[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Rapport fra udvalget om jordbrugsdyrkning

12 Total eller delvis afvikling af pesticider i skovbruget

12.1 Det vedproducerende skovbrug
12.2 Skovrejsning
12.3 Pyntegrønt
12.4 Fremtidige perspektiver
12.5 Konklusion på hel/delvis afvikling af pesticider i skovbruget

 

Generelt vurderes der at ville opstå betydelige problemer ved et totalt forbud mod anvendelse af pesticider inden for skovbruget, til trods for den forholdsvis lille mængde, der anvendes i dag. I de gamle skovegne forventes et fald i overskuddet på 30-40%, og i hedeskovbruget er det tvivlsomt, om det overhovedet bliver muligt at opnå et positivt overskud på skovdriften. Det vurderes, at produktionen vil tabe i både kvalitet og kvantitet, ligesom der vil ske indskrænkninger i træartsvalget, som vil påvirke skovens værdi som rekreativt område (Østergaard et al., 1998). Ved vurdering af konsekvenserne er der foretaget en opdeling af skovbruget på 3 områder:
Det vedproducerende skovbrug
Skovrejsning
Pyntegrønt

12.1 Det vedproducerende skovbrug

Kulturetablering vanskeliggøres

Såfremt pesticider ikke må anvendes i det vedproducerende skovbrug, kan det være vanskeligt at gennemføre kulturetablering specielt for de svære jorder i Østdanmark. Generelt vurderes det, at kulturerne vil være længere tid undervejs, og der vil være øgede behov for efterplantning.

Det vurderes endvidere, at der vil ske en ændring hen imod mere robuste arter, hvor f.eks. gran vil trænge frem på bekostning af andre træsarter. Et forhold der strider imod ønsket om at få en større løvtræsandel (Østergård et al., 1998).

En anden konsekvens af et forbud kan blive, at man vil forsøge at anvende natur- og selvforyngelse i større udstrækning. Dette vil betyde, at birken som pionertræart erstatter træarter som bøg, eg og ask. En sådan udvikling vurderes ikke at være ønskelig.

Der findes i dag mekaniske løsninger, hvorved en del af det konkurrerende ukrudt kan bekæmpes. Imidlertid er disse løsninger bl.a. ikke robuste nok til brug i skov, ligesom det ukrudt, der står nærmest planten, ikke kan bekæmpes. Problemet er særligt stort på de svære østdanske lerjorde, hvor ukrudtstrykket kan blive særligt stort, og hvor man i fugtige perioder og på kuperet terræn kun vanskeligt kan bruge maskiner.

Snudebilleangreb vurderes at ville blive et problem ved genplantning af nåletræskulturer på lettere jord. Dette kan umuliggøre foryngelsen.

12.2 Skovrejsning

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Der vurderes at være ret gode muligheder for at udføre mekanisk bekæmpelse af ukrudt på lettere agerjorde, der lægges om til skov. I de senere år er det især i forbindelse med skovrejsning på de lettere jorde blevet almindeligt at lave en reolpløjning (dybdepløjning ned til 80 cm dybde), som kan medvirke til en betydelig reduktion i ukrudtsbestanden, i bedste fald i en 5 årig periode. På lerjorde er denne fremgangsmåde ikke på samme måde effektiv. Dybdepløjning kan være problematisk i forhold til kulturhistoriske spor. Efter tilplantning er der dog flere muligheder for mekanisk renholdelse. Hovedproblemet er renholdelse omkring selve planten, hvorimod renholdelse mellem rækkerne er let med bl.a. radrensning.

Mekanisk renholdelse er i dag teknisk muligt, men specielt på mere kuperede arealer med lerjord vurderes de mekaniske metoder dog generelt at være forbundet med større problemer end på lettere jorde. I praksis kan det ofte være nødvendigt med anvendelse af pesticider, som nødløsning i det der kan forekomme situation med ukontrolabel ukrudtsvækst.

Insekter giver sjældent problemer i forbindelse med skovrejsning. Et forbud mod pesticider vurderes derfor kun at ville give begrænsede problemer. Undtagelsen for dette er behovet for bekæmpelse af den brune snudebille, som kan forekomme, når skovrejsning sker i nærheden af allerede etableret nåleskov.

12.3 Pyntegrønt

Store krav til kvalitet

Pynte og juletræsproduktion yder i dag et meget væsentligt bidrag til økonomien på mange skovejendomme. Omsætningen af juletræer og pyntegrønt er ca lige så stor (600 mill) som omsætningen ved salget af træ.

Kvalitetskravene ved produktion af juletræer er store. Selv små skader forårsaget af enten skadedyr eller ukrudt kan således afgøre, om træet eller grøntet kan sælges eller ej. Et total forbud mod pesticider vurderes således at være ødelæggende for den nuværende profitable produktion af især nordmannsgran juletræer. Alternativ bekæmpelse af ukrudt ved slåning vil fordyre produktionen og forringe kvaliteten.

Skadedyr

Skadedyr, især ædelgranlus i normannsgran, udgør ligeledes i visse dele af landet et stort problem, som gør det meget usikkert, om den ønskede kvalitet kan opnås. Usikkerheden ved produktion af normannsjuletræer vurderes at blive så stor, at store dele af produktionen vil ophøre. Ganske få og små insektangreb kan ødelægge en hel kultur med juletræer, så det økonomiske udbytte vil dale betydeligt. Produktion af pyntegrønt er en økonomisk akkumulerende proces, og derfor har et angreb af skadedyr i en kultur, der er 7-8 år gammel, væsentlig større økonomisk betydning, end hvis der er tale om en enårig landbrugsafgrøde.

Produktionen af nobilispyntegrønt uden pesticider vurderes godt at kunne lade sig praktisere. Udbyttenedgangen vurderes dog at blive betydelig, ikke mindst som følge af problemer med at bekæmpe ukrudt i etableringsfasen.

Alternative metoder i skovkulturer

Der findes i dag ikke realistiske tekniske muligheder til at klare bekæmpelse af ukrudt i alle typer af skovkulturer i eksisterende skov.

I forbindelse med skovrejsning er der gode muligheder for at udnytte forskellige mekaniske metoder, som bl.a. også udvikles i forbindelse med mekanisk bekæmpelse på landbrugsjorde.

Mekaniske metoder til ukrudtsbekæmpelse

Mekaniske metoder til slåning findes på markedet i dag men er væsentligt dyrere i forhold til brugen af pesticider. Metoden afhjælper også kun et par af de skader, som ukrudtet forvolder, nemlig lyskonkurrence og de mekaniske slid på kulturarten. Frostrisikoen og konkurrencen om vand, der som regel er de største ukrudtsskabte problemer, vil stadig gøre sig gældende (Østergaard et al., 1998). Slåning blev brugt i gamle dage på et tidspunkt, hvor der samtidig var et højt antal planter pr. m2 (40.000/ha), som i sig selv medvirkede til en forbedret konkurrence over for ukrudtet. I dag dyrkes færre planter pr. m2.

En anden gammel metode til ukrudtsbekæmpelse er hesteharvning. Modsat en traktor kan hesten arbejde mellem rækkerne, ligesom metoden gør harvning ind imellem stød og sten mulig. Både af økonomiske og praktiske grunde er det urealistisk at forestille sig, at hesten bliver en løsning for skovbruget som helhed men måske for enkelte ejendomme.

Af andre metoder, der er forsøgt, kan nævnes anvendelsen af jorddækning samt anvendelse af kreaturhold. Her har bl.a. får vist sig at være en mulighed i nåletræskulturer. Ulempen ved fåreafgræsning er, at man ikke kan undgå skader som følge af frost.

Alternative metoder til skadedyr

Vedrørende skadedyr findes der i dag ikke egentlige alternativer til anvendelsen af pesticider. Der har indtil videre kun været begrænset forskning i udvikling af alternative metoder til de kemiske. Herunder afprøvning af mere miljøvenlige pesticider (insektsæbe) og biologisk bekæmpelse. Hovedproblemet med et insekticidforbud vil være genplantning i hede- og klitplantager, hvor den store brune snudebiller forekommer hyppigst.

12.4 Fremtidige perspektiver

Det vurderes, at forskning og udvikling inden for de næste 10 år har gode muligheder for at udvikle forbedrede og mere effektive metoder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse på markjord og ved skovrejsning. Vedrørende bekæmpelse af ukrudt i skovkulturer er mulighederne for at finde alternative konkurrencedygtige metoder til de kemiske derimod mere begrænset – også inden for en 10 årig horisont.

Vedrørende skadevoldere vurderes mulighederne for udvikling af alternative metoder at være begrænset. Ved dyrkning af nobilis kan producenten måske bringes til at acceptere et vist skadeniveau, mens skadevolderne på normannsgran ikke umiddelbart forventes at lade sig begrænse til et moderat antal og skadeniveau.

12.5 Konklusion for hel/delvis afvikling af pesticider i skovbruget

Vedproducerende skovbrug

Vedproducerende skovbrug. Et forbud mod anvendelse af pesticider vil i mange tilfælde medføre en længere kulturfase, mere ufuldstændige kulturer samt øgede udgifter til efterbedring, som giver en dårligere økonomi og et ændret skovbillede. Det vurderes, at en konsekvens ved udfasning af pesticider vil være, at skovenes træartsmæssige sammensætning vil ændres imod mindre løvskov. Genkultivering af grantræer vil skabe problemer med snudebiller i Vestdanmark og de øvrige kerneområder for grandyrkning, og løvtræer vil generelt kunne generes af problemer med græs, som igen vil give problemer med frost og mus. Samlet vil dette forøge omkostningerne til genetablering og give en mindre tilvækstrate i de første vækstår.

Skovrejsning

Skovrejsning. I modsætning til genkultivering i skov har man ved skovrejsning gode muligheder for mekanisk ukrudtsbekæmpelse og –forebyggelse. Der foregår et betydeligt udviklingsarbejde inden for mekanisk renholdelse, og der er konstrueret en række praktisk anvendelige maskiner til brug på let og flad jord. Udviklingen af maskiner til svær, kuperet jord går imidlertid langsommere. Hvis herbiciderne forbydes på de gode løvtræslokaliteter, må man forvente, at den i forvejen langsomme skovrejsning vil bremses yderligere. Ved skovrejsning i nærheden af eksisterende nåleskov kan der være problemer med snudebiller. Hvis etableringen sker fjernt fra gammel skov, vil der kun undtagelsesvist være skader som følge af skadedyr.

Pyntegrønt

Pyntegrønt. Kvalitetskravene ved produktion af juletræer er store. Selv små skader forårsaget af enten skadedyr eller ukrudt kan således afgøre, om træet eller grøntet kan sælges eller ej. Et total forbud mod pesticider vurderes således at være ødelæggende for den nuværende produktion af pyntegrønt. Alternativ bekæmpelse af ukrudt ved slåning vil fordyre produktionen og forringe kvaliteten.

Skadedyr, især ædelgranlus i normannsgran, udgør i visse dele af landet et stort problem, som gør det meget usikkert om den ønskede kvalitet kan opnås. Usikkerheden ved produktion af normannsjuletræer vurderes at blive så væsentlige, at dele af produktionen vil ophøre. Ganske få og små insektangreb kan ødelægge en hel kultur med juletræer, så det økonomiske udbytte vil dale betydeligt. Produktion af pyntegrønt er en økonomisk akkumulerende proces, og derfor har et angreb af skadedyr i en kultur, der er 7-8 år gammel, væsentlig større økonomisk betydning, end hvis der er tale om en enårig landbrugsafgrøde.

Produktionen af nobilis pyntegrønt uden pesticider vurderes godt at kunne lade sig praktisere. Ubyttenedgangen vurderes dog at blive betydelig ikke mindst som følge af problemer med at bekæmpe ukrudt i etableringsfasen.

Mulighederne for delvis udfasning, som ikke er behandlet specielt af udvalget, afhænger af, hvor hurtigt der vil ske udvikling af alternative bekæmpelsesmetoder af ukrudt og skadevoldere. Der vurderes at være behov for en stor forskningsmæssig indsats, som inddrager mange alternativer, hvis det skal lykkedes at skabe et brugbart alternativ. Hvis ædelbladlus skal kunne bekæmpes uden insekticider, er det ligeledes nødvendigt, at der sker en forskning i, om bl.a. biologiske metoder kan bruges. Det vurderes ikke, at alle problemer med alternativ bekæmpelse af ukrudt og skadedyr vil kunne løses inden for en 10 årig periode.

Reference

Østergård, K.; Hedegaaard, H.M.; Søgåaard Jacobsen. J.; Christensen, I.H.; Nielsen F., Dybkjær T., Rubow, T. (1998) Rapport vedrørende scenarier for udfasning af pesticidanvendelsen inden for det private skovbrug. Rapport udarbejdet til pesticidudvalget.
 

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]