghøjskole. Temaerne for arrangementerne har særligt været grøn livsstil, politisk forbrug, økologi ved fødevarer og byggeri.

Netværk
Tilskuddene til netværk har varieret fra 3.500 kroner til opstart af en lokal livsstilsgruppe til 180.000 kroner til Naturfredningsforeningens arbejde i et EU-projekt om grønne realiteter. Modtagerne har typisk været græsrodsforeninger og organisationer. Temaerne har særligt været grøn livsstil og forbrug og økologisk folkeoplysning.

Udgivelser og deltagelse
Kategorien udgivelser er lidt atypisk for gruppe 1, og kun tre projekter hører til her. Deltagelse er projekter, hvor der er ydet et mindre tilskud til deltagelse i møder - også på internationalt plan.

Ansøgertyper
Over halvdelen af tilskuddene er givet til organisationer, der i forvejen har miljøarbejde som formål. I alt har 55 projekter modtaget 2.714.904 kroner, mens organisationer, der har andet hovedformål end miljø, har modtaget 40 tilskud på i alt 1.612.670 kroner. Endelig er der enkelte private virksomheder og personer, der tilsammen har modtaget 225.146 kroner til 9 projekter.

Tabel 2: Fordeling af projekttilskud på typer af ansøgere.

Typer af ansøgere Antal Projekter Tilskud i alt Gennemsnit
Landsdækkende Organisation   8   706.400  

88.300

Lokal organisering 13 229.283 17.637
Kommune 2 210.000 105.000
Uddannelsesinstitutioner 13 419.714 32.286
Privat person /virksomhed   9   225.146   25.016
Boligforening 4 470.273 11.818
Landsdækkende Miljøorganisation   23   2.006.925   87.258
Lokal miljøorganisation 27 564.980 20.925
Miljøuddannelse 5 143.000 28.600

Geografi
CASA har på basis af ansøgernes postnumre foretaget en geografisk opdeling af projekterne. Det typiske billede er, at de store projekter går til storbyerne Storkøbenhavn, Odense, Ålborg og Århus. Her har 48 projekter modtaget i alt 2.983.116 kroner - gennemsnit 62.148 kroner. 56 projekter uden for storbyområderne har modtaget 1.569.604 kroner - i gennemsnit 28.029 kroner.
Der er forskel på aktiviteterne. 26 ud af 36 konferencer er bevilget til modtagere i storbyerne for i alt 1.477.816 kroner. Til gengæld er godt 3 ud af 4 temadage bevilget uden for storbyerne - selvom relativt flere midler er gået til projekterne i storbyerne - også når der ses bort fra Klode 95-projektet til 500.000 kroner.

Tabel 3: Geografisk fordeling af projekttilskud på typer af projekter.

Typer af Projekter Antal Bevilget
  Storby Andre Storby Andre
Konferencer 26 10 1.477.816 510.600
Temadage 6 20 912.000 581.796
Foredrag 6 14 37.300 77.733
Netværk 8 7 501.000 280.375
Udgivelser 1 2 50.000 97.064
Deltagelse 1 3 5.000 22.036

Som Den Grønne Fond også konstaterer i sine årsberetninger, går en række tilskud til landsorganisationer, der ofte har hovedkvarter i storbyerne. Det bagvedliggende argument er, at selvom midlerne går til postadresser i storbyerne, kommer de hele landet til gode.

Tabel 4: Geografisk fordeling af projekttilskud på typer af ansøgere..

Typer af projekter Antal Bevilget
  Storby Andre Storby Andre
Landsdækkende Organisation   7   1   657.400   49.000
Lokal organisering 4 9 97.800 131.483
Kommune 1 1 75.000 135.000
Uddannelses- Institutioner   4   9   166.500   253.214
Privat person/ Virksomhed   5   4   169.000   56.146
Boligforening 1 3 10.000 37.273
Landsdækkende Miljøorganisation   14   9   1.621.836   385.088
Lokal miljøorganisation   9   18   142.580   422.400
Miljøuddannelse 3 2 43.000 100.000

Ved prioriteringen af projekterne lægger Fonden vægt på, at projekterne blandt andet har en folkelig bredde i deres sigte og er forankret i et bredere miljø - lokalt eller organisatorisk.

Det er et spørgsmål, om det i dette tilfælde lykkes fuldstændigt for Fonden, når antallet og størrelsen af projekter til landsdækkende miljøorganisationer og konferencer i storbyerne tages i betragtning. Målet er at skabe grobund for udviklingen af en bæredygtig kultur - værdier, viden og handlingsmønstre - som er på højde med miljøproblemerne.

Udfordringen for Den Grønne Fond i de kommende år må derfor være, at nå videre end miljøorganisationerne og ud af de større byer. Det er vigtigt, hvis den bæredygtige kultur ikke blot skal være en bæredygtig subkultur, som en stor del af befolkningen ikke føler sig som en del af. Det er et svært projekt, som Den Grønne Fond ikke kan forventes at løse alene - men bidraget skal blive større.

AIM interview
Gennem en interviewundersøgelse har AIM været i kontakt med 46 af de projekter i kategorien konferencer og netværk, der har fået tilsagn fra Den Grønne Fond. Heraf var det knap et ud af fire projekter, der endnu ikke var afsluttet på interviewtidspunktet. Blandt de gennemførte projekter blev kun 3 af projekterne vurderet som gennemført på et succesniveau, der var mindre end vellykket (AIM's spørgsmål 19).
De resterende 91% vurderede, at projektet var vellykket eller meget vellykket gennemført. Det svarer præcist til resultatet for samtlige gennemførte projekter, hvilket må siges at være højt. 86% af projekterne i gruppen blev vurderet til at have haft en spredningseffekt på 4 eller 5 på en 5-punktsskala med 5 som meget godt (AIM's spørgsmål 20). Resultatet er noget bedre end resultatet for alle gennemførte projekter, hvor scoren "kun" er på 73%.

Med udgangspunkt i de projektansvarliges egen vurdering er der således tale om en stor succes for konferencer og netværk.

Evaluering af udvalgte cases  

Konferencer og netværk omfatter meget forskelligartede projekter og arrangementer. Tillige er projekterne indenfor de opstillede kategorier; konferencer, foredrag temadag(e) og netværk, også ganske forskellige. Udvælgelsen af cases på grundlag af repræsentativitet har derfor ikke været mulig. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på at nå en bred vifte af projekter - dog med den begrænsning, at ikke alle typer er kommet med.

Følgende forhold har været styrende for udvælgelsen. Projektkategori, tilskuddets størrelse, geografi, professionalisme, projektansøger (grøn/mørkegrøn/ikke grøn og type af organisation), målgruppe, skønnet succes og indhold.

Fonden har for mange af de 104 projekter ikke været den eneste bidragyder til finansiering. De projekter, der er udvalgt, er hovedsageligt cases, hvor Fonden har været hovedbidragsyder, eller hvor den aktivitet, som Fonden har finansieret, har kunnet evalueres selvstændigt. En række konferencer og foredrag har vist sig vanskelige at evaluere på grund af, at de ligger flere år tilbage i tiden. Hovedparten af de evaluerede projekter omfatter derfor projekter, der er gennemført i 1996 og 1997 eller ældre projekter med en fortløbende aktivitet.

De udvalgte cases er følgende:

Netværk for økologisk og praksis. Øko-net.7.875 kroner bevilget.
Oprettelse af grønt netværk for daginstitutioner i Hundested Kommune. 75.000 kroner bevilget.
Seminar og netværksopbyning til styrkelse af dansk folkeoplysning i forhold til tidligere østbloklande i Østersølandene, arrangeret af SEVERIN. 100.000 kroner bevilget.
Konference om økologi i byggeri, arrangeret af Gadkjærgård og Trekantområdet Danmark. 100.000 kroner bevilget.
Afholdelse af lokal økokonference på Langeland, arrangeret af foreningen Ø-Dynamo. 30.000 kroner bevilget.
Symposium: Nye skridt i medicin og lægekunst - en tværfaglig udfordring. Arrangeret af Annette Tingstad, Ph.d.-studerende ved KVL i samarbejde med Laila Launsø, Den Farmaceutiske Højskole. 25.000 kroner bevilget.
Afholdelse af tre grønne foreningsmøder arrangeret af Friluftsrådet Århus og DGI Århus. 10.000 kroner bevilget.
Debataften vedr. fødevarekvalitet, arrangeret af Familie og Samfund, Lemvigegnen. 10.000 kroner bevilget.
Sprøjtegifte ud af Brønderslev Kommune - aktionsdag 5. april 1997, arrangeret af SiD. 12.000 kroner bevilget.
Deltagelse i årsmøde i "International Federation of Environmental Journalists" i Boston. Ansøgt af Danske Miljøjournalister. 3.763 kroner bevilget.

Evalueringens hovedformål har været at finde frem til effekter og resultater fra de støttede projekter. Derfor er der lagt vægt på at tale med målgruppen for aktiviteten i det omfang, det har været muligt. Udgangspunktet har i de fleste tilfælde været et interview med den projektansvarlige, der har kunnet lede videre til navne og adresselister på deltagere i projektet. Et mindre antal er herefter blevet interviewet om deres synspunkter vedr. projektet, hvad de har kunnet bruge arrangementet til og hvilken betydning, det har haft for dem med hensyn til miljømæssige forhold.

De udvalgte projekter er i øvrigt blevet vurderet på i hvilken grad, de har kunnet bidrage til at opfylde Fondens formål, men tillige på deres eget formål og præmisser. Beskrivelsen af de enkelte cases bygger på arbejdsnotater på 3-5 sider, som kan rekvireres ved henvendelse til CASA.

Evalueringsmetoden giver case eksempler, der sætter fokus på problemstillinger. Men det er ikke muligt, at konkludere for alle projekter i konferencer og netværk på baggrund af de enkeltstående cases.
CASA har været opmærksom på to typer bias i evalueringen. Den ene type bias har været interviewpersoner, hvor vi kunne fornemme, at man gerne ville bakke Den Grønne Fond op generelt, og derfor var mindre kritisk i vurderingen af det enkelte projekts resultater. Det er ikke vores fornemmelse, at det modsatte har været tilfældet. Den anden type bias kunne være projektansvarlige, der henviste til deltagere, der var positivt indstillet trods kritiske forhold. Det mener vi er undgået, da vi også har taget udgangspunkt i for eksempel deltager eller navnelister.

Case beskrivelser

Netværk for økologisk og praksis 

Øko-net Øko-net er et netværk for miljøinteresserede og har rod i højskolemiljøet. Formålet med Øko-net er at inspirere bredt og være folkeoplysende om økologi, natur og miljø. Målgruppen var oprindeligt skoler, men er nu bredere: undervisere, folkeoplysere, græsrødder, offentlige og private personer og erhvervsudøvere. Øko-net fungerer som mødested for miljøinteresserede fra hele landet. Øko-net styres af et sekretariat, der arrangerer årsmøder for netværket. Sekretariatet indsamler viden, deltager i konferencer, redigerer Internetsider m.v. Ind imellem arrangeres temamøder, og sekretariatet udgiver bladet Øko-net 6 gange om året i 10.000 eksemplarer. Bladet sendes gratis til 8.000 faste modtagere, hvoraf halvdelen er skoler og uddannelsesinstitutioner. Bladet indeholder en leder og en artikel samt omtaler af aktuelle og kommende arrangementer. Netværkets budget er steget fra 50.000 kroner i 1994 til 900.000 kroner i 1998, hvoraf Den Grønne Fond dækker størsteparten.

I evalueringen er der gennemført interview med netværkets sekretariat samt målgruppen: Deltagere i årsmøder, modtagere af bladet Øko-net samt professionelle indenfor naturfagsundervisning.

Årsmøder fungerer som mødested for miljøinteresserede fra hele landet. Mødedeltagerne tæller formentligt de mest interesserede og aktive, og der er adskillige eksempler på samarbejder og arrangementer, der er begyndt ved, at folk har mødt hinanden på et årsmøde.

Bladet Øko-net læses eller kigges igennem, og læserne er glade for den brede og oplysende karakter. På den en side er det mest personer, der kan betegnes som grønne, der gør brug af bladets mange konkrete referencer. På den anden side er alle tilfredse med at blive orienteret. I undervisningssektoren angiver en række professionelle, at de selv prioriterer bladet lavt i forhold til mere målrettet materiale. Bladet har måske svært ved at slå i gennem, fordi det ikke er målrettet nok mod lærere, selvom Øko-nets sekretariat har en del henvendelser fra skoleelever.

Øko-net fungerer først og fremmest som støtte for de personer, der er interesserede i miljøforhold (grønne) - det er dem der kommer til årsmøder og udnytter mulighederne for at skabe nye kontakter, og det er dem der gør nytte af bladets mange henvisninger. I forhold til personer, der står mere uden for de grønne cirkler, kan Øko-net være med til at lette adgangen til information og kontakter og dermed gøre det lettere at tage miljøforhold op i for eksempel undervisningen. Øko-net spiller i nogen udstrækning den rolle i dag, men projektet bør fremover udvikle bladet i forhold til målgrupperne i skolesystemet, hvis bladet fortsat skal sendes hertil.

Oprettelse af grønt netværk for daginstitutioner i Hundested Kommune  

Projektet er et forsøg på at lave et netværk for daginstitutioner omkring miljø i Hundested Kommune. Projektet udspringer af en aktivitet i forbindelse med Kulturby 96, hvor der blev givet støtte til projekter, som skulle integrere miljøaktiviteter i sociale sammenhænge som for eksempel indenfor skole- og institutionsområdet, ældreområdet, i naturcentrene m.fl.

Naturvejlederen for Hundested Kommune deltog i dette Kulturby 96-arrangement og fik midler til at afholde en temadag for daginstitutioner i Hundested Kommune. Temaet var daginstitutionernes rolle i lokale miljøforandringer. På den baggrund udarbejdede naturvejlederen i samarbejde med en række daginstitutioner en ansøgning til Den Grønne Fond. Indholdet var dels nogle arrangementer for daginstitutionerne, midler til organisering af netværket og nogle meget konkrete ønsker fra en række institutioner til udstyr og inventar i forbindelse med grønne aktiviteter med børnene i institutionerne samt midler til at udvikle nye aktiviteter. Den Grønne Fond bevilgede penge til forsøget, dog ikke til udstyr og inventar til de enkelte institutioner, hvilket også falder udenfor Fondens støtteområder. Der blev søgt om 201.900 kroner og bevilget 75.000 kroner fra Den Grønne Fond.

Den oprindelige naturvejleder nåede ikke at få igangsat netværket, da han fik nyt job, og den nye naturvejleder har siden forsøgt at videreføre/igangsætte projektet. På nuværende tidspunkt er der indkøbt en computer til at understøtte netværket, og der er lavet en afrapportering, hvor der er ansøgt om at overføre de resterende midler til aktiviteter i 1998. Dette har Fonden indvilget i under forudsætning af, at de fik en detaljeret plan for det videre arbejde. Planen er nu færdig.

I den oprindelige ansøgning var der ikke særligt præcist redegjort for på hvilken måde, der skulle arbejdes med miljøet. Interview med de institutioner, der har medvirket i udformningen af ansøgningen, vidner også om meget forskellige opfattelser af, hvad indholdet i samarbejdet skal være og hvilke aktiviteter, der skal gennemføres. Samtidigt fortæller naturvejlederne, at projektet fra starten løb ind i det problem, at institutionerne havde vanskeligt ved at afsætte tid og prioritere deltagelse i møder vedrørende netværket. Projektet har haft vanskeligheder med at engagere daginstitutionerne, og må endnu betegnes som knap nok værende igangsat.

Vores overordnede vurdering er, at det er spændende idé at opbygge og udveksle erfaringer om miljøprojekter blandt daginstitutioner. Men det har været vanskeligt at få indholdet i netværket og samarbejdet konkretiseret. Dette beror på manglende engagement og tid fra de, der har tilkendegivet, at de gerne vil indgå i netværket. Dertil kommer, at det er med meget forskellige forudsætninger og holdninger, de indgår i netværket. Projektet kan betragtes som et udviklingsprojekt, hvor indholdet skal vokse ud af samarbejdet i netværket. Men det ikke særligt veldefinerede indhold, og upræcise arbejdsplaner stiller krav om proces-vejledning og forankring.

Seminar og netværksopbygning til styrkelse af dansk folkeoplysning i forhold til tidligere østbloklande i Østersøområdet  

Ansøgeren er SEVERIN - en nyoprettet NGO, der udspringer af Brenderup Højskole. Ansøgningen er blevet fremsendt tre gange, men første gang afvist, fordi højskolen stod alene om projektet og ikke havde inddraget de nødvendige samarbejdspartnere, anden gang fordi ansøgningen var rettet mod en østeuropæisk deltagergruppe. Fonden anså opgaven for vigtig og opfordrede begge gange ansøgeren om at komme igen. Oprindeligt var ansøgeren Brenderup Højskole, men som følge af Tvindsagen oprettedes en selvstændig NGO. Tillige er en repræsentant fra NOAH og OVE anført som medarrangører, men de var kun med i starten. Planlægningen og forløbet af seminaret blev gennemført af Mogens Godballe. Det samarbejde, der i ansøgningen lægges op til, og som Den Grønne Fond også betonede, har altså ikke været reelt eksisterende.

Formålet med seminaret og netværket var, at udvikle kvalitet og indhold i de danske folkelige bevægelsers arbejde i Øst- og Centraleuropa med vægt på Østersølandene". Der blev lagt vægt på folkelig inddragelse i miljøarbejdet. Projektets første aktivitet var seminaret den 15. og 16. november 1997, hvor tanken var "et seminar for alle typer af danske NGO-projekter i Øst- og Centraleuropa". Der skulle ske identifikation af alle tiltag, deres indhold og målsætning samt diskussion af perspektiver og samarbejdsmuligheder i aktiviteterne.

Der blev ansøgt om 543.000 kroner, der hovedsageligt var løn til projektlederen, nyhedsbrev og åbningsseminar. Den Grønne Fond støttede med 100.000 kroner til seminaret og ønskede ikke at støtte den omfattende analyse af danske NGO'ers miljøprojekter i Østersøområdet. Seminaret blev annonceret i Politikken og Information, og der kom 50 betalende deltagere, men indholdet var ikke længere fremlæggelse af NGO'ers resultater i Østersølandene, men i højere grad en mere generel diskussion af folkeoplysnings-traditionens rolle i forhold til miljøsamarbejde i Østersølandene. Der var oplæg fra tre ministerielle embedsmænd, fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Miljøministeriet, 3 NGO'er (DGI, Det Økologiske Råd, SFO's økologiske klub), en norsk filosof og Ejvind Larsen.

De tre deltagere, CASA har talt med, fortæller, at de fik nyttige adresser, og det var motiverende at deltage. Derudover har halvdelen af deltagerne dannet et netværk, hvor projektbeskrivelser og adresser er blevet udvekslet. Deltagerne virker altså til at være tilfredse med seminaret, og en af deltagerne har også brugt de adresser, der blev udvekslet i netværket, til sit miljøarbejde.

Man kan stille spørgsmålstegn ved, om de anvendte midler (100.000 kroner) har et rimeligt omfang set i relation til udbyttet (et netværk med 25 personer og en projektliste)? Eller om det er kritisk, at de mere konkrete projektplaner om at videreføre og udvikle netværket gennem en analyse af de danske folkelige bevægelser ikke blev tilgodeset?

Konference om økologi i byggeri  

Gadkjærgård/AOF, Center for Miljø og Økologi arrangerede i foråret 1997 en konference om byggeri og økologi i samarbejde med Trekantområdet Danmark. Baggrunden for konferencen var de aktiviteter, der har været gennemført vedrørende byggeri og miljø i forbindelse med restaureringen af Gadkjærgård samt det engagement, som Trekantområdet Danmark har udøvet i et forsøg på at få Det Byøkologiske Videnscenter til Trekantområdet. Formålet med konferencen var at få en dialog i gang mellem de professionelle aktører indenfor byggeri og de mere økologiske orienterede. (Arrangementet bestod af en konference og en efterfølgende dag med workshops, hvor mere konkrete behov og handlinger skulle iværksættes.)

Konferencen blev meget professionelt arrangeret, hvilket støtten fra Den Grønne Fond på 100.000 kroner også gav mulighed for, og bestod både af oplæg fra de grønne indenfor byggeri og mere strømlinede repræsentanter fra erhvervslivet. Det lykkedes på den måde at tiltrække begge målgrupper til arrangementet, selvom de grønne var bedst repræsenteret. I alt deltog der ca. 125 personer. Konferencen fik avisomtale såvel inden som efterfølgende.

På grundlag af interview med 3 deltagere vurderes det, at konferencen især har været givende for de 2 mere konventionelle aktører, selvom en af dem også var meget kritisk overfor de oplæg, der blev holdt. De 2 konventionelle har fået kontakter til personer og firmaer, der sælger grønne byggematerialer, men de siger også, at deres adfærd i meget høj grad er betinget af de krav, som bygherrerne stiller og ikke af deres eventuelle holdninger til miljø. Men de har direkte brugt kontakterne i forbindelse med miljøvenlige initiativer. For arrangørerne har konferencen resulteret i, at der er sket en opprioritering af miljøet i forbindelse med byggeri for organisationen Trekantområde Danmark, hvilket også har betydning for de kommuner, der indgår i samarbejdet Trekantområde Danmark. Gadkjærgård afholder kurser om miljøvenlige byggemetoder, som delvis er et resultat af konferencen, og hvor formen er et direkte resultat (halvdagsmøder). De har gennemført kurser med stor deltagelse og med relevante deltagere. De fremhæver specielt, at lærere fra tekniske skoler i Trekantområdet deltager.

Arrangementet har været værdifuldt for at fremme dialogen om mere miljøvenligt byggeri og byggematerialer, og har kunnet drage fordel af de mange aktiviteter og den debat der i forvejen sker med hensyn til miljø og byggeri.

Afholdelse af lokal økokonference på Langeland  

Foreningen Ø-Dynamo, der udspringer af et beskæftigelsesprojekt, afholdt konferencen Langeland Grøn-Ø den 6. maj 1995 på Hotel Rudkøbing Skudehavn på Langeland. Formålet var, at diskutere mulighederne for at være på forkant med bæredygtig udvikling på Langeland. Det fremgår implicit af formålet med konferencen, at der bør satses på økologisk bæredygtige foretagender på Langeland i modsætning til projekter af mere "lysegrøn" karakter. Der deltog 70 inviterede personer bl.a. borgmestre og kommunechefer, repræsentanter fra skoler, institutioner, erhvervsinteresser, landbrug samt privatpersoner.

Konferencen har generelt haft betydning for en udbredelse af accepten af miljøhensyn og økologi på Langeland. De fleste deltagere har kun positive ting at sige om arrangementet. Som følge af konferencen blev der i flere sammenhænge arbejdet videre med ideer til forskellige miljøprojekter og projekter, der kombinerede lokal udvikling og miljø. Dette arbejde indebar udveksling mellem miljøinteresser, erhvervsinteresser, landbrug og embedsmænd. Konferencen har således også fremmet en dialog, hvor forskellige grupper har overvejet deres muligheder for at varetage miljøhensyn.

Et konkret projekt, der udsprang direkte af konferencen, var Grøn Uge på Langeland, der også fik selvstændig støtte af Den Grønne Fond. Her deltog især institutioner, plejehjem og butikker, og det må formodes, at en lang række personer på øen er blevet opmærksomme på praktiske muligheder for at tage hensyn til miljøet i hverdagen. Ideerne menes især at have smittet af på børneinstitutionerne, der i dag tænker meget i miljøhensyn.

Interviewene peger på, at konferencen især har givet en række miljøinteresserede personer rygstød og inspiration til at gå videre med forskellige miljøprojekter og ideer på deres arbejdsplads (arbejdsplads er for mange af deltagerne en institution). Konferencen har også haft betydning for kommunale embedsmænd, der dels har arbejdet videre med en række overvejelser efterfølgende, dels har fundet inspiration i konferencens brede opbakning til hvilke typer af projekter, der kan findes støtte til på øen.

Symposium: Nye skridt i medicin og lægekunst - en tværfaglig udfordring  

Den 12. oktober 1995 blev Symposiet: Nye skridt i medicin og lægekunst - en tværfaglig udfordring afholdt på Rigshospitalet. Symposiet blev arrangeret af Annette Tingstad. Formålet var at skabe grobund for et bæredygtigt sundhedsvæsen og tværfaglige samarbejdsformer indenfor sundhedssektoren. Bæredygtighed skal her forstås meget bredt og handler på den ende side om behandlingsformer, der arbejder ud fra en helhedsforståelse og samarbejdet med krop og psyke, og på den anden side om traditionelle emner: forurening af omgivelserne med lægemidler, økologiske grøntsager etc. Tværfaglig betyder i denne sammenhæng et øget samarbejde mellem den konventionelle medicin, og hvad der betegnes som ukonventionelle behandlingsformer.

De fleste deltagere var personer, der allerede var interesseret i ukonventionel behandling, mens der kun var få deltagere fra det etablerede sundhedsvæsen - ca. 10 personer ud af 175 deltagere. Symposiet vurderes generelt positivt af personer, der har tilknytning til ukonventionel behandling. Personer fra det etablerede sundhedsvæsen er mindre positive og enkelte direkte kritiske. Disse personer mener, at Symposiet ikke skabte en dialog og kun i begrænset omfang bidrog til en tværfaglig dialog videre inden for sundhedsvæsnet.

Symposiet sigtede mod at give begreber som helhed og økologi indhold. Dette er i nogen grad lykkedes i forhold til de ukonventionelle behandlere, der har taget en række oplysninger om økologiske fødevarer og miljøbelastninger til sig. De fleste interviewpersoner fra det etablerede sundhedsvæsen har ikke tilegnet sig nogen forståelse af, hvad økologi er i denne forbindelse.

Symposiet har således generelt haft svært ved dels at skabe dialog med det etablerede sundhedsvæsen, dels haft svært ved at formidle helhedsbetragtningen på behandlingsformer og sundhedsvæsnet. En væsentlig begrundelse er formentligt, at der i forvejen er en kommunikationskløft mellem ukonventionelle og konventionelle behandlere. Dertil skal lægges den store ubalance i deltagerne, hvor de konventionelle behandlere har været i defensiven allerede i udgangspunktet.

Symposiets indhold og formål ligger uden for, hvad der almindeligvis støttes af Den Grønne Fond. Arrangørernes økologi- og miljøforståelse ligger også ud over, hvad der almindeligvis lægges i disse begreber. Økologiske fødevarer, udledning af medicin til naturen, sundhedsskadelige påvirkninger etc. indgår dog som en del af perspektivet.
Det vurderes, at symposiet ligger på kanten af Den Grønne Fonds formål, men øget brug af økologiske fødevarer, øget ressourcebevidsthed mv. i sundhedssektoren kan give en mindre miljøbelastning. Evalueringen af symposiet peger dog på, at netop relationerne til det ydre miljø i betydningen: forurening, økologisk fødevareproduktion o.lign. ikke har spillet en større rolle for en del af deltagerne.

Afholdelse af tre grønne foreningsmøder arrangeret af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Friluftsrådet i Århus Amt  

Baggrunden for de tre foreningsmøder var de forsøg, som Friluftsrådet iværksatte for at få midler til en grøn guide i Århus området. Dette lykkedes ikke, men efterfølgende ansøgte DGI og Friluftsrådet om støtte til tre aftenmøder med et miljømæsssigt indhold.

  1. Grønne haller, hytter og anlæg vedrørende reduktion af el og vandforbrug, rengøring m.m
  2. Bil, bøf og bolig om fritid og forbrug
  3. Fast-food eller fast føde om økologisk mad i forbindelse med kantinedrift og mad til mange.

Oplægsholderne var de mørkegrønne med hensyn til miljø. Arrangementerne skulle tiltrække idrætsledere fra organisationer i Århus Amt samt halledere og kantinepersonale i forbindelse med de relevante aftenmøder. Der blev annonceret i foreningernes blade og i aviser i Århusområdet. De fik 10.000 kroner i støtte fra Den Grønne Fond.

Møderne blev afholdt, men var meget dårligt besøgt. Der kom under 25 personer til hvert arrangement, og hovedparten udgjordes af et daghøjskolehold fra AOF i Århus, der beskæftigede sig med friluftsliv og tilmeldte sig samlet. Oplæggene beskrives som interessante, men også "frelste", og mulighederne for diskussion var dårlige, da de relevante målgrupper ikke var repræsenteret.

Arrangementerne nåede på ingen måde målgruppen, men har resulteret i, at DGI nu laver nogle nye kurser for egne midler med et lignende indhold, men som de i større omfang målretter præcist til de grupper, de ønsker at få i tale. Samtidigt resulterede arrangementerne i, at daghøjskoleholdet fik kontakt til DGI og nu har de oprettet en friluftsforening, hvor friluftsliv og miljø integreres.

Initiativet kan ikke betegnes som nogen succes, men det kan være begyndelsen på et arbejde som med tiden kan få betydning. Arrangørerne har ikke opgivet deres miljøengagement, og de har fået nogle måske værdifulde erfaringer.

Debataften vedr. fødevarekvalitet, arrangeret af Familie og Samfund, Lemvigegnen "Fup eller fakta, hvem bestemmer hvad vi spiser? "

Familie og Samfund, Lemvigegnen og Lemvigernes Landboforeninger arrangerede i efteråret 1997 en debataften for alle interesserede om fødevarekvalitet. Formålet var via en debat mellem kompetente personer, at synliggøre hvem der har ansvaret for fødevarekvaliteten i Danmark. Der var oplæg fra tre kendte personer (Flemming Hornum, informationschef i Dansk Supermarked, Kirsten Nielsen, formand for Forbrugerrådet og Martin Merild, formand for landboforeningerne i Ringkøbing Amt), og efterfølgende var der debat styret af en kendt tv-journalist (Poul Guldborg). Foreningen har to år tidligere haft et lignende arrangement, der havde titlen Den grønne bølge - er det et flop? Også ved det arrangement var det en kendt tv-journalist, der styrede debatten. Familie og Samfund ønsker at gennemføre sådanne åbne arrangementer hvert andet år.

Arrangementet blev støttet med 10.000 kroner fra Den Grønne Fond og 5.000 kroner fra Teknologirådet, tillige blev det finansieret ved entreindtægter på 8.000 kroner.

CASA har i forbindelse med dette arrangement kun talt med arrangørerne, da det ikke har været muligt at få kontakt til deltagerne. I alt deltog 125 personer, og arrangørerne fortæller, at det især var unge landmænd, der mødte op. Arrangørerne refererer, at debatten handlede meget om dyrevelfærd og salmonella. Debatten gik godt, og der blev rusket op i folks myter og fordomme på begge sider af bordet. Landmændene fik kritikken at høre fra forbrugerne, og forbrugerne fik forklaringer på, hvorfor produktionen ikke kan omstilles fra den ene dag til den anden. Efterfølgende har arrangørerne også fået flere tilkendegivelser om, at deltagerne var tilfredse med debatten. Arrangementet blev også efterfølgende omtalt i en lokal avis.

Debataftenen er ikke arrangeret af de sædvanlige aktører på miljøområdet og har også nået nye målgrupper. Til gengæld har det heller ikke i noget større omfang handlet om miljø, men mere om betingelserne for fødevareproduktion og fødevarekvalitet. I ansøgningen er der heller ikke lagt op til, at det skal handle om miljø, og oplægsholderne signalere heller ikke et indhold vedrørende miljø. Emnet har en tæt sammenhæng med miljødebatten og økologiske produkter, men det konkrete indhold af debatmødet lå dog på grænsen af, hvad Den Grønne Fonds formål er.


Sprøjtegifte ud af Brønderslev Kommune - aktionsdag 5. april 1997, arrangeret af SiD SID Brønderslev-afdelings miljøgruppe arrangerede i samarbejde med bl.a. Grøn Guide, Brønderslev Kommune, Kvickly, Brønderslev Grundejerforening m.fl. en aktionsdag for at nedbringe borgernes brug af sprøjtemidler på deres parceller. Formålet var videre at få ejerlav eller kvarterer i byen til at lave aftaler om at stoppe brugen af sprøjtegifte, samt at få en debat om sikring af grundvandet. Aktionsdagen har været afholdt på en lørdag i centrum af Brønderslev. Dagen var annonceret gennem en pressemeddelelse og annoncer, og der blev uddelt ca. 600 løbesedler.

På aktionsdagen var der demonstration af alternative former for ukrudtsbekæmpelse, smagsprøver på økologiske grøntsager, konkurrencer, happenings, pjecer, badges mv. for at tiltrække familier på lørdagsindkøb. Aktionsdagen havde et budget på 15.000 kroner og blev støttet med 12.000 kroner fra Den Grønne Fond.

Arrangørerne vurderer, at det gav en god dialog at møde folk ansigt til ansigt, og at det var godt, at der kunne demonstreres alternative metoder. Det er den generelle vurdering, at arrangementet har været med til at skabe opmærksomhed omkring sprøjtemidler i Brønderslev, da 5-600 mennesker besøgte teltet, selvom de måtte slutte tidligere end planlagt på grund af snevejr.

En oprindelig idé om, at grundejerforeninger og ejerlav skulle forpligtige sig til ikke at sprøjte, lykkedes ikke. Ejerlav har formentligt ikke ønsket at deltage i en aktionsdag sammen med SiD (mener SiD).

Brønderslev Grundejerforening deltog i arrangementet, og har efterfølgende båret en idé om at udleje gasbrændere til ukrudtsbekæmpelse videre i Parcelhusejernes Landsforening. Det har bl.a. ført til omtale i et internt blad og til en fælles forsikring for gasbrænderne. Det forlyder, at andre grundejerforeninger har taget ideen op.

Der har været en god og positiv dækning af arrangementet i Aalborg Stiftstidende samt tv og radio, der også har fokuseret på Kommunens Sprøjtestop, der var indført inden aktionsdagen.

Generelt vurderes det, at det lykkedes for aktionsdagen at sætte fokus på alternativer til sprøjtemidler. Aktionsdagen følger i kølvandet på den verserende debat omkring sprøjtemidler, sundhed og grundvand. Dette har selvfølgelig været med til at sikre opbakning til dagen i Brønderslev.


Deltagelse i årsmøde i "International Federation of Environmental Journalists" i Boston Danske Miljøjournalister, som er en sammenslutning af journalister med bl.a. det formål at højne medlemmernes faglige niveau, har fået tilskud fra Den Grønne Fond til at deltage i årsmødet for "International Federation of Environmental Journalists" i Boston. Formålet var at være med til at opbygge et internationalt netværk af miljøjournalister. Foreningen sendte journalist Jonna Odgaard som repræsentant for foreningen, og evalueringen af denne case består udelukkende af et interview med hende.

Mødet fandt sted i slutningen af oktober 1995 og i alt bevilgede Den Grønne Fond 3.763 kroner til dette arrangement, hvilket var 50% af det ansøgte beløb. Den Grønne Fond betonede samtidigt, at de gerne ville yde tilskud til etableringen men, at de ikke fremover ville betale for foreningens deltagelse i disse årsmøder. Et halvt år tidligere havde Den Grønne Fond bevilget 5.000 kroner til deltagelse i en international workshop om miljøjournalistik i Bradford. Foreningen har ikke deltaget i det årsmøde, der fulgte efter 1995-mødet, men ved den sidste generalforsamling opprioriterede de det internationale arbejde og sender en repræsentant til det næste årsmøde.

Jonna Odgaard har efterfølgende lavet en rapport om mødet, som er blevet tilbudt medlemmerne via de Danske Miljøjournalisters medlemsblad og kan rekvireres hos Jonna Odgaard. Derudover har hun fortalt om mødet på deres generalforsamling.

Jonna Odgaard betoner, at det internationale samarbejde bliver mere og mere vigtigt, da miljøproblemerne er globale, og det derfor er vigtigt at deltage i netværket. Et af de konkrete resultater af mødet var, at Jonna Odgaard mødte en journalist fra Ghana, der også havde startet en miljøjournalist forening. Han ønskede at lave et kursus i miljøjournalistik for journalister i Ghana for at få fremmet miljøjournalistikken i Ghana. Det resulterede i, at de året efter arrangerede et ugekursus i miljøjournalistik i Ghana med 35 ghanesiske deltagere med midler fra Danida og i samarbejde med Jonna Odgaard. Det er et af de eksempler, som det internationale netværk kan bruges til.
Deltagelse i konferencer ligger som hovedregel ikke indenfor hvad Fonden yder bidrag til, men i dette tilfælde har deltagelsen understøttet et netværk af miljøjournalister. Projektet må derfor betegnes som liggende indenfor Fondens formål og har endda bidraget til, at grundlaget for udbredelsen af miljøviden er blevet forbedret globalt og i Ghana.


Evalueringens resultater CASA's evaluering viser, at der er givet tilskud til et stort felt af forskellige organisationer og til projekter med et stort og varieret indhold i kategorien konferencer og netværk. Det samlende for gruppen af projekter har været udveksling og formidling af viden om miljø. Ifølge AIM's undersøgelse er det de fleste projektansvarliges egen vurdering, at projekterne har været vellykkede.

Det er CASA's overordnede vurdering, at de fleste projekter i gruppen af konferencer og netværk er gennemført med gode resultater. I de konkrete cases har det vist sig, at enkelte projekter ikke helt formår at leve op til forventningerne. Det er naturligt i et tilskudsprogram som Den Grønne Fond, der netop også skal støtte de lidt mere eksperimenterende projekter - hvor det en gang imellem ikke går som forventet. I de tilfælde, hvor det ikke er gået som forventet, kan der alligevel være positive resultater. Det skal tilføjes, at tilskuddene generelt virker afbalancerede i forhold til projekternes indhold. CASA's evaluering har ikke afsløret eksempler på sløseri med midlerne fra Den Grønne Fond.

Fonden har i nogen omfang satset på de mere sikre projekter med tilskud til lokale og landsdækkende miljøorganisationer og til projekter med rod i de store byer. Fonden har - særligt ved de større projekter - sikret sig en bredere forankring af resultaterne ved krav om medfinansiering.

Når det ikke altid er gået som forventet, kan årsagen være, at de nødvendige kompetencer ikke har været til stede i projekterne. Der kan være miljømæssige, organisatoriske eller formidlingsmæssige kompetencer, der kunne styrkes.


Generel beskrivelse Fonden har i størst omfang givet tilskud til miljøorganisationerne - ud af de 4,5 millioner kroner er godt 2,5 millioner kroner gået til lokale og landsdækkende miljøorganisationer. Fonden prioriterer fornuftigt nok projekter, der har opnået støtte fra anden side. Det er især større projekter, der har opnået medfinansiering.

Fonden har ydet tilskud til projekter over det meste af Danmark, men der er alligevel en tendens til, at midlerne er gået til projekter i storbyerne: Storkøbenhavn, Århus, Ålborg og Odense. Knap 3 millioner kroner ud af 4,5 millioner kroner er bevilget til projektansøgere fra storbyerne.


Resultater af evaluering af cases CASA har evalueret 10 cases under fire hovedoverskrifter: miljøforbedringer, livsstil, spredning og kompetence. Fire cases kan betegnes som klart succesfulde i forhold til miljøeffekter og spredning af resultater. Fire cases vurderes at have en mindre betydning i forhold til miljømæssig effekt og spredning. Endelig er to cases kritiske i forhold til de miljømæssige effekter og spredning.

Miljøforbedringer
CASA har evalueret konferencer og netværk. De fleste projekter er baseret på formidling og samtale, og derfor kan det ikke forventes, at de konkrete miljøforbedringer er store.

Aktionsdagen omkring sprøjtegifte i Brønderslev Kommune er det mest konkret orienterede projekt. Projektet har sandsynligvis præsteret konkrete miljøeffekter i form af et lavere forbrug af sprøjtemidler. Ingredienserne i succesen var, at det lykkedes at skabe kontakt til de rette aktører, lave formidling til den rette målgruppe samt arrangere dagen på det rette tidspunkt.

Andre projekter - for eksempel symposiet om nye skridt i lægekunsten eller De tre grønne foreningsmøder i Århus formåede ikke at nå målgruppen. Her vil der ikke være nogen miljøforbedringer. Et af projekterne - debatmødet om fødevare-kvalitet - havde ikke et miljømæssigt indhold, så heller ikke i den sammenhæng kan forventes miljøforbedringer.

Øko-net stiller altid krav om, at maden til deres arrangementer er økologisk. En lille miljøforbedring med stor symbolværdi.

Livsstil
Det er lettest at få øje på livsstilsændringer i meget konkrete cases som Aktionsdagen omkring sprøjtegifte i Brønderslev Kommune. Emnet sprøjtegifte er taget op af grundejerforeningerne, hvilket peger på ændret adfærd. Grøn-Ø på Langeland og økologi i byggeriet på Gadkjærgård har formået at skabe diskussion, debat, netværk og inspirere til nye aktiviteter og projekter. Tilskuddene fra Den Grønne Fond er i disse tilfælde medvirkende til at fastholde og udvikle diskussionen om det bæredygtige og det grønne. Kernegruppen omkring Øko-net overvejer mange spørgsmål om miljø og bæredygtighed. Øko-net bidrager til at skabe fællesskab og holde diskussionen levende.

Spredning
Spredning har flere dimensioner, dels om indholdet i arrangementer spredes og fører til nye initiativer, dels om budskabet spredes til andre end de i forvejen miljøbevidste målgrupper. Grøn-Ø på Langeland, Øko-net, økologi i byggeriet på Gadkjærgård og DGI i Århus har alle eksempler på nye aktiviteter og projekter, der er fulgt efter det oprindelige projekt, der fik tilskud. I andre tilfælde har projekternes budskab været omtalt i massemedierne. Det gælder for eksempel Gadkjærgård og sprøjtemidlerne i Brønderslev. De to projekter er særligt interessante, fordi de fik dialog til en bredere målgruppe hhv. i mere traditionelle indenfor byggeri og grundejerforeninger. Øko-net henvender sig mere til de i forvejen miljøbevidste. Hvis Øko-net skal nå videre til nye målgrupper er det nødvendigt at udvikle og målrette arbejdet med formidling af miljøviden.

Kompetence
CASA har set nærmere på de projektansvarliges miljømæssige, organisatoriske og formidlingsmæssige kompetence. For de fleste af de projekter CASA har undersøgt har de projekt-ansvarlige selv haft kompetence med hensyn til miljømæssig viden. For et enkelt af projekterne - debatmødet om fødevarekvalitet - har de projektansvarlige ikke haft tilstrækkelig miljømæssige kompetence. Friluftsrådet og DGI i Århus er vant til at holde kurser for deres medlemsorganisation, men ikke om miljø. DGI har gennem projektet fået erfaringer med miljø, hvilket har ført til at de målretter de næste kurser mere.

Det er nødvendigt, at projekterne råder over den formidlingsmæssige og organisatoriske kompetencer.

Arrangørerne af sprøjtegifte ud af Brønderslev og konferencen om miljø i byggeriet har haft den nødvendige kompetence til at gennemføre projekterne succesfuldt. Blandt andet fordi de har inddraget samarbejdspartnere med de nødvendige kompetencer, hvor de selv havde svage sider.

Øko-net ser ud til at have den miljømæssige og organisatoriske kompetence, men bør styrke de formidlingsmæssige, hvis de vil nå nye målgrupper. På den anden side har netværket og dets årsmøder ført til kontakter mellem mennesker, der har igangsat nye initiativer på miljøområdet.

To af projekterne kan betegnes som udviklingsprojekter: Øko-net og Daginstitutionernes netværk. Øko-nets kompetence er udviklet over tid. Den Grønne Fond ønsker, at Øko-net bliver evalueret, hvilket kan medvirke til en videreudvikling af deres kompetence med hensyn til for eksempel målgruppedefinering og formidling. For Daginstitutionernes netværk savnes en skarpere definition af netværkets indhold og en vurdering af netværkets potentialer.


Anbefalinger til Den Grønne Fond CASA's evaluering af konferencer og netværk har givet anledning til en række anbefalinger til Den Grønne Fonds fortsatte virke. Anbefalingerne knytter sig til en række problemområder, der i det følgende er beskrevet som dilemmaer.

Dilemma 1: Det grønne vækstlag skal gødes - men når støtten ud til nye målgrupper? Den Grønne Fond ønsker at understøtte "det grønne vækstlag", men ønsker også samtidigt at understøtte nye aktører for at sikre, at budskabet når andre end græsrødderne og ildsjælene.

Projekterne under konferencer og netværk er især gennemført af grønne organisationer. Den Grønne Fond står her i et dilemma. På den ene side kan tilskud til miljøorganisationerne bidrage til at øge kvaliteten i debatten. På den anden side går tilskuddene til dem, der i forvejen overvejer miljøbelastningen fra deres forbrug og livsstil. En oplagt risiko er, at miljødebatten foregår internt for en miljøelite. Dermed når debatten ikke ud og integreres bredt i befolkningen. Det risikeres tilmed, at de, der ikke tilhører miljøeliten, vender sig mod det frelste og indforståede, og resultatet af tilskuddene bliver helt modsat den oprindelige intention.

Miljødebatter, der har udgangspunkt i de "rigtige" miljøsynspunkter kan virke missionerende med risiko for, at målgruppen viger tilbage trods en indledende positiv indstilling i store dele af befolkningen. Tilskud til mere traditionelle organisationer kan have den fordel, at miljøforhold bliver diskuteret inden for kendte og etablerede rammer, der ikke før har over-vejet miljøspørgsmål. Traditionelle organisationer er for eksempel husmoderforeninger, grundejerforeninger, koloni-haveforeninger, sportsklubber, spejdere og handelsstandsforeninger.

Blandt de cases, som CASA har undersøgt, har et velfungerende samarbejde mellem ildsjælene og nye aktører bidraget væsentligt til, at budskabet har nået nye målgrupper. Det gælder for arrangementerne Ø-Dynamo, sprøjtegifte i Brønderslev og Byggeri- og økologikonferencen i Vejle. Men der er også et eksempel på, at samarbejdet mere har været af navn end af gavn.
Et par arrangementer er blevet arrangeret af nye aktører. Det drejer sig om Friluftsrådets og DGI's møder i Århus og en debataften om fødevarekvalitet på Lemvigegnen. Til de første arrangementer kom der næsten ingen deltagere, og til det andet var der mange deltagere, men arrangementet handlede i højere grad om dyrevelfærd end miljø.

Fonden lægger vægt på, at projekterne blandt andet har en folkelig bredde i deres sigte og er forankret i et bredere miljø. En større del af midlerne er ydet til projekter med postadresse i de store byer og til konferencer. Dette skal naturligvis ses som en del af det samlede billede af Den Grønne Fonds aktiviteter. Men Fonden bør fortsat være opmærksom på, at bæredygtig kultur ikke ender som en bæredygtig subkultur uden appel til en bredere del af befolkningen.

CASA's anbefaling
Den Grønne Fond bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at udvide antallet af tilskud til ikke-miljøorganisationer.
Målet for Den Grønne Fond kan være at nå videre end miljøorganisationerne og ud af de store byer.
Den Grønne Fond bør udvide den målrettede information om tilskudsmulighederne, så flere ikke-miljøorganisationer får del i midlerne.
Den Grønne Fond bør skærpe kravet til reel med-deltagelse af flere ikke-miljøorganisationer. På samme måde, som der er krav til medfinansiering fra andre parter.
Den Grønne Fond bør skærpe kravet til det miljømæssige indhold i projekterne. Der er grund til at være særlig opmærksom, når ikke-miljøorganisationerne søger.
Den Grønne Fond bør yde aktiv fødselshjælp til projekter ved at knytte kontakter fra miljø-organisationerne til andre organisationer i konkrete tilfælde.


Dilemma 2: Ildsjæle og græsrødder skal støttes - men er de professionelle nok? Den Grønne Fond skal konstant arbejde med en balance mellem tilskud til de miljøinteresserede ildsjæle og til de mere professionelle organisationer.

Projekter båret af en god idé og et stort engagement får i stor udstrækning støtte, selvom de skal gennemføres af nogle personer, der er lidt uerfarne. Det er på den ene side fornuftigt i det omfang, Fondens tilskud kan få effekter udover de grønne miljøer. På den anden side kan både uerfarenhed og stort miljøengagement stå i vejen for succesfuld gennemførsel af projekter, da de med deres engagement skræmmer den målgruppe væk, som de ønsker at få i tale.

Ildsjælene og de gode ideer skal støttes, men mere professionelle projektansvarlige kan sikre en højere kvalitet i projekterne, hvad angår miljømæssig viden, organisatorisk kunnen og formidlingsmæssige kompetencer. Den højere kvalitet kan betyde, at en professionelt organiseret indsats når længere ud - til den svære målgruppe, der ikke på forhånd er miljøorienteret. Evalueringen har vist, at manglende kompetencer kan nedsætte effekten af projekterne.

En større del af miljøorganisationerne er blevet mere kompetente gennem årerne. Tilskuddene fra Den Grønne Fond har gjort det muligt at ansætte personer på længerevarende projekter. Dermed sikres det, at arbejdet for et bæredygtigt samfund ikke efterlades på skulderne af miljøbevidste aktivister efter almindelig arbejdstid.

CASA's anbefaling
Det bør være et krav, at projektansvarlige har de nødvendige kompetencer inddraget i projektet. Skulle projektet blive 25.-50.000 kroner dyrere af en professionel formidlingsindsats, kan det være bedre end at risikere, at projekter til 100.000-200.000 kroner kuldsejler på grund af manglende formidlings-kompetence.

Ildsjæle og mere uerfarne projektansvarlige skal fortsat kunne søge tilskud hos Den Grønne Fond.

Den Grønne Fond kunne anbefale en fast pulje af mere professionelle miljø,- organisations,- eller formidlingsmæssige eksperter, som projekterne løbende kunne trække erfaringer fra. Puljen kunne sendes i udbud, så priser og kvalitetskrav kunne være aftalt på forhånd.

Det er forsat fornuftigt at sikre den professionelle indsats ved - i et begrænset antal projekter - at yde tilskud til løn og drift af kompetente medarbejdere.


Dilemma 3: Den bæredygtige udvikling skal støttes - men hvad er bæredygtighed? Begreberne grøn, bæredygtig og økologisk er meget omfattende og kan omfatte alt fra dyrevelfærd, social udvikling, heal-ing til miljøforbedringer, ergonomi og kærlig pleje. Det kan være en styrke, at Fonden kan støtte projekter, der ser miljø i en bredere sammenhæng og i andre relationer. Det kan på den anden side lige så vel være en svaghed, at midlerne spredes så tyndt, at de ikke gavner.

CASA's anbefaling
Den Grønne Fond bør overveje at skærpe sine definitioner af det bæredygtige og grønne - gerne med fokus på det ydre miljø.

Den Grønne Fond skal stille krav om, at arrangementer støttet af Den Grønne Fond gennemføres med så lille miljøbelastning som muligt. Projekterne kan fx stille krav om grøn nøgle eller økologisk mad.


Litteratur Den Grønne Fond, "Årsberetning", 1994-96.
Læssøe, Jeppe, "Folkeoplysning - en vej til miljøansvarlig handlen?". Arbejdsrapport nr. 2, 1995, Miljøstyrelsen.

Gruppe 2: Udstillinger, kampagner, pjecer, plakater m.m.

Indledning
Generel beskrivelse
Hvad er der bevilget penge til?
Ligger de bevilgede projekter indenfor Den Grønne Fonds formål?
Hvem har fået penge?
Bliver projekterne gennemført?
Hvad er effekten og sker der en spredning?
Er der en udvikling i projektbevillingerne gennem perioden?
Case beskrivelser
Indledning
Afrapportering af Grønt Fællesvaskeri i Eriksgade på Vesterbro
Støtte til temanummer af "Nybyggerforum".
Grøn Weekend hos HK Aalborg
Udstillingen "Miljø på Dansk" på Industrimuseet i Horsens
Kampagne for Barritskov Grøntsagshave
Økologisk Indkøbsliste - Maribo
Pjece for Nordsjællands Miljø- og energikontor
Kampagnen "Sund Bytrafik"
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond

 

Af Seniorforsker Kristian Kristiansen, Forskningscentret for Skov og Landskab


Indledning Det følgende er et bidrag til SBI's evaluering af Den Grønne Fond.

Der er tale om en evaluering af projekterne i den såkaldte gruppe 2, som består af projekter, der har ført til "udstillinger, kampagner, pjecer, plakater m.m." Evalueringen er gennemført i overensstemmelse med de retningslinier, som er beskrevet i "Tilbud af 13/1 1998 om evaluering af Den Grønne Fond".

Gruppe 2 består af 110 projekter, som alle har fået bevilling i årene 1994, 1995, 1996 eller 1997. I alt er der i de 4 år bevilliget ca. 7,5 mio. til disse projekter ud af et samlet bevillingsbeløb på ca. 100 mio.

Først er samtlige projekter gennemgået udfra spørgsmålene:

Hvad er der bevilget penge til?
Ligger de bevilgede projekter indenfor Den Grønne Fonds formål?
Hvem er bevillingerne blevet tildelt?
Bliver de bevilgede projekter gennemført?
Hvad er effekten af projekterne og foregår der en spredning udover det enkelte projekt?
Er der sket en udvikling i fondens valg af projekter gennem de fire år?

Dernæst er der udvalgt 8 projekter, der undersøges nærmere som cases. Ved udvælgelsen af de 8 cases er det tilstræbt at få en spredning med hensyn til navnlig projekttype.
I case gennemgangen er det tilstræbt for alle cases, jf. de ovenfor nævnte retningslinier, at besvare flest muligt af følgende spørgsmål:

Hvad var effekten?
Var der en spredningseffekt?
Hvordan var det faglige niveau?
Var projektgennemførelsen tilfredsstillende organisatorisk og styringsmæssigt?
Kom projektet udover de "frelstes" rækker?
Er projektet levedygtigt (udover projektperioden)?


Generel beskrivelse

Hvad er der bevilget penge til? Projekterne er blevet inddelt i grupper efter det produkt, de har resulteret i. Det har ikke været helt enkelt at foretage inddelingen, da Den Grønne Fond til tider ikke har støttet selve hovedformålet med projektet, men kun en del som f.eks. en pjece om projektet, en annoncekampagne forud for arrangementet osv. Projekterne er derfor blevet indplaceret efter dét, der af ansøgerne er angivet som formålet med den søgte støtte.

Tabel 1: Projekterne i gruppe 2 i årene 1994-97 inddelt i grupper.

  Antal Beløb I alt i kr. Gennemsnit i kr.
Arrangementer 8 531.000 66.375
Diverse 20 853.500 42.675
Kampagner 19 2.478.300 130.437
Pjecer 21 688.900 32.805
Temanumre 4 151.000 37.800
Udstillinger 38 2.795.400 73.300

I gruppen arrangementer er der to Rio 2 uge arrangementer i hhv. Ålborg og Slagelse. I begge indgår mange delaktiviteter: byøkologisk rundvisning, økologisk torv, åbent hus arrangementer, foredrag, fremtidsværksted m.m.
Tilsvarende brede arrangementer er HK i Ålborgs "grønne weekend"; Center for Eksperimentel Byøkologis "grønne lørdage" i Roskilde, hvor der har været en stand med demonstration af miljøvenlig maling, kompostering m.m.; samt en økologisk juleudstilling i Køge med alternativer til de kommercielle gaver, salg af økologiske juletræer m.m.
Der er også et Agenda 21 arrangement i Hjørring, som er blevet indledt med et stormøde, som optakt til videre aktiviteter.
Organisationen for Vedvarende Energi har fået bevilling til et NGO møde i tilknytning til det paneuropæisk miljøministermøde i Århus.
Endelig har et gymnasium afholdt en temauge - om forurening - med sanseshow, debat aftener, happenings m.m.

I gruppen diverse er der:

genudgivelse af en bog om miljøvenlig pleje af grønne områder
3 demonstrationer ( en cyklist demonstration, en happening med uddeling af økologiske kiwier ved Hvidovre Stationscenter og et modeshow i Køge)
diasshow om trafik og bymiljø
en foredragsaften om biomasse produktion og anvendelse
en homepage til NOAH
en støttekoncert for økologisk landbrug
en netværkskonference om økologisk forbrug
udarbejdelse af et økologisk bykort over København på Internettet (2 bevillinger)
et møde om miljøvenlig turisme og en møderække for brøndejere
en rapport om mærkning af træ
en rejse for en gruppe, der skal arrangere udstillinger på et nyt sciencecenter
en afrapportering af et forsøg med at lave et fællesvaskeri med recirkulering af vandet
en stand på en helsemesse
en videofilm om "Den grønne branche"
en oversættelse af en videofilm om sur nedbør
ungdomsaktiviteter ved FN's sociale topmøde

I gruppen kampagner er der stor spredning i emnevalget:

6 kampagner har handlet om trafik, herunder en serie af arrangementer om sund bytrafik i København i forbindelse med Kulturby 96, og 5 kampagner for brug af cykel med bl.a. konkurrencer om cykelcomputere og cykler.
2 kampagner er støttet med store beløb: en kampagne for lancering af Max Haavelaar kaffe har fået 640.000 kr. og foreningen "Grøn Livsstil" har fået 600.000 kr. (Den sidste vil blive evalueret særskilt).
2 kampagner har handlet om deltagelse i lokale indkøbsorganisationer, dels en indkøbsforening på Nørrebro og dels et andelsgartneri i Barritskov.

Derudover er der et bredt antal emner repræsenteret: et "jordens dag" arrangement, en kampagne i Ålborg for økologisk forbrug, en kampagne i Brønderslev mod brug af sprøjtegifte, en skiltning af og en turguide til vandreture i Himmerland, en oplysningskampagne til landbofamilier om deres ressourceforbrug, en kampagne for at lystsejlere i det Sydfynske Øhav skal bruge kloaksystemet i land, en lancering af det nordiske Svanemærke, en kampagne rettet mod kommunalpolitikere i Ålborg for brug af økologiske fødevarer i Ålborgs institutioner, samt en generel kampagne for køb af økologiske fødevarer.

Også pjecerne handler om mange emner og tjener mange formål:

5 pjecer handler om, hvor man købe økologiske varer lokalt.
7 pjecer kan siges at være reklame for, eller orientering om, grønne initiativer: et social-økologisk levefællesskab efter Rudolf Steiner principper, et økologisk bofællesskab på Nørrebro, et Miljø- og energikontor i Nordsjælland, en ny forening til virke for jord til unge landmænd, et byøkologisk projekt i Nykøbing Falster, Restaureringscentret Møn (12 håndværkere som har sluttet sig sammen) samt bofællesskabet Hjortshøj.
De øvrige pjecer handler om forskellige emner og har forskellige formål: Houlkær Akvarieklub ville udgive en pjece om naturen i vandløb og søer, en boligforening har udgivet en pjece til beboerne om affaldssortering m.m., en gruppe af AC fagforeninger har udgivet en avis om grønne jobs, en gruppe i Stenløse har udgivet materiale om miljøvenlig indretning af små professionelle køkkener, Green City har lavet en pjece om stop for brug af sprøjtemidler, der er en bredt rettet pjece om kompostering, en pjece om miljøgarantien, og endelig en pjece fra Kommunernes Landsforening om lokal Agenda 21.

Temanumre af tidsskrifter udgør en lille, særlig gruppe idet 4 tidsskrifter har fået støtte: "Samtid", der henvender sig til skoleklasser, har fået penge til et nummer om "Grøn Fremtid", Landsforeningen af Økosamfund har udgivet et temanummer af "Løsnet" om "grønne iværksættere", Iværksætterforeningen har udgivet et temanummer af deres blad om grønne iværksættere og Folkevirke har lavet et temanummer som optakt til kvindekonferencen i Peking i 1995 om "Vand".

Den største gruppe udgøres af udstillinger:

3 kunstudstillinger: "Arkitektur, natur og skulptur", "Kunst, design og bæredygtighed" (Bellacentret sept. 94 og Odense jan. 95) og en udstilling med værker af genbrugsmaterialer (Rundetårn 2/5-1/6 1998).
8 udstillinger eller dele af udstillinger på professionelle udstillingssteder, er blevet støttet: Horsens industrimuseums udstilling om forurening fra gamle gasværker, Ferskvandsakvariet i Silkeborg om Vandets kredsløb, en udstilling om industrialisering langs Gudenåen, åbningsudstillingen på Brundtlandcentret, åbningsudstillingen på Globorama i Herning og en multimedie opstilling om familiens miljøbelastning på Eksperimentariet i København.
Den økologiske Verdensudstilling i København blev støttet med en lille million.
2 udstillinger har handlet om byøkologi.
2 udstillinger har foregået på dyrskuer.
Derudover har der været en række forskelligartede udstillinger: ungdomsaktiviteter ved FN's sociale topmøde, renovering af vinduer på Byggecentrum, Moesgård naturskovsti på Regnskovscentret i Århus, en stand om en økohave på en haveudstilling, en udstilling om grøn husholdning på Vestsjællandscentret i Slagelse, et forprojekt til en årlig, nordisk miljøudstilling i København, bæredygtigt producerede varer fra den 3. Verden, biodynamisk dyrkningsmetoder, lerjordsbyggeri, trafik, sikring af grundvand, oplysning om økologisk kvægbrug, m.m.

Hvilke målgrupper er der for projekterne, og hvem henvender de sig til?
Det er almindeligvis ikke i materialet til bestyrelsen for Den Grønne Fond angivet, hvilken målgruppe projekterne henvender sig til.
Det er derfor forsøgt udfra titlerne på projekterne og kendskabet til indholdet i materialet til bestyrelsen, at vurdere hvilke målgrupper projekterne henvender sig til og inddele projekterne i grupper.
Ganske mange af projekterne (46 eller 42%) har en målgruppe, der er defineret først og fremmest lokalt, fordi projekterne foregår lokalt og henvender sig lokalt. I denne gruppe er der f.eks. lokale arrangementer, lokale demonstrationer, lokale indkøbslister, lokale kampagner for at køre på cykel til arbejde osv. De fleste af disse projekter har dog samtidig en målgruppe, der er snævrere end alle i lokalområdet: en cyklistdemonstration i København henvender sig ikke til alle i København, men til de der kunne tænkes at ville deltage i en cyklistdemonstration; en lokal indkøbsliste henvender sig i princippet til alle i et lokalområde, men må formodes at have størst interesse for dé, der i en eller anden udstrækning er interesserede i at købe økologiske varer, osv.
9 af projekterne har delvis en international målgruppe, som f.eks. den økologiske verdensudstilling eller materiale på Internettet, som det økologiske bykort over København eller NOAH's homepage. (Den sidste foreligger dog endnu ikke på engelsk).
10 af projekterne har en fra starten mere afgrænset målgruppe. F.eks. henvender bogen "Grøn pleje" sig primært til professionelle indenfor den grønne sektor. (Det angives dog i ansøgningen, at den tidligere udgave også er blevet uddelt til haveejere). En kampagne om landbofamiliers ressourceforbrug henvender sig til medlemmerne af Dansk Familielandbrug. En pjece om miljøvenlig indretning af små professionelle køkkener henvender sig til velsagtens primært til folk, der er involveret i driften af sådanne, osv.
13 af projekterne henvender sig mere bredt til større grupper i den danske befolkning, f.eks.: lancering af Max Haavelaar kaffen, Grøn Livsstils kampagnen, nogle fagforeningers grønne jobavis, KL's pjece om lokal Agenda 21, osv.
7 af projekterne har karakter af, at fortælle bredt om noget der er lavet lokalt: f.eks. pjecer om Byøkologiske forsøg, en pjece om et Rudolf Steiner projekt, m.m.
Resten (25 projekter) er det vanskeligt at afgøre målgruppen på, da der er tale om bredt anlagte kunstudstillinger, udstillinger på museer og lignende, plancheudstillinger på biblioteker m.m. Sådanne henvender sig bredt, men langtfra alle er interesserede i at komme, ligesom der også kommer turister og folk, der blot går forbi.
Sammenfattende ser det ud til, at omkring halvdelen af projekterne har små målgrupper, som enten er lokalt defineret, eller defineret i forhold til på andre måder afgrænsede tilhørsforhold.
Kun 13 projekter (12%) henvender sig bredere til større grupper i den danske befolkning.


Ligger de bevilgede projekter indenfor Den Grønne Fonds formål? Jf. Paragraf 2, stykke 1, 2 og 3 og paragraf 3, stykke 1 i bekendtgørelsen om Den Grønne Fond er den Grønne Fonds formål defineret bredt, idet der skal støttes:

nyskabende eller tværgående initiativer, der sigter mod nedbringelse af ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur og miljø
byøkologiske aktiviteter, der ikke er dækket af andre ordninger
internationalt miljøarbejde
aktiviteter, der indebærer en ændring af forbrugsmønstret
initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der kan tilskynde til det ovenfor nævnte
dannelse af netværk, jf. ovenfor
andre aktiviteter og initiativer, jf. ovenfor
lokal miljørådgivning

Desuden skal støtten spredes lokalt og nationalt.

De enkelte projekter er blevet gennemgået summarisk for at se, om de kan siges at ligge indenfor formålet. Det skønnes, at de alle gør dette, undtagen muligvis et projekt om oplysning og konsulenttjeneste for brøndejere. (Dette projekt fik ikke den bevilgede støtte ud-betalt. Pjecen fik et andet indhold end forventet af Fonden og blev et forsvar for retten til egen brønd og mod "påstande" om forurening).

Formidles der et bestemt verdensbillede i projekterne? Også dette spørgsmål er vanskeligt at besvare, men projekterne er gennemgået for at vurdere, om der er sammenfaldende budskaber. Og det synes at være tilfældet, idet et flertal af projekterne handler om, på en eller anden måde, at forbruge økologisk eller miljøvenligt: at købe økologiske varer, at undersøge familiens ressourceforbrug, at cykle mere, at bo økologisk, osv.
Et mindre antal af projekterne falder helt eller delvist udenfor denne afgrænsning: NOAH's homepage bevæger sig mere bredt indenfor miljøproblematikken; sportsfiskernes videofilm handler om sur nedbør; Rudolf Steiner bevægelsen har deres eget verdenssyn, som må formodes at afspejles i deres pjece; en pjece om miljøgarantien må også formodes at omhandle andre og flere aspekter af EU's politiske forhold omkring miljø; temanumrene af tidsskrifter tager også andre emner op, så som grønne iværksættere og den globale vandproblematik; endelig er navnlig nogle af udstillingerne noget anderledes ved, at være kunstudstillinger eller handle om et emne som forurening på gamle gasværksgrunde.

Sammenfattende kan det siges, at de her behandlede projekter falder indenfor Den Grønne Fonds formål. Selvom det ikke kunne forventes, at alle projekterne i en mindre gruppe af den projektmængde fra Fonden skulle komme rundt i alle støtteberettigede aktiviteter, der er nævnt i Fondes formål, så er der dog ganske mange repræsenteret. Men det er tydeligt, at der ses en bestemt holdning til miljøproblematikken i Fondens bevillingspraksis, i forhold til gruppe 2 projekterne: et flertal af projekterne handler om "Grønt forbrug" i en direkte oplysende form: Her kan man købe økologisk, sådan skal du kompostere, cykl til arbejde osv.


Hvem har fået penge? 39 af projekterne, eller 35%, kan henføres til miljøorganisationer. Dansk Cyklistforbund (og dettes lokalafdelinger) har haft 4 projekter, Miljø- og Energikontorerne har haft 10 projekter, og 25 projekter er gået til en lang række organisationer, bl.a.: NOAH, Landssammenslutningen af Økosamfund, Nepenthes, Mellemfolkeligt Samvirke, Praktisk Økologi og Landsforeningen Økologisk Jordbrug.

28 af projekterne, eller 25 %, vurderes at være givet til lokale initiativer, som lokale indkøbsvejvisere (f.eks. Daghøjskolen Lolland Falster), en stand på dyrskuet i Sønderjylland, en økologisk juleudstilling i Køge m.fl.

De øvrige 40 projekter er fordelt over en række grupper:

boligorganisationer (4)
fagforeninger (4)
forbrugerorganisationer (4)
interesseorganisationer (2 - det drejer sig om KL og Iværksætterforeningen)
kommuner (2)
konsulentfirmaer (2)
kunstnere og kunstnersammenslutninger (6)
landbrugsorganisationer (2)
museer og andre professionelle udstillere (9)
oplysningsforbund (2, det drejer sig om SFOF og Folkevirke)
politiske organisationer (1)
skoler (2)

Det er forsøgt at lave kategorien "lokale" som organisationer, som kun er lokalt funderede, mens lokale organisationer, der har tilknytning til en national organisation er placerede under denne. Miljøbevægelser og lokale organisationer har fået over halvdelen af projekterne, mens 40% af projekterne er fordelt på en lang række forskelligartede organisationer.

I forhold til Den Grønne Fonds formål, der også nævner at støtte netværk og lokalt arbejde, kan det siges at være rimeligt, at mange af projekterne er gået lokalt og til miljøbevægelserne. På den anden side kunne det sikkert være godt for udbredelsen af et mere miljøvenligt forbrugsmønster og "nyskabende og tværgående initiativer, der sigter mod nedbringelse af ressourceforbruget" i (endnu) højere grad, at inddrage de mange organisationer og bevægelser, der er i Danmark, indenfor boligbevægelsen, landbruget, forbrugerbevægelsen, interesseorganisationerne, friluftslivet m.m.

Er der en balance mellem "nye ansøgere" og mere erfarne ansøgere?
For at belyse det, er projektbevillingerne blevet klassificeret efter, om ansøgerne må formodes at være "erfarne" eller "uerfarne". Ved "erfaren" er forstået, at ansøgeren må formodes at være nogenlunde vant til, at skrive ansøgninger for at skaffe penge, om end ikke nødvendigvis til miljøformål, eller har en professionel stab. (F.eks. kommer interesseorganisationer, miljøorganisationer, kommuner, konsulentfirmaer etc. i denne kategori.) Ved "ikke-erfaren" er forstået, at det må formodes at være sjældent, at der bliver skrevet en ansøgning om ekstern finansiering af aktivitet. (Det er primært de mange forskellige lokale organisationer, der er havnet i denne kategori).
Optællingen har givet, at 27 - svarende til 25% - af bevillingerne er givet til ansøgere som må kaldes for "ikke-erfarne" i at finansiere aktiviteter ved ansøgninger.
I forhold til gruppe 2 ser det altså ud til, at Den Grønne Fond primært har støttet professionelle og semi-professionelle ansøgere og i mindre udstrækning de helt nye eller lokale.


Bliver projekterne gennemført? I 1997 er der givet bevilling til 50 projekter i den her omhandlede gruppe 2. Det er forventeligt, at 97 projekterne endnu ikke er afsluttede eller afrapporterede. Der er dog 15 afrapporterede projekter fra 1997.

I årene 94, 95 og 96 er der givet bevilling til 60 projekter. 38 projekter er afsluttede og afrapporterede. 4 projekter er ikke afsluttede, ikke blevet til noget, eller har ikke fået støttebeløbet udbetalt.

Om 18 projekter, svarende til 30%, har der ikke været oplysninger til rådighed, om hvordan der er forløbet, da de såkaldte resuméer som sekretariatet skriver på baggrund af bevillingsmodtagernes egne afrapporteringer, ikke er blevet skrevet.

Når der mangler viden om, hvordan det er gået med 30 % af projekterne, kan spørgsmålet, om projekterne bliver gennemført, ikke besvares.


Hvad er effekten og sker der en spredning?  
Udfra afrapporteringsblanketterne kan der siges noget om effekten af projekterne. I alt ligger der 53 afrapporteringsblanketter fra projekterne i gruppe 2 i årene 1994, 95, 96 og 97. Afrapporteringsblanketterne er sekretariatets tilbagemelding til bestyrelsen for Den Grønne Fond og er skrevet som et resumé af den selvevaluering, som er afleveret fra projekterne til sekretariatet. Som sådan kunne de afspejle såvel projekternes som sekretariatets ønske om, at vurdere projektresultaterne positivt. Men generelt er tilbagemeldingsblanketterne præget af kontante og kortfattede oplysninger, ligesom de på baggrund af de stikprøver, der er foretaget, virker til at være i overensstemmelse med selvevalueringerne fra projekterne. De skønnes derfor godt at kunne bruges som et udtryk for, hvordan bevillingsmodtagerne selv opfatter, projektet er blevet gennemført.

Der er kun nogle få af projekterne, der udtrykker en vis skuffelse over resultatet. F.eks. har en udstilling om lerjordsbyggeri ikke haft så mange besøgende som ønsket, men plancherne har man og man vil sørge for, at de bliver brugt igen. Tilsvarende oplyser et lokal Agenda 21 arrangement, at man gerne ville have set flere deltagere.

Men ellers er det karakteristisk, at der meldes om gode resultater: en plancheudstilling har været ude at stå 3 gode steder. Et arrangement om biomasse har haft 100 deltagere, og der er også blevet skrevet en artikel. En kunstudstilling har haft 2.500 besøgende. Et socialøkologisk bofællesskab finder, at de har fået en flot pjece. En kampagne for at cykle, hvor alle, der kunne melde om at have cyklet mere end 250 km på en uge, fik lov til at beholde en udlånt cykelcomputere, har haft succes, men ikke cykelcomputere nok. De grønne indkøbsvejledninger er blevet lavet og uddelt. En vandreudstilling til dyrskuer har været med i Odense, Herning og Roskilde.

Sammenfattende må det siges, at projekterne vurderet udfra deres egne kriterier, er gået godt. I case undersøgelsen vil det blive undersøgt mere dybtgående, hvilken effekt der har været af projekterne.


Er der en udvikling i projektbevillingerne gennem perioden? Dette må besvares med et klart ja. Der er flere projekter i 97 end i de øvrige år: 50 projekter i 97, 28 i 96, 24 i 95 og 8 i 1994.

Også sammensætningen af projekterne er anderledes i 97 end i de øvige år: 16 ud af 28 "lokale" projekter er bevilget i 97, ligesom grupperne "fagforeninger", "forbrugerorganisationer", "interesseorganisationer" og "kommuner" først optræder i 1997.

Der er med andre ord sket en ændring i bevillingspraksis i 1997, så der indenfor gruppe 2 er kommet flere projekter og nye ansøgergrupper.


Case beskrivelser

Indledning I gruppe 2 indgår i alt 110 projekter, som har meget forskellig karakter. Derfor er der ved case udvælgelsen lagt vægt på, at inddrage forholdsvis mange cases for, at komme rundt i de mange forskellige projekttyper, ansøgerkategorier, bevillingsstørrelser m.m.
For alle casene gives en kortfattet begrundelse for udvælgelsen, en kort beskrivelse af projektet samt fortælles, hvad der er bevilget penge til.
Derefter vurderes effekten af projektet og en eventuel spredningseffekt, idet der forsøges at besvare følgende spørgsmål:

Hvad var effekten?
Var der en spredningseffekt?
Hvordan var det faglige niveau?
Var projektgennemførelsen tilfredsstillende organisatorisk og styringsmæssigt?
Kom projektet udover de "frelstes" rækker?
Er projektet levedygtigt?

Da de behandlede cases er meget forskellige, er spørgsmålene hver gang tilpasset det konkrete tilfælde.

Spørgsmålet om effekt vil oftest blive behandlet indirekte. Pjecer, kampagner osv. henvender sig til mange mennesker, der ikke bliver registrerede som brugere. Derfor er det, dels vanskeligt at finde dem, dels, i denne sammenhæng, umuligt at interviewe så mange, så der kan dannes et dækkende billede.


Afrapportering af Grønt Fællesvaskeri i Eriksgade på Vesterbro Projektet er valgt som eksempel fra "diverse gruppen". Det er endvidere valgt som et eksempel på et byøkologi forsøg, som der ligeledes er flere af i gruppe 2.

Projektet går ud på at etablere et grønt fællesvaskeri med recirkulering af vaskevandet og supplerende tilførsel af regnvand i forbindelse med et større grønt byfornyelsesprojekt i Eriksgade på Vesterbro i København. Vaskeriet skal betjene 280 beboerne, og driften skal organiseres af beboerne.
Det grønne fællesvaskeri skal demonstrere vandbesparelser til tøjvask. I ansøgningen angives, at en person normalt bruger ca. 20 liter pr. dag til tøjvask. Ved installering af et recirkuleringssystem (WRS 2000 fra Reclean A/S) skulle der kunne spares 43% af vandforbruget, hvortil kommer besparelsen ved supplerende at bruge regnvand. Anlægget fungerer ved, at rense og recirkulere skyllevandet fra 2. og 3. skyl én gang. Rensningen foregår ved tilførsel af ozon fra en ozon generator.
Endvidere skal fællesvaskeriet være et samlingssted for beboerne og demonstrere brugerstyring i praksis.

Fællesvaskerier er ikke støtteberettigede efter byfornyelsesloven. Derfor er udgiften til indretning af vaskeriet og til formidling af erfaringer søgt dækket gennem fondsansøgninger. Den Grønne Fond er blevet ansøgt om 813.000 kr. til maskiner, heraf 468.000 til recirkulationsanlæg og regnvandsanlæg, samt 85.000 til beboerinformation, målinger og pjece med formidling af erfaringerne. Den Grønne Fond har bevilget 100.000 kr., som angives at skulle dække dels pjecen, dels recirkulationsanlægget.

Projektet er bevilget i 1995 og skulle være afsluttet ved udgangen af 1997. Der er søgt om udsættelse til efteråret 98.

Projektet er blevet besigtiget. Vaskeriet ligger med indgang fra både gaden og gården. Fra gadesiden er der et fremhævet indgangsparti, så vaskeriet ses meget tydeligt. Der kræves et elektronisk adgangskort for at komme ind i vaskeriet. Adgangskortet bruges samtidig som betalingskort til maskinerne. Selve rummet er virkeligt rart med meget lys, grønne planter og et smukt gulv. Viceværten oplyser, at kortet koster 150 kr. og en vask 24 kr. Nogle beboere er utilfredse med prisen og vasker derfor i en nærliggende quickvask i stedet for.

Tilbagebetalingstiden kan beregnes til ca. 35 år ved ovenanførte projektudgifter og vandbesparelser, forudsat anlægget bruges af 200 beboere. (Hver beboer kan spare ca. 80 kr. om året. I beregningen er ikke medregnet eventuelle ekstra driftsudgifter, f.eks. elforbrug til ozonanlægget).
Byfornyelsesselskabet København oplyser, at man har været heldige og har fået dækket de udgifter, som Den Grønne Fond ikke har dækket, gennem en forsøgsbevilling hos Boligministeriet. Man kan ikke oplyse præcist, hvor mange der har besøgt vaskeriet. Men man mener, at interessen har været stor, ligesom der også har været megen interesse for et regnvandsanlæg i Dannebrogsgade. Man understreger, at der er tale om et forsøg, og der har derfor også været driftsproblemer, men nu kører det godt. Vandpriserne er lidt for lave i dag til, at den slags anlæg er rentable, men det er vigtigt at lave forsøg og indhente erfaringer. Det kan endnu ikke afgøres, om vaskeriet vil kunne fungere som samlingssted, da gårdanlægget først nu er ved at blive færdigt. Én af metoderne til, at gøre vaskeriet til et samlingssted var, at lave indgang fra både gård og gade, så man kunne have kontakt til det, der skete i gården, mens man vaskede tøj.
Oprindeligt var vaskeriet beregnet til at dække den ene karré i Eriksgade, men det er efterhånden blevet tilbudt alle i Eriksgade for at få tilstrækkeligt mange til at bruge det. Nu er man oppe på ca. 150 brugere, idet 150 husstande har købt et kort til vaskeriet. Der vaskes ca. 130-150 vaske om ugen i vaskeriet.

Hos Wissenberg, der er projekterende ingeniørfirma, oplyses det, at der har været stor interesse for vaskeriet, bl.a. har der været besøg af "Byens Lys", en delegation fra Holland, Agendacentret i Albertslund og Byfornyelsescentret. Driftsproblemerne har været samlet om nogle filtre, som nu er udskiftet, så man har kørt i flere måneder uden stop. Man skønner på baggrund af de nu foreliggende forbrugstal, at de lovede besparelser på 43% vil holde. Rapporten fra forsøget vil nu kunne gøres færdig som lovet. Regnvandsanlægget er lavet så det kun kobles til, når der ikke er tilstrækkeligt med recirkuleret vand. Det har vist sig, at det er der som regel, så regnvandsanlægget bruges ikke så meget som forventet. Man betoner, at støtten fra Den Grønne Fond har været vigtig for projektets gennemførelse.

Samlet må det siges, at støtten fra Den Grønne Fond har muliggjort en systematisk måling på resultaterne fra Det Grønne Vaskeri og en formidling af resultaterne, hvilket har manglet i mange andre byøkologi forsøg. Erfaringerne fra forsøget er derfor sikret spredt, men det er tvivlsomt, hvor mange lignende vaskerier, der vil åbne, så længe rentabiliteten af recirkuleringsanlægget er så ringe.


Støtte til temanummer af "Nybyggerforum". Projektet er valgt som eksempel på et temanummer af et tidsskrift. I den undersøgte gruppe er der 4 sådanne projekter.

"Nybyggerforum" er medlemsblad for "Dansk Iværksætterforening". Foreningen oplyser, at man har 300 medlemmer samt 500 personer, virksomheder og organisationer i et netværk omkring foreningen. Foreningen rådgiver og organiserer personer, der starter egen virksomhed. Bestyrelsen for foreningen har vedtaget, at man "i de næste 2 år vil inddrage den bæredygtige vinkel ved virksomhedsopstart". Man har søgt Den Grønne Fond om støtte til et temanummer om "iværksætteri og bæredygtighed". Der er søgt om 45.000 kr., i det udgifterne til et nummer af bladet opgives til at være 64.500 kr. og egenfinansieringen 19.500 kr.
Den Grønne Fond har bevilget 20.000 kr.

Der er søgt om støtte d. 20/7 1997, bladet er udkommer oktober 97 og resultatet er evalueret i brev til Fonden dateret 20/10 97.

Det pågældende nummer af Nybyggerforum er på 24 sider, trykt i farver på glittet papir i kraftig kvalitet. (Normalt er bladet på 20 sider med kun omslaget trykt i farver.) Layoutet er pænt og professionelt. Der er farvebilleder og en del annoncer. Der er følgende artikler i bladet:

Et forord om bæredygtig virksomhedsdrift skrevet af formanden for foreningen.
Arbejdsminister Jytte Andersen skriver om grønne initiativer på arbejdsmarkedet.
Virksomheden Pressalit omtales som et eksempel på en virksomhed, der er med i socialminister Karen Jespersens netværk for at fremme virksomheders sociale engagement.
En kronik om virksomheders sociale ansvar.
En artikel om virksomheden "Bæredygtigt design".
En artikel af direktøren for investeringsfirmaet Gaia Technologies, som investerer i bæredygtige virksomheder.
En artikel om og af Den Almennyttige Andelskasse Merkur.
En artikel fra Erhvervsfremmestyrelsen om erhvervspolitik i forhold til bæredygtige virksomheder.
Et debatindlæg om iværksætterrundervisningen på Handelshøjskolerne.
Venstres erhvervspolitiske ordfører har et indlæg om Venstres politik overfor iværksættere.
Erhvervsministeren har et tilsvarende indlæg.
Lokalafdelingen af Iværksætterforeningen i Ringkøbing har et indlæg om afdelingens arbejde.
Elsebeth Gerner Nielsen (formand for Den Grønne Fond) har et lille indlæg om støtten til temanummeret.
Endelig er det lille opslag om relevante møder m.m., herunder 2 om social ansvarlighed og bæredygtighed.

Udover de sædvanlige 550 modtagere af bladet er dette temanummer udsendt gratis til yderligere ca. 1000 virksomheder og personer, bl.a. de grønne guider, Agenda 21 medarbejderne i kommunerne, foreningen af miljøjournalister m.fl.

Redaktøren af Nybyggerforum er blevet interviewet. Hun oplyser, at det at få tilskud fra Den Grønne Fond opleves som en blåstempling af deres arbejde med bæredygtighed og iværksætteri, som er et indsatsområde for foreningen. Uden tilskud fra Den Grønne Fond ville man have udgivet temanummeret alligevel, da man havde besluttet, at ville gøre noget indenfor området. Men det var næppe blevet så flot uden tilskud. Når foreningen beskæftiger sig med bæredygtighed er det også, fordi man mener, at der er tale om et nyt og relevant erhvervskoncept for iværksættere. De har måske en chance her, fordi de eksisterende virksomheder kan have svært ved at omstille sig.
Foreningen havde søgt om 45.000kr., men fik kun 20.000. Det betød, med et slag på tasken, nok en måneds ekstra arbejde for hende med at skaffe finansiering, oplyser redaktøren.
Støtten og den ekstra udsendelse af bladet til en række organisationer har også betydet en udvidelse af foreningens eget netværk, ligesom man har fået kontakt med nogle grønne iværksættere.
Foreningen har stadig et ekstra oplag af bladet, som man uddeler til møder og arrangementer.
Foreningen har også fået støtte af Den Grønne Fond til en række oplysningsmøder om Grønt iværksætteri.

Subjektivt vurderet må temanummeret siges at være stort i forhold til det almindelige stof. Det er blevet distribueret ekstra i et stort oplag til en række personer. Projektgennemførelsen synes at være helt professionel, og produktet kommet ud over de "frelstes rækker". Sammenstillingen af iværksættere og bæredygtighed synes interessant. Udover direkte støtte til oplysning om og stimulering af grønt iværksætteri er der tale om støtte til iværksætterforeningen og dens arbejde om emnet.


Grøn Weekend hos HK Aalborg Projektet er valgt som eksempel på et arrangement.

HK i Aalborg har fået støtte til afholdelse af en "Grøn Weekend" d. 18-19/10-1997. Ansøgningen er modtaget d. 10/10-1997, bevillingen er meddelt i brev af 11/11-1997 og evalueringsrapport indsendt i brev af 19/11-1997.
Der er blevet søgt om ca. 56.000 kr. først og fremmest til annoncering (43.000 kr.), men også til foredragsholdere og standvægge til udstillingsområdet. Derudover angives det, at HK i Aalborg selv forventer at dække 43.000 kr., først og fremmest til arbejdsløn (34.000). Der er blevet bevilget 10.000 kr. til arrangementet som sådan.

Grøn Weekend blev afholdt i et stort lokale i HK Ålborgs egen bygning. Arrangementet henvendte sig bredt til den Nordjyske befolkning, herunder forbundets egne 23.000 medlemmer. Det blev annonceret i 14 lokalaviser foruden medlemsbladet. Formålet var, at gøre opmærksom på "det økologiske valg og også de hensyn, der kan/bør vises i den daglige husholdning samt ved indkøb til arbejdspladsen i det hele taget."

Lokalet var indrettet med boder hele vejen rundt langs væggene. De besøgende kunne se, prøve og få noget at vide om:

Økologisk frugt og grønt, v. en lokal grønthandler.
Ansigtsbehandling med Body-Care produkter.
Uldvarer og smagsprøver på økologiske varer fra Aggersborggård.
Biler, der er et godt miljøvalg.
En bil med rapsolie som drivmiddel (udviklet af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi).
Økologisk chokolade fra Mølle Skovly.
Natur og Ungdom legede med børnene.
Kvickly i Ålborg Vest præsenterede bl.a. Urtekram varer.
"Moderne Hår" præsenterede miljøvenlige hårplejemidler og kosmetik.
Grønne kontorartikler.
MacCoy tøj præsenterede miljøvenligt tøj.
Internetadgang til Grøn Information.
Verdens produkter og Max Haavelaar kaffe.

Derudover var der musik, konkurrence, café, gadeteater og foredragsholdere, bl.a. Torben Laursen (FDB), Kjeld Hansen og Martin Gleerup (SD).

I forbindelse med evalueringen er HK i Ålborg blevet besøgt og Susanne Vrdlovec, der stod for arrangementet, er blevet interviewet. Det følgende bygger dels på dette interview, dels på HK's egen lille afrapportering. Grøn guide Palle Bendsen er ligeledes blevet kontaktet for supplerende oplysninger.
Arrangementet blev en stor succes. Optimistisk havde man håbet på 500 besøgende, og de pessimistiske var indstillet på at ringe til famille og venner for at få nogle til at komme. Men der kom mellem 8- og 900, hvilket betød stor trængsel. Der blev arrangeret spisning for udstillerne bagefter, og de der kom, udtrykte begejstring for arrangementet, som havde bragt dem i kontakt med mange nye mennesker. Arrangørerne synes selv, at det har været sjovt og spændende at arrangere og havde indtryk af, at der kom mange holdningsprægede diskussioner blandt de besøgende.
Arrangementet var et led i arbejdet med at lave en grøn profil for HK i Ålborg. Man er i gang med at gøre HK Ålborg til et grønt kontor - bl.a. med økologisk mad i kantinen - udfra "feje for egen dør" princippet. Derefter vil man lave en kampagne for grønne kontorer, hvor forbundets medlemmer er ansat. Hertil vil man hyre hjælp hos den grønne guide, der er ansat i Nordjyllands Miljø- og energikontor. Og man er ved at lave en aftale med Skolen for Økologisk Afsætning om et kursus for to medarbejdere hos HK-Ålborg.
Susanne Vrdlovec fortæller, at det er en lang proces at få skabt interesse for "alternativer" hos medlemmerne. Der er mange negative holdninger til f.eks. økologisk mad: "Øv, kødløs dag". Her er det vigtigt at påvirke folk i deres hverdag ved at give en positiv indfaldsvinkel til alternativer, herunder viden om hvilke forhold en vare er produceret under.

HK i København har afholdt et arrangement med helt parallelt indhold, men der har ikke været kontakt til dette arrangement eller til andre lignende arrangementer.

Susanne Vrdlovec oplyser, at støtten fra Den Grønne Fond ikke har betydet meget, selvom man var glade for at få den. Men var imidlertid også skuffede over ikke at få mere. Man havde håbet på at få mindst 1/3 af de ansøgte ca. 56.000 kr.
Det endelig regnskab viste samlede udgifter incl. arbejdskraft på ca. 68.000 kr. og indtægter på ca. 12.000 kr. (incl. de 10.000 i støtte) og altså en udgift for HK Ålborg på ca. 56.000 kr.

Beløbet er endnu ikke udbetalt, da Den Grønne Fond kræver original bilag eller revideret regnskab. Susanne Vrdlovec mener, at det burde være tilstrækkeligt med en tro og love erklæring, når arrangementet indgår på en særlig konto i HK Ålborgs regnskab, der bliver revideret af statsautoriseret revisor.

Den grønne guide fra Ålborg Miljø- og Energikontor var tilstede på en stand under den Grønne Weekend. Han bekræfter, at der var tale om et vellykket og velbesøgt arrangement. Han mener, at det er vigtigt for forståelsen og interessen med den type af "events", hvor folk kan føle og se noget konkret, der kan åbne øjnene for andre måder at gøre tingene på. I sig selv flytter disse arrangementer nok ikke så meget, men de kan åbne øjnene for, at det også handler om vores hverdag. Selv savner han dog nok lidt "luft under vingerne" ved disse lejligheder: at man forholder sig til større problemer og er mere problematiserede. F.eks.: hvordan kan vi komme til at holde op med at forbruge stadigt mere? Eller: Hvornår og hvordan er det godt at spare på vandet, i stedet for blot at fortælle om regnvandstønder.

Sammenfattende kan det siges:

At arrangementet var meget velbesøgt og kom ud i kredse, der normalt ikke er engagerede i grønne forbrugerspørgsmål, og sikkert har været med til at skabe debat og ændre holdninger.
Projektet må også siges at være "levedygtigt" i den forstand, at det indgik i et langt sejt træk med at udvikle HK og medlemmernes miljøholdninger.
Organisatorisk og fagligt synes alt at være på et højt niveau.


Udstillingen "Miljø på Dansk" på Industrimuseet i Horsens Projektet er valgt som eksempel på en af de mange udstillinger arrangeret af museer og andre professionelle udstillere, der har fået støtte fra Den Grønne Fond.

Der er søgt penge til projektet i november 94 og det er blevet afrapporteret maj 1997. Der er søgt om og bevilget 80.000 kr. til et forprojekt, der skal lave en detaljeret beskrivelse af udstillingen. Støtten omfatter frikøb, konsulenthjælp, materialer, besøg på lignende udstillinger, m.m.

Horsens Industrimuseum er en selvejende institution og et statsanerkendt specialmuseum, der tager sig af dansk industrialiserings historie "fra ca. 1860 til i går". Man har permanente udstillinger, arbejderboliger, havemiljøer, arbejdende værksteder, skoletjeneste m.m. Museet har en stor fremgang i besøgstallet og mange frivillige er tilknyttet.

I ansøgningen forklares det, at "Miljø på dansk" skal handle om miljøproblemer i den tidlige industrialisering. Udstillingen skal indgå i en større udstilling - "Industriens kultur - kultur på tværs" - som man forventer at kunne åbne på grunden til Horsens gamle gasværk, som ligger ved siden af museet. Her skal der være arbejdende værksteder, åbne magasiner, gasmuseum, teknologicenter for unge m.m. Da gasværksgrunden er stærkt forurenet, planlægger man at inddrage målingerne af forureningen og oprensningen i udstillingen.

Det fremgår af afrapporteringen, at "Miljø på dansk" har udviklet sig undervejs. I stedet for frikøb af museumsinspektøren har man engageret en free-lancer, der har skrevet et oplæg til en udstilling om "Gas, gasværker og gasværksgrundforurening". Desuden er der kommet forskellige søsterprojekter til: et journalist bureau (Miljøbureauet), et erhvervsmiljøprojekt, et formidlingsprojekt om forsyningsselskabernes historie og et "industriteknisk børne-bygge-værksted."

Rapporten, der har fungeret som baggrundsmateriale for udstillingen, er på 124 sider inkl. bilag. Den beskriver ved hjælp af mange klip fra forskellige kilder og en sammenknyttende tekst, gasproduktionens historie i almindelighed og Horsens gasværk i særdeleshed, idet der også inddrages relaterede emner: hvordan gasproduktionen foregik, forureningen fra den, moderne gasproduktion i Nordsøen, moderne kulfyrede elværker m.m. Rapporten rummer også en skitse til selve udstillingen med forslag til plancher, udstillingsgenstande m.m.

Horsens Industrimuseum er blevet besøgt, og museumsinspektør Ole Puggård er blevet interviewet.
Museet er mere end et almindeligt museum. Der er også en lang række projektaktiviteter, som systematisk er knyttet til hinanden og til andre aktiviteter for at skabe synergi og give det enkelte projekt mange funktioner. F.eks. er et arbejdende stentrykkeri en del af museets udstillingsvirksomhed, en arbejdsplads der beskæftiger efterlønsmodtagere, en bevaring af et gammelt håndværk, en virksomhed der tjener en rigtig løn hjem til de beskæftigede, et sted museet får løst nogle opgaver, kernen i en klubaktivitet for ældre trykkeriarbejdere, en aktivitet der placerer museet i lokalsamfundet osv.

Det samme gjaldt udstillingen støttet af Den Grønne Fond, jf. ovenfor. Den endte med at komme til at hedde "Miljø på dansk, Gas i Horsens". Den blev afholdt fra august til november 1997 og fik omkring 8000 besøgende. Ole Puggård mener selv, at det var en vellykket udstilling: de voksne kunne huske dengang, børnene kunne lide at se det virke og Teknisk skole var særligt interesseret i forureningsproblemerne ved gasproduktionen. Men den blev også suppleret med en udstilling fra Naturgas Syd, og vil senere indgå som permanent udstilling i en større udstilling om forsyningsselskabernes historie, udstillingen placeres på den gamle gasværksgrund med inddragelse af nogle af de oprindelige bygninger og en åbning af hele museumsarealet for byens ungdom om aftenen, faciliteter for museets mange aktivister m.m.

Der har været en spredningseffekt i den forstand, at der har været kontakt med en række andre, beslægtede museumsmiljøer: Teglværksmuseet, et gasmuseum i Hobro, industrimuseet i Norrköping, et kommende industrimuseum i Moos i Norge m.fl.

Ole Puggård oplyser, at bevillingen fra Den Grønne Fond har haft stor betydning også indirekte ved at åbne døre for andre bevillinger.

Museet har fået to andre bevillinger fra Den Grønne Fond: støtte til en plakat, trykt på stentrykkeriet, til en udstilling om industrien langs med Gudenåen, og støtte til en kommende produktionshøjskole for gamle håndværk.

Sammenfattende må det siges, at der har været en god effekt af bevillingen i kraft af de mange besøgende på udstillingen og spredningseffekt i kraft af kontakten med lignende museumsmiljøer. Rapporten giver indtryk af et højt fagligt niveau og det organisatoriske og styringsmæssige er imponerende ved sin evne til at skabe synergi. Udstillingen er kommet langt udover de "frelstes rækker" og er "levedygtig" ved, at blive til en permanent udstilling.
Projektets univers kan karakteriseres som "industrihistorisk" i en meget bred forstand. Ole Puggård vurderer selv, at man har fået bevillingen som støtte til arbejde med "kulturmiljø".


Kampagne for Barritskov Grøntsagshave Projektet er valgt som eksempel på en "kampagne". En projekttype der er flere af i materialet.

Projektet er bevilget 66.000 kr. på baggrund af en ansøgning fra 19/11 1996. I denne hedder det, at man vil etablere et økologisk andelsgartneri på Barritskov Gods. Man søger penge til dels en informationskampagne, der skal skaffe 100 andelshavere, dels en dokumentation af forsøget som kan bruges af andre, der ville være interesserede i at starte lignende initiativer.
Imidlertid viste det sig, at en andelsform ville kræve dispensation fra landbrugsloven, hvilket ville tage så lang tid, at det ville blive umuligt at nå at starte op i foråret 97. Derefter blev projektet ændret, så Barritskov Gods selv skulle stå for selve grøntsagsproduktionen, mens en særlig indkøbsforening skulle stå for distributionen i form af salg af abonnement på grøntsagskurve. Den Grønne Fond har på baggrund heraf accepteret, at bevillingen i stedet blev brugt til informationsmateriale overfor kommende medlemmer af indkøbsforeningen (plakat, pjece, postkort til indmeldelse) og overfor medlemmerne i form af et nyhedsbrev. Nyhedsbrevet rummer bl.a. madopskrifter til inspiration for brug af grøntsagerne i kurven, meddelelser fra foreningen (f.eks. indbydelse til markvandring og lignende arrangementer, næste uges kurv osv.), en klumme og andre artikler (f.eks. om en tilsvarende forening i England).

I forbindelse med evalueringen er gennemgået det udarbejdede materiale, Barritskov Gods er blevet besøgt og godsejeren samt informationsmedarbejderen for indkøbsforeningen er blevet interviewet. Endelig er Johannes Michelsen (Sydjysk Universitetscenter), som er ekspert i økologisk afsætning, blevet bedt om at udtale sig om denne form for afsætning.

Subjektivt vurderet virker det udarbejdede materiale både professionelt og tiltalende. Nyhedsbrevet er rart at læse i og opskrifterne inspirerende, fordi de giver ideer til anvendelse af forholdsvis usædvanlige grøntsager.
Indkøbsforeningen går godt. Det første år nåede man de ønskede 100 medlemmer, som produktionen kunne række til. Derudover fik man en del på en venteliste. År 2 er i år, og man har her i april 231 medlemmer. Man vil gerne op på 500, som også er det højeste antal, man kan producere til. Det er meningen, at indkøbsforeningen bare skal løbe rundt. Fortsat informationsarbejde skal dækkes af kontingentet; i år er det blevet dækket af Strukturdirektoret. Man har haft nogen kontakt til lignende ordninger, f.eks. Nørregården på Fyn og Bakkegårdens Økologiservice.
Godsejeren oplyser, at grøntsagsproduktionen har forsøgskarakter: kan det lade sig gøre kommercielt at dyrke et stort antal afgrøder på et lille areal, i stedet for at specialisere produktionen.
Skønsmæssigt mener man, at der er tale om 3 væsentlige grupper blandt indkøbsforeningens medlemmer: en gruppe af midaldrende, der groft sagt er "bange for kræften" og derfor gerne vil spise sundt; børnefamilierne, som er påvirket af den almindelige økologiske bevidsthed og gerne vil tilbyde børnene sund mad; og endelig en gruppe af folk, der bor på landet og er interesserede i grøntsagskurven som alternativ til at dyrke køkkenhave. Generelt er medlemmerne tiltrukket af, at kunne købe lokalt producerede grøntsager, af det varierede udbud af grøntsager der er i kurvene og af nyhedsbrevene og foreningens øvrige tilbud.
Grøntsagskurvene distribueres miljøvenligt i den forstand, at de køres ud til afhentningssteder i cykel- eller gåafstand fra medlemmerne.

Johannes Michelsen oplyser, at i England skyldes interessen for dette såkaldte "boks-koncept", at de økologiske producenter og supermarkederne aldrig har fundet hinanden. Supermarkederne importerer økologiske grøntsager, mens landmændene har haft afsætningsproblemer. I Danmark kan landbruget ikke efterkomme supermarkedernes efterspørgsel efter økologiske grøntsager.
Han vurderer, at markedet for grøntsagskurve er begrænset til måske nogle få procent af befolkningen, der er interesseret i at leve helt økologisk. Men mener også, at det kan være en interessant niche for det økologiske landbrug, som kan have ikke mindst en økonomisk fordel af, at skabe en loyalitet hos en gruppe af købere mod til gengæld, at levere høj kvalitet og service. Det kan også tænkes, at påvirke supermarkederne, der måske kan blive interesserede i, at overtage dele af konceptet som udbuddet af traditionelle, danske grøntsager eller den lokale karakter. Han erindrer om tidligere ordninger med direkte salg til forbrugerne som Skælskør Frugtplantage og Dansk Fryse Økonomi.

Sammenfattende må man sige, at der er en direkte miljøeffekt af projektet, idet en del forbrugere nu køber lokalt producerede grøntsager. Der er også en direkte forbrugsændrende effekt. Den langsigtede effekt er åbenbart til diskussion, hvor økologerne gerne vil se et perspektiv med direkte kontakt mellem forbrugere og producenter lokalt, mens det er muligt, at det kan dreje sig om et meget begrænset marked, der dog kan være meget interessant for økologerne og der kan tænkes afsmittende virkninger.


Økologisk Indkøbsliste - Maribo Denne case er valgt fra gruppen "pjecer" også som eksempel på en økologisk indkøbsliste, som der er flere af i materialet.

Et grønt kosthold fra Daghøjskolen Lolland-Falster har efter ansøgning dateret 12/4 1996 fået bevilget 4.550 til at lave en økologisk indkøbsliste og en økovejviser. Bevillingen er givet til dækning omkostningerne ved trykning af materialet. Projektet er afsluttet med en selvevaluering, der er sendt til Den Grønne Fond 30/7 1996.

Indkøbslisten er en A4, der er foldet på langs. Der er en forside med titel og en lille tegning af et barn, der siger: "Pas på min jord, til jeg bliver stor." Bagsiden rummer oplysninger om, hvem der har lavet pjecen og, at den er støttet af Den Grønne Fond. Indeni er der en fortegnelse over 8 butikker i Maribo, der fører økologiske varer. For hver butik er anført, hvor mange varenumre, den har indenfor forskellige grupper. F.eks. har Superbrugsen 10 slags mel, gryn og pasta; 1 slags frisk pasta; 13 slags mælkeprodukter osv.

Den økologiske vejviser er en A4, der er foldet til A5 format. Forsiden har den samme tegning. Bagsiden har en oversigt over definitionen på økologisk landbrug og oplysninger om, hvem der har udgiver pjecen samt, at den er støttet af Den Grønne Fond. Indeni er der en tekst, der fortæller, hvorfor det er vigtigt med en "sund og levende jord", "sunde og stærke planter", "sunde og stærke dyr", "sund mad" og "sunde mennesker". Derudover er der adresser på 5 økologiske landbrug med salg af landbrugsprodukter på egnen fra Lolland, Falster, Præstø og Fejø.

I evalueringen oplyses det, at pjecerne har ligget til uddeling 11 steder (fødevarebutikker, bibliotek og AF). Det oplyses, at interessen har været stor og, at man vil prøve at få det næste grønne kosthold til at lave en master med en opdateret udgave, så butikkerne selv kan trykke de eksemplarer, de måtte ønske. Netto har fjernet indkøbslisten, fordi man mente den gav en negativ reklame for butikken.

I forbindelse med evalueringen er Daghøjskolen Lolland-Falster, Christian Ege Jørgensen, der har stået for lignende materiale i Roskilde og butikker i Maribo blevet interviewet.

Den pågældende lærer fra Daghøjskolen er ikke længere ansat. Skolen har i en del år i høj grad brugt løst ansatte lærere. Projektet er derfor heller ikke blevet fulgt op af andre lignende projekter. Så vidt vides har det pågældende hold ikke været i kontakt med andre indkøbsliste-forfattere. Man har bare lavet den.

Christian Ege oplyser, at i Roskilde giver man butikkerne points udfra deres udvalg af økologiske varer og deres arbejde i øvrigt med at opføre sig som en grøn butik. En opgørelse over merpriser for økologiske varer indgår også i undersøgelsen. Udfra pointtallet bliver der hvert år kåret en vinder. Han vurderer, at en indkøbsliste af den art som i Maribo vil kunne være anvendelig for forbrugerne.

Superbrugsen i Maribo kan godt huske indkøbslisten. Man syntes ikke, den var særlig godt lavet, fordi den ikke havde nær alle de økologiske varer med, som man faktisk havde. Og siden har man fået mange, mange flere. Man finder, at ideen er god nok, og man distribuerede pjecen til skoler og lagde den frem ved kasserne. Man ved ikke, om den har haft nogen betydning, da salget af økologiske varer er steget meget alligevel.

Helsebutikken i Maribo kan også huske Indkøbslisten. Den var stillet frem, men der var overhovedet ingen, der tog den og derfor blev alle eksemplarerne smidt ud efter nogen tid.

Subjektivt vurderet er der ikke mange oplysninger i Indkøbslisten og Vejviseren. Der kunne godt være tænkt mere over, hvilke oplysninger forbrugerne har brug for og hvilke informationer, der kunne tænkes at påvirke butikkerne i deres indkøbspolitik.

Sammenfattende må man sige, at der ikke har været nogen spredningseffekt og næppe megen effekt for forbrugere og butikker i Maribo.


Pjece for Nordsjællands Miljø- og energikontor Casen er valgt som eksempel på en pjece.

Nordsjællands Miljø- og energikontor har på baggrund af en ansøgning dateret 20/3 1997 fået bevilget 6.000 kr. til at dække trykomkostninger ved en pjece, der skal reklamere for kontoret. Det oplyses, at kontoret er ét af de nyeste i Sammenslutningen af Energikontorer, og derfor endnu ikke kendt. Energikontoret skal fremme en økologisk, bæredygtig udvikling i lokalområdet gennem uvildigt oplysnings- og vejledningsarbejde, samt ved at arbejde for konkrete løsninger.

Projektet er selvevalueret i brev af 29/5 1997. Folderen er blevet trykt i 5000 eksemplarer og distribueret sammen med brochureholdere i genbrugspap.

Pjecen er en A4 foldet til A5. Forsiden har en illustration og oplysning om kontorets adresse, åbningstid og formål. Bagsiden har oplysninger om SEK (Samvirkende Energi- & Miljøkontorer), bl.a. i form af et kort over Danmark med alle energi og miljøkontorerne indtegnet. Indeni er der oplysninger om kontorets ydelser: gratis vejledning om tilskudsordninger og om solfangere, vindmøller m.m. Medlemskab, koster 150 kr. om året. Husbesøg af en energivejleder koster 1200 kr. alt inkl. Og endelig er der yderligere oplysninger om kontoret, bl.a. hvem der er ansat.

I forbindelse med evalueringen er der interviewet en repræsentant for kontoret, samt ringet til steder, der har haft pjecen til uddeling.

Nordsjællands Miljø- og Energikontor oplyser, at oplaget af pjecen nu er ved at være brugt, så man er ved at arrangere et genoptryk. Pjecen er blevet distribueret til alle hovedbibliotekerne i amtet, til tømmerhandlere og til tekniske forvaltninger. Pjecen har ført til mange henvendelser til kontoret.

Teknisk forvaltning i Frederikssund oplyser, at man godt synes at kunne huske pjecen, men man kan ikke finde den. Man mener ikke, det er særligt tit, man henviser til Nordsjællands Miljø- og Energikontor.

På Frederiksværk Rådhus, Rådhusbutikken har man ikke hørt om pjecen, og kan ikke finde den. Man mener at det ville være mærkeligt, hvis alle skulle være fjernet.

Sammenfattende kan det siges, at selvom det umiddelbart har været svært at spore pjecen, hvor den er distribueret til, så mener Nordsjællands Miljø- og energikontor selv, at de har haft stort udbytte af pjecen. Støtten må siges at være til Miljø- og energikontoret og deres arbejde med at skaffe kunder. Kun indirekte kan der tales om andre effekter.


Kampagnen "Sund Bytrafik" Casen er valgt som eksempel på en kampagne.

Mellemfolkeligt Samvirkes Øko-Øko gruppe har d. 19/4 søgt om 65.240 kr. til dækning af lønudgifter for en deltidskoordinator (686 timer á 90 kr.) og portoudgifter i forbindelse med en kampagne om sund bytrafik. Beløbet blev bevilget. Senere er der søgt om yderligere 79.750 kr. til en informationskampagne. Dette fik afslag. Projektet er afsluttet med en selvevaluering 7/8 1996.

Øko-Øko står for "økologi og økonomi". Gruppen er en MS lokalafdeling med medlemmer fra Dansk Cyklistforbund og andre græsrodsorganisationer. Kampagnen skulle bestå i:

en aktion med to ugers reduceret bytrafik i middelalderbyen i København i forbindelse med Kulturby 96
en informationskampagne med foldere, plakater og debatmøder
en udstilling med trafikløsninger fra andre europæiske storbyer og forslag til løsninger i København.

Kampagnen havde et samlet budget på 267.400 kr. Heraf fik man i alt støtte til 195.265 kr. fra Kulturby 96, MS, Folkeoplysningssekretariatet, Det Økologiske Råd og Den Grønne Fond, hvilket endte med at dække de afholdte udgifter.

Informationskampagnen lykkedes det ikke at finansiere. Forsøgsperioden uden biler i Middelalderbyen måtte man opgive trods ihærdigt lobbyarbejde p.g.a. manglende accept af planerne fra Byplanborgmesteren. Udstillingen blev vist i Øksnehallen som en del af Trafikvisioner 96 fra 5-12/5 96. Der blev afholdt 4 debataftener på færgen "Kronborg" om trafik.

Udstillingen er beskrevet i en rapport på engelsk på ca. 60 sider. Den er blevet til ved, at et medlem af gruppen har besøgt 27 europæiske byer og valgt 4 til casestudies på grund af deres gode løsninger på trafikproblemer.
Subjektivt vurderet er rapporten velskrevet og interessant. Navnlig er de fire cases gode beskrivelser af initiativer og resultater. Forsøgene på at vise eksempler på mulige løsninger er dog mest ment som provokerende forsøg på at stimulere en debat. Ved hjælp af fotomontage har man vist:

en sporvognsline gennem Utterslev Mose i stedet for Hillerødmotorvejen
en sporvogn på Nørrebrogade
en sporvognsstation på "hullet" foran Hovedbanegården
et marked på Magasin-torvet, der er tænkt at gå ind over Bremerholmen, der skal være uden biltrafik
en placering af alle de overskydende biler på Rådhuspladsen, så Bente Frost kunne kigge på dem

Den Grønne Fond støttede kampagnen med midler til en koordinator. Det store arbejde i kampagnen var knyttet til Middelalder by forsøget og til informationskampagnen. Det der blev realiseret, nemlig foredragsaftenerne og udstillingen har næppe forudsat en ansat koordinator. Imidlertid fremgår det af gruppens evaluering, at man har gjort et stort arbejde for at realisere middelalder byforsøget. Men det lykkedes ikke, fordi de organisationer man prøvede at inddrage, ikke ville forpligte sig uden tilsagn fra Københavns kommune, og denne var totalt afvisende.

Elisabeth Oakshott fra den tidligere Øko-Øko gruppen fortæller, at man nok var lidt naive dengang. Gruppen ville lave en politisk happening med at forhindre biltrafikken i at komme ind i den indre by eller ved at lave trafik-zone forsøg. Der var sympati fra embedsmændene i Københavns kommune, men Byplanborgmesteren var blankt afvisende. Gruppen havde forestillet sig, at der også politisk ville være interesse for den gode idé. Men man har nu lært meget og har dannet en forening med ca. 25 medlemmer. I store træk er der tale om de samme mennesker som i Øko-Øko gruppen, men foreningsformen passer bedre til det samarbejde mellem græsrodsorganisationer, som der er tale om. Man har yderligere fået støtte fra Den Grønne Fond til en vandreudstilling og et diasshow udfra udstillingen i Øksnehallen.

Kaj Jørgensen, der er trafikekspert og har samarbejdet med gruppen i kraft af sin daværende stilling, som ansat i Det Økologiske Råd og sin deltagelse i debataftenerne, fortæller, at debataftenerne var usædvanligt vel besøgte med op til 100 deltagere og megen diskussion. Endvidere fortæller han, at det ofte er svært at få kommunerne til at deltage i begrænsninger af trafikken i de indre byer. Man vil gerne have færre biler, men helst uden at lægge begrænsninger for biltrafikken. Specielt er Københavns kommune tung at danse med. Generelt er man også bange for at danne præcedens ved at give lov én gang.

Generelt må man sige, at der ikke er kommet så meget ud af Den Grønne Fonds støtte umiddelbart, men der var tale om et interessant projekt, der får et efterliv i form af en forening.


Evalueringens resultater

Generel beskrivelse

Der er tale om en meget sammensat gruppe af projekter
Omkring halvdelen har små målgrupper, og kun 12% henvender sig bredt til den danske befolkning
Mange af projekterne handler om "grønt forbrug" i en direkte oplysende form
Projekterne falder indenfor formålet, som dog også er meget bredt
Miljøbevægelsen og lokale organisationer har fået over halvdelen af projekterne, mens resten er spredt på en lang række forskellige organisationer
De fleste af ansøgerne må formodes at være "erfarne" i, at finansiere aktiviteter ved ansøgninger
Udfra deres egne kriterier er projekterne gået godt
Der er væsentlig flere projekter i 1997, end i de øvrige år. I 1997 er der også kommet flere nye typer af ansøgere til.

Udfra projekterne i gruppe 2 ser det ud til, at Den Grønne Fond typisk støtter miljøbevægelsens mange forskelligartede projekter rettet mod ret små målgrupper om "grønt forbrug" i en direkte, oplysende form. Der er dog også mange projekter, der ikke falder indenfor denne beskrivelse.


Resultater af evaluering af cases I case gennemgangen blev det forsøgt for hver case at besvare så mange som muligt af 8 spørgsmål.

Imidlertid er det vanskeligt udfra case gennemgangen at nå frem til en samlet konklusion. Det har ikke være muligt at udvælge så mange cases, at der gennem et tilfældigt udvalg har kunnet opnås repræsentativitet. Og der vides for lidt om det samlede materiale af støttede projekter i gruppen til, at det kan vides om de valgte cases er "eksemplariske" eller "kritiske".

Med disse forbehold taget i betragtning, kan det dog siges som sammenfatning af case gennemgangen:

At der er tale om "gode projekter", i den forstand, at der er tale om gode idéer, der bliver gennemført med megen entusiasme. De spørgsmål, der relaterer sig til projekternes kvalitet, må derfor også sammenfattende besvares positivt.

Det er et gennemgående træk ved de 8 cases, at det faglige niveau er højt. Iværksætterforeningen har lavet et godt temanummer, HK Ålborg har afholdt et flot arrangement osv. Måske kunne "Den økologiske indkøbsliste" have taget mere højde for erfaringerne fra andre lignende udgivelser, og måske kunne "sund bytrafik" være nået længere, hvis gruppen havde haft de erfaringer fra starten, som den fik undervejs, men det er mindre væsentlige indvendinger, som ikke ændrer ved hovedindtrykket.

Ligeledes synes det at være et fællestræk, at de 8 cases har kørt fint organisatorisk og styringmæssigt. Udstillingen på Industrimuseet i Horsens var endda imponerende i kraft af den måde, den indgik i sammenhæng med en lang række andre aktiviteter på museet. Kun "Det grønne vaskeri" er blevet forsinket, men det er ikke usædvanligt, at et teknisk forsøg løber ind i nogle vanskeligheder.
Mere kompliceret forholder det sig med de spørgsmål, der handler om case projekternes effekt.

Kun 3 af de valgte cases kan tænkes af have en levedygtighed udover projektperioden, mens 5 cases af naturlige årsager er en slags engangsinitiativer (temanummeret af NybyggerForum, grøn weekend i Ålborg, udstillingen om "Miljø på dansk", den økologiske indkøbsliste, pjecen for Nordsjællands Miljø- og Energikontor). "Det grønne vaskeri" må formodes at blive stående i mange år. Kampagnen for "sund bytrafik" har ført til dannelsen af en forening, der vil føre arbejdet videre. Det er svært at vide om "Barritskov grøntsagshave" vil kunne overleve på længere sigt, men alt tyder på, at forretningskonceptet fungerer fint. De cases for hvilke, det er relevant at tale om levedygtighed, synes faktisk at være levedygtige.

Samtlige 8 cases har haft en karakter, der har gjort, at de må formodes, i en eller udstrækning, at være kommet udover "de frelstes rækker".

Spørgsmålet om effekten af de i casene behandlede projekter er det vanskeligste at besvare. Det kan siges, at næsten alle cases i kraft af, at de er blevet fint gennemført og at de er baseret på gode ideer har haft en effekt. Der kom således mange til udstillingen i Horsens, "Det grønne vaskeri" bliver besøgt, grønsagskurvene fra Barritskov bliver solgt osv. Derimod er det også karakteristisk, at den mulige effekt af projekterne kan diskuteres og vanskeligt bestemmes. For "Det grønne vaskeri" er det en vigtig effekt af støtten, at der kommer til at foreligge en måling på et sådan byøkologisk forsøg. Men hvordan vil det opleves, at rentabiliteten af den anvendte teknik er så ringe?

Støtten til temanummeret om grønt iværksætteri er også en støtte til iværksætterforeningens arbejde med emnet og spreder oplysning om dette fænomen. Men er det rigtigt, at der er en særlig niche for iværksættere indenfor dette område? Og hvis det er rigtigt, hvordan kan man så bedst støtte dette erhvervsområde?
Støtten til HK-Ålborg's arrangement var også en støtte til, at HK-Ålborg arbejder med det grønne, men hvad er effekten, når støtten opleves som begrænset og lidt skuffende? Mange kom til arrangementet, og noget syntes at ske blandt deltagerne i arrangementet, men hvad sker der egentlig? Går deltagerne hjem og forbruger lidt mere grønt, eller får de bekræftet eventuelle fordomme om, at grønt forbrug er f.eks. dyrt og specielt?
Tilsvarende spørgsmål kan rejses til alle de gennemgåede cases. Med andre ord er den egentlige effekt af projekterne ikke særlig entydig.

Endelig er der blevet kigget på, om der var tale om en spredningseffekt af caseprojekterne, forstået som "at et projekt er blevet til flere" eller, at der har været en spredning af erfaringer fra et projekt til andre. Her er det karakteristisk, at selv for de projekter, hvor der kunne forventes en spredning, har der ingen været. Barritskov grøntsagshave har ikke været i forbindelse med de andre lignende initiativer. HK-København har lavet et arrangement, der ligner HK-Ålborg's til forveksling uden, at der har været kontakt mellem de to projekter. Og den økologiske indkøbsliste i Maribo har ikke udnyttet erfaringer fra lignende initiativer.

Case-gennemgangen peger således på - for så vidt at casene repræsenterer væsentlige træk ved projekterne i gruppen - at for projekterne i den her behandlede gruppe 2, synes der at være tale om gode projekter, der er gået godt, men effekten kan ikke tænkes entydigt at være i den retning, man umiddelbart ville forvente, og der synes at være en tendens at projekterne står alene uden at blive relateret til andre lignende initiativer.


Anbefalinger til Den Grønne Fond Materialet giver ikke mulighed for at afgøre, om det er bedst at støtte pjecer eller kampagner eller andre af de her anvendte formidlingsformer. Sandsynligvis ligger de afgørende spørgsmål heller ikke her, men dybere i Fondens arbejdsform.

Konkret kunne det være en god idé, at præcisere målgrupperne for projekterne, så valg af midler og effekt af indsatsen bedre kan diskuteres.

Men generelt giver det gennemgåede materiale snarere end at lægge op til konkrete forslag, anledning til at stille nogle generelle spørgsmål til Den Grønne Fonds arbejdsform:

Hvor langt kan man nå med at støtte mange, små aktioner? Kunne man nå længere ved at samle støtten i f.eks. indsatsområder, hvor man kunne prøve at støtte udviklingen af udvalgte alternativer, som man ville vurdere som særligt lovende, f.eks. lokal produktion og salg af økologiske grøntsager, at bringe miljøbevægelsen på Internettet, systematisk at støtte en underskov af nye, grønne virksomheder osv. Eller kunne det være en fordel, at skabe en mere synlig effekt ved at støtte flere parallelle projekter og appellere til spredning af erfaringerne?
Hvordan støtter man bedst miljøbevægelsen og de mange lokale aktioner? Gennem støtte til enkelt projekter eller gennem f.eks. støtte til netværk og erfaringsudveksling?
Hvordan fremkalder man ændringer i miljøadfærden? Gennem direkte oplysning om at købe grønt, cykle til arbejdet m.m.? Eller f.eks. ved mere indirekte at skabe holdningsændringer? Eller skal Fondens indsats forstås som et tilbud til de aktive i projekterne, et tilbud om at deltage i adfærdsændrende forandringsprojekter?
Kan det være farligt at søge efter "de gode projekter" fremfor at have mere fastlagte tildelingskriterier? Kan det tænkes at stimulere en særlig type ansøgning med overraskende ideer og projektdesign, mere end projekter med et sikkert og forholdsvist omfattende resultat?
En fællesnævner for mange af de her behandlede projekter synes at være "økologisk forbrug" i en direkte oplysende form. Dette emne er klart indenfor fondens formål. På den anden side kunne der også tænkes andre, mere generelle former for miljøoplysning, andre måder at påvirke forbrugsmønstrene på og andre måder, at oplyse om økologisk forbrug på, som ville kunne ligge indenfor Fondens formål.
Det er tydeligt, at Den Grønne Fond i 1997 har søgt at udvide kredsen, der modtager bevillinger fra Fonden. Alligevel kan man godt rejse spørgsmålet, om man får mest "forandring for pengene" ved, at støtte overvejende miljøbevægelser og lokale initiativer, som Fonden har gjort det, eller ved at støtte de mange organisationer og foreninger, der er i Danmark og som har stor betydning for miljøbevidsthed og miljøadfærd.

Gruppe 3: Udgivelse af debatbøger, film og andet undervisnings- og informationsmateriale

Indledning
Omfang og typer
Bevillingernes størrelse
Ansøgere og målgrupper
Analyse af udvalgte cases
Case-analysernes empiriske grundlag
Interviewenes temaer
Case beskrivelser
Case 1: Gratis uddeling af tidsskriftet Praktisk Økologi
Case 2: Annoncekampagne og støtte til omlægning af Noah Tidsskrift
Case 3: Vejledning om bedre miljø og mere natur på offentlige arealer
Case 4: Opfølgning på Rio-konferencen for folkeskolens ældste klasser
Case 5: Video til "gør-det-selv-folket"
Case 6: TV udsendelse om den grønne branche - grønne produkter og holdninger som forretningsgrundlag
Case 7: Elektronisk informationsformidling for de grønne organisationer
Evaluerings resultater Anbefalinger til Den Grønne Fond

 

Af Seniorforsker Kresten Storgaard og bac.scient.adm. Jimmi Hansen, SBI



Indledning Efterfølgende evaluering af område 3: Udgivelse af debatbøger, film og andet undervisnings- og informationsmateriale indeholder dels en gennemgang af hele området, baseret på sagsmapper for samtlige af områdets projekter, i alt 89, dels analyse af udvalgte cases, i alt 7, baseret på interview med projektansøgere og personer, der har modtaget projekternes resultater.
Nedenfor vil resultaterne fra disse analyser blive gennemgået. Først følger analysen af hele området, der beskrives med hensyn til udviklingen i antal projekter, typer og bevillingsstørrelse, ligesom ansøgere og målgrupper angives.
Derefter følger analysen af de 7 udvalgte cases. For hver case beskrives resultatet af interviewene, struktureret under overskrifterne: baggrund og formål, projektets gennemførelse, modtagere og effekter.
Derefter følger konklusion på evaluering, samt anbefalinger til DGF.

Omfang og typer I alt er der givet midler til gennemførelse af 89 projekter, fordelt med 13 i 1994, 28 i 1995, 27 i 1996 og 21 i 1997. Af disse er halvdelen (44, henholdsvis 11, 17, 12 og 4 i de tilsvarende år) opført som afsluttet med sekretariatets afrapporteringsskema (svarende til procenttal på henholdsvis 85, 61, 44 og 19).

Projekterne omhandler først og fremmest formidling via de trykte og de elektroniske medier: Støtte til udgivelser af bøger og hæfter, optryk af gratisnumre og opstart af blade, foldere, annoncer i aviser, m.v.; produktion af videoer om grønne livsvaner og råd til "gør-det-selv-folket", støtte til TV udsendelser, opbygning af databaser på Internettet, støtte til udgivelse af undervisningsmaterialer, mv.

Tabel 1. Projekterne fordelt efter type og bevillingsår.

Typer 1994 1995 1996 1997 I alt
Video
TV
Film
CD ROM
Internet, databaser
Dias
Bøger
Hæfter
Blade
Foldere
Undervisningsmateriale
Andet
 
3

 
 
1
3

1

3
2
2

2
1

1
8
4
3

1
6
1
2
4
1
3

5
3
2

2
4
2
1

2

 
6
1
2
1
2
4
5
6
6
4
3
2
22
8
8
1
8
16
I alt 13 28 27 21 89

Som det fremgår er formidling via bøger den største gruppe, og sammen med de andre trykte medier udgør de 45 pct. af projekterne. De elektroniske medier (og film) udgør knap 30 pct. (26 projekter) hvoraf langt de fleste går til billedmedier: video, TV og film, medens formidling via Internettet og dias tegner sig for henholdsvis 3 og 2 projekter.
Undervisningsmaterialer tegner sig for godt knap 8 pct. af projekterne, hvoraf det største enkeltprojekt (undervisningsmateriale om økologi) fordeler sig over tre år og omfatter 3 af de 7 bevillinger og 78 pct. (godt 1 mill.) af de bevilgede beløb. Endelig er der en stor gruppe, som vi har rubriceret under betegnelsen "andet", en meget blandet gruppe: støtte til amatørdykkere til formidling af havovervågning, væresteder og informationsbutikker, møbeludvikling, grønne regnskaber og undervisningsforløb, spil og leg. Mange utraditionelle projekter, der går på tværs af traditionel formidling.
En gennemgang af projekterne viser, at der er sket et skred i formidlingsformerne i takt med de elektroniske mediers udvikling. Men stadig er det trykte medie, det mest centrale. Til gengæld er informationsstandere og radioudsendelserne forsvundet og de førhen så populære diasshow er åbenbart mere eller mindre blevet byttet ud med videoer.


Bevillingernes størrelse Set over perioden på de 4 år kan det konstateres, at der er udsving de enkelte år imellem. Er der bevilget særlig mange projekter til et emne ét år, er der oftest færre det efterfølgende.
Bevillingerne til området har i alt udgjort 11,4 mill. kr., svarende til 11, 4 pct. af Den Grønne Fonds samlede bevilling til projekter (udover støtten til de grønne guider, der fra og med 1996 også er på 25 mill. kr. årligt). I 1994 fik området kun 1,6 mill. og året efter toppede bevillingerne med 3,8 mill.
De bevilgede beløb udgør 55,7 pct. af de ansøgte beløb. I forhold til ansøgningerne er der tale om en del variation i bevillingsprocenten, fra 38 pct. i 1994 til 81 pct. i 1997.
For de bevilgede projekter er variationen omkring det gennemsnitlige beløb på 127.700 kr. pr. projekt kun lille: fra knap 116.000 kr. i 1996 til 134.000 kr. i 1997.

Tabel 2. Bevilgede og ansøgte beløb, fordelt efter år.

1994 1995 1996 1997 I alt
Ansøgt
Bevilget
Pct.

Gnst. pr. projekt
(tus.)
DGF,
I alt (mill.)
Pct. til Grp. 3
4396
1672
38,0

128,6

 
25
6,7
8505
3751
44,1

133.8

 
25
15,0
4015
3128
77,9

115.9

 
25
12,5
3572
2813
81,0

134.0

 
25
11,3
20388
11364
55,7

127,7

 
100
11,4

Af tabel 3 fremgår at bevillingerne fordeler sig jævnt efter størrelse. Man kunne måske forvente flere små projekter, men det er ikke tilfældet, idet der dog er en hvis ophobning i antallet under 80.000 projekter. 14 projekter har fået under 20.000 kr. - og 15 projekter har fået mere end 250.000 kr.
Set i forhold til projekttyper er der også en stor set ligelig fordeling. De store projekter findes stort set indefor alle grupper, idet der dog er en vis ophobning af TV projekter og bøger i størrelsesordenen under 80.000 kr. (jvf. tabel 3).

Tabel 3. Projekttype og bevillingsstørrelse.

  0-19 20-79 80-149 150-249 250- Uoplyst I alt
Video 1   1 2 1   5
TV   4   1 1   6
Film   1 2 2 1   6
Cd rom 1   1   2   4
Www.   1 1   1   3
Andet IT 2           2
Bøger 2 9 6 3 2   22
Hæfter 2 3 2     1 8
Blade 3 1 1 1 2   8
Foldere   1         1
Undervis. 1 2 2 1 2   8
Andet 2 2 4 5 3   16
I alt 14 24 20 15 15 1 89


Ansøgere og målgrupper Ansøgerne udgør mange forskellige typer af aktører. En del udarbejder ofte både ansøgning og det efterfølgende projekt som arbejde, der honoreres, i det efterfølgende benævnt professionelle. I alt 53 af ansøgerne af de 89 projekter (svarende til 59,5 pct.) tilhører denne gruppe. De professionelle har i de fleste tilfælde et arbejdsfelt, der findes indenfor eller grænser til miljøområdet, men findes også indenfor undervisning og formidling.
En del indgår i et professionelt team, men får ikke selv løn for aktiviteten; i det efterfølgende benævnes denne gruppe som semiprofessionelle. De semiprofessionelle findes typisk indenfor NGO-området. En del af de semiprofessionelle arbejder i deres professionelle erhverv med problemstillinger indenfor miljøområdet, men udfører altså gratis arbejde i forbindelse med deres virke i relation til Den Grønne Fond. I alt 30 af projekterne udføres af personer, der kan karakteriseres som tilhørende denne kategori (33,7 pct.).
Endelig er der 6 ansøgere, vi betegner som amatører. De indgår ikke på forhånd i et tæt samarbejde med professionelle og de får ikke løn. Denne gruppe er meget lille - i alt 6,7 pct.
I 1995 gik en meget stor del af bevillingen til rene professionelle projekter (85,7 pct.), men i de efterfølgende år tegner de professionelle sig kun for knap halvdelen af de bevilgede projekter.

Tabel 4. Bevilgede projekter fordelt efter ansøger og bevillingsår.

  Professionel Semiprofessionel Amatør I alt
1994 6 5 2 13
1995 24 4   28
1996 13 12 2 27
1997 10 9 2 21
I alt 53 30 6 89

Set i forhold til bevillingsstørrelser er det næppe overraskende at amatøransøgerne især er at finde blandt de mindste projekter - og at de professionelle er overrepræsenteret blandt de dyreste projekter.

Tabel 5. bevilgede projekter fordelt efter bevillingsstørrelse og type af ansøger.

Beløb * Ansøger * Professionel Semiprofes- Sionel Amatør I alt
0-19.000 5 5 (1) 4 14
20-79.000 14 (1) 9 (1) 1 ((1)) 24
80-149.000 12 7 (1) 1 20
150-249.000 11 (1) 4 0 15
250.000 10 (1) 5 (1) 0 15
Uoplyst 1     1
I alt 53 30 6 89

Note: I parentes ( ) er angivet antal af udvalgte case, jf. senere. I dobbeltparantes (( )) er angivet udvalgt case, senere bortfaldet.

Ser man på hvem projekterne henvender sig til, finder man næsten det modsatte billede. Godt 60 pct. henvender sig til amatører - altså folk, der ikke på forhånd indgår i grønne netværker eller er professionelle indenfor området. Knap 26 pct. henvender sig til semiprofessionelle, dvs. folk der deltager - ulønnet - i grønne netværk, og 10 pct. henvender sig til de professionelle.
Indsatsen skal senere vurderes i forhold til forskellige livsstilssegmenter. De mørkegrønne udgør et segment, der både i praksis og ideologisk er meget økologisk orienterede. Indenfor det lysegrønne segment, er det hensigtsmæssigt at skelne mellem af to segmenter. Begge er positive overfor de grønne løsninger, men efterlever dem ikke altid. Den ene gruppe er endvidere også enige med de ideologiske budskaber, medens den anden gruppe har et helt pragmatisk forhold til den økologiske målsætning. Endelig er der en del af befolkningen, der ikke er interesseret i de grønne løsninger. I analysens konklusion skal effekter af projekterne vurderes i forhold til de forskellige livsstile.

Tabel 6. Forhold imellem aktør og målgruppe.

Aktør * Målgr. * Profes - sionel Semipro - fessionel Amatør Uoplyst I alt
Professionel 8 (1) 13 (1) 30 (1) 2 53
Semiprofes - sionel 1 8 (1) 20 (3) 1 30
Amatør 0 2 4 ((1))   6
I alt 9 23 54 3 89

Note: i parentes ( ) er angivet antal af udvalgte case, jf. senere. ((1)): Udvalgt case, bortfaldet.

Det fremgår også, at det er meget sjældent at amatører og semiprofessionelle henvender sig til grupper, der forventes at være mere på hjemmebane indenfor det grønne felt end én selv: Kun 1 projekt udført af semiprofessionelle henvender sig til professionelle - og kun 2 af de 6 amatørprojekter henvender sig til semiprofessionelle - og ingen henvender sig til professionelle. Der er altså i høj grad tale om kommunikation "ned" i systemet af modtagere.

AIM interview
AIM har i deres interviewundersøgelse været i kontakt med 48 af projekterne indenfor denne gruppes i alt 89 projekter. Forskellen mellem de to tal afspejler dels at der er gengangere mellem projektansøgerne og disse er kun blevet udspurgt i relation til ét af deres projekter — dels et antal projekter, der ikke har besvaret interviewene.
I AIM undersøgelsen kan vi se, at 90 procent af de gennemførte projekter i gruppe 3 vurderer, at spredningseffekten som god eller meget god. I forhold til de andre grupper ligger disse vurderinger meget tæt på gennemsnittet, der er hhv. 91 og 73 procent. I AIM undersøgelsen er disse vurderinger foretaget af 19 projekter, der er afsluttet. I vores materiale er antallet af afsluttede projekter 44. Det kan derfor være vanskeligt at overføre AIM undersøgelsens resultater til denne delanalyse.


Analyse af udvalgte cases

Udvælgelse
Nogle typer af projekter er udvalgt til nærmere analyse. I alt er der valgt 7 cases ud. Projekterne er udvalgt blandt de afsluttede projekter, så de dækker forskellige typer både med hensyn til indhold, bevillingsstørrelse, ansøgere og målgrupper. Der er tale om eksemplariske cases, der viser hvad nogle typiske cases indeholder, hvorledes de forløber og hvilken effekt de har.
Indenfor billede og IT områdets i alt 26 projekter, er udvalgt 3 projekter: et videoprojekt, et TV projekt og et projekt om anvendelse af Internettet. Et bogprojekt og 2 bladprojekter er valgt ud af de 39 projekter der anvender de trykte medier. Og blandt de 8 projekter om undervisningsmateriale er udvalgt 1 projekt (jvf. Tabel 7).

Tabel 7. Fordeling af cases i forhold til projekttyper.

Projekttyper Antal Case
Video 5 1
TV 6 1
CD-rom 4  
WWW 3 1
Andet IT 2  
Bøger 23 1
Hæfter 7  
Blade 8 2
Foldere 1  
Undervis. 8 1
Film 6  
Andet 16  

Følgende projekter er udvalgt som cases:

Case 1:Gratis uddeling af tidsskriftet Praktisk økologi.
Case 2: Opstart af miljøtidsskriftet Miljøsk.
Case 3: Vejledning (bog) om bedre miljø og mere natur på offentlige arealer.
Case 4: Undervisningsmateriale: SOS kasser vedr. Rio konferencen.
Case 5: Video om økologiske byggematerialer til "gør-det-selv-folket".
Case 6:TV udsendelse om Den Grønne Branche.
Case 7: Elektroniske Informationsformidling for de grønne organisationer.

3 af de udvalgte cases er gennemført af professionelle, medens 4 er udført af semiprofessionelle. Et filmprojekt med amatører som ansøgere var udvalgt som case, men måtte opgives pga. af vanskeligheder med at komme i kontakt med ansøger. Det viste sig imidlertid også, at der bag projektet stod professionelle. En nærmere gennemgang af de 6 case, der efter vores kategorisering er udført af amatører, for at finde en anden case, viser ét projekt, hvor bevillingen går til bådkøb til en dykkergruppe, der skal bruge den i formidlingsarbejdet, et diasshow om elmedagen i Århus, en video om domebyggeri, en video og Cd-rom med bageopskrifter, samt udgivelse af et blad om etik og moral i forbindelse med kloning, gensplejsning og genmanipulation. Gået nærmere efter, viser det sig at kun ét af projekterne er udført af personer, der ikke indgår i et tæt samarbejde med eller, som selv er del af det professionelle grønne netværk. Og at dette ene projekt kun har fået symbolsk støtte. Der er derfor ikke brugt yderligere ressourcer på at finde en amatørcase.
Et af de udvalgte projekter henvender sig til professionelle, 2 til semiprofessionelle og 4 til amatører.


Case-analysernes empiriske grundlag De udvalgte cases er blevet gennemgået dels ud fra det materiale, der har ligget i Den Grønne Fonds sagsmapper, dels ud fra efterfølgende telefoninterview med ansøger fulgt op med telefoninterview med en eller flere af projektets brugere, dvs. personer der så at sige har konsumeret projektets resultat. I alt er gennemført 21 interview. Hvor det ikke har været muligt at opspore en slutbruger er udbredelse af produktet og evt. vurdering af effekter belyst gennem telefoninterview med en nøgleperson. Endelig er videoer fra nogle af projekterne gennemset.

Tabel 8. Antal gennemførte interview.

Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Case 5 Case 6 Case 7
An-søger 1 2 1 1 1 1 1
Bruger (1) 2 1 2
Slut- Bruger 2 2 2 1
Nøgle-person 1

I nogle cases er der tale om to typer af brugere, nogle der aftager produktet m.h.p. en videre formidling, fx biblioteker og Amtscentraler for undervisningsmateriale, og nogle der er slutbrugere, fx bibliotekernes lånere og eleverne i Folkeskolen.
I tabel 8 er under Case 2, Miljøbladet Miljøsk, et interview angivet i parentes. Her er et bibliotek blevet kontaktet, men der har været tale om ganske få, men relevante oplysninger, mere end et egentligt interview.
Den pågældende nøgleperson i Case 5, har også fungeret som bruger, idet vedkommende har formidlet videoen videre.


Interviewenes temaer I interviewene med ansøgere er belyst

baggrund og formål,
gennemførelse,
præcisering af projektets produkt,
målgrupper og
effekter hos modtagere og hos ansøgere,
samt de samfundsmæssige perspektiver ansøger ser i projektet.

Endelig er der spurgt om erfaringerne om samarbejdet med Den Grønne Fond.
Hvert interview med ansøgere har taget 30 til 60 minutter.

Slutbrugerne er spurgt om

deres relation til projektet,
hvad de har "modtaget" og
hvilken effekt det har fået for dem og evt. andre steder.

I interviewene med slutbrugerne er yderligere spurgt om effekter på forskellige niveauer:

holdningsmæssigt,
viden og bevidsthed,
miljøadfærd, og miljøbelastning,
endvidere er der spurgt om effekter for evt. samarbejde med andre, fx andre grønne aktører.

Hvert interview med slutbrugere har varet 20 til 40 minutter.


Case beskrivelser

Case 1: Gratis uddeling af tidsskriftet Praktisk Økologi

Baggrund og formål
Foreningen Praktisk Økologi kunne i 1995 se frem til en meget aktiv sæson i 1995/1996. Der ville derfor være gode muligheder for at sprede oplysningsmateriale til flere end man normalt ville komme i kontakt med. Derfor ansøgte man om støtte til trykning af 3 numre af tidsskriftet, til gratis uddeling, i alt 4.500 stk., dvs. 1.500 stk. af hvert nummer. Ansøgningens beløb (ca. 14.000 kr.) blev bevilget.
Foreningen startede i 1988 og har toppet nu med ca. 3.000 medlemmer, efter at have ligget på omkring 2.500 medlemmer.
Bladet blev førhen trykt i 3.000 eksemplarer 6 gange årligt, i alt 18.000 eksemplarer. Som følge af medlemstilgang er oplaget nu 3.500 eksemplarer — 6 gange årligt, i alt 21.000 eksemplarer.

Projektets gennemførelse
Af interviewet med ansøgeren, formanden for foreningen, fremgår det at projekt blev gennemført i overensstemmelse med ansøgningen. Der var ikke lavet noget specielt ved de tre numre og udgifterne gik alene til trykkeomkostninger.
De i alt 4.500 numre blev uddelt ved bl.a. arrangement i Forum (ca. 1.000 eks.), i Den Økologiske Have (ca. 1.500 eks.), 3-400 ved Grønt Landsskue (i Randers). Herudover er der delt ud til mange andre mindre arrangementer, f.eks. uddelt til forbipasserende i forbindelse med et arrangement på Nikolaj Torv i København. Også andre grønne foreninger har fået frinumre til uddeling på deres egne arrangementer.

Modtagere
En del af disse arrangementer henvender sig især til folk, der allerede har en grøn indstilling, men f.eks. arrangementet i Forum og uddelingen på Nikolaj Plads har haft en bred berøringsflade. Generelt er der blevet taget meget godt imod frinumrene.
Man har ikke henvendt sig til kommuner — eller andre professionelle inden for det grønne område. Men senere i forbindelse med Agenda 21 arbejdet i kommunerne har man fået mange henvendelser fra kommunale aktører.

Effekter
Man kom et skridt længere ud end man ellers ville have gjort og det var måske medvirkende til tilgangen af nye medlemmer. Frinumrene var også et plus i samarbejdet med andre grønne foreninger. Interview med to der meldte sig ind i foreningen efter de havde fået et frinummer, bekræfter at bladet spiller en vigtig rolle i deres medlemskab; det fulgte så at sige med abonnementet.
Det er foreningens egen opfattelse at bladet — det trykte medie — er velegnet, fordi læserne kan tænke videre, trække det frem igen, etc. Det er altså vigtigt at man "får noget i hånden".
De to interview med medlemmer bestyrker foreningens egen opfattelse af, at bladet giver adgang til specifikke informationer om økologiske løsninger, som direkte kan omsættes i praksis. Her betyder det altså både ændring af miljøadfærd — og miljøbelastning. Interviewene bestyrker også opfattelsen af, at bladene er let læselige. De ideologiske budskaber skal man imidlertid være varsomme med, som det siges i et af læserinterviewene.

Effekter hos ansøger
Projektet var ikke blevet gennemført uden støtte fra Fonden. For foreningen har støtten dels været medvirkende til den fremgang man har oplevet i medlemsantallet, dels bidraget til gode relationer til andre grønne foreninger i og med, at man havde noget at tilbyde dem.
Foreningen har også søgt Den Grønne Fond om støtte til udarbejdelse af en hjemmeside på Internettet, men fik afslag. Man har nu selv fået udarbejdet en side. Det fremhæves at en del af indmeldelserne nu kommer direkte via den elektroniske side. Især yngre mennesker, et segment man tidligere havde svært ved at nå.


Case 2: Annoncekampagne og støtte til omlægning af Noah Tidsskrift

Baggrund og formål
Baggrunden var, at Noah ønskede at starte et nyt miljøtidsskrift i stedet for det gamle, Noah-bladet, der havde været medlemsblad for Noah og som havde knap 1000 abonnenter.
Ansøgningen formål var dels tilskud til mertryk af 4 numre (1 årgang) til gratis uddeling, dels til reklamekampagne med annoncer i fagtidsskrifter og udvalgte dagblade, med foldere og plakater. Man søgte om 120.000 kr. (30.000 til gratis uddeling, 90.000 til reklamekampagne), som man fik.
Det var intentionen, at nå op 2.750 abonnenter, hvilket ville gøre bladet selvkørende, med en lønnet redaktionssekretær. Det var endvidere intentionen, at få et blad der rettede sig mindre mod en indforstået medlemsskare, end det hidtidige Noah-blad og mere mod den uddannede læser i studie- og professionelle miljøer. Et seriøst blad med artikler der var mere veldokumenterede og gennemarbejdede end i det tidligere blad. Et blad skrevet af fagfolk, men ikke et fagblad, som det udtrykkes af redaktionen.

Gennemførelse
Af interview med de to daværende redaktører fremgår det, at planen var, at bladet skulle udkomme forsommeren 1995. Første nummer udkom juni, tyveri af computerudstyr forsinkede de efterfølgende numre, der udkom oktober 1995, januar 1996 og marts 1996. Inden bladet kom på gaden blev navnet ændret fra Ravage til Miljøsk, som det hedder i dag.
Midlerne blev som planlagt brugt til plakater til opsætning på højere læreanstalter, biblioteker, gymnasier, til foldere, til gratis numre og til annonceringer i fagblade og dagspresse.
Selve bladomlægningen forløb som planlagt, men det viste sig efterfølgende dog vanskeligt at finde forfattere til artikler i bladet. De kom ikke af sig selv, som man havde forestillet sig - men skulle opfordres. Et slidsomt arbejde for redaktøren.
I interviewene omtales omlægningen som en succes. Det oplyses, at man var nede på omkring 6 - 700 abonnenter, men at man efterhånden kom op på 1300 - 1400 abonnenter. I flg. afrapporteringsskemaet var abonnementstallene i september 1996: 1188, fordelt med 842 private og 346 institutioner, hvilket var tilstrækkeligt til at bladet var selvkørende, men uden den lønnede redaktionssekretær, man havde sigtet mod. Den betydelige væksts i antal abonnenter, vurderes i interviewene til dels at stamme fra kampagnen - dels at det nye blad selv havde appel til nye læsere. Det oplyses endvidere, at mange biblioteker benyttede omlægningen til at kvitte bladet. Det havde man ikke regnet med. Bibliotekerne udgjorde ca. en tredjedel af abonnenterne. På bagkant kan redaktørerne også konstatere, at annoncering i dagspresse gav mindre end annoncering i fagblade.

Modtagere
Læserne findes især i studiemiljøer omkring universiteter og højere læreranstalter. Måske også lidt i gymnasieskolen. Ved relanceringen tog man diskussionen om læsere op, og man blev klar over, at det var den "uddannede" læser - og ikke den brede offentlighed man især ville skrive for.
Noah-bladet havde været oppe på 4.500 læsere. Den gang var situationen en ganske anden. Man havde stort set monopol. Da redaktørerne kom med for ti år siden var antallet af abonnenter 2.500. Senere er der kommet flere blade, bl.a. Global Økologi. I dag er det meget svært at finde et tilstrækkeligt antal læsere.
Redaktionen har rettet henvendelse til Global Økologi og SALT om evt. samarbejde, men der har ikke været nogen reaktion.
Vi har efterfølgende fået oplyst fra et bibliotek i en af Københavns nordlige forstæder, der abonnerede på Noah-bladet og fortsat abonnere på Miljøsk, at bladet har meget få læsere. Siden fremkomsten i juni 1995 har der været 11 udlån. Der foreligger ikke statistik om udlån på Noah-bladet, men det oplyses, at det også var meget lavt.

Effekter
Det er ansøgerens vurdering, at bladet har haft en vigtig funktion ved, at bringe emner på den offentlige dagsorden fx vedr. trafik - og østrogen. Bladet spiller også en vigtig rolle som en slags hukommelse. Mange dagblade, radio og tv tager aktuelt stof op. Men det er dagsaktuelle nyheder, der ofte behandles overfladisk og flygtigt. Miljøsk fastholder temaerne. Det er ansøgers vurdering, at der nok er mere behov for informationer end for holdningstilkendegivelser.
Internt i NOAH spiller tidsskriftet en stor rolle især efter, at forlaget er gået på stand by.

Effekter hos ansøger
Man kom altså ikke op på de godt 2.000 abonnenter, man selv vurderede ville være nødvendige, hvis bladet skulle køre uden for store vanskeligheder. Men man kom lettere gennem en omlægning og formåede, at vende den nedadgående kurve for antallet af abonnenter. I hvert fald har støtten betydet, at bladet har kørt med en rimelig lancering i 3 år.
For aktørerne har støtten betydet, at der pludselig var 1 - 11/2 år, hvor man var ansvarlig overfor DGF. Man blev også klogere: det er meget vanskeligt at markedsføre et tidsskrift indenfor dette felt. Set i bakspejlet siger man selv, at man skulle have været mere målrettet i kampagnen.
Redaktørerne stiller spørgsmålet om der er græsrødder nok til en fortsættelse. Man er helt afhængig af gratis arbejdskraft. Der er nu sket et skift i redaktionen, fordi den ene af de to daværende redaktører har skiftet arbejdsplads. Men man ønsker ikke støtte til en professionel redaktør (journalist, lay-out etc.), idet man så let ville komme til at prioritere nyhedsværdien - den gode historie - frem for indholdet. Derimod vil man fortsat gerne have råd til en sekretær; i dag bruger man militærnægtere til sekretærarbejdet.
Omlægningen ville nok være blevet gennemført selv uden støtte for DGF.
Man karakteriserer samarbejdet som godt. Der var rimeligt frie tøjler - og samtidigt en god og effektiv styring. Hvis man kom med gode argumenter var det ok med ændringer. Redaktionen på Miljøsk har ikke søgt om støtte til andre projekter hos DGF, men Noah ( som Miljøsk er en del af ) har fået støtte til flere projekter indenfor andre områder.


Case 3: Vejledning om bedre miljø og mere natur på offentlige arealer

Baggrund og formål
Projektet er gennemført i 1994-95 af ansøger, der er uddannet biolog, og til dagligt ansat i Fyns Amt. Formålet med projektet var, at udarbejde en vejledning i form af en håndbog, der beskriver hvorledes grønne arealer kan drives uden anvendelse af sprøjtemidler og kunstgødning.

Gennemførelse
Projektet blev gennemført indenfor tidsrammen og har ifølge ansøger indfriet alle formelle og personlige målsætninger. I bogen bliver beskrevet hvorledes grønne arealer i åben land og byer kan plejes miljørigtigt, og hvordan man kan gøre arealerne attraktive for fugle og dyr. Derudover indeholder bogen en række anvisninger til hvordan omlægningen gribes an, hvem der skal involveres, efteruddannelsesbehov af medarbejdere samt økonomiske aspekter. Bogen indeholder desuden baggrundsviden og eksempler på hvorfor og hvordan der kan skabes et bedre miljø på offentlige arealer. Bogen er rigt illustreret med billeder, som visualisere hvordan grønne arealer kan tage sig ud, når de plejes miljørigtigt. Det har været en fordel, at ansøger har brugt sin mand som fotograf på projektet, idet arbejdet med billedsiden har krævet høj grad af fleksibilitet.
Bogen er indtil i dag udkommet i 7.500 eksemplarer. Det oprindelige oplag var på 2.500, men efterspørgslen har vist sig at være større end forventet.

Den Grønne Fond har støttet projektet i 1994 med 246.000 kr., derudover har miljøstyrelsen bevilget penge til genoptryk af bogen.

Modtagere
Målgruppen er professionelle planlæggere i amt og kommuner, samt grønne organisationer som arbejder med naturfredning. Sigtet mod en bestemt målgruppe er helt bevidst fra ansøgers side, idet hun mener, at netop dette segment er det rette i forhold til at bearbejde holdninger og frembringe konkrete miljøforbedringer. Dette mener hun er lykkedes, bogen har skabt dialog og har også skabt konkrete forandringer i måden at pleje offentlige arealer. Forfatteren til bogen har oplevet en massiv opmærksomhed, og har haft svært ved at nå ud til alle som har ønsket hende som oplægsholder. Det være sig kommunale forvaltninger som naturfredningsforeninger.
Effekter
Effekter
Hovedsigtet med bogen var, ifølge ansøgeren, at ændre udsagnet "det kan ikke lade sig gøre" til "det kan godt lade sig gøre". Igennem interview med læsere/brugere af bogen må det konstateres, at den målsætning er nået. Eksempelvis har Odense kommune, med udgangspunkt i bogen, ændret deres praksis for slåning af grøfter, til glæde for flora og dyr. Bogen blev først og fremmest brugt til at ændre holdninger til miljøet. Brugeren mener selv, at man på baggrund af bogen har bevæget sig hen imod en mere biologisk forståelse af de grønne arealer i kommunen. Derudover har bogen inspireret til at nedsætte en gruppe, der arbejder bevidst med den grønne forståelse af miljøet. I den forbindelse har man i Odense kommune haft forfatteren ude og fortælle om tankerne bag bogen. Bogens gennemslagskraft bliver både af brugere og forfatter forklaret ved dens brug af konkrete erfaringer på hvordan, man kan holde offentlige arealer uden brug af sprøjtegift og andre konventionelle metoder (eksempelvis slåning af grøfter mv.). En anden forklaring kan være de mange billeder, som visualisere hvordan eksempelvis en grøft kan tage sig ud, hvis man tænker på miljørigtige løsninger. Bogen har, som en af brugerne udtrykker det, åbnet en anden verden, hvor man ser med miljøbiologens øjne på sine kommunale arealer.

Et andet vigtig kriterium for bogens succesfulde gennemslag er ifølge forfatteren timingen. For det første er der generelt kommet mere fokus på miljøet specielt i de offentlige institutioner, og for det andet var der, da bogen blev udgivet, også en række andre initiativer blandt andet fra SiD, som matchede bogens holdninger.

En vigtig pointe er, at bogen ikke kun har forsøgt at forholde sig praktisk til miljøproblemstillingen men, at den også bevidst forsøger at forhold sig holdningsmæssigt til miljøet. Dette ser på baggrund af interview med brugere ud til også at være lykkedes. Hvis man vurdere udfra oplaget, så har også andre målgrupper haft gavn af bogen, hvilket stemmer overens med forfatterens målsætning om, at ramme så bredt som muligt. Det har dog ikke været muligt at opspore en bruger udenfor den oprindelige målgruppe.

Effekter hos ansøger
Det har for ansøger været en god erfaring, at det kan lade sig gøre, at skrive en bog som både forholder sig praktisk fagligt og diskursivt til emnet. Projektet var ikke blevet gennemført uden støtte fra Den Grønne Fond.
Ansøgeren har været tilfreds med sagsbehandlingen hos Den Grønne Fond, og glæder sig især over en god dialog i forbindelse med skrivning af ansøgning, samt DGF’s villighed til slutteligt at yde fuld økonomisk dækning.


Case 4: Opfølgning på Rio-konferencen for folkeskolens ældste klasser

Baggrund og formål
Mellemfolkeligt samvirke ansøgte i 1994 om 60.000 kr. til udarbejdelsen af nogle "SOS-kasser" med undervisningsmateriale om Rio-deklarationen, Agenda 21 og konventionerne om biodiversitet, skove og klima. Den Grønne Fond har bevilget 40.000, som skulle bruges på at nedsætte stk. prisen på de i alt 50 kasser som blev produceret. Derudover har MS opnået støtte fra en række andre fonde og tilskudsordninger. Det samlede budget var på i alt 266.000 kr.

En SOS kasse består af en billedserie på 80 fotos/dias. 10 stk. farveoverheads, lærervejledning, samt 4 bøger (Agenda 21, SOS Redningsaktion jorden, Skrot up — en action guide, GAIA Det globale miljøatlas. SOS kassen var først og fremmest ment som et undervisningssupplement til projektopgaver om miljø.

Gennemførelse
Projektet er gennemført til fulde, men MS ville gerne havde haft midler til en evaluering, ikke mindst fordi det for MS var en utraditionel måde, at lave undervisningsmaterialer på. Alle kasserne er i dag solgt, og det er hovedsageligt amtscentraler fordelt over hele landet, som har aftaget kasserne. Det har ifølge MS været en lærerig proces, at lave denne type materiale og man har mod på igen, at sende en ansøgning til et lignende projekt.

Modtagere
At have de unge som målgruppe er tilgengæld ikke nyt for MS, der tidligere har lavet et ungdomsmagasin om miljø. Det nye var, at man rettede kampagnen imod undervisningen i folkeskolen, med særligt øje på projektarbejdet. Med hensyn til påvirkning af målgruppen, så er det MS opfattelse, at det er sammenhængen mellem forbrug og miljø, der fungerer som en rød tråd igennem materialet og følgelig er med til, at øge de unges bevidsthed om konsekvenserne af forbrug. Et eksempel er, at man i materialet opfordre de unge til, at udregne skolens ressourceforbrug af papir, vand, energi og så videre. Derudover er den massive brug af billeder bevidst med henblik på at fange de unges opmærksomhed.

Undervisere er en anden vigtig målgruppen for projektet, og her virker det som om, at man ikke i tilstrækkelig grad har målrettede materialet. En rundspørge hos to amtscentraler viser, at SOS kasserne ikke har haft den succes som udlånsmateriale, som det umiddelbart kunne forventes. Dette blev ikke direkte nævnt af MS, men omvendt var man klar over, at nogle lærer fandt materialet svært tilgængeligt. Det skyldes ifølge MS, at det er et materiale som er meget åbent, forstået på den måde, at det ikke er et lineært og stramt undervisningsprogram materialet lægger op til, at den enkelte lærer selv former undervisningens forløb.

Effekter
MS har lavet et projekt hvor formidlingsformen og den primære målgruppe, hænger godt sammen. Projektarbejdet er en mere og mere udbredt undervisningsform, og aktiveringen af de unge gennem indsamling af informationer om ressource forbruget i det nære er en god idé. Dermed kan materialet have en direkte effekt i adfærden hos de som bruger materialet. Brugen af billeder egner sig derudover som et godt udgangspunkt for en skriveproces i projektarbejdet.

At kasserne er udsolgt burde indikere, at projektet har haft en god miljøeffekt, men som nævnt tidligere så tyder det på at man ikke helt har ramt den målgruppe, som skal formidle projektet det sidste stykke vej ud til de unge. Det er vigtig at nævne, at MS selv har gjort sig denne erfaring og man må formode, at man i lignede projekter fremover, er mere opmærksomme på denne målgruppe, ikke mindst fordi, det er underviseren som suverænt afgøre om materialet nogensinde når ud til den primære målgruppe.

På det samfundsmæssige plan er effekterne ikke målbare, men som MS selv giver udtryk for, så er oplysning vejen frem for at opnå en problematisering- og derved en italesættelse af miljøspørgsmålet. Her virker det hensigtsmæssigt at rette sig imod den unge generation.

Effekter hos ansøger
MS har opnået en erfaring i forhold til at udarbejde undervisningsmateriale af denne type. I forhold til Den Grønne Fond, så har man været tilfredse med sagsbehandlingen og den støtte man fik tildelt. Der var dog en enkel batalje i forbindelse med regnskabet vedr. udstyrskøb (printer), som DGF ikke mente var dækket af bevillingen. Dette blev løst og MS tilskriver først og fremmest de strenge budgetregler offentlige fonde er underlagt, som problemet.
Man havde fuldført projektet uden støtte fra DGF, men det ville havde givet en meget højere styk pris på kasserne, hvilket kunne havde betydet en mindre afsætning.


Case 5: Video til "gør-det-selv-folket"

Baggrund og formål
Ideen til projektet opstod da ansøgeren deltog i et møde arrangeret af de grønne guider i området, hvor bl.a. Kaj Hansen fra Grøn Livsstil medvirkede. Her blev vedkommende opmærksom på, at der faktisk manglede viden om økologiske byggeprodukter. Da ansøgeren har uddannelsesmæssig erfaring med videoproduktion — og en privat og professionel interesse i at arbejde med mediet, udarbejdede hun projektforslaget om 4 videoer: en præsentationsvideo på 33 min, der viser "gør-det-selv-folk", der allerede har behandlet deres bolig miljøvenligt, og uddybende kommentarer fra eksperter. Samt 3 videoer, hver på 13 minutter, der giver miljørigtige råd om henholdsvis træ, isolering og maling.
Disse videoer skulle formidles via de grønne guider, der skulle kunne bruge dem dels i deres egen formidling, dels evt. via udlån til interesserede brugere.
Ansøgningens beløb på kr. 346.875 blev bevilget. Den Grønne Fond satte som betingelse, at der indgik en repræsentant fra Byggemarkedssektoren i den baggrundsgruppe, der blev nedsat. Herudover indgik repræsentanter fra grønne guider, Oikos gruppen, Andelssamfundet Hjortshøj og Grøn Livsstil.

Projektets gennemførelse
Ifølge interviewet med ansøger blev projektet stort set gennemført, som beskrevet i ansøgning. Det var svært at nå og der var en mindre tidsoverskridelse: man startede i april 1997 og sluttede i december samme år, hvor man i ansøgningen havde regnet med oktober. Det viste sig at være vanskeligt at finde almindelige beboere, der havde brugt miljørigtige materialer. Da ansøgeren ønskede, at benytte andre eksempler end de allerede meget kendte økologiske bebyggelser, betød det bl.a. en tur til Sjælland efter erfaringer med linoliemaling — og til Flensborg for at hente et eksempel på isolering med uld.
Der var en mindre budgetoverskridelse på godt 6.000 kr., som ansøger selv måtte dække.
Videoen blev produceret af et professionelt produktionsselskab. Produktionsselskabet har copy right til videoerne, hvilket angives at være en fordel, da der herigennem sikres en interesse i at videoerne spredes.
Hver video blev kopieret i 150 eksemplarer, som angivet i ansøgningen, samt for produktionsselskabets egen regning yderligere 50 sæt, og senere igen 100 sæt. I alt er der altså kopieret 300 sæt, svarende til 1.200 bånd. Båndene kan købes for 75 kr.

Modtagere
Båndene er dels distribueret til de grønne guider, som angivet i ansøgningen, dels solgt til en lang række offentlige institutioner.
Ved projektets afslutning blev der udsendt 50 pressemeddelelser, bl.a. til de store dagblade, der efterfølgende bragte omtale af projektet. Senere har der været et større interview i Århus Stiftstidende. Der er sendt PR materiale til 200 biblioteker. Mindst 50 biblioteker har efterfølgende købt videoen.
Et check på et folkebibliotek fortæller, at videoerne er udlånt 6 gange siden modtagelsen dvs. på 2 - 3 måneder.
En gennemgang af salgslisterne viser bl.a. flg. eksempler på købere: Dansk Naturfredningsforening, Skolen for Økologisk Afsætning, Kolding Højskole, Aurora, Kolding BST, TIB, Moesgård Museum, Stenløse Kommune( Agenda 21), Bygnings og Energikontoret, Århus Amt, Herning Kommune, Økonomi og planlægning, Miljøkontrollen (Flæsketorvet, København), Rådvad Centeret, Lemvig Kommune, Amtscentralen for undervisningsmidler, Århus Amt, Vejle VVS, Boligministeriet.
Altså overalt i landet men måske med en ophobning i Østjylland.
Kun ganske få private brugere. Det er med andre ord organisationer, der enten selv bruger dem eller som udlåner dem.

I et interview med en grøn guide oplyses det, at vedkom-mende har udlånt sættene 12 gange i løbet af foråret. Der blev arrangeret en offentlig fremvisning, da videoerne kom. Fremmødet var imidlertid mindre end forventet, i alt kom der 12, hvor man havde håbet på 20 eller flere. Man har bl.a. udlånt et sæt til det lokale byggemarked, hvis ledere var så interesseret , at man sammen planlagde et fyraftensmøde for ekspedienterne, hvor man dels skulle vise videoerne, dels fortælle mere om de grønne byggeprodukter. Imidlertid var der ingen interesse blandt de ansatte og mødet blev aflyst. Videosættet er også udlånt til et byggeprojekteringsfirma (tegnestue), i forbindelse med deres arbejde med en bog til parcelhusejere.

Effekter
Det er ansøgernes vurdering, at videoerne vil have effekt både i forhold til holdninger, reel viden, påvirkning af varevalg og dermed miljøbelastning. Når først folk får øjnene op for, at vi faktisk anvender meget giftige materialer i vore boliger, f.eks. giftig trykimprægnering på sandkasser eller på de borde vi sidder og spiser ved — og så opdager at der faktisk er materialer, der ikke er giftige og som man kan få ved at henvende sig til forhandlere, ja så er der nogle der vil foretage sådanne valg.
Interview med en bruger, der har lånt videoen af den grønne guide i området, bekræfter delvist denne vurdering. Men vedkommende gør opmærksom på, at han først og fremmest efterspørger konkret information. Selve det grønne budskab har han i og for sig købt, inden han henvender sig til den grønne guide for at låne filmene. Derfor er han ikke interesseret i denne del af videoens budskab. Rent faktisk fortalte filmene ham også noget han ikke vidste, bl.a. om valg af træ - og om maling, som han reelt ville anvende i en kommende ombygning. Videoerne havde han i øvrigt efterfølgende udlånt til familie og venner. Videosættet virker først og fremmest som en god appetitvækker. Brugeren kendte selv en hel del til problematikken - og havde mest brug for nogle flere faktuelle oplysninger. Facts virker overbevisende i sig selv, som han udtrykker det. Han havde i højere grad brug for informationer om hvad der ligger bag de løsninger, der vises i filmen. Men filmen bestyrker en i, at man er på rette spor.
Et byggeprojekteringsfirma, der havde set videoen, oplyser at de selv har arbejdet med en bog om byggeråd til parcelhusfolket finansieret af Boligministeriet. I det foreliggende udkast til bogen har man ikke problemstillingen om grønne byggeprodukter med. Videoen har klart vist forfatterne, at det er et vigtigt aspekt, og man vil tage det med, såfremt der skal udarbejdes et senere udkast.
Af interview med repræsentanten for byggemarkedsektoren fremgår, at han vurderer, at filmen kan medvirke til at få branchen til at åbne øjnene og få den til at erkende, at der er en udvikling i gang. Det kan få den etablerede industri til selv at komme i gang. Han er overbevist om, at det går hen i mod en stigende interesse for økologiske byggemarkeder. I den byggekæde han er ansat, har det betydet, at man kan tilbyde lærketræ i stedet for trykimprægneret træ i sandkasser, kompostanlæg, legehuse, gyngestativer m.v. Noget har allerede været en stor salgssucces. Man kan bruge filmene overfor leverandører og salgssteder. Kæden har 51 salgssteder i Danmark.
Ansøger oplyser, at der er et stort behov for viden på området og fortæller at daginstitutioner i Århus Kommune har ønsket at anvende miljørigtige malinger, men at Århus Kommunes Tekniske Forvaltning har frarådet dette med henvisning til holdbarhed. Der er blevet arrangeret et møde bl.a. med grønne guider, der kan dokumentere at de rigtige produkter kan måle sig med de giftige.

Effekter hos ansøger
Videoen har medført en række henvendelser f.eks. fra BUPL, der ønsker en artikel om byggematerialer på legepladsen (er i gang med at skrive den).
Desuden har ansøgeren endvidere fået øjnene op for, at byggemarkederne - særlig ekspedienterne er en helt afgørende målgruppe.
Endvidere har hun fået ide til at lave en video, der bygger på bogen: Miljørigtig Projektering, der er ret tung og vanskelig tilegnelig. Man skal følge en arkitekt, der bygger et helt hus — miljørigtigt. Han kan så kan vise hvordan han bruger bogen. Ansøger vil evt. søge om støtte til videoproduktionen.
Ansøger har ikke tidligere udarbejdet projekter for Den Grønne Fond. Havde hun ikke fået støtten ville projektet ikke være blevet gennemført.
Hun har oplevet samarbejdet med sekretariatet som godt: en åben stil og en god dialog, hvor man får den rigtige information undervejs.


Case 6: TV udsendelse om den grønne branche - grønne produkter og holdninger som forretningsgrundlag

Baggrund og formål
Ansøger har ingen speciel tilknytning til det grønne miljø eller grønne netværk, men har tidligere lavet lokal TV udsendelser om miljøstyring. De grønne familier i Roskilde havde lavet en undersøgelse, der viste at de grønne produkter havde en meget tilbagetrukket plads i butikkerne. Behovet for mere information om grønne produkter var på pågældende tidspunkt stort. Ansøger havde kontakter indenfor Danmarks Erhvervs TV, hvor samlevende partner/ægtefælle arbejder og der var derfor mulighed for et samarbejde, hvor Danmarks Erhvervs TV stod for en del af udgifterne.
Der blev ansøgt om 42.000 kr. og bevilget 21.000 kr.
Det var formålet at producere og sende en TV-udsendelse på 25 minutter, hvor den grønne branche præsenteres gennem fokus på 4 emner: Placeringen af de grønne produkter i detailhandelen med udgangspunkt i en undersøgelse fra Roskilde udført af de grønne familier med støtte fra Den Grønne Fond, samt ved at præsentere og gå bag om ideerne bag 3 grønne kommercielle initiativer: Postordrefirmaet McGrails, bank-virksomheden Merkur samt mærkningsordningen Max Havelaahr. Programmet skulle ikke være et reklameprogram for de deltagende virksomheder, men et informationsprogram, der viser eksempler på den branche, der er ved at opstå med grønne produkter og holdninger.
Programmet skulle vises i Danmarks Erhvervs-TV, der sender i det Storkøbenhavnske område, i flg. Gallup med ca. 75.000 seere.

Projektets gennemførelse
Projektet blev gennemført i overensstemmelse med planen: Ansøgning i oktober 1996, behandlet af DGF og meddelt i november 1996. Det færdige produkt blev sendt i februar 1997.
Udsendelsen blev sendt tre gange: 17 februar, kl. 22.30 på Kanal 60 (Kanal 2), 19. februar kl. 20.30 på Kanal 23 (Kanal København), 23. februar kl. 16.00 på Kanal 60 (Kanal 2).
Og genudsendt på flg. Datoer: 31. marts (Kanal 2), 2. april (Kanal København), 6. april (Kanal 2).

Inden udsendelserne var der forudgående annonceret i Danmarks Erhvervs-TVs programannonce i Dagbladet Børsen, blandt andet med billede fra udsendelsen.

Danmarks Erhvervs TV oplyser at en anden lokal TV station (TV Danmark Århus) endvidere har fået en kopi, ligesom nogle af de medvirkende fik kopier.
TV Danmark Århus oplyser at de ikke har sendt programmet, fordi man ikke havde fået oplyst spilletid. De sendte derimod programmet om Grønne Mærkninger, som ansøger også har udarbejdet sammen med Danmark Erhvervs TV, med støtte fra DGF. Udsendelsen om Grønne Mærkninger blev sendt 2 søndage, kl. 18.30 (i uge 20 og uge 48).

Modtagere
Danmarks Erhvervs TV oplyser at der bliver gennemført seerundersøgelser hver tredje måned. Tallet ligger meget stabilt omkring godt 70.000. Segmentet ligger over gennemsnit med hensyn til uddannelse og husstandsindkomst, aldersmæssigt er der flere over 35 år. Modtagere er seere i Storkøbenhavn. Det er vores vurdering at dækningen mht. sendetid har været ganske god. Galluptallet på godt 70.000 indikerer at en ret stor seergruppe er nået. Ydermere må det formodes at der er tale om seere, der ligger uden for det "lysegrønne" segment. Altså en målgruppe det ellers kan være vanskeligt at nå.

TV Danmark Århus regner med 10.000 til 15.000 seere i den pågældende sendetid. Her er der tale om et meget bredt seersegment.

Effekter
Det er ikke blevet forsøgt at få opsporet seere til den pågældende udsendelse. Ud over gennemsyn af videoen og af ansøgerens anden video om de grønne mærkninger, er kun gennemført interview med ansøger, med Danmarks Erhvervs TV og TV Danmark Århus.
Af interviewene fremgår det, at effekt først og fremmest må formodes at bestå i, at filmene giver nogle konkrete oplysninger. Måske sker der sideløbende en ændring af holdninger. Og måske kan udsendelsen også være med til at få folk til at anvende nogle af de pågældende produkter.
Udsendelserne blev ikke fulgt af efterfølgende debatter eller avisomtale i pressen, der refererer til dem.

Effekter hos ansøger
Ansøger fik selv yderligere viden — og blod på tanden til at gå i gang med ovennævnte to projekter i samarbejde med Danmarks Erhvervs-TV: en TV udsendelse om grønne mærkninger og en radioudsendelse om de grønne guider.
Danmarks Erhvervs-TV gik med til, at producere endnu en TV udsendelse om grønne mærkninger, der blev gennemført med støtte fra DGF — og deltog senere i ansøgning om midler fra DGF til en radioudsendelse. Ved ansøgning til dette 3. projekt, fik ansøger og Danmarks Ervhvervs-TV og Radio afslag. I flg. interview med ansøger var begrundelsen dels, at man tidligere havde støttet de forrige to projekter og dermed havde støttet den pågældende medievirksomhed tilstrækkeligt, dels at den pågældende erhvervsorienterede målgruppe, var vurderet til ikke at være det rigtige sted at sende en udsendelse om de grønne guider. Overfor ansøger blev det endvidere oplyst, at man ikke havde fundet, at de tidligere udsendelser især udsendelsen om de grønne mærkninger formidlede stoffet på en spændende og interessant måde. I forbindelse med afslag var der en brevudveksling mellem parterne. Ansøger oplever selv, at indvendingen om produktet er urimeligt. Det var en oplysende udsendelse. Måske var der ikke noget nyt for de "mørkegrønne", men for dele af det lysegrønne segment var der. Den anden udsendelse (om grønne mærkninger) var nok mere tør — eller alene informativ - end den første, men det var hvad emnet og oplægget udstak.


Case 7: Elektronisk informationsformidling for de grønne organisationer

Baggrund og formål
Vestsjællands miljø- og energikontor (VEK) ansøgte i 1996 om 392.000 kr. til at etablere et web-baseret elektronisk netværk, der dels skulle indeholde hjemmeside på Internettet med informationsmaterialer om miljø og energi, dels indeholde et konferencesystem for intern kommunikation mellem de samvirkende energikontorer. Endelig skulle basen give adgang til relevante miljø databaser. Der blev fra Den Grønne Fond bevilget 275.000 kr. Med bevillingen fra Fonden fulgte det forbehold, at projektet skulle koordinerer sin indsats med GAIA net, der ligeledes modtog støtte fra Fonden i støtteåret 1996.

Gennemførelse
Projektet blev ikke gennemført indenfor den planlagte tidsramme, da den Internet udbyderen man havde valgt som teknisk medspiller gik konkurs. Det betød, at man skulle starte forfra med at opbygge siden. Projektet er dette tiltrods gennemført tilfredsstillende, men der er en del funktioner som aldrig kom op at køre. Det drejer sig om et elektronisk debatforum og opdatering af tilskudsordninger, sidstnævnte skyldes ifølge VEK, at Informationscentret for Vedvarende Energi selv ønskede at opbygge denne funktion. Derudover lykkedes det aldrig at skabe et elektronisk netværk bestående af energi og miljø organisationer i Danmark. Det skyldes ifølge VEK, at det i løbet af projektet blev let at skabe sin egen hjemmeside og, at mange andre grønne organisationer derfor lavede deres egen hjemmeside med eget domæne.

Modtagere
Hjemmesidens primære funktion er i dag, at sikre en effektiv kommunikation mellem de forskellige energi og miljø kontorer i Danmark, samt leverer information til grønne organisationer og almindelige brugere. I forhold til miljø effekten er især sidstnævnte gruppe interessant. Man har indtil i dag haft 5000 hits på siden, hvilket må karakteriseres som rimeligt, om end ikke mange. VEK mener selv, at man igennem sin tilstedeværelse på Internet netop er med til at ændre folks miljøadfærd, men påpeger samtidigt, at man ikke ønsker at agitere politisk, men først og fremmest ønsker at levere kolde facts. Man er ikke nået ud til så mange grønne organisationer, som man ønskede, men har først og fremmest ramt gruppen af i forvejen miljøbevidste brugere. En bredere målgruppe blandt de lysegrønne er heller ikke nået. En adspurgt bruger af hjemmesiden mente, at man skulle bruge mere konventionelle virkemidler for at få fat i den brede målgruppe, gerne som skjulte miljø budskaber i reklamer o.lign.

Effekter
I forhold til målgruppen af i forvejen miljøbevidste, så har hjemmesiden haft en god effekt. VEK’s primære målsætning er i overensstemmelse hermed blevet ændret til, at være levering af viden og information til de folk som i forvejen er interesseret i miljøspørgsmål.
En bruger, som selv fandt hjemmesiden ved en bevidst søgning på ordet træpiller via søge maskinen Alta Vista, fandt siden særdeles effektiv. Hjemmesiden virkede derimod ikke holdningsbearbejdende på brugeren, men gav konkret viden om energi- og miljøspørgsmål.
Dette er ikke i modsætning til VEK's egen opfattelse af hjemmesidens funktion, blot skal det konstateres, at projektet ikke umiddelbart får fat i nye brugere. Projektet kan derfor opfattes som en forbedring af servicen overfor en i forvejen velkendt brugergruppe.
Til den form for bevidst søgning fandt brugerne hjemmesiden hurtig og effektiv. Især er brugerne tilfreds med den hurtige reaktion der er ved bestilling af trykte materialer, som regel går der ikke mere end et par dage før materialet er modtaget.

Effekter hos ansøger
Ansøger har fået viden om Internetteknologien og dets muligheder. Ansøger har også opdaget at mange lignende organisationer allerede er på Nettet, og at VEK’s projekt ikke er unikt.
Projektet var ikke blevet gennemført uden støtte fra Den Grønne Fond.
Generelt kan man konkluderer, at timingen var i orden, men at IT udviklingen på nogle områder løb fra projektet. Dette er dog et generelt problem indenfor IT projekter. En anden vigtig pointe er, at Internettet ikke er det ideelle medie, hvis man ønsker at ramme en bredere målgruppe; man får nemlig kun fat i dem, der selv er så aktive, at de søger information på nettet.


Evaluerings resultater
Nedenfor vil evalueringens resultater blive opsummeret m.h.p. projekternes gennemførelse, ansøgere, indhold, effekter og forholdet mellem modtagere og projekternes budskab. For hvert af disse områder vil erfaringerne fra de udvalgte cases blive sat i forhold til samtlige projekter indenfor hele gruppe 3.

Gennemførelse
De vurderede projekter er stort set blevet gennemført i overensstemmelse med planerne; har der været afvigelser, har der været begrundelser, der må vurderes som yderst rimelige. Den Grønne Fonds Sekretariat får god omtale fra langt de fleste projekter, det vurderes til at være effektivt og fleksibelt, frem for formelt og bureaukratiskt. Afslutning af projekter kan imidlertid være langstrakt, blandt andet som følge af vanskeligheder med regnskabsafslutning.
I forhold til hele gruppe 3 er det vores indtryk at casene giver et godt billede af de afsluttede projekter.

Ansøgere
Langt de fleste af ansøgerne er professionelle eller semiprofessionelle miljøfolk eller formidlere. Det kan næppe overraske, dette områdes indhold taget i betragtning. Temaet "Udgivelse af debatbøger, film ..…" henvender sig ikke i særlig høj grad til amatører, men forudsætter oftest et tæt kendskab til området. Er man amatør uden tæt kendskab og samarbejde med den professionelle branche, når man starter på en ansøgning, er man det i hvert fald næppe efter man har gennemført et projekt.
Alligevel kunne man godt ønske at flere af ansøgerne kom fra grupper uden for de grønnes egne rækker. Måske ville man så lettere komme i kontakt med andre segmenter af befolkningen.

I de udvalgte cases kan man skelne mellem ansøgere, der selv har erfaringer, de gerne vil videregive (Case 3), ansøgere, der er del af et netværk eller organisation, hvor formidlings-arbejde er en del af deres opgaver (Case 1, 2, 4, 7) - og ansøgere, der står uden for de grønne netværk, men som er professionelle eller semiprofessionelle formidlere (Case 5, 6). I vore cases ses de mest markante resultater i det først og de sidste tilfælde.
Den Grønne Fond giver ikke støtte til firmaer. Men det kan altså konstateres at en stor del af støtten lander hos professionelle, enten fordi de selv er ansøgere eller fordi de hyres af ansøgere til at udføre opgaver. I tre af casene blev hovedopgaver udført af lønnet ægtefælle. I alle tre tilfælde er det vores opfattelse at det tætte samarbejdet har været en fordel for projektet, f.eks. i form af større arbejdsindsats, større fleksibilitet eller større overensstemmelse mellem intentioner, tekst og billeder. Hvis prisforhold kan vurderes ser vi ikke nogen grund til at være tilbageholdende med sådant samarbejde.

Indhold
De udvalgte cases omhandler alle temaer, der må vurderes som yderst rimelige ud fra Den Grønne Fonds formål. I forhold til hele gruppe 3 afdækker projektgennemgangen ligeledes temaer, der må vurderes som havende et væsentligt grønt indhold, om end det i nogle projekter er mere oplagt end i andre (fx. støtte til video om brug af linoliemaling i forhold til støtte til køb af båd til dykkergruppe).

Bevillinger og effekter
I de udvalgte cases er bevillinger blevet brugt i overensstemmelse med bevillingsskrivelser. For hele gruppe 3 viser fordelingen af bevillinger en stor spredning mellem forskellige størrelser af projekter. Set i forhold til effekter kan det være vanskeligt at se en sammenhæng med bevillingsstørrelse. Nogle projekter er billigere end andre uden, at der er en klar sammenhæng mellem indhold og effekt, hvilket ikke mindst skyldes, at der i nogle projekter anvendes frivillig arbejdskraft.

For 5 af de 7 vurderede projekter har støtten fra Den Grønne Fond været afgørende for gennemførelsen. I et af de to tilfælde, hvor projektet var igangsat selv uden støtte, Case 2, Miljøsk, er det spørgsmålet om, man ville have formået at få den abonnentsfremgang, man trods alt nåede. Man kan næppe klandre DGF for, at projektet ikke blev den succes man havde håbet på (godt 2.000 abonnenter). Man kan sige at DGF har støttet et initiativ, som de selv vurderede som positivt - ud fra grønne synspunkter - og som de vel også vurderede havde rimelige chancer for at overleve. Hvad det jo også gjorde i mindst tre år. Sammenlignes de to blad-projekter: støtten til Praktisk Økologi - og til Miljøsk - er den første forskel (ud over bladenes indhold) størrelsen i støtten. Den ene støtte er ti gange større end den anden. Målgrupperne er også forskellige. I det ene tilfælde især studiemiljøer - og professionelle. I det andet tilfælde den bredere (lysegrønne) offentlighed. Begge blade er med til at sætte ting på den offentlige dagsorden. Begge mener, at deres styrke er, at de giver informationer, frem for at de forsøger på holdningsbearbejdning. Praktisk Økologi har åbenbart fat i en bredere læserskare end Miljøsk, og har altså mere end dobbelt så mange abonnenter. For de to foreninger har støtten også haft forskellige effekter internt. For Praktisk Økologi har det betydet, at man har kunnet tilbyde andre foreninger noget (nemlig bladet til gratis uddeling), og det har støttet foreningens samarbejde med andre. Tilsvarende effekter er ikke blevet nævnt i relation til Miljøsk, der dog har forsøgt at få et samarbejde i gang med de andre bladproducenter på området - uden resultat.
Blandt de udvalgte projekter er der nogle der allerede på nuværende tidspunkt kan vurderes til, at have haft stor indflydelse på vores miljø. Det er først og fremmest vejledningen om grønne offentlige arealer (Case 3), der har sat sine direkte spor blandt forvalterne af de offentlige grønne arealer. Også videoen til "gør-det-selv-folket" (Case 5) må vurderes til, at ville få en vis effekt - en del er allerede opnået gennem arbejdet, i kraft af samarbejdet med Byggesektoren.

Andre projekter (Case 1 og 2) har især en mere indirekte effekt, bringer oplysninger om miljøforhold, bringer temaer på den offentlige dagsorden eller har effekt på holdninger. Sådanne effekter er vigtige og må ikke undervurderes.

Det må vurderes som skuffende at undervisningsmaterialet (Case 4) åbenbart ikke er kommet så langt ud i under-visningen, som det var målet. Det er vanskeligt, at angive forhold som Den Grønne Fond kunne have reageret over for, for at fremme effekten. Måske kunne brugerne (dvs. én der repræsenterede lærere) have været inddraget i en følgegruppe.

TV udsendelserne er kommet ud til rigtigt mange set i forhold til hvem de øvrige projekter ellers når. Samtidig er der tale om et segment, man normalt vil have vanskeligt ved at få adgang til. Det er vanskeligt at vurdere hvilken effekt en udsendelse har, men det skal vurderes højt, at man når ud til en stor befolkningsgruppe, med et budskab der først og fremmest er informativt - og uden den ideologiske prægning, der ellers ville skræmme det seersegment bort, som denne TV kanal må formodes at have. Set i forhold til dette segment er det sandsynligt, at vægten på konkret informativt indhold er velegnet til at komme i kontakt med segmentet, i modsætning til et mere ideologisk præget budskab.

Modtagere og budskaber
Af interviewene fremgår det, at det ofte er vanskeligt for projekterne at komme i kontakt med deres målgrupper og der er ofte ikke tydeligt overensstemmelse mellem budskab og modtager. Flere brugere advarer imod, at budskaberne bliver for ideologisk prægede. Mange af projekterne henvender sig til det lysegrønne segment, og består i at servere det grønne budskab. For nogle af modtageren er dette en god bekræftelse på deres egen selvforståelse, men for andre virker det som unødigt materiale, da de jo netop er overbevist om det grønne. For tydelig ideologi skal åbenbart ramme meget præcist i forhold til en modtagergruppe for, at undgå at modtageren får budskabet galt i halsen. Ideologiske budskaber har med andre ord et meget smalt modtagersegment. Omvendt med budskaber, der er faktuelle. Her får man både afleveret de faktuelle budskaber - og samtidig et medfølgende indirekte holdningsbudskab. Problemkomplekset kan illustreres gennem eksemplet med Case 5, videoen til "gør-det-selv-folket", hvor en almindelig bruger giver udtryk for, at der er for meget åbenlys ideologi. Han ville hellere alene have nøjes med de faktuelle oplysninger om økologiske materialer. Som vedkommende udtrykker det, havde han jo købt budskabet inden han henvendte sig for at låne videoen.

Vores konklusion er, at man bør være mere opmærksom på, hvilken målgruppe man skal nå. Det lysegrønne segment er for diffust - og for snævert. Formidlingstypen skal afpasses efter hvilken målgruppe man skal have fat i - eller omvendt: Et givet middel - og indhold, får fat i et helt bestemt segment. Ofte er der ikke overensstemmelse mellem disse tre felter: middel, indhold - og segment. Fx er gør det selv videoen en kvalitetsvideo, der måske rammer lidt forbi dens primære lånerskare, hvorimod de der "burde" se den bliver svære at få fat på. Omvendt får Danmarks Erhvervs TV måske netop fat i det segment, de henvender sig til med det meget faktuelle indhold.
Ofte er det ikke det grønne budskab, der er relevant for modtageren, men noget helt andet. Fx er læreren der modtager SOS kassen (Case 4) primært interesseret i undervisnings-sammenhængen - og ikke i det grønne budskab, der så at sige kommer med ad bagvejen.
Den grønne selvforståelse blokere måske for at se de projekter, der ikke hovedfokuserer på det grønne, men hvor det grønne så at sige er sidebudskabet. Måske er det ikke mindst sådanne projekter at budskabet kan komme ud til andre segmenter.

I forrige afsnit er evalueringens konklusioner præsenteret. Det er imidlertid vanskeligt direkte at oversætte disse i specifikke rekommandationer. En lang række særlige forhold spiller ofte ind i de enkelte sager og den bedste løsning af disse forudsætter ofte et mere specifikt kendskab hertil, end det der kan tilvejebringes i nedennævnte overvejelser.
I det følgende skal nogle få forhold vedrørende målgrupper, indhold og medier dog trækkes frem. Mere generelt følger derefter overvejelser om livsstil og grøn indsats.

Målgrupper og medier
Der bør være større opmærksomhed rettet mod hvem, der er slutbrugerne af produktet. Formidlingsmediet, formen og indholdet skal rettes specifikt mod de pågældende målgrupper.
Der er forskel på om man f.eks. producerer til grupper, der allerede på forhånd har købt det grønne budskab, eller om man henvender sig til en gruppe, der skal overbevises. I forhold hertil kan der skelnes mellem formidling af information eller ideologi.

Personer der har tilknytning til grønne netværk eller er bærere af en grøn livsform, efterspørger både ideologi og faktuel information Andre har typisk købt det grønne budskab, men er alene interesseret i faktuelle informationer. Atter andre efterspørger mest af alt ideologiske diskussioner: At økologiske principper er vigtige, evt. hvilke principper, der er mere vigtige end andre. Endelig er der nogen, der ikke på forhånd er interesseret i grønne budskaber overhovedet.
Det er vores vurdering at der bør være stor interesse for dem der er overbevist om det grønne budskab, men som ønsker mere viden. Det er i dag en stor gruppe - og der er store potentialer for effekter overfor miljøet.
Det er vanskeligt at prioritere de forskellige medier ud fra denne evaluering. De fleste af de evaluerede projekter, producerer et produkt, som brugeren selv vælger at benytte, hvad enten det er en bog, der købes eller lånes, et blad man vælger at abonnere på, en internetside man vælger at slå op på, etc. Man får altså fat i personer, der selv søger grøn information. Men der er stor forskel på om det er folk, der identificerer sig med en grøn livsstil eller om det er folk, der tilhører andre livsstile, men alligevel har købt selve grundideen bag de økologiske principper. Hvis man vil nå den sidste gruppe, er det altså vigtigt at budskabet fratages den ideologiske klædebon, der ofte kan være i projekterne.
Færre af projekterne er i den situation, at de kan få andre grupper i tale. Det frie valg forhindrer så at sige allerede på forhånd kontakten til nye grupper. Det kommer først og fremmest til at ske gennem materiale, folk stifter bekendtskab med pr. tilfældighed eller pr. tvang. Det sker f.eks. typisk gennem TV udsendelser (pr. tilfældighed - man bliver "hængende" på kanalen) eller undervisningsmaterialer til ikke valgfri undervisning eller opbygning af faglig professionel kompetence. Her har man også mulighed for en holdningsbearbejdning. Noget tyder imidlertid på at også overfor denne gruppe er faktuel information frem for ideologi det der giver den bedste effekt.

TV udsendelser kan potentielt nå mange og få fat i flere typer af modtagere. Valg af program er frivillig, men det er lettere at komme i kontakt med nye grupper, end det f.eks. er tilfældet med en bog, et tidsskrift eller en video. Men TV produktioner er ofte endog meget omkostningstunge. Kan der opstå forskellige former for samarbejde, hvor udgifter for Fonden reduceres, bør det opprioriteres. Også her skal man være opmærksom på hvilke type af seersegment, den pågældende kanal især henvender sig til.

De elektroniske medier har udviklet sig eksplosivt i den periode Den Grønne Fond har virket. Internettet spiller en stigende rolle i vidensformidling. Men opkald til nettets sider er alle udtryk for et valg. M.a.o. er der tale om brugere, der allerede har købt det grønne budskab. Hovedvægten bør derfor ligge på informationer. Nettet kan imidlertid også anvendes som et effektivt redskab indenfor og mellem de grønne netværk. Også her bør der fortsat støttes såfremt bedre muligheder kan udvikles.

I nogle tilfælde kan det være tilrådeligt at benytte professionel assistance for at få en bedre tilknytning til eller indsigt i modtagernes præferencer, holdninger og adfærd. Det kan evt. ske ved etablering af en følgegruppe, med personer, der har god indsigt i det pågældende brugersegment, enten fordi man selv tilhører det eller fordi man professionelt henvender sig til det. Det kan også ske ved at benytte professionelle formidlere og markedsanalytikere.


Anbefalinger til Den Grønne Fond

Livsstil og grøn indsats
Et af formålene med DGF er, at fremme det man kan kalde en grøn livsstil, udfra forståelse af at livsstil er en vigtig parameter at tage i betragtning, når man skal påvirke adfærd. På baggrund af de gennemførte casestudier, ser det imidlertid ud til at DGF støder på nogle problemer - eller et paradoks: Man prøver at præge en adfærd ved at fokusere på en bestemt livsstil - men netop herved er der en fare for, at man skræmmer folk med en anden livsstil væk.
En livsstil er bl.a. karakteriseret ved, at der kan identificeres nogle fælles træk ved bærerne af den samme livsstil - og som netop adskiller og gør dem forskellig fra andre! Sætter grænsen mellem os - og de andre. Derfor kan det også blive et problem, hvis man forsøger at få en livsstilsgruppe til at adoptere en anden livsstilsgruppes "mærke".

Den Grønne Fond skal i princippet prøve at få alle livsstilsgrupper til, at ændre adfærd hen i retning af en mere miljørigtig adfærd. For de forskellige livsstilsgrupper er det imidlertid ikke nødvendigvis den samme adfærd, der skal sigtes mod. Noget er let at ændre hos nogle, andet hos andre. Hvis DGF kun sigter mod de grønne, prøver den at overbevise dem der allerede er overbevist. I arbejdet med de andre livsstilsgruppen, burde den i princippet identificere forskellige livsstilsmærker, der så skulle sættes på budskabet.
Som nævnt er der en tendens til at den gør det modsatte: Sætter en bestemt livsstils mærke på adfærdsændringen: Det er den her måde at leve på, der er den rigtige grønne livsstil. I nogle af projekterne er det oven i købet bærere af en bestemt livsstil der er budbringeren overfor andre livsstile. Hermed er der en oplagt risiko for, at man "skræmmer" andre livsstilsgrupper væk, selv om de i udgangspunktet måske er positive overfor at "gøre noget ved miljøet".

I casene finder vi, at der er forskelle indenfor den grønne livsstilsgruppe. Man er ikke bare mere eller mindre grøn, man er grøn på forskellige måder. Nogle cases (jvf. bl.a. brugeren af gør-det-selv videoen) indikerer, at en del grønne er ret pragmatiske i deres opfattelse: De køber så at sige budskabet om økologisk adfærd. Men de er ikke nødvendigvis interesseret i hele "kulturen" omkring den grønne ideologi.

Hvad så med de grønne spydspidser? Ja, de har en meget vigtig rolle i starten af den grønne bevægelse. De får det grønne budskab på dagsordenen og får andre "spydspidser" til at fatte budskabet. Men når så toget er begyndt at køre, er der en fare for, at de selv bliver en hæmsko for den videre fremfærd.

På den baggrund må man anbefale DGF, at udvikle i hvert fald to forskellige praksiser: Dels én der tager sigte på, at styrke den grønne livsstil i deres arbejde og netværk. Dels én der sigter mod andre livsstiles adoption af det grønne - renset fra den grønne livsstils kulturelle og ideologiske mærker.

Gruppe 4: Afholdelse af kurser, undervisningsforløb m.v.

Forord
Indledning
Metode
Kriterier benyttet for generel beskrivelse
Fokus i case-studier
Resultater
Generel beskrivelse
Højskoler
Uddannelsescentre og oplysningsforbund
Udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige
Miljø- og energikontorer m.v.
Lokale miljøgrupper og -foreninger
Projektmagere der henvender sig til børne- og ungdomsinstitutioner, folkeskoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner
Fritidsforeninger
Enkeltpersoner
Andre projektmagere
Case-studier
Case beskrivelser
Case 1: AOF-Rønde: Handlingsorienteret kampagne for bæredygtig livsstil i Rønde Kommune
Case 2: Pegasus: Afholdelse af tværgående økologikursus
Case 3: Vendsyssels Miljø- og energikontor: Kursus i bygning af rodzoneanlæg
Case 4: Kolding Miljøgruppe: Inspirationstur til miljøprojekter i Århus, Hjortshøj og Lading
Case 5: Økologisk Oplysnings Forbund: Udvikling af undervisningstilbud om omlægning til økologisk fødevareforbrug og køkkendrift
Case 6: Mehrnaz Davanlou: Afholdelse af kurset ’Involver indvandrerne i miljøplanen’
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Reference

 

Af Forsker, cand.hort. Marina Bergen Jensen og Seniorrådgiver, landskabsarkitekt Jens Ole Juul, Forskningscentret for Skov og Landskab


Forord Denne rapport indgår som et bilag til 1998-evalueringen af Den Grønne Fond. Evalueringen, der er den første siden fondens oprettelse i 1994, forestås af Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, med bidrag fra eksterne samarbejdspartnere, herunder Forskningscentret for Skov og Landskab, FSL. Nærværende rapport er udarbejdet af Marina Bergen Jensen og Jens Ole Juul fra Afdeling for Park og Landskab, FSL. Rapporten udgør den kvalitative evaluering af de projekter støttet af DGF som omhandler afholdelse af kurser, undervisningsforløb, udarbejdelse af kursusmateriale m.v. Denne projektkategori er benævnt ‘Gruppe 4’.

Indledning I lov nr. 295 af 27. april 1994 ‘Lov om Den Grønne Fond’ hedder det, at fondens formål er at støtte initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. Evalueringen skal derfor først og fremmest belyse hvorvidt de af Den Grønne Fond, DGF, støttede projekter har ligget i forlængelse af dette formål. Det vil for det første sige, hvorvidt projekterne har evnet at ‘engagere befolkningen’, og for det andet, om engagementet har fremmet en ‘miljøvenlig og økologisk udvikling’. Disse spørgsmål vil blive belyst ud fra dels det materiale, der findes om hvert enkelt projekt i DGF’s arkiv, og dels telefoninterviews med personer involveret i udvalgte projekter. Når der tegner sig et billede af hvilke projekter, der har evnet at ‘engagere befolkningen’ og hvilke der ikke har, vil vi forsøge at identificere årsagerne hertil, og på baggrund heraf anbefale evt. ændringer eller justeringer i bevillingspraksis hos DGF’s bestyrelse.

Den Grønne Fond kan i dag søges af enkeltpersoner, sammenslutninger af personer og private foreninger og organisationer i Danmark. Offentlige institutioner kan søge om støtte til projekter der ligger ud over deres sædvanlige arbejdsopgaver. Erhvervsvirksomheder kan ikke søge.
For at få et overblik over hvem projektmagerne i Gruppe 4 er, foretages en underopdeling af samtlige projekter efter projektmagernes organisering. Ligeledes gives en karakteristik af projektmodtagerne, projekternes formidlingsform og projekternes miljømæssige intention, dvs. hvor grundlæggende miljøspørgsmål der håndteres.


Metode Evalueringen af Gruppe 4 består af en generel beskrivelse af samtlige projekter og en mere indgående beskrivelse af udvalgte projekter i form af case-studier.

Kriterier benyttet for generel beskrivelse Den generelle beskrivelse er baseret på projektindstillingsskemaer, og - hvor de findes - projektafrapporteringsskemaer. Begge typer skemaer er udarbejdet i forbindelse med sagsbehandlingen af en sekretær i DGF på baggrund af, henholdsvis indsendt ansøgning og eventuel afrapportering. Den generelle beskrivelse består af en oversigt over bevilgede beløb, samt en karakterisering af projektmagerne, projektmodtagerne og projekternes miljøintention efter kriterierne defineret i Tabel 1. Hvor et evt. afrapporteringsskema giver information om projektets evne til at ‘engagere befolkningen’, f.eks. målt som deltagerantal, er dette fremhævet.

Som det fremgår af Tabel 1, inddeles projektmagere i amatører, semiprofessionelle og professionelle. Incitamentet hos projektmagere, der arbejder på ulønnet basis (amatører) formodes primært at være interesse/bekymring for miljøet, mens incitamentet hos semiprofessionelle og professionelle kan være bredere eller et andet, f.eks. en erhvervsinteresse, eller en fritidsinteresse, der ikke er direkte knyttet til en miljøinteresse-/bekymring.

Inddelingen af projektmodtagere i tvungne og frivillige er speciel for Gruppe 4, som er den eneste gruppe, hvor ikke alle modtagere er frivillige. Tvungne modtagere er f.eks. elever i forskellige skoler, eller spejdere på sommerlejr, hvis lærere/ledere har arrangeret projektet, og hvor eleverne/spejderne kommer fordi de i almindelighed kommer på skolen, eller fordi de er spejdere. Tvangskriteriet skal ikke opfattes negativt, blot er projektets måde at ‘engagere befolkningen’ karakteriseret herved. Blandt ‘de frivillige modtagere’ skelnes som for projektmodtagernes vedkommende mellem amatører, semiprofessionelle og professionelle. Det vurderes også om modtagernes incitament til deltagelse alene er interesse/bekymring for miljøet, eller om der kan være øvrige forhold, f.eks. forventning om efterfølgende beskæftigelse, der spiller ind.
Projekternes miljøintention er karakteriseret som overvejende funktionalistisk eller overvejende kulturkritisk. Udgangspunktet i et funktionalistisk projekt er samfundets nuværende værdigrundlag og strukturer, hvor miljøproblemerne ses som tekniske opgaver, der kan løses inden for systemets og værdigrundlagets rammer. Intentionen i et funktionalistisk projekt er at få folk til, at acceptere og medvirke til implementeringen af nye miljøvenlige teknologier. Udgangspunktet i et kulturkritisk projekt er en analyse af vores kultur. Denne indfaldsvinkel indebærer, at miljøproblemerne ses i sammenhæng med den måde, vores samfund, vores værdier, og vores tænke- og handlemåder har udviklet sig på i vores kultur. Intentionen i et kulturkritisk projekt er, at skabe betingelserne for en kulturel udviklings- og læreproces; dvs. for en proces som indebærer en bearbejdning af etik, strukturer og levemåder (Læssøe, 1995).

Projekternes formidlingsform er beskrevet som enten konkret eller diffus. Et projekt med en konkret formidlingsform tager et snævert miljømæssigt udgangspunkt, mens projekter med en diffus formidlingsform behandler miljøspørgsmålene bredt. ‘Bygning af et rodzoneanlæg’ har en konkret formidlingsform, mens ‘folkeoplysning om miljø’ har en diffus formidlingsform. Den konkrete formidlingsform kan også siges, at tage skarpt afsæt i modtagernes situation og interesse, mens den diffuse formidlingsform i højere grad tager afsæt i miljøemnet. Det er dog ikke altid simpelt at foretage denne inddeling, og ofte forekommer andre aspekter i formidlingen at være lige så vigtige for evt. succes i engagementet af folk, f.eks. de sociale rammer.

Tabel 1: Kriterier anvendt til karakterisering af projekter.

Parameter Kriterier
Projektmagere Amatører (ulønnede) Semiprofessionel. (delvis lønnede) Professionelle (fuldt lønnede)
Projektmodtagere Tvungne Frivillige Amatører Semiprofessioel. Professionelle  
Projektets Miljøintention Funktiona- listisk Kulturkritisk  
Formidlings Metoden Konkret Diffus  

Eftersom den generelle beskrivelse er baseret alene på de to førnævnte skemaer er kriterieinddelingen naturligvis i høj grad baseret på skøn, hvorfor der tages forbehold for eventuelle fejlskøn.


Fokus i case-studier Projekter til case-studie er udvalgt enten som eksemplariske projekter, der er typiske for en undergruppe af projekter, eller som kritiske projekter. Et kritisk projekt kan være et projekt med tilsyneladende vanskelige vilkår, som alligevel blev en succes, og hvor det derfor kan forventes at andre projekter af samme type, men med mindre vanskelige vilkår, også vil kunne lykkes. Eller omvendt kan et kritisk projekt være et, hvor vilkårene ser optimale ud, men hvor projektet alligevel ikke blev en succes, hvorfor projekter med mindre optimale vilkår nok heller ikke vil være en succes. I denne del af evalueringen er der søgt efter årsager til eventuel succes eller fiasko, målt som projektets evne til at ‘engagere befolkningen’. Det er endvidere forsøgt at få information om eventuelle holdningspåvirkninger eller livsstilsændringer. Arbejdsmetoden ved denne del af evalueringen har været telefoninterviews med projektmagere og projektdeltagere.

Resultater Opkobling til kvantitativ AIM-analyse
Fondens samlede bevillinger i perioden 1994 til og med 1997 udgjorde i alt ca. 100 mill. kr., der blev fordelt til i alt 515 projekter. Som det fremgår af oversigten i Tabel 2 modtog de 49 projekter i Gruppe 4 i alt ca. 3,5 mill. kr. Det svarer til at antallet af støttede projekter i Gruppe 4 udgjorde små 10 % af det samlede antal støttede projekter, mens bevillingerne til gruppen kun udgjorde ca. 3,5 % af de samlede bevillinger. Gruppe 4 synes derfor karakteriseret ved mange og billige projekter. Projektet, der i 1996 modtog gruppens absolut største bevilling på kr. 700.000, var en enlig svale, og det næststørste projekt samme år var på kr. 125.000. Ses der bort fra ‘700.000-kroners projektet’, ligger den gennemsnitlige bevilling pr. projekt i Gruppe 4 på omkring kr. 57.000.

Bortset fra et fald i antallet af projekter inden for gruppen i 1995 synes der ikke at være nogen markant udvikling; hverken i antal støttede projekter, eller bevillingsstørrelse over de 4 år.

Inden for Gruppe 4 mangler afrapporteringer for 6 projekter fra 1994, 1995 eller 1996, hvilket svarer til bevillinger på kr. 467.000, eller ca. 15 % af de samlede bevillinger. Af projekter støttet i 1997 mangler afrapporteringer for 7 projekter. Men i modsætning til projekterne fra 1994-96 må disse projekter forventes fortsat at være i gang, eller nyligt afsluttede.

Gruppe 4 er endvidere karakteriseret ved at mindst 9 af de støttede projekter måtte aflyses; som oftest pga. manglende tilmelding.

Tabel 2: Oversigt over antal projekter, årlige bevillinger og variation heri, manglende afrapporteringer samt aflyste projekter. Tal i parantes referer til den berørte beløbsstørrelse.

  1994 1995 1996 1997 Total
Antal støttede 15 5 15 14 49
Bevilget beløb (kr.) 1236.346 481.801 1.193.000 557.450 3.468.597
Variation i Bevillinger (kr.) 1.600 - 460.000 11.816 - 240.000 10.000 - 700.000 4.500 - 175..000 1.600 - 700.000
Manglende Afrapporteringer 1 (102.000) 2 (270.000) 3 (95.000) 72) Før 1997: 6 (467.000)
Antal aflyste1) 2 (114.000) 0 5 (262.670) 3 (44.000) 9 (420.670)
  1. Af de i alt 10 aflyste, afrapporterede projekter, blev 7 aflyst pga. manglede tilmeldinger, mens de øvrige 3 blev aflyst pga. finansieringsproblemer (enten svigtende medfinansiering, eller beløb bevilliget fra Den Grønne Fond væsentligt mindre end det ansøgte beløb).
  2. For projekter støttet i 1997 er antallet af manglende afrapporteringer samt det tilhørende beløb mindre interessant, da mange af projekterne formodentlig er i gang, og derfor endnu ikke afrapporterede.


Generel beskrivelse På baggrund af projektmagernes organisering er de 49 projekter i Gruppe 4 inddelt i 9 undergrupper. Inden for hver undergruppe er projektmagere, projektmodtagere, miljøintention og formidlingsmetode karakteriseret vha. kriterierne nævnt i Tabel 1. Boksene indeholder en systematisk beskrivelse af samtlige projekter i undergruppen.

Højskoler Undergruppe 1 udgøres af højskoler, der karakteriseres som professionelle projektmagere. To projekter henvendte sig til professionelle undervisere på højskoler, ungdomsuddannelser og i oplysningsforbundene. Disse modtagere forventes at have en miljømæssig interesse sidestillet med ønsket om virksomhedskonsolidering. Projekterne skulle debattere mulighederne for at inddrage større miljøspørgsmål i undervisningen, og kan derfor have tangeret det kulturkritiske. Eftersom projekterne skulle munde ud i forslag til undervisningsemner, må udgangspunktet i formidlingen siges at have været konkret, men med en diffus vinkel idet mange forskellige emner skulle diskuteres. Det ene af disse projekter er ikke afrapporteret, mens det andet måtte aflyses pga. manglende tilmelding. De 4 øvrige projekter henvendte sig til amatører, der derfor må formodes primært at være modtagere via deres miljøinteresse/-bekymring. Ét ikke afrapporteret projekt skulle uddanne folk til ‘grøn- livsstil guide’, et andet bestod af en række ‘grønne foredrag’, der havde fra 10 til 50 deltagere, mens et tredje ikke afrapporteret skulle handle om ‘Byen, naturen og dig’. Intentionen i disse 3 projekter formodes at være funktionalistisk, men med en mulig kulturkritisk dimension, idet det ikke vides hvor dybtgående livsstilsændringer/grønne tanker der skulle være eller blev debatteret. Det fjerde projekt, der blev aflyst pga. manglende medfinansiering, havde den mest markante kulturkritiske intention, idet kurset skulle omhandle ‘grønne værdier i Øst og Vest’ og involvere både danske og tjekkiske elever.

Uddannelsescentre og oplysningsforbund Undergruppe 2 er Uddannelsescentre og oplysningsforbund, der betegnes professionelle projektmagere. Fem af projekterne af de i alt 6 projekter henvendte sig til frivillige. Det sjette projekt henvendte sig med et integreret sprog- og miljøkursus til flygtninge og indvandrere, der derfor formodentlig var tvungne modtagere. Dette projekts miljøintention karakteriseres som funktionalistisk. Udgangspunktet i formidlingen antages at have været sprogundervisningen. Af de fem projekter henvendt til frivillige amatører, retter det ene sig mod arbejdsledige (16 deltog), hvis miljøinteresse derfor kan have været sidestillet ønsket om efterfølgende beskæftigelse. Dette ene projekt var et kursus i miljø-formidling, der karakteriseres som funktionalistisk. De fire øvrige henvendte sig til folk via disses primære miljøinteresse. I et projekt, der var en ‘kampagne for bæredygtig livsstil’, deltog 16 familier og 2 netværkskonsulenter blev uddannet; et andet om ‘folkeoplysning om miljø’ blev aflyst pga. for få tilmeldinger; hvilket også gjaldt et projekt med titlen ‘Økologi, for mennesket - for naturen’; mens det fjerde, der var et ‘kursus i økologisk madlavning’ blev gennemført men med et - til trods for omfattende annoncering - meget begrænset antal deltagere. Disse 4 projekter havde en overvejende funktionalistisk miljøintention. Mens kurset i økologisk madlavning havde et meget konkret udgangspunkt, var de tre øvrige mere diffuse.

Udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige Undergruppe 3 er udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige. Projektmagerne i denne gruppe formodes at være semiprofessionelle og professionelle. Modtagerne var i samtlige projekter arbejdsledige (amatører), hvis miljøinteresse formodes at være sidestillet med ønsket om beskæftigelse. Tre af projekterne sigtede på, at uddanne folk til ledelse/koordi-nering mv. af grønne projekter, 2 heraf er ikke afrapporteret, mens det sidste havde 8 deltagere. Det fjerde projekt var en studiekreds om miljø med 17-18 deltagere, mens det femte var en del af et større kursus for arbejdsledige, og handlede om et samarbejde mellem kursisterne og lokale beboere (amatører med primær miljøinteresse) om udarbejdelse af et grønt katalog for en karré i lokalområdet (aflyst pga. manglende beboerinteresse). Disse 5 projekters miljøintention formodes at have været funktionalistisk.

Miljø- og energikontorer m.v. Undergruppe 4 består af Miljø- og energikontorer m.v. Disse projektmagere betegnes som professionelle. Tre projekter var teoretisk/praktiske kurser i bygning af rodzoneanlæg, under vejledning af Jørgen Løgstrup fra Dansk Rodzoneteknik A/S. Der deltog fra 12 til 23 i rodzoneprojekterne. Deltagerne formodes at være amatører med miljøinteresse/-bekymring og/eller et konkret behov for spildevandshåndtering på deres ejendom. Rodzoneprojekter er funktionalistiske med en konkret formidlingsform. Det fjerde projekt var en økostudietur til udlandet med 32 deltagere fra M- & e. kontoret, samt andre lokale miljøorganisationer. Modtagerne må således karakteriseres som amatører, men med en stærk miljøinteresse. Det femte projekt, som er et 1-dages seminar om anvendelse af vegetabilsk olie som brændstof, henvender sig til amatører med primær miljøinteresse/-bekymring (endnu ikke afrapporteret). Bortset fra økostudieturen, var miljøintentionen i projekterne funktionalistisk.

Lokale miljøgrupper og -foreninger Undergruppe 5 er lokale miljøgrupper og -foreninger. Projektmagerne formodes at være amatører, der henvender sig til amatører. Et projekt var en ‘inspirationstur til miljøprojekter i Århus’ med 12 deltagere, i et andet blev der fremstillet en manual for udvikling af byhaver i København (solgt i mindst 800 exe.), et tredje var en foredragsrække om landbrugets fremtid (20-30 deltagere) og et kursus i økologisk jordbrug (30 - 55 deltagere), det fjerde og femte drejede sig om et sommerkursus for grønne familier, der dog blev aflyst på grund af manglende tilmeldinger, og det sjette var et kursus om fødevarer arrangeret af og for Danmarks Aktive Forbrugere (ikke afrapporteret). Miljøintentionen i projekterne skønnes at være delvis funktionalistisk, delvis kulturkritisk. To af de afrapporterede projekter synes at have haft succes, dels byhavemanualen, dels projektet om økologisk landbrug. Mens en byhavemanual er noget meget konkret, kan kurset i økologisk landbrug siges at være direkte anvendeligt for modtagerne.

Projektmagere der henvender sig til børne- og ungdomsinstitutioner, folkeskoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner Selvom denne gruppe, undergruppe 6, er sammensat efter modtagerne, ligner projektmagerne og deres organisering hinanden. Der er 11 projekter i gruppen, heraf var 3 rettet mod uddannelsessteder, 2 mod gymnasieklasser, 4 mod folkeskoleklasser og 2 mod kommunale børne- og ungdomsinstitutioner. Samtlige projektmagere er professionelle og samtlige modtagere er tvungne. Arkitektskolen stod bag et undervisningsforløb omkring design og udvikling af miljøvenlige møbler, mens DesignSkolen stod bag to undervisningsforløb, om design og udvikling af en økologisk tøjkollektion. Alle tre projekter var ifølge afrapporteringerne store succeser med velbesøgte udstillinger m.v. To af projekterne var organiseret af Amtsgymnasiet i Sønderborg og foregik med elever herfra samt gymnasieelever fra andre nordiske lande. Emnet var miljøtilstanden i Nordsøen. Disse projekter var ifølge eleverne en stor succes. Et igangværende projekt involverer 100 afgangsklasser fra folkeskolen i et samarbejde med zimbabwianske skoleelever om miljøspørgsmål. Dette projekt evalueres selvstændigt. Et andet folkeskoleprojekt er Grønt flag - Grøn skole projektet forestået af Friluftsrådet. Det tredje folkeskoleprojekt var en nordisk miljøfestival for 4. og 5. klasser med i alt ca. 300 deltagende. Det 4. folkeskoleprojekt var rettet mod 8-11 årige og var et medspilsteater om miljø med i alt 32 deltagende skoleklasser. Projektmagerne bag de to projekter der retter sig mod kommunale børneinstitutioner er kommunalt ansatte. Begge projekter fokusere på indførelse af økologisk drift og småbørnspædagogik via udarbejdelse af informations- og inspirationsmateriale. Miljøintentionerne i projekterne formodes at være funktionalistiske.

Fritidsforeninger Undergruppe 7 består af fritidsforeninger. KFUM-spejderne har i forbindelse med en serie sommerlejre afprøvet forskellige miljøløsninger til hverdagsgøremål (multtoiletter, solfang-eranlæg, rodzoneanlæg, vindmøller, m.v.). KFUM-projekt-magerne formodes at være amatører eller semiprofessionelle med miljøinteresse sidestillet spejderinteressen, mens modtagerne er tvungne via deres interesse for spejderarbejdet. Der var i følge afrapporteringen 200-500 deltagere pr. uge i den pågældende sommer. Det andet projekt var forestået af en person fra Batik og Stoftryklærernes Landsforening og handlede om Miljø og Stoftryk. Det vides ikke om personen var lønnet. De 15 projektmodtagere formodes at være professionelle med miljøinteresse sidestillet batik- og stoftrykinteressen. På grund af manglende finansiering blev ingen af de to øvrige projekter gennemført. Bag det ene projekt stod Landsforeningen Natur og Ungdom, der ville ansætte en person til at forestå et projekt om ‘Unge Miljøvogtere’. Bag det andet stod Fyns 4H, der ville dyrke økologiske haver med børn i etageejendomme. Projektmagerne betegnes i begge tilfælde som professionelle, der henvendte sig til amatører. Projekternes miljøintention formodes at være funktionalistisk.

Enkeltpersoner Undergruppe 8 består af 2 enkeltpersoner, en biolog og en agronom. De betegnes som semiprofessionelle projektmagere. Biologen forsøgte, at opstarte landsdækkende kursusaktivitet om vandløbspleje for medlemmer af Dansk Sportsfisker-forbund og Ferskvandsfiskeriforeningen, men projektet blev aflyst pga. manglende tilmelding. Projektmodtagerne karakteriseres som amatører med miljøinteresse sidestillet interessen for lystfiskeri. Agronomen har opstartet et kursus for kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund om miljørigtig husholdning. Projektmodtagerne er således amatører med primær miljøinteresse. Dette projekt er endnu ikke afrapporteret. Miljøintentionen i begge projekter betegnes som funktionalistisk.

Andre projektmagere Undergruppe 9 er restgruppen. Der er 4 projekter i denne gruppe. Nordisk Organisasjon for Lerjordsbyggeri, der søgte om støtte til udgivelse af bog om lerjordsbyggeri, betegnes som en semiprofessionelle med primær miljøinteresse. Projektet blev ikke gennemført, muligvis pga. stort nedslag i bevilget beløb i f.t. ansøgt. Modtagerne formodes at være amatører med primær miljøinteresse og evt. behov for en bygning. Miljøintentionen karakteriseres som funktionalistisk, omen lerjordshuse kan virke ‘kulturprovokerende’. Et andet og iflg. arrangørerne vellykket projekt var en konference om økologisk kantinedrift arrangeret af og for Kooperativt Medlems Service. Det vil sige professionelle projektmagere og modtagere med miljøinteresse sidestillet erhvervsinteresse. Miljøintentionen var funktionalistisk. Et tredje, endnu ikke afrapporteret projekt var et minikursus om mekanisk ukrudtsbekæmpelse og nicheproduktion af økologiske grøntsager arrangeret af Bornholmske Husmandsforeninger for dens medlemmer. Dvs. professionelle projektmagere og -modtagere med miljøinteresse sidestillet erhvervsinteresse. Det fjerde arrangement blev afholdt på Kulturcentret Tuskær, og var dels tænkt som 2 ugekurser om økologi og madvarer, dels som et åbent-hus arrangement om økologisk mad og foredrag. Kun åbent-hus arrangementet blev gennemført, og havde omkring 1000 besøgende. Det vil sige professionelle projektmagere, der henvender sig til amatører med et konkret emne.

Case-studier Der er udvalgt i alt 6 projekter til case-studier. Begrundelsen for udvælgelsen fremgår af projektkarakteristikken for de enkelte cases. De interviewede personer er refereret så ordret som muligt.

Case beskrivelser

Case 1: AOF-Rønde: Handlingsorienteret kampagne for bæredygtig livsstil i Rønde Kommune Projektbeskrivelse: Undervisning af netværkskonsulenter for ‘Grøn Livsstil’-husholdninger. To konsulenter blev oplært, og i alt 16 familier deltog. DGF støttede projektet med det ansøgte beløb på kr. 24.500.
Projektkarakteristik: Professionelle projektmagere, der henvender sig til amatører med primær miljøinteresse/-bekymring. Miljøintentionen formodes at være overvejende funktionalistisk med en diffus formidlingsform. Projektet er udvalgt som en kritisk case, idet projektet i følge afrap-porteringen var en succes til trods for, at vilkårene for den type projekter ud fra den generelle beskrivelse synes vanskelige.
Interview med projektmager Mona Vandkrog, MV (ca. 20 min.).
De to netværkskonsulenter var i jobtræning. Projektet forløb planmæssigt i 1995. Familierne inddeltes i fire geografiske grupper, der mødtes ca. hver 3 måned. Efter projektets afslutning forsøgte man, at få de to uddannede netværkskonsulenter ansat i kommunen som grønne guider, dog uden held. Da den tovholderfunktion AOF havde haft via de to konsulenter dermed forsvandt, var det ikke muligt at støtte netværket fremover. Uden tovholdere vurderer MV, at den slags netværk har svært ved at bestå. De 16 familier havde selv henvendt sig efter talrige annonceringer og omtaler i den lokale ugeavis. MV vurderer at familierne henvendte sig pga. generel interesse og bekymring for miljøet, både i den enkelte husholdning, og i kommunen som helhed. MV’s erfaring er i øvrigt at det går bedst, hvis der er en oplevelse knyttet til projektet, eller hvis de økologiske emner er lagt ind i et større forløb der også omhandler ikke-økologiske emner. Pga. lave deltagerantal til foredrag med gode foredragsholdere om miljøspørgsmål, der tager et udgangspunkt i deltagernes situation, er AOF-Rønde tilbageholdende med at tage tungere miljøspørgsmål op.
Interview med projektmodtager Hr. Rode-Møller, RM (ca. 15 min.).
Familien kom med i netværket via Fru Rode-Møller der kendte MV fra andet AOF-arbejde. Familien deltog kun i ‘en sæson’, d.v.s. et par møder i løbet af året. Man diskuterede emner som energi, vand, havehold og transport. Det at sætte tal på forbruget, som var en aktivitet i gruppen, havde været en god ting at gøre. Der var oplægsmateriale fra AOF. RM kan ikke huske om der var en netværkskonsulent til stede ved møderne. Grunden til at familierne ikke fortsat mødtes, var dels at man ligesom havde været diskussionsemnerne igennem, dels prioriterede andre aftenaktiviteter højere i længden. Ekstra inspiration ville have været nødvendig. Holdnings-påvirkning af omgangskredsen begrænsede sig til diskussion. Nogle kunne ikke forstå at familien ‘gad’ at bruge tid på diskussionsaftener, men de fleste vil meget gerne diskutere miljø, især nu hvor det også er meget oppe i medierne. Han synes ikke, at netværket har betydet noget konkret, men han er alligevel blevet mere miljøbevidst med tiden, f.eks. sprøjtede han tidligere i sin have, men det er han nu holdt op med. Synd for hunden og katten og for børnene når det om 30-40 år er nået i grundvandet.
Kommentar: Selv i dette tilfælde hvor trods alt 16 familier blev involveret, formåede netværket ikke at etablere sig, endsige vokse. Dermed ligner dette projekt alligevel de mange andre mindre vellykkede eller direkte aflyste projekter, hvor eneste incitament til deltagelse er interesse/bekymring for miljøet.

Case 2: Pegasus: Afholdelse af tværgående økologikursus Projektbeskrivelse: 13-ugers kursus for ledige AC’ere i udvikling, ledelse og koordinering af grønne initiativer regionalt, kommunalt og lokalt. 8 deltagere (15 tilmeldte). 38% efterfølgende beskæftigelse. Støttet af DGF med 100.000, svarende til halvdelen af det ansøgte beløb.
Projektkarakteristik: Semiprofessionel projektmager, der henvender sig til amatører med en miljøinteresse/bekymring, der formodes at være sidestillet ønsket om beskæftigelse. Miljøintentionen formodes at være funktionalistisk. Projektet er udvalgt som en eksemplarisk case.
Interview med projektmager Søren Bo Saxtorp, SBS (ca. 30 min.).
At bevillingen fra DGF kun udgjorde halvdelen af det ansøgte beløb betød mindre for kurset. Desuden er afrapporteringen til DGF velkommen, idet den kan udgøre den selvevaluering ethvert kursus/projekt skal have. Pegasus er under afvikling, dels pga. besværligheder med skattevæsnet, dels pga. at Pegasus arbejdsområde er overtaget af større og mere etablerede konsulenter/foreninger. Pegasus’ fremmeste opgave var kursisternes efterfølgende beskæftigelse. Arbejdsledige akademikeres styrke er deres akademiske baggrund, der gør dem i stand til at analysere komplicerede forhold og modtage undervisning, mens deres svaghed er manglende erfaring i, at koordinere og engagere ‘ikke-fagfolk’. Grønne jobs kræver fagligt og organisatorisk dygtige ildsjæle med gode kommunikationsevner. Kurser af den art bør, som i nærværende tilfælde, derfor fokusere både på konkrete faglige kvalifikationer, kommunikations- og kontaktskabelses-evner.
At de eventuelle grønne jobs er tidsbegrænsede og på andre måder usle betyder, at når en ledig akademiker først har opøvet sine kommunikationsfærdigheder, også kan bestride mange andre jobs, og derfor ofte søger væk fra det grønne job. Folk kan holde til at være ildsjæle et par år, men ikke i længden. Der er derfor en fare for at miljøsagen mister respekt, hvis ikke der er tale om seriøse, permanente tovholdere. Der er behov for, fra politisk side, at gøre de grønne jobs uafhængige af støtte og dertil permanente. SBS’ holdning er i øvrigt, at en økologisk og miljøvenlig udvikling ikke kan vinde frem som en religion, men udelukkende via kvalitet. Befolkningen ‘gider’ kun økologi hvis de kan se/opleve en kvalitet. Frelsthed ud, ærlighed ind.
Kommentar: Budskabet om, at ildsjælene skal være både fagligt og kommunikativt dygtige forekommer vigtigt. Som i Case 2, hvor der uddannedes netværkskonsulenter, ser der ud til at være et stort behov for folk med disse kvalifikationer. Behovet for stabilitet og kontinuitet i de grønne jobs fore-kommer også vigtigt, både for respekten for miljøspørgs-målene og for engagementet af befolkningen. Den vanskelighed der kan ligge i, at uddanne noget ressoursesvage personer til bannerførere for ildsjælskrævende miljøsager formodes, at gælde generelt for den type projekter, idet casen er udvalgt som eksemplarisk.

Case 3: Vendsyssels Miljø- og energikontor: Kursus i bygning af rodzoneanlæg Projektbeskrivelse: To-dages praktisk kursus + optagelse af videofilm (sendt til DR-TV-åben). 13 deltagere. Omtalt i lokalaviser + Ålborg Stiftstidende. Støttet af DGF med det ansøgte beløb på kr. 16.200.
Projektkarakteristik: Semiprofessionelle der henvender sig til amatører med primær miljøinteresse/bekymring, og evt. et privat behov for at håndtere noget spildevand. Projektet er udvalgt som eksemplarisk case.
Interview m. projektmager Peter Larsen, PL (ca. 15 min.).
Ideen til kurset opstod på et offentligt møde om rodzoneanlæg arrangeret af den senere rodzoneanlægsvært i samarbejde med M- & e. Ved mødet deltog 20-30 personer. De 13 der mødte op til det efterfølgende kursus kom fordi de stod med noget spildevand som de gerne ville håndtere på en miljømæssigt forsvarlig måde. Kontakten til Jørgen Løgstrup kom via Bakkelandets M- & e., der havde holdt et tilsvarende kursus. Drivkraften bag arrangementet var i høj grad anlægsværten, mens M- & e. mest stod for ansøgningen til DGF. Kurset var annonceret ved det offentlige møde og i aviser. Enkelte deltagere kom fra områder uden for lokalområdet. Videofilmen blev optaget af PL, der tidligere har lavet videoer om grøn livsstil mv. Videoudstyret blev lånt fra lokal AOF. Videfilmen er vist to gange i DR1-TV-åben og har resulteret i mange henvendelser og salg af omkring 20 videoer.
Interview med projektmodtager Svend Christiansen, SC (ca. 15 min.).
SC’s incitament til deltagelse var dels et håndteringsbehov for spildevand, dels ønsket om at løsningen skulle være grøn. SC fandt ud af, at det ikke er helt simpelt at lave et rodzoneanlæg. I dag har han endnu ikke fået ændret sin spildevands-håndtering, der består af en gylletank, der tømmes, og overløb til nedsivning blandt en gruppe træer. Generelt for deltagergruppen synes han ikke det var ‘ene miljøflippere’, men ret almindelige mennesker der havde almen interesse for miljøet. Han opfatter sig selv som værende mere ‘grøn’ end de fleste. Det betød en del for ham at han muligvis selv kunne bruge et rodzoneanlæg. Han er aktiv i Naturfrednings-foreningens lokalafdeling i Sæby. Herfra har han erfaring for, at det er meget svært at samle folk til arrangementer. Ved foredrag er det vigtigt at foredragsholderen er en kendt person - og alligevel er det ikke sikkert arrangementet kan gennemføres; på ture er der altid en lille hårdkogt kerne der møder op og sætter pris på formen. Ellers skal det være noget man selv kan have en fordel af.
Kommentar: Projektet synes som de øvrige rodzoneprojekter, at have været en succes. Projektet er karakteristisk derved at det henvender sig til en snæver målgruppe med et håndgribeligt projekt af direkte relevans for deltagernes hverdag. Via videofilmen må projektet siges, at have haft en stor spredning.

Case 4: Kolding Miljøgruppe: Inspirationstur til miljøprojekter i Århus, Hjortshøj og Lading Projektbeskrivelse: En-dags bustur. Annoncering via idrætsforeninger, daghøjskoler, lokalradio. 12 deltagere. Støttet af DGF med det ansøgte beløb på kr. 6.500.
Projektkarakteristik: Projektmagerne er amatører, der henvender sig til amatører med et projekt hvor incitamentet til deltagelse alene er en miljøinteresse/-bekymring. Udvalgt som eksemplarisk case.
Interview med projektmager Michael Betzer, MD (ca. 30 min).
Oprindeligt henvendte turen sig til beboere i karreen ved Kolding Pyramide. Kolding Miljøgruppe (KM) samt en meget miljøbevidst beboer i karreen følte, at pyramiden var et prestigeprojekt for Kolding og Danmark mere end det reelt havde noget med miljø at gøre. Den indsats der var blevet gjort overfor beboerne, begrænsede sig til bedre isolering af boligen og opsamling af regnvand, hvilket var alt for snævert. For at vække beboernes miljøinteresse inviterede KM til en inspirationstur, hvor beboerne kunne se hvordan det kunne gøres. Det lykkedes dog kun at få fat i omkring 3 fra karreen, hvoraf den ene var den føromtalte beboer. Beboernes manglende interesse skyldtes ifølge beboerne selv, at de alligevel kun boede til leje og, at Pyramiden ikke var deres beslutning. På grund af den begrænsede interesse fra beboerne henvendte KM sig til idrætsforeninger, daghøjskoler m.v. Herfra var der dog heller ingen tilslutning.
Kommentar: Som i Case 1 ses det at være yderst vanskeligt, at engagere folk alene via deres interesse/bekymring for miljøet. I dette tilfælde hvor projektmagerne må formodes at have et stort engagement, er det stort set ikke lykkedes at få andre end arrangørgruppen med. Eftersom case 4 er udvalgt som eksemplarisk for projekter ledet af amatører og henvendt til modtagere med primær miljøinteresse, understreges de vanskelige vilkår for den type projekter.

Case 5: Økologisk Oplysnings Forbund: Udvikling af undervisningstilbud om omlægning til økologisk fødevareforbrug og køkkendrift Projektbeskrivelse: Undervisningsplan + -materiale + opbygning af administration. I løbet af første _-år af 1996: undervisningsprogram udarbejdet + manual for økologisk køkken + kursusmappe for institutioner i Albertslund. Evalueringsdag med involverede madmødre planlagt. Støttet af DGF med det ansøgte beløb på kr. 460.000.
Projektkarakteristik: Projektmagerne er professionelle der henvender sig til tvungne professionelle. Projektet er udvalgt som eksemplarisk case. I og med at det blev lanceret i 1994 er der gode muligheder for at undersøge effekt.
Interview med projektmager - samarbejdspartner Lill Knudsen, LK, fra Albertslund Kommune (ca. 30 min.). LK, der er ansvarlig bl.a. for maden i kommunens institutioner fortæller, at madmødrene var endnu mere ‘tvungne projektmodtagere’ end det umiddelbart fremgår af projektansøgning og afrapportering. Omlægning til økologisk drift af kommunens institutioner var nemlig en politisk beslutning truffet af S og SF i kommunalbestyrelsen. Kommunen tegnede herefter kontrakt med Økologisk Oplysnings Forbund, ØOF om udarbejdelse af kursusmateriale og afholdelse af kursus. Birgitte Agger, der havde kontakt til ØOF blev ansat som projektkoordinator. Trods nogen modvilje i starten blev projektet en succes. Generelt har der været få henvendelser fra forældre, de fleste positive. De enkelte institutioner har selv stået for information til forældre.
Interview med projektmodtager Mona Meyer, MM (ca. 30 min).
MM er tillidsrepræsentant for alle madmødre og andre ufaglærte ansatte i kommunens institutioner. I starten var MM meget negativ, dels fordi det var et projekt der var besluttet ude fra, dels fordi madmødrene hørte om projektet gennem pressen. I løbet af kurset blev MM mere positivt stemt. I dag er hun selv ‘vildt begejstret’ og ingen af madmødrene i kom-munen ønsker at ‘gå tilbage’. Birgitte Aggers entusiasme betød meget. Hvis ikke beslutningen var blevet truffet oven fra, ville der ikke være så mange der havde lagt om. Kurset har givet et utrolig godt sammenhold madmødrene i mellem. Man mødes hver 2. måned og diskuterer faglige problemer, udveksler opskrifter og gode tips og desuden har et rart samvær. Disse møder kører fuldstændigt i madmødrenes regi. Møderne har f.eks. resulteret i, at alle større indkøb nu sker via en fælles indkøbschef i kommunen. På grund af det større forbrug af råvarer er der også behov for større køkkenmaskiner. Madmødrene har sammen formuleret behovene herfor over for kommunen. Det har været en spændende udfordring at klare omlægningen uden et større budget. Der er kun få institutioner der har haft mindre budgetoverskridelser. Man bruger i dag mindre kød og flere rodfrugter. Alt brød bages selv. Alle steder har man nu også en kompostbunke, og børnene siger ‘Er det ikke rigtigt Mona, du kan lave jord’. I MM’s institution har man desuden høns og lam. Lammene spiser de selv. Andre steder har man fået grise. Forældre spørger efter opskriften på barnets yndlingsret. MM er fortaler for omlægning til økologisk drift via fagforeningsarbejdet. Her er man positiv, men generelt er kommunerne bange for større udgifter. I MM’s egen husholdning er alt også blevet økologisk, ligeledes i hendes børns.
Kommentar: Det var tilsyneladende kun i starten det ‘tvungne’ blev opfattet negativt. Måske spiller den signalværdi, der ligger i at politikere finder omlægningen vigtig, en afgørende rolle. Kombinationen ’eksemplarisk case’ og stor projektsucces gør projekter med ’tvungne’ deltagere ekstra interessante generelt.

Case 6: Mehrnaz Davanlou: Afholdelse af kurset ’Involver indvandrerne i miljøplanen’ Projektbeskrivelse: Tilskud til opstart af 14-dages kurser med 2 hold á 10 indvandrerkvinder om miljømærkning, husholdningernes forurenende effekt, vandforbrug, affaldssortering m.v. Også ekskursion. Undervisningen varetages af kvinder, bl.a. MD, der er agronom fra Landbohøjskolen, men oprindeligt kommer fra Iran. Støttet af DGF med kr. 23.500, der er det beløb MD ansøgte om i anden omgang.
Projektkarakteristik: Projektmageren er semiprofessionel og karakteriseret ved at arbejde på enkeltmandsbasis, dvs. uden gruppe eller netværk. Projektmodtagerne er amatører med miljøinteresse/-bekymring. Projektets miljøintention er funktionalistisk. Eftersom gruppen med enkeltpersoner kun indeholder et projekt foruden dette, er der hverken tale om en kritisk eller eksemplarisk case.
Interview med projektmager Mehrnaz Davanlou, MD (ca. 90 min.).
MD fik i 1997 bevilget kr. 23.500 til en måneds løn til forberedelse af kurset, efter oprindeligt at have søgt om et større beløb til direkte afholdelse af kurset. Bevillingen, plus noget mere, blev brugt til at fremskaffe og producere materialer, træffe aftaler om praktiske ting, herunder lån af lokaler, få kontakt til ekskursionsværter, og til at afholde offentlige møder på indvandrerklubber og -skoler for at præsentere kurset. I 1998 ansøgte hun om løn m.v. til yderligere 2 mdr., i alt kr. 47.850 til afholdelse af kurser. MD havde en formodning om, at denne bevilling var underforstået fra DGF på baggrund af det første tilsagn. På grund af skift i bestyrelsen i DGF kom det nye tilsagn sent og skabte dermed usikkerhed i forhold til kursister og andre. MD opfatter derfor sagsforløbet som ikke optimalt.
Der var en stor interesse for kurset ved de offentlige møder. I april 1998 afholdtes det første kursus med 10-15 deltagere, der mødte til to timers undervisning 3 gange om ugen, samt deltog i 2 ekskursioner. I maj måned kører MD kurset med 7 nye hold med i alt 80 deltagere.
At være alene om projektet er et slidsomt arbejde, men MD mener ikke, det i hendes tilfælde kunne være anderledes. Hun havde tanker og ideer der skulle prøves af, og ønskede selv at gå gennem hele fasen.
Kursisternes modersmål er tyrkisk eller arabisk (fordelt på mindst 4 nationaliteter) og deres fælles kulturelle baggrund er således mellemøstlig.
Projektmodtagernes incitament til deltagelse er iflg. MD et stort behov for information om sammenhængene mellem sundhed og miljø/forurening. Hun fortæller, at flere af deltagerne tidligere var bange for at drikke vand direkte fra hanen og derfor kogte det eller købte vand i butikkerne. De vidste heller ikke hvor vandet kom fra. Undervisningstemaet ‘fra grundvand til spildevand’ med et tilhørende besøg på et vandværk havde derfor stor effekt. Om formidlingsformen fortæller MD, at hun måtte fremstille det meste undervisningsmateriale selv, idet de eksisterende videoer og andet materiale ikke egnede sig til modtagergruppen. Hvor forskellig undervisningstraditionen i Danmark og Mellemøsten er, sås tydeligt på kurset da en ellers dygtig og behagelig dansk gæstelærer underviste ved hjælp af overheads med tabeller og grafer og dermed fuldstændig tabte tilhørerne.
MD mener derfor, at hendes eget kendskab til miljøforhold og undervisningsmetoder i Mellemøsten er en vigtig forudsætning for et vellykket kursus af den art. Kursisterne var iflg. MD meget glade for kurset og syntes de lærte meget. Kursisterne demonstrerede direkte dette ved, at møde fuldtalligt op til ekskursion nr. 2, der uheldigvis lå den dag i april hvor vejret slog om i sne og kulde. MD mener endvidere, at det er en fordel at kurserne kun er for kvinder og at hun selv er kvinde. På grund af religion og tradition kan det give større frihed i undervisningen hvis der kun er kvinder. Det skal dog nævnes at et enkelt af maj-holdene er for både mænd og kvinder; disse kender dog hinanden fra et sprogkursus.
Om effekten af kurset siger MD, at den kan forventes at være temmelig stor. Dels fordi kvinderne er meget engagerede og derfor formodentlig vil bruge kursets råd om f.eks. energi og andre ressourceforbrug i deres husholdning, dels fordi der er stor tradition for, at tale sammen om hverdagsgøremål kvinderne imellem. F.eks. fortalte en kursist MD, at hun havde besøgt en veninde hvor vandhanen dryppede og derfor sagt at veninden skulle kontakte varmemesteren.
D. 28/4 bragte Jyllandsposten en artikel om kurset.
Interview med projektmodtager Zahra, Z, (ca. 45 min.).
Z er 2. generationsindvandrer fra Syrien og har gået 8 år i skole i DANMARK. Z’s incitament for at deltage i kurset var direkte, at hun ønskede at få større viden om miljø. Dels er der mange ting i hendes egen husholdning, som hun gerne vil vide mere om, dels er hun bekymret for, hvordan det skal gå de kommende generationer, heriblandt hendes egne børn. De andre kvinder var kurdere, syrere, tyrkere, jordanere, iranere, irakere og fordi undervisningen foregik på et offentligt mødested, sad der også polakker i baggrunden og hørte med. De fleste af de andre kvinder var førstegenerations-indvandrere, og bl.a. hun selv fungerede som tolk. Z fortalte meget begejstret om kurset. Det betød meget, at der kun var kvinder på holdet og at læreren også var kvinde. Det gav en stor tryghed, at man ikke behøvede at bekymre sig om hvad ens mand nu tænkte derhjemme, hvis der også var mænd på kurset. Der var også mange ting man lettere kunne diskutere fordi det kun var kvinder, f.eks. om hvordan ens egen husholdning fungerede, hvordan man vaskede tøj, luftede ud, brugte vandet osv. Diskussionerne mellem kvinderne og med MD var i øvrigt livlig. At MD var kvinde betød derfor også en helt anden tryghed, end hvis det havde været en mandlig lærer. Z ville i sådant et tilfælde evt. ikke have haft mulighed for at deltage, pga. forholdet mellem kønnene. At MD selv var fra Mellemøsten betød, at hun kunne give nogle gode eksempler, og ikke blev chokeret hvis kursisterne fortalte om nogle af forholdene fra deres hjemland. Når MD fortalte noget, var man overbevist om, at det var sandt, fordi hun kendte til både Danmark og Mellemøsten. Z mener dog, at hun selv kunne have haft et stort set ligeså godt udbytte af en kvindelig dansk lærer men, at dette ikke ville være tilfældet for mange af de kvinder der ikke var vokset op i Danmark. Z syntes, at hun er blevet meget opmærksom på miljøspørgsmål og synes det er vigtigt, at man gør hvad man kan for at skåne miljøet, især her i Danmark hvor muligheden for, at håndtere tingene fornuftigt, er til stede. Om effekt i øvrigt fortæller Z, at hun påvirker for det første sin egen husholdning, herunder sin mand, for det andet diskuterer hun med sine veninder og med familiens bekendte. Nogle forhold kan være svære at ændre, f.eks. indgroede vaner omkring kogning af drikkevand, andre ting f.eks. affaldssortering og udluftning går det lettere med.
Kommentar: Kurset (og de igangværende kurser) må siges at være en stor succes, til trods for, at kursisternes incitament til deltagelse var direkte bekymring/interesse for miljøspørgsmål. Nøgleord i den forbindelse er nok relevans, tryghed og rare sociale rammer.

Evalueringens resultater

Generel beskrivelse Den Grønne Fond har i perioden 1994 til og med 1997 støttet 49 projekter inden for kategorien undervisning, kurser, foredrag, m.v. med et samlet beløb på omkring kr. 3.5 mill. Nærværende gennemgang giver det overordnede indtryk, at projekternes formål generelt er i overensstemmelse med formålet for Den Grønne Fond. De fleste projekter formidler baggrundsviden og/eller argumenter for miljøvenlige teknologier og vaner. Kun få projekter tangerer egentlige kulturkritiske spørgsmål. Der er stor forskel på de enkelte projekters evne til at engagere befolkningen.

Resultater af evaluering af cases Blandt de projekter der forsøgte, at formidle generel (diffus) miljøviden til ‘almindelige lysegrønne’ folk alene via en evt. interesse eller bekymring for miljøet blev kun få en succes. Som eksempler på begrænsede succeser kan nævnes Case 1 og Case 4, samt 7 af de 10 aflyste projekter. En medvirkende årsag hertil er iflg. Hr. Rode-Møller, Case 1, at man som projektmodtager prioriterer andre fritidsaktiviteter højere. Michael Betzer fra Kolding Miljøgruppe, Case 4, anfører at en forudsætning for at involvere sig i miljøspørgsmål er, at man har indflydelse på forholdene. Begge udtalelser synes at udtrykke en magtesløshed i forhold til de overordnede brede (diffuse) miljøspørgsmål.

Ved at gøre formidlingen mere konkret og målrettet i forhold til modtagergruppen, desto lettere ser det ud til, at folk kan engageres. Som eksempler herpå kan nævnes Case 3 og de øvrige kurser i bygning af rodzoneanlæg, samt f.eks. batik og stoftryklærernes kursus i stoftryk og miljø, eller Kooperativt Medlems Service konference for egne medlemmer om økologisk kantinedrift. Forklaringen på den større grad af succes er nok først og fremmest, at modtagerne umiddelbart kan overføre den tilegnede viden til egne forhold eller interesser. Det spiller tilsyneladende også en rolle, at den snævre modtagerkreds giver social tryghed. Således siger Svend Christiansen, Case 3, om de andre deltagere på rodzoneanlægskurset: ‘Det var ikke ene miljøflippere’. Samtidig med at formidlingen gøres mere snæver, indsnævres modtagerkredsen tilsvarende. Til gengæld er det sandsynligt at deltagerne bliver gode og respekterede ‘ambassadører’ for miljøsagen, fordi de bringer den tilegnede viden og holdning med hjem til egne rækker.

Case 6 bør fremhæves som et eksempel der skiller sig positivt ud. Projektet handler om formidling af generel miljøviden, og modtagerne er frivillige amatører, dvs. folk engageres alene via deres interesse/bekymring for miljøet. Men som noget særligt er formidlingsformen nøje tilpasset målgruppen. Case 6 kan derfor ses som et projekt, der formår at gøre de brede (diffuse) miljøspørgsmål nærværende og dermed betydningsfulde for modtagerne. Ifølge projektmodtager Zahra er de sociale rammer afgørende, fordi de skaber den nødvendige tryghed til, at fremføre egne holdninger og spørgsmål. For at få den type projekter gennemført succesfuldt synes det dermed afgørende, at såvel faglige som sociale rammer er i orden.

Ses der på gruppen af projekter der ‘engagerede befolkningen’ ved at henvende sig til såkaldte ‘tvungne’ modtagere er det påfaldende, at de alle tilsyneladende var yderst vellykkede. Det gælder f.eks. begge arrangementer på Sønderborg Amtsgymnasium, DesignSkolens og Arkitektskolens kurser, samt medspilsteateret for 8-11 årige. I Case nr. 5 er spørgsmålet om ‘tvang’ forfulgt. Madmor Mona Meyer fortæller, at hun var meget skeptisk i starten og derfor negativ men, at hendes skepsis gradvist blev vendt i løbet af undervisningsperioden, efterhånden som hun fik større indsigt. I dag er hun varm fortaler for omlægning til økologisk køkkendrift. Det fremhæves som vigtigt, at man som ‘tvungen’ modtager bliver inddraget så meget som muligt og så tidligt som muligt i projektforløbet. Som argument for at støtte projekter med ‘tvungne’ modtagere er dels at disse projekter har været vellykkede, dels at de i de fleste tilfælde har haft en stor målgruppe. Ifølge Case 5 har metoden desuden været i stand til, at føre modtagerne positivt igennem en proces, der har betydet holdningsændring.


Anbefalinger til Den Grønne Fond Fonden bør være opmærksom på, at egentlige kulturkritiske spørgsmål er en mangelvare i udbudet af undervisning, kurser m.v. Hvordan befolkningen engageres til at tage del i denne debat, kan der på baggrund af den gennemførte evaluering ikke anbefales om.

Projektmagere fra fritidsforeninger eller andre grupper, hvor gruppens formål ikke først og fremmest er miljømæssige spørgsmål, forventes at være gode ‘ambassadører’ for miljøsagen. Begrundelsen herfor er, at projektmagere og projektmodtagere i forvejen har fælles værdier og holdninger og derfor er villige til at lytte og diskutere. Problemet med ‘frelstheden’, som Søren Bo Saxtorp omtaler i Case 2, undgås. Projekterne har en snæver målgruppe, men til gengæld ser de ud til at være sikre succeser.

Projekter, der forsøger at formidle miljøviden bredt på det funktionalistiske plan og som forventer, at modtagerne tiltrækkes alene via deres bekymring/interesse for miljøet, har ringe vilkår. Bevillinger til sådanne projekter bør derfor overvejes nøje. Dels for projektmagernes egen skyld, dels af hensyn til den generelle respekt for miljøsagen.

At de mange projekter med ‘tvungne’ modtagere har så stor succes, både ifølge projektmagere og -modtagere bør give stof til eftertanke. Måske finder mange, at miljøspørgsmål er lidt kedelige, eller måske er det vanskeligt ved egen kraft at gå igennem en omstillingsproces. Samtidig kan der ligge en vigtig signalværdi i, at ledere/lærere/politikere tager spørgsmålet op og stiller krav på området.


Reference Læssøe, J. 1995. Borgerinddragelse: Mellem åbenhed og styring. I Poul Lübcke (red.) Miljøet, markedet og velfærdsstaten. Fremad.

Gruppe 5. Etablering af økologiformidlingssteder, samt personale til opstøttende funktion omkring lokalt miljøarbejde

Generelt
Generel beskrivelse
Afrapportering
Valg af casestudier
Case beskrivelser
Case 1: Sekretariat for "Selskabet til fremme af økologiske bymarkeder" 1995
Selskabets brevveksling med den Grønne Fond
Tematisk uddrag af interview med projektlederen, Københavns City Center, Den Grønne Fonds sekretariat og stand-indehavere
Vurdering af "Økologisk Bydelsmarked 1995"
Samlet vurdering
Case 2: Byøkologisk center Egebjerggård, 1996
Tematisk uddrag af interview med formanden for Fællesvirket, projektkoordinatoren/den grønne guide og formændene for Kirstinevang og Skotteparken (2 lokale boligafdelinger)
Vurdering af Egebjerggårds Byøkologiske center 1996
Samlet vurdering
Case 3: Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund 1997
Tematisk uddrag af interview med højskolelederen, 8 boligafdelings-repræsentanter og 2 deltagere fra naturlejren
Vurdering af Kulturøkologisk højskole 1997
Samlet vurdering
Case 4: Økologiprojektet i Stenløse 1998
Tematisk uddrag af interview med projektkoordinatoren og 2 miljøfamilier
Vurdering af projektet
Samlet vurdering
Evalueringens resultater
Generelt om gruppe 5
De 3 cases over perioden 1996, 1997 og foråret 1998
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Sociale og psykologiske barrierer og potentialer
Strukturelle barrierer og potentialer
Reference:

 

Af cand. scient. Karsten B. Hansen, SBI


Generelt I alt 57 1-årige projekter har fået en bevilling fra Den Grønne Fond i perioden 1994-1997. 8 projekter har fået bevilliget midler i 2 eller 3 år.

Fonden har uddelt ca. 9,7 mill. kr. i 1994-95-96 til 45 projekter. Absolut flest penge er delt ud i 1996, i alt 4,5 mill. kr. til 22 projekter. I 1997 har Fonden bevilliget i alt 3,1 mill. kr. til 12 projekter. I 1997 kommer de Grønne Guider for alvor ind i billedet. De afløser nogle af de projekter som tidligere har domineret i gruppe 5. De Grønne Guider bevilliges i 1997 knap 6,0 mill. kr. De Grønne Guider bliver ikke yderligere behandlet i denne gennemgang af gruppe 5-projekter, da de indgår i en større selvstændig evaluering.

10 projekter har fået under 100.000 kr. Et projekt har i 1994 og 1995 fået bevilliget omkring 500.000 kr./år. De fleste har fået bevilliget mellem 100.000 og 400.000 kr.
12 af projekterne har fået det beløb de søgte, mens resten har fået mellem _ og _. De fleste projekter har således søgt om flere midler end de har fået bevilliget.


Generel beskrivelse Hvis man ser på ansøgernes organisatoriske forankring kan man betegne 18 som "amatør-" eller "græsrodsorgani-sationer", 34 som "semiprofessionelle" og de resterende 5 med basis i "professionelle organisationer".

Et typisk "amatør-projekt" vil være en ansøger uden en organisation at trække på i baglandet. Det vil være uden mange samarbejdspartnere, måske også uden støtte fra anden side. Som eksempel kan nævnes Byøkologisk Center i Egebjerggård, som senere vil blive behandlet som case.
Et "semiprofessionelt projekt", kan f.eks. være Kulturøkologisk højskole i Albertslund, som også er valgt som case i denne evaluering. Sådan et projekt har et godt netværk, har samarbejdspartnere med erfaring indenfor emnet og en betydelig medfinansiering fra anden side, f.eks. den lokale kommune.
Et "professionelt projekt" har basis i en veletableret organisation, har mange samarbejdspartnere, er fast etableret i flere netværk og kan selv finansiere en del af projektet. Det kan f.eks. være "Etablering af økologisk formidlingscenter på Skovsgaard", hvor ansøgeren er Danmarks Naturfrednings-forening i samarbejde med andre.

De 57 projekter kan inddeles i følgende 3 grupperinger:

Lokale økologi formidlingssteder/-projekter
Landsdækkende formidlingscentre/-sekretariater
Uddannelse og kurser.

Deres antal fordeler sig på følgende måde:

Lokale økologiske centre 94 95 96 97 I alt
Lokale økologiske centre 1 1 9 3 14
Lokale experimentarier 1 1 1   3
Lokale demonstrations projekter   1 1 1 3
Lokale projekter for børn/unge   1 1 1 3
           
Landsdæk. Sekretariater 2 1 1 4 8
Landsdæk. Rådgivning 1 2 2   5
Landsdæk. Formidl. Centre 1 2 6 2 11
Landsdæk. Kampagner 1     1 2
           
Uddannelse/kurser 3 2 1 2 8
I alt pr. år 12 11 22 12 57

De lokale projekter er en kategori som tager udgangspunkt i det lokale. De fleste projekter har typisk en målsætning om at være katalysator mod en mere bæredygtig udvikling i lokalområdet. Projekterne vil, stort set alle, ansætte en projektleder og etablere et formidlingscenter. Lokale centre er f.eks. "Byøkologisk Eksperimentarium i Roskilde", som vil ansætte en medarbejder, og "Byøkologisk vejledning, etablering af udstillingsfaciliteter på Østerbro, København", de skal bruge midler til at etablere udstillings- og sekretariatslokaler.

De landsdækkende projekter ønsker typisk at formidle viden og know-how på landsplan f.eks. vedrørende Agenda 21 eller økologisk byggeri. Formålet er ofte at aflønne en projektkoordinator og etablere et sekretariat. Landsdækkende projekter er f.eks. "Drift af Økosamfund, Hjortshøj", de ønsker at etablere et sekretariat, og et andet projekt er "Fremme af en folkelig Agenda 21 proces i Danmark, CIBU", som vil ansætte en medarbejder til kampagnen.

"Uddannelse og kurser" er en mindre kategori som omfatter 8 projekter. Det drejer sig f.eks. om et sommer-seminar for arkitekt-studerende, som skal bruge lerhus-materialer, en økologisk iværksætter-uddannelse i Horsens eller etablering af kursusvirksomhed i Skibsted Fjord, Thy.

Derudover er tre projekter udenfor ovennævnte 3 kategorier; 2 Max Havelaar-projekter, og et om prisopgave vedrørende bæredygtig bosætning.

Som det fremgår af skemaet er der ingen markant indbyrdes forskel på hvor mange lokale og landsdækkende projekter der har fået bevilliget midler. I 1994 og 1995 er der generelt ikke så mange projekter som i 1996. I 1997 falder projekternes antal, men det skal som nævnt ses i sammenhæng med, at i 1997 bevilliger Fonden mange midler til Grønne Guider.


Afrapportering I 1994 og 1995 har 16 ud af 24 projekter meldt tilbage. Mange aktiviteter er sat i gang. Nogle projekter er blevet forsinket. Ofte virker det som om, at det er en længerevarende proces at etablere lokale økologi-centre eller landsdækkende sekretariater/rådgivning. Ingen har meldt tilbage, at der ingenting kom ud af projektet. Alt i alt virker det, på baggrund af afrapporteringerne, som om at de fleste projekter fra 1994 og 1995 er kommet godt i gang, og gennemført som planlagt.

I 1996 har Fonden endnu ikke fået udarbejdet resumeer af afrapporteringerne fra de fleste af projekterne. De afrapporteringer, ca. _, der foreligger viser at aktiviteterne er kommet i gang som planlagt.


Valg af casestudier Der er valgt 4 lokale projekter som case-studier i denne del-evaluering. Oprindeligt var tanken at tage 2 landsdækkende og 2 lokale, men da valget af landsdækkende case-studier interfererede med evalueringen af gruppe 1-projekter, er der i denne del set bort fra de landsdækkende projekter.
"Uddannelse og kurser" er der valgt at se bort fra her, da de bliver behandlet i gruppe 3- og gruppe 4-evalueringerne.

De lokale økologi-formidlingscentre er interessante, fordi "lokale netværk" og "lokal rådgivning" har en fremtrædende plads i fondens ønsker om indsatsområder. Det afspejler sig i dag bl.a. ved at de Grønne Guider har en høj prioritet.
Denne delevaluering vil med valget af de lokale økologi-centre vurdere Det Lokale som udgangspunkt for omstillingen til en mere grøn livsstil.

Følgende lokale økologiformidlings-projekter er valgt:

Byøkologisk center Egebjerggård 1996
Kulturøkologisk højskole i Albertslund 1997
Økologiprojektet i Stenløse 1998.

Tidsdimensionen har været afgørende for udvælgelsen af netop disse 3 projekter. Det er valgt for at få belyst hvordan metoder og målgrupper har udviklet sig over 3 år frem til foråret 1998. De lokale økologicentre i hovedstadsregionen har haft gode formelle og uformelle netværk siden 1996, og de har i vid udstrækning løbende udvekslet erfaringer. På den baggrund vil de afslutningsvis blive sammenholdt for at vurdere om der kan siges noget generelt om lokale økologicentre i 1996, 1997 og starten af 1998.
Egebjerggård kan, som tidligere nævnt, organisatorisk betegnes et "amatør-projekt", og højskolen i Albertslund og Stenløse er i denne sammenhæng "semi-professionelle projekter".

Den fjerde case er:

Økologisk bydelsmarked, København, 1995.

Den er valgt for at vurdere et "amatørprojekt", som er gennemført uden medfinanciering. Det ønskes belyst hvilke problemer der kan opstå i den forbindelse. Denne case gennemgås som den første.
Vurdering af cases
De 4 case vil blive vurderet udfra følgende kriterier:

Er det relevante aktiviteter?
I hvor høj grad er det lykkes projekterne at leve op til deres eget formål? Det vil blive vurderet om projekternes indhold stemmer overens i ansøgning og afrapportering
De vigtigste aktiviteter vil blive vurderet for hvor stor en målgruppe de når, og for deres effekt
De 3 lokale økologi-formidlings centre, vil til sidst i "Anbefalinger" blive holdt op mod den teoretiske viden som findes på området


Case beskrivelser

Case 1: Sekretariat for "Selskabet til fremme af økologiske bymarkeder" 1995

Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 86.500 kr. til Ecooperation til oprettelse af sekretariat for "Selskabet til Fremme af Økologiske Bymarkeder".

Kort om projektet
Selskabet Ecooperation har gennemført et økologisk bydelsmarked på Nikolaj Plads i 2-3 dage i slutningen af august 1995. I markedet indgik boder med økologiske produkter, information om økologi og underholdning. Områdets butikker blev opfordret til at deltage, hvilket lykkedes i mindre omfang. Markedet skulle permanentgøres, hvis det blev en succes.
Selskabet søgte om 116.500 kr. og fik 86.500 kr., til ansættelse af _-tids medarbejder i 6 måneder, kontorhold osv. 30.000 kr. til udsmykning af markedet blev afslået. Selskabet sendte en tillægsansøgning i august 1995 om 30.000 kr. til udsmykning af markedet, men de fik igen afslag.
Projektets oprindelige nøgleperson blev få måneder før markedets afholdelse optaget til anden side. Selskabet og den nye sekretær på projektet havde derefter en meget kort tidsfrist til markedets afholdelse. Fremfor en udsættelse vælger de at gennemføre, ved at bruge af bevillingen som ikke omfatter udgifter til markedets afholdelse. Selskabet indkøber parasoller, duge og lejer en bil. Ecooperation retfærdiggører det med at markedet ellers ikke var blevet til noget, og Selskabet håber på Fondens forståelse. De indkøbte 12 parasoller, hvoraf 3 efterfølgende er solgt. De resterende 9 vil selskabet udleje.
En af årsagerne til at det lykkedes at gennemføre er, at Selskabet har fået et godt samarbejde med Københavns City Center (KCC), der hjælper med det praktiske og ansøgninger til kommunen osv.
Markedsdagene med 16 stande forløber godt med mange besøgende ved standene. Det er folk fra Strøget der kigger forbi, lokket til af kendt skuespiller.


Selskabets brevveksling med den Grønne Fond Den Grønne Fond skriver i brev af 12.12.95, at den ikke er tilfreds med at bevillingen er anvendt til andre formål end bevilliget, og den beder om at pågældende beløb tilbagebetales.
I brev fra Fonden d. 18.12.95, hvor Fonden bevilliger 91.900 kr. til et økologisk bykort, meddeles at den fremover ikke ønsker at støtte sekretariatets drift, da den stiller sig tvivlende over for hvorledes midlerne vil blive forvaltet.

Selskabet svarer i brev fra d. 26.01.96, at den finder det besynderligt at det ikke fik godkendt de ændrede forudsætninger for bevillingens anvendelse. Selskabet finder at projektet var et forsøg med stor succes, der med meget små midler indfriede formål og intentioner med markedet.

Selskabet indsender i foråret 1996 et revideret regnskab, hvor posterne vedrørende markedets afholdelse overflyttes.


Tematisk uddrag af interview med projektlederen, Københavns City Center, Den Grønne Fonds sekretariat og stand-indehavere Projektlederen i Ecooperation fortæller, at selve markedet havde fint besøg både fredag og lørdag, alle var tilfredse. Københavns City Center er enig: "Det var en rigtig, rigtig god begivenhed. Ikke frelst, men fornuftigt og med høj klasse. De var godt organiseret". KCC mener, at det burde gentages. Det samme mener de 3 standindehavere evalueringen har talt med. Den ene mener endda at: "det er det bedste marked jeg nogensinde har deltaget i". En anden undrer sig stadig over at det var muligt at gennemføre med det meget lille budget.
Der er ikke holdt nogen markeder efter det i efteråret 1995, fortæller projektlederen. De fik mange opfordringer til at gentage det, og sendte en ny ansøgning, men fik afslag. Økologiske igangsættere har siden taget ideen op og har nu et marked på Blågårds Plads.
Der er forsøgt kontakt til 9 stande, bl.a. Esprit (tøj), Il Fornaio (brød) og Tingsted (grøntsager), i 6 tilfælde var enten telefonnummeret nedlagt eller pågældende person ikke længere ansat.

Ecooperations projektleder kan sådan set godt forstå at Fonden blev lidt "mopsede", men siger at Fonden holdt ferie på det tidspunkt, hvor de tog beslutningen om at gennemføre markedet, så de ikke kunne spørge om tilladelse. Denne forklaring holder i følge Fondens sekretariatsleder ikke. Han var tilbage fra ferie midt i juli, 1_ måned før markedets afholdelse. Projektlederen finder at Ecooperation derefter blev mistænkeliggjort. Her efterfølgende kan han se, at de skulle have kontaktet Fonden og fået god for at gøre sådan. Det medførte ved den næste ansøgning, hvor projektlederen skulle ansættes halvtid i sekretariatet, at Fonden afslog. Selskabet fik dog midler til et andet projekt om et økologisk bykort.
Selskabet eksisterer stadig, i kraft af bykortet, men på lavt blus.


Vurdering af "Økologisk Bydelsmarked 1995"

Afholdelsen af markedet
Det lykkedes i høj grad at lokke folk til pladsen, bl.a. ved at en kendt skuespiller, gjorde strøg-gæster opmærksomme på dets tilstedeværelse.

Selskabet har kort før datoen for selve markedet været gennem en del arbejde med at søge standplads i kommunen, rejse midler til dets gennemførelse, og finde stand-indehavere. De vælger at gennemføre ved at bruge en del af bevillingen til sekretariats-oprettelse. Det accepterer Fonden ikke. Ecooperations undskyldning med at Fonden har ferielukket så de ikke kan spørge om lov virker søgt — det siger projektlederen nærmest også selv i interviewet. At de ikke spørger hænger nok nærmere sammen med, at Selskabet har vidst at de ville få et afslag.
På den anden side kunne en udskydelse let have medført at markedet ikke var blevet til noget. Det er sikkert også en del af forklaringen på, at Ecooperation valgte at gennemføre. Alternativet var at opretholde et sekretariat i et _ år, uden at gennemføre et økologisk bydelsmarked, og det oplevede de som grotesk.

Afrapportering i forhold til ansøgning
Der er en fin overensstemmelse mellem ansøgning og afrapportering. Ecooperation må dog kritiseres for den anvendte fremgangsmåde. Man kan også diskutere Fondens praksis, med at støtte etableringen af et sekretariat uden at støtte til afholdelse af selve markedsdagene. Fondens argument for kun at støtte sekretariats-etableringen var, at den har forudsat at standene selv kunne finansiere udsmykningen. Det er et rimeligt krav, da Fonden ikke skal støtte allerede etablerede virksomheder og forretninger. Fonden har dog - i kraft af ansøgning om 30.000 kr. - vidst, at Ecooperation havde problemer med at finde midler til markedets afholdelse. Det har Selskabet - med ansøgningen - indirekte gjort Fonden opmærksom på. Fonden må derfor påtage sig en del af ansvaret for den situation Ecooperation havnede i.

Målgrupper
Projektet har nået en bred målgruppe. Dels på deltagerside hvor det lykkedes at få flere lokale forretninger til at deltage, bl.a. et stort bageri. Dels på brugersiden hvor mange mennesker besøgte standene.
Projektets effekt har været at præsentere en række økologiske produkter og tilbyde viden om økologi til mennesker på strøgtur. Markedet har været med til at "almindeliggøre" økologiske varer og viden, som mange ikke havde det store kendskab til i 1995. Det kan have påvirket eller rokket de besøgendes vaner og normer hvad indkøb og forbrug angår. Mennesker på strøgtur er åbne og afslappede, og vil gerne have gode oplevelser, så det er en oplagt mulighed for at sælge "budskabet".
Desuden har projektet påvirket en del af de lokale forretninger, f.eks. en stor tøjforretning som deltog aktivt i markedet, til i højere grad at have økologiske varer i deres varesortiment.


Samlet vurdering Markedsdagene var i sig selv en stor succes. Der var en god organisering omkring afholdelsen, og det lykkedes at ramme en stor målgruppe på det rigtige tidspunkt. Ecooperation må dog kritiseres for den valgte fremgangsmåde, og det må, under de pågældende omstændigheder, betegnes som en rimelig udgang på hele sagen, at de selv gøres økonomisk ansvarlige for deres valg.

Anbefalinger
Ecooperation har begået en fejl, men måske burde Fonden havde taget en afklarende samtale med Ecooperation efter tillægsansøgningen om 30.000 kr. til udsmykning af markedet. At skaffe 30.000 kr. kan være et stort problem for de små "amatør-projekter", som man kan se her. I mange tilfælde er princippet om lokal medfinanciering godt, men det kan også være en god ide at fravige det i nogle tilfælde. Fonden bør overveje muligheden for at følge lignende projekter nærmere, for at undgå den slags problemer.
Sagen endte med at Fonden, i anden sammenhæng, meddeler at man ikke længere har tillid til selskabet og den måde de forvalter bevilligede midler, og et oplagt projekt falder til jorden.

Ideen om økologisk bydelsmarked er efterfølgende blevet taget op af Økologiske igangsættere, som nu afholder et økologisk marked på Nørrebro. Det vurderes dog at der stadig er plads til et marked for økologiske varer i Indre By, det vil ikke have samme målgruppe som markedet på Blågårds Plads, men i stedet appellere til de mange strøg-gæster i weekenderne. En oplagt mulighed som kunne tages op igen.

Kilder
Sagens akter
Michael Blomhøj, Sekretær på projektet, Ecooperation
Vagn Jelsøe, Den Grønne Fond
Kirsten Toxværd, KCC
Jens Slagter, Frederiksborggade 4
Jens H. Larsen, KMEK
Merete Due Jonsen, Praktisk Økologi


Case 2: Byøkologisk center Egebjerggård, 1996

Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 200.000 kr. (70% af løn til projektkoordinator) til "Etablering af lokalt byøkologisk center i Egebjerggård".

Kort om projektet
Projektet ansatte en koordinator for det Byøkologiske Center for bevillingen. Han skulle "igangsætte, støtte og opfølge beboerinitiativer". Arbejdsplanen for 1996 indeholdt følgende vigtige elementer:

  1. Udstilling til Bomessen
  2. Etablering af Center med sekretariatsfunktion
  3. Rådgivning og vejledning fra et byøkologisk center til lokale beboere
  4. Naturhus skal etableres
  5. Der skal udarbejdes en miljøplan for Egebjergområdet, herunder grønne regnskaber
  6. Etablering af Grøn Cafe.

Projektkoordinatoren indgik i efteråret 1996 desuden i et 3 ugers naturtema på Egebjerg skole. Dette blev en årlig tilbagevendende aktivitet.
I efteråret havde centret arrangeret 4 foredrag om natursyn, men pga. for lille tilmelding blev de aflyst.
I november arrangerede centret en ekskursion til en økologisk landmand på Stevns. Alle pladser i bussen, ca. 40, var optaget.


Tematisk uddrag af interview med formanden for Fællesvirket, projektkoordinatoren/den grønne guide og formændene for Kirstinevang og Skotteparken (2 lokale boligafdelinger) Om Bomessen fortæller formanden for Fællesvirket — det lokale samarbejdsorgan for alle boliggrupper i Egebjerg - at de havde mange besøgende ved deres stand, og fik etableret mange kontakter. Bomessen skulle endvidere bruges til at synliggøre centret i opstartsfasen, men: "Efter Bomessen sank folk ligesom sammen. Det havde været udmattende, og der kom ligesom en slags vakuum", siger projektkoordinatoren. I den ene boligafdeling, fortæller afdelingens formand, er de stadig gået lidt i stå, men der er en stor interesse fra studerendes side.
Sekretariatet var i 1996 etableret i gode synlige lokaler på hovedstrøget, men med udgangen af 1996 måtte de flytte ind i et glashus, som ikke ligger så centralt i området.
Projektkoordinatoren fortæller at: "i 1996 kom jeg lige fra skolen, og jeg brugte året på synliggørelse, pjecer osv., steder uden den store effekt". I 1997 ansættes projektkoordinatoren som grøn guide.

I 1996 søgte Kirstinevang og Skotteparken centret om hjælp fortæller formanden for Fællesvirket, og projektkoordinatoren siger at de 2 afdelinger aldrig kom videre med deres respektive planer fordi det blev for dyrt. Den ene boligafdelings formand mindes dog ikke at have brugt koordinatoren i 1996, og heller ikke siden. Den anden afdeling brugte centret i 1996 og er aktuelt ved at udvikle en naturlegeplads og en containerplads i samarbejde med centret.

"Vi fik ikke bygget naturhuset og Fremtidens fælleshus blev heller ikke til noget, vi havde og har ikke økonomien" fortæller Fællesvirkets formand. Han har i de sidste 5 år brugt meget tid på at realisere disse planer, som nu helt er opgivet.

Den grønne cafe kom op at stå, men lokalerne var ikke ideelle og der kom ikke gæster nok. Siden hen er der ikke kommet flere gæster. Det kæder formanden sammen med at den nærliggende Nettoforretning får flere og flere økologiske varer som de kan sælge billigere end cafeen kan.

Formanden er bange for at centret dør ud om 2 år, når de ikke længere har pengene fra Den Grønne Fond. "Kommunen støtter os fornuftigt med 100.000 kr. om året til koordinatorens løn og kontorhold. De gør det dog primært fordi der er et krav, om en 30% lokal medfinanciering. Men de kan ikke betale f.eks. 70%".

Kommunen tager penge for at vise gæster rundt, og projekt-koordinatoren har stået for nogle af arrangementerne. For at forbedre centrets økonomi, vil de i fremtiden selv have del i denne indtægt. Koordinatoren fortæller, at de håber, at det kan blive en af guidens faste aktiviteter i 1998.

Projektkoordinatoren forsøgte at oprette nogle kurser i AOF-regi i 1996 om "Bæredygtig levevis", men der var ikke til-slutning nok. Sådanne aktiviteter er helt opgivet. En meget succesfuld aktivitet i 1996 var udflugten til den økologiske landmand på Stevns, men siden har der ikke været arrangeret flere udflugter.


Vurdering af Egebjerggårds Byøkologiske center 1996

Aktiviteter i 1996
I de første par måneder blev der brugt meget tid på forberedelse og deltagelse i Bomessen, hvilket kunne være et godt afsæt for Centrets videre lokale arbejde, men det lykkedes ikke, måske fordi der efterfølgende bredte sig en mat/træt stemning i de enkelte boligafdelinger.

Én boligforening brugte Centret 1996. De drøftede affaldssortering med koordinatoren, og de har brugt ham siden. Det er ikke afgørende om der er en eller to boligforeninger der har brugt ham i 1996, det er i al fald ikke mange.
Der er heller ikke mange enkeltpersoner som har søgt rådgivning i Centret. Dette kan have en sammenhæng med, at der opstod et vakuum efter Bomessen, men det kan også skyldes at Centrets eksistens det første år, ikke har været tilstrækkelig godt formidlet.

Naturhuset og Fremtidens fælleshus er opgivet pga. manglende finansieringsmuligheder. Det virker umiddelbart også til at være meget ambitiøse projekter for det relativt lille område. Et alternativ ville have været at bruge et allerede eksisterende fælleshus.

Grøn Cafe har haft høj prioritet, men ikke den store søgning. Det blev lidt bedre med udgangen af 1996, hvor åbningsdagen blev flyttet. Den manglende søgning kan hænge sammen med, at de mangler penge til at gøre den attraktiv. Det kan også skyldes, at tiden var løbet fra ideen; økologiske varer er blevet almindelige i dagligvarebutikkerne. Det kan også skyldes, at de fleste boligafdelinger i Egebjerggård har fælleshuse, så der måske ikke er det store behov for endnu en cafe.

4 foredrag i efteråret 1996 måtte opgives pga. manglende tilslutning. Den type arrangementer appellerer ikke til mange, det er en erfaring, som er gjort mange steder. I november afholdtes en vellykket ekskursion til økologisk landmand på Stevns. Denne aktivitet er ikke efterfølgende blevet taget op, selv om den ser ud til at appellere til en bredere kreds af beboerne. Det siger måske noget om, at indholdet i centrets aktiviteter skal lægges på et andet niveau.

Målgrupper
Målgruppen for 3 af de 5 aktiviteter i arbejdsplanen er primært beboere i Egebjerggård, men også i mindre udstrækning det gamle Egebjerg og hele Ballerup kommune. De 2 sidste punkter i arbejdsplanen, Bomessen og Naturhus, henvender sig til en større målgruppe.

Samlet må effekten af projektet i 1996 betegnes som værende begrænset, men projektets arbejde i det år er af afgørende betydning for Centrets videre arbejde, det er et vigtigt fundament som Centrets mere udadvendte arbejde kan bygge videre på.
Afrapportering i forhold til ansøgning
Af arbejdsplanens 5 punkter i ansøgningen, er de 2 første gennemført. Punkt 3 "Rådgivning og vejledning" er delvist opnået, mens punkt 4 er opgivet og punkt 5 er endnu er i opstartsfasen.
Centret har deltaget aktivt i Bomessen, som beskrevet i ansøgningen. "Etablering af Center" med sekretariatsfunktion er blevet gennemført som en vigtig opgave i 1996.
Centret har tilbudt rådgivning og vejledning til lokale, dog er der ikke mange, som har henvendt sig.
Naturhuset er opgivet, og der er ikke udarbejdet en miljøplan eller grønne regnskaber for Egebjerggård.
I afrapporteringen nævnes, at centret har brugt meget tid på etablering af Grøn Cafe, dette er dog ikke omtalt i ansøgningen, ligesom de 4 aflyste foredrag, samt under-visningen på Egebjerg skole heller ikke er nævnt i ansøgningen.


Samlet vurdering Centrets formål; "at igangsætte, støtte og opfølge beboerinitiativer" er ikke umiddelbart blevet opfyldt.
Etablering og synliggørelse af centret, skabe netværk, kontakt til lokale beboere og trykning af pjecer er afgørende for denne type projekt — og meget tidskrævende. Det er f.eks. vigtigt, at Centret får opsamlet erfaringer fra andre lignende projekter og tilsvarende formidler sine erfaringer. Den høje prioritering etableringen af Centret har fået, er derfor et rimeligt valg i det første år, selvom det er på bekostning af de mere udadvendte aktiviteter.

Kilder
Sagens akter
Henning Wittus, formand for Fællesvirket
Klaus Bakdal, Projektkoordinator/Grøn guide
Formanden for Skotteparken
Formanden for Kirstinevang
Besøg på stedet


Case 3: Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund 1997

Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 250.000 kr. til "Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund — aktiviteter i 1997".

Kort om projektet
Projektets formål var at videreføre højskolens aktiviteter i 1997. Det var lokalt forankrede tilbud, der søgte ’at forene folks egen kultur med økologien’ i form af foredrag, kurser og aktiviteter i de enkelte landsbyer/lokalsamfund i kommunen. En væsentlig tanke med Højskolen var oprindeligt, at den skulle samle en gruppe ildsjæle, som i lokale boligområder skulle inspirere og vejlede beboerne. Højskolen samlede ca. 30 ildsjæle, men måtte erfare, at muligheden ikke blev brugt i landsbyerne. Højskolen ser sig selv som ’de lokale græsrødders udviklingsafdeling’.
I arbejdsplanen for 1997 har følgende 3 aktiviteter en høj prioritet:

Bydelslegene. En årlig begivenhed som startede i 1995. Det er en familiebegivenhed, hvor økologi og kultur forsøges smeltet sammen. De enkelte landsbyer opfordres til at stille med hold, som så kappes om bl.a. affaldssortering, æggekastning m.m.
Naturlejren. Det er en årlig begivenhed med en primitiv teltlejr i Vestskoven. Lejren tilbyder forskellige aktiviteter, f.eks. fællesspisning, aftenarrangementer, guidede ture, heste osv. Lejren findes i 14 dage, og tilbyder primært en række naturoplevelser,
Højskoleaftner. I foråret og efteråret arrangeres i alt 6 højskoleaftner. Emnerne har hidtil bl.a. været; "Økonomi og miljø", "Grøn livsstil", "Kommunitarisme" og "Kompost".

Af højskolens øvrige aktiviteter skal Kulturøkologisk årbog, Rundvisninger af inden- og udenlandske gæster, og foredrag/oplæg i og udenfor kommunen nævnes. Højskolen har i 1997 haft mange rundvisninger, gæster og studerende fra både ind- og udland.
1997 er sidste år Fonden bevilliger midler til højskolens drift. I 1998 dækker Albertslund kommune basisfinansieringen på 250.000 kr. og den indtægtsdækkede virksomhed er stigende. Højskolen har planer om at ansætte en ny medarbejder i 1998, som imod betaling kan præsentere det lokale miljøarbejde i kommunen for alle interesserede.


Tematisk uddrag af interview med højskolelederen, 8 boligafdelings-repræsentanter og 2 deltagere fra naturlejren Højskolelederen fortæller, at bydelslegene blev en stor succes. Han mener, at legene har en betydning for den enkeltes adfærd, at det kan være med til at være normsættende. Det giver den enkelte oplevelsen: "Ja, men der er jo mange i byen som gør noget, det er ikke kun lille jeg mod den store verden". De fleste boligafdelingsrepræsentanter fortæller, at de har været tilskuere til legene, og at der kommer mange beboere fra deres respektive afdelinger - undtagen de 2 grundejerforenings-repræsentanter. 2 afdelinger stiller med aktive hold.
Afdelingsrepræsentanterne - undtagen 2 - mener, at legene har en indirekte effekt, primært i de afdelinger, hvor der endnu ikke sker så meget.

Højskolelederen siger at Naturlejren havde 20-25 overnattende gæster, og at den blev brugt af mange gæster om dagen. Den kunne godt blive større, da der er god plads til 50 overnattende.
Effekten er endnu mere indirekte end i bydelslegene; det er naturoplevelser, der tilbydes. En bruger siger, at det er fordi, de kan lide at færdes i skoven, at de deltager, og fordi der både er sociale og mere miljøorienterede aktiviteter. Begge adspurgte har børn og peger på det, som vigtig årsag til at deltage. Begge familier skal deltage igen i år.

Højskoleaftnerne er en aktivitet, som højskolen ikke prioriterer så højt, fortæller højskolelederen, den fastholdes dog fordi det er en vigtig tradition for en højskole. Der kommer ikke så mange, siger lederen, og ingen af de 8 adspurgte afdelings-repræsentanter har været til en højskoleaften.

Højskolens leder mener, at de lokale aktiviteter ikke er så tydelige i aktivitetslisten, fordi de har fået Agenda centret. De samarbejder en del med Agenda centret om miljøarbejde i de enkelte boligafdelinger. De 2 lejerbolig-repræsentanter fortæller, at de har brugt højskolen, mens en tæt-lav boligrepræsentant har planer om at bruge højskolen. De fleste af boligrepræsentanterne ved, hvad højskolen står for, og hvad den kan tilbyde, selvom det er svært at skille den fra Agenda centret.

Den kulturøkologiske årbog har 4 ud af 8 boligrepræsentanter læst i. Bogen fik en flot anmeldelse i en landsdækkende avis, og de afdelingsrepræsentanter, der har brugt den finder den meget anvendelig som inspiration for det lokale miljøarbejde.

Om fremtiden fortælles at højskolen har fået bevilliget 200.000 kr. til en ny medarbejder i 1998. De har erfaret, at mange er interesserede i miljøarbejdet i Albertslund, og det vil de udbyde målrettede kurser til. Lederen siger, at de ikke har udtænkt en samlet strategi, at det mere er et spørgsmål om det muliges kunst, det er "prøv-fejl-metoden", som de bruger.


Vurdering af Kulturøkologisk højskole 1997

Aktiviteter i 1997
Bydelslegene tiltrækker mange besøgende ved at være en familiebegivenhed med kræmmermarked, børneaktiviteter og økologiske demonstrationsprojekter. Bydelslegene blev i 1997 besøgt af 3-4000 mennesker. I 1995 var der ca. 1500, så 1997-legene må umiddelbart betegnes som en succes.

Naturlejren har haft ca. 25 overnattende gæster, hvilket ikke er mange. Dog har den haft flere gæster i dagtimerne, hvor daginstitutioner og andre har brugt den som udflugtsmål. Det primære formål; at give naturoplevelser er lykkedes.

Højskoleaftnerne har man haft svært at skaffe den fornødne interesse for, de har først og fremmest henvendt sig til meget miljøinteresserede beboere. Det er en tradition, som søges fastholdt trods en mindre interesse, dog er det ikke en aktivitet, som højskolen bruger meget tid eller mange ressourcer på.

Årbogen finder boligrepræsentanterne meget anvendelig, og den er god introduktion til en lang række miljøemner, som umiddelbart er relevante for særligt interesserede i de lokale boligområder.

Rundvisninger, interview og møder har optaget en stor del af højskolelederens tid i 1997, hvilket ikke fremgår af ansøgningens arbejdsplan. I interviewet fortælles, at det er et område, som højskolen vil satse meget mere på i 1998 i form af kurser, seminarer og rundvisninger. Dels fordi der er en stor landsdækkende - og til dels international - interesse for miljøarbejdet i Albertslund, og dels fordi at det er en måde at skaffe driftsmidler til højskolen. Dette ser evalueringen som et udtryk for, at højskolen er begyndt at tænke mere målrettet ved valget af sine aktiviteter.

Målgrupper
Bydelslegene henvendte sig til en bred målgruppe, hvor det er lykkedes at få mange mennesker til at tage på marked. Det, at der ikke kun har været miljøemner, men også gøgl og underholdning, har givet betydet, at der er kommet flere mennesker af huse.
Effekten af legene er, at de påvirker adfærds- og samværsnormerne ved at tilbyde oplysninger om byøkologi og Agenda 21, oplevelser og underholdning. Byøkologi og Agenda 21 bliver en del af gæsternes kulturelle og sociale oplevelser. En anden effekt er, at holddysten får rystet beboerne fra de forskellige områder bedre sammen; den er med til at give et større lokalt tilhørsforhold.
Naturlejren, årbogen og højskoleaftnerne har primært henvendt sig til en mindre gruppe af meget miljøinteresserede borgere — de mørkegrønne. Effekten er, at de kvalificerer denne gruppes viden, så effekten er i bedste fald indirekte.
Højskolens øvrige opgaver; rundvisninger, interview og møder, som fylder meget i aktivitetslisten for 1997, har betydet, at højskolen har mange berøringsflader med studerende, interesseorganisationer og offentlige instanser lige fra det lokale til det nationale og til dels internationale plan. Effekten er, at Albertslund er blevet stedet, man viser frem, og det er i høj grad højskolens fortjeneste.

Afrapportering i forhold til ansøgning
I ansøgningen hedder det, at højskolen skal være støttestruktur og igangsætter for alle niveauer i kommunen med særlig fokus på landsbyerne. Denne funktion er svær at se i aktivitetslisten. Ellers er der en god overensstemmelse mellem ansøgningens ordlyd og afrapporteringen. Det er dog endnu ikke lykkedes, at finde et koncept til at udarbejde et kulturøkologisk regnskab.

I ansøgningen står om højskolens formål at :"Det er den kulturelle overbygning, højskolen især beskæftiger sig med". Det er normer, etik og moral, som den sigter mod at påvirke. Højskolen har forsøgt mange fremgangsmåder, og den har erfaret, at det er en vanskelig opgave.


Samlet vurdering Højskolen skal være ’de lokale græsrødders udviklings-afdeling’, men i aktivitetslisten er det svært at finde mange henvendelser til højskolen fra landsbyerne. Eller omvendt. At ændre normer, værdier og etik er en svær og lang udviklings-proces — også i Albertslund. På baggrund af aktiviteterne i 1997 kan det virke som om, at det er vanskeligt for højskolen at finde lokale arrangementer som appellerer til landsbyerne. Det kan hænge sammen med at Agenda centret arbejder parallelt med højskolen, og at der allerede er mange aktiviteter i kommunen.
Det er evalueringens vurdering at højskolen på en fornuftig måde afprøver forskellige aktiviteter som kan forene kulturelle og sociale oplevelser med miljømæssige. Det er tidskrævende og resultaterne vil være svingende. Der forestår en lang udviklings- og læreproces for de lokale økologi-formid-lingssteder med hele tiden at afprøve nye metoder og målgrupper afpasset efter tid og sted, som man ser her.

Af de 4 højt prioriterede indsatsområder: bydelslegene, naturlejren, højskoleaftner og kulturøkologisk årbog, må bydelslegene siges umiddelbart at nå ud til flest mennesker. Effekten er svær at måle, men det skønnes, at legene er en aktivitet, som vil være med til langsomt at "udvikle nye normer, etik og moral", som det hedder i højskolens målsætning. De 3 andre aktiviteter er rettet mod en mere snæver målgruppe, som måske er "de allerede indforståede".

Kulturøkologisk højskole formidler miljøarbejdet i kommunen til mange uden for kommunen. Lige fra svenske og norske boligselskaber, til nationale universiteter, til lokale Agenda grupper på Fyn og til den enkelte elev på den lokale lilleskole. Det er på den ene side vigtigt at sprede "det gode budskab" til flest mulig, men det kan også ses som et udtryk for en manglende prioritering.

Man kan i 1998 se en tendens til en mere målrettet strategi, i form af planerne om kurser, seminarer og rundvisninger. Den store landsdækkende, og til dels internationale interesse, miljøarbejdet i kommunen har, vil højskolen nu delvis gøre til sin levevej. At handle mere målrettet og vælge indsatsområder udfra en klar prioritering kan vise sig at være en god og nødvendig strategi. Status efter 1998 må så vise om de målrettede kurser var en aktivitet med den forventede appel.

Kilder
Sagens akter
Povl Markussen, leder af højskolen
2 tæt-lav repræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Albertslund Syd, AB
Brugergrupperepræsentant for Galgebakken, VA
2 etageboligrepræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Albertslund Nord, VA
Brugergrupperepræsentant for Hedemarken, AKB
2 tæt-lav ejerboligrepræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Godthåbsparken
Brugergrupperepræsentant for Poppelhusene
2 parcelhus repræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Albertslund Vest, Afd.3
Herstedøster Villaby
Karina Milo, deltager i naturlejren
Ilse Vestergård, deltager i naturlejren
Besøg på stedet


Case 4: Økologiprojektet i Stenløse 1998

Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 400.000 kr. til "Fortsættelse og kvalificering af formidlingsarbejde og netværksdannelse omkring økologisk teori og praksis i aktiviteterne omkring økologiprojektet i Stenløse".

Kort om Projektet
Bevillingen fra den grønne fond skal anvendes til 1. årsværk, som skal omfatte undervisnings-/rådgivningsfunktion og en sekretariatsfunktion. Økologiprojektet dækker aktiviteter indenfor hovedområderne:

Økologisk havebrug
Bæredygtigt byggeri
Miljøvenlig kantinedrift
Næringsstofkredsløb og vandressourcer

Projektet har i 4 år arbejdet med praktiske demonstrationsprojekter indenfor de 4 prioriterede områder.
Målgruppen er delt op i 2:

  1. Lokale borgere
  2. Institutioner, foreninger og virksomheder og andre fra et geografisk område svarende til Sjælland og i mindre grad hele Danmark.

I Stenløse kommune er projektkoordinatorens formidlingsarbejde for nylig udskilt fra "Afdelingen for Beskæftigelse" til et nyoprettet politikområde for ’Miljø og bæredygtighed’. Der er i foråret 1998 oprettet et Agenda 21 center, hvor projektkoordinatoren er ansat i foreløbig 1 år.
Arbejdsplanen for 1. kvartal 1998 indeholder:

  1. Gennemførelse af 2 workshops om økologisk byggeri og bæredygtig madlavning.
  2. Rammer og indhold skal fastsættes for en bæredygtig folkepark i Stenløse, i samarbejde med Familieskolen Kernen, lokalafdeling af boligselskabet Danmark og Stenløse Musikskole.
  3. Fastlæggelse og forberedelse af 1-2 workshops i sommeren/efteråret
  4. Deltage i forberedelse af det grønne skue i Roskilde
  5. Forberede Grønne markedsdage eller et større miljøtræf for fagfolk og lægfolk i Stenløse eller et andet sted i Nord/Midtsjællland.


Tematisk uddrag af interview med projektkoordinatoren og 2 miljøfamilier Koordinatoren fortæller, at de har specialiseret sig i undervisning indenfor de 4 områder. I perioden er gennemført kursus for køkkenassistenter med 11 tilmeldte, og hun fortæller at der er en overvældende tilmelding til 5 dages studietur til Slesvigland i maj 1998 vedrørende økologisk byggeri; de havde reserveret 27 pladser, men der er 36 tilmeldte. "I februar havde jeg endvidere et kursus om "Bæredygtig madlavning" med 16 tilmeldte fra hele landet". Nu er hun ved at planlægge kurser for institutioner i Stenløse kommune, og de har erfaret en stigende interesse fra plejehjem og rådhuset.

Folkeparken kører fint siger koordinatoren. Det er et arbejdsløshedsprojekt, og det går fint. Grønne markedsdage bliver ikke til noget i år, da de ikke har tid. Det er i stedet "de 7 grønne familier", der har taget meget af hendes tid i perioden.

Om de 7 miljøfamilier, og 40 andre familier på lidt lavere niveau, fortæller koordinatoren, at de er valgt ud af 130 familier som meldte sig frivilligt for at blive en af de 7 udvalgte. De 7 dyster nu om at blive kåret som den mest grønne familie. Det har stor bevågenhed i hele kommunen, der er løbende artikler i lokalavisen. De havde et arrangement om økologiske køkkenhaver for de 40 familier for nylig, men der var kun 5 af dem som tilmeldte sig. Efter en annonce i lokalavisen for alle, er der dog tilmeldte nok til to arrange-menter, så koordinatoren oplever ingen problemer med at skabe interesse for deres aktiviteter. Om de 7 grønne familier siger hun dog også at "Jeg kan mærke, at der er "ved at gå sommer i dem", det er også en meget uhomogen gruppe, som er langt fra selvkørende".
En af de adspurgte miljøfamilier fortæller, at de løbende mødes med de andre 6 familier for at lave målsætninger, og at de har haft besøg af en energi- og havekonsulent. Begge familier oplever en stor opmærksomhed og interesse i lokalområdet, og det er på lidt længere sigt meningen, at de skal fungere som demonstrationsfamilie for omkringliggende hushold.

Om udviklingen generelt i projektet finder projektkoordi-natoren at: "Det har udviklet sig på den måde, at det er blevet mere specialiseret. Fra at være skydning med spredhagl, er det blevet til mere målrettede og kvalificerede kurser". Det er blevet mere præcist i forhold til de målgrupper, de har valgt. Hun mener, at deres tværfaglige tilgang og personlige faglige kompetence er vigtige årsager til, at de har god kontakt med deres aktivi-teter: "Det med at beboerne skal ringe op til et telefonnummer, tror jeg ikke meget på".

Koordinatoren er lidt usikker på fremtiden. Fonden har opfordret dem til at søge en Grøn Guide, og det vil de gøre i 1999. "Når vi ikke længere får penge fra Fonden, så ved jeg ikke, hvad der vil ske. Jeg har svært ved at tro, at det kan blive selvkørende". Kommunen, tror hun ikke, kan eller vil yde en basisbevilling, men måske kan der også komme nogle midler fra kommunerne i Frederikssund-fingeren. Hun er nu delvist ansat i kommunen, som Agenda-koordinator, og det er meningen at hun fysisk skal placeres på rådhuset i nærmeste fremtid.


Vurdering af projektet

Lokale aktiviteter
I det lokale arbejde er projektets strategi at udpege 7 miljøfamilier og 40 "lysegrønne" familier umiddelbart blevet en succes. Alene den kendsgerning, at 130 familier ønskede at deltage, siger noget om den interesse, der er i lokalområdet. Disse 7 familier bliver fulgt af mange borgere i hele Stenløse kommune, primært i lokal avisen. Koordinatoren påpeger dog, at de 7 familier langt fra er en selvkørende gruppe, og at der er ’ved at gå sommer i dem’. Denne aktivitet er endnu så ny, at det er svært at vurdere, hvordan den kommer til at forløbe.
Projektet har tidligere tilbudt "Rådgivning" i bred forstand, men det har de erfaret ikke giver en stor respons.

Økologiprojektet har afholdt forskellige foredrag for lokale borgere. Senest har der været foredraget om økologiske køkkenhaver for de 40 miljø-interesserede familier, hvoraf kun 5 tilmeldte sig. Mange andre tilmeldte sig via en annonce i lokal avisen, og det tyder på at der generelt i kommunen er stor interesse for emnet, eller at projektet har været gode til at profilere sig selv og skabe en god kontakt til kommunens borgere.

Undervisning og kurser indenfor de 4 indsatsområder
Projektet har afholdt flere kurser, temadage osv. for en målgruppe, som dækker Sjælland og i mindre grad hele landet. I afrapporteringsperioden har det drejet sig om bæredygtig madlavning og kantinedrift. Kurserne har haft stor tilslutning.
Den ambitiøse studietur til Slesvigland i maj 1998, er overtegnet, og det er folk fra hele landet der deltager. På den baggrund må man sige, at projektet har fået slået sit navn fast som fagligt kompetent indenfor disse 2 områder. Årsagen er, at de ansatte har hver deres specifikke faglighed at trække på, samtidig med at tilgangen har været tværfaglig.

Målgruppe
Lokalt har projektet valgt at fokucere på 7 miljøfamilier, men målgruppen er alle beboere i Stenløse kommune. De 7 familiers arbejde bliver formidlet i lokal avisen og ved møder og aftenarrangementer i kommunen. Disse arrangementer er der stor interesse for.
Økologiprojektet i Stenløse har specialiseret sig indenfor undervisning og kurser i de 4 kerneområder. Fra at "være skydning med spredhagl" er det i 1998 blevet "mere kvali-ficerede kurser for specifikke målgrupper". Projektet har været i stand til at rekruttere kursister fra hele landet, som det senest er sket med "Studietur til Slesvigland".

Afrapportering i forhold til ansøgning
Indholdet i afrapporteringen svarer ikke helt til indholdet i ansøgningen, bl.a. gennemføres Grønne markedsdage ikke i år. Til gengæld er arbejdet med miljøfamilierne slet ikke nævnt i ansøgningen, og netop dette arbejde har krævet en stor arbejdsindsats. Desuden er der andre aktiviteter, som er gennemført uden at være nævnt i ansøgningen. I interviewet påpeges, at projektets opgaver også afspejler hvilke bolde, som bliver spillet tilbage.


Samlet vurdering Alt i alt virker det som om, at "Økologiprojektet i Stenløse" har en god kontakt til lokalområdet, og at de har formået at profilere sig som en kapacitet angående undervisning og know-how indenfor de 4 prioriterede områder.

Dette er sket ved at specialisere sig, fokusere på udvalgte målgrupper og målrette kurser indenfor de 4 kerneområder. Projektet har formået at forene en helhedsorienteret og tværfaglig strategi med tilbud om aktiviteter, hvor de har stor faglig kompetence.

Kilder
Sagens akter
Nina Andersen, Projekt/Agenda 21-koordinator
Jesper Christoffersen, Naturvejleder
2 miljøfamilier
Besøg på stedet


Evalueringens resultater

Generelt om gruppe 5 Det er evalueringens indtryk, at hovedparten af projekterne er forløbet, eller kommet i gang, som det var hensigten i ansøgningen.

De fleste af projekterne i gruppe 5 har en målsætning om at være katalysator for en mere bæredygtig udvikling i lokalområdet eller på landsplan. Både de lokale og landsdækkende projekter har typisk ansøgt om midler til at ansætte en medarbejder/koordinator og etablere et center eller sekretariat.

Den Grønne Fond har givet flest midler til projekter som organisatorisk kan betegnes "semiprofessionelle". Ud af 57 projekter er det 34 "semiprofessionelle" projekter, som har fået støtte. Det er dobbelt så mange, som antallet af ’amatør’ projekter.

De enkelte projekters forløb afhænger af en lang række af overordnede og stedbundne faktorer, såsom beboersammensætning, -interesse, personlige og faglige kvalifikationer, valgte aktiviteter, evner til formidling, lokal kendskab og samarbejdspartnere og individuelle og sociale normer og værdier. Det er faktorer, som hver for sig og i samspil har haft afgørende betydning for projekternes forløb. Det betyder, at uddannelse af projektkoordinatorerne, bl.a. indenfor kommunikation og formidling, er afgørende for projekternes forløb.


De 3 cases over perioden 1996, 1997 og foråret 1998 Man kan samlet konkludere, at alle 3 projekter har arbejdet seriøst med at etablere lokale økologi-formidlingscentre. De har haft aktiviteter, som har opnået stor interesse, ligesom de har haft tiltag uden den store opbakning. De 3 projekter har erfaret, at opgaven er kompliceret, at der ikke findes én facitliste. For eksempel har det, som mange troede oplagt ville være det centrale indhold i et lokalt center, åben rådgivning, vist sig ikke at have den store interesse i lokal området.

I 1996 er centrene etableret, de har gode netværk indbyrdes i hovedstadsregionen og er i fuld gang med at skabe personkontakter i lokalområdet, men de har få henvendelser fra lokale beboere.

I 1997 blander man underholdning, oplevelser og miljø. Man får mange mennesker af huse. Det gælder bydelslegene, Grønne markedsdage, Det Grønne Skue og ekskursion til økologisk landmand fra Egebjerg. Som med det økologiske bydelsmarked i 1995, er bydelslege, markedsdage, grønt skue og ekskursionen gode "situationer" til at påvirke normer og vaner i en mere bæredygtig retning.

I 1998 satser de 3 projekter på målrettede aktiviteter. Der bliver i højere grad prioriteret og fokuseret på udvalgte målgrupper. Stenløse-projektet har i 1998 måske fundet en god strategi for det lokale økologi-arbejde i form af de 7 miljøfamilier. Det må tiden vise; det er endnu kun i opstartsfasen.

I alle 3 projekter kan man i 1998 se en klar tendens til at opprioritere aktiviteter rettet ud af lokalområdet. På den baggrund, må man umiddelbart konkludere for de 3 cases, at ’det lokale’ som udgangspunkt for byøkologi- og Agenda-aktiviteter endnu ikke har vist det store potentiale.

Om fremtiden må man forvente at Egebjerggård, som et "amatør" projekt, ikke står så stærkt som de to andre. Når bevillingen slipper op, er der ikke gode udsigter til at projektet kan fortsætte. Det hænger bl.a. sammen med at Ballerup kommune ikke har påtaget sig en medspiller-rolle i tilstrækkelig grad. Det virker rimeligt at Den Grønne Fond prioriterer "semiprofessionelle" projekter, da de på længere sigt nok har en større chance for at klare sig uden Fondens midler.


Den type projekter som er evalueret her, etablering af lokalt økologicenter, sekretariatsdrift og løn til projektkoordinator, er i 1997, og bliver i 1998 efterhånden, afløst af grønne guider. Denne evaluering ser det som en god ide. Udbyttet af arbejdet i de lokale centre kan være magert, som det er set her. Derfor er det vigtigt at alle de lokale centre - i fremtiden grønne guider — indgår i endnu tættere netværk. Dels for at kunne supplere hinanden fagligt, men i lige så høj grad for at udveksle erfaringer og arbejdsmetoder, da det er komplicerede problemstillinger man står over for.


Anbefalinger til Den Grønne Fond Økologi, byøkologi og Agenda 21 skal tage udgangspunkt i det lokale, det stedbundne. Der vil alligevel blive givet en samlet anbefaling her. Baggrunden er, at de lokale økologi-centre - primært i hovedstadsregionen - allerede i 1996 havde gode netværk, og at de i en vis udstrækning, har bygget deres arbejde op på en fælles basisviden, som efterfølgende er forsøgt tilpasset de respektive lokalområder.

Sociale og psykologiske barrierer og potentialer De lokale centre har afprøvet mange ideer, metoder og målgrupper, og mange steder har de måttet erfare, at det er uhyre vanskeligt at komme igennem til de enkelte beboere med aktiviteter og arrangementer, som man forestillede sig at mange ville være interesserede i.

Det er vigtigt, at påpege at centrenes aktiviteter i høj grad skal tage udgangspunkt i levevilkårsforbedringer eller livskvalitet. Det er netop det man gør med bydelslegene i Albertslund, Grønne markedsdage i Stenløse og ekskursion til økologisk landmand fra Egebjerggård. Det er en motivationsfaktor, som man i højere grad skal have tænkt ind i aktiviteterne.

En anden vigtig faktor centrene må forholde sig til er, at deres aktiviteter griber afgørende ind i en eksisterende socio-kulturelt ordnet virkelighed, og at det af mange kan opleves som meget ubehageligt. Vi har alle sammen vores egne fasttømrede vaner, normer og værdier. Så barrierer og potentialer handler også om alt muligt andet end natur og miljø. En folkelig deltagelse, som er et af centrenes vigtigste mål, forudsætter nærdemokratiske strukturer, sociale vilkår, kulturelle normer og subjektive kompetencer, som i mange tilfælde ikke findes. Selvom de gør, har det vist sig at processen i høj grad også afhænger af den mellemmenneskelige dynamik og af uudtalte kulturelle normsæt. Den enkeltes motiv for aktiv deltagelse handler om mulighederne for rare sociale sammenhænge, gruppesammenhold, fælles identitet, hurtige og synlige resultater og anden rosende omtale. På den baggrund må det anbefales at centrene får udviklet et endnu tættere samarbejde, for bl.a. gennem uddannnelse at udvikle strategier og metoder til at kunne imødegå disse problemstillinger.


Strukturelle barrierer og potentialer Det man kan frygte er, at når den grønne guide-periode på 3 år udløber, så vil det hele blive tabt på jorden. Kun et af de 3 evaluerede centre, tror på en fremtid uden Den Grønne Fond. Det er højskolen i Albertslund som i 1998 har fået kommunen til at bidrage med en basisbevilling på 250.000 kr. I Egebjerg tror man ikke, at kommunen vil bevillige de fornødne midler. I grøn guide-perioden, hvor der resterer 2 år, giver Ballerup kommune 100.000 kr. årligt, men det gør de primært, fordi Fonden forventer en lokal medfinanciering på 30%. Kommunen blander sig i øvrigt ikke i centrets arbejde. I Stenløse tror man ikke, at det kan blive selvkørende, og slet ikke at kommunen vil finansiere projektet. Finansiering af projekternes videre forløb vil de fleste steder blive et stort problem.

For at lokale økologi-formidlingscentre kan fungere optimalt, er det vigtigt at de lokale myndigheder påtager sig en "dynamo-rolle", at de er med til at skabe de fysiske rammer, finansierer kompetenceadgang og giver ressourcestøtte, som det f.eks. er sket i Albertslund. Agenda 21 og byøkologi er gode muligheder for de lokale myndigheder til at blive "med-spiller" i lokalområdet, og komme ud af sit image som "kontrollant" eller "modspiller". Kommunerne skal dog fortsat påtage sig et ansvar for at yde modspil og sørge for at de langsigtede målsætninger overholdes.
Planerne om at placere økologiprojektet i Stenløse på rådhuset, er uhensigtsmæssig. Centrene skal i videst muligt omfang være uafhængige proces-katalyserende mellemled hvor myndigheder og lokale borgere kan mødes på neutral bane. Der er tale om en læreproces for både borgere og lokale myndigheder. Det vil være et uheldigt udgangspunkt at placere centret på rådhuset.
På den baggrund har højskolen i Albertslund, med kommunen i en aktiv "Dynamo-rolle" gode forudsætninger for, på længere sigt, at kunne fortsætte arbejdet mod et mere bæredygtigt samfund. Dog vurderes projektet i Stenløse også at kunne fortsætte i et mindre omfang, hvis projektet fortsat kan udvikle målrettet undervisningsmateriale og kurser indenfor nogle få kerneområder, hvor det besidder en stor faglig kompetence.


Reference: Læssøe, J. (1995): Folkeoplysningen om bæredygtig udvikling i 90’ernes Danmark. Miljø- og Energiministeriet.
Læssøe, J. 1995. Borgerinddragelse: Mellem åbenhed og styring. I Poul Lübcke (red.): Miljøet, markedet og velfærdsstaten. Fremad.

Gruppe 6: Demonstrationsprojekter

Indledning
Case beskrivelser
Den Økologiske Have i Odder
Sammenfatning
Fælleshaven i Beder
Sammenfatning
ByhaveNetværket
Sammenfatning
Fonden Bycyklen i København
Sammenfatning
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond

 

Af Seniorforsker Jens Schjerup Hansen, og stud.hort.arch. Elisabeth Sonne Olesen, SBI


Indledning Der er 38 bevilligede ansøgninger inden for denne gruppe, de fordeler sig med 10 -12 ansøgninger hvert år, bortset 1995, hvor der kun var 5. Der tegner sig et billede af et stabilt felt af demonstrationsprojekter, hvor en halv snes projekter af denne type får bevilling hvert år.

De 38 ansøgninger dækker over lidt færre projekter, da to projekter har modtaget tre, respektive to bevillinger.
Der er i alt bevilget 5,8 mio. kr. til området, hvilket svarer til 170.000 pr projekt. Knapt en fjerdedel af projekterne modtager mellem 300 - 500. 000 kr. i bevilling, dvs. relativt store bevillinger.
Der er ingen af de bevilligede projekter, der ved en umiddelbar gennemgang falder udenfor Den Grønne Fonds formålsformuleringer.
Næsten alle projekter fra 1994 og 1995 er afrapporteret, men kun to fra 1996 og ingen fra 1997. Alt tyder imidlertid på, at alle projekter er gennemført.
 
Projekterne fordeler sig i tre hovedgrupper:

1. Økologiske dyrkningsprojekter i alt 15 projekter.
Disse projekter falder igen i to grupper alt efter om bevillingen er givet til anlæg , drift og vidensformidling eller om de i overvejende grad er givet til vidensformidling. Projekterne i den første gruppe etablerer dyrkningsanlæg med henblik på at genskabe/ formidle viden om økologisk dyrkning for beboergrupper, for førtidspensionister eller som led i sociale genopretningsprojekter. En anden del af projekterne retter sig i undervisningssammenhæng mod unge eller demonstrerer praktisk økologisk dyrkning for en bredere almen kreds.
Projekterne i den anden gruppe sigter på at formidle viden om økologisk dyrkning, til børnehaver og skoler, viden om etablering af byhaver, viden om økologisk landbrug og viden om et miljøeksperimentarium.
Det er kun i de første to år, at der findes dyrkningsprojekter der får tilskud til anlæg og drift, hvilket tyder på en ændret prioritering i Den Grønne Fond således, at man ikke længere støtter projekter, hvor det primære er anlæg og drift.
2. Økologiske anlæg i alt 13 projekter. Projekterne omfatter vandrensnings- og regnvandsanlæg, vindmølleprojekter, flere bygningsanlæg og en særlig grøn legeplads. Alle projekter eksemplificerer og demonstrerer en grøn teknologi.
3. Andre demonstrationsprojekter i alt 5 projekter. Projekterne omfatter bycykelprojektet, en konkurrence om æstetisk design af byfornyelsesprojekter, en modelopstilling af bølgehøvlen, miljømærkning af sommerhuse til udlejning, og information om et køretøj på rapsolie.
Den viden der frembringes ved såvel de økologiske anlæg som ved andre demonstrationsprojekter retter sig mod en bredere almenhed.

Hovedparten af ansøgerne i de nævnte grupper er professionelle, dvs. ansøgeren er knyttet til en institution, hvor man rutinemæssigt laver projekter og ansøgninger. Kun få ansøgninger - 5 i alt - er udarbejdet af enkeltpersoner.

Størstedelen af bevillingerne er gået til grønne centre, der dækker mere eller mindre professionelle grupperinger i alt 13 bevillinger — 3,307 mio. kr.
7 bevillinger til uddannelsesinstitutioner og bolig- og beboerforeninger — 1,037 mio. kr.
En blandet gruppe af museer, Odense Zoo, en turistforening, en idrætsforening, en byggelegeplads samt to græsrodsorganisationer har modtaget 1.625 mio. kr.

Blandt de 38 projekter er udvalgt fire projekter til casestudies. Det drejer sig om:

Den Økologiske Have i Odder incl. pavillionbyggeri.
Den Økologiske Fælleshave i Beder
ByhaveNetværket i København
Bycyklen i København

De fire cases er valgt således, at de repræsenterer førnævnte tre grupperinger, dog således at havedyrkningsaspektet er fælles dimension i de tre af projekterne. Den Økologiske Fælleshave og ByhaveNetværket repræsenterer grupperingen økologiske dyrkningsprojekter. Den første tilvejebringer organisatoriske erfaringer om dyrkning i fællesskab den anden vidensformidling om og praktisk tilvejebringelse af byhaver. Den Økologiske Have i Odder har en dobbelt funktion, dels rummer den havedyrkningsaspektet, dels har den samme demonstrationskarakter af praktiske løsninger, både hvad angår haveanlæg og hvad angår pavillionbyggeri, som findes i gruppen af økologiske anlægsprojekter. Derfor giver Den Økologiske Have som case en slags dobbeltdækning. Fælles for de tre cases er, at de alle er større projekter, der har været undervejs nogle år, og som derfor rummer en mere solid viden og erfaringsopsamling.
Bycykelprojektet er valgt som case som repræsentant fra gruppen andre demonstrationsprojekter.

Til grund for casestudierne ligger:

Interview og telefoninterview med nøglepersoner fra projekterne.
Telefoninterview med brugere af projekterne.
Sagens akter fra Den Grønne Fond.
Evalueringer og beskrivelser af projekterne.
Besøg på stedet i haveprojekterne.


Case beskrivelser

Den Økologiske Have i Odder Bevilling fra Den Grønne Fond
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 365.000 kr. til en pavillon i Den Økologiske Have i Odder.

Organisation
Den Økologiske Have er drevet af Landsforeningen Praktisk Økologi, der desuden driver et tidsskrift Praktisk Økologi. Foreningen har p.t. 2900 medlemmer.
Haven drives som en græsrodsorganisation med en stor indsats af frivilligt arbejde. En del er på jobtilbud og ganske få på havens lønningsliste. Haven er drevet professionelt, om det vidner projektets planlægning, etapevise etablering, organisation, budgetlægning, fondssøgning og fagligt praktisk arbejde.
Der arbejder p.t. 22 medarbejdere på lønningslisten og resten på jobtræning eller praktik. Fra jobtræningen bliver folk ofte sluset videre i et grønt job. Jobtræningen i haven er så attraktiv, at rekrutteringen i dag sker automatisk fra Odder kommune og de omliggende kommuner.

Kort om projektet
Den Økologiske Have er en demonstrationshave opbygget over en række forskellige havetemaer: parcelhushaven, sansehaven, handicaphaven, urtehaven, staudehaven, dækafgrødehaven mm. Godt halvdelen af emnehaverne er udbygget i dag. Derudover findes demonstrationsanlæg fx drivhuse i domer og kompostanlæg, der samtidigt afprøves. Endelig er der dyrehold: grise, får og høns.
Udover de konkrete demonstrationsanlæg tilbyder haven guidede ture i haven, kurser, informations og konsulenttjeneste og den medvirker til at opbygge netværk i form af havekredse. Endelig er en del af haven indrettet som markeds plads, hvor der hver andet år holdes Miljømarked og årligt Julemarked.

Verdensbillede
Haven henvender sig til økologisk interesserede husholdninger og specielt havedyrkere, der dyrker økologisk eller tænker på at dyrke økologisk. Haven er tænkt som et sted, hvor man kan se praktiske dyrkningseksperimenter og nye økologiske teknikker ført ud i livet, og hvor den enkelte kan hente råd, inspiration og konkret viden til de eksperimenter, vedkom-mende vil sætte i værk i sin egen have eller husholdning.
Hovedtanken kan sammenfattes til, at det er for uoverkommeligt for den enkelte selv at opbygge viden på alle økologiens områder, derfor er Den Økologiske Have et vigtigt sted, hvor man kan se den nødvendige viden demonstreret i praksis.
Det praktiske økologiske perspektiv i havedyrkning er at få stoppet pesticid og kunstgødningsforbrug, da haver i dag har det største forbrug pr arealenhed. Det pædagogiske perspektiv/tese er, at interesse for økologisk havedyrkning og giftfri afgrøder hurtigt fører over i et økologisk forbrugsmønster på andre områder.
Den Økologiske Have arbejder eksplicit ud fra et naturvidenskabeligt grundlag og markerer dermed afstand til såkaldte Steinerteser, teser om berigede mikroorganismer og lign.

Økonomi
Strukturdirektoratet, Arbejdsministeriet, EU's sociale jobtræning og tipsmidler er de størst økonomiske bidragydere til haven.
Haven har derudover entreindtægt, indtægt ved kursusvirksomhed og salg.
Den Grønne Fond har bidraget med midler til en pavillonbygning, der fungerer som cafe, salgs-, udstillings- og kursus- sted. Det var i første omgang planlagt, at opføre en genbrugspavillon på 100 m2, men projektet blev opgivet, da det ville blive for dyrt og tage for lang tid at opfører pavillonen ved havens egen arbejdskraft. I stedet blev det godkendt, at bevillingen blev brugt til en ny pavillon på 55 m2 opført af en professionel tømrer.
(Den Økologiske Have har derudover endnu et projekt støttet af Den Grønne Fond og endnu en ansøgning eller to, der har fået afslag. Hvor det ifølge fondssøgerens udsagn er svært at se forskel på projekter, der har opnået støtte og dem, der er blevet afslået.)

Effekt
Projektet startede på bar mark i 1991, hvor et af de vigtigste problemer var at skaffe læ for at få tingene til at gro. Nu hvor planterne er kommet op og kan ses, har man fået langt stærkere lokal opbakning, haven syner af noget, og folk bruger den.
I følge lokalt udsagn : herude på landet er man lidt konservative med sine haver og tilbageholdende med alt det arbejde, der er forbundet med økologi. Men man er positiv overfor Den Økologiske Have - Det er godt nok, at der er nogen der gider.
Brugerne fremhæver samstemmende havens funktion med demonstration af teknikker og praktiske eksperimenter som den væsentligste grund for besøget: Brændenældeudtræk til skadedyrbekæmpelse, højbede og naboplanter, indkøb af dækafgrøder og fiberdug til afdækning eller at få bekræftet egne ideer om økologisk dyrkning. Det fremhæves dog også, at haven er spændende at gå rundt i og lade sig inspirere af, som en anden botanisk have.
Også andre funktioner nævnes: indkøb af økologisk kød, en grøn hjemmeserviceordning og deltagelse i havens kursusvirksomhed, ligesom der blev henvist til det økologiske marked.
Flere fremhæver havens dyrehold, funktion som legested og udflugtsmål for børneinstitution.
De adspurgte mente, at haven rekrutterede bredt fra almindeligt økologisk nysgerrige til engagerede økologisk havefolk. En bruger mente, at det i starten var de haveinteresserede frelste, der besøgte haven, men bl.a. i kraft af de mange bifunktioner: markeder, indkøbsforening mm. har haven fået en større bredde og er i stand til at trække bredere, bl.a. turister og andre almindeligt nysgerrige.
En anden, at haven henvendte sig til den veluddannede middelstand, der var åben over for nyt, men ikke til folk der går til bankospil.
I en mere overordnet vurdering er haven et vigtigt element i et område, der i øvrigt er fattigt på økologiske initiativer, Århus Amt arrangerer jævnligt ture til haven i forbindelse med forskellige grønne engagementer og bruger havens konsulenttjeneste i forbindelse med overgang til en sprøjtefri vedligeholdelse af amtets arealer.
De typisk besøgende er en familie, der har hus og have. Kvinden interesser sig for demonstrationshavens haveanlæg, manden for kompost og økologiske bygningsanlæg, medens børnene leger i teltet og på legepladsen.
Haven havde 5000 betalende besøgende i 1997 incl. besøgende til miljømarkedet. Man regner i 1998 med 7000 besøgende. De besøgende kommer fra hele landet. I skoleferien er der også en del turister skønsmæssigt 500 .
Ved det sidste miljømarked var der 35 stande og 2000 besøgende på 2 dage. Perspektivet i et miljømarked er, at folk får øjnene op for det væld af økologiske produkter, der findes og tilsvarende at producenterne finder deres kunder.
Effekten af pavillonen med café, udstillings- og salgssted og møderum er en stor støtte til havens øvrige aktiviteter. Samtidigt er pavillonen blevet havens hovedindgang og præsentation ud ad til. Der er skabt en ny ramme i stedet for et forblæst område med et par skurvogne, et sted hvor man kan se, at man kan henvende sig for information.
Man oplever ikke længer at familier kommer kørende ind på parkeringspladsen, stopper op, diskuterer om det er en entrebillet værd, vender og kører igen.


Sammenfatning Den Økologiske Have er et demonstrationsanlæg af økologiske dyrkningsteknikker og afgrøder, som primært har økologisk interesserede havedyrkere som målgruppe. De kommer og henter konkret viden og inspiration til deres egne haver. Men med sin bredde i aktiviteter, ikke mindst miljømarkedet, appellerer haven også til et bredere publikum af almindeligt nysgerrige og turister.
Det konkret bevilligede pavillonbyggeri er en støtte for havens øvrige aktiviteter og havens ansigt udadtil.
Med 5000 betalende gæster på årsbasis er haven et ganske effektivt formidlingscenter for viden om praktisk økologisk havedyrkning.

Kilder
Sagens akter
Elin Kyhl Svendsen, initiativtager
Lars Bo Jensen, bruger
Ilse og HC Hansen, brugere
Iben Rerup, lokal bruger
Dorte, lokal bruger, børnehave


Fælleshaven i Beder Bevilling fra Den Grønne Fond
Den Grønne Fond har bevilget 64.500 kr. til at færdigudvikle et fælles økologiske havebrug i Beder.

Kort om projektet
Den almennyttige forening "Naturformidling Beder" disponerer over et 11 tønder land stort areal på grænsen mellem by zone og landzone i Beder. En del af dette areal er udlagt til en fælles dyrket økologisk komposthave. Derudover er der ved at blive opbygget skolehaver og fårehold og resten henligger som naturområde til fritidsaktiviteter.
Fælleshaven er opbygget med drivhusdomer til udplantningsplanter, mistbænke, redskabsskure, kompostfyr, jordkælder, halvtag til maskiner, dome til undervisning/møder. Selve haven er anlagt som 40 m lange højbede med 5 bede i hver sædeskift, i alt 42 højbede. Haven drives i stordrift af 28 familier, der fortrinsvis kommer fra nærliggende boligbebyggelser. Familierne har forpligtiget sig på en fast ugentlig arbejdsindsats på 3 timer og en årlig betaling på 500 kr. pr. voksen. Modsvarende får familien dækket sit forbrug af økologiske grøntsager af god kvalitet.
Havens medlemmer er opdelt i grupper, der hver især har ansvaret for et bestemt antal højbede med forskellige afgrøder, som dyrkes efter et system af plejeplaner og dyrkningsvejledninger, der er udviklet af ledergruppen. Haven drives på professionelt niveau med en mekanisering af de tunge arbejdsprocesser og med et rimeligt stort udbytte.

Organiseringen
Foreningen " Naturformidling Beder" er den organisatoriske ramme for en større gruppe mennesker, der bredt er interesseret i lokalområdets naturforhold og som hovedaktivitet forvalter omtalte 11 tønder land jord, som lejes af Århus Kommune med omtalte aktiviteter.
Fælleshaven er organiseret med en ledergruppe på tre personer, der er havebrugs og landbrugsmæssigt uddannede. Ledergruppen står for planlægningen af havens drift og ledelsen og den havebrugsmæssige undervisning af de 28 deltagende familier.
Organisatorisk er der tale om en græsrodsorganisation, der gradvist er ved at bevæge sig over i en professionel organisering med i øjeblikket 3 personer på delvis lønnet konsulent- og undervisningsarbejde.

Verdensbillede
Verdensbilledet hos ledergruppen for den økologiske fælleshave er, at når man som beboer i Beder har bosat sig på landet, så bør man også udnytte muligheden for at komme ud i naturen og at leve sig ind i naturen. En af mulighederne er at gå i gang med at kultivere naturen — havedyrkning. Problemet er imidlertid, at folk i almindelighed har mistet en stor del af den havedyrkningserfaring og kompetence, som tidligere generationer havde, og det betyder, at almindelige beboere står uden vidensmæssige redskaber til at gå i gang med havedyrkning - især økologisk havedyrkning. Derfor ligger der en pædagogisk og ledelsesmæsigt opgave i at opbygge dyrkningskompetence hos beboerne, samt at organisere havedriften bl.a. ved mekanisering, således at den er overkommelig for ganske almindelige beboere. Endelig ligger der det perspektiv, at hvis først man selv begynder at dyrke grøntsager og stille økologiske krav til deres kvalitet, fører det videre til også at stille økologiske krav til andre forbrugsgoder.
Kernen i projektet er derfor, at give almindelige beboere den nødvendige faglige havedyrkningskompetance, at udvikle en driftsform, hvorved en stor grøntsagshave kan drives i fællesskab, med en mekanisering af de tungeste arbejds-processer. Samt at opsamle erfaringerne fra processen og udvikle dem til en undervisningsmodel, der kan anvendes fx i beboerforeninger eller institutioner.

Økonomi
Projektet er som havedyrkningsprojekt ambitiøst. Det er drevet rationelt og har dermed forholdsvis store anlægs og materiel udgifter. I et budget for 1996 udgjorde posten til maskiner godt halvdelen af det samlede budget på 205.000 kr. Bevillinger fra Den Grønne Fond, Friluftsrådet og 5% puljen dækkede 172.000 og resten dækkedes ved egenfinansiering.
Det er projektgruppens opfattelse, at Den Grønne Fond har været tilbageholdende med at støtte projekter med så store anlægsudgifter, og at dette projekt først og fremmest har fået støtte til formidlingsdelen.
Det er videre gruppens opfattelse, at nye projekter efter projektets udviklingsmodel godt kan opbygges med mindre anlægsomkostninger. Men at der i almindelighed vil være anlægsomkostninger ved sådanne projekter, som må finansieres udefra, fx ved sociale midler.

Effekter
Projektet om fælleshaven er i dag ved at være fuldt udviklet, der er 30 deltagende familier, der er det maksimale antal, og der er flere på venteliste.
Familierne er meget vedholdende og flere har været med fra starten. Enkelte er trådt ud i forbindelse med flytning eller er udtrådt midlertidigt og vendt tilbage.
Udbyttet fra haven dækker rigeligt husholdningernes behov for grøntsager, til overflod om sommeren og efterår og med de basale grøntsager i vinterhalvåret.
Derudover har 10 - 15 familier købt sig ind på en" pluk selv" ordning, hvor de henter salat og krydderurter i haven.
Brugerne fremhævede fællesskabet i haven frem for økologien som motiverende for at deltage. Brugerne havde tidligere haveerfaring, men de havde lært meget om dyrkning i fælleshaven og fået ny viden om nye afgrøder. De noterede sig, at det er dejligt at se at dyrkning kan gøres fornuftigt og fungerer uden at der er behov for at gribe til sprøjtemidler og lign.
Økologisk havedyrkning påvirker, som grøn sund fornuft, men ikke som ideologi.
Husholdningerne er blevet mere økologisk de senere år, men det skyldes lige så meget fra påvirkninger fra andre sammenhænge.

De brugere, der har været kontakt til, er overbevist om, at der med fælleshave er skabt en stærk organisation med et stærkt socialt fællesskab. Der er ingen tvivl hos brugerne om, at ildsjælene i ledelsesgruppen har været helt afgørende for havens succes. Men de vurderer også, at en styregruppe fra brugernes egne rækker i løbet af et par år kan overtage ledelse og planlægning.
Såvel ledelsesgruppe som brugere vurderer, at den organisatoriske model kan anvendes i andre boligforeninger forudsat, der er aktivt grønt interesserede beboere.
De pædagogiske principper er aktuelt ved at blive videreført på skolehaver i et samarbejde med områdets skoler og børneinstitutioner. Der undervises på Århus Daghøjskole med udgangspunkt i erfaringerne fra fælleshaven. Endelig er der planer om at medvirke ved anlæg af en ny have ved en boligforening i Århus Kommune.
Endelig kan tillægges den refleksion, at hvis man havde haft fælleshavens organisationsprincip, dengang man anlagde beboerhaver i det problemramte boligbyggeri i 80’erne, havde flere af disse haver sandsynligvis overlevet.


Sammenfatning Med Den Økologiske Fælleshave er der i praksis udviklet en haveform, der er velegnet som organisatorisk ramme i boligforeninger og institutioner. Den rummer et uddannelseselement, der skal give brugerne den nødvendige kompetence til at dyrke have ud fra økologiske principper. Økologisk havedyrkning - som sund fornuft ikke som ideologi - styrker sammen med andre påvirkningsfaktorer en økologisk bevidsthed og er med til at ændre livsform. Fælleshaveformen kan praktiseres på flere driftsniveauer, men hvis den skal være på niveau med Bederhavens professionelle stordrift er anlægsudgifterne så store, at man må skaffe midler udover fra beboernes egne rækker.

Kilder
Sagens akter
Fælleshaven i Beder fra 1993 -1996. Erfaringsrapport 1998
Hans Christian Eskildsen, initiativtager
Peter Kirk-Haugstrup, initiativtager
Arne Markussen, bruger
Rigmor Korsgård, bruger
Per Mikkelsen, børneinstitutionsleder

ByhaveNetværket Bevillinger fra Den Grønne Fond
ByhaveNetværket har modtaget bevillinger fra Den Grønne Fond tre gange. Første gang i 1996, da ByhaveNetværket stadig var en del af de Økologiske Igangsættere modtog det 350.000 kr. Senere har det i 1997 og 1998 modtaget beløb på 500.000 kr. til dækning af driftsudgifter.

Kort om selve projektet
Foreningen ByhaveNetværk er en organisering af beboere, gårdlaug og enkeltpersoner, der arbejder for at gøre byerne grønnere ved at udbrede økologiske byhaver, i boligkarreer, på offentlige arealer, i institutioner og i baggårde.
ByhaveNetværket har som mål at formidle viden og erfaringer fra eksisterende byhaver, dels internt i netværket dels til nye grupper, der ønsker at anlægge økologiske byhaver. I praksis er det en mindre gruppe aktive, der fra et kontor i Ravnsborggade står for langt størstedelen af netværkets aktiviteter. En stor del af deres arbejde består i, hvad de selv kalder, at yde "opstartsvejledning". Her vejleder de forskellige grupper, fx beboergrupper der ønsker en grønnere baggård med mere facadebeplantning, institutioner der ønsker en alternativ legeplads eller beboere, der ønsker at forgrønne deres gade. I denne sammenhæng holder netværket foredrag, arrangerer rundvisninger til forskellige andre gårdanlæg, legepladser m.m. som inspiration. Det er til denne del af deres arbejde ByhaveNetværket modtager støtte fra Den Grønne Fond.
En anden del af deres arbejde er de konkrete byhaveprojekter, hvor de som konsulenter udarbejder planforslag til gårdanlæg, legepladser, parkanlæg mm. Ved en del af disse projekter påtager de sig også at udfører anlægsarbejderne. I øjeblikket anlægger og omlægger de mange legepladser ved børneinstitutioner pga. udskiftning af giftige jernbanesveller.
I dette arbejde lægges der stor vægt på at tænke i alternative løsninger, således er det ByhaveNetværket, der begyndte at genanvende de fældede elmetræer til legepladser, sandkasser, støttemure mm. i stedet for at sende træerne til forbrænding.

Organisering
ByhaveNetværket er en udløber af Økologiske Igangsættere, der i 1996 blev udskilt som en selvstændigt forening.
Foreningens medlemmer er gårdlaug, gårdmænd og beboere, der aktivt arbejder for økologiske byhaver. Medlemmerne er først og fremmest rekrutteret i personkredsen om byhaveprojekterne ved Enghave plads, ved Sct. Hans Torv, Kapelvej 44 og i Praterkarreen, i Baggesenskarreen og i Estlandsgadekarreen.
Foreningens bestyrelse består af repræsentanter fra Økologiske Igangsætter, Københavns Miljø- og Energikontor, Permakultur Danmark og Københavns Kommunes Parkafdeling, der samtidigt er foreningens vigtigste samarbejdspartnere.
Foreningens aktive kerne består af knapt en halv snes personer med delvist lønnet og delvist frivilligt arbejde.
I 1996 var der fire halvtidsansatte og i 1997 fem. Derudover har der været én ansat fra "overhead puljen" og tre har arbejdet frivilligt. På nuværende tidspunkt; april 1998 er der kun fire ansatte på deltid samt 3-4 frivillige. I en periode har der været yderligere to ansat på ByhaveNetværkets taghaveprojekt. De lønnede ansættelser er finansieret af Den Grønne Fonds midler, idet alle får 1000 kr. om ugen.
ByhaveNetværket har en meget løst organisationsstruktur. Marijke Zwann fungerer som administrator, men i princippet er der ingen leder. Som de selv udtrykker det, så fungerer de, der arbejder der, ikke under en strammere struktur.
Som nævnt er Københavns Parkafdeling en af netværkets vigtige samarbejdspartnere Fx. har netværket en aftale med kommunen om at aftage kompostjord til de projekter, hvor det er nødvendig med ny ren jord. Ligeledes får netværket opbevaret fældede elmetræer til genbrug på kommunens oplagspladser. Et samarbejde med Københavns Kommunes Gårdrydningskontor har været forsøgt, men ifølge Gårdrydningskontoret er netværkets løse organisationsstruktur en hindring. Det er dog på tale i fællesskab at projektere en demonstra-tionshave.

Verdensbillede
I forhold til dagens miljøproblemer og befolkningskoncentrationen i byerne ser ByhaveNetværket det som afgørende, at bringe naturen ind i byerne og udnytte alle byens flader til grønne plantninger i form af byhaver, drevet efter permakultur- og økologiske principper.
Det er videre centralt for netværket, at beboerne, som potentielle brugere af byhaverne, er indraget i arbejdet med at etablere byhaver i hele haveprojektets forløb. Det er ByhaveNetværkets opfattelse, at mange mennesker ønsker byhaver og meget gerne med økologisk islæt, men at de ikke har overskud til selv at gå i gang. I mange tilfælde går ByhaveNetværket ind med opstartvejledning, så beboerne selv kan arbejde videre, eller ByhaveNetværket støtter ved at påtage sig det grove arbejde som fx. at tage asfalt op og lægge ny jord på. Netværket erkender samtidigt at brugerinddragelse er meget tidskrævende og svært, fordi der altid er grupper, der bliver utilfredse. Alligevel er det vigtigt, at projekterne udføres på beboernes betingelser for at lykkes.
ByhaveNetværket har ingen eksakt målgruppe, men arbejder for alle der henvender sig.

Barriere
Der er flere barriere der påvirker ByhaveNetværkets arbejde:
Et af de store problemer for ByhaveNetværket er, at få kontinuitet i netværkets arbejde. Det er svært at få et fast team tilknyttet, idet mange arbejder frivilligt fx. folk på bistandshjælp, og som derfor forlader stedet efter nogen tid, hvorved megen erfaring går tabt.
Et andet problem er som antydet, at etablere samarbejde mellem græsrodsorganisationen med en løs organisations-struktur og offentlige institutioner, der er indrettet på formelle strukturer.
Endvidere oplever netværkets medlemmer det selv som et problem, at de har svært ved at vinde faglig respekt for det udviklingsarbejde, de udfører for at få byhaveprojekterne til at fungere på økologiske præmisser.
De betegner selv ByhaveNetværkets nuværende situation som en krisesituation. Deres arbejde er meget krævende, og de føler måske ikke helt, at de får det udbytte, de kunne tænke sig. De udvikler viden på et forholdsvist ukendt områder, har meget få midler til det samtidig med, at de mærker en nærmest for dem uoverskuelig stor interesse. De oplever desværre ofte at andre høster frugten af deres idéer og initiativer.

Effekter
Ved samtale med medlemmer af ByhaveNetværket, med brugere og med samarbejdspartnere dannes det indtryk, at ByhaveNetværket udfylder et fagligt tomrum. - Det skaber og leverer en viden om at gøre byen grønnere på økologiske præmisser, en viden mange er interesseret i og gerne vil have del i, og som der ikke er andre, der skaber.
Således mener repræsentanter for Københavns Parkafdelingen, at folk henvender sig til ByhaveNetværket af flere grunde: For det første er der mange, der ønsker selv at deltage i både planlægning og udførelse for at opnå et færdigt resultat, de selv finder optimalt, og fordi projektet bliver billigere og mere engagerende, når de selv leverer arbejdskraft. Dernæst er mange interesserede i grønnere og mere naturprægede anlæg med økologiske indslag, som ByhaveNetværket profilerer sig med. Til sidst fremhæves "afslappetheden" som et tiltrækkende element, idet mange beboere formodes, at have lettere ved at formulere deres ønsker til en organisation som ByhaveNetværket end til en traditionel landskabs-arkitekt, hvor forholdet kunne tænkes præget af autoritetstro.
Københavns Gårdrydningskontor er af den opfattelse, at ByhaveNetværkets aktive rolle i den byøkologiske debat og deres mange gode forslag, har medført øget opmærksomhed omkring emnet. Gårdrydningskontoret vurderer således, at "ildsjæle" som ByhaveNetværket er vigtige som pressionsgruppe. Derimod møder kontoret ikke selv den samme store interesse for aktiv deltagelse og økologi blandt sine beboere og stiller sig lidt skeptiske overfor, hvor repræsentative net-værkets brugergruppe er.
Omvendt udtrykker de brugere, vi har talt med, sig positivt om netværkets arbejde. Dette gælder fx. den selvejende børnehave "Spiretoppen", hvor ByhaveNetværket har ydet opstartende arbejde, og nu sammen med forældre og ansatte er ved at ombygge legepladsen i naturpræget stil. Børnehaven havde længe ønsket at få omlagt legepladsen med noget andet end færdigkøbte legeopstillinger, men de havde ikke vidst, hvor de skulle henvende sig. Børnehaven oplever ByhaveNetværkets arbejde som professionelt, men erkende samtidig, at de gør det "med is i maven", idet de ikke har haft en formel aftale i form af en kontrakt. Samarbejdet hviler derfor udelukkende på tillid.
Endelig kan man som en effekt af ByhaveNetværkets arbejde pege på en række konkrete arbejder i form af gårdanlæg, facadebeplantninger, legepladser og parkanlæg, som står som et synligt vidnesbyrd om netværkets indsats for at gøre byen grønnere.


Sammenfatning ByhaveNetværket er en græsrodsorganisation, der arbejder på at gøre storbyen grønnere. Dette gøres især gennem opstartvejledning for grupper af beboere eller institutioner, der ønsker frodige, grønne anlæg og selv ønsker mulighed for at deltage aktivt i hele processen.
Både fra almindelige brugere og fra mere officiel side anerkendes ByhaveNetværket som en vigtig inspirator og informator omkring byøkologi.

Kilder
Marijke Zwann, ByhaveNetværket
Svend, ByhaveNetværket
Birgitte Kortegård, København Kommunes Parkafdeling
Bente Garbers, Københavns Kommunes Parkafdeling
Niels Stark, Københavns Gårdrydningskontor
Kontaktpersonen fra Byggeforeningshuse i Valby
Kontaktpersonen fra børnehaven "Spiretoppen"

Skriftlige kilder:
De til sagen udleverede papirer
ByhaveNetværkets reklamefolder

Fonden Bycyklen i København Bevilling fra Den Grønne Fond
Fonden Bycyklen fik i 1994 bevilget 500.000 kr., svarende til kostprisen for 200 cykler. Den Grønne Fonds tilskud var betinget af, at 50 cykler reklamerede for fonden, og at reklamepladsen på yderligere 150 cykler blev stillet til rådighed til kostpris for hovedstadens grønne organisationer.

Kort om selve projektet
Projektet går ud på at give Københavns borgere og turister et mere fleksibelt alternativ til de eksisterende transportmuligheder. Dette sker ved at placere Bycykler i specielle cykelstativer på strategiske steder rundt om i København. Bycyklen må kun benyttes i København Indre By afgrænset af søerne, havnen og broerne ud til Amager, dvs. det samme område som er P-betalingszonen. Bycyklen er gratis at benytte dog med et pantelånersystem, hvor brugeren deponere 20 kr. for at få cyklen fri af systemet. Beløbet returneres, når cyklen låses fast igen. Der er opstillet 120 stativer med ca. 200-300 m’s afstand. I 1998, Bycyklens fjerde sæson, kører der omkring 2000 cykler rundt.

Organisering
Fonden Bycyklen i København blev stiftet i foråret 1994 ved tilskud fra Turistministeriet, Kulturministeriet, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen, og Fonden står som ejere af Bycykelsystemet. Bestyrelsen består af personer fra reklameverdenen og repræsentanter fra kommunen. Projektet fik, ud over de ovenfor nævnte, tilskud til cykler fra Den Grønne Fond (_ mio. kr.), Miljøministeriets Trafik og Miljøpulje (1,825 mio. kr.) og Københavns Kommune (100.000 kr.). Man har en aftale med Vestre Fængsel om samling af nye cykler, og i 1997 har man fået en aftale med revalideringscenteret Revacentret på Jagtvej om vedligeholdelse af Bycyklerne - småreparationer klares på stedet og større reparationer i eget værksted på Tagensvej. Desuden indsamler og fordeler Revacentret cykler til den kollektive trafiks knudepunkter. I denne sammenhæng har Revacentret fået bevilliget 2,7 mio. kr. fra Den Grønne Jobpulje over en periode på 2_ år, for at styrke Bycyklens driftsorganisation.

Verdensbillede
Bycyklen er et element i trafikpolitiken i København. Man forventer et øget transportarbejde de kommende år, men ønsker at undgå en øget trafikbelastning. Derfor sker der en styrkelse af den kollektive transport, så de københavnske borgere har et alternativ til privatbilen; derudover skal borgerne opfordres til i højere grad at benytte cyklen som transportmiddel. Man ønsker fra kommunal side ikke at arbejde med "pisk-eller-gulerods-metoden", men mener snarere, der må holdningsbearbejdning til, hvorfor det er vigtigt, at Bycyklen skal signalere det grønne, det sunde, - og mindre af CO2.

Barriere
Det var oprindeligt idéen, at sponsorater skulle finansiere køb af nye cykler, og at reklamer på cykelstativer skulle finansiere driften. Det viste sig dog - på grund af uventet stort slid, hærværk, samt forsvinding af cykler - ikke at kunne fungere, hvorfor bevillingen fra Den Grønne Fond også måtte inddrages til driftsmidler.
Netop slid, hærværk og forsvinding har givet omfattende problemer som Fonden Bycyklen, der hverken administrativt eller organisatorisk var forberedt herpå. Samarbejdet med revalideringscenteret og bevillingen fra Den Grønne Jobpulje løser dog driftsproblemet i dag.

Disse problemer, der især i 1995 var tydelige, har sandsynlig-vis været betydende for sponsorernes velvilje for projektet. Det er ikke attraktivt at reklamere på en misligholdt cykel. Det har derfor i starten været svært at skaffe sponsorer. Interessen er dog steget igen, dels pga. forbedringer af cyklen foretaget i 1996, dels fordi driften fungerer mere effektivt.

Der har været flere tiltag for at undgå det store svind af cykler. Dels har gadefejere i København indsamlet cykler og 3x34 har bragt cykler udenfor det tilladte område "hjem", dels er der en aftale med Politiet om at standse brugere af Bycyklen udenfor det tilladte område. Ingen af delene fungerede dog særligt effektivt.

Effekter
Angående bycyklens effekt på brugeres adfærd og holdning, dvs. om Bycyklen er et alternativ til byens øvrige transportmuligheder, har Transportrådet bevilget midler til evaluering af projektet i 1997. Evalueringen er er udarbejdet på DTU, men i samarbejde med Vejafdelingen og Færdselstællingen i Københavns Kommune.

Bycyklen opfattes primært som et alternativ til gang, idet 57% af brugerne ville gå, hvis bycyklen ikke havde været der. 28% nævner bussen som alternativ og kun 5% bilen. Heraf kan ses, at effekten ikke er stor, hvad angår at få privatbilister til at ændre transportadfærd. Dog må det noteres at 14% af brugen er optaget af folk, der skal på arbejde. Dette tal kan måske øges ved opstillingen af flere cykler. Evalueringen fremhæver nemlig det generelle problem, at brugerne for ofte møder tomme cykelstativer, derved mister bycykelprojektet troværdighed, fordi folk ikke kan regne med at få en cykel til arbejde. Evalueringen beregner, at der mindst skal være 3700 bycykler til rådighed for opnåelse af optimale betingelser for brugeren.
Det umiddelbare indtryk er, at brugen af cyklen er domineret at helt unge knægte. Men en brugerprofil viser, at cyklen i overvejende grad bruges af yngre, med en gennemsnitsalder på 27 år. Københavns Turistinformation vurderer, at turisterne - udenlandske såvel som danske - har meget stor glæde af Bycyklen. Evalueringen viser da også, at 55% af brugerne i august er udenlandske turister. Sightseeing er derfor også et hyppigt formål med brugen af cyklen (37% ).

På overordnet plan har Bycyklen haft den uventede effekt at være en meget effektiv reklame for København, og den har gjort København kendt som cykelby; - Bycyklerne er blevet en turistattraktion i sig selv. Politikerne har taget cyklen til sig, hvilket betyder, at det højst sandsynligt vil være lettere at få andre cykelaftaler i stand samt forbedre de eksisterende cykelbetingelser. Der blev i november 1997 dannet et europæisk bycykelnetværk, hvor 60 byer nu er tilsluttet. Netværket har i april 1998 afholdt møde i København. På denne måde spredes erfaringer ikke alene om bycyklen, men også om almindelige gode cykelforhold. Byer hvor cykling ikke er så almindeligt, kunne derved få mod på at forbedre forholdene for cyklister. Der er altså kommet mere fokus på cykling som transportmulighed i byen - både på nationalt og internationalt plan.

Af andre bieffekter må værdien som arbejdsopgaver for revalidenderne ikke underkendes. Revalidenderne fra Revacentret udtrykker jævnligt deres glæde for projektet. Revalidenderne har bl.a. oplevet, at folk har klappet, når de om morgen kom med et parti cykler til Nørreport Station.


Sammenfatning Sammenfattende kan konkluderes, at midlerne fra Den grønne Fond var afgørende for at hjælpe bycykelprojektet gennem sine startvanskeligheder. Københavnske borgere har med Bycyklen fået en mere fleksibel transportform, der først og fremmest er et alternativ for gående, herunder særskilt for turister. Men ud fra projektets målsætning fungerer Bycyklen endnu ikke optimalt som et alternativ til Indre Bys øvrige transportformer. Det kræver en væsentlig forøgelse af antallet af Bycykler. Endelig har Bycykelprojektet haft en vigtig funktion ved at sætte cyklen på dagsordenen som transportform i en europæisk storby sammenhæng.

Kilder
Mundtlige:
Søren B. Jensen, Fonden Bycyklens bestyrelse.
Københavns Turistinformation.

 
 
Skriftlige:
Anders Malmby, "Bycyklen i København - En evaluering af bycykelprojektet", Institut for Planlægning, DTU, marts 1998.
Søren B. Jensen og Britta Krogh-Lund, "Evaluering af Bycyklen i København", oplæg til trafikdage på Aalborg Universitet 25. august 1997. upub.
Britta Krogh-Lund, "Best practice guide to Copenhagen, Mode Choice and Behavioural Evaluation of the City-Bike sheme, 1998.

Alle udleverede sagspapirer.


Evalueringens resultater

Generel beskrivelse Skaber de demonstrationsprojekter, som Den Grønne Fond støtter, en grøn adfærdsændrende viden?
Som en diskussionsramme for spørgsmålet er det frugtbart, at fastholde en distinktion mellem den viden, der skabes i demonstrationsprojekterne og den viden, der skabes i den efterfølgende projektgruppe 7 med økologiske høstmarkeder, og familiearrangementer. Hvor demonstrationsprojektene ideelt set skal levere konkret, adfærdsændrende viden til i forvejen grønt motiverede brugergrupper, skal de økologiske markeder og familiearrangementer i højere grad leverer en viden, der vækker en økologisk interesse og rekruttere nye grønt motiverede brugere.
Den praktiske demonstration af de økologiske teknikker, hvad enten det gælder havedyrkning, landbrug, husbygning, vindmøller, rodzoneanlæg mv. har en stor informationsværdi og et stort publikum af i forvejen grønt motiverede brugere, der gerne vil se en konkret løsning af et givet problem, før de eventuelt selv går i gang. I Den Økologiske Have i Odder er demonstration af praktiske økologiske løsninger det bærende princip, og det motiverer et besøgstal på 5000 betalende gæster, men i alle de øvrige projekter indgår princippet i større eller mindre udstrækning og med tilsvarende besøg. Derfor er demonstrationsprojekterne ud fra en informationssynsvinkel en vigtig del af de projekter, som Den Grønne Fond støtter.

Resultater af evaluering af cases De tre af de undersøgte case er udvalgt indenfor et relativt snævert fagligt felt om økologisk havedyrkning, og de retter sig som sådan mod en interessegruppe af grønt motiverede havedyrkere. Den Økologiske Have i Odder demonstrerer dyrkningstekniker og nye afgrødeformer, og havens bruger bekræfter i detaljer deres inspirationskilder for ændringer i deres egen havedyrkning. Tilsvarende udvikles der i Den økologiske Fælleshave i Beder ny dyrkningskompetence for brugerne og et nyt organisationsprincip for havedyrkning i fællesskab - principper med lovende perspektiver for anvendelse i havedyrkning ved andre beboerforeninger og institutioner. ByhaveNetværket udbreder viden om muligheden for at gøre byen grønnere ved hjælp af økologiske byhaver, og det støtter motiverede beboere til at komme i gang med at omdanne deres egen gård, legeplads, byggetomt m.v. Med andre ord projekterne har skabt en adfærdsændrende viden.
Men den adfærdsændrende viden rækker ikke ud over interesseområdet - her havedyrkning. En central tese for havedyrkningsprojekterne er, at interesse for økologisk havedyrkning og fokus på grøn kvalitet i de dyrkede grøntsager og frugter fører over i ændrede forbrugsvaner i andre dele af brugernes husholdning.
Denne tese blev ikke bekræftet af brugerne. De fleste brugere medgav at deres husholdning var blevet mere økologisk de senere år, men de fremholdt at det skyldes påvirkninger fra mange sider og ikke specielt havedyrkning.
Det fjerde af de undersøgte cases, bycykelprojekter har som de øvrige fremmer en grøn adfærdsændrende viden og dermed honoreret forudsætningen for Den grønne Fonds bevilling.

Anbefalinger til Den Grønne Fond Det, der er fælles for de fleste projekter inden for gruppen af demonstrationsprojekter, er, at de forudsætter relativt store anlægsmidler, midler som det kan være svært for brugergrupperne at skaffe. Det gælder især projekter af typen Fælleshaven i Beder, der selv i en mindre professionel og mindre ambitiøs udgave vil være meget vanskelig at finansiere for almindelige beboere.
Dette rejser et spørgsmål til Den grønne Fonds praksis om, at midlerne ikke må "privatiseres", dvs. ikke alene komme de involverede brugere tilgode.
Forudsætningen for Den Grønne Fonds bevilling til Fælleshaven i Beder var, at projektet indeholdt en formidlingsdel. Den har projektet honoreret ved undervisningsprogrammer, konsulentvirksomhed og anden form for vidensspredning. Men selv uden den del kan man argumenterer for, at projektet rummer så store forandringspotentialer for de involverede brugere, at det og lignende projekter burde kunne opnå fondsstøtte også til anlægsudgifterne.
Endelig må det noteres for de tre havedyrkningsprojekter, at selv med fondsmidler er det bærende for disse projekter en utrolig stor indsats af frivilligt arbejde fra de grønne ildsjæle. Man bør overveje om en del af dette arbejde kan lønnes.

Gruppe 7: Høstmarkeder, familiearrangementer og lign.

Indledning
Case beskrivelser
Miljøskattejagt i Hundested
Sammenfatning
"Grønt Beboerhus" på Christianshavn
Sammenfatning
Økologisk Høstmarked ved Louns Landhandel i Himmerland
Sammenfatning
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond

 

Af Seniorforsker Jens Schjerup Hansen og stud.hort.arch. Elisabeth Sonne Olesen, SBI


Indledning Der er 42 projekter i denne gruppe. Heraf er de 24 afrap-porteret. De afrapporterede projekter fordeler sig jævnt over alle år, i modsætning til gruppe 6, hvor der primært fandtes afrapporteringer fra de første år. Alle projekter er tilsyneladende gennemført.
To projekter vedrører Den økologiske verdensudstilling. Disse projekter skiller sig klart ud fra de øvrige, både hvad angår indhold og hvad angår bevillingsstørrelse. Med sekretariatsaflønning og underskudsdækning beløber de sig til i alt 995.000 kr.
De øvrige projekter fordeler sig i to grupper: Den første gruppe er arrangementer over et nogenlunde specifikt fagligt økologisk tema fx Elmedagen. Medens den anden gruppe består af arrangementer med flere temaer der mere bredt tematisere økologiske problemstillinger, fx. økologiske markeder.
1. Den første gruppe omfatter 11 arrangementer: to såkaldte elmedage, der tematisere elmesygen, nyplantning og brug af indenlandsk træ (anslået 10.000 deltagere). Tre arrangementer under betegnelsen Fjordens dag, der tematisere frilufts- og miljøoplevelser ved respektive Odense fjord og Limfjorden (anslået 35.000 deltagere. Fem arrangementer der retter sig mod unge med uddannelsestemaer, byøkologiske værksteder og konference om emballage. Et landskue (1100 deltagere), et økotræf om et temanummer af månedsskriftet Press (160 deltagere), en livsstilsmesse og en miljøskattejagt i Superbrugsen (80 voksne og børn).
Alle ansøgerne i denne gruppe er professionelle, eller kom fra professionelle organisationer og institutioner.
Projekterne har modtaget bevillinger fra 2.600 kr. til 200.000 kr. med et gennemsnit på 65.000 kr. pr projekt. Bortset fra det mindste projekt miljøskattejagten (2.600 kr.) var projekterne samfinansieret med andre.
2. Den anden gruppe omfatter 29 projekter alle med en bred målgruppe og alle med en bred information om økologi, fortrinsvis organiseret ved en markedsdag med stande, der demonstrerer ny teknologi, oplysningsstande, stande med økologiske produkter, ikke mindst økologiske madvarer. Dette kombineret med optræden og gøgl. Markederne har varighed af en eller to dage, og flere af dem er en årligt tilbagevendende begivenhed. 20 ud af de 29 projekter er afrapporterede, og af disse oplyser knapt halvdelen et deltagerantal for arrangementet. Enkelte markeder når op på et deltagerantal på 3000 - 4000 personer, men ofte ligger tallet under 1000 - hyppigt på 200 — 300. Både de store og de små arrangementer vurderes af arrangørerne som en succes.
Projekterne har fået bevillinger i størrelsesorden fra 4.000 kr. til 100.000 kr. Men med hovedparten af bevillingerne på under 10.000 kr. og med et gennemsnit på 19.400 kr., er de en gruppe projekter med relativt små bevillinger.
Også i denne gruppe har langt den største del af ansøgerne en professionel- eller semiprofessionel baggrund.

Blandt de 42 projekter er tre udvalgt til casestudier, det drejer sig om:

Miljøskattejagt i Hundested
Grønt beboerhus på Christianshavn
Grønt høstmarked ved Louns Landhandel i Himmerland

Miljøskattejagten repræsenterer gruppen af arrangementer, der tager udgangspunkt i et specifikt fagligt tema, her indkøbsvaner set i forhold miljøpåvirkning. Disse arrangementer henvender sig til grupper, der i forvejen har visse grønne interesser, i modsætning til det efterfølgende høstmarked, der rekrutterer mere bredt både af økologisk interesserede og af nysgerrige i almindelighed.
Grønt beboerhus på Christianshavn repræsenterer de brede arrangementer. Det udbyder ekskursioner og foredrag om grønne emner til hele bydelen, og internt søger beboerhuset selv til at fungere på mere grønne præmisser bl.a. ved at omlægge beboerhusets indkøb til cafe og spiseordning.
Til samme gruppe hører høstmarkedet, der som et af de mere velbesøgte grønne markeder er udtaget til at repræsenterer denne gruppe.

Til grund for casestudierne ligger:

Telefoninterview med nøglepersoner fra projekterne.
Telefoninterview med brugere af projekterne.
Sagens akter fra Den Grønne Fond.


Case beskrivelser

Miljøskattejagt i Hundested

Bevilliget fra Den Grønne Fond
Den Grønne Fond har med 2.600 kr. støttet en miljøskattejagt i Brugsen og en økologisk indkøbstur i Favør i Hundested.

Organisation
Projekterne er organiseret af naturvejlederen i Hundested i samarbejde med Brugsen og Favør i Hundested. I det første tilfælde var skattejagten tilrettelagt sammen med 7. klasse fra Lerbjerg skolen i forbindelse med klassens tema: Børn laver miljøarbejde. Sigtet i begge projekter var at demonstrere sammenhæng mellem indkøbsvaner og miljøforhold.

Kort om selve projektet
Sigtet i projekterne var at ramme ind i folks hverdagssituation og sætte det almindelige forbrug og dets miljømæssige konsekvenser til diskussion.
Naturvejlederen havde gennemdiskuteret miljøskattejagten med 7. klasse og hjulpet børnene med at formulerer posterne i skattejagten, der foregik i forbindelse med Hundestedborgernes lørdagsindkøb. Det var børnene, der stod for det praktiske arrangement med at opsætte og bemande posterne i Brugsen. En post kunne bestå i finde de æg, der var lagt af fritgående høns. Hver post gav et bogstav, der samlet dannede en løsning, der belønnedes med et stykke 'sundt' slik.
Frem for alt var det børnenes opgave at overtale de voksne kunder og deres børn til at deltage i skattejagten. Som blikfang havde de bure med fritgående høns og et burhønsebur. Kunderne skulle gætte, hvor mange burhøns, der måtte være pr. m2. Det var ikke den nemmeste opgave, at få kunderne til at deltage. Mange afslog fordi de ikke havde tid til at nå det sammen med deres indkøbsgøremål. Projektet var annonceret i lokalpressen.
En anden barriere for projektet var, at man havde satset skattejagten på børnefamilier med børn i 8 -10 års aldersgruppen, men kundernes profil var en anden, så man gik lidt skævt af sin målgruppe.
Det andet projekt var organiseret som en indbudt diskussion, hvor de interesserede kunder mødtes i Favør efter lukketid til et oplæg fra naturvejlederen, fra bestyreren og fra en økologisk landmand om hvorledes forskellige varer produceredes og varenes miljømæssige konsekvenser. Som diskussions grundlag sammenholdtes en indkøbsvogn med alternative vare med en med almindelige vare: en frossen kylling over for en nyslagtet, neutral shampoo overfor shampoo med belastende tilsætningsstoffer osv.
Projektet var annonceret i den lokale presse, det henvendte sig kunder med en i forvejen mere eller mindre grøn overbevisning. Et første møde havde måtte aflyses pga. for få tilmeldte, trods mange tilkendegivelser om, at det var en vældig god idé.
I det andet møde deltog 15 personer, mødet forløb med en stor interesse og diskussionslyst og trak en time længere ud end planlagt, og det sluttede med en spontan tak til arrangø-rerne.

Verdensbillede
En naturvejleders dialog med sine brugere om miljøspørgsmål:
Naturvejlederen ser projekterne som en måde at få folk i tale i deres hverdagssituation, fremfor som naturvejleder altid at møde folk ude i naturen for at diskuterer miljøspørgsmål. Projekterne var samtidigt et meget bevidst forsøg på at undgå rollen som belærende autoritet, men i stedet at opnå en dialog med brugerne, hvor brugerne selv stiller miljøspørgsmålene og selv søger svarene. Det havde bl.a. den konsekvens, at i annonceringen var alle de miljørigtige grønne begreber bevidst nedtonet, for ikke at støde brugere bort.

Effekt
I miljøskattejagten deltog omkring 50 voksne og 30 børn og i diskussionen omkring indkøbsvognene deltog 15 voksne. Skolebørnene noterede sig, at i skattejagten var det først og fremmest bevidste grønne kunder, der deltog. De kendte svarene på posterne på forhånd.
I følge naturvejlederen var der ros til begge arrangementer, kunderne syntes, at det havde været gode og illustrerende måder, at få diskuteret varerne i en miljømæssig synsvinkel i sammenhæng med indkøbet. Naturvejlederen vurderede, at begge projekter skabte en god dialog, og at projekterne burde kunne gentages måske i en støre bymæssige sammenhæng end en lille provinsby.
Effekten for 7. klasse var at de fuldkommen adopterede projektet og internaliserede den viden, de selv havde været med til at formidle. Med bl.a. den konsekvens at de nægtede at spise æg fra burhøns, således at skolekøkkenet måtte omlægge sine indkøb. Børnenes lærer vurderede, at børnenes holdninger også havde konsekvenser for indkøbene i hjemmene.
Kunderne der deltog er sandsynligvis også blevet påvirket af den viden, de har fået, fordi det har en helt anden praktisk konsekvens at stå med en flaske neutral shampoo i den ene hånd og en af de skrappe i den anden, fremfor at læse om dem i en undersøgelse i avisen.
For Brugsen og Favør var effekten, at de hentede reklame på projekterne bl.a. til igangværende kampagner for økologiske varer. Brugsen skaffede 'sundt' slik i forbindelse med skattejagten og har det stadig i sit sortiment. Brugsuddeleren vurderer, at et sådant lokalt initiativ har indflydelse på forbruget og er med til at påvirke på længere sigt. Uddeleren nævnte konkret, at efterspørgslen efter æg fra fritgående høns steg markant den efterfølgende uge. Favør søgte lokalt at udvide sin mærkningsordning af varerne.

Begge projekter er mindre projekter økonomisk og arbejdsmæssigt, men de har tilsyneladende ramt godt ind i folks hverdagssituation og derfor haft en relativt stor effekt.

Den Grønne Fond
Naturvejlederen ville have gennemført begge projekter også uden midler fra Den Grønne Fond. Men tilskuddet havde - som en anerkendelse af arbejdet - været et ekstra energitilskud til arbejdet.


Sammenfatning To mindre projekter der lokalt henvender sig til en kreds af mere grønt bevidste kunder og omkring deres indkøbssituation, og skaber en frugtbar diskussion om sammenhængen mellem indkøb og miljøproblemer, hvor kunderne på egne præmisser bliver konfronteret med bestemte varers miljømæssige konsekvenser og erhverver sig en praktisk adfærdsændrende viden om deres forbrugsmuligheder.

Kilder:
Sagens akter
Poul Hjulmann, naturvejleder
Bent Olsen, brugsuddeler
Ida Schmidt, biologilære.


"Grønt Beboerhus" på Christianshavn Bevilling fra Den Grønne Fond
Projektet blev støttet med 16.000 kr. fra Den Grønne Fond.

Kort om selve projektet
I april 1997 afholdt Christianshavns Beboerhus i samarbejde med en lokal Agenda 21-gruppe en temamåned under titlen "Grøn bæredygtig april i beboerhuset". Formålet med arrangementet var at inspirere christianshavnerne til mere bæredygtig adfærd i deres hverdag, samt inspirere flere til aktiv deltagelse i de Agenda 21-grupper, der allerede er etableret. Fra beboerhusets side var ønsket, at beboerhuset skulle gøres grønnere. Det gjaldt både rent visuelt, idet man til havde indkøbt en masse grønne planter og det gjaldt beboerhusets varesortiment, hvor man ønskede at prøve om det var muligt uden prisstigning, kun at benytte økologiske vare.

I løbet af temamåneden blev afholdt en række aktiviteter både i selve beboerhuset og udenfor. Af aktiviteterne i beboerhuset kan bl.a. nævnes, at der blev vist film om miljøproblemer, holdt foredrag om bl.a. affaldssortering, fødevarekvalitet og bæredygtig produktion af fødevarer, om økologisk byggeri og om Christianshavns haver og gårde. Ligeledes serverede Spisehuset økologiske mad og der blev holdt vinsmagning på økologisk vin. Der var desuden diverse arrangementer udenfor beboerhuset som fx. besøg til Øllinggård og Svanholm og til genbrugspladsen i Vermlandsgade.

Organisering
Temamåneden "Grøn bæredygtig april i Beboerhuset" var led i et større projekt, igangsat efteråret 1996 og som først nu, foråret 1998, er ved at blive afrundet. Projektet har indeholdt flere arrangementer som fremtidsværksted, byvandringer, foredrag, m.m., samt dette projekt "Grønt beboerhus på Christianshavn". Organisatorisk var det Beboerhusforeningen og den lokale Agenda 21 gruppe (initieret af Christianshavns lokalråd) der stod bag projektet med Rikke Kruse, ansat i Beboerhuset, som koordinator.

Verdensbillede
Det verdensbillede, der fremtræder i projektet er, at der bliver sjusket for meget med de vores ressourcer. "Brug-og-smid-væk"-mentaliteten hersker i vidt omfang og medfører at folk bliver mere og mere fremmedgjorte overfor "ting". Derfor må en mere langsigtet tankegang ind. Samtidig er det dog også vigtigt med realisme, således at der også bliver handlet i nuet og ikke kun udarbejdet handlingsplaner. Folks livsstil skal påvirkes, det tager lang tid og det kræver påmindelser hele tiden, derfor lægges der også vægt på, at der i hver måned er mindst en artikel under emnet bæredygtighed i lokalavisen Christianshavneren. Påvirkningen må ske efter princippet om at sprede ringe i vandet. Derudover skal folk også kunne se en fordel ved at ændre adfærd, det være sig praktisk eller økonomisk.

Barriere
Det var svært at få folk til at komme til de forskellige arrangementer, således var der generelt ikke så stort fremmøde til temamånedens foredrag. Ligeledes måtte en fælles cykeltur til Vesterbro aflyses på grund af manglende tilslutning. Der- imod var besøgene på Svanholm og Øllingegård meget populære. For at få tilslutning til arrangementerne må deltagerne også få noget "hyggeligt" ud af det, eller emnet skal omhandle forhold, der vedrører folk i det nære, - er emnet for bredt og overordnet tiltrækker det ikke et stort publikum.

Effekter
Opmærksomheden omkring økologiske varer er blevet skærpet. SuperBrugsen på Christienshavns Torv bemærkede en stigende efterspørgsel på økologiske produkter omkring temamåneden, men erkender, at det ikke kan udelukkes at den samtidige FDB-kompagne ikke også har spillet ind.
Foredragene har bidraget med en almendannende viden om affaldssortering, byøkologi, fødevarekvalitet m.m.

Fremmødet til de forskellige arrangementer fordelte sig for foredragenes vedkommende mellem 12 — 25 personer. Arrangementet med størst tilslutning var besøget på Svanholm og Øllingegård hvor omkring 40 deltog. De fleste arrangementer blev endvidere refereret i Christianshavns lokalavis således, at folk der ikke deltog i selve arrangementerne herigennem kunne få indblik.

Koordinatoren mente at, det er svært at afgøre hvad lige netop temamåneden har haft af effekt, fordi det blot var et arrangement af mange. Hun understreger, at hun siden det overordnede projekt startede i 1996 har mærket, hvordan "ringene" langsomt har bredt sig.

For at få et indtryk af kampagnens spredning i bydelen blev der rettet kontakt til medlemmer af Christianshavns lokalråd — de er aktive i bydelen og de kommer jævnligt i beboerhuset. Der blev opnået kontakt til 7 medlemmer. Af disse havde et medlem slet ikke hørt om kampagnen, fire havde noteret sig kampagnen, men ikke deltaget og kendte ingen i deres omgangskreds, der havde deltaget. Kun to havde deltaget i et eller flere arrangementer, begge var i forvejen aktivt miljøinteresseret. Konklusion: Kampagnen er ikke gået helt hen over hovedet på bydelen, men den har haft meget begrænset videnssprednings effekt.


Sammenfatning Temamåneden "Grøn bæredygtig april i beboerhuset" må sammenfattende siges at være en lidt bred og diffus kampagne med mange delemner og uden specifik målgruppe. Rekruteringseffekten var ret beskeden og den tilsvarende påvirkningseffekt var sandsynligvis svag, både hvad angår de motiverede og de ikke i forvejen grønt motiverede.

Kilder
Mundtlige kilder:
Koordinator Rikke Kruse
Bestyren af SuperBrugsen på Christianshavn
7 medlemmer fra Christianhavns lokalråd
Skriftlige kilder:
Alle de udleverede papire om sagen


Økologisk Høstmarked ved Louns Landhandel i Himmerland Bevilling fra Den Grønne Fond
Himmerlands Miljø- og energikontor fik 10.09.97 bevilget 7.500 kr. til støtte i Himmerland til et høstmarked ved Louns Landhandel

Kort om selve projektet
I forbindelse med tilbagevendende høstmarkeder blev der i weekenden d. 6-7 september 1997, afholdt et økologisk høstmarked ved Louns Landhandel/ I/S Ovenskovgård i Hvalp-sund i Himmerland med det overordnede tema: "Energi og miljøvenlig levevis". En række grønne organisationer stillede op med informationsstande og aktiviteter og den økologiske gård Ovenskovgård, som også ejer landhandlen holdt åbent hus. Der var rundvisninger så de besøgende kunne se gårdens gartneri, fåremalkning med isproduktion af mælken m.v. De repræsenterede stande var udover Himmerlands Miljø- og energikontor bl.a. et biobrændsels fyr, Nørager Kommunes grønne guide, K.H. Nordther (staldvarme) m.v. De besøgende kunne således få oplysninger om emner som: Forskellige opvarmningsmetoder, el-forbrug og el-besparelser, miljøvenligt byggeri, rodzoneanlæg, rapsolie i bilmotorer (Thy-bilen), grøn guide-ordningen, økologisk dyrkning, økologiske fødevare og smagsprøver heraf samt se eksempler på økologisk tøj. Et af landhandlens formål med høstmarkedet er selvfølgeligt at gøre opmærksom på egen eksistens samt få solgt nogle af sine produkter. Derudover blev der serveret økologisk mad og kaffe mod betaling.

Organisering
Himmerlands Miljø- og energikontor er en privat forening med ca. 100 medlemmer. Kontoret er et at de 17 Miljø- og energikontorer, der er rundt om i Danmark, og som i øjeblikket er tilskudsberettiget fra Energistyrelsen. Foreningen har 3 ansatte herunder den daglige leder foruden også en grøn guide. Foreningen har som primært formål at yde gratis rådgivning bl.a. om de mange tilskudsordninger, der efterhånden findes.

Ovenskovgård er et økologisk landbrug med fællesdyrkning ved 3 mand. Således har gården kvæg, eget ismejeri, samt gartneri og landhandelen. Louns Landhandel fører et stort udbud i økologiske produkter, husflidskunst, samt egne produkter: grønsager, kød, uld og fåreis. Det var tredje sæson der blev høstmarked, men der har ikke tidligere været fokuseret omkring et bestemt tema og med så mange stande. Derfor trådte Himmerland Miljø- og energikontor til som rådgivere og som projektansvarlige, mens Louns Landhandel/Oven-skovgård selv stod for den praktiske del af arrangementet.

Verdensbillede
Arrangørerne er af den opfattelse, at økologiske markeder med et alsidigt udbud er et vigtigt instrument til at få folk i tale om miljøforhold og økologi. Inden for markedets rammer skal folk inspireres af de økologiske tilbud og informationer, men de skal også have en rar oplevelse, falde i snak med andre og få et positivt indtryk fx ved, at der serveres god mad. Arrangørerne understreger alsidighed i markedet. Der skal ikke kun være noget for den "vakte" miljøbevidste gæst, men noget for hele familien, så besøget kan gøres til en familietur. Derfor må der også være noget for børn, som på dette høstmarkedet, hvor man havde lejet en karrusel. Som de på Ovenskovgård udtrykker det, så bliver folk længere og køber mere når børnene har det sjovt.

I denne forbindelse ser Miljø- og energikontoret det som væsentligt, at der ikke opkræves deltagerbetaling til arrangementer, der som dette høstmarked præsenterer alternative holdninger, idet de besøgende ellers primært vil blive folk, der i forvejen er interesserede. Midlerne fra Den Grønne Fond er derfor afgørende til dækning af udgifter til porto, reklamering m.v., for at undgå nødvendigheden af entréindtægt. På den måde mener de, at man også får tiltrukket folk der "tvivler lidt", men alligevel er nysgerrige.

Louns Landhandel selv lægger vægt på, at udbrede kendskabet til økologi og økologisk produktionsform. Derfor tilbyder de rundvisninger hele året og arrangerer disse høstmarkeder. Samtidig erkender de, at det selvfølgelig i høj grad også handler om at reklamere for deres butik, da den er en af deres indtægtskilde. De synliggør endvidere, ved salg af egne vare, at der ikke behøver være langt fra produktionssted til køber.

Barriere
Vejret var på høstmarkedets første dag ikke ret godt, og desuden var det den dag Prinsesse Diana blev begravet. På høstmarkedets anden dag kom der dog mange mennesker. Stedets geografisk ugunstige beliggenhed, - et sted man ikke bare kommer forbi har derfor nok spillet en begrænsende i rolle, hvad angår besøgstallet.

Effekter
Høstmarkedet blev besøgt af ca. 850 personer.
På Ovenskovgård vurderer de, at markedet var en succes. De fik solgt en tilfredsstillende mængde økologiske varer og besøgstallet levede til fulde op til deres forventning.

Louns Landhandel og Ovenskovgård er almindelig kendt i området. Derfor var mange af de besøgende lokale, der allerede havde besøgt gården ved tidligere arrangementer. Der kom dog også mange længere væk fra. En karakteristik af de besøgende er vanskelig. Den brede vifte af tilbud gjorde, at der kom folk med forskelligt formål og interesser.

Himmerlands Miljø- og energikontor, der var repræsenteret med en stand på høstmarkedet, giver udtryk for, at det er et af de bedste markeder af denne karakter, de har været til.

Ved en samtale med repræsentanten for et biobrændselsfyr fremgik det tydeligt, at han var meget positiv overfor arrangementet, som han i øvrigt ikke havde ikke ventet sig meget af på forhånd. Selve arrangementet virkede professionelt, og han oplevede stor interesse fra de besøgende. Efterfølgende er han blevet kontaktet af 6-10 personer, der havde besøgt hans stand og nu er interesserede i at købe et anlæg. Han er derfor meget villig til igen at stille op, hvis det bliver aktuelt.

Ligeledes har Himmerlands Energiforsyning tilkendegivet at de er interesserede i en gentagelse, idet de med succes fik fat i brugere, de normalt har svært ved at indfange, fordi det er i udkanten af deres geografiske område.


Sammenfatning På det økologiske marked møder producenten af såvel grøntsager som energispareråd sin bruger og markedet er, efter producenternes udsagn, så effektiv en formidlingsform, at nogle markeder kan gentages på tredje år. Samtidig er markedet et vigtigt instrument til at tiltrække almindeligt økologisk nysgerrige. Men forudsætningen for at markedet fungerer, er at det også indeholder noget andet end det økologiske budskab — underholdning — gøgl — gratis kaffe eller servering, således at markedet kan fungere som mål for en familieudflugt.
Et argument for markedets brede rekrutteringseffekt har man i en sammenligning af besøgstallene. Den Økologiske Have i Odder med besøgstallene ved havens to-dags miljømarked.
I hele sæsonen 1997 var der i alt 5000 betalende gæster i Den Økologiske Have, men af disse kom hele 2000 til de to dage med miljømarked.

Høstmarkedet i Himmerland med et besøgstal på 850 gæster er, sammenlignet med andre økologiske markeder et af de større, idet mange markeder kun har omkring 200-300 besøgende.

Kilder
Mundtlige kilder:
Marianne Bender, Himmerlands Miljø- og energikontor
Karen Bak Rolskov, Ovenskovgård
Grete, Landhandlen
2 besøgende
Svend Erik Sund, Biobrændselsfyr
Skriftlige kilder:
De til sagen udleverede papirer


Evalueringens resultater

Generel beskrivelse Skaber de projekter, som Den Grønne Fond, støtter en grøn adfærdsændrende viden?
Producerer de økologiske markeder og familiearrangementer en viden, der vækker en økologisk interesse og rekruttere nye grønt motiverede brugere?

Der er meget stor forskel på vidensspredningen og effekten af vidensspredningen i arrangementer i delprojekt 7, og specielt i de tre arrangementer, der er undersøgt som cases.
Med udgangspunkt i indholdsbeskrivelser og opgørelser over deltagerantal i projekternes afslutningsrapport kan man se, at de arrangementer, der er koncentreret om et enkelt tema fx. de såkaldte elmedage, fjordens dag eller grønt landskue tilsyneladende rekruttere langt flere mennesker og langt mere effektivt end de arrangementer, hvor man så at sige skyder med spredehagl i form af mange forskellige økologiske temaer.
De tematiserede arrangementer ser imidlertid også ud til, at rekruttere brugere, der i forvejen har grønne interesser, omvendt rekruttere markedsarrangementer mere bredt og får også fat i brugere, der blot er almindeligt nysgerrige.


Resultater af evaluering af cases Foretager man ud fra distinktionen mellem de tematiserede og de brede arrangementer, og med alle forbehold for usammenlignelighed, en sammenligning af vidensspredningseffekten mellem miljøskattejagten og indkøbsturen i Hundested og kampagnen Grønt beboerhus på Christianshavn, forekommer Hundested-projektet med sit afgrænsede tema langt mere effektivt, set i forhold til arbejdsindsats og set i forhold til økonomi end Christianshavner-projektet. Både vurderet i forhold til antallet af rekrutterede deltagere og i forhold til omfanget og karakteren af praktisk adfærdsændrende viden, der blev formidlet.
En forklaring på dette forhold kan ligge i Hundesteds-projektets forudsætninger for dialog med brugerne: For at få en dialog med brugeren om miljøproblemer, gælder det om at få brugeren i tale i forhold til hans hverdagssituation, uden at påpege fejl og uden at optræde belærende, samtidig med at brugeren stilles frit med hensyn til at interesserer sig for de miljøproblemer, der bringes på bane.
I Hundested trådte naturvejlederen, så at sige direkte ind i Hundestedborgerens lørdagsindkøb og solgte med succes sit miljøbudskab via en miljøskattejagt på Brugsens varesortiment. Omvendt trådte den grønne kampagne ikke ind i christianshavnernes hverdagssituation, den havde næsten ingen rekrutteringseffekt - den var for bred, og den kan ikke sige sig fri for at være belærende. Muligvis er kampagnen også blevet opfatte, som for meget ideologi. I flere af de øvrige cases reagerede brugerne overfor det "økologiske": En af brugerne af fælleshaven i Beder formulerede, at det appellerende ved haven, var økologi som sund fornuft - ikke som ideologi.

Anbefalinger til Den Grønne Fond Argumentationen om, at de tematiserede arrangementer har en større videnssprednings effekt set i forhold til arbejdsindsats og ressourceforbrug, fører ikke til en konklusion om at droppe alle bredt tematiserede arrangementer, men den må føre til en diskussion af prioriteringen af de tematiserede arrangementer i forhold til de brede arrangementer, hvor sidstnævnte i dag udgør tre fjerdedele af samtlige arrangementer i projektgruppen.
Den anden side af de bredt tematiserede arrangementer — først og fremmest de økologiske markeder - er, at de har den kvalitet, at de rekruttere bredere, og at de også får fat i almindeligt økologisk nysgerrige. Det kan forklares ved, at markedet yder en vis anonymitet over for brugeren, han/hun kan se på det økologiske budskab uden nødvendigvis, at skulle købe det.
Men forudsætningen for, at det økologiske marked fungerer, er at det også rummer noget andet - gøgl, musik, bespisning, en kop gratis kaffe - alt det som netop midlerne fra Den Grønne Fond ikke må anvendes til. Her kunne det være en overvejelse værd, om det netop er det element fonden skal støtte. Det økologiske indhold kan arrangørerne i vid udstrækning selv dække.

Gruppe 8: Drift af økologiske organisationer.

Evaluering af drift af økologiske organisationer

 

Af cand.scient., forskningsassistent Karsten B. Hansen, SBI


Evaluering af drift af økologiske organisationer I denne kategori fandtes bl.a. store allerede evaluerede pro-jekter, som i den samlede evaluering af Den Grønne Fond, vil blive behandlet særskilt.

Ved en nærmere gennemlæsning af de resterende gruppe 8-projekter, har det vist sig at de mest naturligt hører hjemme i gruppe 5.

Derfor er 17 projekter flyttet fra gruppe 8 til gruppe 5.

Kun ét stort projekt "Det bæredygtige samfund" (j.nr. 365-0792) antaget sent i 1997, bliver tilbage i gruppe 8. Det er så stort ­ bevilliget 1,525 mill. kr. - at det på et senere tidspunkt vil blive evalueret selvstændigt.

Gruppe 8 er hermed "tømt" for projekter.

Gruppe 9: Andet

Forord
Indledning
Metode
Resultater
Generel beskrivelse Case beskrivelse
Case 1: Dansk Ornitologisk Forening: "Mere og bedre bynatur"
Case 2: "Den Grønne Nøgle" (miljøvenlig drift af danske hoteller og restauranter)
Evaluerings resultater
Generel beskrivelse
Resultater af evaluering af cases.
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Reference

 

Af Forsker, Cand.hort. Marina Bergen Jensen og Seniorrådgiver, landskabsarkitekt Jens Ole Juul, Forskningscentret for Skov og Landskab


Forord Nærværende rapport er udarbejdet af Marina Bergen Jensen og Jens Ole Juul fra Afdeling for Park og Landskab, FSL. Rapporten udgør den kvalitative evaluering af den gruppe af projekter støttet af DGF som ikke kunne placeres i nogen af de øvrige grupper. Denne restgruppe er benævnt ‘Gruppe 9’.

Indledning Evalueringen skal først og fremmest belyse hvorvidt projekterne har evnet at ‘engagere befolkningen’, og dernæst om engagementet har fremmet en ‘miljøvenlig og økologisk udvikling’.

Metode Da Gruppe 9 er restgruppen, er projekterne heri meget forskellige. Udover at beskrive disse forskelligheder gives der en økonomisk oversigt over bevilgede beløb m.v. og der foretages case-studier. Eftersom de fleste projekter i gruppen er fra 1997 findes der kun få afrapporteringsskemaer. Det betyder at den generelle beskrivelse af samtlige projekter i stort omfang er baseret alene på indstillingsskemaer. Hvor det er fundet relevant, er de samme karakteristika for projekt-magere, projektmodtagere, miljøintention og formidlings-metode som i delrapporten om Gruppe 4, benyttet.

Resultater Opkobling til den kvantitative AIM-analyse
Projekter indenfor gruppen ‘andre’ har modtaget kr. 3.148.863, hvilket svarer til 3,1 % af de samlede bevillinger i perioden 1994-1997. Antallet af støttede projekter i kategorien er 21 svarende til 4,1 % af samtlige 515 støttede projekter. Den gennemsnitlige bevilling ligger på ca. kr. 150.000, men med stor variation.
Der er en markant stigning i antallet af projekter i gruppen i 1997 i forhold til tidligere år. Eftersom Gruppe 9 netop rummer atypiske projekter antyder denne stigning at bredden i projekter, og muligvis projektmagere, der søger DGF er øget.
Oversigt over antal projekter, årlige bevillinger og variation heri, manglende afrapporteringer samt aflyste projekter. Tal i parantes refererer til den berørte beløbsstørrelse.

1994 1995 1996 1997 Total
Antal støttede projekter 1 3 4 13 21
Bevilget beløb (i kr.) 250.000 480.000 1.288.000 1.130.863 3.148.863
Variation i bevillinger - 130.000 - 300.000 88.000 - 560.000 10.000 - 380.000 10.000 - 560.000
Manglende afrapporteringer 0 1 (150.000) 2 (648.000) 121) Før 1997: 3 (798.000)
  1. For projekter støttet i 1997 er antallet af manglende afrapporteringer samt det tilhørende beløb mindre interessant, da mange af projekterne formodentlig er igang, og derfor endnu ikke afrapporterede.


Generel beskrivelse Af de 21 projekter i gruppen er de 6 karakteriseret ved at være en form for analyse eller udredningsarbejde om miljø-relaterede forhold. Disse projekter kan betegnes udrednings- eller forskningsprojekter. Slutproduktet er i alle tilfælde en rapport plus eventuelt andet. Projektmagerne er i 2 tilfælde enkeltpersoner, der begge søger om bl.a. løntilskud, mens der bag de 4 øvrige projekter står højskoler, et udviklingscenter og en forening. Der er ingen amatører. Projektmodtagerne er besøgende i Den Økologiske Have i Odder, undervisere på højskoler, besøgende ved de Grønne markedsdage i Stenløse m.v., deltagere (biologilærere) ved miljøkonferencen ‘Biologi og miljøundervisning 2010’, samt endelig boligforeninger, kommuner, grønne butikker m.v. Modtagerne af rapporten om bæredygtig turisme i Haderslev-Vojens Tunneldal er ikke oplyst. Der er altså tale om, dels professionelle der henvender sig til amatører, dels professionelle, der henvender sig til kollegaer. Ingen af projekterne er afrapporterede.

Herudover indeholder gruppen yderligere 4 projekter med forskningsmæssige aspekter. Men i modsætning til de ovennævnte projekter er de planlagte slutprodukter mere variable, så som rekonstruktion af Danmarks Husdyrpark, opsætning af redekasser, etablering af grødeproducerende spildevandsrensningsanlæg.

Fælles for projekterne med et udrednings- eller forskningsmæssigt indhold er, at udgangspunktet i projektet i høj grad er miljøet og, at udkommet af projektet også i højere grad er rettet direkte mod miljøet selv, end mod medborgere. Projekterne kan således siges at tage et økologistisk udgangspunkt frem for et populistisk (Læssøe, 1995). Der er 4 projekter i restgruppen, som i tillæg til miljøforhold inddrager sociale aspekter

Endelig indeholder gruppen 3 projekter der evalueres selvstændigt og som derfor ikke vil blive omtalt yderligere. Det drejer sig om Økologiske igangsættere: Ekstern og intern evaluering af Økologiske igangsættere, Byøkologi i Odense: Ekstern evaluering af miljøbutikken "Den Grønne Tråd" og Tina Hjort Marius Hansen og Drude Katrine Bredahl Breds: Bæredygtigt design.


Case beskrivelse Der er udvalgt to projekter til case-studier.

Case 1: Dansk Ornitologisk Forening: "Mere og bedre bynatur" Projektbeskrivelse:
Pilotprojekt:
Mere og bedre bynatur - pilotprojekt til forbedring af livsbetingelserne for fugle i 3 bykommuner. Tilskud til _ års pilotprojekt om forbedring af livsbetingelserne for fugle og dyr i 3 kommuners bynatur via giftfri pleje, fuglekasser og beplantninger. Antal og diversitet af vilde fugle bestemmes løbende. Ikke afrapporteret. 88.000 i 1996.
Projekt: Mere og bedre bynatur - projekt til forbedring af livsbetingelserne for fugle i 3 byområder. Fortsættelse af tidligere støttede pilotprojekt. Anvisninger på hvordan bynaturen kan forbedres (giftfri pleje, fuglekasser, beplantninger). Engagere en bred kreds af lokale. Øget viden om bybiotopernes rolle som biodiversitetsbaser. Ikke afrapporteret. 380.000 over 3 år fra 1997.
Projektkarakteristik: Semiprofessionelle, der henvender sig til amatører via deres interesse for fugle. Projektet er udvalgt som eksemplarisk case, idet det repræsenterer den relativt store og nye gruppe af projekter med et forskningsmæssigt aspekt.
Interview med projektmager Bo T. Johansen, BTH, (ca. 40 min.).
Projektet kører på andet år. Der er nedsat en central styregruppe i Fuglenes Hus og herudover tre lokale styregrupper, én for hver af de udvalgte områder. I alt er omkring 25 personer involveret. Til den kommende tredje fugletælling forventes yderligere omkring 30 af foreningens medlemmer at blive involveret. DOF ønsker med projektet, dels at forbedre fuglenes levevilkår i de tre udvalgte områder (Farum Midtpunkt, Nørrebro og Avedøre Holme), dels at engagere lokalbefolkningen. DOF har haft stor succes med at trække folk til arrangementer som ‘Byg din egen redekasse’. For eksempel deltog omkring 150 personer, heraf omkring halvdelen børn, i et sådan arrangement på Blågårds Plads på Nørrebro. DOF håber, at de deltagende gennem opmærksomheden på fuglenes vilkår generelt får en større økologisk forståelse. Foredrag for gartnerstaben på Assistens Kirkegård om driftens indflydelse på fuglelivet var ligeledes en succes. Fugletællingerne i Avedøre Holme og opsætning af redekasser er blevet meget positivt modtaget af industri-virksomhederne i området, hvoraf en del har tilbudt at betale for redekasserne. Om forskningsdelen siger BTH, at det både er en styrke og en svaghed at basere dataindsamlingen på frivillige. Fordelen er at metoden er billig, ulempen er risikoen for fejlregistreringer. Det indsamlede datamateriale skal bearbejdes af de tre styregrupper og gruppen i Fuglenes Hus. Slutproduktet forventes at blive dels en projektrapport, dels en folder til distribution via landets biblioteker. De forskellige begivenheder og erfaringer fra projektet beskrives løbende i DOF’s medlemsblad. Derudover har der været bragt en del i lokalaviserne for de berørte områder. DGF’s bevilling udgjorde kun halvdelen af det ansøgte beløb. Dette gav anledning til nogen skuffelse og betød, at projektets varighed måtte beskæres med et år. Herudover forårsagede en langsom sagsbehandling nogen usikkerhed omkring initieringen af 1997-fugletællingerne. DOF var nødsaget til at skrive ud til samtlige medlemmer og opfordre til deltagelse i projektet, uden at have sikkerhed for om pengene ville blive bevilget.
Kommentar: Projektet er endnu et eksempel på, at engagement af befolkningen via en sekundær interesse, f.eks. redekassebygning, går smertefrit. Pålideligheden af forskningsresultaterne er noget usikker. Desuden er der usikkerhed omkring distribution af resultater. Selvom projektet er udvalgt som eksemplarisk case, er det tvivlsomt, i hvor høj grad projektet er repræsentativt for de ret forskelligartede øvrige projekter med et forsknings- eller udredningsaspekt

Case 2: "Den Grønne Nøgle" (miljøvenlig drift af danske hoteller og restauranter) Projektbeskrivelse: Tilskud til sekretariatsdrift for Den grønne nøgle, der er en miljømærkeordning for hoteller og restauranter m.v. Nøglen tildeles for et år ad gangen til virksomheder, der opfylder en række kriterier vedr. miljøbelastning og ressourceforbrug. I alt 29 hoteller godkendt i 1995. 130.000 i 1995.
Projektkarakteristik: Professionelle, der henvender sig til andre professionelle. Projektet er udvalgt fordi det henvender sig til private erhvervsdrivende.
Interview m. projektmager-efterfølger Jane Bonde, JB, (ca. 20 min.).
JB er ansat i sekretariatet for Den grønne nøgle (DGN) som miljøfaglig sagsbehandler og projektmedarbejder. Hun efterfølger projektets kontaktperson Jørgen Hasseldam, der forlod sekretariatet med udgangen af 1995. Tilskuddet fra DGF opfatter JB som et starttilskud; fra og med 1998 har DGN været selvfinansierende[1] med midler, dels fra kontingenter fra hoteller m.v. der er med i ordningen, dels organisationerne bag foreningen (Horesta, Samvirke Danske Turistbureauer og Danske Turistforeninger, Danmarks Turistråd, Friluftsrådet og Danhostel-Danmarks Vandrerhjem). Ideen til DGN udsprang fra et pilotprojekt under Vor Fælles Fremtid med bl.a. Husmoderforeningen og Friluftsrådet, hvor 27 storkøkkener blev bedt om, under konsulentbistand, at komme med forslag til besparelser, ændrede forbrugsvaner m.v. De indkomne forslag blev formuleret og systematiseret til de nu anvendte kriterier for tildeling af DGN. Nøglen er i dag tildelt 89 udlejningssteder, hvoraf de fleste er hoteller, kursuscentre og feriecentre, mens omkring 7-8 er vandrerhjem. Der findes i alt ca. 1500 hoteller m.v. og godt 100 vandrerhjem i DANMARK. Tildelingen af nøglen kræver, at et 16-siders fortrykt ansøgningsskema kan udfyldes tilfredsstillende og, at besøg forløber tilfredsstillende. Efter tildelingen af nøglen foretages kontrolbesøg. Godkendelsesproceduren og opfølgningen i form af kontrolbesøg er vigtig for ordningens omdømme. Et af kriterierne for tildeling af nøglen er, at virksomheden informerer gæsterne om ordningen. Til det formål har sekretariatet for DGN udfærdiget en folder som virksomhederne tilbydes. JB har ikke hørt om nogle negative tilbagemeldinger fra gæster. Der er en del gæster som ikke bemærker nogen forandring, fordi tildelingen af nøglen ikke influerer på hverken pris eller serviceniveau.
Interview med projektmodtager Bente Noyens, BN, (ca. 15 min.).
BN er direktør for Neptun Hotel og har tidligere været medlem af bestyrelsen bag DGN, som repræsentant for de forretningsdrivende. BN’s motiv for at ændre driften af hotellet således at kravene for modtagelse af DGN kan opfyldes, er først og fremmest at skabe miljømæssig ‘orden i eget hus’. Desuden forventes forbrugerkravet om miljøvenlig hoteldrift, at blive mere markant i fremtiden, hvorfor det vil være en fordel at være på forkant med udviklingen. Denne motivation mener BN, at hun deler med omkring halvdelen af de øvrige indehavere af DGN, mens resten af indehaverne er ‘hoppet med på vognen’. Ifølge BN er hotelgæsterne generelt ligeglade med konceptet bag DGN. Enkelte gæster responderede positivt på en spørgeskemaundersøgelse gennemført sidste år på Neptun Hotel, mens de fleste ingen kommentarer havde overhovedet vedr. DGN.
Om den relativt langsomme udbredelse af DGN i DANMARK mener BN, at det i høj grad skyldes en forkert eller for passiv markedsføring fra sekretariatets side. Det er vigtigt, at de ansatte i sekretariatet er begejstrede for ideen, og ikke kun de administrerende. Der er derfor, ifølge BN, et klart behov for større repræsentation af modtagere af DGN i bestyrelsen. I februar i år afholdt BN et møde med repræsentanter fra omkring 20 rejsebureauer i ‘Værdikæden’, der bl.a. organiserer bookning. Formålet med mødet var, at få bureauerne til at give kunderne mulighed for ved bookningen at vælge et ‘miljøhotel’. Rejsebureauerne indvilgede i, at prøve ideen i en periode for så at mødes igen til efteråret. Kontrolopringninger til bureauerne har dog, iflg. BN vist at spørgsmålet ikke stilles. BN mener desuden, at konceptet bag DGN er uovertruffet, og derfor velegnet som internationalt miljømærke. Bestyrelsen bag DGN skulle være kommet frem til samme konklusion. BN mener, at der er gode muligheder for eksport af konceptet. BN var for nylig i Japan for at fortælle om DGN, og her var man meget begejstrede, og ønskede i forbindelse med åbningen af et nyt hotel, der levede op til kriterierne for DGN, at få nøglen tildelt. Bestyrelsen bag DGN har imidlertid valgt at satse på de Baltiske lande og Østlandene.

Kommentar:
DGF’s støtte til projektet har virket som starttilskud. I dag er DGN selvfinansierende. Samtidig ser det ikke ud til, at de involverede erhvervsdrivende har tjent penge på konceptet. Motivet hos de erhvervsdrivende der tildeles DGN, nemlig at ‘holde orden i eget hus’, repræsenterer en holdningsændring, der bør støttes.


Evaluerings resultater

Generel beskrivelse Den store stigning i antallet af ansøgninger i 1997 i denne restgruppe markerer i sig selv, at projekterne indholdsmæssigt er blevet bredere og mere varierede i løbet af den betragtede periode, 1994-1997.

En stor del af de nye projekter har karakter af forsknings- eller udredningsopgaver. Udgangspunktet i disse projekter er oftest udpræget økologistisk (Læssøe, 1995), altså miljøproblemet i sig selv. Når dette udgangspunkt tages kan det være vanskeligt at engagere befolkningen. Case-studie 1 viser dog, at befolkningen i høj grad kan engageres, når der er udsigt til personligt udbytte, f.eks. en redekasse og information om fuglelivet hjemme i baggården. Blandt de øvrige projekter er der eksempler på, at det eneste produkt er en rapport. Engagementet af befolkningen må her siges, at være noget dunkelt og distributionen af den færdige rapport, er derfor ekstra vigtig.
På baggrund af DOF-projektet, hvor dataindsamlingen baseres på frivillige medlemmer af foreningen, kan der stilles spørgsmålstegn ved kvaliteten af de indsamlede data.


Resultater af evaluering af cases. Den Grønne Fonds bevilling til udvikling af koncept for og information om Den Grønne Nøgle må siges, at have været en succes. I hvert fald i den forstand, at bevillingen i høj grad fungerede som fødselshjælp. Den relativt beskedne udbredelse Den grønne nøgle har fået i Hotel branchen, kan skyldes manglende indsats fra bestyrelsen bag nøglen. Sammenholdt med det relativt succesrige DOF-projekt, der er baseret på decentrale styregrupper, kan det tyde på, at overlevelsen og videreudviklingen af ‘grønne projekter’ er betinget af stor brugerindflydelse.

Anbefalinger til Den Grønne Fond For projekter med forskningskarakter forekommer det vigtigt, at tilgængeligheden af de opnåede resultater sikres til en så stor kreds som muligt. Der kan være behov for et egentligt distributionscenter, evt. en opgave for Dansk Center for Byøkologi. Desuden synes det vigtigt, at kvaliteten i de opnåede resultater sikres, især i tilfælde hvor engagementet af befolkningen er sekundær i forhold til den forskningsprægede opgave. Dette kan evt. sikres ved, at opfordre til eller direkte kræve at der samarbejdes med etablerede forskningsinstitutioner.

At hotelgæsterne i Case 2, er ligeglade med om hotellet har Den grønne nøgle eller ej, viser at de private erhvervsdrivende ikke umiddelbart yder miljøindsatsen for egen vindings skyld. På baggrund heraf, er der vel god grund til at støtte tilsvarende projekter inden for andre brancher.


Reference Læssøe, J. 1995. Borgerinddragelse: Mellem åbenhed og styring. I Poul Lübcke (red.) Miljøet, markedet og velfærdsstaten. Fremad.

[1] Ifølge Vagn Jelsøe, DGF's sekretariat, modtager DGN tilskud fra Den Grønne Jobpulje til ekspansion på nye områder. [Tilbage i tekst]

Afviste projekter

Introduktion
Særtræk ved de afviste projekter
Projektet som formidlingsaktivitet.
Projekternes overlevelsesmuligheder
Vurdering af sagsbehandling
Udvælgelse af casestudier
Udvalgte projekter:
Bevillingspolitik — bevillingspraksis
Case-erfaringer: Bevillingspolitik og bevillingspraksis
Case beskrivelser
Case: Temadag om grønne sygehuse på Skejby Sygehus
Case IT-udbygning 1997-2000 - opbygning af database og telefonrådgivning
Case: Afholdelse af temaaften og miniudstilling om forbedret vask og rengøring
Case: Grøn Camping Vejle
Case : Udvikling af økologisk fast-food vogn
Case "Kør sammen" — markedsføring af kontaktbureau for samkørsel
Case "Projekt Kørselsformidlingen"
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Resultater og evaluering af cases
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Litteratur

 

Af Civilingeniør Ph.d. Marianne Forman og Cand.tech.soc. Annika Agger

Introduktion Denne delevaluering af de af Den Grønne Fonds afviste projekter, indgår som et bidrag til den samlede evaluering af Den Grønne Fond, som Statens Byggeforskningsinstitut - SBI gennemfører. Formålet med at evaluere de afviste projekter er at indkredse de kriterier Fonden lægger vægt på i deres udvælgelse, samt at vurdere om det er den rigtige type projekter, som bliver afvist. Evalueringen er gennemført af Marianne Forman og Annika Agger, som begge er ansat af SBI til at gennemføre opgaven.
Der er 837 afviste projekter i perioden 1994-1997 ud af 1352 ansøgte projekter til Den Grønne Fond[1]. Evalueringen består af en overordnet beskrivelse af de afviste projekter, på basis af resultaterne fra AIM’s interviewundersøgelse, og en kvalitativ analyse af en række udvalgte case.

Vi har i evalueringen af de af Den Grønne Fond afviste projekter valgt at anlægge en projektvinkel som perspektiv for analysen.

Realiseringen af projekter og projekternes succes er afhængig af:

at der er en projektmager/projektansøger, der har en idé som vedkommende ønsker at realisere
at omgivelserne, forstået som målgruppen, betragter idéen som løsning på nogle af deres problemer og som derfor gør projektet relevant og muligt at forankre som ændret praksis
at der er økonomiske midler til at finansiere projektet

Den Grønne Fond er aktuel som finansieringsmulighed og regulerer gennem sin bevillingspraksis, hvor projekter henholdsvis bevilges og får afslag, udviklingen af grøn praksis gennem projekternes realisering.

Dette kan også illustreres ved følgende figur, som viser sammenhængen mellem faktorerne og faldgruber, hvis en af dem mangler. Figuren forklares under figuren.

Figur: Projektperspektiv — sammenhæng mellem bevillingsgiver, projektmager og omgivelser i realisering af projekter.

figur

Modellen kan tydeliggøre problemer og handlemuligheder for bevillingsgivere til projekter.
I fællesmængden for alle cirklerne er projekterne en succes. Der er finansiering til at realisere projektet, en projektmager til at igangsætte projektet og en målgruppe som oplever at projektet løser nogle for dem centrale problemer, som resulterer i forankring af projektresultaterne.

I delmængden mellem finansiering og projektmageren er der finansiering til projektet og en eller flere projektmagere til at igangsætte projektet, men ikke en målgruppe der oplever projektet relevant, hvorfor projektresultaterne ikke forankres. Projektmageren kan ikke med sin projektidé nå målgruppen. Handlemuligheder for bevillingsgiver kan være at stille krav til projektindholdet.

I delmængden mellem finansiering og omgivelser er der finansiering til potentielle projekter og målgrupper, hvori projektresultater kan forankres, men der mangler projektmagere til at gennemføre projektet. Handlemuligheder for bevillingsgiver kan være at forsøge at rekruttere projektansøgere målrettet. (Den grønne guide ordningen kan være et eksempel på rekruttering af bestemte projektmagere).

I delmængden mellem projektmagere og omgivelser er der relevante projekter, men ikke økonomi til at gennemføre projekterne. Nogle af projekterne vil finde et andet økonomisk grundlag, mens andre dels ikke vil have mulighed for selvfinansiering dels ikke vil passer ind under andre støttemuligheder, hvorfor projektet sander til. Problemet for bevillingsgiver kan være, at projekter der i princippet støtter om formålet for Fonden selekteres fra gennem bevillingspraksis og endvidere ikke kan finde finansiering på andre måder, hvorfor de ikke realiseres. Handlemuligheder kan være at tilpasse bevillingspraksis til erfaringer med afviste projekter i forhold til deres sårbarhed over for afvisning. I dette ligger implicit den forståelse, at afviste projekter der realiseres gennem alternativ finansiering, har været "rigtige" at afvise set fra bevillingsgivers side.

Nærværende evaluering er koncentreret om de af Den Grønne Fond afviste projekter, (dvs. problemstillingerne der er knyttet til delmængden mellem projektmagere og omgivelser i figuren). Evalueringen er bygget om omkring to hovedspørgsmål:

  1. Hvilke formelle kriterier udgør bevillingspolitikken og genfindes de i praksis?
  2. Er der projekter der ligger inden for Den Grønne Fonds målsætning, som selekteres fra gennem de eksisterende kriterier og som er sårbare overfor afvisning, forstået som at de ikke kan finde andre finansieringsmuligheder?

Den Grønne Fonds formål er ifølge lov om Den Grønne Fond:

Den Grønne Fonds formål er at støtte initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk, udvikling ved at give støtte til

  1. aktiviteter, der indebærer livsstilsændringer med henblik på nedbringelse af ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur og miljø, herunder nyskabende eller tværgående miljøforbedrende initiativer, og
  2. initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der kan tilskynde til en miljøvenlig adfærd. ( Lov om Den Grønne Fond, lov nr. 295 af 27.aril 1994)

 

Til at præcisere, hvad vi lægger i livsstilsændringer har vi trukket på Jeppe Læssøe (Læssøe 1995). Han peger på følgende sammenhænge:

Livsstil kan forstås som en persons eller en gruppe menneskers specifikke mønster af værdier, holdninger og handlinger, som adskiller denne person/gruppe fra andre personer/grupper (Læssøe 1995 s. 27). Ved livsstilsændring er det derfor ændringer i det bagvedliggende mønster som så at sige vejleder menneskers handlinger.
Det er kendt at holdning og handling ikke nødvendigvis følges ad inden for miljøområdet. Der peges fra forskellige sider på, at inkonsistensen mellem miljøbevidsthed og miljøadfærd ikke alene hænger sammen med mangel på eller for dårlig information (Læssøe 1995 s. 14.). Ændret adfærd kræver, at de berørte så at sige tilegner sig den tilgængelige miljøinformation ikke alene som viden, men som tænke-måde, som vejleder dem i deres adfærd. Ved at kravene om miljøbevidst adfærd er et nyt område understøttes det ikke af overleverede normer, miljøbevidst handlen kan ligefrem modarbejdes af eksisterende normer (Læssøe 1995, s. 14).
Inkonsistens mellem holdning og handling har en sammenhæng med hvilke handlemuligheder der opleves at være, hvor attraktive disse handlemuligheder umiddelbart personligt opleves og om personen oplever at have kompetence til at realisere dem (Læssøe 1995, s. 14).

Realiseringen af Den Grønne Fonds formål med at fremme livsstilsændringer er derfor et balancearbejde mellem udviklingsprocesser, hvor nye handlemuligheder synliggøres og forankring gennem de berørtes, tilegnelse. Herunder konkret tilvejebringelse af handlemulighederne, således at inkonsistensen mellem viden og handling ikke bliver det dominerende.

Den Grønne Fond har gennem årene udviklet en bevillingspraksis[2]. Det følgende er en sammenskrivning af, hvad Den Grønne Fond prioriterer og lægger vægt på i sin vurdering af projekterne og forhold som Den Grønne Fond på forhånd peger på, ligger uden for dens støtteområde.

Den Grønne Fond lægger vægt på at projekterne har en folkelig bredde i deres sigte, at projekterne har afsat ressourcer til at formidle projektets resultater til andre, og endelig at projektet har en medfinansiering fra anden side, gerne fra lokalområdet.

Den Grønne Fond prioriterer projekter:

der betragter miljøproblemstillingerne ud fra en helhedbetragtning
der øger befolkningens grønne kvalifikationer
der forholder sig til det æstetiske og økologiske udtryk
med unge og ældre som målgruppe
med et globalt perspektiv men som foregår i Danmark

Følgende type projekter vil som hovedregel få afslag: Rene anlægsprojekter, rene naturprojekter, udlandsrejser og udvekslingsforløb samt tilskud til konferencer, almindelige projektforløb inden for miljøområdet på uddannelsesinstitutioner og endelig forskningsprojekter.


Særtræk ved de afviste projekter  

Denne overordnede beskrivelse bygger på data fra den kvantitative undersøgelse, der er udført af AIM i forbindelse med evaluering af Den Grønne Fond. Undersøgelsens grundlag er repræsentativitet og ikke absolutte tal, hvorfor nedenstående fremstilling er tendenser behæftiget med denne usikkerhed.
I den overordnede beskrivelse gives først karakteristika knyttet til projektet som formidlingsaktivitet, det vil sige karakteristika knyttet til projekternes ansøger (afsender), projektindhold (budskab) og projektets målgruppe. Derefter karakteriseres projekternes overlevelsesrate knyttet til projektindholdet.

Projektet som formidlingsaktivitet. Ansøger
AIM’s interviewundersøgelse peger på følgende forskelle mellem projektansøgere der har fået henholdsvis bevilling og afslag.
Der er ikke den store forskel mellem afviste og bevilgede projekter med hensyn til hvordan ansøgerne har fået kendskab til Den Grønne Fond. Den væsentligste kilde til ansøgernes kendskab til muligheden for at søge støtte hos Den Grønne Fond er fagligt netværk, som for afviste projekter udgør 48%.
Projektansøgerne fordeler sig med hensyn til projektansøger-kategori og hvor vidt de har fået tilsagn eller afslag på følgende måde.

Tabel 1: Fordeling af ansøgninger på projektansøgerkategori og ansøgningernes henholdsvis afslag og tilsagn (AIM 1998 s. 56).

Projektansøgerkategori Total Afslag Tilsagn
Total 627 335 292
Mindre organisation 31% 32% 31%
Mindre miljøorganisation 18% 13% 25%
Privatperson 13% 18% 8%
Anden større etableret organisation 13% 14% 12%
Del af en større etableret miljøorganisation 7% 5% 10%
Skole 7% 8% 7%
Center 3% 3% 2%
Ingen af disse 6% 7% 5%

Tabellen viser at tendensen er, at der er flest projektansøg-ninger funderet i mindre organisationer. At det er sværere at få bevilget ansøgning som privatperson end hvis ansøgningen er funderet i en mindre græsrodsorganisation. Privatpersoner udgør 13% af ansøgningerne totalt, men kun 8% af de bevilgede projekter, hvor ansøgninger funderet i mindre organisationer, udgør 13% af ansøgningerne, men 25% af de bevilgede projekter.

Der er en tendens til at flere der har fået bevilling ansøger om støtte til nye projekter, end tilfældet er blandt afviste. Kun 32 % af afviste projektansøgere søger igen, hvor 56 % blandt projektansøgere, der har fået bevilliget et projekt søger igen.

Der er lidt flere lønnede medarbejdere involveret i projektansøgninger i de bevilgede projekter, end tilfældet er i de afviste projekter. I de bevilgede projekter har der været involveret lønnede medarbejdere i 54% af projekterne, hvor samme tal er 43% for de afviste projekter (AIM 1998, s. 62).

Projektindhold
Projektindholdet i ansøgningerne til Den Grønne Fond fordeler sig på følgende måde med hensyn til type af aktiviterer.

Tabel 2: Fordelingen af bevilgede og afviste projekter med hensyn til projektindhold[3]. Skraverede kolonner er afviste projekter og hvide kolonner er bevilget projekter.

Gruppe 1994 1995 1996 1997 Total Afv. I % af Afv. + bevil
1 13 26 19 14 72 45%
1 8 30 23 26 87  
2 18 27 24 22 91 48%
2 9 20 28 43 100  
3 23 39 39 32 133 64%
3 12 26 20 18 76  
4 10 14 27 11 62 60%
4 14 6 14 8 42  
5 21 19 15 12 67 63%
5 8 11 20 0 39  
6 20 39 38 28 125 78%
6 9 6 14 6 35  
7 3 9 5 12 29 40%
7 2 8 13 21 44  
8 4 6 5 14 29 64%
8 4 0 1 11 16  
9 44 52 61 72 229 89%
9 0 4 11 14 29  

Der er en tendens til at støtte til konferencer, høringer og temadage (gruppe 1) samt udstillinger, kampagner, plakater og pjecer (gruppe 2), er de mest prioriterede aktiviteter med hensyn til antal af projekter, hvilket både kan ses ved at grupperne er dem med flest bevilgede projekter, samt samtidig dem med lavest andel afviste projekter ud af ansøgningerne til gruppen. Endvidere er etablering af økoformidlingssteder og andre demonstrationssteder den lavest prioriterede gruppe med lavest bevilgede andel projekter og med størst andel af afviste projekter.

Målgruppe

Tabel 3: Oversigt over projektansøgningernes målgruppe fordelt på afviste og bevilgede projekter (AIM 1998, s. 74). Skraveret er afviste projekter.

Afslag/tilsagn Målgruppe Total Afslag Tilsagn
Total 473 266 207
Personer der i forvejen var miljøinteresseret 25% 29% 19%
Personer, der ikke i forvejen var miljøinteresseret 13% 14% 12%
Både personer der var miljøinteresseret og ikke miljøinteresseret 55% 48% 63%
Anden målgruppe 7% 8% 5%
Ved ikke 1% 0% 1%

Tabellen peger på at flere af de bevilgede projekter sigter mod en bredere målgruppe end tilfældet er i de afviste projekter. Der er flere projekter blandt de afviste projekter end blandt projekter med tilsagn, der sigter alene mod miljøinteresserede personer som målgruppe.

Projektansøgningernes tilpasning til bevillingspraksis
Den Grønne Fond peger i årsberetningen for 1996 på at der formentlig er sket en tilpasning af projektansøgningerne til bevillingspraksis, herunder vedrørende beløbsstørrelse (Årsberetning Den Grønne Fond 1996, s.. 17). Dette udtales på grundlag af at både udviklingen i bevilgede projekter i procent af ansøgte projekter er stigende gennem årene, og bevilget beløb i procent af ansøgt beløb er stigende gennem årene. For at kunne forfølge den selektionsproces der forløber parallelt med tilpasningen i ansøgninger til bevillingspraksis, er der behov for datamateriale der viser fordelingen mellem afviste og bevilgede projekter hen over årene med hensyn til ansøgerkategori, projekttype, målgruppe og eventuelt ansøgt beløbsstørrelse.
Det har ikke været muligt, på grundlag af datamaterialet fra AIM, at forfølge hvordan tilpasningen er sket. Er tilpasningen f.eks. sket gennem frasortering af bestemte ansøgerkategorier, gennem frasortering af bestemte projekttyper med hensyn til projektindholdet, eller er det gennem frasortering af bestemte målgrupper. Det vil være oplagt for Den Grønne Fond selv at prøve at forfølge denne type spørgsmål i deres egen videreudvikling af bevillingspraksis.

Projekternes overlevelsesmuligheder  

AIM-undersøgelsen viser, at på trods af afslag fra Den Grønne Fond er 43% af projekterne fortsat i uændret form, 28% er fortsat med dele af projektet, mens 27% ikke har fortsat aktiviteten. (AIM, 1998 s. 114). I forhold til overlevelsesmulighed blandt afviste projekter peger AIM undersøgelsen på, at lidt over halvdelen af de afslåede konferencer, høringer og temadage realiseres i uændret form trods afslag fra Den Grønne Fond, og kun 26% bliver slet ikke til noget. Den samme tendens gælder udstillinger, kampagner, plakater, pjecer m.m. og afholdelse af høstmarkeder og familiearrangementer. Omvendt er projekter, der retter sig mod udgivelse af debatbøger, film og andet undervisnings- og informationsmateriale, mere sårbare over for afslag, hvilket viser sig ved, at kun 33% fortsætter i uændret form og 46% af projekterne fortsætter ikke.

Vi vil i den kvalitative del af evalueringen kredse nogle konkrete forhold ind som har betydning for projekternes overlevelsesmuligheder.
Hvilken type projekter overlever og hvilke er sårbare over for afvisning.

Vurdering af sagsbehandling  

I AIM’s interviewundersøgelse er Den Grønne Fonds sagsbehandling blevet vurderet af de interviewede.
Holdningen til sagsbehandlingen varierer med om man har fået afslag eller tilsagn. 20% af ansøgerne i gruppen, der har fået afslag er utilfredse med sagsbehandlingen hos Den Grønne Fond, mens det tilsvarende tal er 6% blandt de, som har fået tilsagn. Omvendt er 56% af ansøgerne i gruppen der har fået afslag tilfredse med sagsbehandlingen, hvor det tilsvarende tal er 87%, blandt de som har fået tilsagn (AIM 1998, s. 7) .
Ved at gå lidt i dybden i AIM’s resultater, tegnes et billede af, at det ikke er med hensyn til Den Grønne Fonds konkrete sagsbehandling forskellen mellem bevilgede projekter og afviste projekter træder frem, men med hensyn til forhold der vedrører den konkrete projektrealisering, som viden om bevillingspolitik og vejledning til at komme videre ved hjælp af andre støtteordninger.

Tabel 4:Forskelle med hensyn til forskellige sider af sagsbehandling mellem ansøgere der har fået afslag og tilsagn. De grå kolonner viser procentsatsen for ansøgerne med afslag .(AIM 1998, s. 10, 13, 16, 19, 22, 25, 28).

Tabel4


Udvælgelse af casestudier  

For at forfølge de to problemstillinger vi opstillede indledningsvist, har vi valgt at fokusere på to typer casestudier i forhold til den kvalitative del af evalueringen af de afviste projekter:

  1. Gennem udvælgelse af projekter fra gruppe 6, hvor udvalgte afviste projekter sammenholdes med projekter der har fået bevilling, søges kendetegn i bevillingspraksis at synliggøres. Kendetegn, der beskriver hvordan næsten ens projekter selekteres gennem bevillingspraksis. Gennem dette casestudie prioriteres det eksemplariske, da vi antager at bevillingspraksis i grupperne er sammenlignelig. Gruppe 6 er valgt som repræsentativ gruppe. Projekterne, som undersøges er valgt ud fra, at der er afviste og bevilgede projekter, som minder om hinanden.
  2. Gennem udvælgelse af grænseprojekter søges grænseområdets muligheder belyst, således at potentielle miljøstrategier, der sorteres fra, træder frem. Dette er projekter som afviger fra de formelle kriterier, som Den Grønne Fond lægger til grund for afslag. Herved kan lægges op til diskussion af Den Grønne Fonds kriterier i forhold til Den Grønne Fonds formål. Grænseprojekter defineres gennem afvigelse i enten ansøgerprofil, projektindhold eller målgruppe. Der er udvalgt case inden for alle tre kategorier.


Udvalgte projekter: Projektpar

Tabel 5: Udvalgte projektpar til evaluering af, om bevillingspolitik stemmer overens med bevillingspraksis. Hvide felter er bevilget projekter og grå felter er afviste projekter.

År Titel
1994 Opførelse af økologisk pavillon i Odder
1994 Opførelse af økologisk pavillon
1996 Etablering af legepladsen "Den grønne oase"
1995 Etablering af naturlegeplads i Rødkildeparken
1996 Pilotprojekt for miljømærkning af udlejningssommerhuse samt formidlingsudgifter ved opførelse af økologisk udlejningssommerhus.
1996 Miljøcertificering af danske juletræsproducenter
1994 Bycykelprojektet i København
1996 Overflytning af turisme fra bil til cykel i Knuthenborg Safaripark
1997 Færdiggørelse af det økologiske kolonihavehus i København og formidling
1996 Udvikling og opførelse af økologisk kolonihavehus

Grænseprojekter

Tabel 6: Udvalgte grænseprojekter. Alle projekterne er afviste projekter.

År Gr Titel
1994 2 Projekt kørselsformidling
1995 1 Afholdelse af temadag og miniudstilling om forbedret vask og rengøring
1996 1 Temadag om grønne sygehuse på Skejby sygehus
1996 2 Kør sammen — markedsføring af kontaktbureau for samkørsel
1996 3 IT-udbygning 1997-2000 — opbygning af database og telefonrådgivningslinie
1996 6 Udvikling af økologisk fast-food vogn
1996 6 Etablering af grøn campingplads ved Vejle


Bevillingspolitik — bevillingspraksis 

Det centrale spørgsmål i dette afsnit er hvor vidt Den Grønne Fond i deres bevillings- og afslagspraksis forfølger deres egne kriterier? Dette belyses gennem 5 caseanalyser, hvor vi har udvalgt 5 projektpar, hvor projekterne minder om hinanden, men hvor det ene er bevilget og det andet er afvist. Begrænsningerne ved denne tilgang er, at det er specifikke eksempler vi kigger på, hvorfor analysen ikke kan generaliseres, men i højere grad har sin styrke ved at indfange tendenser i det specifikke. Følgende er præsentation af de fem projektpar med deres karakteristika. Derefter følger vurdering af forskellene mellem de bevilgede og afviste projekter.

Bevilgede projekter Afviste projekter
Opførelse af økologisk pavillon
År: 1994 Ansøger: Den Økologiske Have i Odder/Center for Praktisk Økologi. Støtte til: Opførelse af pavillon, der skal bruges som kontor, møder, kurser, cafe, udstillinger, bibliotek m.v. i den økologiske have i Odder. Den Økologiske Have i Odder er en anlagt økologisk have,som er åben for publikum og del af Praktisk Økologi’s aktiviteter. Center for Praktisk Økologi har til formål at fremme praktisk økologi i havebrug, husdyrhold og husholdning. Formål: At tilvejebringe fysiske faciliteter til at støtte op om haven som demonstrationshave (for gæsterne) og Center for Praktisk Økologi’s aktiviteter. Søgt beløb: 365.000 kr. Bevilliget beløb: 365.000 kr. År:1994
Ansøger:Byggecentrum. Støtte til: Etablering af en pavillon, der viser økologiske systemer i sammenhæng på Byggecentrum’s permanente byggeudstilling i Middelfart. Støtten skal gå til etablering og drift i et år.
Formål: At integrere informationer om økologi i Byggecentrum’s igangværende informationsaktiviteter til både professionelle byggefolk og forbrugere.
Søgt beløb: 540.000 kr.
Afslag: Begrundet i at Den Grønne Fond anser projektet som at ligge inden for Byggecentrum’s almindelige virksomhed.
    Etablering af naturlegeplads  
År: 1996
Ansøger: Pædagogseminarium.
Støtte til:. Indkøb og opstilling af solfanger, vindmølle, vandtank til regnvandsopsamling og rodzoneanlæg.
Formål: Gennem efteruddannelse af pædagoger at udvikle et nyt bud på indretning af institutioners udearealer.
Søgt beløb: 125.000 kr.
Bevilget beløb: 62.500 med krav om egenfinansiering.
År: 1995
Ansøger: KAB — Bygge- og boligadministration.
Støtte til: Naturlegeplads, det er ikke yderligere specificeret.
Formål: At anlægge en anderledes legeplads i det konkrete område.
Søgt beløb: 1,2 million kr.
Afslag: Begrundet i, at Den Grønne Fond ikke støtter etablering af legepladser — anlægsudgifter.
Miljøcertificering  
År: 1996
Ansøger: Møns Turistforening.
Støtte til: Udvikling af miljøcertificeringssystem inden for sommerhusudlejningsområdet. Konkret søges om støtte til specificering af krav og fastsættelse af registreringsmetoder, spørgeskemaundersøgelse af udlejere og lejere og fastlæggelse af et administrations- og kontrolsystem for ordningen. Der blev endvidere i den oprindelige ansøgning også søgt om støtte til indbygning og projektering af økologiske elementer i et påtænkt demonstrationssommerhus og udgifterne forbundet med driften af sommerhuset som demonstrationssommerhus. Støtte knyttet til demonstrationssommerhuset blev afslået.
Formål: At give sommerhuslejere mulighed for at vælge sommerhus også ud fra økologiske krav.
Søgt beløb: 242.000 kr.
Bevilget beløb: 243.000 kr.  
År: 1996
Ansøger: Dansk Skovforening, pyntegrøntsektionen.
Støtte til: Udvikling af miljøcertificeringssystem inden for juletræer. Der søges konkret om støtte til projektudvikling — definition af krav til miljøcertificering og officiel godkendelse af dem, analyse af omkostninger og markedsforhold, igangsættelse af en række pilotprojekter med dyrkning og markedsføring af certificeringen over for producenter og forbrugere.
Formål: At fremme produktionen af "lysegrønne" juletræer.
Søgt beløb: 585.000 kr.
Afslag: Med henvisning til, at Den Grønne Fond finder at området i højere grad hører ind under støttemuligheder under Skov- og Natur-styrelsen.
Transport: overflytning fra bil til cykel  
År: 1994
Ansøger: Sadolin Trade A/S.
Støtte til: Indkøb af cykler og stativer til bycykelprojektet
Formål: At fremme cykling i byerne som transportmulighed.
Spredningspotentiale: Der er stor international bevågenhed på projektet. Søgt beløb: 50.000 kr.
Bevilget beløb: 50.000 kr.
År: 1996
Ansøger: Dansk Cyklist Forbund.
Støtte til: Undersøgelse af holdninger og ønsker hos turister i Knuthenborg Safaripark og udvikling af oplæg til Knuthenborg Safaripark med forslag til vejvisning, stiforløb, økonomiske incitamenter, markedsføring mv. Analyse og forslag vil blive trykt i en rapport som inspiration for andre turistparker.
Formål: At flytte turister fra bil til cykel i turistparker.
Søgt beløb: 108.900 kr.
Afslag: Med begrundelsen, at projektresultaterne ikke vil være bredt anvendelige i andre sammenhænge.
Økologisk kolonihavehus  
År:1997
Ansøger: Københavns Miljø- og Energikontor.
Støtte til: Materialer til færdiggørelse af kolonihavehus og formidling af huset i form af løsblade med anvisninger om bygningsprincipper og en informationsfolder. Kolonihavehuset er opført som led i et uddannelsesprojekt, hvor kursisterne gennem opbygning af kolonihavehuset lærte økologiske bygningsprincipper.
Formål: At sprede viden om økologiske bygningsprincip-per, og etablere et demonstrations kolonihavehus, som tillige fungerer som udflugtssted for Københavns institutioner.
Søgt beløb: 190.000 kr., som fordeler sig med 75.000 kr. til materialer og 115.000 kr. til formidling.
Bevilget beløb: 90.000. kr.
År: 1996
Ansøger: Kolonihaveforbundet i Danmark.
Støtte til: Opbygning af et demonstrationskolonihavehus, hvor de økologiske løsninger er i funktion. Støtten skal primært gå til arbejdslønninger da der også er søgt støtte andre steder fra. Kolonihavehuset skal endvidere fungere som kontor og beboerlokale i haveforeningen.
Formål: At give kolonihavelejerne mulighed for at se de økologiske løsninger i funktion.
Søgt beløb: 350.000 kr.
Afslag: Begrundet i, at Den Grønne Fond ikke støtter anlægsudgifter.


Case-erfaringer: Bevillingspolitik og bevillingspraksis  
Alle ovenstående projekter er fra kategorien demonstrationsprojekter. Hvis man kigger på forskellen mellem de bevilgede og afviste projekter i ovenstående gennemgang af projekter, der er valgt ud fra at de er af samme karakter, træder følgende karakteristika ved bevillingspraksis frem.

Læring, spredning og anlægsudgifter
Der lægges vægt på, at projekterne rummer lærings- og spredningselementer, hvilket kan ses på forskellen mellem de bevilgede og afviste projekter inden for etablering af legeplads og det økologiske kolonihavehus. Begge de bevilgede projekter havde uddannelseselementet inde, ved at begge projekter var bygget op omkring uddannelsesforløb, og spredningen var funderet dels i den konkrete uddannelse af kursisterne, hvorved de spredte erfaringerne, dels gennem etablering af demonstrationslegepladsen og det økologiske kolonihavehus. I de afviste projekter var fokus ikke på processen, men alene på det færdige resultat og begge projekter fremstår alene, som anlægsudgifter. Denne selektion er i god overensstemmelse med Den Grønne Fonds bevillingspolitik, hvor de gør det klart at de ikke støtter anlægsudgifter med mindre de indgår i særlige sammenhænge og støtter initiativer inden for oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling i forhold til aktiviteter der fremmer et miljøvenligt eller økologisk forbrugsmønster.

Andre støttemuligheder
Projekterne der omhandlede miljøcertificering af henholdsvis pyntegrønt og sommerhuse, illustrerer selektionen, hvor det ene projekt hører under anden miljøstøtteordning, hvorfor det afvises, mens det andet bliver støttet. Denne selektions mekanisme er også i god overensstemmelse med Den Grønne Fond’s bevillingspolitik, hvor de gør det klart, at de ikke støtter projekter der hører under anden støtteordning, men eventuelt kan bidrage med støtte til særlige dele af disse projekter.

Nyhedsværdi og spredning af erfaringer
Projekterne, der handler om omstilling af transport, illustrerer vurderingen af nyhedsværdi og spredningsværdien af erfaringerne. Omstilling af transport fra bil til cykel er ikke et nyt tema, der er allerede eksisterende erfaringer med denne omlægningsproblematik bl.a. fra det bevilgede projekt bycyklen. Med cykelprojektet i Knuthenborg er det nye derfor ikke omlægningsproblematikken, men konteksten — en turistpark. Der virker det rimeligt at vurdere spredningsværdien af et konkret udredningsarbejde knyttet til Knuthenborg for de øvrige turistparker.

Aktiviteter som hører under egne udviklingsaktiviteter
Projekterne, der handler om etablering af pavilloner, illustrerer vurderingen af, hvornår et projekt ligger inden for ansøgernes egne finansielle rammer, som en naturlig del af deres aktiviteter og hvornår projekterne ligger uden for almindelig praksis. Den støttede pavillon havde som formål at tilvejebringe rammerne for en række aktiviteter forbundet med forbrugerinformation, hvor den afviste pavillon skulle indgå som en del af produktformidlingen dvs. til forbrugerne som kunder.

I de fem projektpar er der overensstemmelse mellem bevillingspolitik — forstået som de formelle kriterier Den Grønne Fond beskriver i deres vejledningsmateriale, og den praksis der synliggøres gennem selektionen i henholdsvis bevilgede og afviste projekter.


Case beskrivelser

Case: Temadag om grønne sygehuse på Skejby Sygehus

Beskrivelse
I 1996 søgte Århus Amt’s uddannelsesafdeling 40.000 kr. til en temadag om grønne sygehuse. Bevillingen skulle gå til løn til oplægsholdere, leje af lokale og til befordring. Den Grønne Fond gav afslag med den begrundelse, at målgruppen var rettet mod den offentlige forvaltning og at fonden prioriterer projekter med et bredere offentligt sigte. Fonden henviste i sit afslag til en anden offentlig støtteordning - Miljøstyrelsens "Fremme af en grøn offentlig indkøbspolitik".

Formålet med temadagen var at inspirere sygehuse til at gå i gang med at arbejde med grøn omstilling på flere niveauer. Målgruppen var ledere, samarbejds- og sikkerhedsudvalg, miljøgrupper, amtsrådsmedlemmer og andre nøglepersoner der var tilknyttet institutioner i Århus Amt. Inspirationen til at tage temaet op kom fra, at man i forbindelse med det frie sygehusvalg, kunne forestille sig at miljø kunne blive en konkurrenceparameter. I Tyskland er der udarbejdet et Grønt Sygehus koncept og én af oplægsholderne var en tysk læge med erfaringer herfra.

Temadagen blev gennemført for amtets egne midler, det har selv en pulje til projekter med en grøn profil, der endte med at finansiere projektet. De søgte Den Grønne Fond fordi de mente, at temadagen var så bred og nåede så mange forskellige målgrupper, at den burde være egnet til bevilling. Ansøgerne beskriver temadagen som en stor succes, og begrunder det med at flere siden hen har ringet og spurgt efter oplægsholdere eller har refereret til temadagen. Ansøgerne har ikke direkte søgt Den Grønne Fond igen, men er i dag med til at finansiere en del af en grøn guides løn.

Kommentarer
Projektet kan illustrere, at en etableret professionel ansøger - ganske vist uden for den traditionelle miljøverden - godt selv kan magte at finansiere mindre projekter. Temadagen var interessant ud fra at den tog et forholdsvist nyt og afgrænset emne op overfor en ny og forholdsvis afgrænset målgruppe.

Case IT-udbygning 1997-2000 - opbygning af database og telefonrådgivning  

Beskrivelse
I 1996 søgte Landsforeningen Praktisk Økologi 299.782 kr. over 3 år til at opbygge en informationsdatabase om økologisk havebrug og levevis, samt til at øge den interne kommunikation ved hjælp af Internet opkoblinger af foreningens geografisk spredte enheder. Udvidelsen skulle sikre en bedre rådgivning, dels via Internettet og dels i form af telefonrådgivning.
Den Grønne Fond gav afslag med den begrundelse, at projektet ikke var tilstrækkeligt nyhedsskabende.

Projektansøger gav i den forbindelse udtryk for forundring og kendte på daværende tidspunkt ikke til andre Internetsteder eller hjemmesider der gav konkrete råd og vejledning om økologisk havebrug. Formålet med projektet var, at komme med både inspiration og praktiske råd på en gang. På denne vis mener ansøger, at man kunne nå ud til mange mennesker med relativt få midler.

Projektet er i dag sat i bero. Der blev lagt en hel del ressourcer i forbindelse med projektansøgningen, og der er i dag ingen der har haft overskud til at tage det op igen. Projektansøgeren tilkendegiver at det selvfølgelig var muligt at søge andre fonde, der berørte forskellige dele af projektet, men det ville kræve at ansøgningerne skulle justeres efter hver ny fonds formålsparagraffer, og dette ville kræve et uforholdsmæssigt stort arbejde, hvilket der ikke har været ressourcer til.

Kommentarer
Det interessante i forbindelse med denne case er, at Den Grønne Fond i deres bevillingspraksis her giver udtryk for, at konkrete informationer på nettet ikke er nyhedsskabende. Ifølge Praktisk Økologi skulle der ikke eksistere noget tilsvarende. Hvor vidt der rent faktisk eksisterer lignende projektet på nettet, er ikke til at afgøre. Det vi hæfter os ved, og som vi vender tilbage til i slutningen af denne delrapport, er projektets fokus på vejledning.

Case: Afholdelse af temaaften og miniudstilling om forbedret vask og rengøring  

Beskrivelse
Projektet blev søgt bevilget med et beløb på 5.700 kr. af Den Grønne Fond i 1995, men fik afslag med begrundelsen, at Den Grønne Fond ikke fandt projektet tilstrækkeligt nyskabende.
Ansøgeren var Fællesudvalget for Husholdning, som er en afdeling i den lokale landboforening i Hjørring. De ønskede, at lave en temaaften for medlemmerne om forbedret vask med hensyn til resultatet og miljøet, og ville bl.a. komme ind på valg af materialer og emballage. Ansøgerne fik ikke vejledning om andre muligheder af Den Grønne Fond og søgte ikke om støtte andre steder. De ændrede projektindholdet og arrangerede i stedet temamøder i to lokale butikker. Arrangementerne var efter den projektansvarliges mening gode, de kom i dialog med forbrugerne og kom på den måde bredere ud end hvis de havde holdt deres temaaften som oprindeligt tænkt. Temamøderne blev dækket af den lokale presse og af regionalradioen, som sendte uddrag fra mødet. Fællesudvalget for Husholdning arbejder bl.a. med at vejlede medlemmerne om husholdningsforhold, og projektet var initieret gennem denne praksis.

Kommentarer
Projektet viser, at mindre projekter der udspringer af sædvanlig praksis (vejledning inden for husholdning), og som er funderet i mindre formaliserede organisationer med et økonomisk bagland, kan realiseres uden støtte, her i en lidt anden udformning.

Case: Grøn Camping Vejle  

Beskrivelse
Projektet blev søgt bevilget med et beløb på 1 million kr. af Den Grønne Fond i 1996, men fik afslag med begrundelsen, at Den Grønne Fond ikke måtte støtte erhvervsvirksomhed og i øvrigt heller ikke prioriterede erhvervsorienterede projekter.

Ansøgeren var Vejle kommune og samarbejdspartnere i projektet var Campingrådet, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Vejle Amt Teknik og Miljø og en iværksætter.
Med projektet ønskede de at udvikle et katalog for miljømæssig bæredygtig camping, og at etablere et eksempel i form af en miljømæssig bæredygtig campingplads ved Skibet i Vejle Ådal. Den Grønne Fond blev søgt om midler til udvikling af kataloget og projektering af campingpladsen, hvor den konkrete projektering af campingpladsen skulle indgå som baggrundsmateriale for udarbejdelsen af kataloget. Den konkrete projektering ville efterfølgende danne grundlag for realisering af campingpladsen.

Projektets primære del var udarbejdelse af et katalog over miljømæssig bæredygtig indretning og drift af campingpladser. Projektresultatet skulle indgå i campingorganisationernes videre arbejde med en grøn klassificering og markedsføring af grøn camping. Projektet rummede dels et miljøfagligt aspekt i forhold til at etablere campingpladsen på et bæredygtigt grundlag, dels en markedsanalyse for at undersøge driftsgrundlaget for en sådan campingplads. Målgrupperne for projektet kan derfor dels ses som campingpladsbranchen dels turister, hvor projektet kan ses som et forsøg på at tilvejebringe muligheder for at feriere på en miljømæssig forsvarlig måde.

I konceptet var tillige indarbejdet oplevelsesmuligheder, som dyreoplevelser i Ådalsområdet, og en nærliggende avlsgård som kommunen ejede skulle etableres som grønt besøgscenter med naturudstillinger og værksteder, og der skulle tilknyttes en naturvejleder. Af initiativerne er det kun ansættelse af en naturvejleder, der er blevet realiseret.

Efter afslaget fra Den Grønne Fond blev Rådet For Genanvendelse og Renere Teknologi søgt, hvor de ligeledes fik afslag. Herefter har projektet ligget dødt. Der er efterfølgende sket omstruktureringer i kommunen, hvorved den ene kontaktperson fik mindre med miljøområdet at gøre. Den anden kontaktperson har skiftet job og er ikke mere ansat i kommunen. Kontaktpersonen, som stadig er i kommunen, har ikke siden søgt Den Grønne Fond.

Kommentarer
Projektet rummer muligheder for at udvikle grundlaget for grøn turisme. Udviklingen af grønne turistformer må anses som at være en central udfordring i udviklingen af grøn livsstil, da ferier er en central del af hverdagslivet for de fleste. Udviklingen af grønne turistformer er et samspil mellem krav fra turister om ferier på et bæredygtigt grundlag, og etablering af grundlag for at feriere grønt. Casen viser, at det tilsyneladende er en for stor opgave for kommunen selv at finansiere, da projektet er gået i stå og at projektet tilsyneladende ikke passer ind i hverken Den Grønne Fond’s bevillingspraksis pga. dets kommercielle sigte eller Rådet For Genanvendelse og Renere Teknologi, som ellers støtter erhvervslivet, hvilket bør give anledning til at overveje, defineringen af hvad der er kommercielle formål.

Case : Udvikling af økologisk fast-food vogn  

Beskrivelse
Projektet blev søgt bevilget med et beløb på 76.825, kr. fra Den Grønne Fond i 1996, men fik afslag med begrundelsen at Den Grønne Fond ikke støtter projekter med et kommercielt sigte.

Ansøgeren var en privatperson, som kan karakteriseres som iværksætter med netværk til initiativer inden for miljø-området, som han ville trække på i gennemførelsen af projektet.
Ansøgeren ønskede at udvikle en økologisk fast-food vogn, som via et gennemtænkt økologisk design og baseret på håndværksmæssige traditioner skulle repræsentere et alternativ i gadebilledet og med tilbud om økologik fast-food. Idéen havde han fra et ophold i Sidney, hvor han oplevede, at det var muligt at lave fast-food med bedre kvalitet.
Ansøgeren søgte om støtte til udviklingsfasen af fast-food vognen. Ved afslaget blev der ikke givet rådgivning om andre støttemuligheder. Ud over Den Grønne Fond har han søgt Innovative Iværksættere på Teknologisk Institut. De vægtede driftssiden, hvor cateringdelen var det centrale, hvor ansøgeren i første omgang vægtede produktudviklingen af selve vognen, hvorfor han fik afslag.

Kommentarer
Casen peger på, at det kan være svært at være grøn iværksætter, der er risiko for at falde imellem de eksisterende støtteordninger. Projektet er på den ene side ikke gearet til at opnå støtte fra rene kommercielle støtteordninger, og kan ved at have et langsigtet kommercielt sigte, ikke få støtte fra Den Grønne Fond. Selve potentialet er prægning af bybilledet med et økologisk design og mulighed for som forbrugere at indkøbe økologisk fast-food.

Case "Kør sammen" — markedsføring af kontaktbureau for samkørsel 

Beskrivelse
I 1996 søgte to privatpersoner - et ungt par - 142.000 kr. til markedsføring og en computer til projektet. Den Grønne Fond havde sympati for idéen i projektet, men gav afslag ud fra den begrundelse at de stillede sig tvivlende over for effekten af den forslåede reklameindsats, set i lyset af den hidtil begrænsede interesse for ordningen.

Projektet gik ud på at starte et formidlingsbureau der koblede folk til, der var interesserede i samkørsel. Formålet var at reducere den daglige pendlertransport og dermed belastningen af miljøet. For at gøre opmærksom på projektet delte parret ca. 1000 løbesedler ud i Roskilde, blev omtalt i lokalavisen og fik et kort indslag i TV—Lorry. Arbejdet var på frivillig basis, og der søgtes nu midler til at udvide pr-indsatsen.

Status for projektet er i dag, at arbejdet med Formidlingsbureauet er gået i stå. De fik 20 interesserede personer skrevet op, og kender til 3 par der kører sammen, som et resultat af deres arbejde. Indsatsen var på frivillig basis og parret har siden fået arbejde, og har derfor ikke ressourcer til at gå videre med det frivillige arbejde.

Motivationen til at gå i gang med projektet var en personlig frustration over de lange bilkører med en enlig billist i hver sin bil, og tanken om al den os, der kom ud til miljøet. Ansøgeren kørte selv sammen med en arbejdskollega, og fik derfor lyst til at udbrede denne idé.

Den primære målgruppe de ville have fat i var pendlere fra landet. For at komme i kontakt med målgruppen uddelte de løbesedler på parkeringspladser og ved benzintanke. Ansøgeren erkender, at det nok kunne havde været en fordel, hvis de havde haft en samarbejdspartner som FDM eller Vejdirektoratet.

Ved afslaget blev der ikke rådgivet om andre tilskudsmuligheder, men de blev selv opmærksomme på Tuborgfonden ved hjælp af en professionel fundraiser. Denne skulle dog have en større sum penge for at udarbejde en ansøgning, hvorpå de opgav.

Projektansøger udtaler beklagelse over, at det kan være svært for "almindelige mennesker" at komme igennem hos Den Grønne Fond, idet man lige skal vide hvordan det skal skrives. Det mener hun kan ses af, at det er de samme ansøgere, der får bevillinger igen og igen. De søgte Den Grønne Fond om midler to gange og har siden hen ikke søgt.

Kommentarer
Projektansøgerne præsenterer den målgruppe af projektansøgere som Den Grønne Fond meget gerne vil nå - nemlig "almindelige mennesker", der ikke nødvendigvis er med i et netværk eller miljøorganisation. Her er tale om det man kan kalde frivillige ildsjæle, hvor det er det personlige engagement, der bærer projektet. Projekterne dør ud efter afslaget, og ansøgerne mister gejsten, savner faglig feedback og har ikke ressourcer til at køre projektet videre.

Case "Projekt Kørselsformidlingen"  

Beskrivelse
I 1994 søgte en privatperson 100.000 kr. til reklame og udstyr til at oprette en database hvor privatbilister får registreret deres kørselsmønster, med henblik på at lave aftaler med andre om samkørsel. Projektansøgeren var alene på projektet, og hvis det fik succes, var det hensigten at han skulle lønnes. Den Grønne Fond begrundede sit afslag med, at projektet ikke havde baggrund i en bredere organisatorisk sammenhæng.

Motivationen for projektet hang sammen med et ønske om at være med til at nedbringe trafikken og dens udledninger til miljøet. Den primære målgruppe for projektet var pendlere, der skulle gøres opmærksom på projektet via lokalaviser og Internettet. Ansøgeren har ikke siden hen søgt Den Grønne Fond, og fik ikke oplysninger om andre muligheder i forbindelse med afslaget.

Kommentarer
Forløbet er interessant, fordi det fortæller en historie, som må formodes at gælde for mange andre ansøgere. Her er tale om en person med en god idé og et engagement, men som mangler faglig sparring på sit projekt. Den Grønne Fond kunne overveje at gøre mere ud af at henvise til steder, hvor projektansøgerne kunne få respons på deres projekter, - eksempelvis ved at henvise til de grønne guider i lokalområdet. Pointen er, at denne ansøgers målgruppe formodes at have et stort aktiv i forhold til at nå nye målgrupper, fordi de ikke nødvendigvis "repræsenterer" en holdning eller bliver kategoriseret på samme vis, som en miljøorganisation ville blive det.

Evalueringens resultater
Evalueringens resultaterne udspringer af en bred gennemgang af alle de afviste projekter og en lidt mere indgående undersøgelse af få udvalgte projekter, hvorfor resultaterne skal betragtes som inspiration snarere end egentlig evaluering.


Generel beskrivelse  
Der er 837 afviste projekter i perioden 1994 - 1997 ud af 1352 ansøgte projekter til Den Grønne Fond. Følgende pinde opsummerer forskelle i karakteristika ved den afviste gruppe projekter og den bevilliget gruppe projekter, som træder frem i AIM’s undersøgelsen:

Der er en tendens til, at projektansøgninger, der er funderet hos privatpersoner oftere tilsidesættes end projektansøgninger funderet i f.eks. mindre organisationer.

Der er en tendens til, at favorisere projekter vedrørende konferencer og netværk (gruppe 1) og vedrørende udstillinger, kampagner, pjecer m.v. (gruppe 2).

Der er en tendens til, at favorisere projektansøgninger, der stiler mod bredere målgrupper end mod de i forvejen miljøinteresseret personer.

AIM undersøgelsen viser, at på trods af afslag fra Den Grønne Fond er 43% af projekterne fortsat i uændret form, 28% er fortsat med dele af projektet, mens 27% ikke har fortsat aktiviteten.

I vurderingen af sagsbehandlingen er der en tendens til, at projektansøgere der har fået afslag på deres projektansøgninger, i modsætning til dem der har fået bevilling, oftere vurderer Den Grønne Fond som lukket omkring sin bevillingspolitik, og mindre hyppigt vurderer Den Grønne Fond som god til at gøre opmærksom på andre støttemuligheder.

Resultater og evaluering af cases
Vi udvalgte fem projektpar, hvor projekterne parvis var karakteriseret ved at minde om hinanden og det ene projekt var afvist og det andet projekt bevilget. Gennem sammenligning af projekterne parvis forsøgte vi at sammenholde bevillingspolitik med bevillingspraksis. I de 5 projektpar vi havde udvalgt, var der overensstemmelse mellem den officielle bevillingspolitik og bevillingspraksis.

Vi introducerede indledningsvist et projektperspektiv for evalueringen af afviste projekter. Vi antog at Den Grønne Fond’s primære interesse måtte være at forfølge formålet for Den grønne Fond. Vi pegede på, at centrale problemstillinger knyttet til afviste projekter, set fra bevillingsgivers side, måtte være knyttet til de projekter, der afvises som følge af bevillingspraksis, men som støtter op om formålet med Den Grønne Fond.

I forbindelse med de generelle særtræk ved de afviste projekter viser AIM’s undersøgelse, at enten dele af projektet eller hele projektet gennemføres på trods af afvisningen i 71% af tilfældene. Et centralt spørgsmål bliver hvad der kendetegner projekter, der realiseres på trods af afvisningen, og hvad der kendetegner mere sårbare projekter som ved afvisning løber ud i sandet.

Projekters robusthed over for afvisning afhænger af, hvor vidt ansøgerne har mulighed for selv at finansiere projektet, eller om projektet passer ind under andre støtteordninger. Vi pegede på, at de projekter som Den grønne Fond skulle være opmærksomme på findes blandt de sårbare projekter, dem som går i stå ved afvisning — som samtidigt er projekter med potentielle miljøstrategier til livsstilsændring. Hvorimod projekter der realiseres på trods af afvisning i princippet må ses som værende "rigtige" at afvise set fra Den Grønne Fonds side.

Spørgsmålet er derfor, om Den Grønne Fond gennem sin eksisterende bevillingspolitik og praksis selekterer projekter fra, som dels er sårbare over for afvisning dels rummer alternative strategier til at påvirke eksisterende livsstile over mod en mere bæredygtig livsstil.

Vi udvalgte syv projekter, hvor vi forfulgte denne problematik. De 7 projekter er vurderet i forhold til projekternes potentielle bidrag til udvikling og ændring af befolkningens livsstil og projekternes overlevelsesmuligheder ved afslag. På basis af de valgte projekter fremtræder specifikke forhold, som har indflydelse på projekternes overlevelse, som vi trækker frem her.

Projekterne befinder sig i et gråt område mellem videns- og erfaringsudviklende projekter, som sigter mod udvikling af nye livsstile gennem involvering, læring og oplysning, og projekter der i højere grad retter sig mod tilvejebringelse af handlemuligheder som grundlag for realisering af ændret livsstil.

Projekterne Grøn Camping og Økologisk fast-food vogn er begge selekteret fra, pga. deres kommercielle sigte. Begge projekterne kan ses som forsøg på at tilvejebringe nye handlemuligheder for forbrugerne, som udgangspunkt for ændrede handlinger. Projektet Grøn Camping retter sig mod udvikling og etablering af grundlag for turister til at realisere grøn turisme.Projektet Økologisk fast-food vogn retter sig mod tilvejebringelse af grundlag for forbrugere til i situationer hvor de vælger fast-food, at gøre det på en økologisk forsvarlig måde.

Støtte til etablering af vejledning om økologisk havebrug af Praktisk Økologi, blev sorteret fra pga. dets manglende nyhedsværdi. Projektet rettede sig ligeledes mod tilvejebringelse af handlemuligheder gennem formidling af vejledning i økologisk havebrug til havefolket.

De tre projekter var alle sårbare over for afvisning. De to første projekter havde ikke mulighed for egen finansiering og matchede ikke andre støtteordninger. Det sidste projekt havde heller ikke mulighed for egen finansiering og havde ikke overskud/kapacitet til at tilpasse ansøgningen til andre fonde.

Projekterne Konference på Skejby sygehus og Temadag om bedre vask blev begge realiseret, den sidste i en lidt ændret form. Begge projekter er karakteriseret ved at være udviklet og funderet i formaliserede organisatoriske sammenhænge "sygehusvæsenet" og "landboforeningen" og begge projekter blev realiseret gennem egenfinansiering.

Det ser ud til, at kommercielle projekter, der er orienteret mod at tilvejebringe løsninger som fremmer grøn livsstil, hvor udredning og/eller produktudvikling er centrale elementer, er sårbare over for afvisning. Projekterne falder tilsyneladende mellem to stole, som projektet Grøn Camping, der får afslag fra både Rådet for genanvendelse og renere teknologi, og Den Grønne Fond, og udvikling af Økologisk fast-food vogn, der får afslag fra både Den Grønne Fond og Innovative Iværksættere på Teknologisk Institut.

I projektet om udviklingen og formidling af vejledning i økologisk havebrug, er sårbarheden i forhold til afvisning ifølge ansøgerne, i højere grad knyttet til manglende ressourcer hos ansøgerne til at udarbejde nye ansøgninger til andre fonde. Praktisk økologi er en organisation primært drevet på frivillig basis.
Den Grønne Jobpulje vil i dag givetvis kunne samle nogle af disse projekter op og gennem finansiering realisere dem. Det vil derfor være oplagt at tydeliggøre arbejdsdelingen mellem Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpuljes bevillingspraksis.

Anbefalinger til Den Grønne Fond  

Anbefalingerne knytter sig til Den Grønne Fonds bevillingspolitik og kan indgå som input i Den grønne Fonds videre politikudvikling. Følgende pinde er overvejelser Den Grønne Fond kan gøre sig i forhold til at inddrage afviste projekter systematisk i dens udvikling af bevillingspolitik.

Den Grønne Fond kan være opmærksom på udvikling af egne selektionsmekanismer og disses berettigelse i forhold til formålet. I dette ligger antagelsen om, at omverdenen ændrer sig, hvorfor projekter og bevillingspolitik hos bevillingsgivere må ændre sig løbende.

Der kan være behov for en større opmærksomhed på afviste projekters sårbarhed over for afvisning. Konkret er der et gråt område i forhold til projekter der er orienteret mod tilvejebringelse af grønne handlemuligheder, enten gennem tilvejebringelse af grønne forbrugsmuligheder eller gennem konkret vejledning. Projekter der befinder sig i dette område risikerer i dag at falde mellem to støtteordninger, snarere pga. bevillingspraksis end pga. at projekterne ligger udenfor formålet med Den Grønne Fond. En øget opmærksomhed mod de sårbare projekter, og gensidig synliggørelse af bevillingspolitik i de eksisterende støtteordninger, kan medføre en mere bevidst udvikling af bevillingskriterierne.

Gennem udvikling af bevillingspolitik og -praksis opbygges parallelt kompetence hos bevillingsgiverne. Dette øger på den ene side kompetencen til at administrere inden for den eksisterende bevillingspolitik og -praksis, men medfører samtidig en indbygget træghed overfor at ændre/tilpasse bevillingspolitik og -praksis i forhold til omgivelserne. Ændring af bevillingspraksis vil derfor kræve en åbenhed hos bevillingsgiverne og udvikling af nye kompetencer. Hvis man ønsker at inddrage projekter, der i højere grad er orienteret mod tilvejebringelse af handlemuligheder for grøn livsstil, skal der eventuelt udvikles nye kompetencer til at vurdere potentialer i mere kommercielle projekter.


Litteratur  

Bjerg, Kirsten og Birgitta Ubbesen, AIM
Den Grønne Fond, telefon ad hoc 9/3 - 29/3 1998
Den Grønne Fond, "Årsberetning", 1994-1996.
Læssøe, Jeppe, "Folkeoplysning - en vej til miljøansvarlig handlen?", Arbejdsrapport nr. 2, 1995, Miljøstyrelsen.
Diverse projektansøgninger til Den Grønne Fond i perioden 1994-1997.

[1] Det totale antal projekter i perioden 1994-97 er det angivende antal i tilbudsmaterialet "Evaluering af Den Grønne Fond" 13.1.1998 fra SBI. [Tilbage i tekst]

[2] Se vejledning om Den Grønne Fond, der udgives hvert år. [Tilbage i tekst]

[3] Kategoriseringen af projektindholdet følger den kategorisering der er lagt ned over projekterne i evalueringstilbuddet fra SBI, og som har struktureret evalueringen. [Tilbage i tekst]

[Forside] [Top]