Miljøledelse i AsfaltbranchenIndholdsfortegnelse1 Introduktion
2 Strategiske overvejelser
3 Praktiske overvejelser
4 Miljøledelsens grundelementer: miljøpolitik, miljømål, handlings programmer
5 Opbygning og implementering af miljøledelsessystemet
6 Grønne regnskaber og miljøredegørelser
7 Miljøcertificering og verifikation
Bilag 1: Skemaer til kortlægning og vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Bilag 2: Skemaer til kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøpåvirkninger Bilag 3: Oversigt over relevant miljø- og arbejdsmiljølovgivning Bilag 4: Metode til prioritering af miljøindsatsen på asfaltanlæg
Bilag 5: Metode til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen med fokus på udlægning Bilag 6: Forretningsgange og instruktionger i miljøledelsessystemet
Bilag 7: Leverandørstyring og miljøbevidste indkøb
Bilag 8: Planlægning og gennemførelse af intern miljørevision Bilag 9: Vejledende oversigt over miljø- og sikkerhedsinstruktioner for produktion og udlægning af asfalt Bilag 10: Miljørapporteringssystemet for asfaltbranchen
ForordI april 1997 fik Asfaltindustrien, VKI og dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ bevilget penge til gennemførelse af fase 2 af projektet "Fremme af miljøstyring og miljørapportering i asfaltbranchen". Ud over denne branchetilpassede manual for indførelse af et miljøledelsessystem har projektet omfattet udvikling af et edb-baseret miljørapporteringssystem samt afholdelse af en række brancheworkshops. Arbejdet er primært gennemført af en arbejdsgruppe bestående af:
Derudover har en række personer i arbejdsgruppens respektive "baglande" bidraget med faglige input. Softwarefirmaet Auga har stået for udvikling af systemdelen af edb-rapporteringssystemet. Arbejdet er forløbet i tæt samspil med repræsentanter fra branchen, som velvilligt har stillet deres viden og ressourcer til rådighed for at sikre så stor tilpasning som muligt til branchens forhold. Derfor: tak til Palle Jensen, Icopal a/s, Jørn Pedersen, Superfos a/s, Børge Andersen, Superfos Construction a/s, Asger Vestorp, Pankas A/S, Jens Mølhave, Colas Danmark A/S, samt Birgit Jensen og Charlotte Kryger, A/S Phønix Contractors. Også tak for godt samarbejde til den tilknyttede følgegruppe til projektet:
Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen under programmet "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder".
1 IntroduktionI dag ønsker de fleste virksomheder selv at sætte dagsordenen for deres miljøarbejde og være på forkant med miljøkrav fra myndigheder og andre interessenter. Virksomhedens miljøforhold er heller ikke længere alene et arbejdsfelt for enkelte miljømedarbejdere. For at kunne demonstrere, at virksomheden har styr på miljøpåvirkningerne fra deres aktiviteter, at alle medarbejdere tager miljøhensyn i det daglige arbejde og ikke mindst, at virksomhedens miljøpræstation til stadighed forbedres, indfører mange virksomheder miljøledelse. Miljøledelse er et dymanisk ledelsesværktøj, som kan:
Miljøledelsessystemets succes afhænger af engagement på alle niveauer i organisationen. Men ledelsens opbakning er altafgørende, og den skal være på plads, inden virksomheden går i gang med at indføre miljøledelse. Det er ledelsen, der beslutter at sætte processen i gang, og det er ledelsens opgave at sikre, at målene nås og at processen fortsætter. Det er ledelsens ansvar at sørge for, at miljøledelsen forankres i hele organisationen, og ledelsen skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til, at alle medarbejdere kan yde en seriøs indsats. Miljøledelse kan - hvis I ønsker en egentlig certificering - indføres efter en officiel anerkendt standard. Der er to relevante standarder:
Kravene i ISO 14001 og EMAS er en ramme, som virksomheden selv skal fylde ud afhængig af de særlige forhold, der kendetegner den enkelte virksomhed. Ingen miljøledelsessystemer er derfor ens. 1.1 Vejledning i brug af manualenAlle firmaer i asfaltbranchen har indført et kvalitetsstyringssystem efter ISO 9001, ligesom alle produktionsanlæg har en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Endvidere er der pligt til at udarbejde grønne regnskaber. Disse forudsætninger afspejler sig i manualens anbefalinger. Den almindelige holdning i branchen er f.eks., at hvis virksomheden indfører et miljøledelsessystem, vil det være efter ISO 14001 standarden, evt. suppleret med EMAS. Manualen er derfor struktureret ud fra kravene i ISO 14001. De anbefalinger, der er bygget ind i manualen, afspejler endvidere de beslutninger, som branchens ekspertgruppe har foretaget, samt de konklusioner, der er fremkommet på de brancheworkshops, der har været afholdt som en del af udviklingsprojektet. Manualen kan bruges som en slags "kogebog", der trin for trin gennemgår de opgaver, der er i forbindelse med opbygning af et certificerbart miljøledelsessystem efter ISO 14001, suppleret med EMAS krav hvor disse er mere vidtgående end ISO 14001. Hvis I ikke ønsker at gå hele vejen frem til en certificering, kan I vælge ud og fokusere på de dele, som I finder mest relevante. Ved at følge anbefalingerne inden for de enkelte områder får I dog en basis, som vil være enkel at indbygge i et certificerbart system, hvis I ønsker dette på et senere tidspunkt. Vejledningen er opbygget med 7 kapitler, der beskriver de enkelte trin og arbejdsopgaver ved indførelse af miljøledelse, samt 10 bilag med værktøjer, som kan støtte dette arbejde. Da manualen desuden indeholder disketter med det tilhørende miljørapporteringssystem, er der bagest inkluderet en brugervejledning for systemet. Endvidere findes de 10 bilag med hjælpeskemaer, oversigter m.m. også på diskette (Word 7.0 format). De første 3 kapitler indeholder korte definitioner af de vigtigste begreber i ISO 14001 og sætter efterfølgende fokus på de indledende overvejelser og beslutninger, I bør træffe inden I går i gang. Kapitel 4 og 5, som handler om indførelse af miljøledelsens grundelementer og opbygning af selve miljøledelsessystemet med håndbog, forretningsgange og instruktioner, følger punkterne i ISO 14001's kapitel 4 om krav til miljøledelsessystemer. Kapitel 6 giver et overblik over kravene til grønne regnskaber og EMAS-miljøredegørelser, mens kapitel 7 sætter fokus på processen omkring certificering og verifikation. De 10 bilag indeholder praktiske hjælpeværktøjer i form af skemaer, metoder, forslag til arbejdsgange, oversigter m.m. Bilagene skal tilpasses jeres egne forhold og bruges, efterhånden som I når til den/de pågældende opgave/r i forbindelse med opbygning af miljøledelsessystemet. Håndbogen rummer gennemgående eksempler fra det fiktive asfaltfirma "Den Gode Vej A/S". Den Gode Vej A/S har følgende organisation: (Figur - 6 Kb) Den Gode Vej er opdelt i to regioner hver med to produktionsanlæg og et antal vejhold (afhængig af mængden af opgaver). 1.2 Fordele ved at indføre miljøledelseInden I beslutter jer for at indføre miljøledelse, bør I diskutere, hvilke fordele der er, og hvad I vil opnå. Da miljøledelse er frivillig men ressourcekrævende, bør fordelene og prioriteringerne være klare. Det primære formål med at indføre miljøledelse bør naturligvis være at forbedre asfaltfirmaets miljøforhold. Men samtidig kan firmaet opnå flere fordele, hvoraf nogle naturligvis har større betydning end andre:
1.3 Definition af elementerne i miljøledelseElementerne i miljøledelse beskrives med udgangspunkt i modellen for et miljøledelsessystem opbygget efter ISO 14001. EMAS omfatter de samme elementer, og på de punkter, hvor EMAS er anderledes, er det angivet specifikt. (Figur - 8 Kb) Løbende forbedring Miljøledelse kræver, at virksomheden forpligter sig til en løbende forbedring af miljøpræstationen, hvor udgangspunktet er overholdelse af miljølovgivningen. ISO 14001 anbefaler, at forebyggelse af forurening sker ved at anvende renere teknologi. Dette er et krav i EMAS, som præciserer, at virksomheden som minimum skal nedbringe miljøpåvirkningerne til niveauer, der svarer til en økonomisk holdbar anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Miljøpolitik Miljøpolitikken udstikker kursen for, hvor virksomheden vil hen med miljøarbejdet. Det er i miljøpolitikken, virksomheden beskriver holdninger og principper på miljøområdet samt ambitioner for miljøarbejdet. Miljøpolitikken danner rammen for fastlæggelse af miljømålsætninger og miljømål. Planlægning Kortlægningen af virksomhedens miljøforhold og relevante miljølovkrav er grundstenen i planlægningen af miljøledelsesarbejdet. Ud fra kortlægningen udpeger virksomheden de væsentlige miljøpåvirkninger, som miljøledelsessystemet skal omfatte og fastlægger miljømålsætninger for miljøindsatsen. EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøkortlægning, mens det kun er en anbefaling i ISO 14001. Planlægningen omfatter også udarbejdelse af et miljøhandlingsprogram, som er køreplanen, der sætter miljøforbedringer i gang. Ved udarbejdelsen af miljøhandlingsprogrammet fastlægger virksomheden miljømål og de aktiviteter, der skal sættes i gang for at nå målene. Endvidere udpeges de personer, der er ansvarlige for, at aktiviteterne gennemføres, og at det sker til den fastsatte tidsfrist. Iværksættelse og drift Iværksættelse og drift af miljøledelsessystemet handler om, at der skal skrives forretningsgange og arbejdsinstruktioner, der sikrer kontinuiteten i miljøarbejdet og de løbende forbedringer af indsatsen. Forretningsgangene og instruktionerne fordeler ansvar og kompetence og beskriver, hvordan miljøhensynene skal indgå i de daglige arbejdsprocesser. Kontrol og korrigerende handlinger Kontrollen af miljøledelsessystemet omfatter en miljørevision, hvor virksomheden selv undersøger, om standardens krav og de mål, der er fastlagt, bliver opfyldt. Det handler om at kontrollere, om de driftsopgaver og projekter, der er sat i gang, kører planmæssigt og gennemføres, men også om at kontrollere, at de ledelsesmæssige opgaver og forpligtelser fungerer hensigtsmæssigt. For alle typer af afvigelser fra miljøpolitikken og miljøledelsessystemet skal virksomheden iværksætte korrigerende handlinger, så miljøpåvirkninger begrænses og fremtidige afvigelser undgås. Ledelsens gennemgang Ved ledelsens gennemgang evalueres miljøledelsessystemets egnethed og effektivitet, og der gennemføres de nødvendige tilpasninger af miljøpolitikken og systemet, så løbende forbedringer af miljøpræstationen sikres. Miljøredegørelse Det er et krav i EMAS, at virksomheden skal udarbejde en offentlig tilgængelig miljøredegørelse, der giver omverdenen et troværdigt og dækkende billede af virksomhedens faktiske miljøpræstation og ambitioner for miljøarbejdet. En miljøredegørelse efter EMAS fritager virksomheden for pligten til at udarbejde grønne regnskaber. Der er i ISO 14001 intet krav om udarbejdelse af en miljøredegørelse eller anden miljørapport til offentligheden. Miljøverifikation/certificering Når asfaltfirmaet har opbygget et miljøledelsessystem, som lever op til kravene i ISO 14001 eller EMAS, kan firmaet vælge at få et særligt godkendt firma til at gå det samlede miljøledelsessystem igennem og kontrollere, at systemet er i overensstemmelse med kravene i standarden/forordningen. Hvis systemet lever op til ISO 14001, udstedes et certifikat. Lever systemet op til EMAS forordningen, vil firmaet opnå en registrering.
2 Strategiske overvejelserDette kapitel beskriver de strategier, I bør overveje, inden I begynder at opbygge et miljøledelsessystem. Hvis I har besluttet at indføre et certificerbart system, skal I som følge deraf også beslutte om:
2.1 Valg af miljøledelsesstandardEU-kommissionen er i gang med at evaluere EMAS, og der foreligger p.t. et forslag til en revideret EMAS, som dog først forventes vedtaget i år 2000. Alt tyder dog på, at kravene til selve miljøledelsessystemet i den reviderede EMAS vil ligge tæt op af kravene i ISO 14001. Det anbefales derfor, at I vælger at opbygge miljøledelsessystemet efter ISO 14001 fremfor EMAS. Det gør det desuden lettere at integrere miljøledelsessystemet i kvalitetsstyringssystemet, fordi strukturen i ISO 14001 og ISO 9001 er næsten ens, og systemernes beskrivelse og indførelse derfor kan ske på stort set samme måde. Udgangspunktet i manualen vil være, hvordan I kan opfylde kravene i ISO 14001. Ønsker I en EMAS-registrering vil der på de relevante steder være angivet, hvad I indholdsmæssigt skal supplere med for at opfylde kravene i EMAS, som den foreligger p.t. De centrale punkter, hvor EMAS er mere vidtgående end ISO 14001, er:
EMAS er, som den foreligger p.t., bygget op omkring en virksomheds geografiske anlægsområde, mens ISO 14001 er bygget op omkring en organisation. Den store forskel ligger i, at en virksomhed kan lade en del af et anlægsområde certificere under ISO 14001. F.eks. kan en organisatorisk enhed, der omfatter asfaltproduktion, være certificeret, mens aktiviteter, der er tilknyttet udlægning, ikke er omfattet, selvom det foregår på anlæggene. Det kan ikke lade sig gøre under EMAS, hvor alle aktiviteter på anlægsområdet skal være omfattet af systemet, for at anlægget kan blive registreret under EMAS. Dette er dog et af de punkter, hvor EU-Kommissionen foreslår, at EMAS tilpasses ISO 14001 For asfaltfirmaer med flere anlæg, der ønsker, at miljøledelsen skal omfatte alle firmaets aktiviteter, vil der ikke være den store forskel, da det vil gælde for begge standarder, at en del arbejde kan laves på firmaniveau, mens andet skal laves på anlægsniveau. En registrering under EMAS skal dog p.t. foretages for hvert asfaltanlæg, mens en certificering efter ISO 14001 kan foretages på firmaniveau, dvs. at asfaltfirmaet kan have en ISO 14001 certificering, som dækker alle firmaets asfaltanlæg og udlægningen, svarende til ISO 9001 certificeringen, som oftest er på firmaniveau. 2.2 Integration af miljøledelse i kvalitetsstyringssystemetMiljøledelsessystemer og kvalitetsstyringssystemer har mange lighedspunkter, som gør en koordinering og integration hensigtsmæssig. Lighederne ligger dog mest i strukturen af det system, virksomheden opbygger, mens indholdet på mange punkter er meget forskelligt. Fordelen ved at integrere miljøledelsessystemer og kvalitetsstyringssystemer er først og fremmest, at miljø placeres på lige fod med driftsopgaver styret af virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Endvidere sikrer I en koordinering, så der ikke dubleres for mange funktioner og procedurer. I manualen er der taget udgangspunkt i en sammenbygning af systemerne, fordi de eksisterende kvalitetsstyringssystemer som regel allerede i et vist omfang omfatter rutiner, som forebygger og afhjælper miljø- og sikkerhedsproblemer. Af grundlæggende forskelle mellem kvalitetsstyringssystemer og miljøledelsessystemer skal dog nævnes:
For at undgå, at en uhensigtsmæssig eller halvhjertet integration af miljøledelse i det eksisterende kvalitetsstyringssystem ender med at stille firmaet dårligere såvel miljømæssigt som kvalitetsmæssigt, bør I forholde jer til følgende:
2.3 Integration af arbejdsmiljø i miljøledelsessystemetDet er frivilligt at medtage arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet. Hverken ISO 14001 eller EMAS stiller krav om hensyntagen til arbejdsmiljøforhold. British Standard har udarbejdet en vejledning (BS 8800) i opbygning af et arbejdsmiljøledelsessystem. Vejledningen er oversat til dansk og udgivet af Dansk Standard. Det anbefales at lade miljøledelsessystemet omfatte arbejdsmiljøforhold fordi:
Manualen vejleder i, hvordan I kan integrere arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet. Udgangspunktet for indarbejdelse af arbejdsmiljø er den lovpligtige APV, som I dermed kan få udarbejdet ved at følge manualens anbefalinger og benytte værktøjerne. Det anbefales, at I som minimum indarbejder arbejdsmiljø på dette niveau. Da systematikken i APV følger principperne for miljøledelse, dvs. kortlægning, prioritering, handlingsplan og opfølgning, er det dog værd at overveje at lade arbejdsmiljø være fuldt integreret i miljøledelsessystemet, dvs. at der udarbejdes et fælles ledelsessystem, som sikrer forebyggelse og forbedringer på begge områder. I manualen er der særligt lagt vægt på arbejdsmiljøforhold i de værktøjer, som skal bruges til at udarbejde APV. Manualen giver dog gode råd til, hvordan arbejdsmiljøforhold mest hensigtsmæssigt kan integreres i alle dele af miljøledelsessystemet. Manualen lægger således op til, at I gennem hele forløbet foretager de valg, der passer til firmaets situation og ambitionsniveau.
3 Praktiske overvejelserDette kapitel beskriver de praktiske overvejelser, I bør gøre, inden I begynder at opbygge et miljøledelsessystem. I skal beslutte hvordan:
3.1 Etablering af en projektorganisationI bør etablere en projektorganisation, som skal eksistere, indtil miljøledelsessystemet med tilhørende driftsorganisation er opbygget og eventuelt certificeret. Projektorganisationen bør være på plads, inden projektet sættes i gang - se eksemplet fra Den Gode Vej. Det er vigtigt, at der for hver funktion i projektorganisationen udarbejdes et kommissorium, som beskriver, hvilke opgaver der skal løses, og hvem der har ansvaret for de enkelte opgaver. Ledelsens rolle Ledelsen har det overordnede ansvar for opbygningen af miljøledelsessystemet og skal sikre, at miljøspørgsmål får den rigtige prioritering i forhold til de øvrige ledelsesopgaver. Ledelsen bør derfor gå foran og deltage aktivt i arbejdet, f.eks. via en styregruppe for projektet. Valg af projektmedarbejdere Det er afgørende, at formænd for vejhold og driftsansvarlige deltager i projektgruppen, da de har de daglige ledelsesfunktioner og er bindeleddet mellem virksomhedens ledelse og medarbejderne. I et miljøledelsesforløb, hvor der vil ske omstillinger i dagligdagen, kan denne gruppe blive central som formidler og igangsætter af de nye aktiviteter samt formidler af erfaringer tilbage til ledelsen. Medarbejderne på anlæggene og vejholdene bør også inddrages i projektforløbet, f.eks. i ad hoc arbejdsgrupper, da det skaber motivation, engagement og forståelse, som sikrer, at miljøarbejdet bliver forankret i alle kroge af virksomheden. Samtidig ved medarbejderne, hvor skoen trykker og har viden om, hvor miljøproblemer opstår, og hvordan de løses. Hvis I har valgt at medtage arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet anbefales det at inddrage medarbejdere med tilknytning til sikkerhedsorganisationen i projektorganisationen. I kan også overveje at udvide den eksisterende sikkerhedsorganisation med kompetence til også at tage sig af det ydre miljø. Vigtigst er det, at sikkerhedsorganisationen skal have lejlighed til at deltage i kortlægning, prioritering og udarbejdelse af handlingsplaner indenfor sikkerhed og sundhed, herunder arbejdet med APV. Det anbefales så vidt muligt at køre hele opbygningen af miljøledelsessystemet decentralt, så de enkelte medarbejdergrupper/anlæg får og dermed påtager sig et reelt ansvar for, hvordan procedurer, instruktioner m.m. ser ud. Hvis systemopbygningen kører meget centralt, er det let at fralægge sig ansvaret, hvis der er noget, som ikke fungerer - "det er jeres skyld/jeres system". Decentral opbygning tager dog mere tid, og det er nok den væsentligste grund til, at denne opbygning ikke er mere udbredt. Valg af pilotanlæg I firmaer med mange anlæg kan det være en god idé at lade ét asfaltanlæg begynde som pilotanlæg, mens de øvrige kommer til senere. Fordelen er at få øvelse og finde en god praksis, så "begynderfejl" ikke bliver gentaget flere gange. Kriterier for at vælge et anlæg som pilotanlæg kan f.eks. være, at:
I asfaltfirmaet Den Gode Vej A/S har ledelsen besluttet at indføre miljøledelse efter ISO 14001 på alle 4 anlæg samtidig. Projektorganisationen blev etableret på følgende måde:
3.2 Træning og uddannelse af projektmedarbejderneI bør overveje, hvordan de rette kvalifikationer etableres inden for projektorganisationen. Der kan være behov for forskellige typer træning og efteruddannelse for at få systemet succesfuldt opbygget og indarbejdet i dagligdagen. I vil få brug for medarbejdere med miljø- og tekniske kvalifikationer, som kan:
Der vil også blive brug for medarbejdere med erfaring i projektstyring, og som:
I bør udarbejde et uddannelsesprogram eller udvide et eksisterende med miljøledelsesrelateret uddannelse og træning. Manualen og værktøjerne vil kunne indgå i uddannelsesprogrammet. 3.3 Introduktion til miljøledelsesarbejdetHvis medarbejderne skal være positive over for projektet, og miljøledelse skal blive integreret som en naturlig parameter i alle arbejdsfunktioner i firmaet, skal de meget tidligt i forløbet informeres om ledelsens beslutninger og deres tiltænkte rolle i projektforløbet, så der skabes forståelse og engagement. Det er derfor en god idé at starte med at holde en række informationsmøder af en times varighed for alle medarbejderne på anlæggene og vejholdene om miljøledelsesprojektet. Informationsmøderne skal give medarbejderne svar på og mulighed for at diskutere følgende og andre spørgsmål:
Sørg for at medarbejderne løbende er orienteret f.eks. via et fast dagsordenspunkt på driftsmøder, personalemeøder mv. Det er også en god idé at skrive korte artikler i de interne blade, eventuelt i sammenhæng med annonceringen af informationsmøderne.
3.4 Planlægning af projektforløbetUdarbejd gerne en aktivitets- og tidsplan for hele projektforløbet, dels for at sikre, at alle involverede kender forløbet, dels for at undgå, at opgaver, der kræver udbredt inddragelse af medarbejderne, er sammenfaldende med højsæsonen for asfaltproduktion.
4 Miljøledelsens grundelementer: miljøpolitik, miljømål, handlingsprogrammerDette kapitel bygger på følgende paragraffer i ISO 14001:
4.1 IntroduktionMiljøledelse handler om at sikre løbende forbedringer af miljøindsatsen, og arbejdet kan struktureres i følgende 4 grundelementer i forhold til ISO 14001: (Figur - 5 Kb) Via jeres miljøpolitik fastlægger I, hvad I vil fokusere på, og hvad jeres ambitionsniveau skal være. Politikken skal omsættes til praktiske resultater ved at fastlægge konkrete målsætninger, mål og handlingsprogrammer, som løbende (mindst en gang om året) bliver vurderet og fornyet. Selve miljøledelsessystemet med dets forretningsgange og instruktioner har til formål at sikre og at dokumentere, at de principper, I fastlægger i miljøpolitikken, bliver implementeret i organisationen, og at ledelsen følger op på resultaterne. ISO 14001 og EMAS specificerer en række krav til blandt andet ledelsessystemet. I manualens bilag 6 er kravene systematisk gennemgået, og der er vejledning til, hvad I konkret skal tage stilling til og beslutte for at opfylde disse krav. I forhold til at udarbejde en miljøpolitik, fremgår kravene dog af nedenstående afsnit 4.2 Miljøpolitik. Resten af dette kapitel samt det efterfølgende kapitel 5: Opbygning og implementering af miljøledelsessystemet giver en introduktion til arbejdet med at opbygge et miljøledelsessystem, mens de konkrete krav og anbefalinger som nævnt findes i bilag 6. 4.2 MiljøpolitikFormålet med at formulere en miljøpolitik er, at:
Stort set alle asfaltfirmaerne har en miljøpolitik, som kan være et godt udgangspunkt. Men da ISO 14001 og EMAS stiller en række specifikke krav, bør I revurdere miljøpolitikken for at sikre, at den lever op til kravene, og at den er dækkende for den miljøindsats, som I bygger miljøledelsessystemet op omkring. Miljøpolitikken skal være relevant for jeres aktiviteter og de miljøpåvirkninger, som aktiviteterne medfører. Det betyder, at miljøpolitikken skal dække alle aktiviteter, der giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Derfor er det en god idé at foretage en indledende kortlægning med henblik på at fastlægge de væsentlige miljøpåvirkninger, inden I revurderer miljøpolitikken (se afsnit 4.3.1). Hvis jeres eksisterende miljøpolitik er formuleret, så den også dækker andre aktiviteter end asfaltproduktion og udlægning, er den typisk ret overordnet med hensyn til indsatsområder for miljøarbejdet. I disse tilfælde er det vigtigt at konkretisere politikken og/eller målsætningerne for de enkelte aktivitetsområder. Miljøpolitikken skal omfatte en forpligtigelse til løbende forbedring af miljøpræstationen og forebyggelse af forurening. Forebyggelse af forurening er som minimum forureningsbegrænsende foranstaltninger som røgrensning, støjskærme og lignende. Hvor det er praktisk muligt, bør forebyggelsen ske ved at anvende renere teknologi, dvs. ved at undgå, at forureningen opstår. EMAS præciserer, at virksomheden som minimum skal nedbringe miljøpåvirkningerne til niveauer, der svarer til en økonomisk holdbar anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Eftersom miljøpolitikken udgør rammen for det videre miljøarbejde skal forpligtelserne være så specifikke, at de kan udmøntes i praksis i form af målsætninger, mål og handlingsprogrammer for de væsentlige miljøforhold. Hvis politikken f.eks. indeholder en forpligtelse til at optimere energiforbruget, skal energiforbruget løbende registreres, og i miljøhandlingsprogrammet skal der være et mål for og en aktivitet, som vedrører energioptimering. Miljøpolitikken skal endvidere omfatte en forpligtigelse til at overholde relevant lovgivning, vedtagne brancheaftaler, branchens miljøpolitik og andre aftaler, som I frivilligt har underskrevet (f.eks. ICC Charteret). Endelig skal miljøpolitikken være skriftlig, kendt af alle medarbejdere og tilgængelig for offentligheden. I forhold til typen af miljøpåvirkninger og driftsmæssige forhold bør jeres miljøpolitik forholde sig til følgende emner - se også det efterfølgende eksempel fra Den Gode Vej A/S:
Arbejdsmiljøpolitik Hvis I ønsker at integrere arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet, bør I ligeledes formulere de overordnede retningslinier for, hvilke arbejdsmiljømæssige hensyn og krav I vil opfylde. Enten skrevet ind som en del af miljøpolitikken eller formuleret som en selvstændig arbejdsmiljøpolitik, hvis I ønsker at sætte særlig fokus på området. I princippet er der ikke forskel på de formelle krav til en miljø- og en arbejdsmiljøpolitik. Derfor kan ISO 14001 og EMAS også give de overordnede retningslinier for, hvordan en arbejdsmiljøpolitik kan opbygges. Det vigtigste er, at I med en politik for arbejdsmiljøindsatsen anerkender og signalerer, at arbejdsmiljø er en integreret del af jeres forretningsmæssige virke.
4.3 PlanlægningBegrebet "planlægning" handler i ISO 14001-sammenhæng om den løbende proces med at kortlægge og vurdere miljøpåvirkninger, prioritere miljøindsatsen og fastlægge nye mål og handlingsprogrammer - samt at kortlægge lovkrav m.m. Der er således ikke tale om planlægning i forbindelse med opbygning af ledelsessystemet, men planlægning, når systemet er implementeret. Trinene i denne planlægning fremgår af de efterfølgende afsnit. 4.3.1 MiljøforholdGennemførelse af en indledende kortlægning En indledende kortlægning skal skabe et opdateret overblik over virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold samt identificere krav og tendenser i miljølovgivning og andre bestemmelser. På baggrund af kortlægningen skal I foretage en vurdering af, hvilke miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger der er væsentlige. Resultatet af den indledende kortlægning bruges til at udarbejde 2 registre, som skal indgå i miljøledelsesdokumentationen:
En indledende kortlægning er kun en anbefaling i ISO 14001, men et krav i EMAS. Mange asfaltfirmaer har allerede gennemført hele eller dele af sådanne kortlægninger, f.eks. i forbindelse med ansøgning om rammegodkendelse og arbejdspladsvurderinger (APV). Ved opbygningen af et miljøledelsessystem er det under alle omstændigheder en god idé at vurdere, om de allerede gennemførte kortlægninger giver et tilstrækkeligt grundlag for det videre miljøledelsesarbejde, eller om I skal gennemføre nye/supplerende kortlægninger. Endvidere kræver EMAS, at I har en metode til at bedømme, om en miljøpåvirkning er væsentlig. Kortlægning af miljøforhold samt udpegning af væsent-lige miljøpåvirkninger Af ISO 14001 henholdsvis EMAS fremgår de emner, der bør/skal med i kortlægningen, men I skal selv fastlægge et passende detaljeringsniveau. Et "passende detaljeringsniveau" er, når I kan relatere miljøpåvirkningerne til specifikke processer og aktiviteter for senere at kunne pege på forbedrings-Dokumentationen skal være tilstrækkelig til, at I kan argumentere for, hvorfor en given miljøpåvirkning er væsentlig henholdsvis ubetydelig. Bilag 1 indeholder skemaer, som kan støtte den indledende kortlægning af miljøforholdene på asfaltanlæggene og ved udlægning af asfalt. Skemaerne kan også bruges i forbindelse med efterfølgende opdateringer af registret over væsentlige miljøpåvirkninger. Hvis I bruger det edb-baserede rapporteringssystem for asfaltbranchen hver måned, får I opsamlet og rapporteret data for alle væsentlige miljøforhold i forbindelse med produktionen af asfalt på anlæggene. De månedsrapporter, som kan udskrives fra systemet, vil udgøre størstedelen af dokumentationen for den indledende kortlægning på anlæggene. Brug eventuelt bilag 1, del A til at vurdere, om I har behov for at indsamle data for andre miljøforhold. Hvis I ikke anvender rapporteringssystemet, vil arbejdet med den indledende kortlægning og bedømmelse af de væsentlige miljøpåvirkninger være mere omfattende, men skemaerne i bilag 1, del A vil stadig være et godt udgangspunkt. Bilag 1, del B indeholder en vejledende oversigt over væsentligheden af de enkelte bidrag til miljøpåvirkningerne fordelt på kilder. Oversigten kan bruges som rettesnor - men ikke som facitliste - i forbindelse med at vurdere, hvilke af de kortlagte miljøpåvirkninger der er væsentlige. Følgende miljøfaglige kriterier ligger til grund for udpegningen af væsentlige miljøpåvirkninger i bilag 1, del B og ved opbygningen af rapporteringssystemet:
Kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøforhold Kortlægningen skal bruges til at få overblik over virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Udgangspunktet for kortlægningen er arbejdsmiljølovgivningens krav om, at der skal foretages en vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, en såkaldt APV. (Figur - 2 Kb) I en APV er formålet med kortlægningen at identificere problemer og dermed skabe grundlag for at beslutte, hvor der skal igangsættes forbedringer. Med udgangspunkt i kortlægningen skal I prioritere de identificerede problemer. Herefter opstilles en handlingsplan med angivelse af egnede løsningsforslag på problemerne, hvornår problemerne vil blive løst, og hvem der er ansvarlig herfor. Handlingsplanen kan integreres helt eller delvist med miljøhandlingsprogrammet, se afsnit 4.3.4. Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at APV-kortlægningen skal omfatte følgende forhold:
Som hjælp til kortlægning og vurdering kan I bruge registreringsskemaerne i bilag 2. Skemaerne er delt op i arbejdspladsfunktioner for henholdsvis stationære og mobile arbejdspladser. For hvert enkelt forhold skal I registrere, om der opstår påvirkninger eller farer i forbindelse med de enkelte arbejdsprocesser. Det er et lovkrav, at sikkerhedsorganisationen deltager i kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøforholdene. Kortlægningen skal give et overblik over jeres nuværende arbejdsmiljøarbejde som udgangspunkt for at opstille mål og vurdere fremskridt. Hvis arbejdsmiljøforhold skal indgå i miljøledelsessystemet, er det en god idé at foretage kortlægningen sideløbende med miljøkortlægningen. For mange medarbejdere øger det motivationen for miljøarbejdet, hvis der samtidig er fokus på arbejdsmiljøet. 4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelserI skal etablere et register over relevant miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt andre bestemmelser, og dette register skal løbende opdateres. Formålet er at sikre, at I kender de reguleringer, som jeres aktiviteter er underlagt, men også at I er på forkant med og dermed kan forberede jer på kommende love og bestemmelser, som får betydning for aktiviteterne. Da det kan være en omfattende opgave at registrere relevant lovgivning, er det vigtigt at afgrænse sig til den lovgivning, som har direkte betydning for firmaet/anlægget. EU's 5. miljøhandlingsprogram skal f.eks. ikke medtages, da det ikke har direkte betydning. Til støtte for kortlægning og udarbejdelse af lovregisteret, er der i bilag 3 en oversigt over de miljø- og arbejdsmiljølove og andre bestemmelser, der pr. 1.1.1999 kan være relevante for asfaltindustrien. Bilaget kan endvidere bruges som checkliste ved fremtidige opdateringer, så registeret til stadighed omfatter alle relevante love og bestemmelser, som I er underlagt. 4.3.3 Målsætninger og målNår I har udarbejdet en miljø- og eventuelt en arbejdsmiljøpolitik samt kortlagt og vurderet væsentligheden af påvirkningerne, skal I prioritere indsatsen og fastlægge målsætninger og mål for den videre indsats. Via handlingsprogrammet beslutter I efterfølgende, hvordan og hvornår målene skal omsættes i praksis. I bestemmer selv, hvor mange miljømål I vil opstille, og hvor mange aktiviteter det efterfølgende miljøhandlingsprogram dermed skal omfatte - blandt andet ud fra de ressourcer, I vil afsætte til miljø- og arbejdsmiljøforbedringer. Miljømålene og handlingsprogrammet skal dog som minimum forholde sig til de miljøpåvirkninger, der er nævnt i virksomhedens miljøpolitik, og som ved miljøkortlægningen er udpeget som væsentlige. For at opfylde kravene til APV skal handlingsprogrammet derudover omfatte de arbejdsmiljøproblemer, som er identificeret gennem kortlægningen af arbejdsmiljøforholdene. Da ikke alle problemer er lige presserende, og der sjældent er ressourcer til at løse alle problemer på én gang, er første opgave at prioritere miljø- og arbejdsmiljøindsatsen. Prioritering af miljø- og arbejdsmiljøindsatsen Mange hensyn kan spille ind ved prioriteringen, og det er vigtigt at få synliggjort begrundelserne for de enkelte prioriteringer. Ud over at prioritere en forebyggende indsats (så vidt muligt baseret på renere teknologi) skal I inddrage følgende forhold ved prioriteringen af indsatsområder:
Prioriteringen er således baseret på en miljøfaglig vurdering, men tager også hensyn til andre forretningsmæssige aspekter. Til støtte for prioriteringen indeholder bilag 4 en prioriteringsmetode, som bygger på erfaringer fra branchens forebyggende miljøarbejde samt eksisterende muligheder for at indføre forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi. Metoden tager udgangspunkt i forholdene på det enkelte asfaltanlæg. For hver miljøpåvirkning (energiforbrug, emissioner, støj, affald m.m.) indeholder metoden følgende kriterier for prioritering af indsatsen:
Endvidere omfatter metoden anbefalinger til, hvilke ledelsesmæssige overvejelser og beslutninger, der er nødvendige for at sikre en prioritering, som dels kan fungere i praksis og dels er i overensstemmelse med jeres ambitionsniveau og strategi på miljøområdet. I forhold til APV er det et krav, at I på tilsvarende måde udvælger og prioriterer de arbejdsmiljøproblemer, som I har kortlagt. Som hjælp til at prioritere de væsentlige problemer indeholder bilag 5 en metode til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Metoden tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, som er særligt reguleret f.eks. ved hjælp af grænseværdier eller forhold, der er indgået brancheaftaler omkring, f.eks. udfasning af brugen af dieselolie som slipmiddel. Løsningsforslagene i metoden er prioriteret ud fra Arbejdstilsynets almindelige forebyggelsesprincipper, hvor de oprindelige ni princippr er grupperet i 5 for asfaltbranchen:
Opstilling af miljømålsætninger og miljømål Ifølge ISO 14001 skal I opstille målsætninger og mål for hver relevant funktion og niveau i organisationen. Målene kan variere fra enhed til enhed og de mål, der er fastsat for virksomheden som helhed, skal omsættes til delmål for organisatoriske enheder, f.eks.:
Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem det ambitionsniveau, I erklærer i miljøpolitikken, og de miljømålsætninger og miljømål, I opstiller. F.eks. bør en politikformulering som "reducere emissioner mest muligt" udløse højere reduktionsmål end formuleringen "sikre løbende forbedringer". Målsætninger og mål vil typisk handle om reduktion af en given miljø- eller arbejdsmiljøpåvirkning, men I kan også fastlægge ledelsesorienterede mål, f.eks. vedrørende træning og uddannelse, eller driftsmålsætninger/mål, f.eks. vedrørende anvendelse af renere teknologier. Målsætningerne bør være konkrete i forhold til indsatsområderne, f.eks. "vi vil optimere brændselsforbruget til brænderen", og målene bør være talbestemte og målbare, dvs. præcist angive, hvor meget en miljøpåvirkning vil blive reduceret og indenfor hvilken tidsramme, det vil ske. F.eks. "vi vil reducere brændselsforbruget pr. produceret tons asfalt med 5% inden udgangen af 1999". Målene kan angives som:
For hvert miljømål bør der så vidt muligt fastlægges en målbar indikator (måleenhed) for miljøpåvirkningen, så det er muligt at følge op på, om målene bliver nået. Edb-systemet beregner en række nøgletal på måneds- og årsbasis, som det er muligt at opstille mål for, og dermed bruge systemet til at følge op på - se nedenstående oversigt.
Målsætninger og mål bør som nævnt også omfatte ledelsesmæssige forhold. Blandt andet for at sikre dynamikken i selve ledelsessystemet og den fortsatte udvikling af medarbejdernes motivation og kompetence. Hvis arbejdsmiljøforhold indgår i ledelsessystemet, er det vigtigt både af praktiske og af psykologiske årsager at fastlægge synlige målsætninger og mål for forbedring af arbejdsmiljøet.
4.3.4 MiljøhandlingsprogrammerFormålet med at udarbejde et miljøhandlingsprogram er at få præciseret og synliggjort de virkemidler, der skal sikre miljø- og arbejdsmiljøforbedringer på virksomheden, samt hvilke aktiviteter I vil sætte i gang for at nå målene. Miljøhandlingsprogrammet er et levende dokument, idet aktiviteterne løbende bliver skiftet ud, efterhånden som de gennemføres. Handlingsprogrammet med de fastlagte mål skal som minimum justeres i forbindelse med virksomhedens miljørevision og ledelsens gennemgang af miljøstyringssystemet (se kapitel 5). ISO 14001 kræver, at miljøhandlingsprogrammet omfatter:
Handlingsprogrammet kan udvides til også at omfatte løsningen af arbejdsmiljøproblemer. APV-handlingsprogrammet, som skal påtegnes af Sikkerhedsorganisationen, skal tage udgangspunkt i at forebygge problemerne. I kan vælge at indbygge alle de prioriterede APV-indsatsområder i et fælles miljø- og arbejdsmiljøhandlingsprogram. Som minimum bør I vurdere og sikre, at løsning af et miljøproblem ikke blot skaber et arbejdsmiljøproblem - og vice versa. En anden mulighed er at køre selvstændige, lokale APV- handlingsplaner for de mindre arbejdsmiljøproblemer, og så "nøjes med" at integrere de større eller mere overordnede mål i det fælles miljøhandlingsprogram. For hver aktivitet i handlingsprogrammet bør I beskrive den valgte løsning, de forventede besparelser/omkostninger, forventede miljø- eller arbejdsmiljøeffekter og eventuel indflydelse på jeres forretningsgange, driftspraksis, samarbejde med myndigheder m.m. Handlingsprogrammet kan udformes som et skema, der giver en oversigt over programmets aktiviteter, se eksemplet fra Den Gode Vej. Eksempel på miljøhandlingsprogram for Den Gode Vej A/S
5 Opbygning og implementering af miljøledelsessystemet
Når I har gennemført en indledende miljø- og arbejdsmiljøgennemgang og fastlagt miljøpolitikken, skal I opbygge og implementere selve miljøledelsessystemet. Det er vigtigt hele tiden at huske på, at formålet med miljøledelsessystemet er at sikre, at miljøpolitikken med tilhørende målsætninger, mål og handlingsprogrammer bliver gennemført i praksis. Vær derfor også opmærksom på eventuelle "overlevende rester" fra en tidligere miljøpolitik. Certificeringsorganerne lægger stor vægt på, at der er overensstemmelse mellem miljøpolitikken og miljøledelsessystemet. Sideløbende med den indledende miljø- og arbejdsmiljøkortlægning kan det være en stor hjælp for det videre arbejde at skrive et kort notat om de miljøledelsesrutiner, I allerede har på de forskellige organisatoriske niveauer via jeres kvalitetsstyringssystem eller på anden måde:
Konkret betyder det at opbygge og indføre et miljøledelsessystem, at I skal udarbejde en miljøhåndbog med tilhørende forretningsgange og arbejdsinstruktioner, hvor ansvar og arbejdsopgaver bliver defineret. Forretningsgangene kan opdeles i 3 hovedgrupper: (Figur - 6 Kb) Det er vigtigt, at miljøledelsessystemet bliver et redskab, som I kan bruge i dagligdagen. Det bør afspejle det arbejde, som ledere og medarbejdere faktisk udfører så godt, at I sjældent har brug for at læse de tilhørende beskrivelser. I selve processen med at fastlægge forretningsgange og instruktioner er det derfor en god idé at køre opbygnings- og implementeringsprocessen så decentralt som muligt, så de enkelte medarbejdergrupper får og dermed påtager sig et reelt ansvar for, hvordan forretningsgangene og instruktionerne ser ud. Hvis systemopbygningen kører meget centralt, fralægger mange brugere sig ansvaret, hvis der er noget, der ikke fungerer - "det er jeres skyld/jeres system". Decentral opbygning tager dog tid, og det er nok den væsentligste grund til, at denne opbygning ikke er mere udbredt. Tag med andre ord udgangspunkt i de normale arbejdsgange, og "tænk" miljø/arbejdsmiljø ind i disse. Check derefter med standardernes krav, hvor det normalt viser sig, at det meste er kommet med. Undgå at lade jer styre af standardernes krav, det fører for let til lange beskrivelser, som ingen rigtig kan forholde sig til. 5.1 Opbygning af miljøledelsesystemetMiljøledelsessystemet opbygges ud fra jeres specifikke forhold, og der er ingen færdig model for, hvordan systemet skal se ud, og hvor mange forretningsgange og instruktioner, der skal være. Her vil udgangspunktet naturligt være jeres eksisterende kvalitetssystem, som I supplerer med rutiner for miljø- (og evt. arbejdsmiljø)arbejdet. Forretningsgange, instruktioner m.m. behøver ikke at være skriftlige. Der er ingen grund til at nedfælde banaliteter (hvad man nemt risikerer, hvis det er en administrativ person fra miljø- eller kvalitetsafdelingen, som skriver). De certificerende organer kan godt gennemføre en audit ved at tale med de ansatte, i stedet for at checke papirer. Husk dog, at der skal være en eller anden form for dokumentation af, at I gør, som I siger, at I vil. Alle erfaringer viser, at et effektivt miljøledelsessystem forudsætter, at medarbejderne er aktivt involveret - og det bør de være fra starten og dermed også i opbygningsfasen. Hvis ikke, er der stor risiko for, at miljøledelsessystemet ikke bliver fuldt implementeret, hvilket certificeringsorganerne lægger vægt på. På nogle arbejdspladser kan manglende engagement også bunde i usikkerhed og modstand mod forandringer. For at overvinde denne modstand bør ledelsen melde klart ud til medarbejderne om, hvad der skal opnås med forandringerne, hvorfor de gennemføres, og hvad medarbejderne og virksomheden får ud af det. Desuden bør ledelsen sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer, og at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer. Med udgangspunkt i den tidligere nævnte statusbeskrivelse for jeres eksisterende miljøledelsesrutiner, bør I overveje følgende for hver af de arbejdsgange, der skal udarbejdes forretningsgange og/eller instruktioner for:
Systemmæssigt er der langt hen ad vejen tale om parallelle forretningsgange, men indholdet kan være forskelligt. Oversigtsskemaet i slutningen af dette kapitel er et eksempel på, hvordan miljøkravene kan integreres i den struktur, asfaltbranchens virksomheder typisk anvender i de eksisterende kvalitetssystemer. Den første kolonne svarer til en indholdsfortegnelse, mens det samlede skema er en kryds-matrix, der viser, hvordan systemet er opbygget i forhold til kravene i henholdsvis ISO 9001 og ISO 14001. Miljø-(og kvalitets)håndbogen består typisk af 3 niveauer:
Rent fysisk kan det være praktisk at opdele håndbogen i flere dele, hvor niveau 1 og 2 måske findes i samme ringbind, mens niveau 3 er selvstændigt, og hvor hvert arbejds- eller fabriksområde har deres tilpassede version, som dækker det pågældende område. Ligeledes kan det være praktisk at arbejde med et "Niveau 4", som omfatter de konkrete instruktioner i form af betjeningsvejledninger, skilte og lignende. Dette niveau kan holdes uden for certificeringen, hvilket gør det lettere at ændre og tilpasse efter behov. Registre kan findes i et selvstændigt ringbind i ét eksemplar (hos miljøchefen), hvilket letter opdateringen en hel del. Dog skal de relevante dele af "registret" med miljøhandlingsprogrammer også findes hos de ansvarlige for de områder, der indgår i handlingsprogrammerne. 5.1.1 Niveau 1. Beskrivelse af miljøledelsessystemetFormålet med beskrivelsen er at give et overblik over hvilke aktiviteter, der er omfattet af miljøledelsessystemet, hvordan systemet er bygget op i sammenhæng med kvalitetssystemet, og hvordan opgaver og ansvar er fordelt i forhold til standardernes krav. Desuden indgår miljøpolitikken i beskrivelsen af ledelsessystemet. Endvidere kan beskrivelsen omfatte et overblik (f.eks. et organisationsdiagram med tilhørende forklaringer) over ansvarsfordelingen i forhold til de opgaver, der er defineret i systemet, herunder hvordan miljøledelsessystemet er forankret i ledelsen, hvem der er udpeget som ledelsesrepræsentant, hvordan I sikrer tilstrækkelige ressourcer til arbejdet, og hvordan I sikrer, at medarbejderne kender de ansvars- og kompetenceområder, der er fastlagt i systemet. Beskrivelsen af miljøledelsessystemet vil ofte være et offentligt tilgængeligt dokument, som I udleverer til kunder og andre interesserede. Overvej derfor at inkludere korte beskrivelser af særlige områder, som I ved, læserne typisk er interesserede i. F.eks. lægger A/S Øresund - ud over de ovenfor nævnte forhold - stor vægt på, at de medarbejdere, som en leverandør bruger til en given entrepriseopgave, har den fornødne kompetence til at udføre opgaven med mindst mulig miljøbelastning. 5.1.2 Niveau 2. ForretningsgangeI forretningsgangene fastlægger I ansvar og opgaver i forbindelse med et givet emne, f.eks. bedømmelse og registrering af miljøforhold, indkøb og leverandørstyring eller overvågning og målinger. Af forretningsgangen skal det fremgå:
Manualens bilag 6 indeholder en gennemgang med anbefalinger til samtlige de forretningsgange, I skal udarbejde i forhold til at opnå en ISO 14001 certificering. Der er ligeledes henvisninger til kravene i EMAS, men disse er ikke behandlet detaljeret, fordi EMAS forordningen er under revision, og strukturen forventes at komme til at ligne ISO 14001, mens der stadig vil være mere omfattende krav til selve miljøpræstationen. 5.1.3 Niveau 3. InstruktionerI instruktionerne beskriver I den konkrete arbejdsgang for en specifik arbejdsopgave, f.eks. overvågning af en bestemt proces, udtagning af en bestemt prøve, affaldssortering, mv. En af forretningsgangene handler specielt om "Identifikation af behov for miljøinstruktioner", og i manualens bilag 9 er der en vejledende oversigt over de arbejdsfunktioner, I bør overveje at udarbejde miljø- eller sikkerhedsinstruktioner for. Selve formuleringen af de konkrete instruktioner indgår ikke i branchemanualen, fordi dette vil være meget afhængigt af forholdene på de enkelte arbejdspladser. Dog er der udvalgte eksempler i bilag 6 under den forretningsgang (afsnit 11), der handler om identifikation af behov for miljøinstruktioner. Eksempel på indbygning af miljøhåndbog i en eksisterende kvalitetshåndbog
6 Grønne regnskaber og miljøredegørelserDette kapitel handler om de grønne regnskaber, som asfaltfirmaer siden 1. januar 1996 har haft pligt til at udarbejde samt de miljøredegørelser, der skal udarbejdes, hvis miljøledelsessystemet skal registreres under EMAS. Der er i ISO 14001 intet krav om udarbejdelse af en miljøredegørelse eller anden miljørapport til offentligheden. Hvis I udarbejder miljøredegørelser efter EMAS, er I fritaget for pligten til at udarbejde grønne regnskaber. I indsender i stedet miljøredegørelserne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den mest afgørende forskel mellem et grønt regnskab og en miljøredegørelse er, at det grønne regnskab formelt kun skal give en status for virksomhedens væsentlige miljøforhold, hvorimod miljøredegørelsen også skal beskrive virksomhedens mål, handlingsplaner og miljøledelsessystem. Men kravene til indhold og form af såvel det grønne regnskab som miljøredegørelsen er formuleret som rammebestemmelser, og det er derfor op til jer selv at afgøre, hvilke konkrete oplysninger og data I vil opgive, og hvordan I vil præsentere dem. I kan bruge Miljørapporteringssystemet til at udarbejde grønne regnskaber eller miljøredegørelser for de anlægsområder, der indtaster data i systemet. I bilag 10 kan I se et eksempel på et grønt regnskab og en miljøredegørelse for asfaltfirmaet Den Gode Vej's Anlæg Øst, som er udskrevet fra systemet. Bekendtgørelsen om grønne regnskaber forventes revideret medio 1999. I det følgende beskrives derfor først en række erfaringer fra de første to års grønne regnskaber, som kan få betydning ved ændring og præcisering af bekendtgørelsen. Dernæst beskrives kravene i EMAS til miljøredegørelsen og de ændringer i kravene, som forventes vedtaget af EU-Kommissionen inden år 2000. 6.1 Erfaringer med grønne regnskaberFølgende erfaringer fra en evaluering af danske virksomheders grønne regnskaber er vigtige at holde sig for øje, fordi de kan få betydning ved den forestående ændring og præcisering af bekendtgørelsen om grønne regnskaber:
6.2 Kravene til en EMAS-redegørelseDet er et krav i EMAS, at virksomheden skal udarbejde en offentlig tilgængelig miljøredegørelse, der giver omverdenen et troværdigt og dækkende billede af virksomhedens faktiske miljøpræstation og ambitioner for miljøarbejdet. Miljøredegørelsen skal udarbejdes for hvert anlægsområde, der er registreret under EMAS. Miljøredegørelsen skal udarbejdes efter afslutningen af hver miljørevisionscyklus. Det vil sige minimum hvert tredje år. Ifølge EMAS skal miljøredegørelsen navnlig indeholde følgende elementer:
Miljøredegørelsen skal fremtræde i en kortfattet, letforståelig form, og tekniske oplysninger kan tilføjes i bilag. Der skal specielt gøres opmærksom på væsentlige ændringer, der er sket siden den foregående redegørelse. I det udkast til EMAS, der foreligger fra EU-Kommissionen, er der foreslået følgende ændringer til miljøredegørelsen:
7 Miljøcertificering og verifikationNår I har opbygget et miljøledelsessystem, som lever op til kravene i ISO 14001 eller EMAS, kan I vælge at få et særligt godkendt firma til at gå det samlede miljøledelsessystem igennem og kontrollere, at systemet er i overensstemmelse med kravene i standarden/forordningen. Hvis systemet lever op til ISO 14001, udstedes et certifikat. Lever systemet op til EMAS-forordningen, vil firmaet opnå en registrering. Certificeringen er en tilbagevendende proces, hvor firmaet med jævne mellemrum lader en uafhængig 3. part udføre en opfølgningsaudit af firmaets miljøledelsessystem. Dette foregår efter stort set de samme principper, som kendes fra kvalitetsstyring - dog er de emner, der bliver fokuseret på, naturligvis forskellige. De første gange firmaet gennemgås af en ekstern auditor, vil det sikkert føles som at være til eksamen. Erfaringerne viser, at den eksterne auditor med tiden bliver en konstruktiv sparringspartner, med hvem firmaet kan diskutere mulige forbedringer af systemet og lignende forhold. Fordelene ved at lade miljøledelsessystemet certificere er bl.a.:
Opnår asfaltfirmaet en certficering efter ISO 14001, kan certifikatet og den medfølgende tekst anvendes i brochuremateriale, på brevpapir mv. ISO 14001 certifikatet må dog kun benyttes for den del af firmaets anlægs- eller forretningsområde, der er omfattet af certificeringen. Certifikatet må ikke anvendes til direkte reklame for produkter eller anvendes direkte på produktet eller dets emballage. 7.1 Forløbet af certificeringen efter ISO 14001Når I er ved at være klar til certificeringen, skal I udvælge et af de godkendte certificeringsfirmaer. At være klar vil sige at:
I Danmark godkender akkrediteringsorganet DANAK under Erhvervsfremme Styrelsen firmaer til at certificere efter ISO 14001. På nuværende tidspunkt er Dansk Standard, Det Norske Veritas og Bureau Veritas godkendt. De enkelte certificeringsfirmaer kan have forskellige måder at udføre opgaven på, men i generelle træk vil en certificering bestå af følgende elementer:
7.1.1 Indledende vurderingI en indledende vurdering af miljøledelsessystemet vil certificeringsfirmaet give en vurdering af, hvor asfaltfirmaet står i forhold til at opnå en certificering. Certificeringsfirmaet vil på baggrund af vurderingen give nogle anbefalinger til, hvilke forhold der skal være på plads inden den egentlige certificering, og hvordan certificeringen vil forløbe. Den indledende vurdering vil typisk bestå af to dele:
Dokumentgennemgang Certificeringsfirmaet vil lave en grundig gennemgang af al dokumentation, som vedrører miljøledelsessystemet og påpege alle forhold, hvor standardens krav enten ikke er opfyldt, eller hvor der er manglende sammenhæng i systemet. Disse forhold skal udbedres inden certificeringsaudit. Indledende besøg Ved at aflægge asfaltfirmaet et besøg vil certificeringsfirmaet undersøge, om de beskrevne forhold i dokumentationen er i overensstemmelse med virkeligheden. Certificeringsfirmaet skal sikre, at der er en fornuftig sammenhæng i systemet, at der bliver arbejdet efter procedurerne, og at medarbejderne virker fortrolige med systemet. Vær opmærksom på at førstehåndsindtrykket ofte har stor betydning. Certificeringsfirmaet vil i forbindelse med det indledende besøg kontakte tilsynsmyndigheden, kommunen og Arbejdstilsynet (hvor arbejdsmiljø er integreret i systemet) for at sikre, at der ikke er verserende miljøsager. Hvis der konstateres større uoverensstemmelser, skal disse rettes inden certificeringsaudit. Herefter vil certificeringsfirmaet forberede den endelige certificeringsaudit. 7.1.2 CertificeringsauditUnder certificeringsauditten gennemfører certificeringsfirmaet en detaljeret audit af asfaltfirmaets samlede miljøledelsessystem. Auditten gennemføres ved stikprøver og ved samtaler med relevante medarbejdere, inspektioner mv. Miljøledelsessystemet har udpeget klare ansvarsområder, og de berørte medarbejdere skal derfor ved en certificeringsaudit kunne give udtryk for, at de forstår deres ansvarsområde.
Hovedspørgsmålene i en certificering er:
På baggrund af certificeringsauditten vil certificeringsfirmaet udarbejde en rapport til ledelsen om forholdene. Rapporten vil angive eventuelle større og mindre mangler i forhold til standardens krav, og hvornår disse mangler bør være udbedret i forhold til certificeringstidspunktet. Inden certifikatet kan udstedes, skal certificeringsfirmaet gennemgå deres egen kvalitetskontrol af processen. Alt i alt kan en certificering sagtens strække sig over 3-4 måneder, så begynd i god tid, hvis der er en særlig dato, der skal overholdes. 7.1.3 Integrering af arbejdsmiljøI dag findes der ingen international arbejdsmiljøledelsesstandard. Det er derfor ikke muligt at blive certificeret på arbejdsmiljøet alene. ISO 14001 åbner dog mulighed for at lade arbejdsmiljø indgå i miljøledelsessystemet som et område, firmaet har tilsluttet sig frivilligt. Hvis firmaet derfor har valgt at lade arbejdsmiljøet være en del af miljøledelsessystemet, vil arbejdsmiljøforholdene i en certificeringsaudit blive vurderet på samme måde som miljøforholdene, dsv. om dokumentationen stemmer overens med virkeligheden, om arbejdsmiljølovgivningen overholdes mv.
7.2 Verifikation efter EMASGodkendelsesproceduren er lidt anderledes, når det drejer sig om at få et miljøledelsessystem godkendt efter EMAS. Asfaltfirmaet kan her få en ekstern miljøverifikation (bekræftelse) af miljøredegørelsen og miljøledelsessystemet af en akkrediteret miljøverifikator. Dermed kan firmaet blive registreret under EMAS-forordningen og bruge denne registreringsattest aktivt til markedsføringsformål. En akkrediteret miljøverifikator er en person eller et firma, der kontrollerer og godkender, at firmaet overholder alle EMAS-forordningens krav. Verifikatorerne udpeges af akkrediteringsorganet DANAK i Danmark. På nuværende tidspunkt er de godkendte verifikatorer de samme som de godkendte certificeringsfirmaer. Miljøverifikatoren skal kontrollere:
Bliver firmaet godkendt af verifikatoren, kan det herefter fremsende en ansøgning om registrering under EMAS-forordningen til det registrerende organ: Miljøstyrelsen. De indledende trin er således identiske med processen under ISO 14001, bortset fra (i hovedtræk) at miljøredegørelsen også skal verificeres efter EMAS. Men derudover skal der afsættes yderligere en måned til Miljøstyrelsens arbejde med registreringen. Når asfaltfirmaet opnår en registrering herfra, kan den benytte det grafiske symbol med 12 EU stjerner. Symbolet og den medfølgende tekst kan anvendes i brochuremateriale om firmaet mv., men må ikke anvendes til direkte reklame for produkter eller anvendes direkte på produktet eller dets emballage.
Bilag 1:
|
Asfaltproduktion |
|
Asfalt produceret, totalt (tons/år) |
|
asfalt solgt (tons/år) |
|
asfalt udtømt (tons/år) |
|
Stenmaterialer udrenset (tons/år) |
|
Spildprocent |
|
Udrensningsprocent |
Forbrug af råvarer til asfaltproduktion |
Tons/år |
Forbrug af nye sten- og grusmaterialer |
|
Forbrug af genbrugsmaterialer, totalt |
|
stålslagger |
|
opbrudt beton |
|
støbesand |
|
blæsemateriale |
|
andre genbrugsmaterialer |
|
Forbrug af genbrugsasfalt |
|
Forbrug af fremmedfiller, totalt |
|
kalk |
|
hydratkalk |
|
flyveaske |
|
naturfiller |
|
cement |
|
øtafiller |
|
andet fillermateriale |
|
Forbrug af tilsætningsstoffer, totalt |
|
kork |
|
gummi |
|
cellulosefibre |
|
farvepigmenter |
|
andre tilsætningsstoffer |
|
Forbrug af bitumen |
|
Forbrug af klæbeforbedrer |
Forbrug af hjælpestoffer på værksted |
Kg/år |
Rensemidler |
|
Organiske opløsningsmidler |
|
Sæbebaseret |
|
Oliebaseret |
|
Vegetabilsk olie |
|
Højtkogende aromatfri mineralolie |
|
Olier |
|
Smøreolie |
|
Smørefedt |
|
Skæreolie/køleolie |
|
Maling/sprøjtemaling |
|
Vandbaserede |
|
Opløsningsmiddelbaseret |
|
Fortyndere |
|
Rustbehandling |
|
Rustfjerner |
|
Rustbeskyttelse, vandbaseret |
|
Rustbeskyttelse, opløsningsmiddelbaseret |
|
Diverse væsker |
|
Bremsevæske |
|
2-propanol (sprinklervæske) |
|
Akkumulatorvæske |
|
Karburatorvæske |
|
Propylenglycol (kølervæske) |
|
Ethylenglycol (Kølervæske) |
|
Flusmiddel |
Forbrug af hjælpestoffer på sprøjteplads |
Kg/år |
Slipmidler |
|
Sæbe |
|
Højtkogende, aromatfri mineralolie |
|
Vegetabilsk olie |
|
Dieselolie |
|
Bitumineret stenmel |
|
Stålslaggemel |
Forbrug af hjælpestoffer på vaskeplads |
Kg/år |
Afrensningsmidler |
|
Sæbe |
|
Organiske opløsningsmidler |
|
Vegetabilsk olie |
|
Højtkogende, aromatfri mineralolie |
Forbrug af hjælpestoffer i laboratorie |
Kg/år |
Chlorerede opløsningsmidler |
|
Methylenchlorid |
|
Trichlorethylen |
|
1,1,1-trichlorethylen |
|
Tetrachlorkulstof |
|
Aromater |
|
Toluen |
|
Xylen |
|
Benzen |
|
Alkoholer |
|
Ethanol |
|
Iso-propanol |
|
Ethylenglykol |
|
Glycerol |
|
Cyclohexan |
|
Andre opløsningsmidler |
|
Mineralsk terpentin |
|
Ekstraktionsbenzin |
|
Propanon |
|
Afrensningsmidler |
|
Laboratoriekemikalier |
|
Syrer |
|
Baser |
|
Buffere |
|
Kaliumchlorid |
|
Parafinisk olie |
Forbrug af hjælpestoffer til produktion af emulsion og asfaltopløsning |
Kg/år |
Opløsningsmidler |
|
Petroleum |
|
Aromatfri carbonhydrider |
|
Ekstraktionsbenzin |
|
Heptan |
|
Propylenglycol |
|
Klæbeforbedrere |
|
Emulgatorer |
|
Modificeringsmidler |
|
SBS gummigranulat |
|
EVA (Ethylen-vinylacetat-copolymer) |
|
Fortykningsmidler |
|
Skumdæmpere |
|
Uorganisk syre |
|
Uorganisk salt |
|
Bitumen |
Forbrug af råvarer, hjælpestoffer og brændstof ved udlægning |
Tons/år |
Slip- og rengøringsmidler |
|
Sæbe |
|
Højtkogende, aromatfri mineralolie |
|
Vegetabilsk olie |
|
Dieselolie |
|
Klæber |
|
Bitumenemulsion |
|
Bitumenopløsning (Aktol) |
|
Bitumenopløsning (Hydrotol) |
|
Cutback |
|
Trafikmaling |
|
Vandbaseret |
|
Opløsningsmiddelbaseret |
|
Termoplast |
|
Primer |
|
Fugemasse |
|
Overfladeforseglning |
|
Brændstof til udlægningsmaskiner og håndværktøj |
|
Benzin |
|
Dieselolie |
|
Dieselolie til lastbiler (kørsel med asfalt) |
|
Smøreolie til maskiner, værktøj og køretøjer |
Forbrug af brændstof ved grusgravning |
Tons/år |
Brændstof til gravemaskiner og lignende |
|
Benzin |
|
Dieselolie |
|
Smøreolie til maskiner, værktøj og køretøjer |
|
Dieselolie til lastbiler (kørsel med sten- og grusmaterialer) |
Transport |
Km/år |
Kørsel i grusgrave (intern kørsel) |
|
Kørsel fra grusgrave til asfaltanlæg |
|
Kørsel på asfaltanlæg (intern kørsel) |
|
Kørsel fra asfaltanlæg til udlægningssted |
|
Kørsel på udlægningssted |
Energiforbrug på anlægsområdet |
kWh/år |
Brændselsforbrug til brænderen, totalt |
|
naturgas |
|
LPG |
|
fuelolie |
|
gasolie |
|
Brændselsforbrug til øvrige formål, totalt |
|
naturgas |
|
LPG |
|
fyringsgasolie |
|
dieselolie til køretøjer og maskiner |
|
dieselolie til øvrige formål |
|
Elforbrug, totalt |
|
belysning |
|
rumopvarmning |
|
brugsvandsopvarmning |
|
doseringsanlæg |
|
trykluft og procesluft |
|
motor på tørretromle |
|
filterventilator |
|
øvrige ventilatorer |
|
kopelevator |
|
blandemotor |
|
ophaling |
|
pumper |
|
opvarmning af færdigvaresiloer |
|
tankopvarmning |
|
belysning af produktionsanlæg |
|
knuseanlæg |
|
diverse processer |
|
Fjernvarmeforbrug |
Vandforbrug på anlægsområdet |
m3 |
Offentlig vandforsyning |
|
Egen grundvandsboring |
|
Vandforbrug til produktionsaktiviteter |
|
Vandforbrug til vanding af oplag og kørselsveje |
|
Vandforbrug til sanitære formål |
|
Vand udleveret eller solgt |
Affaldsmængder på anlægsområdet |
Tons/år |
Affaldsmængde, totalt |
|
Fordelt på bortskaffelsesform |
|
dagrenovation |
|
deponering |
|
forbrænding |
|
oliegenbrug |
|
behandling af oliefiltre |
|
kommunal modtagestation for farligt affald |
|
Kommunekemi |
|
jerngenbrug |
|
Fordelt på affaldstyper |
|
brændbart affald |
|
kemikalierester fra laboratorie, værksteder, etc. |
|
oliefiltre |
|
spildolie fra tømning af oliefilter |
|
spildolie fra værksteder |
|
jernskrot fra værksted, etc. |
|
ekstra affald fra oprydning ved nedlukning efter sæsonslut |
Affaldsmængder ved udlægning af asfalt |
Tons/år |
Overskudsasfalt |
|
Øvrigt affald, total |
|
brændbart affald |
|
kemikalierester |
|
oliefiltre |
|
spildolie |
|
jernskrot |
Affaldsmængder fra grusgrave |
Tons/år |
Affaldsmængde, total |
|
oliefiltre |
|
spildolie |
|
jernskrot |
Forbrug af materialer, energi og vand i administrationen |
|
Papirforbrug, totalt (kg/år) |
|
miljømærket papir (kg/år) |
|
Forbrug af kontorartikler (kg/år) |
|
Forbrug af rengøringsmidler (kg/år) |
|
miljørigtige rengøringsmidler (kg/år) |
|
Forbrug af el og varme* (kWh) |
|
Vandforbrug* (m3) |
*Kortlægges kun særskilt, hvis administrationen ikke er beliggende på anlægsområdet
Nedenstående skemaer giver et vejledende overblik over væsentligheden af alle potentielle miljøpåvirkninger. Skemaerne er bruttolister, som skal tilpasses det enkelte anlægs forhold.
Der er anvendt følgende vurdering af væsentlighed:
+++ Væsentligt bidrag til miljøpåvirkningen
++ Mindre bidrag til miljøpåvirkningen
+ Ubetydeligt bidrag til miljøpåvirkningen
Miljøpåvirkninger fra anlægsområdet (asfaltproduktion, vaske- og sprøjteplads, værksted, laboratorie, produktion af bitumenemulsion og asfaltopløsning)
Råvarer og hjælpestoffer |
Væsentlighed |
Forbrug af nye sten- og grusmaterialer |
+++ |
Forbrug af genbrugsmaterialer |
+ |
Forbrug af genbrugsasfalt |
+ |
Forbrug af fremmedfiller |
++ |
Forbrug af tilsætningsstoffer |
+++ |
Forbrug af bitumen |
+++ |
Forbrug af klæbeforbedrer |
+++ |
Forbrug af slipmiddel |
+++ |
Spild fra udrensning af anlæg |
++ |
Spild fra udtømning af anlæg |
++ |
Forbrug af uacceptable stoffer (se scoring i bilag 5) |
+++ |
Forbrug af problematisk stoffer (se scoring i bilag 5) |
++ |
Energi |
|
Brændselsforbrug til brænderen |
+++ |
Valg af brændselstyper (betydning for SO2-emissionen) |
++ |
Brændselsforbrug til øvrige formål |
++ |
Elforbrug |
+++ |
Fjernvarmeforbrug |
+ |
Brændstofforbrug til køretøjer og maskiner |
++ |
Valg af brændstoftype til køretøjer og maskiner |
++ |
Vand |
|
Vandforbrug til produktionsaktiviteter |
+ |
Vandforbrug til vanding af oplag og kørselsveje |
++ |
Vandforbrug til sanitære formål |
+ |
Vandforsyning (opsamlet regnvand) |
++ |
Dampe/gasser |
Væsentlighed |
Afgasning fra tørring af genbrugsasfalt |
+++ |
Forbrændingsgasser ved tørring |
+++ |
Tilsætning af varm bitumen og genbrugsasfalt ved blanding |
++ |
Afdampning af bitumen ved læsning af varm asfalt fra blander til ophalervogn |
+ |
Afdampning af slipmiddel ved opvarmning af slipmiddel på ophalervogn |
++ |
Afdampning fra silotop (lager) |
++ |
Afdampning ved læsning af lastbiler |
++ |
Fortrængningsluft fra påfyldning af bitumen- og olietanke |
++ |
Afdampning fra bitumentanke |
+ |
Afdampning fra fyringsanlæg til olieopvarmning (hedtolieanlæg) |
+ |
Emissioner af kulbrinter fra lagertanke, inddampningstanke og rensetunnel på emulsionsanlæg |
++ |
Emissioner af organiske opløsningsmidler fra produktion af asfaltopløsning |
+++ |
Emissioner af methylenklorid fra stinkskab i laboratorie |
+++ |
Dampe/aerosoler fra (sprøjte)maling på værksted |
++ |
Svejserøg/aerosoler fra svejsning på værksted |
++ |
Uheld: Udvikling af dampe og gasser ved eksplosion/brand i tanke eller anlæg |
+++ |
Lugt |
|
Tørring af genbrugsasfalt |
+++ |
Bitumen og varm genbrugsasfalt ved blanding |
++ |
Opvarmning af slipmiddel på ophalervogn (hvis diesel) |
++ |
Afdampning fra silotop (lagring) |
++ |
Afdampning ved læsning |
++ |
Afdampning fra lastbillad ved transport |
++ |
Afdampning fra bitumen- og olietanke |
+ |
Udstødning fra lastbiler |
+ |
Støv |
|
Lagring af sten- og grusmaterialer |
+++ |
Aflæsning og udgravning af sten- og grusmaterialer |
+++ |
Transport af sten- og grusmaterialer på bånd ved dosering |
++ |
Tørring af sten- og grusmaterialer i tørretromle |
+++ |
Tilsætning af filler ved blanding |
+ |
Tilsætning af støttefiller ved blanding |
+++ |
Knusning (især med hammermøller) |
+++ |
Kørsel på arealet |
+++ |
Udrensning af anlægget ved receptskift |
+++ |
Læsning af lastbiler |
+ |
Uheld: Brud på filterposer eller tilstopning af luftkanaler i afsugningssystemet |
+++ |
Støj |
Væsentlighed |
Aflæsning og udgravning af råvarer |
+++ |
Transport af råvarer på lamelbånd ved dosering |
++ |
Brug af ekstra vibratorer ved dosering |
++ |
Sigtning af sten- og grusmaterialer ved blanding |
++ |
Tørretromle: brænder, blæser, materialernes rotation |
+++ |
Blandekløernes rotation i materialerne |
++ |
Mekanisk maskinstøj fra blanding |
++ |
Skorsten: støj fra kanal og røggasblæser (især ældre anlæg) |
++ |
Optræksspil på ophalervogn |
+++ |
Læsning fra ophalervogn til silo |
++ |
Læsning af lastbiler |
++ |
Rensning af filterposer |
++ |
Kørsel på anlægsområdet |
+++ |
Højtryksrensning af maskiner |
++ |
Drift af maskiner på værksted |
++ |
Brug af mekanisk værktøj på værksted |
+ |
Perkolat, spildevand og jordforurening |
|
Perkolat fra oplagring af gammel asfalt og stålslagge |
++ |
Sanitært spildevand |
+ |
Olie- og fedtholdigt spildevand fra vaskeplads |
+++ |
Overfladevand fra arealer under tanke, emulsionsanlæg m.m. |
++ |
Spildevand fra sprøjteplads |
+++ |
Spild til jord ved utætte ventiler og samlinger fra lagre af brændstof, klæbeforbedrer samt hedtolieanlæg |
+++ |
Spild af slipmiddel til jord/overfladevand eller overdosering ved påføring af slipmiddel på ophalervogne og lastbiler (især dieselolie) |
+++ |
Uheld: Spild af olie eller bitumen på jord ved tankbrud |
+++ |
Uheld: Spild af olie, etc. ved brud på slanger, hydraulik o.a. ved intern transport |
+++ |
Uheld: Spild af kemikalier på laboratorie |
+++ |
Uheld: Spild af malingrester og spildolie på værksteder |
+++ |
Jordforurening fra tidligere uheld og aktiviteter |
+++ |
Affald |
Væsentlighed |
Spildolie fra tømning af oliefilter, værksted, etc. |
+++ |
Oliefiltre |
+++ |
Dagrenovation |
+ |
Kemikalierester fra laboratorie, værksteder, etc. |
+++ |
Malingrester fra værksteder, etc. |
+++ |
Jernskrot |
++ |
Visuelle indtryk |
Væsentlighed |
Afhænger af beliggenhed i f.t boliger og rekreative områder | |
Beplantning/afskærmning |
|
Pladsens indretning |
|
Oprydning |
Miljøpåvirkninger fra udlægning af asfalt
Hjælpestoffer |
Væsentlighed |
Forbrug af uacceptable stoffer (se scoring i bilag 5) |
+++ |
Forbrug af problematisk stoffer (se scoring i bilag 5) |
++ |
Dampe/lugt |
|
Afdampning fra varme asfaltmaterialer |
++ |
Afdampning fra bitumenopløsning |
++ |
Energi |
|
Brændstofforbrug til maskiner og køretøjer |
++ |
Valg af brændstoftype til maskiner og køretøjer |
++ |
Støj |
|
Drift af maskiner og køretøjer |
+++ |
Affald |
|
Spildolie |
++ |
Oliefiltre |
++ |
Kemikalierester |
++ |
Jernskrot |
++ |
Jordforurening |
|
Spild ved håndtering af slipmidler og spildolie |
+++ |
Olieforurening fra maskiner og køretøjer |
++ |
Miljøpåvirkninger fra grusgrave og knuserier
Energi |
Væsentlighed |
Brændstofforbrug til maskiner og køretøjer |
+++ |
Elforbrug til knuseri m.m. |
+++ |
Valg af brændstoftype til maskiner og køretøjer |
++ |
Støj |
|
Drift af maskiner og køretøjer |
+++ |
Udgravning af sten og grus |
++ |
Støv |
|
Udgravning af sten og grus |
++ |
Affald |
|
Spildolie |
++ |
Oliefiltre |
++ |
Jernskrot |
++ |
Jordforurening |
|
Spild ved håndtering af spildolie |
+++ |
Olieforurening fra maskiner og køretøjer |
++ |
Visuelle indtryk |
|
Udgravning af sten og grus |
++ |
Reetablering |
++ |
Miljøpåvirkninger fra administrationen
Materialer, energi og vand |
Væsentlighed |
Papirforbrug |
++ |
Valg af papirtype |
+ |
Forbrug af kontorartikler |
+ |
Forbrug af rengøringsmidler |
++ |
Valg af rengøringsmidler |
++ |
Forbrug af el og varme |
++ |
Vandforbrug |
++ |
Skemaerne kan bruges som hjælp til at gennemføre en kortlægning af arbejdsmiljøforholdene på hhv. stationære og mobile arbejdspladser. Skemaerne tager udgangspunkt i kravene til APV.
På stationære arbejdspladser (asfaltanlæg med tilhørende aktiviteter) kan kortlægningen gennemføres én gang og revideres, hvis der opstår væsentlige ændringer i arbejdet. For mobile arbejdspladser (vejhold), hvor forholdene ændres i takt med arbejdets fremadskriden, må kortlægningen tage udgangspunkt i de enkelte arbejdsprocesser og gennemføres f.eks. hvert år før sæsonstart. En APV skal dog revideres senest hvert 3. år.
Skemaerne bruges til at konstatere, om der i forbindelse med de forskellige arbejdsprocesser opstår påvirkninger eller farer. Hvis et problem kan løses umiddelbart anføres dette i skemaet sammen med løsningen. De problemer, som ikke umiddelbart kan løses og som kræver en nærmere vurdering, beskrives i skemaet og det angives, at problemet skal prioriteres i en handlingsplan.
Kortlægningen af både miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger ved håndtering og brug af miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer kan foretages parallelt. I bilag 1 er der udarbejdet skemaer til brug for denne del af kortlægningen.
En nærmere beskrivelse af de identificerede problemer er en hjælp, når problemerne senere skal prioritereres og der skal findes egnede løsninger. I beskrivelsen af problemet kan følgende overvejelser indgå:
Som hjælp til kortlægningen kan man med fordel tage udgangspunkt i eksisterende målinger eller undersøgelser af arbejdsmiljøet, f.eks. støj- og støvmålinger, ergonomiske undersøgelser, ulykkesstatistikker og sygefravær.
Kortlægningen skal udarbejdes i samarbejde med sikkerhedsorganisationen og med hjælp fra de ansatte. Det er de ansattes egen vurdering - og om nødvendigt en ekspertvurdering - af forholdene, der er grundlaget for kortlægningen og for det videre arbejde i form af opstilling af handlingsplaner og valg af løsninger.
Checkskema for stationære arbejdspladser
Asfaltanlæg, værksteder, grusgrave, sprøjte- og
vaskeplads, laboratorier, produktion af bitumenemulsion og -opløsning
Mulige påvirkninger/problemer |
Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med |
Beskrivelse af problemet |
Løses nu/er løst | Skal prioriteres | |
Fysiske forhold | |||||
Støj |
|
Betjening af og færden omkring maskiner, anlæg og værktøjer |
|||
Støv |
|
Knusning af sten- og grusmaterialer samt genbrugsasfalt |
|||
Transport og håndtering af sten-, grus- og genbrugsmaterialer |
|||||
Rengøring af doseringskasser, omkring råvaresilo og i tørrefilterhal |
|||||
Tilsyn og reparation af anlæg |
|||||
Svejsning |
|||||
Arbejde i grusgrave |
|||||
Termiske forhold |
|
Arbejde tæt ved mixer |
|||
Betjening af læssemaskine og dumper |
|||||
Udearbejde, generelt |
|||||
Vibrationer |
|
Betjening af mejselhammer |
|||
Andre fysiske forhold |
Mulige påvirkninger/problemer |
Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med |
Beskrivelse af problemet |
Løses nu/er løst | Skal prioriteres | |
Kemiske forhold | |||||
Stoffer og materialer |
|
Håndtering af farlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer generelt- se bilag 1 og 5 (kemikalieliste) |
|||
Aerosoler |
|
Rengøring af maskiner med brug af højtryksrenser |
|||
Påføring af slipmidler på vognlad |
|||||
Dampe |
|
Udslip af asfaltrøg fra færdigvaresilo og optræksvogn |
|||
Håndtering af opløsningsmidler på laboratorier |
|||||
Svejsning |
|||||
Andre kemiske forhold |
|||||
Ergonomi | |||||
EGA |
|
Betjening af læssemaskiner |
|||
Arbejde med edb |
|||||
Tungt arbejde/løftearbejde |
|
Værksteds- og reparationsarbejde |
|||
Laboratoriearbejde |
|||||
Manuel håndtering af råvarer |
|||||
Arbejdsstillinger |
|
Kontorarbejde |
|||
Betjening af læssemaskiner |
|||||
Værksteds- og reparationsarbejde |
|||||
Laboratoriearbejde |
|||||
Sæsonarbejde generelt |
|||||
Andre ergonomiske forhold |
Mulige påvirkninger/problemer |
Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med |
Beskrivelse af problemet |
Løses nu/er løst | Skal prioriteres | |
Psykiske forhold | |||||
Arbejdspres |
|
Sæsonarbejde generelt |
|||
Ensformigt arbejde |
|
Betjening af læssemaskiner |
|||
Kontrol- og overvågningsarbejde, f.eks. på lab. |
|||||
Isoleret arbejde |
|
Aften- og natarbejde |
|||
Betjening af læssemaskiner og dumpere |
|||||
Andre psykiske forhold |
|||||
Ulykkesrisici | |||||
Brand og eksplosion |
|
Håndtering af brand- og eksplosionsfarlige stoffer og materialer generelt |
|||
Transport og indpumpning af bitumen |
|||||
Arbejde på laboratorium |
|||||
Svejsning |
|||||
Intern transport Maskiner og anlæg |
|
Færdsel af mennesker og maskiner på pladsen |
|||
Færdsel på og omkring maskiner og anlæg |
|||||
Betjening af makskiner og anlæg |
|||||
Arbejde i grus- og sandgrave |
Registreringsskema for mobile arbejdspladser
Udlægningshold, herunder maskin- og håndudlægning, fræsning, OB, remixing
Mulige påvirkninger/problemer |
Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med |
Beskrivelse af problemet |
Løses nu/er løst | Skal prioriteres | |
Fysiske forhold | |||||
Støj |
|
Betjening af og færden omkring maskiner, anlæg og værktøjer |
|||
Forbikørende trafik |
|||||
Støv |
|
Rengøring/fejning af arbejdsområde |
|||
Fræsning og renskæring af gamle belægninger |
|||||
Udstrøning af skærver/stenmel/stålmel |
|||||
Termiske forhold |
|
Udendørs arbejde sommer/vinter |
|||
Arbejde med varm asfalt generelt |
|||||
Arbejde med varm bitumen |
|||||
|
Anvendelse af mejselhammer |
||||
Maskintromling |
|||||
Anvendelse af pladevibrator |
|||||
Anvendelse af maskiner i øvrigt |
|||||
Andre fysiske forhold |
Mulige påvirkninger/problemer |
Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med |
Beskrivelse af problemet |
Løses nu/er løst | Skal prioriteres | |
Kemiske forhold | |||||
Stoffer og materialer |
|
Håndtering af farlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer generelt- se bilag 1 og 5 (kemikalieliste) |
|||
Aerosoler |
|
Rengøring af maskiner med brug af højtryksrenser |
|||
Påføring af slipmidler ved hjælp af trykdyser |
|||||
Udsprøjtning af emulsion og cutback |
|||||
Udsprøjtning af klæber |
|||||
Dampe |
|
Udlægning af varme asfaltmaterialer |
|||
Genbrug på vej |
|||||
Udsprøjtning og klæbning med cutback |
|||||
Dieseludstødning fra maskiner og lastvogne |
|||||
Forbikørende trafik |
|||||
Andre kemiske forhold |
Mulige påvirkninger/problemer |
Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med |
Beskrivelse af problemet |
Løses nu/er løst | Skal prioriteres | |
Ergonomi | |||||
EGA |
|
Betjening af maskiner |
|||
Tungt arbejde/ løftearbejde |
|
Opstilling og nedtagning af afmærknings- og afspærringsmateriel |
|||
Håndudlægning |
|||||
Udragning af asfalt |
|||||
Optagning og nedsætning af brønde |
|||||
Arbejdsstillinger |
|
Maskintromling |
|||
Betjening af udlægger og sprøjtetraktor |
|||||
Støbeasfaltarbejde |
|||||
Håndudlægning |
|||||
Udragning af asfalt |
|||||
Andre ergonomiske forhold |
Mulige påvirkninger/problemer |
Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med |
Beskrivelse af problemet |
Løses nu/er løst | Skal prioriteres | |
Pykiske forhold | |||||
Arbejdspres |
|
Sæsonarbejde generelt |
|||
Arbejde i trafikerede områder |
|||||
Ensformigt arbejde |
|
Betjening af maskiner |
|||
Isoleret arbejde |
|
Aften- og natarbejde |
|||
Betjening af tromle, udlægger, sprøjtetraktor |
|||||
Andre psykiske forhold |
|||||
Ulykkesrisici | |||||
Brand og eksplosion |
|
Transport af gasflasker sammen med varm asfalt |
|||
Trafik |
|
Abejde i trafikerede områder |
|||
Materialer |
|
Arbejde med varm asfalt og bitumen |
|||
Maskiner |
|
Færdsel på og omkring kørende maskiner |
|||
Betjening af maskiner og håndværktøj |
|||||
Transport af materiel |
ISO 14001 (Anneks A.3.2) anbefaler, at kortlægning med henblik på at etablere det obligatoriske register over relevant lovgivning m.m. omfatter:
Information kan indhentes hos kommunen, de centrale miljømyndigheder eller gennem et abonnement på miljølovsamlinger. Informationer om fremtidige reguleringer kan I skaffe ved at etablere et netværk med personer/organisationer, som er inddraget i lovgivningsprocessen. Gennem medlemskabet af Asfaltindustrien vil I løbende blive orienteret om relevant ny og fremtidig miljø- og arbejdsmiljølovgivning.
Nedenstående oversigt omfatter love, bestemmelser, vejledninger og normer, der pr. 1.1 1999 er gældende for asfaltindustrien på miljø- og arbejdsmiljøområdet.
Miljøbeskyttelseslov, generelt
Kemiske stoffer og produkter
Affald og genanvendelse
Råstoffer
Jordforurening
Luft- og støj
Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Diverse
Arbejdsmiljølovgivningen, generelt
Almindelige pligter
Arbejdets udførelse
Arbejdsstedets indretning
Tekniske hjælpemidler
Stoffer og materialer
asfaltmaterialer, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 24. juni 1997
Hviletid
Vejledninger, normer og branchestandarder
Diverse
Denne metode til prioritering af miljøindsatsen bygger dels på datagrundlaget, der genereres af Miljørapporteringssystemet, dels på erfaringer fra branchens forebyggende miljøarbejde samt eksisterende muligheder for at indføre forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi.
Metoden omfatter kun prioriteringen af miljøindsatsen på anlægsområdet, dvs. asfaltproduktion og tilhørende biaktiviteter.
Metoden omfatter bedømmelse af hver af følgende miljøpåvirkninger:
Princippet i metoden er, at I for hver af de væsentlige miljøpåvirkninger på anlægsområdet får støtte til at bedømme, hvilken prioritering den pågældende miljøpåvirkning bør have i miljøhandlingsprogrammet. Men metoden indeholder ingen anbefalinger om vægtning af de enkelte bedømmelsers resultater i forhold til hinanden (f.eks. støvemissioner i forhold til affaldsgenerering).
Bedømmelse og prioritering foregår generelt ved, at I sammenligner anlægsområdets egenkontrolresultater, nøgletal, gennemførte forureningsbegrænsende tiltag osv. med miljølovkrav, firmagennemsnit, muligheder for forureningsbegrænsning m.m., og derefter noterer prioriteringerne i et resultatskema. Den endelige prioritering er dog en ledelsesbeslutning, se afsnit 5.3.
4.2 Prioriteringskriterier
For hver miljøpåvirkning er der, hvor det er relevant, opstillet følgende kriterier for prioritering af indsatsen:
Metoden er opbygget sådan, at der for hver miljøpåvirkning er:
Prioriteringen er ikke et udtryk for, at 3. prioriteterne kan udelades, men at de tidsmæssigt kan vente i forhold til 1. og 2. prioriteterne. Prioriteringskriterierne uddybes i det følgende.
Manglende data
Manglende data skal ikke stoppe prioriteringsarbejdet, men det bør være 1. prioritet at fremskaffe de nødvendige data. I bør med andre ord fastlægge mål for, hvornår manglende data skal indsamles.
De anlæg, der bruger alle faciliteter i Miljørapporteringssystemet, kan få udskrevet følgende data til brug for prioriteringen:
Myndighedsmæssige forhold
Udgangspunktet for prioritering er, at anlægget overholder de lovkrav, som det er underlagt. For de påvirkninger, hvor der foreligger lovkrav, bedømmes anlæggets:
Manglende overholdelse af lovkrav bør altid være 1. prioritet, mens 2. prioritet anbefales, hvis kravene kun er overholdt med så lille margen, at der er sandsynlighed for overskridelser, eller hvis vejledende lovgivning ikke er overholdt.
Nøgletal
Nøgletal for miljøbelastningen relateret til produktionens størrelse kan supplere myndighedskravene. Dels fordi nøgletal kan anvendes til at optimere på parametre som ligger under myndighedernes vejledende grænseværdier. Dels fordi belastningen fra parametre, som normalt ikke er omfattet af myndighedskrav, f.eks. størrelsen af energiforbruget pr. tons asfalt produceret, med fordel kan reduceres, og derfor også bør indgå i bedømmelsen.
Bedømmelsen af anlæggets præstation foretages i forhold til:
Udviklingen i anlæggets præstation prioriteres højere end præstationen i forhold til firmaets gennemsnitlige præstation. Præstationen i forhold til branchegennemsnit prioriteres lavest, da datagrundlaget for branchenøgletal er mindre gennemskueligt og dermed mere usikkert.
Planlægning og driftsstyring
Ændringer i planlægning og driftsstyring kan som regel gennemføres uden særlige økonomiske eller organisatoriske omkostninger. Tiltag kan f.eks. være ændret produktionsplanlægning, omlægning af arbejdsgange eller substitution af stoffer og materialer, hvor alternative mindre belastende stoffer og materialer umiddelbart kan anvendes, uden at det påvirker produktionsprocesserne i negativ retning. Sådanne tiltag bør altid gives 1. prioritet.
Renere teknologier og forureningsbegrænsende tiltag
Sådanne tiltag kræver mere omfattende vurderinger, fordi investeringerne samt de teknologiske og organisatoriske ændringer kan være store. Metoden anbefaler derfor, at I som minimum opstiller mål for at foretage en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af, i hvilket omfang endnu ikke udnyttede muligheder skal implementeres på anlægget. Denne vurdering vil så ligge til grund for den konkrete beslutning om at foretage nyanskaffelser, ombygninger eller lignende.
Metoden er som udgangspunkt baseret på de forslag og vurderinger, der er i branchens Maskinudvalgs "Teknisk vejledning" til brancheorienteringen, og der er brugt følgende retningslinier i prioriteringen:
Ud over de faglige vurderinger kan der være en række andre forhold, som I ønsker at inddrage i prioriteringen. Det kan f.eks. være forpligtelser i interne politikker, krav eller ønsker fra kunder, forslag fra medarbejdere, hensyn til naboer og meget andet.
Konkret skal ledelsen afklare hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde. Skal hovedvægten f.eks. ligge på at undersøge muligheden for at forbedre indsatsen (driftsstyring/renere teknologi m.m.) eller skal det være en vægtning i forhold til at opfylde evt. kommende lovkrav? Og i hvilket omfang skal øvrige forhold f.eks. hensynet til naboerne tages med?
Får et indsatsområde flere forskellige prioriteringer, anbefales det dog altid at lade den højeste prioritet være bestemmende for den endelige prioritering.
Der skal ikke foretages nogen vægtning af de enkelte indsatsområders prioriteringer i forhold til hinanden, fordi den endelige prioritering skal hænge sammen med miljøpolitikken og udpegningen af de væsentlige miljøpåvirkninger, som normalt vil omfatte flere af indsatsområderne.
Eksempel på prioritering af indsatsen i forhold til støj på Den Gode Vej A/S
Indsatsområder for støj |
Prioritering |
Begrundelse |
Undersøge muligheder for at reducere støjbidraget ved at udskifte materiel |
1. prioritet |
Vilkår er overholdt med lille margen i skel til boligområde i syd med åben og lav bebyggelse (2.prioritet). Vejl. grænseværdier er overskredet i skel til boligområde samt om natten (2.prioritet). Det er virksomhedens politik, at vejl. støjkrav overholdes hurtigst muligt (1.prioritet). |
Strengere procedure for at holde døre og vinduer lukkede om natten |
1. prioritet |
God driftsstyring (1. prioritet). Forslag fra medarbejdere (1. prioritet). |
Undersøge muligheden for vibrationsabsorberende underlag til knuseanlæg |
2. prioritet |
En af naboerne klager over vibrationer i forbindelse med drift af knuseanlægget (2.prioritet). |
Undgå unødig intern kørsel og tomgang |
1. prioritet |
God driftsstyring (1. prioritet). |
Vurdere muligheden for installering af ny filterventilator |
2. prioritet |
Brancheorienteringen for Asfaltbranchen anbefaler frekvensstyrede ventilatorer som både reducerer støj og energiforbrug (2. prioritet). |
Prioriteringskriterier
Kriterier |
1. prioritet |
2. prioritet |
3. prioritet |
Manglende data |
|
|
|
Myndighedsmæssige forhold |
|
||
Nøgletal |
|
|
|
Planlægning og driftsstyring |
|
||
Renere teknologi og forurenings-begrænsende tiltag |
For "uacceptable" produkter prioriteres:
|
For "problematiske" produkter prioriteres:
|
For "håndterbare" produkter prioriteres:
|
Metoden giver kun en miljø- og sundhedsvurdering af indholdsstoffernes iboende egenskaber. Den endelige prioritering af indsatsen vedrørende råvarer og hjælpestoffer bør derfor ske i sammenhæng med en vurdering af, om håndteringen af produktet i forhold til arbejdsmiljø, affald, spildevand og luftemissioner er forsvarlig.
Udgangspunktet for bedømmelsen er leverandørens sikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning). For produkter købt i Danmark udgør leverandørens brugsanvisning og eventuelle supplerende oplysninger om produktets indholdsstoffer det nødvendige datamateriale. Til en umiddelbar bedømmelse af, om leverandørens sikkerhedsdatablad er godt nok, anvendes følgende kriterier:
Data i produkternes sikkerhedsdatablade bygger ofte kun på det EU-harmoniserede klassificeringssystem, som fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 801 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Ud over denne klassificering er der i Danmark udarbejdet national regulering samt anbefalinger omkring en lang række stoffer, som er udgivet i forskellige publikationer fra Miljøstyrelsen, Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet (se appendiks 1). Stofferne fra disse publikationer er samlet i en stofliste i appendiks 3.
Hertil kommer Arbejdstilsynets omfattende liste med grænseværdier for stoffer og materialer, At-anvisning nr. 3.1.0.2. 1996. Grænseværdilisten anvendes ikke til bedømmelsen af råvarer og hjælpestoffer, da grænseværdierne anvendes i relation til eksponeringer i arbejdsmiljøet, og ikke giver en bedømmelse af stoffernes iboende egenskaber. Men leverandøroplysninger om eventuelt indhold af stoffer fra grænseværdilisten er relevant til bedømmelse af mulige arbejdsmiljøproblemer.
I mange tilfælde vil miljø- og sundhedsbedømmelsen kunne foretages på baggrund af sikkerhedsdatabladets oplysninger, hvis det er "godt nok" i henhold til de ovenstående kriterier. Men i tilfælde hvor produktets sammensætning kun er oplyst for klassificerede stoffer, og produktets øvrige indholdsstoffer ikke fremgår af sikkerhedsdatabladet, anbefales det at bede leverandøren om at dokumentere, i hvilket omfang produktet indeholder stoffer fra stoflisten i appendiks 3 eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste. På denne måde kan det sikres, at produktet ikke indeholder stoffer, som myndighederne i Danmark vurderer miljø- og sundhedsskadelige.
I appendiks 2 er der et skema, som kan være en hjælp ved bedømmelsen af produkters sikkerhedsdatablade.
Ved indkøb af råvarer og hjælpestoffer skelnes mellem indkøb hos dansk og udenlandsk leverandør.
Ved indkøb hos dansk leverandør har denne pligten til at vurdere produktets farlige egenskaber og udarbejde dansk sikkerhedsdatablad mv. Det er virksomhedens pligt at vurdere, hvordan kravene i sikkerhedsdatabladet skal efterleves på virksomheden samt udarbejde en brugsanvisning til brug på arbejdspladsen, hvis produktet er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb.
Ved indkøb hos udenlandsk leverandør er det virksomhedens pligt, at gældende dansk kemikalielovgivning overholdes. Det indebærer en vurdering af, om produktet er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb, evt. anvendelsesbegrænsninger mv. samt udarbejdelse af lovpligtig information samt registrering.
Arbejdstilsynets farlighedsbegreb (se referencer i Appendix 1) omfatter:
Første prioritet:
Beskyttelse af medarbejderne: Det skal først og fremmest sikres, at integrerede barrierer i de anvendte teknikker og det eksisterende produktionsudstyr effektivt afskærmer medarbejderne fra hud- og øjenkontakt med kemikalier. Derudover kan der være krav til brug af personlige værnemidler, jfr. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 1993 om arbejde med kodenummererede produkter. I sådanne tilfælde skal disse krav opfyldes.
Hvor der er risiko for kontakt med kemikalier på arbejdspladsen, skal der anvendes personlige værnemidler. Dette gælder specielt for stoffer, der er mærket som hudgennemtrængelige i grænseværdilisten. Disse er normalt angivet med et H-mærke i sikkerhedsdatabladets punkt 8.
Sikkerhedsdatabladets anbefalinger om vedligeholdelse og rengøring skal forekomme jævnligt, før det kan vurderes, at korrekt brug og vedligeholdelse af personlige værnemidler finder sted.
God kemikaliehygiejne: Der bør altid anvendes god kemikaliehygiejne på arbejdspladserne. Kemikaliehygiejne kan opdeles i arbejdspladshygiejne og personlig hygiejne.
Eksempler på god hygiejne på arbejdspladsen:
Hold arbejdspladsen ren. Kemikaliespild ødelægger ikke alene udstyr og værktøj, det bliver også afsat på huden og i lungerne. Ødelagt udstyr kan forårsage ulykker
Hold emballager omhyggeligt tillukkede og læg låg på kar, kemikaliebade o.lign. Det mindsker risikoen for eksplosioner og indånding af dampe
Sørg for, at alle beholdere er korrekt mærket
Bland ikke kemikalier sammen, medmindre det er helt risikofrit
Opbevar personlige værnemidler fornuftigt. Åndedrætsværn og filtre skal opbevares i lukket boks og ikke sammen med kemikalierne. Masker skal rengøres jævnligt
Eksempler på god personlig hygiejne:
Udstyr til førstehjælp: For det enkelte produkt, der anvendes på den enkelte arbejdsplads skal det vurderes, om det nødvendige udstyr til førstehjælp og sikker og sundhedsmæssig forsvarlig indsats mod spild forefindes, og at det er funktionsdygtigt. Og det skal sikres, at udstyret jævnligt kontrolleres og vedligeholdes.
De anvendte råvarer og hjælpestoffer bedømmes efter UPH-systemet, som er udviklet af VKI, DTC, dk-TEKNIK og DTI. Uacceptable (U), problematiske (P) og håndterbare (H) produkter tildeles henholdsvis 1., 2. og 3. prioritet.
Vurderingen af mulighederne for at gennemføre miljøtiltag foretages efter principperne, som er beskrevet i oversigtsskemaet, således at mulighederne for substitution af en given råvare undersøges, før mulighederne for spildminimering eller rensning/personlige værnemidler osv. undersøges.
UPH-systemet er baseret på et produkts indholdsstoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber. Bedømmelsen bygger overordnet på klassificeringskriterierne og additionsreglerne fra Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering mv. For stoffer, der er listet i Miljø- og Energiministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse af listen over farlige stoffer, kan oplysninger derfor umiddelbart indarbejdes i UPH-systemet.
Til at supplere mærknings- og klassificeringsreglernes bedømmelser er der i appendiks 3 sammenstillet en liste ud fra de danske myndigheders relevante stoflister. Stoflisten omfatter oplysninger om KRN-stoffer (dvs. stoffer, der er kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller nerveskadende), uønskede stoffer samt stoffer fra spildevands- og luftvejledningen.
Sammenhæng mellem prioritering og UPH-system
1. prioritet |
2. prioritet |
3. prioritet |
|
|
|
Metoden til bedømmelse af miljø- og sundhedsfare består af følgende trin:
(Figur - 8 KB)
Trin 1: Bedømmelse af sundhedsfare ud fra mærkning og klassificering
Til bedømmelsen anvendes tabel 1, som viser R-sætningerne for den enkelte effekttype, og hvordan denne bedømmes efter UPH-systemet. Produktets mærkning består af en række R-sætninger, der sammen med sikkerhedsdatabladets tekst om sundhedsfarlige egenskaber (punkt 11) anvendes som indgang i tabel 1. For hver R-sætning undersøges bedømmelsen, og den hårdeste bedømmelse gives til produktet.
For flere R-sætninger er det vigtigt at have kendskab til faresymboler, sundhedseffekten og evt. den viden, R-sætningen er baseret på, da bedømmelsen afhænger af dette:
R39 "Fare for alvorlig skade på helbred"
Vær opmærksom på, at faresymbolet kan være Tx "Meget
giftig", der er uacceptabelt eller T "Giftig", der er
problematisk
R40 "Mulighed for varig skade på helbred"
R-sætningen anvendes ved organtoksicitet, genotoksicitet og kræftfremkaldende
effekt. Det er derfor vigtigt at kende sundhedseffekten, der er beskrevet i
leverandørens brugsanvisning før bedømmelsen foretages
R42 "Kan give overfølsomhed ved indånding" og R43 "Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden"
Bedømmelsen afhænger af, om overfølsomheden er set hos mennesker eller forekommer efter eksperimentielle tests på dyr. Som oftest vil dette ikke fremgå af leverandørens brugsanvisning. I disse tilfælde bedømmes produktet som "uacceptabelt".
Eksempel 1 Produktet er mærket med Xn; R42 "Kan give overfølsomhed ved indånding", og det fremgår ikke, på hvilken baggrund klassificeringen er foretaget i sikkerhedsdatabladets pkt. 11 Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber). Produktet indeholder ikke stoffer optaget på Arbejdstilsynets lister over stoffer, der anses for kræftfremkaldende (K), reproduktionsskadende (R) eller nerveskadende (N). Produktet bedømmes som "uacceptabelt" ved at gå ind under allergi/sensibilisering i tabel 1 og anvende princippet om konservativ bedømmelse. Havde der været oplysninger om, hvorfor produktet var klassificeret med R42, f.eks. eksperimentielle test, ville produktet være bedømt som "problematisk". |
Tabel 1 Sundhedsfare (UPH-bedømmelse) | |||
Effekttype |
Uacceptable stoffer/produkter |
Problematiske stoffer/produkter |
Håndterbare stoffer/produkter |
Akut toksicitet |
Tx "Meget giftig"
|
T "Giftig"
|
Xn "Sundhedsskadelig"
|
Ætsende/ Irriterende virkning |
C "Ætsende"
Xi "Lokalirriterende"
|
Xi "Lokalirriterende"
| |
Allergi/
Kriterier: |
Xn "Sundhedsskadelig"
Xi "Lokalirriterende"
Begge: Human evidens |
Xn "Sundhedsskadelig"
Xi "Lokalirriterende"
Begge: Eksperimentelle tests på dyr |
Enkelte isolerede tilfælde eller svage testresultater |
Organtoksicitet |
Tx "Meget giftig"
oral £ 25
|
T "Giftig",
25 < oral £ 200
|
Xn "Sundhedsskadelig"
200 < oral £ 2000
|
Genotoksicitet
Kriterier |
T "Giftig"
EU: Mut1 |
T "Giftig"
EU: Mut2 |
Xn "Sundhedsskadelig"
EU: Mut3 |
Kræftfremkaldende effekt
Kriterier: |
T "Giftig"
Klassificering: Carc 1 og Carc 2
|
Xn "Sundhedsskadelig"
|
Ingen kræftfremkaldende effekt |
Reproduktions-toksisk effekt
|
T "Giftig"
|
Xn "Sundhedsskadelig"
EU: Rep3 |
Ingen reproduktionstoksisk effekt |
Nerveskadende
Kriterie |
T "Giftig"
Stoffer listet af AMI (N-stoffer), medmindre EU-klassificering kendes |
Xn "Sundhedsskadelig"
|
Ingen nerveskadende virkning |
Trin 2: Bedømmelse af sundhedsfare ud fra KRN-stoffer
Herefter foretages ved hjælp af stoflisten i appendiks 3 en bedømmelse i forhold til produktets indholdsstoffer, som er oplyst i sikkerhedsdatabladets punkt 2.
Ud fra appendiks 3 vurderes, om indholdsstofferne er omfattet af Arbejdstilsynets lister over stoffer der anses for kræftfremkaldende (K), reproduktionsskadende (R) eller nerveskadende (N). Indeholder produktet KRN-stoffer indgår disse effekttyper i bedømmelsen, hvis:
Procentsatserne er i overenstemmelse med Miljøministeriets additionsregler for klassificering af produkter, hvor den laveste grænse er anvendt indenfor hver effekttype.
Hvis et eller flere af KRN-stofferne forekommer, og er omfattet af ovenstående mængdekriterier, bedømmes produktet "uacceptabelt", hvis ikke mærkningen allerede advarer mod forekomsten af K, R eller N effekter. I sådanne tilfælde er det kun mærkningen, der anvendes til bedømmelsen.
K-stoffer kan f.eks. godt bedømmes "problematisk", hvis mærkningen er: "Xn; R40, carc. 3", se tabel 1.
Eksempel 2 Et produkt indeholder 30% styren, der er klassificeret med R10 Brandfarlig. Ved brug af appendiks 3 findes styren, og det ses, at stoffet er mærket med K,R,N, og det bør vurderes nærmere i forbindelse med luftemission og spildevand. Der er ikke yderligere oplysninger i leverandørbrugsanvisningen. Da produktet indeholder mere end 0,1% af stoffet, vurderes produktet som "uacceptabelt" på grund af dets evne til at fremkalde kræft, nerveskader og reproduktionstoksiske effekter. |
Trin 3: Bedømmelse af miljøfare ud fra mærkning og klassificering
Ved prioritering af effekter på det ydre miljø anvendes Miljøministeriets kriterier til klassifikation af kemiske stoffer for miljøfare. Indtil videre er der dog kun udviklet formelle kriterier for klassificering af stoffer med fare for vandmiljøet og for ozonlaget. Det er således ikke muligt p.t. at indføre en miljøfaregruppering vedrørende jordmiljøet. Derudover findes p.t. ingen regler for klassificering af produkter, der indeholder miljøfarlige stoffer. Der kan derfor ikke opstilles generelle kriterier for, hvor meget af et indholdsstof et produkt skal indeholde, før det skal klassificeres som miljøfarligt.
Alle produkter, der er klassificerede med hensyn til miljøfare, skal bedømmes. Bedømmelsen foretages ud fra tabel 2. For produkter, der ikke er klassificeret, anbefales yderligere datasøgning. Som supplement kan det anbefales at anvende data fra en nordisk rapport (se appendiks 1), der giver forslag til fremtidig miljøfareklassifikation af yderligere over 400 kemikalier.
Eksempel 3 Et affedtningsmiddel består af 90-100% petroleum; men det fremgår ikke af sikkerhedsdatabladets punkt 3, 12 eller 15, hvordan leverandøren bedømmer produktets miljøfarlige egenskaber. Ved opslag i CONCAWE's rapport (se appendiks 1) fremgår det, at petroleum defineres som "low boiling point naphthas (gasolines) og klassificeres for miljøfare med: R52/53 uden brug af faresymbol N. Produktet bedømmes som "problematisk" ved at gå ind under vand og jord i tabel 2. |
Tabel 2 Miljøfare (UPH-bedømmelse) | |||
1. prioritet: |
2. prioritet: |
3. prioritet: | |
Vand og jord Jord klassificeres som vand, indtil kriterier for jordmiljøet udvikles |
N "Miljøfarlig"
|
N "Miljøfarlig"
N Intet faresymbol
|
Ingen klassifikation |
Luft Luft klassificeres dels som vand og jord dels for skade på ozonlaget |
N "Miljøfarlig"
N "Miljøfarlig"
|
N "Miljøfarlig"
N Intet faresymbol
|
Ingen klassifikation |
Trin 4: Bedømmelse af miljøfare ud fra Ap,Bp,Cp-system
Som yderligere supplement til den på nuværende tidspunkt meget ufuldstændige miljøfareklassificering kan man anvende den A, B og C-produktscoring, som er opstillet i forbindelse med revision af Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Nr. 6 1994, VKI 1997. Scoringen baseres på indholdet af liste A, B og C-stoffer (se appendiks 3). Dette såkaldte Ap, Bp og Cp-system er rettet mod råvarer og hjælpestoffer, som indeholder to eller flere enkeltstoffer.
Med udgangspunkt i kriterierne fra den af EU-kommisionen foreslåede model for miljøfareklassificering af produkter foreslås følgende kriterier anvendt:
Ap: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør £ 2,5%.
Bp: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør < 2,5%, men £ 0,25%, og/eller den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori B udgør £ 2,5%.
Cp: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør < 0,25%, og den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori B udgør < 2,5%.
Det skal bemærkes, at forslaget fra EU-kommisionen opererer med tre procentgrænser for tildeling af R-sætninger (25% 2,5% og 0,25%), mens den her foreslåede model for tildeling af kategorier kun medtager de to laveste grænser.
Ved hjælp af stoflisten i appendiks 3 foretages en bedømmelse i forhold til produktets indholdsstoffer, som er oplyst i sikkerhedsdatabladets punkt 2.
Ap,Bp,Cp-scoringen angiver hhv. "uacceptable", "problematiske" og "håndterbare" produkter. Hvis f.eks. den samlede mængde af A-stoffer i produktet jvf. appendiks 3 er større end 2,5%, er produktet således "uacceptabelt".
Trin 5: Bedømmelse af miljø- og sundhedsfare ud fra forekomst af uønskede stoffer
Endelig vurderes ud fra appendiks 3, om indholdsstofferne er omfattet af Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Hvis ét eller flere af indholdsstofferne optræder på denne liste, bedømmes produktet "uacceptabelt" og får dermed en 1. prioritet. Der kan være men det er ikke nødvendigvis tilfældet overenstemmelse mellem uønskede stoffer optaget på Miljøstyrelsens liste og uacceptable stoffer vurderet efter metoden i tabel 1 og 2.
Eksempel 4
Resultatet af bedømmelse af Industriemalje til maling af produktionsudstyr
Skemaet fra appendiks 2 anvendes til bedømmelse af oplysningerne fra leverandørens sikkerhedsdatablad.
Produktnavn: Industriemalje |
Sundhedsskadelig |
Udfyldt af: Miljømedarbejder |
Findes leverandørens sikkerhedsdatablad: Ja Nej, men jeg har kontaktet leverandør den: |
Dato på sikkerhedsdatabladet: Januar 1997 |
Er sikkerhedsdatabladet godt nok: Nej |
Hvilke mangler har det: |
Indholdsstof |
Cas-nr. |
Klassificering |
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luftemission |
Spildevand |
Xylen |
1330-20-7 |
R10 Xn; R20/21 Xi; R38 (N; R51/53) |
R, N |
Nej |
Ja |
C |
Mineralsk terpentin |
8052-41-3 |
R10 Xn; R65-48/20 N; R51/53 |
R, N |
Ja |
Ja |
(A) |
Leverandør har dokumenteret, at produktet ikke indeholder stoffer fra
Appendiks 3 eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste: |
Der foretages herefter UPH-bedømmelse i forhold til tabel 1 og 2 samt Stoflisten:
Indholdsstof |
Klassificering eller supplerende score |
Bedømmelse |
Xylen |
R10 (Brandfare) |
- |
Xn; R20/21 (Farlig ved indånding og ved hudkontakt) |
H | |
Xi; R38 (Irriterer huden) |
H | |
N; R51/53 (Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet) |
P | |
R, N (£ 0,5%) |
U | |
C-stof (Spildevand) |
H | |
Mineralsk terpentin |
R10 (Brandfare) |
- |
Xn R65-48/20 (Farlig kan give lungeskade ved indtagelse og alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding) |
U | |
N; R51/53 (Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet) |
P | |
R, N (£ 0,5%) |
U | |
Uønsket stof |
U | |
A-stof (£ 2,5%) Mineralsk olie betragtes som A-stof, Spildevand |
U | |
Samlet bedømmelse |
U (Uacceptabelt) |
Det fremgår af ovenstående skema, at produktet samlet bedømmes "Uacceptabelt". Den endelige afgørelse om fortsat anvendelse af produktet bør træffes på baggrund af en konkret vurdering af anvendelsessituationen. Løsningsforslag bør vurderes ud fra den i tabel 1 beskrevne prioriterede rækkefølge for 1. prioriteter.
Eksempel 5
Resultatet af bedømmelse af Ekstraktionsmiddel til bl.a.
bitumenanalyser
Skemaet fra appendiks 2 anvendes til bedømmelse af oplysningerne fra
leverandørens sikkerhedsdatablad.
Produktnavn: Methylenchlorid (dichlomethan) |
Produktets mærkning på etiket: Sundhedsskadelig |
Udfyldt af: Miljømedarbejder |
Findes leverandørens sikkerhedsdatablad: Ja Nej, men jeg har kontaktet leverandør den: |
Dato på sikkerhedsdatabladet: Maj 1997 |
Er sikkerhedsdatabladet godt nok: Nej |
Hvilke mangler har det: |
Indholdsstof |
Cas-nr. |
Klassificering |
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
Dichlormethan |
75-09-2 |
Xn Carc3; R40 |
K, R, N |
Ja |
Ja |
A |
Leverandør har dokumenteret, at produktet ikke indeholder stoffer fra
Appendiks 3 eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste: |
Der foretages herefter UPH-bedømmelse i forhold til tabel 1 og 2 samt Stoflisten:
Indholdsstof |
Klassificering eller supplerende score |
Bedømmelse |
Dichlormethan |
Xn Carc 3; R40 (Kræftfremkaldende, Mulighed for varig skade på helbred) |
P |
K, R, N (£ 0,5%) |
U | |
Uønsket stof |
U | |
A-stof (£ 2,5%), Spildevand |
U | |
Samlet bedømmelse |
U (Uacceptabelt) |
Det fremgår af skemaet, at produktet ville blive bedømt som P-produkt på baggrund af fareklassificeringen (carc 3; R40). Men på grund af Stoflistens angivelser af:
Bedømmelsen er som tidligere beskrevet foretaget på baggrund af indholdsstoffernes iboende egenskaber. Næste skridt vil være en bedømmelse af, hvorvidt håndteringen af produktet i forhold til arbejdsmiljø, affald, spildevand og luftemissioner er forsvarlig. Herefter foretages konkret prioritering af løsningsforslag som beskrevet i tabel 1.
Leverandørbrugsanvisning
Klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter
Anmeldepligt
Supplerende opslagsværker
Produktnavn: |
Produktets mærkning på etiket: |
Udfyldt af: |
Findes leverandørens sikkerhedsdatablad: Ja Nej, men jeg har kontaktet leverandør den: |
Dato på sikkerhedsdatabladet: |
Er sikkerhedsdatabladet godt nok: |
Hvilke mangler har det: |
Indholdsstof |
Cas-nr. |
Klassificering |
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
Leverandør har dokumenteret, at produktet ikke indeholder stoffer fra Appendiks 3 eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste: |
Indholdsstof |
Klassificering eller supplerende score |
Bedømmelse |
|
Produktet bør indgå ved vurdering af: |
Spildevand |
Luftemission |
Affald |
Arbejdsmiljø |
Sæt kryds: |
Ja |
Nej | |
Der er behov for at indhente (nyt) datablad hos leverandør |
||
Der er behov for at indhente supplerende oplysninger om stofindhold hos leverandør ud fra appendiks 3 og At's grænseværdiliste |
||
Der er behov for at få det ellers tilstrækkelige sikkerhedsdatablad fornyet |
||
Der er behov for at vurdere emissionen/eksponeringen i relation til spildevand, luftemission, affald eller arbejdsmiljø |
I den vedlagte stofliste indgår stoffer, som er listet i publikationer fra Miljøstyrelsen eller Arbejdstilsynet. Listen er en blanding af lovgivning og anbefalinger, der omfatter:
Kræft. Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. At-anvisning Nr. 3.1.0.2 December 1996. [Alle stoffer på listen er medtaget]
Reproduktionsskader. Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. AMI-rapport Nr. 35/1991. [Stoffer med "megen og begrænset evidens" er medtaget, dvs. 1 og 2 stofferne]
Nerveskader. Nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet en kortlægning. At-rapport Nr. 13/1990. [Stoffer i gruppe 3, 4 og 5 er medtaget]. Occupationalneurotoxicity. Evaluation of neurotoxicity data for selected chemicals. Nordic Council of Ministers. Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøinstituttet, 1995. [Stoffer i gruppe 1, 2A, 2B og 3 er medtaget]
Uønskede stoffer. Status og perspektiver for kemikalieområdet. Oplæg fra Miljøstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet 1996
Spildevand. Stofliste i udkast til revision af Miljøstyrelsens vejledning: "Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Vejledning Nr. 6 1994". VKI 1997
Luftemissioner. Luftvejledningens stoffer: "B-værdier", Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 15 1996. Luftvejledningens stoffer anvendes ikke direkte i dette værktøj, men er medtaget for at muliggøre en identifikation af mulige problemstoffer på luftområdet ved en råvaregennemgang
Stoflisten omfatter både specifikke stofnavne og stofgrupper. Det er derfor vigtigt at anvende listen med flest mulige indgange.
F.eks. er azofarvestoffer listet som uønsket stof af Miljøstyrelsen; men azofarvestoffer er en betegnelse for en lang række af farvestoffer, der findes i listen f.eks.:
Et andet eksempel kan være "benzin", der er listet som reguleret med hensyn til luftemission. Benzin kan også betegnes som "nafta, der indeholder benzen", der er listet som uønsket af Miljøstyrelsen. Der kan være tale om "motorbenzin", der er listet som kræftfremkaldende og reproduktionstoksisk.
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
AAF, 2- (acetylaminofluoren, 2-) |
53-96-3 |
K |
|||
AAT |
97-56-3 |
K |
|||
A-a-C |
26148-68-5 |
K |
|||
acetaldehyd |
75-07-0 |
K, R |
X |
A | |
acetamid |
60-35-5 |
K |
|||
acetanilid |
103-84-4 |
C | |||
acetone |
67-64-1 |
N |
X |
C | |
acetonitril |
75-05-8 |
N |
X |
C | |
acetophenon (methylphenylketon) |
98-86-2 |
X |
|||
acetylacetone |
123-54-6 |
X |
|||
acrolein |
107-02-8 |
R |
C | ||
acrylamid |
79-06-1 |
K, R, N |
A | ||
acrylonitril |
107-13-1 |
K, R, N |
X |
C | |
acrylsyre |
79-7-10 |
R |
X |
C | |
adriamycin |
23214-92-8 |
K |
|||
AF-2 |
3688-53-7 |
K |
|||
aflatoksiner |
1162-65-8 |
K |
|||
aflatoksiner |
1165-39-5 |
K |
|||
aflatoksiner |
1402-68-2 |
K |
|||
aflatoksiner |
6795-23-9 |
K |
|||
aflatoksiner |
7220-81-7 |
K |
|||
aflatoksiner |
7241-98-7 |
K |
|||
alachlor |
15972-60-8 |
K |
|||
aldrin |
309-00-2 |
K, R, N |
|||
alkalieekstraheret lavtemperaturtjæreolie |
122384-78-5 |
X |
|||
alkyl-alkylsulfonater |
R |
||||
alkylbenzensulfonater, lineære (LAS) |
85536-14-7 |
X |
B | ||
allylalkohol |
107-18-6 |
N |
X |
||
allylethylether |
557-31-3 |
||||
aluminium, røg |
N |
||||
aluminium, ustabiliseret |
7429-90-5 |
N |
|||
aluminium-forb. i uorg. støv (målt som Al) |
X |
||||
aminoazobenzen, p- |
60-09-3 |
K |
|||
aminobiphenyl, 4- |
92-67-1 |
K |
|||
aminobiphenyl, 4-; salte heraf |
K |
||||
aminoethanol, 2- |
141-43-5 |
N |
X |
||
amino-3-fluorphenol, 4- |
399-95-1 |
K |
|||
amino-2-methyl-1-propanol; 2- |
124-68-5 |
B | |||
aminomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin |
2855-13-2 |
X |
|||
amino-5-(5-nitro-2-furyl)-1,3,4-thiadiazol, 2- |
712-68-5 |
K |
|||
aminophenol, 4- |
123-30-8 |
R |
|||
aminopterin |
54-62-6 |
R |
|||
aminopyridin, 2- |
504-29-0 |
N |
|||
amitrol |
61-82-5 |
K |
X |
||
ammoniak |
7664-41-7 |
X |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
ammoniumchlorid |
12125-02-9 |
X |
|||
anilin |
62-53-3 |
K, N |
X |
A | |
anilin, salte heraf |
K |
||||
anisidin, o- |
90-04-0 |
K, N |
|||
anisidin, o-, salte heraf |
K |
||||
anthranilsyre |
118-92-3 |
C | |||
antimon-forb. i uorg. støv (målt som Sb) |
X |
||||
antimontrioxid |
12412-52-1 |
K |
|||
antimontrioxid |
1309-64-4 |
K |
|||
antimontrioxid |
1317-98-2 |
K |
|||
antracen |
120-12-7 |
X |
A | ||
anthracenolie |
90640-80-5 |
X |
|||
ANTU |
86-88-4 |
K |
X |
||
a-pinen |
80-56-8 |
X |
|||
aramit |
140-57-8 |
K |
|||
aromatisk råolie destillat (EINECS nr 2651021) |
64742-03-6 |
K |
|||
aromatisk råolie destillat (EINECS nr 2651037) |
64742-04-7 |
K |
|||
aromatisk råolie destillat (EINECS nr 2651042) |
64742-05-8 |
K |
|||
aromatisk råolie destillat (EINECS nr 2651110) |
64742-11-6 |
K |
|||
aromatisk råolie destillat (EINECS nr 2953417) |
91995-78-7 |
K |
|||
arsen |
7440-38-2 |
K, N |
X |
||
arsen, uorganisk forb. (målt som As) |
X |
||||
arsenat, natrium |
7631-89-2 |
R |
X |
||
arsenit, natrium |
7784-46-5 |
R |
X |
||
arsenpentoxid |
1303-28-2 |
K, R |
X |
||
arsensyre |
7778-39-4 |
K |
X |
||
arsensyre, salte heraf |
K |
X |
|||
arsentrioxid |
1327-53-3 |
K, R |
X |
||
arsen, andre uorganiske forbindelser |
K |
X |
|||
arsin |
7784-42-1 |
N |
X |
||
asbest |
12001-28-4 |
K |
|||
asbest |
12001-29-5 |
K |
|||
asbest |
12172-67-7 |
K |
|||
asbest |
12172-73-5 |
K |
|||
asbest |
132207-32-0 |
K |
|||
asbest |
132207-33-1 |
K |
|||
asbest |
1332-21-4 |
K |
X |
||
asbest |
14567-73-8 |
K |
|||
asbest |
17068-78-9 |
K |
|||
asbest |
77536-66-4 |
K |
|||
asbest |
77536-67-5 |
K |
|||
asbest |
77536-68-6 |
K |
|||
atrazin |
1912-24-9 |
K, N |
|||
auramin |
492-80-8 |
K |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
auramin (Basic Yellow, CI no 41000) |
2465-27-2 |
A | |||
auramin, salte heraf |
K |
||||
azacitidin |
320-67-2 |
K |
|||
azaserin |
115-02-6 |
K |
|||
azathioprin |
446-86-6 |
K |
|||
azofarvestoffer |
X |
||||
bariumforbindelser, opløselige (ber. som Ba) |
7440-39-3 |
N |
|||
BCNU |
154-93-8 |
K |
|||
beg, der indeholder benzo(a)pyren |
61789-60-4 |
X |
|||
benomyl |
17804-35-2 |
R |
|||
benzalchlorid (a-chlorerede toluener) |
98-87-3 |
K |
|||
benz(a)anthracen |
56-55-3 |
K |
|||
benzaldehyd |
100-52-7 |
C | |||
benzen |
71-43-2 |
K, R, N |
X |
X |
A |
benzidin |
92-87-5 |
K |
|||
benzidin, salte heraf |
K |
||||
benzidin-baserede farvestoffer (se direct- black,blue,brown) |
|||||
benzin |
X |
||||
benzo(b)fluoranthen |
205-99-2 |
K |
|||
benzo(j)fluoranthen |
205-82-3 |
K |
|||
benzo(k)fluoranthen |
207-08-9 |
K |
|||
benzofuran |
271-89-6 |
K |
|||
benzo(a)pyren |
50-32-8 |
K, R |
|||
benzosyre |
65-85-0 |
C | |||
benzothiazol |
95-16-9 |
X |
|||
benzylalkohol |
100-51-6 |
X |
C | ||
benzylchlorid (a-chlorerede toluener) |
100-44-7 |
K |
X |
||
benzylcyanid |
140-29-4 |
C | |||
benzylviolet 4B |
1694-09-3 |
K |
X |
||
beryllium |
7440-41-7 |
K, R |
|||
beryllium-forb. i uorg. støv (målt som Be) |
X |
||||
berylliumforbindelser |
K |
||||
BHA (tert-butyl-4-methoxyphenol) |
121-00-6 |
K |
|||
BHA (tert-butyl-4-methoxyphenol) |
25013-16-5 |
K |
|||
BHA (tert-butyl-4-methoxyphenol) |
88-32-4 |
K |
|||
BHT, di-tert-butyl-p-cresol, 2,6- (butylhydroxytoluen) |
128-37-0 |
x |
|||
bis(2-chlorethyl)ether |
111-44-4 |
K |
X |
A | |
bis(2-chlorethyl)sulfid |
505-60-2 |
K |
|||
bis(chlormethyl)ether |
542-88-1 |
K |
|||
bis(p-(2,3-epoxypropoxy)phenyl)-propan, 2,2- |
1675-54-3 |
X |
|||
bis(tributyltin)oxid |
56-35-9 |
X |
|||
bisphenol-A-diglycidylether |
25068-38-6 |
X |
|||
bisphenol-F-diglycidylether, 2,2'- |
54208-63-8 |
X |
|||
bitumenekstrakter, damp- og luftraffinerede |
K |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
blandingsfortyndere |
X |
||||
bleomyciner |
11056-06-7 |
K |
|||
bleomyciner |
67763-87-5 |
K |
|||
bleomyciner |
9041-93-4 |
K |
|||
bly (metallisk og salte) |
R |
X |
|||
bly (organisk) |
R |
||||
bly (uorg.forb., støv og røg) (ber. som Pb) |
7439-92-1 |
N |
X |
X |
|
blyacetat; (blysubacetat) |
1335-32-6 |
K |
|||
blyacetat |
301-04-2 |
K |
|||
blyacetat |
6080-56-4 |
K |
|||
blychromat (hexavalent chromforbindelse) |
1344-38-3 |
K |
|||
blychromat (hexavalent chromforbindelse) |
18454-12-1 |
K |
|||
blychromat (hexavalent chromforbindelse) |
7758-97-6 |
K |
|||
blychromatmolybdatsulfarød (hexavalent chromforbindelse) |
12656-85-8 |
K |
X |
||
bly-forb. i uorg. støv (målt som Pb) |
7439-92-1 |
N |
X |
X |
|
blyhydrogenarsenat |
7784-40-9 |
K |
|||
blyphosphat |
15845-52-0 |
K |
|||
blyphosphat |
7446-27-7 |
K |
|||
blysubacetat; (blyacetat) |
1335-32-6 |
K |
|||
blysulfochromatgul (hexavalent chromforbindelse) |
1344-37-2 |
K |
X |
||
blytetraethyl (ber. som Pb); (tetraethylbly) |
78-00-2 |
N |
X |
||
boraks/borsyre (5 H2O) |
11130-12-4 |
R, N |
|||
brom |
7726-95-6 |
X |
|||
bromdichlormethan |
75-27-4 |
K |
|||
bromethan (ethylbromid) |
74-96-4 |
N |
X |
||
brommethan (methylbromid) |
74-83-9 |
N |
X |
||
busulfan (myleran) |
55-98-1 |
K, R |
|||
butadien, 1,3- |
106-99-0 |
K, R |
|||
butan |
106-97-8 |
N |
|||
butan, der indeholder butadien |
196-97-8 |
X |
|||
butan, der indeholder > 0,1% 1,3-butadien |
K |
X |
|||
butandioldimethansulfonat, 1,4-; (busulfan) |
55-98-1 |
K, R |
|||
butanol, n- |
71-36-3 |
X |
C | ||
butanol, sek- |
78-92-2 |
X |
C | ||
butanol, tert- |
75-65-0 |
X |
C | ||
butanoler |
999998-35-5 |
N |
C | ||
butanon (methylethylketon) |
78-93-3 |
R, N |
X |
C | |
butanonoxim, 2- |
96-29-7 |
X |
|||
butanthiol, 1- |
109-79-5 |
N |
|||
butoxyethylacetat, 2- (butylglycolacetat) |
112-07-2 |
X |
|||
butyl-3-iod-2-propynylestercarbamidsyre |
55406-53-6 |
X |
|||
butylacetat (alle isomere) |
123-86-4 |
N |
X |
C | |
butylacrylat |
141-32-2 |
X |
C | ||
butylamin (aminobutan) |
109-73-9 |
C | |||
butylbenzylphthalat (BBP) |
85-68-7 |
X |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
butyldiglycol (diethylenglycolmonobutylether) |
112-34-5 |
X |
C | ||
butylenoxid, 1,2- (epoxybutan, 1,2-) |
106-88-7 |
K, N |
|||
butylglycol |
111-76-2 |
N |
X |
C | |
butylglycolat (hydroxyeddikesyre- n-butylester) |
7397-62-8 |
X |
|||
butyllactat |
138-22-7 |
X |
|||
butylmethacrylat |
97-88-1 |
R |
|||
butylphenol, o-sec- |
89-72-5 |
N |
|||
butylphenol, p-tert- |
98-54-4 |
N |
|||
butyltoluen, p-tert- |
98-51-1 |
N |
|||
butyraldehyd |
123-72-8 |
X |
|||
butyrolacton, g- |
96-48-0 |
C | |||
butyrolacton, ß- |
3068-88-0 |
K |
X |
||
C.I. pigment blue 60 |
81-77-6 |
X |
|||
C.I. pigment red 88 |
14295-43-3 |
X |
|||
cadmium |
7440-43-9 |
K, R |
|||
cadmiumchlorid |
10108-64-2 |
K |
|||
cadmiumcyanid |
542-83-6 |
K |
|||
cadmiumfluorid |
7790-79-6 |
K |
|||
cadmiumfluorosilikat |
17010-21-8 |
K |
|||
cadmiumforbindelser (målt som Cd) |
X |
||||
cadmiumformiat |
4464-23-7 |
K |
|||
cadmiumiodid |
7790-80-9 |
K |
|||
cadmiumoxid |
1306-19-0 |
K |
|||
cadmiumsulfat |
10124-36-4 |
K |
|||
cadmiumsulfid |
1306-23-6 |
K |
|||
cadmiumsulfoselenid |
12656-57-4 |
K |
|||
cadmiumsulfoselenid |
58339-34-7 |
K |
|||
cadmium, andre uorganiske forbindelser |
K |
X |
|||
calciumarsenat |
7778-44-1 |
N |
|||
calciumchromat (hexavalent chromforbindelse) |
13765-19-0 |
K |
|||
caprolactam,e (2-oxohexamethylenimin) |
105-60-2 |
X |
|||
captafol |
2425-06-1 |
K, N |
|||
captan |
133-06-2 |
K, R, N |
|||
carbadox |
6804-07-5 |
K |
|||
carbaryl |
63-25-2 |
R, N |
|||
carbendazim |
10605-21-7 |
R |
|||
carbon black |
1333-86-4 |
K |
|||
carbon black-ekstrakter |
K |
||||
carbondioxid |
124-38-9 |
R |
|||
carbondisulfid |
75-15-0 |
R, N |
X |
||
carbonhexachlorid (perchlorethan) |
67-72-1 |
A | |||
carbonhydrider C26-55, aromatrige |
97722-04-8 |
K |
|||
carbonmonoxid |
630-08-0 |
R, N |
X |
||
carbontetrachlorid (tetrachlormethan) |
56-23-5 |
K, R, N |
X |
A | |
carbonylsulfid |
463-58-1 |
X |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
carrageenan, degraderet |
K |
||||
CCNU |
13010-47-4 |
K |
|||
cellulosefortyndere |
X |
||||
chlor |
7782-50-5 |
X |
|||
chlorambucil |
305-03-3 |
K |
|||
chloramphenicol |
56-75-7 |
K |
|||
chloranilin, p- |
106-47-8 |
K |
|||
chlorbenzen |
108-90-7 |
N |
X |
A | |
chlorbrommethan |
74-97-5 |
N |
|||
chlor-1,3-butadien, 2- (chloropren) |
126-99-8 |
R, N |
|||
chlor-m-cresol; 4- |
59-50-7 |
A | |||
chlor-o-cresol, 4- |
1570-64-5 |
A | |||
chlordan |
57-74-9 |
K, N |
|||
chlordecon (kepon)+A384 |
143-50-0 |
K, R |
|||
chlordimeform |
6164-98-3 |
K |
|||
chlordimeformhydrochlorid |
19750-95-9 |
K |
|||
chlordimethylether; (chlormethylmethylether) |
107-30-2 |
K |
|||
chloreddikesyre |
79-11-8 |
X |
C | ||
chlorendinsyre |
115-28-6 |
K |
|||
chlorerede C12-paraffiner (ca.60% af chloreringen) |
K |
||||
chlorethanol, 2- |
107-07-3 |
N |
|||
chlorethylen (vinylchlorid) |
75-01-4 |
K, R, N |
X |
A | |
chlormeguatchlorid |
999-81-5 |
R |
|||
chlormethan (methylchlorid) |
74-87-3 |
K, R, N |
X |
A | |
chlormethylphenoxyeddikesyre (MCPA) |
94-74-6 |
B | |||
chlormethylmethylether; (chlordimethylether) |
107-30-2 |
K |
|||
chlor-2-methylpropen, 1- |
513-37-1 |
K |
|||
chlornaphazin |
494-03-1 |
K |
|||
chlor-3-nitrobenzen, 1- (m-nitrochlorbenzen) |
121-73-3 |
X |
|||
chlorodifluoromethan |
75-45-6 |
R |
|||
chloroform |
67-66-3 |
K, R, N |
X |
A | |
chloropren (chlor-1,3-butadien, 2-) |
126-99-8 |
R, N |
|||
chlorozotocin |
54749-90-5 |
K |
|||
chlorparaffiner |
X |
||||
chlorpentan-2,4-dion, 3- |
1694-29-7 |
X |
|||
chlorphenol; 2- |
95-57-8 |
C | |||
chlorphenoler (mono,di,tri,tetra, men ikke pentachlorphenol) |
X |
||||
chlor-o-phenylendiamin, 4- |
95-83-0 |
K |
|||
chlor-o-phenylendiamin, 4-; salte heraf |
K |
||||
chlorpropen, 3- (allylchlorid ) |
107-05-1 |
X |
|||
chlorpyrifos |
2921-88-2 |
N |
|||
chlorthalonil |
1897-45-6 |
K |
|||
chlortoluen, a- (benzylchlorid) |
100-44-7 |
K |
X |
||
chlortoluen; o- |
95-49-8 |
A |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
chlor-2-toluidin, 4- |
95-69-2 |
K |
|||
chlor-2-toluidinhydrochlorid,4- |
3165-93-3 |
K |
|||
cholecalciferol (vitamin D3) |
67-97-0 |
X |
|||
chrom, hexavalent |
K, R |
||||
chromater (målt som Cr VI) |
X |
||||
|
X |
||||
chromichromat (hexavalent chromforbindelse) |
24613-89-6 |
K |
|||
chromtrioxid (hexavalent chromforbindelse) |
1333-82-0 |
K |
X |
||
CI acid red 114 |
6459-94-5 |
K |
|||
CI basic red 9 |
569-61-9 |
K |
|||
CI direct blue 15 (teknisk kvalitet) |
2429-74-5 |
K |
|||
ciclosporin |
59865-13-3 |
K |
|||
cisplatin |
15663-27-1 |
K |
|||
citrus red no. 2 |
6358-53-8 |
K |
|||
cobalt |
7440-48-4 |
K |
|||
cobaltcarbonyl (ber. som Co) |
10210-68-1 |
N |
|||
cobalt-forb. i uorg. støv (målt som Co) |
X |
||||
cobalthydrocarbonyl (ber. som Co) |
16842-03-8 |
N |
|||
cobaltoxid |
1307-96-6 |
K |
|||
cobaltsulfid |
1317-42-6 |
K |
|||
cobaltforbindelser, øvrige |
K |
||||
coffeinsyre |
331-39-5 |
K |
|||
colophonium |
8050-09-7 |
X |
|||
creosot |
8001-58-9 |
X |
|||
creosotolie |
61789-28-4 |
X |
|||
creosotolie (acenaphtenfraktion) |
90640-84-9 |
X |
|||
cresidin, p- |
120-71-8 |
K |
|||
cresidin, p-; salte heraf |
K |
||||
cresol (alle isomere) |
1319-77-3 |
N |
X |
||
Cresol; m- ,(3-Methylphenol) |
108-39-4 |
C | |||
cresol; o- ,(2-Methylphenol) |
95-48-7 |
C | |||
cresol; p- ,(4-Methylphenol) |
106-44-5 |
C | |||
cristobalit (krystallinsk siliciumdioxid) |
14464-46-1 |
K |
|||
crotonaldehyd |
123-73-9 |
N |
X |
||
cumen (isopropylbenzen) |
98-82-8 |
N |
X |
||
cuprizon |
370-81-0 |
N |
|||
cyanid, kalium |
151-50-8 |
N |
|||
cyanider (ber. som CN) |
N |
||||
cyanider i uorg. støv (målt som CN) |
X |
||||
cyanogenchlorid (chlorcyan) |
506-77-4 |
X |
|||
cycasin |
14901-08-7 |
K |
|||
cyclododecan |
294-62-2 |
A | |||
cyclohexan |
110-82-7 |
N |
X |
A | |
cyclohexanol |
108-93-0 |
R, N |
X |
||
cyclohexanon |
108-94-1 |
N |
X |
C |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
cyclohexylamin |
108-91-8 |
N |
X |
||
cyclohexyldimethylamin |
98-94-2 |
||||
cyclopentadien |
542-92-7 |
N |
|||
cyclopentan |
287-92-3 |
N |
|||
cyclopentanon |
120-92-3 |
X |
|||
cyclophosphamid |
50-18-0 |
K, R |
|||
cyclophosphamid |
6055-19-2 |
K |
|||
dacarbazin |
4342-03-4 |
K |
|||
daminozid |
1596-84-5 |
K |
|||
dantron |
117-10-2 |
K |
|||
daunomycin |
20830-81-3 |
K |
|||
DDT |
50-29-3 |
K, R, N |
X |
||
DDVP (dichlorvos) |
62-73-7 |
K, R, N |
|||
decaboran |
17702-41-9 |
N |
|||
demeton (blanding) |
8065-48-3 |
R, N |
|||
demeton-o-methyl |
867-27-6 |
N |
|||
destillater (råolie), hydroafsvovlede middeltunge. |
64742-80-9 |
X |
|||
destillater (råolie), solventraffinerede middeltunge, der indeholder kræftfremkaldende stoffer |
64741-91-9 |
X |
|||
diacetonealkohol |
123-42-2 |
N |
X |
C | |
diacetylbenzidin, N,N'- |
613-35-4 |
K |
|||
dialkylsulfider |
X |
||||
diallat |
2303-16-4 |
K |
|||
diaminodiphenylether, 4,4'- |
101-80-4 |
K |
|||
diaminodiphenylether, 4,4'-; salte heraf |
K |
||||
diaminodiphenylmethan, 4,4'-; (4,4'-methyldianilin) |
101-77-9 |
K |
X |
||
diaminodiphenylmethan, 4,4'-; salte heraf |
K |
||||
diaminotoluen, 2,4- |
95-80-7 |
K |
|||
diaminotoluen, 2,4-; salte heraf |
K |
||||
diaminotoluensulfat, 2,4- |
65321-67-7 |
K |
|||
diaminotoluensulfat, 2,4- |
74283-36-6 |
K |
|||
dianisidin, o- |
119-90-4 |
K |
|||
dianisidin, o-; salte heraf |
K |
||||
diazinon |
333-41-5 |
R, N |
|||
diazomethan |
334-88-3 |
K |
|||
dibenz(a,h)acridin |
226-36-8 |
K |
|||
dibenz(a,j)acridin |
224-42-0 |
K |
|||
dibenz(a,h)anthracen |
53-70-3 |
K |
|||
dibenzo(c,g)carbazol, 7H- |
194-59-2 |
K |
|||
dibenzo(a,e)pyren |
192-65-4 |
K |
|||
dibenzo(a,h)pyren |
189-64-0 |
K |
|||
dibenzo(a,i)pyren |
189-55-9 |
K |
|||
dibenzo(a,l)pyren |
191-30-0 |
K |
|||
diboran |
19287-45-7 |
N |
|||
dibrom |
300-76-5 |
N |
Stofnavn |
CAS-nr. |
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
dibromchlorpropan |
96-12-8 |
K, R |
|||
dibromethan, 1,2- (ethylendibromid) |
106-93-4 |
K, R, N |
X |
||
dibutylamin |
111-92-2 |
X |
|||
dibutylether |
142-96-1 |
X |
|||
dibutylphosphat |
107-66-4 |
N |
|||
dibutylphthalat |
84-74-2 |
R, N |
X |
C | |
dichloracetylen |
7572-29-4 |
K, N |
|||
dichlorbenzen, 1,2- |
95-50-1 |
N |
X |
A | |
dichlorbenzen, p- |
106-46-7 |
K, N |
X |
A | |
dichlorbenzidin, 3,3'- |
91-94-1 |
K |
X |
||
dichlorbenzidin, 3,3'-; salte heraf |
K |
X |
|||
dichlor-2-buten, 1,4- |
764-41-0 |
K |
|||
dichlor-4,4'-diaminodiphenylether, 3,3'- |
28434-86-8 |
K |
X |
||
dichlor-4,4'-diaminodiphenylether, 3,3'-; salte heraf |
K |
||||
dichlordiethylether, 2,2'- |
111-44-4 |
K |
X |
A | |
dichlordifluormethan |
75-71-8 |
N |
X |
||
dichlorethan, 1,1- |
75-34-3 |
N |
|||
dichlorethan, 1,2- |
107-06-2 |
K, N |
X |
A | |
dichlorethylen, 1,1- (vinylidenchlorid) |
75-35-4 |
K, R |
X |
||
dichlorethylen, 1,2- |
540-59-0, 156-60-5, 156-59-2 |
X |
|||
dichlorflourethan, 1,1- |
1717-00-6 |
X |
|||
dichlormethan |
75-09-2 |
K, R, N |
X |
X |
A |
dichlormonofluoromethan |
75-43-4 |
R |
|||
dichlor-N-methyldiethylamin, 2,2'- |
51-75-2 |
K |
|||
dichlor-N-methyldiethylamin-N-oxid, 2,2'- |
126-85-2 |
K |
|||
dichlorphenol; 2,4- |
120-83-2 |
C | |||
dichlorphenol; 2,6- |
87-65-0 |
C | |||
dichlorphenoxyeddikesyre, 2,4- |
94-75-7 |
R, N |
B | ||
dichlorpropan, 1,2- |
78-87-5 |
X |
B | ||
dichlor-2-propanol, 1,3- |
96-23-1 |
K |
|||
dichlorpropen, 1,3- (teknisk vare) |
542-75-6 |
K |
|||
dichlorpropen, 1,3- (teknisk vare) |
10061-01-5 |
K |
|||
dichlorpropen, 1,3- (teknisk vare) |
10061-02-6 |
K |
|||
dichlortetrafluorethan |
76-14-2 |
N |
|||
dichlortoluen, a,a- |
98-87-3 |
K |
|||
dichlorvos |
62-73-7 |
K, R, N |
|||
dicofol |
115-32-2 |
R |
|||
dicrotophos |
141-66-2 |
N |
|||
dicyan |
460-19-5 |
N |
|||
dicyclopentadien |
77-73-6 |
N |
X |
||
dieldrin |
60-57-1 |
K, R, N |
X |
||
diepoxybutan |
1464-53-5 |
K |
|||
diesel brændstof til marinmotorer |
K |
||||
dieselolie |
X |
||||
diethanolamin |
111-42-2 |
X |
C | ||
diethylamin |
109-89-7 |
X |
C |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
diethyldiallylmalonat |
3195-24-2 |
X |
|||
diethylenglycol |
111-46-6 |
C | |||
diethylenglycolmonobutyletheracetat (butyldiglycolaceta) |
124-17-4 |
X |
|||
diethylentriamin |
111-40-0 |
X |
|||
diethylether |
60-29-7 |
N |
X |
C | |
diethylhexylphthalat (DEHP)(dioctylphthalat) |
117-81-7 |
K, R |
X |
B | |
diethylhydrazin, 1,2- |
1615-80-1 |
K |
|||
diethylphtalat |
84-66-2 |
C | |||
diethylstilbøstrol (DES) |
56-53-1 |
K, R |
|||
diethylsulfat |
64-67-5 |
K |
X |
||
difluordibrommethan |
75-61-6 |
N |
|||
diglycidylresorcinolether |
101-90-6 |
K |
X |
||
dihydrosafrol |
94-58-6 |
K |
|||
dihydroxymethylfuratrizin |
794-93-4 |
K |
|||
diisobutylketon |
108-83-8 |
N |
X |
||
diisocyanattoluen, 2,4- |
584-84-9 |
K |
X |
||
diisocyanattoluen, 2,6- |
1321-38-6 |
K |
X |
||
diisocyanattoluen, 2,6- |
26471-62-5 |
K |
X |
||
diisocyanattoluen, 2,6- |
91-08-7 |
K |
X |
B | |
diisopropylamin |
108-18-9 |
N |
|||
diisopropylether |
108-20-3 |
N |
X |
B | |
diisopropylsulfat |
2973-10-6 |
K |
|||
dimethoat |
60-51-5 |
R |
A | ||
dimethoxymethan |
109-87-5 |
X |
|||
dimethylacetamid |
127-19-5 |
R |
X |
||
dimethyladipat |
627-93-0 |
X |
|||
dimethylamin |
124-40-3 |
X |
|||
dimethylaminoazobenzen, p- |
60-11-7 |
K, R |
|||
2-(dimethylamino)ethanol |
108-01-0 |
N |
X |
||
trans-2-((dimethylamino)methylimino)-5-(2-(5-nitro-2-furyl)vinyl)1,3,4oxadiazol |
55738-54-0 |
K |
|||
dimethylanilin, 2,6-; (2,6-xylidin) |
87-62-7 |
K |
|||
dimethylanilin, N,N- |
121-69-7 |
N |
X |
B | |
dimethylbenz(a)anthracen, 7,12- |
57-97-6 |
K |
|||
dimethylbenzidin, 3,3'-; (o-tolidin) |
119-93-7 |
K |
|||
dimethylbenzidin, 3,3'- ;salte heraf |
K |
||||
dimethylcarbamoylchlorid |
79-44-7 |
K |
|||
dimethylether |
115-10-6 |
X |
|||
dimethylformamid |
68-12-2 |
K, R, N |
X |
A | |
dimethylglutarat |
1119-40-0 |
X |
|||
dimethylhydrazin, 1,1- |
57-14-7 |
K |
|||
dimethylhydrazin, 1,2- |
540-73-8 |
K |
|||
dimethylnitrosamin, N,N- |
62-75-9 |
K |
X |
||
dimethylphthalat |
131-11-3 |
N |
C | ||
dimethylsuccinat |
106-65-0 |
X |
|||
dimethylsulfamoylchlorid |
13360-57-1 |
K |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
dimethylsulfat |
77-78-1 |
K, N |
X |
||
dimethylsulfid |
75-18-3 |
X |
|||
dimethylsulfoxid |
67-68-5 |
C | |||
dinitrobenzen (alle isomere) |
25154-54-5 |
N |
|||
dinitroflouranthen, 3,7- |
105735-71-5 |
K |
|||
dinitroflouranthen, 3,9- |
22506-53-2 |
K |
|||
dinitrogenoxid |
10024-97-2 |
R |
X |
||
dinitro-o-cresol |
534-52-1 |
N |
|||
dinitropyren, 1,6- |
42397-64-8 |
K |
|||
dinitropyren, 1,8- |
42397-65-9 |
K |
|||
dinitrotoluen (alle isomere) |
25321-14-6 |
N |
|||
dinitrotoluen, 2,4- |
121-14-2 |
K |
|||
dinitrotoluen, 2,6- |
606-20-2 |
K |
|||
dinoseb |
88-85-7 |
R |
|||
dioctylphthalat(diethylhexylphthalat-DEHP) |
117-81-7 |
K, R |
X |
B | |
diohenylmethan-4,4'-diisocyanat |
101-68-8 |
X |
|||
dioxan, 1,4- |
123-91-1 |
K, N |
X |
A | |
dioxathion |
78-34-2 |
N |
|||
dipropylenglycol-n-butylether ((butoxymethylethoxy, 2-)propanol) |
35884-42-5 |
X |
|||
dipropylnitrosamin, N,N-; (N-nitrosodipropylamin) |
621-64-7 |
K |
|||
diquat |
85-00-7 |
N |
|||
direct black 38 (teknisk vare) (benzidin-baseret farvestof) |
1973-37-7 |
K |
|||
direct blue 6 (teknisk vare) (benzidin-baseret farvestof) |
2602-46-2 |
K |
|||
direct brown 95 (teknisk vare) (benzidin-baseret farvestof) |
16071-86-6 |
K |
|||
disperse blue 1 |
2475-45-8 |
K |
|||
disulfiram |
97-77-8 |
R |
|||
diuron |
330-54-1 |
R |
A | ||
DMMP |
756-79-6 |
R |
|||
Dodecylsulfat Na-salt (NaLaurylsulfat) |
151-21-3 |
C | |||
D-vitaminer: (ergocalciferol (vitamin D2)) (cholecalciferol (vitamin D3)) |
50-14-667-97-0 |
X |
|||
eddikesyre |
64-19-7 |
X |
C | ||
eddikesyreanhydrid |
108-24-7 |
X |
|||
EDTA |
60-00-4 |
R |
B? | ||
endosulfan |
115-29-7 |
R |
|||
endotoksiner |
X |
||||
endrin |
72-20-8 |
R, N |
|||
enzymer, proteolytiske (foreløbig værdi) |
X |
||||
epichlorhydrin |
106-89-8 |
K, R, N |
X |
A | |
EPN |
2104-64-5 |
N |
|||
epoxy-2-(epoxyethyl)cyclohexan, 1,2- (1,2-epoxycyclohexan-1-oxiran) |
4223-10-3 |
X |
|||
epoxybutan, 1,2- (butylenoxid, 1,2) |
106-88-7 |
K, N |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
epoxypropyl-trimethyl-ammoniumchlorid; 2, |
3033-77-0 |
C? | |||
epoxystøv (fra pulvermalingsprocesser) |
X |
||||
ergocalciferol (vitamin D2) |
50-14-6 |
X |
|||
erionitfibre |
66733-21-9 |
K |
|||
ethanol |
64-17-5 |
R, N |
C | ||
ethanthiol |
75-08-1 |
N |
|||
ethinyløstradiol |
57-63-6 |
K |
|||
ethoxy-1-methylethylacetat, 2- (propylenglycol-1-ethyletheracetat, 2-) |
54839-24-6 |
X |
|||
ethoxyethanol, 2- (ethylglycol) |
110-80-5 |
R, N |
X |
X |
A |
ethoxypropan-2-ol, 1- (propylenglycolmonoethylether) |
1569-02-4 |
X |
|||
ethyl-2-cyanacrylat |
7085-85-0 |
X |
|||
ethylacetat |
141-78-6 |
N |
X |
C | |
ethylacrylat |
140-88-5 |
K, R |
X |
C | |
ethylamin |
75-04-7 |
N |
X |
||
ethylbenzen |
100-41-4 |
N |
X |
C | |
ethylbromid (bromethan) |
74-96-4 |
N |
X |
||
ethylchlorid |
75-00-3 |
N |
X |
B | |
ethyldiglycol (diethylenglycolmonoethylether) |
111-90-0 |
X |
|||
ethyldimethylamin (dimethylethylamin) |
598-56-1 |
X |
|||
ethylendibromid (dibromethan, 1,2-) |
106-93-4 |
K, R, N |
X |
||
ethylenglycol, mono- |
107-21-1 |
N |
X |
C | |
ethylenimin |
151-56-4 |
K, N |
X |
||
ethylenoxid (oxiran) |
75-21-8 |
K, R, N |
X |
A | |
ethylenthiourinstof; (imidazolidin-2-thion) |
96-45-7 |
K |
X |
||
ethylformiat |
109-94-4 |
X |
|||
ethylglycol (ethoxyethanol, 2-) |
110-80-5 |
R, N |
X |
X |
A |
ethylglycolacetat |
111-15-9 |
R, N |
X |
X |
|
ethylhexylacrylat; 2- |
103-11-7 |
C | |||
ethylmethacrylat |
97-63-2 |
R |
|||
ethylmethansulfonat |
62-50-0 |
K |
|||
ethylnitrit |
109-95-5 |
X |
|||
ethylnitrosourea; (N-nitroso-N-ethylurinstof) |
759-73-9 |
K, R |
|||
fenamiphos |
22224-92-6 |
N |
|||
fenthion (baytex) |
55-38-9 |
N |
|||
ferbam |
14484-64-1 |
N |
|||
fluor og fluorforbindelser |
7782-41-4 |
R |
X |
||
folpet |
133-07-3 |
K, R |
|||
formaldehyd |
50-00-0 |
K, N |
X |
X |
A |
formamid |
75-12-7 |
R |
C | ||
2-(2-formylhydrazino)-4-(5-nitro-2-furyl)thiazol |
3570-75-0 |
K |
|||
furan |
110-00-9 |
K |
|||
furfural |
98-01-1 |
N |
X |
||
furmecyclox |
60568-05-0 |
K |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
fyringsolier, tunge (grad nr. 4 til grad nr. 6) |
K |
||||
glasuldsfibre (syntetiske mineralfibre) |
K |
||||
glu-P-1 |
67730-11-4 |
K |
|||
glu-P-2 |
67730-10-3 |
K |
|||
glycerin |
56-81-5 |
C | |||
glyceroltrinitrat |
55-63-0 |
N |
|||
glycidaldehyd |
765-34-4 |
K |
|||
glycidylmethaacrylat |
106-91-2 |
C | |||
griseofulvin |
126-07-8 |
K |
|||
guaiacol |
90-05-1 |
C | |||
gyromitrin |
16568-02-8 |
K |
|||
halothan |
151-67-7 |
R, N |
|||
HC blue No. 1 |
2784-94-3 |
K |
|||
HCH |
319-84-6 |
K |
|||
HCH |
319-85-7 |
K |
|||
HCH |
319-86-8 |
K |
|||
HCH |
608-73-1 |
K |
X |
||
HCH |
6108-10-7 |
K |
|||
heptachlor |
76-44-8 |
K, N |
|||
heptachlorepoxid |
1024-57-3 |
K |
|||
heptamethylnonan; 2,2,4,4,6,8,8- |
4390-04-9 |
A | |||
heptan, n- |
142-82-5 |
N |
|||
heptanol |
111-70-6 |
X |
|||
heptanon |
110-43-0 |
X |
|||
heptanon, 3- |
106-35-4 |
N |
|||
hexachlorbenzen |
118-74-1 |
K, R |
X |
A | |
hexachlorbutadien |
87-68-3 |
N |
A | ||
hexachlorethan |
X |
||||
hexachlorophen (HCP) |
70-30-4 |
N |
|||
hexamethylendiisocyanat (1,6-hexamethylendiisocyanat) (se isocyanater) |
822-06-0 |
X |
|||
hexamethylphosphortriamid |
680-31-9 |
K |
X |
||
hexan, n- |
110-54-3 |
N |
X |
A | |
hexanon |
591-78-6 |
R, N |
|||
hexanoner |
X |
||||
hexestrol |
84-16-2 |
K |
|||
HFC 125 |
X |
||||
HFC 134a |
811-97-2 |
X |
|||
HFC 143a |
X |
||||
HFC 152a |
75-37-6 |
X |
|||
hydrazin |
302-01-2 |
K, N |
X |
A | |
hydrazin, salte heraf |
K |
X |
|||
hydrazinbis(3-carboxy-4-hydroxybenzensulfonat) |
K |
||||
hydrazobenzen |
122-66-7 |
K |
|||
hydrogenbehandlet tunge naphthendestillater |
64742-52-5 |
X |
|||
hydrogenbromid |
10035-10-6 |
X |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
hydrogenchlorid |
7647-01-0 |
X |
|||
hydrogencyanid |
74-90-8 |
N |
X |
||
hydrogenfluorid |
7664-39-3 |
X |
|||
hydrogenphosphid |
7803-51-2 |
N |
X |
||
hydrogenselenid |
7783-07-5 |
N |
|||
hydrogensulfid |
7783-06-4 |
N |
X |
||
hydroquinon |
123-31-9 |
R, N |
C | ||
hydroxybenzoesyre |
99-96-7 |
C | |||
hydroxyethylacetat, 2- (ethylenglycolmonoacetat) |
542-59-6 |
X |
|||
hydroxyethylacrylat; 2- |
818-61-1 |
C | |||
hydroxyethylmethacrylat; 2- |
868-77-9 |
C | |||
hydroxyurinstof |
127-07-1 |
R |
|||
hypochlorit |
X |
||||
imidazolidin-2-thion (ethylenthiourinstof) |
96-45-7 |
K |
X |
||
indeno(1,2,3-cd)pyren |
193-39-5 |
K |
|||
indiumnitrat |
13770-61-1 |
R |
|||
iod |
7553-56-2 |
R |
|||
iodoform |
75-47-8 |
N |
|||
IQ |
76180-96-6 |
K |
|||
isobutan, der indeholder < 0,1% 1,3-butadien |
75-28-5 |
X |
|||
isobutan, der indeholder > 0,1% 1,3-butadien |
75-28-5 |
K |
X |
||
isobutanol |
78-83-1 |
X |
C | ||
isobutylacetat |
110-19-0 |
X |
|||
isobutylmethacrylat |
97-86-9 |
R |
|||
isocyanater, organiske |
X |
||||
isodecylmethacrylat |
29964-84-9 |
R |
|||
isopentylacetat (isoamylacetat) |
123-92-2 |
X |
|||
isophoron |
78-59-1 |
X |
|||
isopren |
78-79-5 |
K |
|||
isopropylacetat |
108-21-4 |
X |
|||
isopropylamin |
75-31-0 |
X |
|||
isopropylbenzen (cumen) |
98-82-8 |
N |
X |
||
isopropylbenzylalkohol, 4- (cuminol) |
536-60-7 |
X |
|||
isopropylglycidylether |
4016-14-2 |
N |
|||
isoproturon |
34123-59-6 |
K |
|||
isosafrol |
120-58-1 |
K |
|||
isothiocyanater |
X |
||||
jern-dextran |
9004-66-4 |
K |
|||
kaliumbromat |
7758-01-2 |
K |
|||
kaliumhydroxid |
1310-58-3 |
X |
|||
kanel |
X |
||||
kepone (chlordecon) |
143-50-0 |
K, R |
|||
keramiske fibre (syntetiske mineralfibre) |
K |
||||
kiselgur (siliciumdioxid (amorft)) |
61790-53-2 |
X |
|||
kloramin T |
127-65-1 |
A |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
kobber-forb. i uorg. støv (målt som Cu) |
X |
||||
kobberforbindelser |
X |
||||
kobbersulfat |
7758-98-7 |
R |
|||
kul- og olieafledte stoffer (samlet betegnelse for ca. 700 stoffer) |
K |
||||
kvarts, a- (krystallinsk siliciumdioxid) |
14808-60-7 |
K |
X |
||
kviksølv og kviksølvforbindelser |
X |
||||
kviksølv, alkylforbindelser |
R, N |
||||
kviksølv, letopløselige salte |
R |
||||
kviksølv, metallisk |
7439-97-6 |
R, N |
|||
kviksølv-forb. i uorg. støv (målt som Hg) |
X |
||||
LAS (lineære alkylbenzensulfonater) |
85536-14-7 |
X |
B | ||
lasiocarpin |
303-34-4 |
K |
|||
ligroine, der indeholder benzen |
8032-32-4 |
X |
|||
limonen |
138-86-3 |
C | |||
lindan |
58-89-9 |
R, N |
A | ||
lineære alkylbenzensulfonater (LAS) |
85536-14-7 |
X |
B | ||
linuron |
330-55-2 |
K, R |
|||
lithium og lithiumforbindelser |
554-13-2 |
R |
|||
lithium-forb. i uorg. støv (målt som Li) |
X |
||||
magenta (indeholdende CI Basic Red 9) |
K |
||||
malathion |
121-75-5 |
N |
|||
maleinsyre |
110-16-7 |
X |
C | ||
maleinsyreanhydrid |
108-31-6 |
||||
mancozeb |
8018-01-7 |
R |
|||
maneb |
12427-38-2 |
R |
|||
mangan og manganforbindelser |
7439-96-5 |
R, N |
|||
mangan-forb. i uorg. støv (målt som Mn) |
X |
||||
MeA-a-C |
68006-83-7 |
K |
|||
medroxyprogesteronacetat |
71-58-9 |
K |
|||
MeIQ |
77094-11-2 |
K |
|||
MeIQx |
77500-04-0 |
K |
|||
melphalan |
148-82-3 |
K |
|||
melstøv |
X |
||||
mercaptaner; (thioalkoholer) |
X |
||||
merphalan |
531-76-0 |
K |
|||
mesitylen |
108-67-8 |
X |
A | ||
mesityloxid |
141-79-7 |
C | |||
mestranol |
72-33-3 |
K |
|||
methacrylsyre |
79-41-4 |
C | |||
methanol |
67-56-1 |
N |
X |
C | |
methenamin |
100-97-0 |
X |
|||
methomyl |
16752-77-5 |
N |
|||
methotrexat |
59-05-2 |
R |
|||
4-methoxy-1,3-benzendiamin |
615-05-4 |
K |
|||
4-methoxy-1,3-benzendiamin, salte heraf |
K |
||||
methoxybutylacetat, 3 |
4435-53-4 |
X |
C | ||
methoxychlor |
72-43-5 |
N |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
methoxyethanol, 2- (methylglycol) |
109-86-4 |
R |
X |
X |
A |
methoxyfluran |
76-38-0 |
R |
|||
methoxy-1-methylethylacetat, 2- (methoxypropylacetat) |
108-65-6 |
X |
|||
(Methoxymethylethoxy, 2-)propanol (dipropylenglycolmethylether) |
34590-94-8 |
X |
|||
methoxyphenol, 4- |
150-76-5 |
N |
|||
methoxy-2-propanol, 1- |
107-98-2 |
N |
X |
C | |
methoxypsoralen, 5- |
484-20-8 |
K |
|||
methoxypsoralen, 8- og UV-bestråling |
298-81-7 |
K |
|||
N-methylacetamid |
79-16-3 |
R |
|||
methylacetat |
79-20-9 |
N |
X |
||
methylacrylamidoglycolat (der indeholder > 0,1% acrylamid) |
77402-05-2 |
K |
|||
methylacrylamidomethoxyacetat (der indeholder >0,1% acrylamid) |
77402-03-0 |
K |
|||
methylacrylat (acrylsyremethylester) |
96-33-3 |
X |
|||
methylamin |
74-89-5 |
X |
|||
methylanilin, N- |
100-61-8 |
N |
|||
methylaziridin, 2- (propylenimin) |
75-55-8 |
K |
|||
methylazoxymethanol |
590-96-5 |
K |
|||
(methylazoxymethyl)acetat |
592-62-1 |
K |
|||
methyl-2-butanon, 3- |
563-80-4 |
N |
X |
||
methylbromid (brommethan) |
74-83-9 |
N |
X |
||
methylbutylacetat, 1- (sec-amylacetat) |
626-38-0 |
X |
|||
methylcarbamat (methylurethan) |
598-55-0 |
X |
|||
1-methyl-CCNU; 1-(2-chlorethyl)-3-(4-methylcyclohexyl)-1-nitrosourinstof |
13909-09-6 |
K |
|||
methylchlorid (chlorethan) |
74-87-3 |
K, R, N |
X |
A | |
methylcholanthren, 3- |
56-49-5 |
K |
|||
methylchrysen, 5- |
3697-24-3 |
K |
|||
methylcyclohexan |
108-87-2 |
N |
X |
||
methylcyclohexanol (alle isomere) |
25639-42-3 |
N |
|||
methylcyclohexanol (alle isomere) |
589-91-3 |
N |
|||
methylcyclohexanon, 2- |
583-60-8 |
N |
|||
methylcyclopentadienylmangantricarbonyl(ber.somMn) |
12108-13-3 |
N |
|||
methylenbis(2-chloranilin), 4,4'- |
101-14-4 |
K |
X |
||
methylenbis(2-chloranilin), 4,4'-; salte heraf |
K |
||||
methylenbis(2-methylanilin), 4,4'- |
838-88-0 |
K |
|||
methylenbis(2-methylanilin), 4,4'-; salte heraf |
K |
||||
methylendianilin, 4,4'- |
101-77-9 |
K |
X |
||
methylendianilin, 4,4'-; salte heraf |
K |
||||
methylethylketon (butanon) |
78-93-3 |
R, N |
X |
C | |
N-methyl-formamid |
123-39-7 |
R |
|||
methylformiat |
107-31-3 |
N |
X |
C | |
methylglycol; (2-methoxyethanol) |
109-86-4 |
R |
X |
X |
A |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
methyliodid |
74-88-4 |
K, N |
|||
methylisoamylketon |
110-12-3 |
N |
X |
||
methylisobutylketon |
108-10-1 |
N |
X |
C | |
methylkviksølvchlorid |
115-09-3 |
K |
|||
methylmethacrylat (MMA) |
80-62-6 |
R, N |
X |
C | |
methylmethansulfonat |
66-27-3 |
K |
|||
methylmorpholin, 4- |
109-02-4 |
X |
|||
2-methyl-1-nitroanthraquinon |
129-15-7 |
K |
|||
N-methyl-N'-nitro-N-nitrosoguanidin |
70-25-7 |
K |
|||
methylparathion |
298-00-0 |
R |
A | ||
methylpentan-1-ol, 2- |
105-30-6 |
X |
|||
methylpropen, 2- (isobuten) |
115-11-7 |
X |
|||
N-methylpyrrolidon |
872-50-4 |
R, N |
X |
C | |
methyl-tert-butylether (methyl-1,1-dimethylethylether) |
1634-04-4 |
X |
|||
methylthiouracil |
56-04-2 |
K |
|||
metronidazol |
443-48-1 |
K |
|||
mevinphos |
7786-34-7 |
N |
|||
mineralsk olie |
X |
||||
mineraluld |
X |
||||
mirex |
2385-85-5 |
K |
|||
mitomycin C |
50-07-7 |
K, R |
|||
MNPN |
60153-49-3 |
K |
|||
molybdæn-forb. i uorg. støv (målt som Mo) |
X |
||||
molybdænforbindelser, opl. (ber. som Mo) |
7439-98-7 |
N |
|||
molybdænforbindelser, uopl. (ber. som Mo) |
7439-98-7 |
N |
|||
monochlormonofluormethan (uspec.) |
R |
||||
monocrotalin |
315-22-0 |
K |
|||
monocrotophos |
6923-22-4 |
N |
|||
monuron |
150-68-5 |
K |
|||
monuron-TCA |
140-41-0 |
K |
|||
MOPP og anden kombineret kemoterapi incl. alkylerende forbindelser |
K |
||||
morpholin |
110-91-8 |
N |
A | ||
morpholino-4-carbamoylchlorid |
15159-40-7 |
K |
|||
5-(morpholinomethyl)-3-((5-nitrofurfuryliden)amino)-2-oxazolidinon |
139-91-3 |
K |
|||
moskusxylener |
81-15-2 |
X |
|||
motorbenzin |
K, R |
||||
myleran (busulfan) |
55-98-1 |
K, R |
|||
myresyre |
64-18-6 |
X |
C | ||
mælkesyre |
50-21-5 |
C | |||
mælkesyrebakterier |
X |
||||
nafenopin |
3771-19-5 |
K |
|||
naphtha (råolie) hydroafsvovlet tung, der indeholder benzen |
64742-82-1 |
K |
X |
||
naphtha (råolie) hydrogenbehandlet tung, der indeholder benzen |
64742-48-9 |
K |
X |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
naphtha, der indeholder benzen |
8030-30-6 |
K |
X |
||
naphthalen |
91-20-3 |
N |
X |
A | |
naphthalenolier (stenkulstjære) |
84650-04-4 |
X |
|||
naphthendestillater, hydrogenbehandlet tunge |
64742-52-5 |
X |
|||
naphthylamin, 2- |
91-59-8 |
K |
|||
naphthylamin, 2-; salte heraf |
K |
||||
naphthylendiamin, 1,5- |
2243-62-1 |
K |
|||
naphtylamin |
134-32-7 |
R |
|||
natriumacetat |
127-09-3 |
C | |||
natriumazid |
26628-22-8 |
N |
|||
natriumbenzoat |
532-32-1 |
R |
|||
natriumchromat (hexavalent chromforbindelse) |
7775-11-3 |
K |
|||
natriumdichromat (hexavalent chromforbindelse) |
10588-01-9 |
K |
X |
||
natriumhydroxid i uorg. støv |
1310-73-2 |
X |
|||
natriumnitrit |
7632-00-0 |
R |
|||
natriumsaccharin |
128-44-9 |
K |
|||
natriumsalt af o-phenylphenol |
132-27-4 |
K |
|||
natriumtetraborat, anhydrid |
1330-43-4 |
N |
|||
natriumtetraborat, decahydrat (borax) |
12447-40-4 |
N |
|||
natriumtetraborat, pentahydrat |
1303-96-4 |
N |
|||
nicotin |
54-11-5 |
N |
X |
||
nikkel |
7440-02-0 |
K |
X |
||
nikkelcarbonat |
3333-67-3 |
K |
|||
nikkelcarbonyl |
13463-39-3 |
K, N |
|||
nikkeldihydroxid |
12054-48-7 |
K |
|||
nikkeldioxid |
12035-36-8 |
K |
X |
||
nikkelforbindelser |
R |
||||
nikkeloxid |
1313-99-1 |
K |
X |
||
nikkelsubsulfid |
12035-72-2 |
K |
|||
nikkelsulfat |
7786-81-4 |
K |
|||
nikkelsulfid |
16812-54-7 |
K |
|||
nikkel(I)sulfid |
12137-08-5 |
K |
|||
nikkeltrioxid |
1314-06-3 |
K |
|||
niridazol |
61-57-4 |
K |
|||
nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte |
10042-84-9 |
K |
|||
nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte |
139-13-9 |
K |
|||
nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte |
15467-20-6 |
K |
|||
nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte |
18662-53-8 |
K |
|||
nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte |
18994-66-6 |
K |
|||
nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte |
23255-03-0 |
K |
|||
nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte |
5064-31-3 |
K |
|||
nitroacenaphthen, 5- |
602-87-9 |
K |
|||
nitroanisol, 2- |
91-23-6 |
K |
|||
nitrobenzen |
98-95-3 |
K |
X |
A | |
nitrobiphenyl, 4- |
92-93-3 |
K |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
nitrochlorbenzen; 4- |
100-00-5 |
X |
B | ||
nitrochrysen, 6- |
7496-02-8 |
K |
|||
nitrofen |
1836-75-5 |
K |
|||
nitrofluoren, 2- |
607-57-8 |
K |
|||
1-((5-nitrofurfuryliden)amino)-2-imidazolidinon |
555-84-0 |
K |
|||
N-(4-(5-nitro-2-furyl)-2-thiazolyl)acetamid |
531-82-8 |
K |
|||
nitrogendioxid |
10102-44-0 |
R, N |
|||
nitromethan |
75-52-5 |
N |
|||
nitronaphthalen, 2- |
581-89-5 |
K |
X |
||
nitrophenol; 4- |
100-02-7 |
B | |||
nitrophenoler |
X |
||||
nitropropan, 2- |
79-46-9 |
K |
X |
||
nitropyren, 1- |
5522-43-0 |
K |
|||
nitropyren, 4- |
57835-92-4 |
K |
|||
nitroquinolin-N-oxid, 4- |
56-57-5 |
K |
|||
nitrosodibutylamin, N- |
924-16-3 |
K |
|||
nitrosodiethanolamin, N- |
1116-54-7 |
K |
|||
nitrosodiethylamin, N- |
55-18-5 |
K |
|||
nitrosodimethylamin, N- |
62-75-9 |
K |
X |
||
nitrosodipropylamin, N-; (N,N-dipropylnitrosamin) |
621-64-7 |
K |
|||
nitrosoethylmethylamin, N- |
10595-95-6 |
K |
|||
nitroso-N-ethylurinstof, N- (ethylnitrosurea) |
759-73-9 |
K, R |
|||
nitroso-N-methylethylcarbamat, N- |
615-53-2 |
K |
|||
nitroso-N-methylurethan, N- |
615-53-2 |
K |
|||
nitroso-N-methylurinstof, N- |
684-93-5 |
K |
|||
nitrosomethylvinylamin, N- |
4549-40-0 |
K |
|||
nitrosomorpholin, N- |
59-89-2 |
K |
|||
nitrosonornicotin, N'- |
16543-55-8 |
K |
|||
nitrosopiperidin, N- |
100-75-4 |
K |
|||
nitrosopyrrolidin, N- |
930-55-2 |
K |
|||
nitrososarcosin, N- |
13256-22-9 |
K |
|||
NNK (nikotin-afledt nitrosoaminoketon) |
64091-91-4 |
K |
|||
nonan |
111-84-2 |
N |
|||
nonylphenol |
X |
||||
nonylphenol; 4- |
104-40-5 |
A | |||
nonylphenolethoxylat |
X |
||||
norethisteron |
68-22-4 |
K |
|||
norethynodrel og østrogener |
K |
||||
ochratoxin A |
303-47-9 |
K |
|||
octadecylmethacrylat |
32360-05-7 |
C | |||
octan |
111-65-9 |
N |
|||
octan, iso |
540-84-1 |
N |
|||
octanol |
111-87-5 |
C | |||
octylphenol |
X |
||||
octylphenolethoxylat |
X |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
oil orange SS |
2646-17-5 |
K |
|||
olietåge/aerosol afhængig af rafinering og anvendelse dvs. især PAH-indhold (se Indledning) |
X |
||||
overfladeaktive stoffer, der ikke nedbrydes fuldstændigt under iltfri forhold |
X |
||||
oxalsyre |
144-62-7 |
N |
|||
oxazepam |
604-75-1 |
K |
|||
oxiran (ethylenoxid) |
75-21-8 |
K, R, N |
X |
A | |
ozon |
10028-15-6 |
R, N |
X |
||
PAH = polyaromatiske hydrocarboner |
X |
||||
palladium-forb. i uorg. støv (målt som Pd) |
X |
||||
paraffindestillater, solventafvoksede tunge |
64742-65-0 |
X |
|||
paraffindestillater, solventraffinerede tunge |
64741-88-4 |
X |
|||
paraffindestillater, tunge (råolie), visse anvendelser |
64741-51-1 |
X |
|||
paraffiner C2,3,4,5,7 og 8 (dvs. ikke methan og n-hexan) |
X |
||||
paraffinvokser og carbonhydridvokser, overvejende ligekædede carbonhydrider, overvejende større end C20 (paraffiner, langkædede mere end 20 kulstofatomer) |
X |
||||
paraquat (respirabel del) |
4685-14-7 |
N |
|||
parathion |
56-38-2 |
R, N |
A | ||
PCB (polychlorerede biphenyler) |
1336-36-3 |
K, R, N |
|||
peber |
X |
||||
pentaboran |
19624-22-7 |
N |
|||
pentachlorethan |
76-01-7 |
K, N |
|||
pentachlorphenol |
87-86-5 |
K, R, N |
X |
A | |
pentachlorphenol, salte heraf |
K |
||||
pentamethylheptan, 2,2,4,6,6- |
13475-82-6 |
X |
|||
pentan |
109-66-0 |
N |
|||
pentan-3-on (diethylketon) |
96-22-0 |
X |
|||
pentanoler |
30899-19-5 |
N |
|||
pentanon, 2- (methylpropylketon) |
107-87-9 |
X |
|||
pentylacetat (n-amylacetat) |
628-63-7 |
X |
|||
perfluorede kulbrinter |
X |
||||
petroleum min. terpentin |
8002-05-9 |
N |
|||
phenacetin |
62-44-2 |
K |
|||
phenazopyridin hydrochlorid |
136-40-3 |
K |
|||
phenobarbital |
50-06-6 |
K |
|||
phenol |
108-95-2 |
R, N |
X |
X |
C |
phenoxybenzamin hydrochlorid |
59-96-1 |
K |
|||
phenoxyethanol, 2- |
122-99-6 |
X |
|||
Phenylendiamin; m- |
108-45-2 |
X |
C | ||
phenylethanol, 1- |
98-85-1 |
X |
|||
phenylether |
101-84-8 |
N |
X |
A | |
phenylglycidylether |
122-60-1 |
K |
|||
phenylhydrazin |
100-63-0 |
N |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
phenylmercaptan |
108-98-5 |
N |
|||
phenylphosphin |
638-21-1 |
N |
|||
phenylpropen, 2- |
98-83-9 |
X |
|||
phenytoin |
57-41-0 |
K |
|||
PhiP |
105650-23-5 |
K |
|||
phorat |
298-02-2 |
N |
|||
phosgen |
75-44-5 |
X |
|||
phosphorsyre (orthophosphorsyre) |
7664-38-2 |
X |
|||
phthalater andre end DEHP |
X |
||||
phthalophos |
732-11-6 |
R |
|||
phthalsyreanhydrid |
85-44-9 |
X |
|||
piperidin |
110-89-4 |
X |
|||
platin-forb. i uorg. støv (målt som Pt) |
X |
||||
polyamidstøv |
X |
||||
polybromerede biphenyler |
13654-09-6 |
K |
|||
polybromerede biphenyler |
27753-52-2 |
K |
|||
polybromerede biphenyler |
27858-07-7 |
K |
|||
polybromerede biphenyler |
36355-01-8 |
K |
|||
polybromerede biphenyler |
59080-40-9 |
K |
|||
polybromerede biphenyler |
59536-65-1 |
K, R |
|||
polybromerede biphenyler |
67774-32-7 |
K |
|||
polychlorerede biphenyler (PCB) |
1336-36-3 |
K, R, N |
|||
polychlorerede camphener |
8001-35-2 |
K |
|||
polyethylenglycol-6000 |
25322-68-3 |
B? | |||
polyurethanstøv * |
9009-54-5 |
X |
|||
ponceau 3R |
3564-09-8 |
K |
|||
ponceau MX |
3761-53-3 |
K |
|||
procarbazin hydrochlorid |
366-70-1 |
K |
|||
progesteron |
57-83-0 |
K |
|||
propan |
74-98-6 |
N |
|||
propan-1,2-dioldiacetat (propylenglycoldiacetat) |
623-84-7 |
X |
|||
propanol, n- |
71-23-8 |
N |
X |
C | |
propanoler (propan-2-ol og propan-1-ol) |
62309-51-7 67-63-0 71-23-8 |
X |
C | ||
propansulton, 1,3- |
1120-71-4 |
K |
|||
propargylalkohol |
107-19-7 |
N |
|||
propazin |
139-40-2 |
K |
|||
propineb |
9016-72-2 |
R |
|||
propiolacton, ß- |
57-57-8 |
K |
|||
propionaldehyd |
123-38-6 |
X |
|||
propionsyre |
79-09-4 |
X |
|||
propoxur |
114-26-1 |
N |
|||
propoxy(2-)ethanol (ethylenglycolmonopropylether) |
2807-30-9 |
X |
|||
propylacetat |
109-60-4 |
X |
|||
propylalkohol; iso- |
67-63-0 |
X |
C |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
propylenglycol |
57-55-6 |
X |
C | ||
propylenglycol-n-buthylether |
5131-66-8 |
N |
X |
||
propylenglycol-n-butyletheracetat |
85409-76-3 |
X |
|||
propylenimin; (2-methylaziridin) |
75-55-8 |
K |
|||
propylenoxid, 1,2- |
75-56-9 |
K, R, N |
X |
||
propylenthiourinstof |
2122-19-2 |
K |
|||
propylnitrat, n- |
627-13-4 |
N |
|||
propylthiouracil |
51-52-5 |
K |
|||
pyridin |
110-86-1 |
N |
X |
B | |
pyrocatechol |
120-80-9 |
N |
|||
pyrrolidon, 2- |
616-45-5 |
X |
|||
quinon |
106-51-4 |
N |
|||
radon-222 |
14859-67-7 |
K |
|||
resorcinol |
108-46-3 |
N |
|||
rhodium-forb. i uorg. støv (målt som Rh) |
X |
||||
råoliedestillater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer |
X |
||||
saccharin |
81-07-2 |
K |
|||
safrol |
94-59-7 |
K |
|||
salpetersyre |
7697-37-2 |
X |
|||
sekvens p-piller |
K |
||||
selen og selenforbindelser |
7782-49-2 |
R, N |
|||
selen-forb. i uorg. støv (målt som Se) |
X |
||||
selenhexafluorid |
7783-79-1 |
N |
|||
simazin |
122-34-9 |
K |
|||
skiferolie |
68308-34-9 |
K |
|||
slaggeuldsfibre (syntetiske mineralfibre) |
K |
||||
slibestøv-rustfrit stål Ni 9%+Cr 9%:Cr. Slibestøv iøvrigt |
X |
||||
smertestillende midler med phenacetin |
K |
||||
smørsyre (butansyre) |
107-92-6 |
X |
|||
sod |
K |
||||
Solventnaphta (råolie) tung aromatisk. |
64742-94-5 |
X |
|||
solventnaphtha (råolie) let alifatisk, der indeholder benzen |
64742-89-8 |
X |
|||
solventnaphtha (råolie) let aromatisk, der indeholder benzen |
64742-95-9 |
X |
|||
solventraffinerede tunge paraffindestillater |
64741-88-4 |
X |
|||
solventrafvoksede tunge paraffindestillater |
64742-65-0 |
X |
|||
stannan, tributyl-, mono(naphthenoyloxy)derivater (tributyltinnaphthenat m.m) |
85409-17-2 |
X |
|||
stenkulstjære |
8007-45-2 |
X |
|||
stenkulstjære (naphtalenolier) |
84650-04-4 |
X |
|||
stenkulstjære (øvre destillater) |
65996-91-0 |
X |
|||
stenkulstjæreprodukter (jf. At-kræftliste) |
K |
X |
|||
stenkulstjæresyrer, rå |
65996-85-2 |
X |
|||
stenkultjærebeg 10% 4 ng/m3(på basis af benzo(a)pyren) |
X |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
stenkultjærebeg 3% 10 ng/m3(på basis af benzo(a)pyren) |
X |
||||
stenkultjæredestillater kogepunkt > 200 C 30 ng/m3 |
X |
||||
stenuldsfibre (syntetiske mineralfibre) |
K |
||||
sterigmatocystin |
10048-13-2 |
K |
|||
stibin |
7803-52-3 |
N |
|||
streptozotocin |
18883-66-4 |
K |
|||
strontiumchromat (hexavalent chromforbindelse) |
7789-06-2 |
K |
X |
||
strychnin |
57-24-9 |
N |
|||
styren |
100-42-5 |
K, R, N |
X |
C | |
styrenoxid |
96-09-3 |
K |
X |
||
støv inert under 10 mikrometer |
X |
||||
subtilisin* |
1395-21-7 |
X |
|||
sulfallat |
95-06-7 |
K |
|||
sulfurylfluorid |
2699-79-8 |
N |
|||
sulprofos |
35400-43-2 |
N |
|||
svovlhexafluorid |
2551-62-4 |
N |
X |
||
svovlsyre |
7664-93-9 |
X |
|||
svovltrioxid |
7446-11-9 |
X |
|||
sæber (Na,K og Ca-salte af fedtsyrer) |
X |
||||
sølv-forb. i uorg, støv (målt som Ag) |
X |
||||
2,4,5-T (trichlorphenoxyeddikesyre, 2,4,5-) |
93-76-5 |
R, N |
|||
talkum med asbestiformfibre |
K |
||||
tamoxifen |
10540-29-1 |
K |
|||
TCDD |
1746-01-6 |
K |
|||
tellur-forb. i uorg. støv (målt som Te) |
X |
||||
tellurium |
13494-80-9 |
R, N |
|||
terpentin, mineralsk |
8052-41-3 |
R, N |
X |
X |
|
terpentin, mineralsk (max. 20% aromater) |
9005-90-7 |
N |
|||
terpentin, vegetabilsk |
9006-64-2 |
N |
|||
testosteron og dets estere |
481-30-1 |
K |
|||
testosteron og dets estere |
58-22-0 |
K |
|||
tetra-acetyl-ethylen-diamin (TAED) |
10543-57-4 |
C | |||
tetrachlorethan, 1,1,2,2- |
79-34-5 |
N |
B | ||
tetrachlorethylen |
127-18-4 |
K, R, N |
X |
X |
A |
tetrachlormethan (carbontetrachlorid) |
56-23-5 |
K, R, N |
X |
A | |
tetrachlorphenol, 2,3,4,6- |
58-90-2 |
R |
|||
tetraethylbly (målt som Pb) (blytetraethyl) |
78-00-2 |
N |
X |
||
tetraethylorthosilicat (ethylsilikat) |
78-10-4 |
X |
|||
tetrahydrofuran |
109-99-9 |
N |
X |
C | |
tetramethylbly (målt som Pb) |
75-74-1 |
X |
|||
tetramethylsuccinnitril |
3333-52-6 |
N |
|||
tetranitromethan |
509-14-8 |
K, N |
|||
texanol (2,2,4-Trimethyl-1,3-pentadiol.) |
25265-77-4 |
A | |||
thalidomid |
50-35-1 |
R |
|||
thallium og thalliumforbindelser |
7440-28-0 |
R, N |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
thallium-forb. i uorg. støv (målt som Tl) |
X |
||||
thioacetamid |
62-55-5 |
K |
A | ||
thioalkoholer; (mercaptaner) |
X |
||||
thiodianilin, 4,4'- |
139-65-1 |
K |
|||
thiodianilin, 4,4'-; salte heraf |
K |
||||
thioethere |
X |
||||
thiotepa |
52-24-4 |
K |
|||
thiourinstof |
62-56-6 |
K |
X |
||
thiram |
137-26-8 |
R |
|||
tin, trialkylforbindelser |
R |
||||
tin-forb. i uorg. støv (målt som Sn) |
X |
||||
tinforbindelser-org. (ber. som Sn) |
N |
X |
|||
titandioxid |
13463-67-7 |
X |
|||
titantetrabutanolat (butyltitanat) |
5593-70-4 |
X |
|||
tobaksrøg |
K |
||||
toksider fra Fusarium moniliforme |
K |
||||
tolidin, o-; (3,3'-dimethylbenzidin) |
119-93-7 |
K |
|||
tolidin, o-; salte heraf |
K |
||||
toluen |
108-88-3 |
R, N |
X |
C | |
toluidin, o- |
95-53-4 |
K |
X |
||
toluidin, o-; salte heraf |
K |
||||
treosulphan |
299-75-2 |
K |
|||
tributylphosphat |
126-73-8 |
N |
|||
trichlorbenzen, 1,2,4- |
120-82-1 |
N |
X |
A | |
trichlorbut-1-en, 1,3,4- |
2431-50-7 |
K |
|||
trichlorethan, 1,1,1- (methylchloroform) |
71-55-6 |
R,N |
X |
B | |
trichlorethan, 1,1,2- |
79-00-5 |
N |
B | ||
trichlorethen (trichlorethylen) |
79-01-6 |
K, R, N |
X |
X |
A |
trichlorfon |
52-68-6 |
R |
|||
trichlormethin |
817-09-4 |
K |
|||
trichlormethylbenzen (a-chlorerede toluener) |
98-07-7 |
K |
|||
trichlorphenol, 2,4,6- |
88-06-2 |
K |
A | ||
trichlorphenoxyeddikesyre, 2,4,5- (2,4,5-T) |
93-76-5 |
R, N |
|||
trichlorpropan, 1,2,3- |
96-18-4 |
K |
|||
tridymit (krystallinsk siliciumdioxid) |
15468-32-3 |
K |
|||
triethanolamin |
102-71-6 |
X |
C | ||
triethylamin |
121-44-8 |
R, N |
X |
B | |
triethylendiamin |
280-57-9 |
x |
|||
trifloureddikesyre |
76-05-1 |
X |
|||
trimethoxyvinylsilan |
2768-02-7 |
X |
|||
trimethylamin |
75-50-3 |
X |
|||
trimethylbenzen |
25551-13-7 |
N |
|||
trimethylbenzen; 1,2,3- |
526-73-8 |
X |
A | ||
trimethylbenzener; se specifikke 025551-13-7 og 000526-73-8 |
X |
||||
trimethylphosphat |
512-56-1 |
R |
|||
trinikkelcarbonattetrahydroxid |
12607-70-4 |
K |
Stofnavn |
|
KRN-stoffer |
Uønskede stoffer |
Luft-emission |
Spildevand |
trinitrophenylmethylnitramin, 2,4,6- |
479-45-8 |
N |
|||
tri-o-cresylphosphat |
78-30-8 |
N |
|||
tripoli (krystallinsk siliciumdioxid) |
1317-95-9 |
K |
|||
tripropylenglycolmonoethylether = TPGEE |
20178-34-1 |
X |
|||
tripropylenglycolmonomethyl-ether |
25498-49-1 |
X |
|||
tris(2,3-dibrompropyl)phosphat |
126-72-7 |
K |
|||
trp-P-1 |
62450-06-0 |
K |
|||
trp-P-2 |
62450-07-1 |
K |
|||
trypan blue (teknisk vare) |
72-57-1 |
K |
|||
trypsin |
9002-07-7 |
X |
|||
træcreosot |
8021-39-4 |
X |
|||
træstøv |
X |
||||
træstøv (høje koncentrationer gennem længere tid) |
K |
||||
udstødningsgasser fra benzinmotorer, kondensater og ekstrakter |
K |
||||
udstødningsgasser fra dieselmotorer,totalfraktion & ekstrakter af partikelfraktion |
K |
||||
uracil sennepsgas |
66-75-1 |
K |
|||
uran og forbindelser (ber. som U) |
7440-61-1 |
N |
|||
urea (urinstof) |
57-13-6 |
C | |||
urethan |
51-79-6 |
K, R |
|||
vanadium og vanadiumforbindelser |
1314-62-1 |
R, N |
|||
vanadium-forb. i uorg. støv (målt som V) |
X |
||||
vaselin (råolie) oxideret, der indeholder kræftfremkaldende stoffer |
64743-01-7 |
X |
|||
vaselin, der indeholder kræftfremkaldende stoffer |
8009-03-8 |
X |
|||
vegetabilske olier |
X |
||||
vinylacetat |
108-05-4 |
K, N |
X |
||
vinylbromid |
593-60-2 |
K, N |
|||
vinylchlorid (chlorethylen) |
75-01-4 |
K, R, N |
X |
A | |
vinylcyclohexen, 4- |
100-40-3 |
K |
|||
vinylcyclohexendioxid |
106-87-6 |
K, N |
X |
||
vinylflourid |
75-02-5 |
K |
|||
vinylidenchlorid (dichlorethylen, 1,1-) |
75-35-4 |
K, R |
X |
||
vinyltoluen (alle isomere) |
25013-15-4 |
N |
|||
warfarin |
81-81-2 |
R |
|||
wollastonit |
13983-17-0 |
X |
|||
xylen |
1330-20-7 |
R, N |
X |
C | |
xylen (alle isomere) |
106-42-3 |
N |
C | ||
xylen (alle isomere) |
108-38-3 |
N |
C | ||
xylen (alle isomere) |
95-47-6 |
N |
C | ||
xylenol |
1300-71-6 |
C | |||
xylenoler |
X |
||||
xylidin, 2,6-; (2,6-dimethylanilin) |
87-62-7 |
K |
|||
zineb |
12122-67-7 |
R |
|||
zink og uorganiske forbindelser |
1314-13-2 |
N |
|||
zinkchlorid |
7646-85-7 |
X |
|||
zinkchromater (hexavalent chromforbindelser) |
K |
||||
zink-forb. i uorg. støv, bortset fra zinkchlorid (målt som Zn) |
X |
||||
østradiol, 17 ß- |
50-28-2 |
K, R |
|||
østrogen, behandling med |
K |
||||
østrogener, konjugerede |
K |
||||
østron |
53-16-7 |
K |
Kræft:
Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende.
At-anvisning Nr. 3.1.0.2 December 1996. [Alle stoffer på listen er
medtaget]
Reproduktionsskader:
Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. AMI-rapport
Nr. 35/1991. [Stoffer med 'megen og begrænset evidens' er medtaget, dvs 1
og 2 stofferne].
Nerveskader:
Nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet en kortlægning.
At-rapport Nr. 13/1990. [Stoffer i gruppe 3, 4 og 5 er medtaget].
Occupationalneurotoxicity. Evaluation of neurotoxicity data for selected chemicals. Nordic Council of Ministers. Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøinstituttet, 1995. [Stoffer i gruppe 1, 2A, 2B og 3 er medtaget].
Uønskede stoffer
Status og perspektiver for kemikalieområdet. Oplæg fra miljøstyrelsen.
Miljø- og Energiministeriet 1996.
Luftemmissioner
Miljøstyrelsens 'Tabel over B-værdier. 1997
Spildevand
VKI's udkast til vejledning om 'Tilslutning af industrispildevand til
offentlige renseanlæg'. Udkast til MST-vejledning.
Prioriteringskriterier
Kriterier |
1. prioritet |
2. prioritet |
3. prioritet |
Manglende data |
|
||
Nøgletal |
|
|
|
Planlægning og driftsstyring |
|
||
Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag |
|
|
|
1.Planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og
forureningsbegrænsende foranstaltninger
2.Det totale energiforbrug er elforbrug, brændselsforbrug
til brænder samt øvrigt brændselsforbrug
Indsatsen for at optimere forbrændingen er hovedsagelig beskrevet i metoden "Emission af dampe, gasser og lugt".
Planlægning og driftsstyring
Første prioritet:
Færre opstarter og omskift: Der vil være god energiøkonomi i at nedsætte antallet af recepter. Via produktionsplanlægning og kontrol kan opstartsproduktionen og antallet af opstarter minimeres. Koordineringen mellem fabrikkens asfaltproduktion og udlægningsholdenes arbejdsopgaver skal ligeledes være i orden. Bl.a. vil et øget kendskab hos fabriksfolkene til udlægningsholdenes arbejde og omvendt medføre et reduceret energiforbrug, som følge af bedre produktionsplanlægning. Normalt er det bedre, at udlægningsformanden bestiller et læs for meget end et for lidt, da ekstraomkostningerne ved opstart, omskift mm. er store. Den ønskede udvikling kan eventuelt anspores via en ændret prispolitik.
Kontrol af tromletætninger: En visuel kontrol af tromletætningerne bør foretages et par gange i løbet af sæsonen, idet utætte tromletætninger medfører ekstra energiforbrug til brænder og filterventilator. Endvidere bør tromletætningerne efterses, hvis iltmålingerne er for høje.
Kontrol for utætheder på trykluftsystemet: Utætheder på trykluftsystemet medfører et unødvendigt elforbrug, og spildet kan være stort, specielt hvis kompressoren kører permanent. Desuden støjer et utæt trykluftsystem. For at forebygge problemerne bør trykluftsystemet kontrolleres hver uge for utætheder, f.eks. ved at lytte efter udsivende luft, mens anlægget ikke kører, eller hvis der er tæller på kompressoren ved at kontrollere, om der har været et forbrug, mens anlægget stod stille.
Kontrol af temperatur i bitumentanke: Der sker et relativt stort varmetab fra bitumentankene, og derfor bør temperaturen holdes så lav, at bitumen kun lige kan pumpes op.
Stakning og graveteknik: Ved korrekt stakning kan råvarerne beskyttes mod regnvand, hvorved energiforbruget til tørring mindskes. Dette kan ligeledes ske ved at fjerne de yderste lag fra bunkerne, inden der afgraves materialer til doseringsanlægget.
Produktion af åben asfalt: Det er mindre energikrævende at producere den nye åbne asfalt (type å), da denne ikke indeholder så meget sand, hvorved stenmaterialets vandindhold alt i alt er mindre end for andre asfalttyper.
Leverandørkrav til vandindhold: Et stort vandindhold, der kræver ekstra stor tørrekapacitet, kan særligt være et problem for sand og stenmel. En mulig fremtidig løsning på dette er at stille krav til leverandøren omkring maksimalt tilladeligt vandindhold i råmaterialerne.
Undgå overdimensionerede motorer: Generelt skal man undgå at installere for store og overdimensionerede motorer på fabrikken.
Kørselsplanlægning: Undgå unødig kørsel på pladsen med lastbiler og maskiner og sluk så vidt muligt for motoren under læsning m.m. Udnyt lastbilernes kapacitet mest muligt (færre kørsler) og producer så tæt på udlægningsstedet som muligt. Køb ligeledes råvarer hos den nærmest liggende leverandør/grusgrav.
Vedligehold af lastbiler: Det er vigtigt at dæktrykket er korrekt. Dæk med mindre rullemodstand kan spare op til 6% i brændstofforbrug. Anvende syntetiske eller halvsyntetiske motorolier frem for mineralske. Selv om de er lidt dyrere holder de længere og mindsker sliddet på bilens motor og lejer. Brug af effektive oliefiltre og hyppige skift af disse forlænger desuden motoroliens effekt, hvorved mængden af olieaffald fra køretøjerne reduceres væsentligt. Endvidere bør motoren løbende justeres for at sikre en jævn forbrænding. Dels fordi det giver en bedre udnyttelse af brændstoffet, og dels fordi emissionerne begrænses.
Energirigtig kørsel: Uddannelse af medarbejderne i energirigtig kørsel kan betyde en væsentlig reduktion af brændstofforbruget, specielt ved kørsel i byområder. AMU yder gratis kurser i køreteknik.
Miljøvenlig skrotning: Udtjente køretøjer bør afleveres til skrotning hos en autoophugger, der har indført miljøstyring. Det sikrer dels en forsvarlig håndtering af det miljøfarlige affald, og dels at så stor en del af køretøjerne som muligt genanvendes.
Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag
Første prioritet:
Svovlfattig diesel og CRT-filtre på køretøjer: Brug diesel med 50 ppm svovlindhold som brændstof i køretøjerne og installer CRT-filtre. Dette reducerer udslippene af partikler med omkring 90%. Diesel med det meget lave svovlindhold er en forudsætning for at CRT-filtret fungerer efter hensigten.
Spoilerudrustning på køretøjer: Spoilerudrustning på lastbiler mindsker bilernes luftmodstand og kan reducere brændstofforbruget med op til 25%.
Valg af biltype og udrustning ved nyanskaffelser: Lastbiler, der er ny-indregistreret i EU efter 1. oktober 1996, skal leve op til EURO-II normen vedrørende maksimalt tilladte emissioner. I år 2000 strammes kravene yderligere med EURO-III normen. Vælg så nye biltyper som muligt eller check i forbindelse med anskaffelsen om bilen kan leve op til EURO-normerne. Elektronisk gearskifte frem for manuelt kan desuden reducere brændstofforbruget med op til 8%.
Anden prioritet:
Lukkede råvaresiloer: Råvarelagring i lukkede siloer har flere fordele. For det første forhindrer lukkede siloer regnvandet i at trænge ned i materialerne, hvilket mindsker det efterfølgende tørrebehov og dermed brændselsforbruget. Desuden undgås eventuelle støvgener fra materialerne, og støjemissionen fra fabriksområdet reduceres, da kørslen med gummiged mindskes.
Halvtag mm.: Dette kan med fordel anvendes til at forhindre, at materialerne bliver for fugtige. Generelt kan finere materiale suge mere vand end grovere materiale.
Optimering af filterventilator: Filterventilatoren (sugetræksblæseren) er en af de store elforbrugende installationer. Ved at installere en langsomtkørende blæser med bagudkrummede skovle kan der opnås elbesparelser på 5-10 %. Energiforbruget kan yderligere optimeres ved at installere automatisk hastighedsregulering af filterventilatoren, og dette vil samtidig reducere støjbelastningen. Generelt er de nye ventilatorer på markedet mindre støjende og energiforbrugende end de ældre typer.
Ekstra isolering af færdigvaresiloer: Ved ekstra isolering af færdigvaresiloerne kan der opnås en længere lagertid, hvilket kan nedbringe antallet af opstarter.
Tredje prioritet:
Ekstra isolering af røggasrør, skorstene og opvarmede dele: Ekstra isolering af røggasrør, skorstene og opvarmede dele (varmsiloer, bitumentanke mm.) på fabrikken kan nedsætte energiforbruget.
Posefiltre med opvarmet returluftsskylning: Det er mere energibesparende at anvende de nye kompakte posefiltre med opvarmet returluftsskylning end de ældre typer med kold returluftsskylning.
Prioriteringskriterier
Kriterier |
1. prioritet |
2. prioritet |
3. prioritet |
Manglende data |
|
||
Nøgletal |
|
|
|
Planlægning og driftsstyring |
|
1.Planlægning og driftsstyring
2.Nøgletallene er erfaringstal for hvad en medarbejder
typisk forbruger i arbejdstiden, afhængig af om vedkommende bader eller ej
3.Sekundavand er grundvand som ikke opfylder
drikkevandskriterierne
De lokale grundvandsressourcers tilstand har stor betydning for om vandforbruget på anlægsområdet skal prioriteres højt eller lavt, herunder den politik som amt/kommune har lagt for udnyttelsen af vandressourcerne i det pågældende område.
Planlægning og driftsstyring
Første prioritet:
Utætte installationer: Reparér utætte installationer og få disse tætnet. Dette omfatter utætte toiletter (utæthed konstateres som uro på vandoverfladen i toilettet). Kontrollér vandmåler udenfor arbejdstiden.
Vandspareforanstaltninger: Opsæt vandspareforanstaltninger på vandhaner og brusere (luft-iblandere og vandbegrænsere)
Minimere befugtning af trafikveje: I de tørre vejrperioder begrænses ophvirvlingen af støv fra trafikken betydeligt ved at befugte trafikarealerne. Den bedste løsning er imidlertid at sørge for, at man hele tiden har renfejede trafikarealer, hvorved behovet for befugtning mindskes kraftigt/er unødvendigt. Såfremt der ikke anvendes støvsuger skal arealerne dog altid befugtes før fejning. Behovet for vanding kan reduceres ved at nedsætte overfladespændingen på det vand, der udsprinkles på kørselsarealerne, fordi overfladen derved holdes fugtig i længere tid.
Overfladevand: Opsaml regnvand til brug ved befugtning af veje, støvende bunker, vask af biler osv.
Sekundavand: Undersøg øvrige muligheder for at anvende sekundavand i produktionen f.eks. vand fra nærliggende afværgepumpninger.
Prioriteringskriterier
Kriterier |
1. prioritet |
2. prioritet |
3. prioritet |
Manglende data |
|
||
Myndighedsmæssige forhold |
|
|
|
Nøgletal |
|
|
|
Planlægning og driftsstyring |
|
||
Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag |
|
|
1.Planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og
forureningsbegrænsende foranstaltninger.
2.Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, Vejl.
fra Miljøstyrelsen nr. 6 1990. Oversigt over samtlige B-værdier,
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 15 1996. Lugtemissioner, Vejl. fra
Miljøstyrelsen nr. 4 1985.
Planlægning og driftsstyring
Første prioritet:
Kontrol af CO-indhold i røggassen fra tromlen: Forbrændingskvaliteten, udtrykt ved CO-indholdet i røggassen fra tromlen, bør kontrolleres mindst 2 gange om året for at minimere lugtgenerne og undgå energispild. Kontrollen omfatter måling af CO- og O2-indhold, når brænderen kører med belastninger på 25, 50, 75 og 100 %. Hvis de målte værdier for CO-indhold ved 10 % O2 -indhold i røggassen er højere end vilkåret, skal brænderen justeres. Der kan eventuelt monteres et brænderrør på brænderen for at stabilisere forbrændingen.
Kalibrering af iltmåler: Iltmåleren bør kalibreres mindst 1 gang om året med kalibreringsgas eller en anden iltmåler for at sikre, at måleresultaterne er pålidelige.
Kontrol af utætheder på bitumensystemet: Utætheder på bitumensystemet kan give udslip af bitumendampe med lugtgener. For at forebygge problemerne bør bitumensystemet hver uge kontrolleres visuelt for utætheder.
Brug af vandbaseret maling: Vandbaseret maling bør benyttes flest mulige steder. Opløsningsbaserede malinger kan dog have egenskaber, f.eks. overfor de varme asfaltmaterialer, som ikke lader sig fuldt ud erstatte med de vandbaserede. For at reducere påvirkningen med organiske opløsningsmidler kan malerarbejde udføres i lukkede rum/båse med udsugning og eventuelt afkast gennem filter.
Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag
Første prioritet:
Genindvinding af opløsningsmidler: Genanvendelse af methylenchlorid på laboratorier reducerer den anvendte mængde. Ved at lade analysearbejdet foregå i så lukkede systemer som muligt forbedres mulighederne for at genvinde methylenchlorid betragteligt. Genindvingen kan foregå ved destillation, og derved vil emissionen af dampe reduceres væsentligt. Dernæst kan forbruget nedsættes betydeligt ved at anvende nedkølet methylenchlorid.
Alternative opløsningsmidler: Foruden forsøg på at substituere de i dag anvendte opløsningsmidler arbejdes der også på at finde prøvningsmetoder, hvor anvendelsen af opløsningsmidler fuldstændig elimineres. Klæber/primer med indhold af organiske opløsningsmidler bør erstattes af vandbaseret bitumenemulsion. Hvis klæber/primer med organiske opløsningsmidler alligevel benyttes, bør udsprøjtning undgås, og det bør i stedet kostes ud.
Automatisk regulering af forbrændingen: Der foregår p.t. en hurtig udvikling inden for styresystemer, og nye proceskontrolsystemer er allerede taget i brug på visse fabrikker i Danmark. I dag styres forbrændingen via et elektronisk kurvebånd, hvor serviceteknikeren selv fastlægger kurven for henholdsvis luft og brændstof i modsætning til de ældre stangsystemer. De nye styreprincipper giver også mulighed for at styre tørreprocessen efter røggastemperaturen i de første par minutter efter, at stenmaterialet er kommet ind i tørretromlen. På dette tidspunkt er det nemlig endnu ikke muligt at bestemme stentemperaturen. Når stentemperaturen kan måles, skiftes der over til at benytte denne som styringsparameter.
Tilpasning af skovle i tromle: Udformningen af skovlene i tromlen kan indvirke på forholdet mellem stentemperatur og røggastemperatur og dermed på emissionen af dampe/gasser og lugt. Skovlene bør trimmes, hvis røggastemperaturen er for høj eller for lav. Korrekt udformede skovle forhindrer desuden, at materialerne føres ind over flammen og afkøler denne, hvilket resulterer i en dårlig forbrænding med øgede emissioner. Foruden skovlene i tromlen er det også muligt at tilpasse brænderrør samt tromlens hældning og omdrejningstal med henblik på at forbedre tørreprocessen.
Minimering af luftlækager i tromle: Luftlækager sker primært ved tromletætninger og materialeindføring. Lækagerne kan minimeres ved forbedrede tætningsarrangementer. Den tætteste metode i forbindelse med indføringen af materialer er vibrationsrender.
Alternative brændsler: Forbrænding af LPG- eller naturgas giver færre affaldsprodukter end f.eks. fuelolie, da gas er et renere brændstof. Samtidig reduceres eventuelle problemer med dampe og lugt fra olietankene.
Automatisk temperaturregulering af olieforvarmer: Hvis der benyttes en svær fuelolie bør der være automatisk temperaturregulering af olieforvarmeren. Derved bliver olien mere stabil, hvilket letter styringen af olieindsprøjtningen og giver mulighed for en bedre olieforstøvning.
Temperatursænkning: En reduktion af blandetemperaturen sænker røgudviklingen. Generelt reduceres emissionen altid ved at nedsætte temperaturen på asfaltmaterialerne.
Bedre bitumenkvaliteter: Ved ikke at benytte fortyndede bitumener kan afdampningen fra bitumen tanke formindskes.
Alternative slipmidler: Der har traditionelt været anvendt dieselolie som slipmiddel ved ophaling, læsning og udlægning. Der findes i dag en lang række alternative slipmidler i form af vand, forskellige sæbetyper, vegetabilske olier og tungere mineralske olier. Desuden kan der ved læsning anvendes bitumineret stenmel eller stålslaggemel. Ved ophaling anbefales det at benytte en ophalervogn, der er konstrueret på en sådan måde, at slipmidler er overflødige.
Mekanisk ventilation: Ved indendørs udlægning af asfalt og ved arbejde på håndhold skal fjernelse af sundhedsskadelig luftforurening ske ved hjælp af mekanisk ventilation, f.eks. montering af blæser på lastbillad.
Returtagning af luft fra paralleltromle: Luften fra paralleltromlen med genbrugsasfalt kan ikke ledes direkte til filteret, men skal ledes til tørretromlen som sekundær luft. Returtagning af luft fra paralleltromle tilsat ind over flammen i tørretromlen kan medvirke til afbrænding af nogle af de miljøbelastende stoffer og lugtstoffer, der emitteres ved opvarmning af genbrugsasfalt i paralleltromlen. Dog skal man passe på, at flammen ikke køles for meget, da det kan resultere i en dårlig forbrænding, hvorved emissionerne øges. Dette kan undgås ved ikke at føre luften vinkelret ind i flammen.
Tredje prioritet:
Inddækning under blander: Problemerne med dampemissionen løses rent teknisk ved enten at etablere en tætning mellem blanderen og ophalervognen eller ved at lave en fuldstændig inddækning under blanderen.
Returtagning af fortrængningsluft fra olie- og bitumentanke: Returtagning af fortrængningsluft ved indblæsning af bitumen i tankene kan være en løsning til reduktion af emissionen af dampe. Selve systemet er foreløbigt udviklet til benzin, men befinder sig endnu kun i første etape af returtagningscirklen, d.v.s at returtagningen kun finder sted i større udstrækning ved påfyldning på tankvogne fra lagertank. Systemet fungerer endvidere kun ved pumpning til tankene, og ikke ved brug af trykluft, som oftest bruges ved trykning af bitumen til tankene på asfaltanlæg.
Returtagning fra påfyldning af fyringsolie må betragtes som tættere på at blive gennemført i forhold til returtagning fra bitumenpåfyldning, dels fordi der i samfundet forbruges mere fyringsolie end bitumen, dels fordi afdampningen fra fyringsolie er større end fra bitumen, og der derfor er en større gevinst i at genvinde dampene fra de lette olieprodukter.
For at der ikke blot skal være tale om flytning af en eventuel miljøgene, skal det selskab, som tager fortrængningsluften retur, også være i stand til at efterbehandle og genvinde dampene. Men hvis dampene fra bitumen kan genvindes og udnyttes på anden vis, vil returtagningen reducere emissionen af dampe til noget nær nul. Det er dog ikke sikkert at systemet kan laves så tæt, at det giver en mærkbar reduktion af lugtgenerne.
Overdækning af ophalerbane og silotop samt indretning af silohus: Det er ikke nogen god teknisk løsning at tilføre dampene fra asfalten som sekundær luft i tørretromlen. Asfaltdampene kan i stedet ledes op igennem en overdækket ophalerbane ovenpå inddækkede silotårne, med udledning i toppen af silohuset. Overdækning af ophalerbanen vil reducere den diffuse spredning af dampe og lugt, ligesom støjen ved læsning fra ophalervogne til silo i nogen grad vil dæmpes. Der kan skabes en skorstenseffekt i silohuset, hvor størstedelen af den emitterede luft stiger opad og afkastes.
Reelt indebærer disse forslag, at man konverterer de diffuse udslip til en koncentreret, kontrolleret afledning fra silotoppen højt over omgivelserne med mulighed for fortynding. Reduktionen er afhængig af afsugningseffektiviteten og dermed også af, hvor tæt overdækningen kan laves. En overdækning vil ofte laves sådan, at ophalerbanen er åben på et lille stykke, så man fra styrekabinen kan følge med i, hvad der sker. Afsugning fra en overdækning vil øge energiforbruget.
Lukning af siloer mellem påfyldninger: Dette er en teknisk løsningsmulighed, der dog kun reducerer emissionen marginalt, da lugten sandsynligvis blot vil emitteres i større mængder, så snart siloerne bliver åbnet for påfyldning. Hvis der er store mængder vanddampe, er det ikke hensigtsmæssigt at lukke siloerne, da man risikerer at vanddampene kondenserer, og i værste fald ødelægger asfalten eller medvirker til korrosion af siloerne. Til gengæld kan lukning af silotoppene have en positiv virkning på energiforbruget til at holde materialerne varme. Dækslernes konstruktion skal i de fleste tilfælde ændres, hvis man vælger at benytte sig af dette princip.
Presenning på lastbillad: En presenning til overdækning af den nedlæssede varme asfalt forhindrer ikke lugten i at opstå, men hindrer blot at den bliver spredt på anlægsområdet. I stedet undslipper lugten, så snart overdækningen fjernes på udlægningsstedet. Der er således ingen reduktion af lugtgenerne, men de flyttes til andre steder. Den største dampudvikling sker under læsningen. Presenningen anvendes desuden for at holde varmen på asfaltmaterialerne så høj som muligt under transporten til udlægningsstedet.
Prioriteringskriterier
Kriterier |
1. prioritet |
2. prioritet |
3. prioritet |
Manglende data |
|
||
Myndighedsmæssige forhold |
|
|
|
Planlægning og driftsstyring |
|
||
Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag |
|
|
1.Planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og
forureningsbegrænsende foranstaltninger
2.Begrænsning af luftforurening fra virksomheder,
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 1990
B-værdier, oversigt over samtlige B-værdier, Orientering fra
Miljøstyrelsen nr. 15 1996
Planlægning og driftsstyring
Første prioritet:
Jævnlig rengøring: Der bør afsættes tid til jævnlig rengøring på og omkring anlægget og pladsen. Der bør rengøres med støvsuger før reparations- og tilsynsarbejde påbegyndes. Der bør etableres et centralt støvsugersystem.
Til støvsugning af veje og pladser kræves maskiner med stor kapacitet, da der kan ligge meget støv og grus på de interne kørselsveje. Ved støvsugning af respirabelt kvartsstøv skal støvsugeren forsynes med finfilter. Desuden er det vigtigt at opretholde en god hygiejne samt at skifte arbejdstøj jævnligt ved særligt støvende arbejde.
Binding af støv på trafikveje: I de tørre vejrperioder begrænses ophvirvlingen af støv fra trafikken betydeligt ved at befugte trafikarealerne. En nedsættelse af overfladespændingen på det vand, der udsprinkles på kørselsarealerne, medfører at overfladen holdes fugtig i længere tid. Hvis der er behov for hyppig vanding, bør det overvejes at opsamle regnvand til vandingsformål. Som alternativ til vanding af kørselsvejene kan disse sprøjtes med calciumchlorid eller harpiks, som holder på fugten og dermed binder noget af støvet. Endvidere kan det overvejes at etablere en "vandgrav", som lastbilerne kører igennem, så de slæber fugt med ind på kørselsvejene. Den bedste løsning er imidlertid at sørge for, at man hele tiden har renfejede trafikarealer, hvorved behovet for befugtning mindskes kraftigt/er unødvendigt. Såfremt der ikke anvendes støvsuger skal arealerne befugtes før fejning.
Kontrol af utætheder på fillersystem: Utætheder på fillersystemet kan give udslip af filler og dermed støvgener. For at forebygge problemerne bør fillersystemet ugentligt kontrolleres for utætheder, f.eks. ved at se efter, om der er spor af støv på den rene side af filteret på fillersiloen.
Kontrol af støvfiltre: Huller og revner i posefiltrene betyder, at der er risiko for store udslip af støv og forurenende stoffer, der bindes i støvet. Filtrene bør derfor ugentligt kontrolleres for huller, revner og tegn på slitage, og slidte poser bør udskiftes.
Tilsætning af bitumen eller vand ved udrensning: Sten- og grusmaterialer, der skal udrenses ved receptskift eller nedlukning, støver en del, men ved at tilsætte 1-2 % bitumen bindes de små, støvende partikler, og støvgenerne reduceres væsentligt. Den udrensede "asfalt" kan indgå i produktionen på linie med almindeligt genbrugsasfalt. Generelt er det uproblematisk at genbruge bitumineret udrens i produktionen på fabrikker, som har genbrugsfaciliteter. Det er derimod ikke en optimal løsning at dosere bitumenholdigt udrens direkte i tørretromlen, og derfor kan det være problematisk at genanvende udrens, når fabrikken ikke kører med genbrug. På nogle fabrikker, der kører med koldt genbrug, kan støvemissionen alternativt minimeres ved i et lukket system at tilføre det udrensede materiale (uden bitumentilsætning) direkte i varmeelevatoren. På fabrikker der ikke kører med genbrug kan det være en fordel at anskaffe en vandblander, hvor det udrensede materiale blandes med vand.
Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag
Første prioritet:
Støvmåler med støvalarm ved posefilter: Installation af støvmåler med alarm kan ved registrering af selv et mindre støvudslip sikre, at der gribes ind straks efter, at en eller flere poser er brudt.
Lukkede siloer til grusfraktioner: Oplagring af grusfraktioner i siloer reducerer i væsentlig grad støvgener som følge af vindpåvirkning af de fine fraktioner. Råvarelagring i lukkede siloer er derfor generelt en god, men dyr løsning. Alternativt kan anvendes båse til at nedsætte den diffuse emission fra stakkene, hvilket dog kan foranledige arbejdsmiljømæssige problemer. Ved bygning af båse, beplantning m.v. skal man være opmærksom på risikoen for turbulens, som kan forøge generne. De økonomiske udgifter til sådanne tiltag står ikke altid mål med den støvbegrænsende effekt. Det kan desuden være problematisk, at materialet, der kommer først ind, også kommer sidst ud. En yderligere mulighed for vindafskærmning er en hal. Ved denne løsning skal man tillige sørge for, at materialerne skal kunne udtages i den mest hensigtsmæssige rækkefølge. Det er vigtigt at undgå ophold i inddækkede råvarelagre under losning.
Inddækning af knuser: Støvemissionen fra knuseprocessen kan reduceres væsentligt ved at etablere en klokkeformet inddækning om knuseren. Det er nødvendigt med ventilationsåbninger i inddækninger, der totalt omslutter knuseren. I andre tilfælde kræves et undertryk for at holde støvet inde i inddækningen.
Tågekammer med vanddyser efter knusning: Fraførsel af knuste materialer fra knuser gennem tågekammer med vanddyser vil binde en del af støvet. Hensigten med denne fremgangsmåde er at binde støvet ved et så lavt vandforbrug som muligt. Støvemissionen kan reduceres væsentligt, men de helt fine støvpartikler bliver næppe tilbageholdt.
Egenfillerindvejning: Der eksisterer en række fordele ved at lede egenfilleren til en separat silo. For det første opnås der besparelser på fremmedfilleren. For det andet vil fillerindholdet i de 2-3 første charger af en produktion passe bedre til den aktuelle recept.
Anden prioritet:
Overtryksventilation med støvfilter på læssetraktorer: Læssetraktorer i grusgrave bør være forsynet med overtryksventilation med støvfilter.
Carport over doseringskasser: Doseringskasserne udgør almindeligvis ikke en særlig stor støvkilde. En carport over doseringskasserne er en forholdsvis billig foranstaltning, der samtidig forhindrer, at der kommer vand i materialerne.
Tilførsel til støvfilter: Med anvendelsen af støvfiltre med en effektivitetsgrad for tilbageholdelse af støv på > 99 % udgør den kontrollerede støvemission fra blander og tromler ikke noget problem for asfaltbranchens fabrikker. Det er vigtigt, at afsugningsrøret fra blanderen til støvfiltret installeres med omtanke, således at det er nemt at rense. Rørføringen bør enten ske lodret eller med en vinkel på 45°. Hvis røret ikke dimensioneres korrekt, kan det medføre en forøget støvemission.
Filteret kan også reducere problemer med dampe og lugt. Det er vigtigt, at filtret vælges mest muligt hensigtsmæssigt både i miljø- og energimæssig henseende. I dag anvendes to forskellige filtertyper: returluftskyllet og trykluftskyllet. Det kan specielt nævnes, at fordelen ved et returluftskyllet filter er, at kompressoren kan undlades med deraf følgende mindre energiforbrug og mindre slitage på poserne. Fuelolie belaster poserne i filtret mere end f.eks. naturgas og dernæst slides der især hårdt på poserne, når fabrikken kører med varmt genbrug. Fortrængningsluften fra påfyldning af filler fra tankvogn til fillersilo bør også føres til filter.
Overdækning af transportbånd fra doseringsanlæg til tromle: Overdækning af transportbånd reducerer støvgener og giver i sig selv en støvbegrænsende effekt ved at materialerne ikke påvirkes af vinden.
Asfaltering af trafikveje: Det kan være en fordel at asfaltere stærkt trafikerede veje, da dette muliggør støvsugning og rengøring af kørselsarealerne.
Prioriteringskriterier
Kriterier |
1. prioritet |
2. prioritet |
3. prioritet |
Manglende data |
|
||
Myndighedsmæssige forhold |
|
|
|
Planlægning og driftsstyring |
|
||
Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag |
|
|
|
1.Planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og
forureningsbegrænsende foranstaltninger
2.Toner kan f.eks. forekomme som hvin eller brum fra
roterende maskiner. Impulser kan f.eks. opstå ved banken, ventilåbning,
dørlukning eller stenslag.
Planlægning og driftsstyring
Første prioritet:
Automatisk styring af vibratorer på doseringskasser: Det er forholdsvis simpelt at styre vibratorerne med moderne udstyr med henblik på at begrænse driften mest muligt. Særligt er det vigtigt at undgå, at vibratorerne kører, når doseringskasserne er tomme.
Gunstig placering af knuseanlæg: Knuseanlægget bør placeres så støj- og vibrationsbelastningen minimeres. F.eks. kan anlægget placeres mellem råvarestakkene.
Knusning med kæbe-/kegleknuser fremfor hammermølle: En langsomtgående kæbe-/kegleknuser støjer mindre end en hammermølle. For at nedsætte støjbelastningen ved knusning bør kæbe-/kegleknuseren derfor bruges til nedknusning til så små fraktioner som muligt, før hammermøllen gør arbejdet færdigt. På de steder, hvor der lægges vægt på kapacitet, er hammermøllen dog den eneste transportable løsningsmulighed.
Hensynsfuld intern kørsel: Generne fra kørslen på fabriksarealet, der specielt stammer fra gummihjulslæsseren, men også fra lastbiler, kan reduceres ved at opdrage chaufførerne til at køre så hensynsfuldt som muligt.
Nedsættelse af motorernes tomgangstid: Det er vigtigt at indskærpe over for medarbejderne, at køretøjernes (lastbiler, gummiged mm.) motorer ikke må være i gang mere end højest nødvendigt og altid bør slukkes ved pauser.
Lukning af dør/port på værksted: Ved at lukke døren/porten til værkstedet, når der arbejdes med støjende maskiner, kan støjen i omgivelserne reduceres væsentligt. Det meste værkstedsarbejde foregår i vinterhalvåret, og en lukket dør/port vil således også være med til at holde på varmen.
Stoppe brug af alle maskiner når der ikke er behov for at de er i gang: Der bør henstilles til, at alle maskiner stoppes, når der ikke er behov for at de er i gang.
Holde højtryksrenser i god stand: Højtryksrenseren skal være i god stand idet støjen i så fald kun vil udgøre et lille problem.
Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag
Første prioritet:
Støjdæmpet værktøj: En stor del af det værktøj, der anvendes i dag, kan fås i omend lidt dyrere udgaver med støjdæmpning.
Siloer til råvarer: Et siloopbygget råvarelager med tilhørende doseringsanlæg nedbringer støjemissionen fra fabriksområdet væsentligt, da intern transport med gummihjulslæssere reduceres betydeligt. I det hele taget bør pladsen indrettes, så unødig kørsel undgås.
Gummibånd på doseringsanlæg: Ved at bruge gummibånd i stedet for lamelbånd på doseringsanlæggets transportbånd kan støjen begrænses. Gummibånd er en meget udbredt løsning, selvom en ulempe ved gummibåndene er, at våde materialer kan hænge i. Alternativt kan støjen fra lamelbånd reduceres ved at benytte sig af specialudformede bånd, da det rent teknisk er muligt at støjdæmpe lamelbånd så meget, at de ikke støjer mere end gummibånd. I dag udbydes lamelbånd ikke mere og nyindkøb omfatter således kun gummibånd.
Non fric plader ved dosering: Anvendelsen af non fric (nylon)plader i doseringskasserne kan begrænse brugen af vibratorer en del og i visse tilfælde helt fjerne den.
Vibrationsabsorberende underlag ved knuseanlæg: Vibrationsabsorberende underlag benyttes især i forbindelse med stationære knuseanlæg. Alle knusere bør opstilles på svingningsdæmpere. Vær opmærksom på, at vibrationerne ved bestemte jordbundsforhold kan være kraftigere et stykke væk fra maskinen end tæt på.
Støjsvagt træksystem til tørretromle: Har tromlen kædetræk, kan der opnås en støjreduktion ved at udskifte dette med et andet træksystem
Kunststofruller til tromletilpasning: Støjen fra tromlen kan reduceres ved at etablere kunststofruller (fiberruller).
Optimering af filterventilator: Støjbelastningen fra filterventilatoren (sugetræksblæseren) kan reduceres ved at installere en langsomtkørende blæser med bagudvendte skovle og samtidig indføre automatisk regulering af hastigheden. Frekvensstyrede ventilatorer reducerer både støjen og energiforbruget. Generelt er de nye ventilatorer på markedet mindre støjende og energiforbrugende end de ældre typer.
Støjdæmper i skorsten: Luftstøjen fra skorstenen kan reduceres ved at indsætte støjdæmpere i skorstenspiben eller røggaskanalen. Der eksisterer primært følgende 5 støjdæmpende foranstaltninger:
Elektromotor til ophaling: Brug af en støjsvag elektromotor i stedet for en hydraulisk motor kan reducere støjbelastningen i forbindelse med ophaling.
Støjdæmpning af hydraulikmotor: Ved brug af hydrauliske motorer bør spillet støjdæmpes ved at opsætte en støjabsorberende afskærmning.
Kunststofhjul på ophalervogn: De traditionelt anvendte og støjende metalhjul på ophalervognene kan udskiftes med kunststofhjul.
Silovægte, færdigvarer: Generelt muliggør silovægte eller vognvægte under færdigvaresiloer hurtigere læsning af lastbiler (færre åbninger), mindre kørsel på fabriksområdet af lastbiler og gummiged samt mindre brug af brovægten.
Anden prioritet:
Inddækning af transportbånd fra doseringsanlæg til tromle: Hvis der ikke iværksættes tiltag for at nedsætte støjen fra lamellen (gummitransportbånd eller specialudformede bånd), vil det være nødvendigt at etablere støjabsorberende inddækning. Overdækning af doseringskasserne med indbygget støjisolering kan også være ganske effektivt overfor støj, men er en dyr løsning.
Inddækning af knuseanlæg: Støjemissionen fra knuseprocessen kan reduceres væsentligt ved at etablere en klokkeformet inddækning om knuseren med indvending isolering. Det er nødvendigt med ventilationsåbninger i inddækninger, der totalt omslutter knuseren.
Isolering af tørretromle: Der kan opnås en væsentlig reduktion af støjemissionen (især for åbne asfalttyper) ved at komme isolering (Isomax) rundt om tørretromlen. Det er nødvendigt at anvende keramiske fibre til en sådan isolering, da almindelig mineraluld hurtigt smuldrer væk. Isolering af tørretromlen beskytter også tørretromlen mod vind og vejr, men betyder også, at man bliver nødt til at lade tromlen køre så længe den er varm for at undgå, at den bliver bananformet ("slår sig"). En alternativ knap så god løsning er at forsyne tromlen med en inddækning af stålplader.
Inddækning af brænder: Brænderen udgør en væsentlig støjkilde. Etablering af et bulderhus uden om brænderen reducerer støjen væsentligt og medfører, at det ikke er nødvendigt at inddække hele tromlen. Dog skal man være opmærksom på, at såvel brænder som brænderventilator skal have luft tilført, dels af hensyn til virkningsgraden af brænderen, dels af hensyn til køling.
Inddækning af filtertop: Dette er en udmærket foranstaltning til dæmpning af impulsstøj fra filterskylning.
Tredje prioritet:
Inddækning af tromlens træksystem: Har tromlen kædetræk og dette ikke udskiftes med et andet træksystem kan støjreduktion opnås ved at inddække træksystemet.
Sænket tørretromle: En måde at reducere støjen til omgivelserne er at sænke højden for placeringen af tørretromlen, idet støjen så spredes mindre.
Inddækning af blander: En inddækning af mixeren alene eller eventuelt flere anlægsdele på blandeanlægget er en god måde at løse støjproblemerne på. Alternativt kan hele blanderen inddækkes. Indkapslingen kan ikke laves total, da der stadig skal være mulighed for, at en lastbil kan køre ind under og få læsset asfalt direkte i ladet. Effekten af støjdæmpningen vil derfor afhænge af husets udformning og åbninger. Man skal være opmærksom på at man ved inddækningen kan skabe et støvproblem inde i inddækningen. En sådan løsning stiller derfor store krav til rengøringen i det inddækkede område.
Inddækning af ophalerbane: Overdækning af ophalerbanen vil i nogen grad kunne dæmpe støjen fra ophalervognene ved ophaling og aflæsning til færdigvaresilo. Der hvor det støjer mest, nemlig ved læsning, er også der, hvor det vil være mest vanskeligt at lave en tilstrækkelig overdækning, bl.a. på grund af de bevægelige dele.
Prioriteringskriterier
Kriterier |
1. prioritet |
2. prioritet |
|
Manglende data |
|
||
Myndighedsmæssige forhold |
|
|
|
Planlægning og driftsstyring |
|
||
Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger |
|
|
1.Vejledning for tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 6 1994
Myndighedsmæssige forhold
I Miljøstyrelsens vejledning for tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg vurderes indholdsstoffers miljøfarlighed efter A, B, C-systemet. A, B, C-systemet tager hensyn til stoffernes potentielle skadevirkning på mennesker, deres biologiske nedbrydelighed og potentielle effekt overfor vandlevende organismer. Princippet er følgende:
Miljøstyrelsens vejledning indeholder en liste med de almindeligt forekommende indholdsstoffer i spildevand inddelt i A-, B- og C-stoffer. Stoflisten i appendiks 3 i metoden til bedømmelse af råvarer og hjælpestoffer omfatter denne liste, og I kan bruge stoflisten til at vurdere, om indholdsstofferne i spildevandet eller perkolatet fra anlægsområdet er miljømæssigt problematiske.
Hvis der forekommer stoffer i spildevandet eller perkolatet fra anlægsområdet, som ikke er på stoflisten, men som er mistænkt for at være miljøfarlige, bør der foretages en stofvurdering ud fra de principper, som er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning.
Tungmetaller betragtes som B-stoffer, dvs. at de generelt skal begrænses ved hjælp af bedste, tilgængelige teknologi. De accepteres afledt i koncentrationer, der sikrer, at vandkvalitetskravene overholdes. Kviksølv og cadmium betragtes dog som A-stoffer, og afledningen af disse bør derfor elimineres.
Ud over indholdstofferne er olie/fedt (mineralsk olie og vegetabilsk/animalsk olie), fysisk-kemiske forhold (pH, temperatur, suspenderet stof samt sulfat og chlorid) og samlede biologiske effekter (typisk vurderet ud fra nitrifikationshæmning) parametre, som er væsentlige for bedømmelsen af spildevandet/perkolatet.
For disse parametre er der i Miljøstyrelsens vejledning opstillet vejledende grænseværdier, som kan anvendes i den konkrete bedømmelse, og prioriteringen kan derfor foretages ligesom for B-stofferne.
Planlægning og driftsstyring
Første prioritet
Forebyggelse af spild: Med hensyn forebyggelse af jordforurening er det vigtigt at forebygge lækager fra tanke, siloer og rørsystemer samt at befæste arealer med tilhørende opsamling i tilfælde af udsivning eller uheld.
Risikoen for overløb fra tanke ved påfyldning af brændstof, bitumen og klæbeforbedrer kan reduceres væsentligt ved korrekt instruktion af de ansvarlige for påfyldningerne og korrekt skiltning om f.eks. påfyldningsprocedurer og tankkapacitet. Påfyldningerne skal overvåges, så længe de pågår, og de ansatte skal kende diverse forholdsregler i tilfælde af spild. Endelig skal der løbende ske eftersyn og vedligehold af ventiler, samlinger mv.
Kontrol af olieudskiller: En dårligt fungerende eller overfyldt olieudskiller medfører risiko for jord- og grundvandsforurening. Dette er specielt vigtigt, hvis anlægsområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser.
Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Første prioritet:
Tankgrav: Overløb ved påfyldning eller spild ved aftapning og utætheder fra f.eks. brændstoftanke kan opfanges i tankgrav. Ved en tankgrav forstås et opsamlingssted, der mindst kan rumme indholdet af den største tank i tilfælde af udslip. Belægningen under tankene skal være vandtæt, og afledning af vandet kan efter visuel forureningskontrol ske gennem en olieudskiller, såfremt vandet er uforurenet. Afløb herfra kan eventuelt kombineres med afløb fra en vaskeplads.
Overløb fra bitumentanke er ikke noget særligt problem, da bitumen relativt hurtigt stivner og derefter kan skovles op igen.
Opsamling og kontrolleret afledning fra vaskeplads og sprøjteplads: Opsamling og kontrolleret afledning gennem sandfang eller olieudskiller fra pladser, hvor der vaskes maskiner, eller hvor der påføres slipmiddel på lastbillad, vil reducere spildevandets indhold af forurenende stoffer. Det kan være en fordel at indrette særskilt opsamling og afledning fra henholdsvis vaskeplads og sprøjteplads således, at vaskevand afledes gennem en olieudskiller, mens spild fra påføring af slipmiddel opsamles. Især hvis der anvendes forskellige sæbeopløsninger som slipmidler, er det ikke hensigtsmæssigt at sammenblande spildevandet fra sprøjtepladsen med spildevandet fra vask af maskiner, som typisk kan indeholde olie, da olien derved risikerer at emulgere i vandet, hvilket vanskeliggør tilbageholdelse af olien ved efterfølgende rensning.
En konventionel olieudskiller vil i forvejen ikke kunne tilbageholde størstedelen af olien i spildevandet, da virkningsgraden på de normalt angivne 95% kræver særdeles optimale forhold. Utilstrækkeligheden forstærkes yderligere, når der anvendes højtryksrensning af maskinerne, da oliepartiklerne derved slås i meget små stykker. Dette øger den opstigningstid, der er nødvendig for at fange olien i udskilleren. Den væsentligste reduktion i spildevandets stofindhold fra påføring af slipmiddel kan opnås ved korrekt dosering, d.v.s. ved at der ikke sker afdrypning fra lastbilladene.
På vaskepladsen er det muligt at genanvende vandet flere gange, før det til sidst udledes. Flokullering omfatter tilsætningen af et stof, der bundfælder olien, som så løbende kan fjernes.
Af olieudskillere kan især lameludskilleren anbefales. Den besidder en god udskilningsevne, også ved høj gennemstrømning. Ståludskilleren kan også anbefales. Den anvendes p.t. i stor udstrækning i Danmark.
Alternative slipmidler og rengøringsmidler: Hvilke slipmidler og rengøringsmidler, der anvendes, og hvordan de doseres, har betydning for risikoen for jord- og grundvandsforurening samt spildevandsafledning. Der har traditionelt været anvendt dieselolie som slipmiddel til lastvognlad og ophalervogne samt til rengøring af maskiner. Der findes i dag en række mindre miljøbelastende alternativer til dieselolie, såsom forskellige sæbetyper, vegetabilske olier og tungere mineralske olier. Desuden kan der som slipmiddel anvendes bitumineret stenmel eller stålslaggemel. Meget af rengøringen kan undlades ved korrekt dosering af slipmidler under brugen af maskinerne.
Anden prioritet:
Halvtag over opsamlingsarealer: For at minimere mængden af regnvand, der ledes igennem olieudskilleren, kan opsamlingsarealerne overdækkes med et halvtag.
Halvtag over oplagsbunker: For at minimere mængden af regnvand, der ledes igennem olieudskilleren, kan oplagsbunkerne overdækkes med et halvtag.
Carport over doseringskasser: En carport over doseringskasserne er en forholdsvis billig foranstaltning, der forhindrer, at der kommer vand i materialerne.
Befæstning under oplags- og knuseplads: Oplag af genbrugsasfalt og genbrugsmaterialer på oplagsplads uden befæstning kan give anledning til udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet, men sandsynligheden for at det sker, er meget lille. Ved at befæste arealerne samt sørge for opsamling og kontrolleret afledning af regnvand fra pladserne med eller uden forudgående tilledning gennem sandfang kan risikoen reduceres yderligere. Befæstningen kan f.eks. være asfalt, SF-sten eller andre belægningssten. Alternativt kan pladserne overdækkes med et halvtag.
Prioriteringskriterier
Kriterier |
1. prioritet |
2. prioritet |
|
Manglende data |
|
||
Myndighedsmæssige forhold |
|
|
|
Nøgletal |
|
||
Planlægning og driftsstyring |
|
||
Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag |
|
|
Genbrugsasfalt, genbrugsmaterialer og egenfiller er ikke medtaget som affald, men indgår i "Forbrug af råvarer og hjælpestoffer" uanset om det kommer udefra eller genereres på anlægsområdet.
Myndighedsmæssige forhold
Hensigten i affaldslovgivningen er, at så meget affald som muligt skal genanvendes. Af det, der ikke genanvendes skal alt, hvad der kan brændes, gå til forbrænding. Kun i særlige tilfælde, hvor hverken genanvendelse eller forbrænding er mulig, er det tilladt at deponere affald. Affaldsafgifternes størrelse følger denne hensigt.
Alle kommuner skal udarbejde affaldsregulativer, og det enkelte anlæg skal følge de regulativer, der gælder for den pågældende kommune. De kommunale regulativer indeholder bestemmelser om:
Derudover kan der være nærmere specificerede vilkår i miljøgodkendelsen, f.eks. mængden af forskellige typer affald (olie- og kemikalieaffald, spildolie, brændbart affald, jernskrot), der må opbevares og på hvilken måde, det skal opbevares.
Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag
Første prioritet:
Minimering af samlet affaldsmængde. Den samlede affaldsmængde bør altid reduceres mest muligt, også for at undgå et unødigt ressourceforbrug.
Minimering af mængden af farligt affald. Mængden af farligt affald, som skal til specialbehandling kan reduceres ved at substituere visse hjælpestoffer, f.eks. rengøringsmidler.
Anden prioritet:
Øget genanvendelse. Affaldet sorteres med henblik på at så stor en del af affaldet som muligt kan genanvendes andre steder end på anlægsområdet.
Mere affald til forbrænding frem for deponi. Hvis det ikke kan lade sig gøre at genanvende affaldet, skal sorteringen sikre, at mest muligt forbrændes med energigenvinding i stedet for at blive deponeret.
Med den udarbejdede APV som grundlag kan denne metode bruges til at prioritere den videre arbejdsmiljøindsats. Metoden bygger på gældende lovgivning, Branchevejledning om arbejde med asfaltmaterialer, brancheaftaler samt erfaringer fra branches forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Metoden sætter fokus på de arbejdsmiljøproblemer, som kan relateres til udlægning af asfalt og de tilknyttede arbejdsprocesser, bl.a. fræsning, OB osv. Metoden tager udgangspunkt i udlægningsprocesserne, da det er i forbindelse med disse processer, at de fleste og væsentligste arbejdsmiljøproblemer i branchen opstår.
Arbejdsmiljøproblemer opstår også i forbindelse med driften af et asfaltanlæg og biaktiviteter knyttet hertil. Her vil arbejdsmiljøproblemerne ofte stamme fra samme kilde som miljøproblemerne og en integreret løsning vil derfor i de fleste tilfælde være den mest hensigtsmæssige. F.eks. vil reduktionen af både støv- og støjniveauet på anlægsområdet løse et miljø- og et arbejdsmiljøproblem. Omvendt er det også vigtigt at være opmærksom på, at løsningen af et miljøproblem ikke i stedet skaber et arbejdsmiljøproblem. F.eks. vil inddækning af hele asfaltanlægget betyde, at støv koncentreres indendørs og dermed medfører en øget sundhedsmæssig påvirkning af de medarbejdere, der færdes omkring anlægget. I miljøprioriteringsmetoden i bilag 4 er arbejdsmiljøproblemerne integreret i de opstillede løsninger af miljøproblemerne, og i de fleste tilfælde vil de foreslåede løsninger også afhjælpe arbejdsmiljøproblemer på anlægsområdet.
Løsningsforslagene i nedenstående metode er prioriteret ud fra Arbejdstilsynets almindelige forebyggelsesprincipper:
Generelle forebyggelsesprincipper
Forslagene til prioriteringen af løsningsforslagene i nedenstående skemaer tager udgangspunkt i disse principper. 1. prioritet svarer således til at forhindre påvirkninger ved kilden osv.
Løsningsforslagene bygger på, at løsningen af et konkret arbejdsmiljøproblem skal vurderes ud fra principperne i denne prioriterede rækkefølge. Løsningsforslagene i metoden er ikke udtømmende, men ment som inspiration og støtte til at vurdere løsningen af konkrete arbejdsmiljøproblemer. Forebyggelsesprincipperne kan derfor bruges til at vurdere løsningen af ethvert arbejdsmiljøproblem. Hvis problemet ikke kan løses ved 1. prioritet, må I gå videre indtil det pågældende problem er løst tilfredsstillende. I praksis er det ikke altid muligt at finde en egnet løsning på et problem med udgangspunkt i denne rækkefølge. I nogle tilfælde findes der f.eks. ingen egnede 1. prioritetsløsninger på et konkret problem og løsningen må derfor begynde med 2. prioritet. Dette er afspejlet i metoden. Samtidig er det vigtigt at anskue løsningen af et arbejdsmiljøproblem i en helhed, hvor f.eks. høreværn kan være den eneste løsning lige nu, men hvor udskiftning af støjende maskiner på længere sigt er den bedste løsning.
Når I har fundet en tilfredsstillende løsning på de arbejdsmiljøproblemer, som er identificeret i APVen, noterer I løsningen i handlingsprogrammet, der enten kan udarbejdes som et selvstændigt dokument eller i et fælles miljø- og arbejdsmiljøhandlingsprogram. Se manualens kapitel 4.3.4 for en nærmere beskrivelse af, hvilke elementer et handlingsprogram skal indeholde.
Kilder:
Motorer, generator, kompressor, strygejern, raslelyde fra plader/beslag, værktøj,
forbikørende trafik
1. prioritet | 3. prioritet | 4. prioritet | 5. prioritet | |
Prioritering af
løsningsforslag |
|
|
|
|
*Leverandøren af maskiner og værktøjer skal kunne dokumentere støjforholdene
Kilder:
Fræsning, fejning, stenspredning
1. prioritet |
4. prioritet |
5. prioritet | |
Prioritering af
|
|
|
|
Kilder:
Udstødningsgasser fra maskiner og mindre, motordrevne redskaber,
slipmidler, den varme asfalt, udsprøjtning af emulsion og cutback, OB,
genbrug på vej
1. prioritet |
2. prioritet |
3. prioritet |
4. prioritet |
5. prioritet | |
Prioritering af løsnings-forslag |
|
|
|
|
|
Kilder:
Strygejern, komprimering, pladevibratorer, vibrationstromle, hydrauliske
luftbor, fræsemaskine
1. prioritet |
3. prioritet |
4. prioritet |
5. prioritet | |
Prioritering af løsningsforslag |
|
|
|
|
Kilder:
Førerplads på asfaltudlægger, tromle, sprøjtetraktor,
håndholdt værktøj, håndudlægning, udragning af
asfalt
1. prioritet |
3. prioritet | |
Prioritering af løsninger |
|
|
Kilder:
Varm asfalt og bitumen, asfaltudlægger, vejrforhold
4. prioritet |
5. prioritet | |
Prioritering af løsningsforslag |
|
|
Kilder:
Arbejde i trafikerede områder, arbejde på og omkring kørende
materiel, betjening af håndværktøj, arbejde med varm asfalt
og bitumen, brand/eksplosion, transport af materiel, transport af gasflasker
1. prioritet |
4. prioritet |
5. prioritet | |
Prioritering af løsningsforslag |
|
|
|
Miljøkravene i ISO 14001 kan struktureres i 17 forretningsgange som vist i nedenstående oversigt. Oversigten viser desuden, hvordan manualens beskrivelser og hjælpeværktøjer hænger sammen med opbygningen af miljøledelsessystemet.
For hver af de 17 forretningsgange indeholder bilaget en beskrivelse af formål samt anbefalinger til, hvordan den kan integreres med kvalitetsstyringssystemet jvf. oversigten i kapitel 5, hvilke opgaver der skal fastlægges ansvar og handlingsforløb for og hvilke registre, der skal oprettes. Endvidere er der udvalgte, asfaltrelaterede eksempler.
Hvor det er oplagt at integrere arbejdsmiljøforhold, er dette ligeledes beskrevet. I de 17 forretningsgange vil begreberne miljøpolitik, mål, handlingsprogrammer og lignende således også rumme arbejdsmiljøforhold i det omfang, I selv vælger at inddrage dette. Den anden versigt viser, hvor og hvordan arbejdsmiljøforhold er indarbejdet i beskrivelserne.
Den person, der er ansvarlig for at opbygge miljøledelseshåndbogen, bør starte med at læse alle forretningsgange igennemfor at få et samlet overblik over opgaverne. Derefter kan I bruge dem som et opslagsværk, idet det ikke er nødvendigt at starte med at udarbejde forretningsgang nummer 1 og slutte med nummer 17.
Gode råd ved opbygning af miljøledelseshåndbogen
|
Oversigt over de efterfølgende 17 forretningsgange
Forretningsgang | |
1. |
Bedømmelse og registrering af miljø- og arbejdsmiljøforhold |
2. |
Lovkrav og aftaler |
3. |
Udarbejdelse af miljømålsætninger, mål og handlingsprogrammer |
4. |
Struktur og ansvar |
5. |
Uddannelse samt miljø- og arbejdsmiljøbevidsthed |
6. |
Intern information om miljø og arbejdsmiljø på virksomheden |
7. |
Kommunikation med eksterne interesseparter |
8. |
Dokumentstyring |
9. |
Beskrivelse af miljøledelsessystemet |
10. |
Etablering og vedligeholdelse af registre |
11. |
Identifikation af behov for miljø- og sikkerhedsinstruktioner |
12. |
Indkøb og leverandørstyring |
13. |
Nødberedskab og afværgeforanstaltninger |
14. |
Overvågning og målinger |
15. |
Afvigelser og korrigerende handlinger |
16. |
Miljørevision |
17. |
Ledelsens gennemgang |
- og manualens tilhørende hjælpeværktøjer
Hjælpeværktøjer i bilag | |
1. |
Bilag 1: Skemaer til kortlægning og vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger |
2. |
Bilag 3: Oversigt over relevant miljø- og arbejdsmiljølovgivning |
3. |
Bilag 4: Metode til prioritering af miljøindsatsen |
4. |
|
5. |
|
6. |
Bilag 10: Miljørapporteringssystem for asfaltbranchen |
7. |
Bilag 10: Miljørapporteringssystem for asfaltbranchen |
8. |
|
9. |
|
10. |
|
11. |
Bilag 10: Vejledende oversigt over miljø- og sikkerhedsinstruktioner |
12. |
Bilag 7: Leverandørstyring og miljøbevidste indkøb |
13. |
|
14. |
|
15. |
|
16. |
Bilag 8: Planlægning og gennemførelse af intern miljørevision |
17. |
Oversigt over integration af arbejdsmiljø i de efterfølgende 17 forretningsgange
Forretningsgang |
Integrering af arbejdsmiljø |
Krav til APV |
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
|
|
X |
|
|
X |
|
|
|
|
|
Sammenhæng med ISO 9001
Der er ingen tilsvarende krav i ISO 9001, og der skal derfor tilføjes en ny forretningsgang. I eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er forretningsgangen tilføjet som nummer 2.4.21 Miljø og arbejdsmiljøforhold.
Ansvar og handlingsforløb
Normal drift:
Nye aktiviteter:
Nye aktiviteter kan være:
|
Entrepriser og andre opgaver:
Følgende forhold kan f.eks. indgå i vurderingen:
Vejdirektoratet udgiver i løbet af 1999 en ny vejledning med tilhørende
forslag til krav i forbindelse med vejentrepriseopgaver. I vejledningen (Paradigma
for særlig arbejdsbeskrivelse, SAB-P) er der for første gang
defineret krav til miljø og sikkerhed. Blandt andet lægges
der op til, at alle leverandører bør have et miljøledelsessystem,
der omfatter entrepriseopgaver, eller på tilsvarende vis kan dokumentere
en systematisk forebyggende miljø- og sikkerhedsindsats i forbindelse med
opgaven.
Sammenhæng med ISO 9001
Der er ingen tilsvarende krav i ISO 9001. Dog skal relevante krav i love og regulativer identificeres og dokumenteres i forbindelse med produktudvikling og konstruktionsopgaver. Det kan således være hensigtsmæssigt at oprette en ny forretningsgang med fokus på miljø- og arbejdsmiljølovgivning, og så tilføje de kvalitetsrelaterede lovkrav og regulativer. I eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er forretningsgangen tilføjet som nummer 2.4.22 Lovbestemte krav og andre bestemmelser.
Ansvar og handlingsforløb
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.3 og
4.3.4; EMAS Bilag I,A, 4+5) er at sikre løbende forbedring af miljøpræstationen
ved at fastlægge miljømålsætninger og mål samt
handlingsprogrammer for, hvordan målene skal nås.
I forhold til arbejdsmiljøindsatsen, skal målsætninger, mål og handlingsprogrammer afspejle virksomhedens ambitionsniveau og dermed politik for arbejdsmiljøarbejdet. Hvis ønsket er at overholde kravene til APV, er virksomheden forpligtet til at overholde de opstillede mål m.m., men hvis ønsket er et fuldt udbygget arbejdsmiljøledelsessystem, skal den også sikre løbende forbedring af arbejdsmiljøpræstationen.
Sammenhæng med ISO 9001
Der er ingen tilsvarende krav om regelmæssig fastlæggelse af målsætninger,
mål og handlingsprogrammer i ISO 9001. Virksomheden skal dog have
procedurer for at styre og verificere produktudviklings- og
konstruktionsopgaver. Eftersom udviklingsprojekter også miljømæssigt
kræver særlig håndtering, er det hensigtsmæssigt at
behandle sådanne i en særlig forretningsgang, hvor både miljø-
og kvalitetsforhold bliver behandlet. Nedenstående anbefalinger til
forretningsgang gælder derfor kun det løbende arbejde med miljømålsætninger,
mål og handlingsprogrammer. I eksemplet på opbygning af en
kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er
forretningsgangen tilføjet som nummer 1.4 01.4 Miljømålsætninger,
mål og handlingsprogrammer.
Ansvar og handlingsforløb
Handlingsforløb for fastlæggelse af målsætninger, mål og handlingsprogrammer
|
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001, pkt. 4.4.1; EMAS
Bilag I,B,2) er at sikre, dels at opgaver og ansvar bliver fastlagt, og dels
at der bliver udpeget en ledelsesrepræsentant, som har ansvaret for at
opbygge, implementere og vedligeholde miljøledelsessystemet samt at
udarbejde grundlaget for ledelsens gennemgang og fortsatte udvikling af miljøledelsesarbejdet.
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav om fastlæggelse og beskrivelse af ansvar
og opgavefordeling samt udpegning af ledelsesrepræsentant. I forhold til
eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i
manualens kapitel 5 er ISO 14001 kravene tilføjet i håndbogens
forretningsgang 1.4.01.2 Organisation.
Ansvar og handlingsforløb
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav om at identificere uddannelsesbehov og om at
gennemføre nødvendig uddannelse af medarbejderne. Håndteringen
af miljø- og arbejdsmiljøuddannelse kan således skrives ind
i den eksisterende forretningsgang, men selve indholdet af uddannelsesprogrammet
kan være meget forskelligt, og der er ikke nødvendigvis sammenfald
i hvilke medarbejdergrupper, der har behov for uddannelse. I eksemplet på
opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er
forretningsgangen tilføjet som nummer 2.4.18 Uddannelse og træning.
Ansvar og handlingsforløb
(Figur - 15 Kb. Eksempel på kvalifikationsoversigt for Den Gode Vej A/S
Eksempel på relevante emner, der kan/bør indgå i et uddannelsesprogram
|
Mange af de emner, der er nævnt i eksemplet, er også relevante i
forbindelse med forretningsgang 6 om Intern information om miljø på
virksomheden. Men hvor sidstnævnte mest har fokus på information og
motivation, f.eks. orientering om de beslutninger, ledelsen har truffet og
medarbejdernes input til det løbende miljøarbejde, har uddannelsen
til formål at sikre konkret viden og kvalifikationer hos medarbejderne.
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.3; EMAS
Bilag I,B,2) er at sikre, at
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har ingen tilsvarende krav om intern dialog, men medarbejderklager
skal registreres og behandles i forbindelse med korrigerende handlinger. De
klager, der har relation til miljøledelsesarbejdet, kan indarbejdes i den
eksisterende forretningsgang nummer 2.4.14 i eksemplet på opbygning af
en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5. Desuden er der
tilføjet en ny forretningsgang som nummer 2.4.23 Kommunikation om miljø.
Nedenstående anbefalinger vedrørende henvendelser fra medarbejderne handler kun om forslag, idéer m.m. til videreudvikling af miljøarbejdet.
Ansvar og handlingsforløb
Eksempel: Miljøkaskade |
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.3; EMAS artikel 5, Bilag I,B,2 og I,D,10) er at sikre, at:
Der er stor forskel på de to standarder på dette punkt, idet EMAS kræver, at virksomheden aktivt informerer om sine miljøforhold. Dels i form af miljøredegørelsen, og dels ved at forholde sig til, hvordan kunder/brugere skal informeres om miljøpåvirkninger ved brug af produktet.
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har ingen tilsvarende krav om ekstern information, dog skal klager
og henvendelser registreres og besvares i forbindelse med korrigerende
handlinger. De henvendelser og klager, der har relation til miljøledelsesarbejdet
kan således indarbejdes i den eksisterende forretningsgang nummer 2.4.14 i
eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i
manualens kapitel 5, med tilhørende register.
Nedenstående anbefalinger vedrører for det første de forhold, virksomheden skal tage stilling til i.f.m. håndtering af miljørelaterede henvendelser, og for det andet forhold omkring dialog med virksomhedens omverden. I eksemplet i manualens kapitel 5 er dette en del af forretningsgang nummer 2.4.23 Kommunikation om miljø.
Ansvar og handlingsforløb
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001, pkt.4.4.5; ingen
EMAS krav) er at sikre, at alle dokumenter vedrørende miljøledelsessystemet
altid er opdaterede, lette at finde og genfinde, samt at de kan forstås af
de medarbejdere, der skal bruge dem.
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav til styring af dokumenter, men med følgende
forskelle:
I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 vil ISO 14001 kravene umiddelbart kunne tilføjes i håndbogens afsnit 2.4.05 Dokument- og datastyring.
Ansvar og handlingsforløb
Eksempel på mærkning af dokumenter
|
Formål
Formålet med beskrivelsen af systemet (ref. ISO 14001, pkt. 4.4.4)
er at give et overblik over, hvilke aktiviteter, der er omfattet af miljøledelsessystemet,
hvordan systemet er bygget op og hvordan opgaver og ansvar er fordelt i forhold
til standardernes krav.
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav om beskrivelse af systemet og dets sammenhænge.
I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog
i manualens kapitel 5 er ISO 14001 kravene tilføjet i håndbogens
afsnit 2.4.02 Kvalitets- og miljøledelsessystemet.
Ansvar og handlingsforløb
Beskrivelsen bør desuden omfatte et overblik (f.eks. et organisationsdiagram med tilhørende forklaringer) over ansvarsfordelingen i forhold til de opgaver, der er defineret i systemet.
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt 4.5.3; EMAS
adskillige steder) er at sikre, at alle miljø- og arbejdsmiljømæssige
registreringer kan genfindes, og at de vedligeholdes, opdateres og bortskaffes på
passende vis.
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav om etablering, vedligeholdelse og
bortskaffelse af registre. Vær dog opmærksom på eventuelle særlige
miljørelaterede myndighedskrav om opbevaringstid m.m. (f.eks. krav i miljøgodkendelsen
om, at resultatet af xx målinger skal opbevares i mindst xx år). I
forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog
i manualens kapitel 5 vil ISO 14001 kravene umiddelbart kunne tilføjes i
håndbogens afsnit 2.4.16 Styring af registreringer vedrørende
kvalitet og miljø.
Ansvar og handlingsforløb
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.6; EMAS
Bilag I,B,4) er at sikre, at alle medarbejdere, hvis aktiviteter kan medføre
væsentlige miljøpåvirkninger eller afvigelser fra miljøpolitikken,
har instruktioner for, hvordan de skal undgå eller begrænse påvirkningerne.
Forretningsgangen skal endvidere sikre, at der udarbejdes
sikkerhedsinstruktioner i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen
og i det omfang det er nødvendigt for at arbejdet kan udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav om at identificere behov for
arbejdsinstruktioner samt oprette og opdatere et register over de gældende
instruktioner. Vær dog opmærksom på, at der kan være
store forskelle dels på, hvilke arbejdsfunktioner der skal være
instruktioner for, dels instruktionernes konkrete indhold. I
kvalitetsstyringssystemet er der typisk instruktioner for mange/næsten
alle arbejdsfunktioner, mens antallet af nødvendige miljøinstruktioner
er langt færre.
Det er ikke nødvendigt at etablere en egentlig forretningsgang, hvis virksomheden har fastlagt, hvem der er ansvarlig for at opdatere de forskellige forretningsgange, herunder også miljø-/arbejdsinstruktionerne. F.eks. fremgår det af forretningsgang 1 Bedømmelse og registrering af miljøforhold, at behovet for miljø- og sikkerhedsinstruktioner også skal vurderes i forbindelse med nye aktiviteter.
I eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 fremgår det, at driftsinstruktionerne er tilføjet i forbindelse med flere forretningsgange. I virksomhedens indholdsfortegnelse over håndbogens indhold kan det være en god idé at nævne de konkrete driftsinstruktioner, idet et egentligt register over disse så kan undværes.
Ansvar og handlingsforløb
Udgangspunktet for kortlægning af behovet vil således være en oversigt over kilderne til de væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger (se branchemanualens Bilag 1 og 2) samt miljøgodkendelser, Arbejdstilsynets kapitel 6-godkendelser, miljøpolitik, mål og handlingsprogrammer. I branchemanualens Bilag 9 er der en vejledende oversigt over de arbejdsfunktioner, som virksomheden bør overveje at udarbejde miljø- og sikkerhedsinstruktioner for.
Udarbejd de konkrete miljø- og sikkerhedsinstruktioner. Det er vigtigt at inddrage de medarbejdere, der efterfølgende skal bruge instruktionerne, så det sikres at de forstår og kan bruge instruktionen. Overvej også hvordan instruktionen bedst formidles i forhold til brugerne (skiltning, enkle skemaer, automatisk husker bygget ind i styre- og overvågningssystemet osv.). Jo lettere instruktionen er at bruge, jo større er chancen for at den bliver fulgt!
Eksempler på miljø- og sikkerhedsinstruktioner Oplagring af råvarer: Knusning af genbrugsmaterialer: Dosering af specialtilsætning: Afhentning af asfalt:
Chaufførerne skal være bekendt med vore kørselsbestemmelser og krav til afdækning af asfalt på lastbiler. Hvis chaufføren ikke kender alle regler, sørger ekspeditionen for at skaffe en medarbejder, der kan hjælpe. Rengøring af kørselsveje og fritliggende arealer: Kontrol og tømning af olieudskiller: Tømning skal foretages i overensstemmelse med kommunens krav. Den udskilte olie skal bortskaffes til godkendt modtager. |
Eksempler på miljø- og sikkerhedsinstruktioner Arbejde med genbrugsmaterialer ved udlægning:
Afdelingen skal indkøbe de nødvendige værnemidler, arbejdslederen skal påse, at de bruges efter hensigten, og de ansatte skal bruge værnemidlerne i de nævnte situationer samt melde om fejl og mangler, herunder behov for udskiftning af filtre m.v. |
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.6; EMAS
Bilag I, B, 4) er at sikre, at:
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har omfattende krav til udvælgelse, godkendelse og kontrol
med leverandører samt krav til dokumentation i forbindelse med indkøb.
I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog
i manualens kapitel 5 vil ISO 14001 kravene vedrørende indkøb og
leverandørstyring umiddelbart kunne tilføjes i forretningsgang
2.4.06 Indkøb og leverandørstyring, med henvisning til de metoder
og hjælpeværktøjer, der anvendes.
For at sikre at leverandører og entreprenører følger relevante bestemmelser i virksomhedens kvalitets- og miljøstyringssystem, bør der udarbejdes instruktioner, hvor det er nødvendigt. Disse instruktioner eller henvisning til dem bør fremgå af kvalitets- og miljøhåndbogens i manualens kapitel 5 afsnit 2.4.09 Processtyring.
Ansvar og handlingsforløb
Fastlæg hvordan vurdering og godkendelse af leverandører og entreprenører skal foregå, herunder hvilken vægt miljø- og arbejdsmiljøforhold skal have i forhold til andre parametre som pris og kvalitet. Er virksomheden f.eks. villig til at betale en merpris for en miljøvenlig løsning? Det kan være et omfattende arbejde at vurdere samtlige leverandører, og virksomheden bør derfor starte med de væsentligste, dvs. storleverandører og leverandører af varer/ydelser med en væsentlig miljøpåvirkning.
Der bør fastlægges en metode til indsamling af leverandøroplysninger samt vurdering og godkendelse af leverandørerne. I manualens bilag 7 er der forslag til en sådan metode.
For almindelige produkter som f.eks. kontorartikler kan virksomheden beslutte at købe miljømærkede produkter, hvis der findes sådanne. Miljømærkesekretariatet tlf. 39 69 35 36 kan give en opdateret oversigt over, hvilke produkter/produktgrupper, der er miljømærker for. Desuden er der udarbejdet eller ved at blive udarbejdet indkøbsvejledninger (Vejledning i miljørigtigt indkøb) for en lang række produkter, og disse vejledninger kan fås ved henvendelse til Miljøbutikken, tlf. 33 37 92 92.
Oversigt over instruktioner til leverandører m.fl.
|
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.7; EMAS
Bilag I, C 9/10 og I, D, 8) er at sikre forebyggelse af uheld, og i tilfælde
af uheld og ulykker er i stand til at reagere hurtigt og korrekt for at mindske
skadernes omfang for såvel medarbejdere som miljø.
Sammenhæng med ISO 9001
Der er ingen tilsvarende krav i ISO 9001, og der skal derfor tilføjes
en ny forretningsgang. I eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog
i manualens kapitel 5 er forretningsgangen tilføjet som nummer 2.4.24 Nødberedskab
og afværgeforanstaltninger.
Ansvar og handlingsforløb
Oversigt over forhold, hvor virksomheden bør vurdere risici
|
Information under uheld
Rapportering efter uheld, arbejdsulykker og lignende (inkl. tidsfrister)
|
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.5.1; EMAS Bilag I, B, 4) er at sikre kontrol med:
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har omfattende krav til inspektion og prøvning samt styring af det udstyr, der bruges til inspektion, måling og prøvning. I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 vil ISO 14001 kravene kunne tilføjes i forretningsgang 2.4.10 Inspektion og prøvning samt i 2.4.11 Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr.
Ansvar og handlingsforløb
Følgende parametre kan være omfattet af den løbende kontrol/driftsstyring i.f.t. krav i miljøgodkendelser eller egne mål:
|
Følgende parametre bør kontrolleres via præstationsmålinger eller lignende:
|
Arbejdsmiljøparametre, som indsatsen kan måles på:
|
Plan for kontrol og kalibrering af udstyr med betydning for ressourceforbrug og miljøpåvirkninger
Udstyr: |
Tidspunkt: |
Udføres af: |
Doseringskasser |
I.f.m. vinterstop |
Internt |
Dosering af klæbeforbedrer |
Ved 1. opstart i sæson m. klæbeforbedrer |
internt |
Tromle |
||
- brænder |
Min. 1 gang pr år |
Autoriseret firma |
- tætninger |
2 gange pr sæson |
Internt |
Brænder, hedtolieanlæg |
||
Iltmåler |
I.f.m. vinterstop |
Aut. firma eller leverandør |
Støvmåler: |
||
- kontrol |
Min. 1 gang pr år |
Internt |
- kalibrering |
I.f.m. præstationsmåling |
Akkrediteret firma |
Posefiltre over fillersilo |
Min. 1 gang pr år |
Internt |
Temperaturmålere: |
||
- stennedløb |
I.f.m. vinterstop |
Internt |
- bitumentanke |
I.f.m. vinterstop |
Internt |
- røggas |
I.f.m. vinterstop |
Internt |
- klæbeforbedrer |
I.f.m. vinterstop |
Internt |
- håndinstrumenter |
I.f.m. vinterstop |
Internt |
- IR-måler |
I.f.m. vinterstop |
Internt |
- færdigvaresiloer |
||
Termostater |
I.f.m. vinterstop |
Internt |
Brovægt |
Hvert 4. år |
Aut. firma eller leverandør |
Procesvægte (sten, bitumen, filler, genbrug) |
I.f.m. vinterstop |
Akkrediteret firma |
Trykluftbeholder |
Hvert 2. år Hvert 4. år |
Internt Autoriseret firma |
Rullende materiel |
I.f.m. vinterstop |
Internt |
De virksomheder, der bruger edb-systemet til miljørapportering i
asfaltbranchen kan via månedsrapporterne på anlægs- og
firmaniveau få et overblik til brug for denne status, se også
branchemanualens Bilag 10.
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.5.2; EMAS Bilag I, B, 4) er at sikre, at der for alle typer af afvigelser fra miljøpolitikken og miljøledelsessystemets bestemmelser bliver iværksat korrigerende og forebyggende handlinger, så miljøpåvirkninger og arbejdsmiljørisici begrænses og fremtidige afvigelser undgås.
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har mere detaljerede krav til korrigerende og forebyggende handlinger end ISO 14001, herunder specielt vedrørende afvigende produkter. I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 kan ISO 14001 kravene tilføjes i forretningsgang 2.4.14 Korrigerende og forebyggende handlinger. Det kan ligeledes være relevant at tilføje miljø- og arbejdsmiljøforhold i forretningsgang 2.4.13 Styring af afvigende produkter, især hvis virksomhedens miljøpolitik også omfatter miljøforbedring af virksomhedens produkter, f.eks ud fra en livscyklus (vugge til grav) betragtning.
Ansvar og handlingsforløb
Eksempler på overtrædelser, der bør føre til iværksættelse af forebyggende og korrigerende handlinger:
|
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.5.4; EMAS Artikel 3d, 4, Bilag I, B, 6 og Bilag II) er at:
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har samme principielle krav om revision af ledelsessystemet, men der vil være stor forskel på indholdet af en miljørevision og en kvalitetsrevision. I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 kan ISO 14001 kravene tilføjes i forretningsgang 2.4.17 Interne kvalitets- og miljøaudits.
Ansvar og handlingsforløb
Det kan være hensigtsmæssigt at uddanne et internt revisorkorps samt sørge for løbende erfaringsopsamling og -udveksling blandt revisorerne.
I forbindelse med revisionsplanerne er det en god idé at udarbejde følgende
hjælpeskemaer (se også bilag 8):
Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.6; EMAS Bilag I, B, 1) er at sikre:
Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har samme principielle krav om ledelsens evaluering, men hvor ledelsens evaluering af kvalitessystemet har fokus på systemets effektivitet, skal ledelsen i forhold til miljøforholdene desuden sikre den løbende forbedring af miljøpræstationen og forholde sig til udviklingen inden for arbejdsmiljøområdet. Det vil i praksis sige, at ledelsen skal godkende målsætninger og mål for det kommende år og sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre beslutningerne.
I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 kan ISO 14001 kravene tilføjes i forretningsgang 1.4.01.3 Ledelsens evaluering.
Ansvar og handlingsforløb
Baggrundsmateriale til ledelsens gennemgang:
|
Dette bilag indeholder:
Bilaget fokuserer på konkrete metoder og anbefalinger, mens fastlæggelsen af ansvar og opgavefordeling er beskrevet i manualens afsnit 4.4.8: Indkøb og leverandørstyring. Betegnelsen leverandører dækker i det følgende over bådeegentlige leverandører af råvarer, tjenesteydelser m.m. ogunderleverandører af halvfabrikata og andre forarbejdede produkter.
Formålet med systematisk at inddrage miljø- og arbejdsmiljøforhold i vurdering af leverandører, entreprenører og andre, der arbejder på virksomhedens vegne, er at sikre, at miljøbelastende opgaver ikke blot lægges ud til leverandører. Desuden skal leverandører m.fl. leve op til asfaltvirksomhedens miljøpolitik i det omfang, politikken vedrører dem. Det vil sige, at der både kan være tale om forhold hos selve leverandøren og forhold, når leverandører m.fl. arbejder på asfaltanlæggets område eller i forbindelse med udlægning af asfalt. Desuden skal I sikre, at de leverandører m.fl., der arbejder på jeres anlægsområder m.m., får de nødvendige instruktioner om miljø- og arbejdsmiljøforhold se manualens Bilag 9.
I princippet skal virksomheden stille krav til alle sine leverandører, men da dette kan være ret omfattende, hvis virksomheden bruger mange leverandører, bør I foretage en opdeling og prioritering af, hvilke leverandører, det er vigtigst at få på plads. Det kan være kvalitetskritiske leverandører, hovedleverandører eller leverandører, hvor I f.eks. ud fra en livscyklusvurdering ved, at der er væsentlige miljøpåvirkninger forbundet med produktionen/leverancen. Overvej ligeledes, om I vil gøre en særlig indsats over for de leverandører, hvor I ved, at I er hovedaftagere af deres produkter/ydelser. Det kan være en idé at starte med de leverandører, som I i forvejen har kontrakt med. Men I skal under alle omstændigheder have en plan for, hvornår alle jeres leverandører m.fl. vil være vurderet og godkendt. Tidsmæssigt bør planen ligge inden for 3 år, som er den maksimale tidsramme for en miljørevisionscyklus.
Forløbet omkring leverandørstyring vil typisk bestå af følgende faser:
Disse 4 trin uddybes i det efterfølgende.
Fastlæggelse af miljøkrav til leverandører er, ligesom det øvrige miljøstyringsarbejde, en løbende proces, hvor det er hensigtsmæssigt at finde et passende kom-i-gang niveau, og så udvikle indsatsen efterhånden som I får erfaringer. I forbindelse med opstilling af krav til leverandørerne er det naturligvis vigtigt at overveje, hvad der er realistisk for (flertallet af) jeres leverandører at leve op til, så I ikke afskærer jer fra at få leverancer på et rimeligt økonomisk grundlag, men så I alligevel er med til at fremme leverandørernes miljøindsats.
Samtidig er det vigtigt at lægge op til dialog og samarbejde mere end at stille hårde krav. Der kan selvfølgelig være enkelte ufravigelige punkter, men det vil typisk dreje sig om indholdsstoffer i selve produktet (se afsnit B), og ikke om miljøforholdene hos leverandørerne. Her vil det generelt være mest hensigtsmæssigt at søge at motivere dem til systematisk at arbejde for miljøforbedringer. Overvej desuden om I selv via jeres driftsplanlægning, forretningsprincipper m.m. påvirker/begrænser leverandørernes muligheder for at gennemføre miljøforbedringer.
Inden I går i dialog med leverandørerne, bør I tage principiel stilling til, hvordan miljøkravene skal hænge sammen med pris, kvalitet m.m. Hvis I på forhånd ved, at miljøforhold hos leverandørerne normalt kun vil komme i betragtning, hvis pris og kvalitet er lige, bør jeres henvendelse afspejle dette. Omvendt bør I overveje, om der er særlige, belastende miljøforhold, som I ikke kan/vil acceptere.
Hvis I er i tvivl om, hvor aktive jeres leverandører er på miljøområdet og dermed om, hvilket niveau det vil være rimeligt at stille krav på, kan I gennemføre en indledende forespørgsel. (Se forslag til spørgeskema i Annex 1 bagest i dette bilag). Ud fra svarene kan I så tage stilling til, hvad der skal til for at godkende hhv. ikke-godkende en leverandør.
I en efterfølgende dialog med leverandørerne bør I tydeliggøre, hvad der skal til for at blive godkendt. Disse kriterier kan være meget overkommelige i starten, hvorefter I kan vælge at stramme op og eventuelt stille mere specifikke krav. Formålet med leverandørstyringen er ikke at hægte leverandørerne af, men nærmere at vise et godt eksempel. Det betyder bl.a., at I, når I sender spørgeskemaer eller lignende ud til leverandørerne, kun bør bede om de oplysninger, I har tænkt jer at bruge, når I skal vurdere og godkende leverandørerne.
Generelle miljøkrav
Ud fra det overblik I får via den indledende forespørgsel, kan I fastlægge hvilket generelt niveau, I mener, det er realistisk at leverandørerne til en start skal leve op til. Hvis alle jeres kvalitetskritiske leverandører f.eks. har en skriftlig miljøpolitik og evt. en tilhørende miljøhandlingsplan, vil det være rimeligt, at I stiller det som et generelt minimumskrav til jeres leverandører. Det behøver ikke at berøre jeres nuværende leverancer, men det må i sagens natur have den konsekvens, at I ikke kan skifte til en leverandør, som ikke har en skriftlig miljøpolitik. Hvis enkelte af jeres leverandører ikke kan opfylde kravet kan I fastlægge en rimelig tidsfrist for opfyldelsen og/eller gå i dialog med leverandøren og søge at motivere ham til en aktiv miljøindsats. Dette er specielt relevant, hvis I har en formodning om, at leverandørens miljø/arbejdsmiljøforhold kan blive væsentlig bedre, eller hvis I er hovedaftager af leverandørens produkter (aftager en stor andel af hans produktion).
Ved at tage udgangspunkt i de generelle miljøkrav sikrer I, at leverandørerne arbejder aktivt med deres miljøforhold, uden at I styrer/blander jer i deres konkrete indsats. På sigt kan I overveje, om det er hensigtsmæssigt, at jeres leverandører eller udvalgte nøgleleverandører - selv er miljøcertificerede.
Specifikke miljøkrav
Ud over de generelle krav bør I supplere med specifikke miljøkrav, hvis I ved at der er særlige miljøproblemstillinger i tilknytning til leverandørens produktion/ydelser, som I har mulighed for at påvirke. F.eks. hvis leverandøren udfører opgaver, som I selv kunne gøre eller har gjort. Et eksempel er knusning af sten og andre materialer. Hvis I selv vurderer, at der er behov for en særlig indsats for at begrænse støj og støvemissionerne, bør I overføre dette som krav til leverandørerne. Eventuelt i form af maksimalt acceptable emissions- eller immisionsværdier. Endvidere er der på europæisk niveau ved at blive gennemført en livscyklusvurdering af asfalt, og når resultatet foreligger (sidst i 1999) vil det kunne indgå i overvejelserne.
I forhold til asfaltbranchen er det relevant at skelne mellem krav til følgende typer af leverandører m.fl.:
1. Producenter af råvarer
En generel anbefaling er, at I bør vælge nærmestliggende leverandør med henblik på at minimere transporten især hvis pris og kvalitet er lige. Dette er specielt relevant for de leverancetyper, som I får leveret hyppigt og i store mængder, f.eks. sten og grus. Derudover bør I overveje nedenstående:
Sten og grus:
Bitumen:
Filler:
Tilsætningsstoffer m.m.:
2. Transportører
Transport er en væsentlig del af aktiviteterne i forbindelse med produktion og udlægning af asfalt, og miljøpåvirkningerne er især knyttet til bilernes teknologi, kørslen samt vedligehold. Der kommer stadig mere fokus på miljøpåvirkningerne fra transport, og nedenstående publikationer kan bruges ved kortlægning, vurdering m.m. af sådanne:
Ud fra en gennemgang af anbefalingerne i disse publikationer samt god praksis i branchen bør I specielt overveje følgende miljøkrav til transportører/vognmænd:
Med undtagelse af de sidste punkter, er ovenstående udvalgt ud fra, at indsatsen erfaringsmæssigt medfører væsentlige miljøforbedringer i form af reduktioner af brændstofforbrug og/eller emissioner i størrelsen 8-10% eller mere.
Oversigt over EURO-normer for lastbiler og lignende
EURO I -fra 1993 |
EURO II -fra 1995 |
EURO III -fra 2000 | |
Brændstofforbrug |
2,8 km/l |
3,5 km/l |
4,0 km/l |
Emissioner: g/kWh |
|||
NOx |
8,0 |
7,0 |
4,9 |
CO |
4,5 |
4,0 |
2,8 |
HC |
1,1 |
1,1 |
0,7 |
Partikler |
0,4 |
0,1 |
0,07 |
EURO-normerne er et udtryk for de krav, som køretøjer produceret efter det nævnte årstal skal leve op til for at blive godkendt. Ovenstående eksempel gælder for en gennemsnitlig 40 tons lastbil, der kører på diesel.
Ved vurdering og godkendelse af leverandørerne kan I f.eks. bruge et skema som dette (fastlæg gyldighedsperiode for vurdering/godkendelse):
Leverandør | Vurdering | ||
Godkendt (dato) |
Kan anvendes, men forhold bør forbedres (dato) |
Ikke godkendt må ikke anvendes (dato) | |
I skal fastlægge kriterier for vurderingen af leverandørerne, og disse kriterier bør svare til det ambitionsniveau, I har valgt dels i forhold til styring af leverandører og dels i jeres miljøpolitik generelt. Et eksempel kan være:
Godkendt
Leverandøren har en skriftlig miljøpolitik med tilhørende miljøhandlingsplan og har ingen udeståender med miljø- og arbejdsmiljømyndighederne.
Som dokumentation bør leverandørerne fremsende følgende:
Kan anvendes, men forhold bør forbedres
Ikke godkendt
I bør orientere leverandørerne om jeres kriterier, hvilken kategori de er placeret i, samt betingelserne for at vurderingen bliver ændret. Specielt for leverandører i grupperne Kan anvendes og Ikke godkendt bør I hvis leverandøren ønsker at få ændret vurderingen overveje at gennemføre en audit hos leverandøren i sammenhæng med en kvalitetsaudit.
I bør endvidere overveje, om I vil prioritere leverandørerne. I første omgang kunne det jvf. skemaet være: Leverandører skal som hovedregel være Godkendt. Leverandører i gruppen Kan anvendes, men forhold bør forbedresmå kun bruges, hvis der ikke er tilsvarende leverandører i gruppen Godkendt, som lever op til virksomhedens pris- og kvalitetsprincipper. Leverandører i gruppen Ikke godkendtmå kun bruges efter dispensation, hvis der er særlige begrundelser for dette.
Fastlæggelse af miljøkrav med efterfølgende vurdering og godkendelse af leverandørerne er en tilbagevendende proces. Dels med henblik på at få alle leverandører omfattet af systemet og dermed vurderet med passende mellemrum, og dels for at overveje, om der er behov for ændringer eller videreudvikling/detaljering af kriterierne for godkendelse.
For at bevare et overblik over hvilke miljøpåvirkninger, der er forbundet med de råvarer og hjælpestoffer I anvender, og samtidig foretage en vurdering/godkendelse af produkterne, kan I udarbejde skemaer som nedenstående eksempler:
Skemaerne udfyldes på følgende måde:
Fastlæg kriterier for, hvad der er ikke acceptabelt/forbudt inden I udfylder skemaet. F.eks. hvis produktet indeholder stoffer, som myndighederne ønsker at afvikle brugen af inden for en årrække. Et andet kriterie kan være, at der findes miljømæssigt bedre alternativer, og at I derfor ønsker at undgå brugen af visse produkter. Hvis der ikke findes brugbare/bedre alternativer, kan I være nødt til at acceptere et produkt, I helst vil undgå. I så fald bør I notere dette, og være opmærksomme på og gerne søge at fremme udvikling af et bedre alternativ. Noter de miljømæssige og praktiske begrundelser for jeres valg i kolonnen Begrundelser.
I manualens Bilag 5: Metode til prioritering af miljøindsatsen, afsnittet om råvarer og hjælpestoffer, er der en systematik til bedømmelse af potentielt miljø- og sundhedsskadelige stoffer. I følge denne metode kan stofferne opdeles i uacceptable(= x ved Må ikke bruges i skemaerne), problematiske(= x ved Godkendt indtil videre eller evt. Må ikke bruges i skemaerne) samt håndterbare (= x ved Godkendt indtil videre eller Anbefales i skemaerne). Inden I sætter krydserne, bør I dog overveje om jeres brug og håndtering af produktet i praksis ændrer på denne vurdering.
I nedenstående skemaer er vist udvalgte eksempler for asfaltfirmaet Den Gode Vej A/S. De skraverede felter er produktgrupper, og under hver af disse listes de konkrete produktnavne. Eksemplerne afspejler, at virksomheden har besluttet at reducere brugen af produkter med organiske opløsningsmidler, alle steder hvor det er praktisk muligt.
Råvarer til asfaltproduktion
Produktnavn |
Anbe-fales |
Godkendt indtil videre |
Må ikke bruges |
Begrundelser |
Sten- og grusmaterialer |
||||
Sand 0/4 uknust |
x |
Gravetilladelse kræves. Max x% vandindhold | ||
Genbrugsmaterialer |
||||
Støbesand |
x |
Indeholder phenoler og metalrester | ||
Stålslagge |
x |
Skærpede krav til oplagring p.g.a. risiko for udvaskning af metaller | ||
Genbrugsasfalt |
||||
Tjæreholdigt asfalt |
x |
Krav i Asfaltbekendtgørelsen + Bekendtgørelse om kræftfremkaldende stoffer skal overholdes | ||
Fremmedfiller |
||||
Basiscement, Ålborg Portland |
x |
Indeholder Calciumoxid, som kan være stærkt irriterende på hud og øjne | ||
Tilsætningsstoffer |
||||
Bitumen |
||||
B 60, Nynäs |
x |
|||
Bitumenemulsion |
||||
Pangrib |
x |
|||
Bitumenopløsning |
||||
CB 180.9 (Nynäs) til overfladebehandling |
x |
Indeholder organiske opløsningsmidler. Bør ikke bruges til overfladebehandling, da der findes alternativer (emulsioner) |
||
Aktol |
x |
Indeholder organiske opløsningsmidler. Må ikke bruges som klæber | ||
Hydrotol |
x |
Indeholder organiske opløsningsmidler. Må ikke bruges som klæber | ||
Klæbeforbedrer |
Hjælpestoffer på værksted
Produktnavn |
Anbe-fales |
Godkendt indtil videre |
Må ikke bruges |
Begrundelser |
Rensemidler |
||||
Suv'rent Drycleaner |
x |
Meget lavt indhold af miljø- og sundhedsskadelige aromater | ||
Turbo 1 |
x |
Indeholder ikke organiske opløsningsmidler | ||
Olier |
||||
Maling/sprøjtemaling |
||||
Phønix orange: 2-komponent autolak |
x |
Skal udfases da den indeholder blychromater |
||
Britox H.T. Industriemalje |
x |
Indeholder store mængder organiske opløsningsmidler. Brug i stedet xx eller tilsvarende vandbaserede malinger | ||
Rustbehandling |
||||
Diverse væsker |
||||
Flusmiddel |
Hjælpestoffer i laboratorie
Produktnavn |
Anbe-fales |
Godkendt indtil videre |
Må ikke bruges |
Begrundelser |
Chlorerede opløsningsmidler |
||||
Methylenchlorid |
x |
Alternative analysemetoder skal aktivt søges | ||
Aromater |
||||
Alkoholer |
||||
Cyclohexan |
||||
Andre opløsningsmidler |
||||
Afrensningsmidler |
||||
Laboratorie-kemikalier |
Hjælpestoffer på sprøjte- og vaskepladser
Produktnavn |
Anbe-fales |
Godkendt indtil videre |
Må ikke bruges |
Begrundelser |
Slip- og rensemidler |
||||
Dieselolie |
x |
Forbudt ifølge brancheaftale. Alternativer findes | ||
Asfaltrent |
x |
|||
ABT/SRO |
x |
Vegetabilsk |
Hjælpestoffer til produktion af emulsion og asfaltopløsning
Produktnavn |
Anbe-fales |
Godkendt indtil videre |
Må ikke bruges |
Begrundelser |
Opløsningsmidler |
||||
Klæbeforbedrere |
||||
Emulgatorer |
||||
Modificerings-midler |
||||
Fortykningsmidler |
||||
Skumdæmpere |
||||
Uorganiske syrer |
||||
Uorganiske salte |
||||
Bitumen |
Råvarer, hjælpestoffer og brændstoffer ved udlægning
Produktnavn |
Anbe-fales |
Godkendt indtil videre |
Må ikke bruges |
Begrundelser |
Slip- og rengøringsmidler |
||||
Dieselolie |
x |
Sundhedsskadelig. Branchebeslutning om udfasning | ||
Slipsæbe |
x |
Alternativ til dieselolie | ||
Asfaltrent |
x |
Må kun bruges til gummihjulstromler | ||
ABT/SRO |
x |
Vegetabilsk | ||
Klæber |
||||
Trafikmaling |
||||
Spotflex 14 |
x |
Indeholder organiske opløsningsmidler | ||
Termoplast Nordisk Masse |
x |
|||
Primer |
||||
Fugemasse |
||||
Overflade-forsegling |
||||
Brændstoffer |
For en asfaltproducerende virksomhed vil de væsentligste miljøpåvirkninger være tilknyttet de aktiviteter, der er relateret til selve produktionen eller udlægningen. Forhold vedrørende administration, kantine, rengøring og andre former for servicefunktioner vil derfor typisk ikke have en høj prioritet i miljøarbejdet. I bør dog være opmærksomme på, at I ved en forholdsvis lille indsats også kan tage miljøhensyn ved indkøb relateret til disse områder.
Følgende kilder til information kan støtte jeres valg af mere miljøvenlige produkter ved indkøb:
Miljøvejledninger
Miljøstyrelsen har taget initiativ til udarbejdelse af en række
miljøvejledninger til offentlige/professionelle indkøbere, med
anbefalinger omkring miljø- og arbejdsmiljøforhold knyttet til
specifikke produktgrupper. Miljøvejledningerne kan rekvireres i Miljøstyrelsens
Miljøbutik (tlf.:33 37 92 92).
Miljømærker
Miljømærkerne det nordiske Svanemærke og EU's Blomst kan
tildeles produkter, der opfylder en række fastlagte kriterier på
miljø- og arbejdsmiljøområdet. Der udvikles løbende
kriterier for nye produktgrupper, lige som kriterierne for eksisterende
produktgrupper revideres hvert 3. år. En opdatering af miljømærkede
produkter og kriterierne herfor kan fås hos Miljømærkesekretariatet
(tlf.: 39 69 35 36).
Grøn informations Miljøfakta/Grønne Råd
Grøn information udgiver kortfattede 2 siders informationsblade Miljøfakta/Grønne
Råd omkring udvalgte produktgruppers miljøbelastninger.
Informationsbladene, som specielt er udarbejdet til private forbrugere, er
gratis og opdateres løbende både i forhold til allerede beskrevne
og nye miljøforhold. Grøn Information tlf. 33 13 66 88.
Internetadresse (www.greeninfo.dk).
Nedenstående skemaer er en oversigt over de for asfaltbranchen relevante produkter, der primo oktober er omfattet af en af de nævnte informationskilder. I kolonnen Goderåder opsummeret de væsentligste anbefalinger for hver produktgruppe, men mere detaljerede oplysninger kan fås ved at læse publikationerne.
Information: |
Miljøvejledning |
Miljømærke |
Grøn Information |
GODE RÅD |
Kantineudstyr: |
Køb maskiner med lavt energiforbrug f.eks. maskiner der er energimærket inden for katregori A og B. Andre væsentlige miljøforhold:
| |||
Svale-, fryse- og køleskabe |
(X) |
|||
Frysere |
(X) |
X | ||
Køleskabe |
X | |||
Komfurer |
X |
|||
Opvaskemaskine |
X | |||
Kontorhold: |
Køb miljømærkede papirvarer eller genbrugspapir Køb PVC-frie kontorartikler eks. plastartikler lavet af PP (polypropylen) (polypropylen) eller PE (polyethylen) | |||
Papir |
X |
|||
Skrive- og kopipapir |
X |
|||
Konvolutter |
(X) |
X |
||
Andre papirprodukter |
X |
|||
Papir og genbrug |
X | |||
Skriveredskaber |
X |
|||
Kontorartikler |
(X) |
X | ||
Kontormaskiner: |
Køb energimærkede maskiner eller maskiner med energibesparende funktioner Andre væsentlige miljøforhold:
| |||
Kopimaskiner |
X |
X |
||
Faxmaskiner |
(X) |
|||
Pc'ere |
(X) |
X |
X | |
Printere |
(X) |
X | ||
Andre kontormaskiner |
(X) |
|||
Tonerpatroner |
X |
|||
Møbler |
Køb langtidsholdbare møbler, der er overfladebehandlet uden brug af tungmetaller, organiske oplæsningsmidler og formaldehyd.
| |||
Arkivskabe |
(X) |
|||
Borde |
X |
|||
Kontorstole |
(X) |
|||
Møbler |
X |
X | ||
Reoler |
X |
|||
Rengøring/hygiejne |
Køb miljømærkede rengøringsmidler
| |||
Håndopvaskemidler |
X |
X | ||
Maskinopvaskemidler |
X |
X | ||
Rengøringsmidler |
X |
X | ||
Toilet |
X |
|||
Toilet- og køkkenpapir |
(X) |
X |
||
Vedligehold |
Køb miljømærkede malinger eller maling med lav MAL-kode og uden opløsningsmidler | |||
Gulvbelægning |
X |
|||
Gulvlak og gulvlakering |
(X) |
|||
Maling og lak |
X |
X | ||
Træbeskyttelse |
X | |||
Væg- og loftsmaling |
(X) |
Tag stilling til hvilket ambitionsniveau I vil arbejde med i tilknytning til miljøhensyn ved indkøb. Vil I f.eks. altid købe de miljømæssigt bedste produkter, også selv om det kan koste ekstra og medføre et større arbejde for jer med at vurdere mulighederne? Eller vil I primært basere jeres indkøbsvurderinger på kendt viden, f.eks. ved at købe miljømærkede produkter, følge anbefalingerne i Miljøstyrelsens Miljøvejledninger til indkøbere og følge med i ny viden i branchen? Sidstnævnte er klart det mest overkommelige, men det kræver dog, at I fastlægger et ansvar for at opdatere jeres informationer om, hvilke produkter der findes miljørelateret information om.
Uanset hvilket ambitionsniveau I vælger, skal I udarbejde retningslinjer til de personer, der har ansvaret for indkøbene. Retningslinjerne kan enten være i form af specifikke anvisninger på, hvilke produkter, der skal bruges til hvilke formål. Eller i form af overordnede anbefalinger, gerne suppleret med negativlister over produkter, I har besluttet ikkeat anvende i virksomheden. Brug f.eks. skemaer og anbefalinger i de ovenstående afsnit. Retningslinjerne bør opdateres mindst en gang om året.
Brug prioriteringsmodellen i Bilag 5 samt edb-rapporteringssystemets oversigt over renere teknologi m.m. til at afklare, hvilke muligheder der findes for at nedsætte miljøbelastningerne fra hele eller dele af produktionsanlægget.
Generelt bør I derudover undersøge og vurdere eventuelle alternativer i forhold til:
Annex 1 (til bilag 7)
Spørgeskema til indlende dialog med leverandører eksempel for asfaltfirmaet Den Gode Vej A/S
(Figur - 17 Kb. Spørgeskema til indlende dialog med leverandører eksempel for asfaltfirmaet Den Gode Vej A/S)
Spørgeskema til leverandører, side 2
Virksomhedens miljøstyringsdokumentation |
Ja |
Nej |
Har I en skriftlig politik? - vedlæg gerne en kopi |
||
Har I skriftlige mål og handlingsplaner? |
||
Har I en skriftlig organisationsplan med fordeling af ansvar og kompetence? |
||
Har I foretaget en miljøgennemgang med tilhørende listning af væsentlige miljøpåvirkninger? |
||
Har I gennemført en arbejdspladsvurdering (APV)? |
||
Har I udarbejdet et grønt regnskab eller lignende?
|
Har I skriftlige procedurer for følgende områder: | ||
Behandling af klager og andre henvendelser |
||
Indkøb og styring af underleverandører |
||
Behandling af dokumenter og data |
||
Korrigerende og forebyggende handlinger |
||
Egenkontrol med emissioner, overholdelse af vilkår m.m. |
||
Forebyggelse og begrænsning af uheld og ulykker |
||
Træning/instruktion af medarbejderne |
||
Vurdering af miljøforhold i f.m. produktudvikling |
||
Dato og underskrift: |
Virksomheden skal udarbejde et program og en procedure for, hvordan opgaver, ansvar og beføjelser ved gennemførelsen af intern miljørevision er fastlagt, jævnfør punkt 4.5.4 i ISO 14001 standarden. Det skal være nedskrevet og alle involverede skal være informeret om og trænet i deres opgaver og ansvar.
I ISO 14000 familien findes 3 standarder, som alle vedrører miljørevision:
14010: Retningslinier for miljørevision, almene principper
14011: Retningslinier for miljørevision, revisionsmetoder
14012: Retningslinier for miljørevision, kvalifikationskrav til miljørevisorer
Der er ingen krav i ISO 14001 om, at retningslinierne i disse tre skal følges, men det kan anbefales. De følgende anbefalinger er da også i overensstemmelse med disse standarder, men ikke fyldestgørende for alle de forhold, der omtales, da standarderne også vedrører de forhold, som bør gælde, hvis man bruger en ekstern tredjepart, som miljørevisor.
En miljørevision er en helbredsundersøgelse af, hvordan virksomhedens miljøledelsessystem fungerer. Der findes flere forskellige officielle definitioner af miljørevision, men fem kodeord går igen i dem alle:
Miljørevision er: | = Systematisk = Periodisk | Miljørevisorer er: |
= Objektiv
|
Nogle anvender ordet miljørevision, fordi det er det ord der anvendes i ISO 14001 og EMAS, mens andre anvender ordet audit, som er den tilsvarende betegnelse fra kvalitetsstyring.
Formålet med en miljørevision er derfor systematisk at gennemgå miljøledelsessystemet og vurdere om systemet fungerer efter de retningslinier der er fastlagt. Det vil sige, om alle lever op til de ansvar, de er pålagt (revision af systemet), og om virksomheden opfylder de miljømæssige mål, den vil nå (revision af den miljømæssige indsats). Virksomheden vil hermed identificere eventuelle problemer og muligheder for forbedringer.
Udfordringen er at få miljørevisionen væk fra alene at være en politiagtig kontrolfunktion. Det er langt mere fordelagtigt også at bruge miljørevisionen til at finde ud af, hvor systemet fungerer uhensigtsmæssigt, og hvordan de enkelte opgaver kan udføres mere smidigt og effektivt. Derfor skal en revision altid indeholde spørgsmål til medarbejderne, om de har forbedrings- eller ændringsforslag de bedste inputs til forbedringer kommer ofte frem her.
De certificerende organer vil efterspørge et revisionsprogram, som beskriver de enkelte revisioner i den samlede miljørevisionscyklus. MiljørevisionscyklusÕen er den samlede periode, hvor man når igennem med miljørevision i hele virksomheden. Revisionsprogrammet indeholder således den overordnede beskrivelse af miljørevisionscyklusÕen og går ikke i detaljer med den enkelte miljørevision.
Programmet angiver:
Programmet bør evalueres efter hver revisionscyklus.
Valg af områder/emner til revisionsprogrammet vil afhænge af:
Der findes ingen faste krav til, hvor hyppigt en miljørevision skal gennemføres. Der er mulighed for at lade nogle emner eller områder revidere ofte, mens andre har en mindre hyppighed. Hyppigheden kan afhænge af:
For de procedurer og instruktioner, hvor miljø er integreret i kvalitetsstyringssystemets forretningsgange og driftsinstruktioner, anbefales den samme hyppighed som for kvalitetsaudits. Det kan f.eks. være forretningsgange for dokumentstyring, uddannelse samt overvågning og målinger.
Med hensyn til procedurer for bedømmelse og registrering af miljøforhold samt udarbejdelse af miljømål og -handlingsplaner, som udgør grundlagt for miljøledelsessystemet, anbefales det, at der gennemføres miljørevision n gang om året.
Den samlede revisionscyklus må ikke være længere end tre år.
Der kan være tre indgange til, hvordan revisorerne udvælger, hvordan de forskellige områder af virksomheder og emner i miljøledelsessystemet skal revideres. Indgangene kan enten være:
Indgangen kan f.eks. være et miljøforhold som energi, og hvor revisorerne gennemgår alle aktiviteter og procedurer på tværs af anlægsområder, som vedrører energi. Indgangen kan f.eks. også være at man tager anlægsområde for anlægsområde, og hvor man gennem alle systemet elementer som vedrører det enkelte anlægsområde. Det trejde eksempel kan være at man tager en procedure, f.eks. dokumentstyring og gennemfører en revision af den på tværs af alle anlægsområder.
Hvilken indgang revisorerne anvender må bero på en vurdering af, hvad der fungerer bedst i den enkelte virksomhed, dvs. hvad der er tradition og kultur for, og hvad revisorerne foretrækker.
En metode til at strukturere revisionen kan være at anvende en Miljørevisions-sti. Ved sti forstås, at man tager fat i den valgte indgang og følger den ud i alle de dele af systemet, som har betydning for eller bliver berørt af denne indgang.
Ofte kan det være sværere at overskue en sti, der tager udgangspunkt i et miljøforhold eller en afdeling, da det vil berøre så mange forskellige funktioner i virksomheden, fremfor en sti der tager udgangspunkt i en procedure eller en instruktion, men det vil afhænge meget af, hvilket udgangspunkt revisoren har.
Hvis virksomhedens revisorer kan overskue det, kan det være en fordel at variere sine revisioner mellem de forskellige indgange, da revisionen dermed vil komme til at få emnerne belyst fra forskellige sider.
(Figur - 5 Kb)
Ved revision med udgangspunkt i et miljøforhold vil revisoren f.eks. tage fat i energi, materialeforbrug eller luftemissioner. Nedenfor er givet et eksempel på de overordnede forhold revisoren vil undersøge.
Eksempel på miljørevisions-sti
Miljørevisions-sti |
Miljøforhold energiforbrug |
Målsætninger, mål og handlingsplaner |
Er der fastlagt målsætninger og mål vedrørende energi? Er der udarbejdet tilhørende handlingsplaner? Er der en ansvarlig for handlingsplanens gennemførelse? |
Driftstyring instruktioner |
Findes der instruktioner vedr. styring af energiforbrug? Og bliver de fulgt? |
Lovkrav m.v. |
Overholdes lovkrav vedrørende energi? Er der udpeget en ansvarlig? |
Overvågning, målinger og indikatorer |
Bliver forbruget af energi overvåget og målt? Og er der fastlagt indikatorer? |
Træning |
Er der identificeret behov for træning vedr. energiforbruget? I så fald bliver den gennemført? |
Kommunikation |
Er der fastlagt rutiner for intern og ekstern kommunikation vedr. energiforbruget? Og bliver de fulgt? |
Indkøb / Leverandørstyring |
Er der fastlagt rutiner for vurdering af energiforbrug i forbindelse med indkøb? Og bliver de fulgt? |
Korrigerende handlinger |
Har der været afvigelser, som vedrører energiforbruget? Og er der gennemført korrigerende handlinger? |
Miljøpolitikken |
Er principperne i miljøpolitikken opfyldt, hvad angår energiforbruget? |
Ved revision med udgangspunkt i en aktivitet, en funktion eller en afdeling vil revisoren f.eks. tage fat i laboratoriet, asfaltanlægget eller indkøbsfunktionen. Nedenfor er der givet et eksempel på de overordnede forhold, man vil undersøge.
Fordelen ved denne indgang kan være, at både kvalitets- og miljørevisioner kan gennemføres samtidigt, hvilket sparer tid for de produktionsfolk (revidenten), som skal revideres.
Eksempel på miljørevisions-sti
Miljørevisions sti |
Aktivitetet knuseanlæg |
Miljøforhold |
Hvilke miljøforhold er væsentlige |
Målsætninger, mål og handlingsplaner |
Er der fastlagt målsætninger og mål vedrørende ovennævnte
miljøforhold? |
Driftstyring instruktioner |
osv. |
Lovkrav m.v. |
|
Overvågning, målinger og indikatorer |
|
Træning |
|
Kommunikation |
|
Leverandører |
|
Korrigerende handlinger |
|
Miljøpolitikken |
Ved revision med udgangspunkt i en procedure og/eller instruktion vil revisoren f.eks. tage fat i kommunikationsproceduren, proceduren for ledelsens gennemgang eller instruktionen for håndtering og dossering af råvarer. Nedenfor er der givet et eksempel på de overordnede forhold, man vil undersøge.
Hvis de medarbejdere, som skal revideres, er meget godt inde i systemets elementer kan det være en fordel at benytte denne indgang, da den giver et klart indtryk af, om systemets enkelte elementer fungerer.
Eksempel på miljørevisions-sti
Miljørevisions sti |
Procedure indkøb |
Miljøforhold |
Hvilke miljøforhold er væsentlige i forbindelse med indkøb? |
Målsætninger, mål og handlingsplaner |
Er der fastlagt målsætninger og mål vedrørende ovennævnte
miljøforhold? |
Driftstyring instruktioner |
|
Lovkrav m.v. |
|
Overvågning, målinger og indikatorer |
|
Træning |
|
Kommunikation |
|
Leverandører |
|
Korrigerende handlinger |
|
Miljøpolitikken |
Til at gennemføre miljørevisionen skal der udpeges et hold af miljørevisorer, og de skal have den fornødne træning i at gennemføre miljørevisioner.
Holdet bør bestå af medarbejdere med en passende kombination af viden, kvalifikationer og erfaring indenfor følgende emner/forhold:
Hvis kendskabet til disse forhold ikke kan skaffes inden for virksomhedens egne række, bør man supplere med eksterne folk.
Ved udpegning af medarbejdere til miljørevisorer er det vigtigt, at personerne:
Det er almindeligt og formålstjenligt at udpege en revisionsleder. Revisionslederens opgaver er, at:
De ønskelige egenskaber hos revisor er naturligvis særligt aktuelle og vigtige at tage hensyn til ved udvælgelse af en revisionsleder.
Miljørevisors ansvar og opgaver er, at:
Behovet for træning i miljørevision må bero på en individuel vurdering af de kvalifikationer, som de medarbejdere allerede har i form af enten dokumenterede kvalifikationer eller erfaring. Det vil være en fordel at revisionslederen som et minimum har taget en miljørevisoruddannelse.
Der findes en lang række udbydere at træning/uddannelse i miljørevision på det danske marked, hvor man enten kan sende medarbejderne på kursus ude af huset eller få kursusudbyderne til at sammensætte et kursus specielt til virksomhedens forhold, og som foregår hos virksomheden. Alternativt kan virksomheden selv uddanne miljørevisorerne, hvis man har kvalifikationerne til dette i virksomheden.
Asfaltvirksomheder, som har ISO 9000, vil allerede have kendskab til revisionsprincipperne. Det vil være hensigtsmæssigt, at de metodemæssige erfaringer udnyttes enten ved uddannelse af nye miljørevisorer eller ved, at kvalitetsrevisorerne indgår i et miljørevisorhold. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre kvalitets- og miljørevision samtidigt for at udnytte tiden optimalt for produktionsfolkene.
En miljørevision består oftest af følgende trin:
Hvert enkelt trin gennemgås i det følgende.
Planlægning af den enkelte miljørevision omfatter:
Omfang og hyppighed af revisionerne kendes fra miljørevisionsprogrammet, men den præcise tidsplan for hvornår den enkelte revision foregår de aktuelle år fastlægges i revisionsplanen. Planen er et vigtigt værktøj, fordi den guider revisoren i at indsamle ÓbeviserÓ og samtidig fungerer den som dokumentation for, hvordan revisionen er gennemført.
Hvis virksomheden er lille eller består af flere mindre anlægsområder og har relativt få væsentlige miljøforhold kan det være en fordel at udføre hele revisionscyklusÕen på en gang over et par dage, men mange steder forløber revisionen som et rulleskema over året. Eksempel på revisionsplan er vedlagt.
Udarbejdelsen af revisionsskemaer med checkspørgsmålene kan mest hensigtsmæssigt laves af hele revisorholdet i fællesskab. Checkspørgsmålene bør som minimum være orienteret mod elementer, hvor der tidligere har været afvigelser og gennemført korrigerende handlinger eller elementer, hvor der er sket ændringer siden sidste revision. Derudover vil checkspørgsmålene afhænge af den valgte sti. Eksempel på revisionsskema er vedlagt.
En gang i mellem kan det også være nødvendigt at gennemføre ikke-planlagte revisioner, f.eks. hvis der har været:
Første gang, virksomheden gennemfører en miljørevision, bør der være et indledende møde. Formålet med dette er, at:
Efterhånden som virksomheden bliver mere vant til rutinerne i en miljørevision kan det indledende møde blive mindre formelt.
Herefter skal der indsamles tilstrækkelige revisionsbeviser til at gøre det muligt at vurdere om miljøledelsessystemet er i overensstemmelse med egne krav og standardens krav. Dette omfatter:
Revisionsholdet gennemgår herefter alle revisionsbeviser. Holdet bør sørge for, at revisionsresultater, der viser afvigelser, er dokumenteret på en klar og kortfattet måde og underbygget.
Før udarbejdelsen af revisionsrapporten, bør revisionsgruppen afholde et møde med ledelsen og dem, der er ansvarlige for de reviderede funktioner. Det væsentligste formål med dette møde er at fremlægge revisionsresultaterne på en sådan måde, at de pågældende klart forstår og kan tiltræde det faktiske grundlag for revisionsresultaterne. Hvis muligt, bør uenighed afklares, før revisionslederen udarbejder rapporten.
Ved gennemførelse af interviews i forbindelse med en revision er det vigtigt, at revisoren får de rigtige svar på de stillede spørgsmål. Nedenfor er der nogle vigtige regler, som revisor bør planlægge og gennemføre sine spørgsmål efter.
Begynd med selv at blive klar over formålet med samtalen:
Det er oftest bedst at gøre rede for formålet med samtalen allerede fra begyndelsen.
Undgå ledende spørgsmål frem for alt dvs. spørgsmål, der er formuleret således, at der kun kan svares på n bestemt måde, en måde som spørgeren på forhånd måske har ønsket. Ved ledende spørgsmål lægger man svaret i munden på den adspurgte. Disse spørgsmål er kun egnede, hvis revisor selv ønsker at blive styrket i sine antagelser, men er uegnede til at få en selvstændig mening frem.
Anvend uddybende spørgsmål af typen: hvordan, hvad, hvorfor osv. Herved hjælper man dels andre til at formulere sig på forskellige måder i hele sætninger, dels sikrer man sig i højere grad, at andre bedre forstår, hvad meningen er. Uddybende spørgsmål er også med til at skabe tillid mellem revisor og den adspurgte, og de er velegnede til at få den adspurgte til at demonstrere og vise, hvad der egentlig foregår. Samtidig har revisor bedre mulighed og tid til at observere og vurdere den pågældende aktivitet.
Eksempler på checkspørgsmål kan være:
Følgende spørgsmål fra og attituder hos revisor kan også anvendes til at skaffe yderligere dokumentation for om revidentens påstande er korrekte:
Derudover er det en god idé:
Revisionsrapporten skal udarbejdes under vejledning af revisionslederen, som er ansvarlig for revisionsrapportens nøjagtighed og fuldstændighed. Emnerne, der behandles i rapporten, bør være de emner, som blev fastlagt i revisionsplanen. Ethvert ønske om ændringer, som fremlægges under udarbejdelsen af revisionsrapporten, bør godkendes af de involverede parter.
Revisionsrapporten bør være dateret og underskrevet af den ledende revisor. Revisionsrapporten bør indeholde revisionsresultater og/eller et sammendrag heraf med henvisning til de underbyggede beviser. Revisionsrapporten kan indeholde følgende:
Alle som er blevet revideret bør se rapporten inden den afleveres til ledelsen. Hvis der løbende laves revisioner hen over året samles resultater løbende sammen, og der laves en endelig revisionsrapport en gang om året op til ledelsens gennemgang.
Eksempel på skema til udarbejdelse af revisionsrapport er vedlagt.
Hvad: |
Hvordan: |
Resultat: |
OK |
Afvigelse |
Hvad: |
Hvor: |
Hvornår: |
Hvem: |
Gennemført dato/initialer |
Divisionschefer |
april/maj + okt./nov. |
NN |
||
Vejhold |
april/maj + okt./nov. |
NN |
||
Indkøbschef |
||||
Driftsledere |
||||
Medarbejdere på anlægsomåderne |
||||
Arbejdsområde: |
Ansvarlig leder: |
Revisionsleder: |
Medrevisorer: |
Revisionsdato: |
Side af | Afvigelser |
Reference til afsnit i miljøledelsessystem |
Relevante oplysninger |
Bemærkninger fra revisor: | |
Aftalte forbedringer: | |
Dato: | |
Bemærkninger fra miljøansvarlig: Dato: Initial: | |
Forbedringer konstateret gennemført Dato: Initial: | |
Godkendt Dato: Initial: |
Oversigten kan i kombination med jeres miljøpolitik, målsætninger og mål, bruges til at udpege de aktiviteter, der skal være instruktioner for. Der skal ikke nødvendigvis være instruktioner for alt, men kun der, hvor manglende instruktioner kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger eller manglende overholdelse af miljøpolitik, målsætninger, mål, handlingsprogrammer eller vilkår i miljøgodkendelser. Instruktioner er i denne sammenhæng såvel miljøinstruktioner i miljøledelseshåndbogen som betjeningsvejledninger. Husk også instruktioner til leverandører og anden fremmed arbejdskraft, der arbejder på anlægsområdet, udlægningsstedet m.m.
På arbejdsmiljøområdet er der lovkrav til, at virksomheden udarbejder sikkerhedsinstruktioner i det omfang det er nødvendigt for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Oversigten er opdelt i overordnede arbejdsområder 9 i alt. Under hvert område er der nævnt en række forhold, som virksomheden bør overveje at udarbejde instruktioner for. Efter hvert af punkterne er der i parantes nævnt, hvilke miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger, instruktionerne har indflydelse på. Forhold vedrørende kontrol, måling og prøvetagning er behandlet i bilag 6, forretningsgang 14: Overvågning og måling.
Mange af de nævnte forhold findes allerede som krav i miljøgodkendelserne eller som led i kvalitetsstyringen. Oversigten kan således bruges som checkliste.
Miljørapporteringssystemet kan støtte virksomhederne i styring af og opfølgning på miljøarbejdet og dermed udgøre grundlaget for miljøledelsessystemet.
Rapporteringssystemet er opbygget med 2 niveauer:
Firmaet er den centrale bruger, som definerer de anlægsområder, der skal omfattes af rapporteringen, mens størstedelen af indtastningerne af oplysninger og data foregår på anlægsniveauet.
Grundprincippet i rapporteringssystemet er, at brugerne svarer på en række spørgsmål i starten, løbende indtaster månedsdata samt kommenterer månedens og årets præstation, hvorefter systemet genererer dels miljørapporter til offentligheden, dels interne rapporter til brug for styring af miljøforholdene ved produktion af asfalt.
Rapporteringssystemet består af 2 installationsdisketter og en diskette med de brancherettede videnbaser. Disketterne sidder bagest i denne manual, hvor der også er en kort brugervejledning til systemet, som det er en god idé at læse. Brugervejledningen er ikke en forudsætning for at bruge systemet, da der overalt i selve systemet er indbygget hjælpetekster, men hvis systemet skal fungere, er det meget vigtigt, at det installeres korrekt, at der startes rigtigt op, og at filerne håndteres på den rigtige måde.
Fra rapporteringssystemets firmaniveau kan firmabrugeren udskrive følgende rapporter:
Fra rapporteringssystemets firmaniveau kan brugerne udskrive følgende rapporter:
Rapporter, der udskrives fra systemet, har fast struktur og lay-out, og til en hvis grad også fast indhold. Hvis man ønsker at slette og tilføje tekst og tal, ændre opsætning, margen, skrifttype, indsætte figurer osv., kan man kopiere rapporten over i et Windows-baseret tekstbehandlingsprogram og arbejde videre med den der.
I det følgende er hver rapporttype beskrevet, efterfulgt af et eksempel på hver rapport for asfaltfirmaet Den Gode Vej A/S og 2 af dets anlæg (Vest 1 og Vest 2).
Månedsrapporten giver firmaet en status for anlægsområdernes miljøpræstation samt en mulighed for månedlig opfølgning på miljøarbejdet. Månedsrapporten kan bruges i den løbende dialog om miljøindsatsen på anlægsområderne.
Månedsrapporten består af hovedtekst og bilag med nøgletal for:
I hovedteksten vises figurer med udvalgte nøgletal. Firmaet vælger hver måned selv, hvilke figurer der skal vises i månedsrapporten. Endvidere har firmaet mulighed for at kommentere månedens præstation og udviklingstendenser samt give anbefalinger til det fortsatte arbejde på anlægsområderne.
I bilag findes tabeller med alle månedens data.
Årsrapporten til Asfaltindustrien er firmaets rapport til brancheforeningen med udvalgte nøgletal for miljøpræstationen på firmaets anlæg. Årsrapporterne giver Asfaltindustrien et overblik over branchens miljøforhold.
Årsrapporterne er en forudsætning for, at Asfaltindustrien kan beregne årlige branchegennemsnit, som derefter kan indtastes i systemet til brug for udarbejdelsen af årsrapporter for anlægsområderne.
Firmagennemsnit på årsbasis for udvalgte nøgletal skal bruges i anlægsområdernes årsrapporter på linje med branchegennemsnit til at sammenligne anlægsområdernes miljøpræstation på årsbasis med firma- og/eller branchegennemsnit.
Ved årets afslutning kan firmagennemsnit udskrives og sendes til anlægsområderne, som derefter selv skal taste tallene ind til brug for årsrapporten.
Månedsrapporten giver et overblik over de data, der sendes til firmaet hver måned samt en mulighed for månedlig opfølgning på miljøarbejdet. Månedsrapporterne kan bruges i den løbende styring af ressource- og miljøforholdene på anlægsområdet.
Månedsrapporten består af hovedtekst og bilag med nøgletal for:
I hovedteksten vises figurer med udvalgte nøgletal. Anlægget vælger hver måned selv, hvilke figurer der skal vises i månedsrapporten. Endvidere har anlægget mulighed for at kommentere månedens præstation og dermed forklare eventuelle afvigelser fra normal drift.
I bilag findes tabeller med alle månedernes data til og med den aktuelle måned.
Årsrapporten giver en oversigt over:
Årsrapporten giver et grundlag for at vurdere, hvor der er de største behov og de største potentialer for miljøforbedringer. Årsrapporten kan indgå i diskussionerne mellem anlæg og firma om fastlæggelse af de konkrete mål for den fremtidige miljøindsats og de tilhørende økonomiske og ressourcemæssige aspekter.
Oversigten er opdelt på:
Oversigten kan bruges i dialogen med bl.a. miljømyndighederne om prioriteringen af miljøforbedrende tiltag.
Oversigten er baseret på Teknisk Vejledning til Brancheorientering for Asfaltindustrien, April 1998. Vejledningen er udarbejdet af branchens Maskinudvalg.
Det grønne regnskab består af 4 dele:
Det grønne regnskab opfylder kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om grønne regnskaber. På enkelte punkter er indholdet dog mere omfattende end lovgivningens krav. Det drejer sig især om:
Miljøredegørelsen består af 6 dele:
Miljøredegørelsen opfylder kravene i EU-forordningen om miljøstyring og miljørevision (EMAS) med hensyn til emner og data. Brugeren skal dog selv skrive miljøpolitikken, beskrive miljøstyringssystemet og vurdere miljøpræstationen for at miljøredegørelsen opfylder alle krav i EMAS.
På de efterfølgende sider er vist eksempler på de
rapporttyper, der kan skrives ud fra systemet. De indtastede data og oplysninger
er baseret på et asfaltfirma med to anlæg, der har en
dataregistrering svarende til et grønt regnskab, men som endnu ikke har
opbygget et færdigt miljøledelsessystem. Rapporterne er overført
til Word, hvilket betyder at figurerne - hvis det ønskes - skal genskabes
via et regneark. (Tabellerne overføres til et regneark, hvor figuren
genereres og derefter kopieres tilbage til Word-filen).
Introduktion
Månedsrapporten giver en status for miljøpræstationen på firmaets anlægsområder og sammenstiller anlægsområdernes præstationer.
Månedsrapporten består af hovedtekst og bilag med nøgletal for:
I hovedteksten vises figurer med udvalgte nøgletal samt firmaets kommentarer til månedens præstationer.
I bilag findes tabeller med alle månedens data for hvert anlægsområde.
Produktionsforhold
De følgende figurer viser udvalgte nøgletal for produktionsforholdene på asfaltanlæggene. De data, der ligger til grund for figurerne, samt de øvrige produktionsdata findes i bilag 1.
Valgte figurer og eventuelle kommentarer:
Ressourceforbrug
De følgende figurer viser udvalgte nøgletal for ressourceforbruget på asfaltanlæggene. De data, der ligger til grund for figurerne, samt øvrige data om ressourceforbruget findes i bilag 2.
Valgte figurer og eventuelle kommentarer:
Miljøpåvirkninger
De følgende figurer viser nøgletal for forhold, der har betydning for lugt-, støv- og støjgenerne fra anlægsområderne. De data, der ligger til grund for figurerne samt øvrige data om miljøpåvirkninger findes i bilag 3.
Valgte figurer og eventuelle kommentarer:
Tabel 1: Produceret mængde asfalt fordelt på asfalt solgt og asfalt udtømt i maj
Ton |
|
Asfalt solgt |
9000 |
Asfalt udtømt |
900 |
Den udtømte asfaltmængde, som følge af fejl- eller overskudsproduktion, indgår i den totale mængde af genbrugsasfalt.
Tabel 2: Stenmaterialer udrenset, udrensningsprocent og spildprocent samt antal driftstimer og opstarter af brænderen i maj for Vest1 og Vest2
Stenmaterialer udrenset (ton) |
25 |
Udrensningsprocent (%) |
27,5 |
Spildprocent (%) |
28,6 |
Antal driftstimer |
240 |
Antal opstarter |
25 |
Udrensningsprocenten er opgjort som mængden af stenmaterialer udrenset mellem produktion af forskellige recepter i forhold til den producerede mængde asfalt, mens spildprocenten er opgjort som mængden af asfalt udtømt og stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede mængde asfalt.
Tabel 3: Indvejet mængde genbrugsasfalt fra gamle vejbelægninger og eventuelle returlæs og solgt mængde genbrugsasfalt i maj for Vest1 og Vest2
Ton |
Vest1 |
Vest2 |
Genbrugsasfalt indvejet |
25 |
55 |
Genbrugsasfalt solgt |
35 |
45 |
Tabel 4: Antal arbejdstimer, arbejdsulykker og fraværstimer i maj
Vest1 |
Vest2 | |
Arbejdstimer |
1600 |
3400 |
Arbejdsulykker |
1 |
0 |
Fraværstimer |
150 |
0 |
Antallet af arbejdstimer er opgjort som det samlede antal præsterede arbejdstimer af alle medarbejdere på anlægsområdet, som er omfattet af firmaets indrapporteringspligt til Arbejdstilsynet. Arbejdstimer for kontorpersonale er ikke medregnet. Kun arbejdsulykker, der har medført fravær ud over på ulykkesdagen, er medregnet i antallet af arbejdsulykker, og som fraværstimer er kun fravær som følge af arbejdsulykker medregnet.
Tabel 5: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer fordelt på materialetyper i maj
Ton |
Vest1 |
Vest2 |
Nye stenmaterialer |
3500 |
6700 |
Genbrugsmaterialer |
350 |
700 |
Genbrugsasfalt |
400 |
900 |
Fremmedfiller |
50 |
70 |
Bitumen |
6 |
9 |
Tilsætningsstoffer |
3 |
1 |
Klæbeforbedrer |
2 |
3 |
Slipmidler |
1 |
2 |
Methylenchlorid |
0 |
0 |
Diverse smøreolier |
2 |
1 |
Diverse hjælpestoffer |
1 |
1 |
Tabel 6: Forbrug af fremmedfiller fordelt på fremmedfillertyper i maj
Ton |
Vest1 |
Vest2 |
Hydratkalk |
25 |
57 |
Flyveaske |
100 |
500 |
Cement |
0 |
300 |
Tabel 7: Brændselsforbrug til brænderen fordelt på brændselstyper i maj for Vest1 og Vest2
kWh |
|
Naturgas |
60000 |
LPG |
|
Fuelolie |
10000 |
Gasolie |
5000 |
Tabel 8: Elforbrug, fjernvarmeforbrug samt brændselsforbrug til øvrige formål i maj
kWh |
Vest1 |
Vest2 |
Elforbrug |
6000 |
12000 |
Fjernvarme |
|
|
Fyringsgasolie |
10000 |
20000 |
Dieselolie |
5000 |
8000 |
Naturgas |
|
|
LPG |
|
|
Tabel 9: Det totale brændselsforbrug til brænderen, forbrug af de enkelte brændselstyper og antal opstarter relateret til produceret asfaltmængde i maj for Vest1 og Vest2
Pr. ton asfalt produceret |
|
Brændselsforbrug(kWh) |
98 |
Naturgas(m3) |
55 |
LPG(kg) |
|
Fuelolie(kg) |
|
Gasolie(liter) |
2,7 |
Antal opstarter |
0,27 |
Tabel 10: Det totale energiforbrug og elforbrug relateret til produceret asfaltmængde i maj
kWh pr. ton asfalt produceret |
Vest1 |
Vest2 |
Energiforbrug total |
201 |
202 |
Elforbrug |
2,1 |
2,3 |
Tabel 11: Elforbrug fordelt på anvendelsesområder i maj
kWh |
Vest1 |
Vest2 |
Belysning kontorer m.v. |
|
|
Rumopvarmning |
|
|
Brugsvandsopvarmning |
200 |
|
Proces |
|
|
Doseringsanlæg |
500 |
|
Trykluft og procesluft |
1000 |
3200 |
Motor på tørretromle |
500 |
1100 |
Filterventilator |
100 |
300 |
Øvrige ventilatorer |
200 |
100 |
Kopelevator |
|
500 |
Blandemotor |
|
|
Ophaling |
|
|
Pumper |
|
|
Opvarmning af færdigvaresiloer |
|
|
Tankopvarmning |
|
|
Belysning produktionsanlæg |
|
|
Knuseanlæg |
2000 |
4300 |
Diverse |
1600 |
2500 |
Tabel 12: Vandforbrug fordelt på vandforsyningskilder i maj
m3 |
Vest1 |
Vest2 |
Offentlig vandforsyning |
15 |
400 |
Egen grundvandsboring |
200 |
|
Tabel 13: Vandforbrug fordelt på anvendelsesområder i maj
m3 |
Vest1 |
Vest2 |
Produktionsaktiviteter |
10 |
15 |
Sanitære formål |
15 |
15 |
Vanding |
190 |
370 |
Udleveret/solgt |
0 |
0 |
Tabel 14: Den gennemsnitlige lambda-værdi og CO-værdi i maj for Vest1 og Vest2
Månedsgennemsnit |
|
Lambda, enkeltmålinger |
|
Lambda, kontinuer måling |
5,2 |
CO, kontinuer måling (vol%) |
0,3 |
Tabel 15: Vejrforhold og vanding i maj
Vest1 |
Vest2 | |
Antal solskinsdage |
10 |
11 |
Antal dage med blæst |
12 |
12 |
Antal dage med temp. over 10 gr. |
12 |
12 |
Antal dage med vanding |
8 |
8 |
Nedbørmængde i mm |
25 |
40 |
Tabel 16: Antal lastbilkørsler til og fra anlægsområdet relateret til den producerede asfaltmængde samt antal dage med drift af knuseanlæg i maj
Vest1 |
Vest2 | |
Antal lastbilkørsler pr. ton asfalt |
0,22 |
0,22 |
Antal driftsdage knuseanlæg |
0 |
7 |
Antal driftsdage mobilt knuseanlæg |
5 |
0 |
Antallet af lastbilkørsler er opgjort som antallet af vejesedler på lastbiler med råvarer, hjælpestoffer og produkter.
Tabel 17: Antal klager i maj
Vest1 |
Vest2 | |
Antal støjklager |
1 |
0 |
Antal støvklager |
0 |
1 |
Antal lugtklager |
0 |
0 |
Tabel 18: Antal miljøuheld i maj
Vest1 |
Vest2 | |
Antal miljøuheld |
0 |
0 |
Fortrolig
Denne rapport indeholder nøgletal for den samlede miljøpræstation i 1998 for følgende anlægsområder:
Vest1 og Vest2
Tabel 1: Den producerede mængde asfalt 1998
Ton | |
Asfalt produceret |
74266 |
Tabel 2: Forbrug af råvarer i produktionen 1998
Ton | |
Nye stenmaterialer |
60706 |
Genbrugsmaterialer |
380 |
Genbrugsasfalt |
2530 |
Tabel 3: Det procentvise forbrug af genbrugsmaterialer og genbrugsasfalt i forhold til det totale råvareforbrug 1998
% | |
Procent genbrugsmaterialer |
0,6 |
Procent genbrugsasfalt |
4 |
Tabel 4: Det totale energiforbrug, elforbrug og brændselsforbrug relateret til den producerede asfaltmængde 1998
Pr. tons asfalt produceret |
kWh |
Energiforbrug total |
114,72 |
Elforbrug |
16,36 |
Brændselsforbrug |
123,85 |
Tabel 5: Emissioner som følge af energiforbrug 1998
Tons | |
CO2-emission |
8597,04 |
SO2-emission |
0,12 |
NOx-emission |
10,66 |
Ved beregning af emissioner er anvendt CO2-emissionsfaktorer fra Energi 2000 (Energistyrelsen 1990), SO2-emissionsfaktorer fra Energi og Miljø i Norden (Nordisk Gasteknisk Center 1991) samt NOx-emissionsfaktorer som dk-TEKNIK har estimeret på baggrund af emissionsmålinger på asfaltanlæg. Ved beregning af SO2-emissionen fra brændselsforbruget i tørretromlen er det antaget, at 70% bindes i den færdige asfalt.
Tabel 6: Antal miljøuheld 1998
Antal | |
Antal miljøuheld |
4 |
Tabel 7: Ulykkesfrekvens og ulykkesfraværsfrekvens for anlægsområder 1998
Områder | |
Ulykkesfrekvens |
13,6 |
Ulykkesfraværsfrekvens |
14,2 |
Tabel 8: Ulykkesfrekvens og ulykkesfraværsfrekvens for udlægningshold 1998
Udlægning | |
Ulykkesfrekvens |
7,6 |
Ulykkesfraværsfrekvens |
9,7 |
Tabel 9: Nedknust genbrugsasfalt solgt og genbrugsasfalt oplagret på anlægsområder 1998
Ton |
Vest1 |
Vest2 |
Genbrugsasfalt solgt |
1855 |
1855 |
Genbrugsasfalt oplagret |
2000 |
2000 |
Tabel 10: Genbrugsasfalt indvejet 1998 for Vest1 og Vest2
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Jun |
Jul |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec | |
Vest1 |
250 |
46 |
119 |
10 |
10 |
20 |
0 |
50 |
100 |
25 |
50 |
40 |
Vest2 |
250 |
46 |
119 |
10 |
10 |
20 |
0 |
50 |
100 |
25 |
50 |
40 |
Procent genbrugsmaterialer |
6 |
Procent genbrugsasfalt |
4 |
Procent genbrugsasfalt solgt |
10 |
Spildprocent |
15,5 |
Udrensningsprocent |
12,6 |
Energiforbrug total i kWh pr. ton asfalt |
114,2 |
Brændselsforbrug i kWh pr. ton asfalt |
90,85 |
Elforbrug i kWh pr. ton asfalt |
16,36 |
Antal opstarter pr. ton asfalt |
0,19 |
Gennemsnitlig lambda-værdi |
3,4 |
Antal klager |
9 |
Antal miljøuheld |
2 |
Ulykkesfrekvens |
31,6 |
Ulykkesfraværsfrekvens |
14,2 |
For antal klager og antal miljøuheld er firmagennemsnittet beregnet som gennemsnittet for de anlægsområder, der er omfattet af rapporteringen.
For de øvrige nøgletal er firmagennemsnittet beregnet som
firmaets samlede præstation, f.eks. firmaets samlede energiforbrug i
forhold til den samlede mængde asfalt produceret på alle firmaets
anlægsområder.
Introduktion
Månedsrapporten giver et overblik over de data, der sendes til firmaet hver måned samt en mulighed for månedlig opfølgning på miljøarbejdet.
Månedsrapporten indeholder nøgletal for:
samt kommentarer til månedens præstation.
Produktionsforhold
De følgende figurer (OBS: Ingen figurer valgt i denne version) viser udvalgte nøgletal for produktionsforholdene på Vest 1. De data, der ligger til grund for figurerne, samt de øvrige produktionsdata findes i rapportens bilag.
Ressourceforbrug
De følgende figurer/tabellser viser udvalgte nøgletal for ressourceforbruget på Vest 1. De data, der ligger til grund for figurerne, samt øvrige data om ressourceforbruget findes i rapportens bilag.
kWh pr. ton asfalt produceret |
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Energiforbrug total |
115 |
115 |
107 |
130 |
177 |
120 |
120 |
122 |
124 |
|||
Mål energiforbrug total |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
|||
Elforbrug |
16 |
14 |
15 |
19 |
16 |
14 |
10 |
12 |
19 |
|||
Mål elforbrug total |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
Miljøpåvirkninger
De følgende figurer (OBS: Ingen figurer valgt i denne version) viser nøgletal for forhold, der har betydning for lugt-, støv- og støjgenerne fra . De data, der ligger til grund for figurerne samt øvrige data om miljøpåvirkninger findes i rapportens bilag.
ProduktionsforholdTabel 1: Produceret mængde asfalt fordelt på asfalt solgt og asfalt udtømt i 1998
Tons |
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Asfalt solgt |
5200 |
4561 |
5107 |
5000 |
9000 |
5000 |
2000 |
2000 |
5000 |
|||
Asfalt udtømt |
500 |
500 |
524 |
532 |
951 |
420 |
300 |
230 |
500 |
Den udtømte asfaltmængde, som følge af fejl- eller overskudsproduktion, indgår i den totale mængde af genbrugsasfalt.
Tabel 2: Stenmaterialer udrenset, udrensningsprocent og spildprocent samt antal driftstimer og opstarter af brænderen i 1998
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec | |
Stenmaterialer udrenset (ton) |
800 |
305 |
231 |
1 |
25 |
3 |
0 |
0 |
1000 |
|||
Mnd. udrensningsprocent |
6,6 |
6,6 |
21,1 |
1,9 |
27,5 |
5,8 |
0 |
0 |
19,6 |
|||
Akk. udrensningsprocent |
6,6 |
6,6 |
11,4 |
9,1 |
12,7 |
11,6 |
9,9 |
8,7 |
9,9 |
|||
Mål for udrensningsprocent |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
|||
Mnd. spildprocent |
8,2 |
7,7 |
23,2 |
5,8 |
28,6 |
9,6 |
10 |
13 |
21,6 |
|||
Akk. spildprocent |
8,2 |
8 |
13 |
11,2 |
14,7 |
13,9 |
11,9 |
12 |
13,1 |
|||
Mål for spildprocent |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
|||
Antal driftstimer |
120 |
88 |
145 |
90 |
80 |
50 |
70 |
150 |
150 |
|||
Antal opstarter |
140 |
65 |
39 |
50 |
25 |
10 |
30 |
50 |
55 |
Udrensningsprocenten er opgjort som mængden af stenmaterialer udrenset mellem produktion af forskellige recepter i forhold til den producerede mængde asfalt, mens spildprocenten er opgjort som mængden af asfalt udtømt og stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede mængde asfalt.
Tabel 3: Indvejet mængde genbrugsasfalt fra gamle vejbelægninger og eventuelle returlæs og solgt mængde genbrugsasfalt i 1998
Ton |
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Genbrugsasfalt indvejet |
250 |
46 |
119 |
10 |
10 |
20 |
0 |
50 |
100 |
|||
Genbrugsasfalt solgt |
100 |
11 |
4 |
5 |
45 |
10 |
0 |
75 |
150 |
Tabel 4: Procent genbrugsasfalt solgt i 1998
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
|
Procent genbrugsasfalt solgt |
11,9 |
9,3 |
17,5 |
14,4 |
12,5 |
4,6 |
60,2 |
12,6 |
48,4 |
|||
Mål procent genbrugsasfalt solgt |
15 |
15 |
15 |
15 |
15 |
15 |
15 |
15 |
15 |
Tabel 5: Procent genbrugsmaterialer og procent genbrugsasfalt i 1998
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec | |
Procent genbrugsmaterialer |
0,2 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0,3 |
0 |
0 |
0,1 |
|||
Procent genbrugsasfalt |
0 |
0 |
10,8 |
9,7 |
11,5 |
13,9 |
5,2 |
11,2 |
12,2 |
|||
Mål procent genbrugsmaterialer |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|||
Mål procent genbrugsasfalt |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
|||
Gns procent genbrugsmaterialer |
0,2 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|||
Gns procent genbrugsasfalt |
0 |
0 |
3,6 |
5,1 |
6,4 |
7,7 |
7,3 |
7,8 |
8,3 |
Tabel 6: Antal arbejdstimer, arbejdsulykker og fraværstimer i 1998
Antal |
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Arbejdstimer |
1250 |
1300 |
1450 |
1500 |
1500 |
1500 |
0 |
2000 |
1500 |
1600 |
1600 |
1500 |
Arbejdsulykker |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
1 |
0 |
0 |
2 |
|||
Fraværstimer |
0 |
0 |
0 |
30 |
0 |
0 |
0 |
150 |
0 |
Antallet af arbejdstimer er opgjort som det samlede antal præsterede arbejdstimer af alle medarbejdere på anlægsområdet, som er omfattet af firmaets indrapporteringspligt til Arbejdstilsynet. Arbejdstimer for kontorpersonale er ikke medregnet. Kun arbejdsulykker, der har medført fravær ud over på ulykkesdagen, er medregnet i antallet af arbejdsulykker, og som fraværstimer er kun fravær som følge af arbejdsulykker medregnet.
Ressourceforbrug
Tabel 7: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer fordelt på materialetyper i 1998
Ton |
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Nye stenmaterialer |
6179 |
4487 |
1947 |
2000 |
8000 |
2000 |
0 |
1200 |
3000 |
|||
Genbrugsmaterialer |
20 |
0 |
0 |
1 |
3 |
1 |
0 |
5 |
50 |
|||
Genbrugsasfalt |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
25 |
40 |
|||
Fremmedfiller |
41 |
43 |
55 |
34 |
52 |
43 |
0 |
65 |
25 |
|||
Bitumen |
350 |
250 |
100 |
100 |
200 |
230 |
0 |
100 |
230 |
|||
Tilsætningsstoffer |
40 |
30 |
30 |
45 |
55 |
3 |
0 |
13 |
50 |
|||
Slipmidler |
10 |
20 |
10 |
10 |
12 |
7 |
0 |
22 |
18 |
|||
Methylenchlorid |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
Diverse smøreolier |
0 |
0 |
0 |
2 |
2 |
4 |
0 |
6 |
14 |
|||
Diverse hjælpestoffer |
0 |
0 |
0 |
2 |
1 |
2 |
0 |
4 |
2 |
Tabel 8: Forbrug af genbrugsmaterialer fordelt på genbrugsmaterialetyper i 1998
Ton |
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Stålslagge |
20 |
10 |
10 |
11 |
13 |
11 |
0 |
15 |
50 |
Tabel 9: Forbrug af fremmedfiller fordelt på fremmedfillertyper i 1998
Ton |
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Hydratkalk |
10 |
11 |
11 |
24 |
25 |
12 |
0 |
30 |
15 |
|||
Flyveaske |
140 |
141 |
149 |
110 |
127 |
112 |
0 |
135 |
100 |
|||
Cement |
10 |
11 |
15 |
11 |
11 |
12 |
0 |
10 |
10 |
Tabel 10: Forbrug af tilsætningsstoffer fordelt på tilsætningsstoftyper i 1998
Tons |
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Cellulose fiber |
0 |
0 |
0 |
0 |
5 |
3 |
0 |
10 |
50 |
|||
Trinidad Lake Asfalt(Granulat) |
0 |
0 |
0 |
4 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
PBS (Phønix Bitumen Stabilizer) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
3 |
0 |
Tabel 11: Forbrug af slipmidler fordelt på slipmiddeltyper i 1998
Tons |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Bitumineret stenmel |
0 |
0 |
0 |
0 |
3 |
4 |
0 |
4 |
25 |
|||
Stålslaggemel |
0 |
0 |
0 |
0 |
3 |
2 |
0 |
5 |
20 |
|||
Vegetabilsk olie |
0 |
0 |
0 |
0 |
3 |
0 |
0 |
6 |
23 |
|||
Asfaltsæbe |
0 |
0 |
0 |
0 |
3 |
1 |
0 |
7 |
10 |
Tabel 12: Forbrug af smøreolier fordelt på smøreolietyper i 1998
Tons |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Gearolie |
0 |
0 |
0 |
1 |
2 |
2 |
0 |
2 |
5 |
|||
Motorolie |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
2 |
5 |
|||
Hydraulikolie |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
1 |
0 |
2 |
4 |
Tabel 13: Forbrug af hjælpestoffer fordelt på hjælpestoftyper i 1998
Tons |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Kølevæske |
0 |
0 |
0 |
1 |
1 |
2 |
0 |
1 |
2 |
|||
Rensevæske |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
3 |
0 |
Tabel 14: Brændselsforbrug til brænderen fordelt på brændselstyper i 1998
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec | |
Naturgas(m3) |
57941 |
44227 |
20833 |
20000 |
5000 |
5000 |
0 |
50000 |
80000 |
|||
Gasolie(liter) |
0 |
0 |
0 |
0 |
250 |
2000 |
0 |
0 |
0 |
Tabel 15: Det totale brændselsforbrug til brænderen i kWh fordelt på brændselstyper i 1998
kWh |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Naturgas |
477651 |
224996 |
216000 |
54000 |
54000 |
0 |
540000 |
864000 |
||||
Gasolie |
0 |
0 |
0 |
0 |
2500 |
20000 |
0 |
0 |
0 |
Tabel 16: Elforbrug, fjernvarmeforbrug samt brændselsforbrug til øvrige formål i 1998
kWh |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Elforbrug |
75342 |
65571 |
60413 |
50000 |
60000 |
25000 |
0 |
50000 |
10000 |
|||
Fjernvarme |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
Dieselolie |
24860 |
22250 |
21120 |
0 |
5000 |
5000 |
0 |
20000 |
20000 |
|||
Naturgas |
40737 |
29818 |
36277 |
10800 |
5400 |
32400 |
0 |
5400 |
5400 |
Tabel 17: Det totale brændselsforbrug til brænderen, forbrug af de enkelte brændselstyper og antal opstarter relateret til produceret asfaltmængde i 1998
Pr. ton asfalt produceret |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Brændselsforbrug (kWh) |
51,3 |
93,5 |
92,1 |
94,1 |
62,8 |
43,8 |
0 |
72,6 |
69,4 |
|||
Mål brændselsforbrug (kWh) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
Naturgas(m3) |
4,7 |
9,5 |
8,9 |
8,6 |
8,5 |
9,5 |
0 |
8,9 |
8,9 |
|||
Gasolie(liter) |
0 |
0 |
0 |
0 |
2,7 |
38,4 |
0 |
0 |
0 |
|||
Antal opstarter |
51 |
54 |
56 |
62 |
67 |
69 |
0 |
65 |
61 |
|||
Mål antal opstarter |
50 |
50 |
50 |
60 |
60 |
70 |
0 |
70 |
70 |
Tabel 18: Det totale energiforbrug og elforbrug relateret til produceret asfaltmængde i 1998
kWh pr. ton asfalt produceret |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Energiforbrug total |
115 |
125 |
107 |
130 |
177 |
120 |
0 |
122 |
124 |
|||
Mål energiforbrug total |
110 |
110 |
110 |
130 |
130 |
150 |
0 |
150 |
150 |
|||
Elforbrug |
16,1 |
14,2 |
15,7 |
19,5 |
16,3 |
14,7 |
0 |
12,1 |
19,6 |
|||
Mål elforbrug total |
15 |
15 |
15 |
12 |
12 |
10 |
0 |
10 |
10 |
Tabel 19: Elforbrug fordelt på anvendelsesområder i 1998
kWh |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Rumopvarmning |
7714 |
4684 |
7933 |
200 |
100 |
0 |
0 |
100 |
500 |
|||
Trykluft og procesluft |
5163 |
4829 |
5647 |
4000 |
4000 |
5000 |
0 |
4000 |
8000 |
|||
Motor på tørretromle |
2000 |
2200 |
2325 |
8080 |
25800 |
2008 |
0 |
2508 |
2580 |
|||
Opvarmning af færdigvaresiloer |
1751 |
1144 |
1699 |
1245 |
1356 |
1256 |
0 |
1246 |
1478 |
Tabel 20: Vandforbrug fordelt på vandforsyningskilder i 1998
m3 |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Offentlig vandforsyning |
16 |
19 |
16 |
15 |
16 |
15 |
0 |
12 |
16 |
|||
Egen grundvandsboring |
0 |
0 |
0 |
200 |
100 |
50 |
0 |
250 |
300 |
Tabel 21: Vandforbrug fordelt på anvendelsesområder i 1998
m3 |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Sanitære formål |
16 |
19 |
16 |
15 |
16 |
15 |
0 |
12 |
16 |
|||
Vanding |
0 |
0 |
0 |
196 |
100 |
45 |
0 |
240 |
0 |
Miljøpåvirkninger
Tabel 22: Den gennemsnitlige lambda-værdi og CO-værdi i 1998
Månedsgennemsnit |
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Lambda, enkeltmålinger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
Lambda, kontinuer måling |
2,7 |
2,7 |
2,6 |
5,2 |
5,2 |
5,1 |
0 |
5,2 |
2,5 |
|||
CO, kontinuer måling (vol%) |
0 |
0 |
0 |
0,3 |
0,3 |
0,4 |
0 |
0,6 |
0,5 |
|||
Mål lambda |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
Tabel 23: Vejrforhold og vanding i 1998
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec | |
Antal dage med blæst |
0 |
0 |
0 |
10 |
5 |
6 |
0 |
10 |
15 |
|||
Antal dage med temp. over 10 gr. |
0 |
3 |
0 |
10 |
20 |
20 |
0 |
10 |
5 |
|||
Antal dage med vanding |
0 |
0 |
0 |
5 |
10 |
4 |
0 |
10 |
15 |
|||
Nedbørmængde i mm |
0 |
0 |
0 |
20 |
0 |
20 |
0 |
10 |
2 |
Tabel 24: Antal lastbilkørsler til og fra anlægsområdet relateret til den producerede asfaltmængde i 1998
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec | |
Antal lastbilkørsler pr. ton asfalt |
0,2 |
0,25 |
0,27 |
0,85 |
0,24 |
0,14 |
0 |
0,17 |
0,11 |
Antallet af lastbilkørsler er opgjort som antallet af vejesedler på lastbiler med råvarer, hjælpestoffer og produkter.
Tabel 25: Antal klager i 1998
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec | |
Antal støjklager |
0 |
0 |
0 |
2 |
2 |
0 |
0 |
2 |
0 |
|||
Antal støvklager |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
|||
Antal lugtklager |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
|||
Total |
0 |
0 |
0 |
2 |
2 |
0 |
0 |
4 |
0 |
|||
Mål antal klager |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Tabel 26: Affaldsmængder i tons fordelt på affaldsfraktioner i 1998
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec | |
Dagrenovation |
0 |
0 |
0 |
1 |
2 |
1 |
0 |
1 |
2 |
|||
Deponering |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
|||
Forbrænding |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
1 |
|||
Papiraffald |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
1 |
|||
Spildolie |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
1 |
0 |
1 |
0 |
|||
Oliegenbrug |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
Behandling af oliefiltre |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
1 |
|||
Jernskrot |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
|||
Jerngenbrug |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
2 |
1 |
|||
Kemikalieaffald |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
Kommunekemi |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
Kommunal modtagestation |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
Tabel 27: Antal miljøuheld i 1998
Jan |
Feb |
Mar |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec | |
Antal miljøuheld |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
1 |
|||
Mål antal miljøuheld |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Introduktion
Årsrapporten giver en oversigt over:
Årsrapporten giver et grundlag for at vurdere, hvor der er de største potentialer for miljøforbedringer. Årsrapporten kan indgå i diskussionerne mellem anlæg og firma om fastlæggelse af de konkrete mål for den fremtidige miljøindsats og de tilhørende økonomiske og ressourcemæssige aspekter.
Miljøpræstation fra 1996 til 1998
Tabel 1: Det procentvise forbrug af genbrugsmaterialer i forhold til det totale forbrug af råvarer til produktionen 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Procent genbrugsmaterialer |
5 |
6 |
7 |
Mål |
8 |
8 |
8 |
Procentvis afvigelse fra mål |
32 |
20 |
13 |
Firmagennemsnit |
9 |
8 |
10 |
Branchegennemsnit |
7 |
7 |
9 |
Det totale forbrug af råvarer til produktionen omfatter nye stenmaterialer, genbrugsmaterialer og genbrugsasfalt.
Tabel 2: Det procentvise forbrug af genbrugsasfalt i forhold til det totale forbrug af råvarer til produktionen 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Procent genbrugsasfalt |
10 |
12 |
15 |
Mål |
12 |
15 |
18 |
Procentvis afvigelse fra mål |
17 |
20 |
17 |
Firmagennemsnit |
9 |
12 |
15 |
Branchegennemsnit |
15 |
16 |
15 |
Tabel 3: Den procentvise mængde genbrugsasfalt solgt i forhold til den totale mængde genbrugsasfalt indvejet og den udtømte asfaltmængde 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Procent genbrugsasfalt solgt |
21 |
20 |
23 |
Mål |
20 |
20 |
20 |
Procentvis afvigelse fra mål |
5 |
0 |
15 |
Firmagennemsnit |
20 |
20 |
23 |
Tabel 4: Udrensningsprocent 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Udrensningsprocent |
12 |
11 |
12 |
Firmagennemsnit |
10 |
12 |
15 |
Udrensningsprocenten er opgjort som mængden af stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede asfaltmængde.
Tabel 5: Spildprocent 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Spildprocent |
5 |
6 |
5 |
Firmagennemsnit |
7 |
6 |
6 |
Spildprocenten er opgjort som mængden af asfalt udtømt og stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede asfaltmængde.
Tabel 6: Det totale energiforbrug relateret til den producerede asfaltmængde 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Energiforbrug, kWh/ton asfalt |
115 |
124 |
115 |
Mål, kWh/ton asfalt |
110 |
110 |
110 |
Procentvis afvigelse fra mål, % |
5 |
13 |
5 |
Firmagennemsnit, kWh/ton asfalt |
112 |
112 |
112 |
Branchegennemsnit, kWh/ton asfalt |
110 |
110 |
110 |
Tabel 7: Brændselsforbruget til brænderen relateret til den producerede asfaltmængde 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Brændselsforbrug, kWh/ton asfalt |
120 |
110 |
100 |
Firmagennemsnit, kWh/ton asfalt |
120 |
120 |
95 |
Branchegennemsnit, kWh/ton asfalt |
90 |
90 |
90 |
Tabel 8: Elforbruget relateret til den producerede asfaltmængde 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Elforbrug, kWh/ton asfalt |
15 |
14 |
15 |
Mål, kWh/ton asfalt |
10 |
10 |
10 |
Procentvis afvigelse fra mål, % |
50 |
40 |
50 |
Firmagennemsnit, kWh/ton asfalt |
12 |
12 |
12 |
Branchegennemsnit, kWh/ton asfalt |
20 |
20 |
20 |
Tabel 9: Antal opstarter af brænderen relateret til den producerede asfaltmængde 1996 - 1998
pr tons asfalt |
1996 |
1997 |
1998 |
Antal opstarter |
35 |
30 |
30 |
Firmagennemsnit |
25 |
20 |
20 |
Tabel 10: Gennemsnitlig lambda-værdi 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Gennemsnit |
4,8 |
4,2 |
4,5 |
Firmagennemsnit |
4,2 |
4,5 |
4,3 |
Tabel 11: Antal klager 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Antal klager |
8 |
0 |
9 |
Mål |
1 |
1 |
1 |
Procentvis afvigelse fra mål |
800 |
|
900 |
Firmagennemsnit |
10 |
10 |
10 |
Tabel 12: Antal miljøuheld på anlægsområdet 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Antal miljøuheld |
0 |
1 |
2 |
Mål |
0 |
0 |
0 |
Procentvis afvigelse fra mål |
|
|
|
Firmagennemsnit |
1 |
2 |
2 |
Branchegennemsnit |
1 |
1 |
1 |
Tabel 13: Ulykkesfrekvens for anlægsområdet 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Ulykkesfrekvens |
10 |
9 |
8 |
Mål |
5 |
5 |
5 |
Procentvis afvigelse fra mål |
100 |
80 |
60 |
Firmagennemsnit |
9 |
9 |
8 |
Branchegennemsnit |
7 |
7 |
7 |
I de følgende tabeller skelnes der ikke mellem målinger foretaget af interne eller eksterne eksperter ved angivelse af resultater af præstationsmålinger til kontrol for overholdelse af vilkår.
Tabel 14: Støjimmissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste målinger eller beregninger
Vilkår |
Måling |
Dato | |
Blandet industri og boligområde, dagtimer |
65 |
65 |
03.08.98 |
Blandet industri og boligområde, nattimer |
50 |
50 |
03.08.98 |
Tabel 15: Øvrige immissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste immissionsberegninger
Vilkår |
Måling |
Dato | |
Støv (mg/ m3) |
0,08 |
0.05 |
01,04,98 |
Lugt, boligområde (LE/ m3) |
5 |
5 |
15.05.98 |
Lugt, industriområde (LE/ m3) |
10 |
8 |
15.05.98 |
NOx (mg/ m3) |
0,125 |
0,12 |
02.07.98 |
SO2, hedtolieanlæg (mg/ m3) |
0,25 |
0,2 |
02.07.98 |
Methylenchlorid, laboratorie (mg/ m3) |
0,2 |
|
|
Org. opløsningsmidler, værksted (mg/ m3) |
|
|
|
Støvvilkåret gælder for meget fint støv (støvpartikler under 10 mym)
Ved normal drift af brænderen må CO-indholdet fra ikke
overstige 0,08 volumen%, målt ved 10% O2-indhold i tør røggas.
I 1998 var den årsgennemsnitlige CO-værdi på 0,07 volumen%.
Oversigt over renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Introduktion
Oversigten over renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger er opdelt på:
Oversigten er opdelt efter miljøpåvirkninger og indsatsområder, d.v.s. reduktion af energiforbruget, reduktion af støjbelastningen, o.s.v. Hvis en renere teknologi vil kunne reducere miljøbelastningen på flere områder, vil det være nævnt alle de pågældende steder.
Oversigten er baseret på Teknisk Vejledning til Brancheorientering for Asfaltindustrien, April 1998. Vejledningen er udarbejdet af branchens Maskinudvalg.
Reduktion af energiforbruget
Størrelsen af energiforbruget påvirkes især af antallet af opstarter af brænderen, af vandindholdet i råvarerne, samt af om brænderen er korrekt justeret, om tromlens pakninger er tætte og om filterventilatoren er tilpasset optimalt.
Etablerede forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
På anlægsområdet er der etableret følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi for at reducere energiforbruget:
Muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
På anlægsområdet er der følgende uudnyttede muligheder, der kan reducere energiforbruget:
Reduktion af lugtgener og emissioner af dampe/gasser
Emissioner af lugt og dampe/gasser stammer især fra utilstrækkelig forbrænding i tørretromlen samt fra afdampning fra diffuse kilder som bitumentanke, færdigvaresiloer, ophalervogne og lastbiler. De diffuse kilder kan være den største gene for omgivelserne.
Forbrændingskvaliteten i tørretromlen har stor betydning for emissionen af organiske forureninger i form af uforbrændte kulbrinter såsom polyaromatiske kulbrinter (PAH). Størstedelen af PAH'erne bindes dog til støvpartiklerne og udskilles i støvfilteret.
Etablerede forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
På Vest 1 er der etableret følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi for at reducere lugtgener og emission af dampe/gasser:
På anlægsområdet er desuden følgende:
Muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
På anlægsområdet er der følgende uudnyttede muligheder, der kan reducere lugtgener og emission af dampe/gasser:
Reduktion af støjbelastningen
Der er mange støjkilder på asfaltanlægget, der bidrager til det samlede støjniveau. De væsentligste støjkilder er intern transport og kørsel med lastbiler til og fra området, aflæsning af filler og bitumen, dosering af stenmaterialer til produktionen, tørretromlen, ventilatorer, transportbånd samt luftafkast fra skorstenen.
Etablerede forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
På Vest 1 er der etableret følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi for at reducere støjbelastningen:
Muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
På anlægsområdet er der følgende uudnyttede muligheder, der kan reducere støjbelastningen:
Reduktion af støvgener
Støvpåvirkninger stammer primært fra luftafkast fra skorstenen, transport på området samt aflæsning, afgravning og dosering af sten- og grusmaterialer til produktionen.
Etablerede forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
På Vest 1 er der etableret følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi for at reducere støvbelastningen:
Muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
På anlægsområdet er der følgende uudnyttede muligheder, der kan reducere støvbelastningen:
· Carport over doseringskasser
Reduktion af risiko for jordforurening og nedsivning af forurenende stoffer til grundvand
Det, der betyder mest for at nedsætte risikoen for jordforurening, er forebyggelse af lækager fra tanke, siloer og rørsystemer samt befæstning af arealer med tilhørende opsamling i tilfælde af udsivning eller uheld.
Det, der betyder mest for at reducere risikoen for nedsivning af forurenende stoffer til grundvand, er at undgå, at regnvand trænger ned gennem oplag og at arealerne er befæstede med tilhørende opsamling i tilfælde af udsivning. Uvildige undersøgelser har vist, at det ikke er sandsynligt, at der kan ske en grundvandsforurening, men at risikoen ikke totalt kan afvises.
Etablerede forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
På anlægsområdet er der etableret følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi for at reducere risikoen for jord- og grundvandsforurening:
Muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi
På anlægsområdet er der følgende uudnyttede muligheder, der kan reducere risikoen for jord- og grundvandsforurening:
Indledende oplysninger
Dette grønne regnskab er udarbejdet for anlægsområdet. Den Gode Vej A/S, Anlæg Vest 1 tilhører asfaltbranchen med produktion af asfalt til vejbygning som hovedaktivitet. Listepunktet er C.4: Asfaltfabrikker med en produktionskapacitet på 10 tons i timen eller derover.
Anlægsområdet ejes af Asfaltfirmaet A/S, og der er 13 ansatte på området. Anlægsområdet er beliggende i et område med blandet industri og boliger, og omfatter et areal på 30000 m2. Der blev første gang produceret asfalt i 1970.
Der produceres i dag asfalt på et anlæg af typen tromleblanderanlæg med genbrug. Produktionen af asfalt foregår ved, at sten- og grusmaterialer fra oplagsbunker eller siloer kontinuert doseres og transporteres på et bånd til en tørretromle. Tromlen varmes op med en gas/oliebrænder og roterer samtidig, hvorved sten og grus føres gennem en varm luftstrøm. Asfalten fremstilles ved at filler, tilsætningsstoffer, bitumen og op til 35 % genbrugsasfalt tilsættes og blandes direkte i tørretromlen. Fra tromlen opbevares den varme asfalt i isolerede siloer indtil udlevering. Tromleblanderanlægget anvendes i perioder til batchproduktion, hvor der produceres en afmålt mængde (en batch) ad gangen.
For at minimere luftforureningen fra asfaltproduktionen suges røggassen fra tromlen gennem et posefilter, hvor støv og andre partikler udskilles og genanvendes som filler (såkaldt egenfiller), inden røgen sendes ud gennem en skorsten.
I tilknytning til asfaltproduktionen er der på anlægsområdet følgende væsentlige biaktiviteter:
Anlæg Vest 1 fik 20 juli 1996 en samlet miljøgodkendelse af hele anlægsområdet.
Godkendelsesmyndigheden er Ringkøbing Amt, som også er tilsynsmyndighed.
Ressourceforbrug
Hovedparten af råvarerne i asfalt udgøres af nye sten- og grusmaterialer fra grusgrave eller granitbrud. I en del af den producerede asfalt erstattes de nye sten- og grusmaterialer af genbrugsasfalt i form af opbrudte og nedknuste gamle vejbelægninger samt asfalt fra overskuds- eller fejlproduktion eller af andre genbrugsmaterialer såsom stålslagge. I 1998 udgjorde genbrugsasfalten 4 % og genbrugsmaterialerne 1 % af de anvendte sten- og grusmaterialer. Endvidere blev 11 % af den totale mængde genbrugsasfalt solgt til direkte udlægning på sekundærveje og pladser eller som erstatning for grusmaterialer til bundlag.
Filler tilsættes for at stabilisere asfalten. Udover egenfiller anvendes fremmedfiller i form af hydratkalk, flyveaske og cement. Bitumen tilsættes for at sammenbinde sten- og grusmaterialerne. Den bitumen der i dag anvendes som bindemiddel, udvindes især fra råolie, hvor benzin, fyringsolie og lignende er destilleret fra. Afhængig af ønsker til asfaltkvalitet og asfaltens egenskaber tilsættes tilsætningsstoffer i form af cellulose fiber, trinidad lake asfalt(granulat) og pbs (phønix bitumen stabilizer), f.eks. for at gøre vejbelægningen mere fleksibel eller slidstærk.
Tidligere blev der primært brugt dieselolie som slipmiddel på transportvogne og lastbiler for at undgå, at asfalten klæbede fast. I 1995 blev der indgået en aftale i branchen om at udfase brugen af dieselolie som slipmiddel og erstatte det med mindre miljøbelastende slipmidler. På anlægsområdet anvendes i dag bitumineret stenmel, stålslaggemel, vegetabilsk olie og asfaltsæbe. Herved reduceres såvel risikoen for jord- og grundvandsforurening på anlægsområdet som arbejdsmiljøproblemer på anlægget og ved udlægningen på veje.Ud over råvarerne er energiforbruget den væsentligste ressource. Hovedparten af energiforbruget anvendes til tørring og opvarmning af sten- og grusmaterialerne. Herudover bruges der energi til rumopvarmning, brugsvandopvarmning og belysning samt trykluft og procesluft, motor på tørretromle og opvarmning af færdigvaresiloer.
Vandforbruget er minimalt og er ikke et væsentligt ressourceforbrug, idet der på anlægsområdet kun bruges vand til sanitære formål, vanding i tørre perioder og rengøring af materiel. For at reducere vandforbruget opsamles afløbsvand fra tage og befæstede arealer til brug for vanding af oplag, kørselsveje m.m.
Miljøpåvirkninger
De væsentligste miljøpåvirkninger fra produktionen af asfalt er emissioner af støv, støj og lugt, som kan medføre lokale gener, samt emissioner af CO2, NOx og SO2. CO2 og NOx bidrager til den globale opvarmning som følge af drivhuseffekten, mens SO2 danner sur regn, der forurener landområder og søer.
Emissioner af SO2, NOx og CO2 er direkte relateret til energiforbruget i tørretromlen. SO2-emissionen er dog begrænset, idet omkring 70 % af svovlindholdet i brændslerne bindes i den færdige asfalt. NOx-emissionen afhænger primært af forbrændingskvaliteten, mens CO2-emissionen blandt andet afhænger af, hvilken type brændsel, der bruges. På Vest 1 bruges der primært gas til opvarmning af tørretromlen, hvilket medfører lavere CO2-emissioner, end hvis der blev brugt olie.
Emissioner af lugt og dampe/gasser stammer især fra utilstrækkelig forbrænding i tørretromlen samt fra afdampning fra diffuse kilder som bitumentanke, færdigvaresiloer, ophalervogne og lastbiler. De diffuse kilder kan være den største gene for omgivelserne.
Forbrændingskvaliteten afhænger af luftoverskuddet i tørretromlen og brænderens justering. En løbende optimering af forbrændingskvaliteten i tørretromlen sikrer, at emissioner af forurenende stoffer fra skorstenen er minimal. På Vest 1 registreres iltindholdet i røggassen kontinuert, og på basis heraf beregnes luftoverskuddet (lambda-værdien). Ved en optimal forbrænding i tørretromlen vil lambda ligge på 2,5 - 3. På Vest 1 var den årsgennemsnitlige lambda-værdi i 1998 på 3,4.
Støvpåvirkninger stammer primært fra luftafkast fra skorstenen, transport på området samt aflæsning, afgravning og dosering af sten- og grusmaterialer til produktionen. Støvgenerne er størst i tørre og blæsende perioder.
Der er mange støjkilder på asfaltanlægget, der bidrager til det samlede støjniveau. De væsentligste støjkilder er intern transport og kørsel med lastbiler til og fra området, aflæsning af filler og bitumen, dosering af stenmaterialer til produktionen samt mekanisk støj fra produktionsanlægget.
I forbindelse med driften af asfaltanlægget genereres affald i form af dagrenovation, deponering, forbrænding, papiraffald, spildolie, oliegenbrug, behandling af oliefiltre, jernskrot, jerngenbrug, kemikalieaffald, kommunekemi og kommunal modtagestation.
Spildevand fra anlægsområdet består hovedsageligt af sanitært spildevand, afløb fra tage og pladser samt regnvand, der trænger ned gennem oplag af stenmaterialer og genbrugsasfalt. Uvildige undersøgelser har vist, at der ikke sker væsentlige udvaskninger eller nedsivninger fra disse oplag.
Anlægsområdet ligger i et område, hvor myndighederne ikke stiller krav om, at der skal tages hensyn til drikkevandsinteresser. For at beskytte jord og grundvand mod eventuelle nedsivninger af forurenende stoffer er hele anlægsområdet befæstet. Desuden er brændstoftanke, hedtolieanlæg, oplag af emulsion og oplag af asfaltopløsning placeret i tankgrav, det vil sige befæstede arealer med en høj kant, som forhindrer eventuelle udslip i at løbe ud på jorden. Spildevandet fra vaskepladsen, hvor maskiner m.v. rengøres, og sprøjtepladsen, hvor der påføres slipmiddel på lastbillad, opsamles i en tank og ledes via en olieudskiller til kloak.
Der blev i 1990 konstateret jordforurening på anlægområdet. Det drejer sig om et område på 650 m2, som er forurenet med tjære og olie. Der er iværksat undersøgelser og aktiviteter for at fjerne jordforureningen.
Ledelsens redegørelse
På laboratoriet anvendes methylenchlorid i analysearbejdet. Methylenchlorid er sundhedsskadeligt ved indånding, og der arbejdes til stadighed på at erstatte det med mindre farlige stoffer. Endvidere foregår analysearbejdet i så lukkede systemer som muligt, hvorved emissionen af dampe reduceres væsentligt og methylenchlorid genvindes ved destillation.
Det grønne regnskab er ikke blevet revideret.
Opgørelse af ressourceforbrug, producerede asfaltmængder, emissioner og affaldsmængder
Tabel 1: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer 1996 - 1998
Tons |
1996 |
1997 |
1998 |
Nye stenmaterialer |
9246 |
10618 |
13035 |
Genbrugsmaterialer |
103 |
0 |
190 |
Genbrugsasfalt |
1465 |
21847 |
1265 |
Fremmedfiller |
1966 |
2564,3 |
4908 |
Bitumen |
5953 |
6539 |
726 |
Tilsætningsstoffer |
31 |
0 |
1045 |
Slipmidler |
0 |
0 |
173 |
Methylenchlorid |
1 |
0 |
0 |
Diverse smøreolier |
0 |
0 |
47 |
Diverse hjælpestoffer |
17 |
0 |
29 |
Tabel 2: Energiforbrug 1996 - 1998
MWh |
1996 |
1997 |
1998 |
Naturgas |
4884,8 |
10934,7 |
15961,2 |
Gasolie |
360,6 |
270,6 |
246,8 |
Dieselolie |
310,3 |
402,0 |
121,2 |
Elforbrug |
825,5 |
923,1 |
978,8 |
Tabel 3: Vandforbrug 1996 - 1998
m3 |
1996 |
1997 |
1998 |
Offentlig vandforsyning |
1300 |
1636 |
213 |
Egen grundvandsboring |
0 |
0 |
1450 |
Tabel 4: Asfalt produceret 1996 - 1998
Tons |
1996 |
1997 |
1998 |
Asfalt solgt |
11650 |
13550 |
13602 |
Asfalt udtømt |
1168 |
543 |
1109 |
Tabel 5: Emissioner som følge af energiforbrug 1996 - 1998
Indeks |
1996 |
1997 |
1998 |
CO2-emission |
100 |
113 |
112 |
SO2-emission |
100 |
97 |
98 |
NOx-emission |
100 |
95 |
92 |
Ved beregning af emissioner er anvendt CO2-emissionsfaktorer fra Energi 2000 (Energistyrelsen 1990), SO2-emissionsfaktorer fra Energi og Miljø i Norden (Nordisk Gasteknisk Center 1991) samt NOx-emissionsfaktorer som dk-TEKNIK har estimeret på baggrund af emissionsmålinger på asfaltanlæg. Ved beregning af SO2-emissionen fra brændselsforbruget i tørretromlen er det antaget, at 70% bindes i den færdige asfalt.
Tabel 6: Affaldsmængder fordelt på affaldsfraktioner 1996 - 1998
Indeks |
1996 |
1997 |
1998 |
Dagrenovation |
100 |
120 |
88 |
Deponering |
|
|
|
Forbrænding |
|
|
|
Papiraffald |
100 |
98 |
98 |
Spildolie |
100 |
90 |
91 |
Oliegenbrug |
100 |
120 |
123 |
Jernskrot |
100 |
110 |
120 |
Kemikalieaffald |
100 |
100 |
98 |
Kommunekemi |
100 |
110 |
123 |
Kommunal modtagestation |
100 |
105 |
107 |
Behandling af oliefiltre |
100 |
105 |
107 |
Jerngenbrug |
100 |
80 |
75 |
Oversigt over vilkår og præstationsmålinger
Der skelnes ikke mellem målinger foretaget af interne eller eksterne eksperter.
Tabel 7: Støjimmissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste målinger eller beregninger
dB(A) |
Vilkår |
Måling |
Dato |
Blandet industri og boligområde, 65 dB(A), dagtimer |
65 |
63 |
03.02.98 |
Blandet industri og boligområde, 50 dB(A), nattimer |
50 |
45 |
03.02.98 |
Tabel 8: Øvrige immissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste immissionsberegninger
Vilkår |
Måling |
Dato | |
Støv (mg/ m3) |
0,08 |
0.05 |
01,04,98 |
Lugt, boligområde (LE/ m3) |
5 |
5 |
15.05.98 |
Lugt, industriområde (LE/ m3) |
10 |
8 |
15.05.98 |
NOx (mg/ m3) |
0,12 |
0,12 |
02.01.98 |
SO2, hedtolieanlæg (mg/ m3) |
0,25 |
0,2 |
02.01.98 |
Methylenchlorid, laboratorie (mg/ m3) |
0 |
0 |
0 |
Org. opløsningsmidler, værksted (mg/ m3) |
0 |
0 |
0 |
Støvvilkåret gælder for meget fint støv (støvpartikler under 10 mym)
Ved normal drift af brænderen må CO-indholdet fra ikke
overstige 0,08 volumen%, målt ved 10% O2-indhold i tør røggas.
I 1998 var den årsgennemsnitlige CO-værdi på 0,07 volumen%.
Miljøpolitik
Den Gode Vej vil til stadighed arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte og reducere miljøpåvirkningerne, under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Effektiv driftsstyring og god praksis skal være i fokus.
Lovgivningens krav skal som minimum overholdes, og viden eller mistanke om alvorlige miljø- eller sikkerhedsproblemer skal føre til en hurtig reaktion, også selv om lovens krav er overholdt.
Ressourceforbruget skal minimeres alle steder, hvor det er praktisk muligt, især energiforbruget og forbruget af miljøbelastende kemikalier. Ligeledes skal øvrige miljøpåvirkninger fra støjende og støvende processer løbende nedbringes - til gavn for både medarbejdere og omkringboende.
Medarbejderne er er vigtig ressource, og deres viden og kompetence skal løbende udbygges, så miljø- og sikkerhedshensyn bliver en aktiv del af deres hverdag. Ligeledes vil vi tilskynde vore leverandører og samarbejdspartnere til at efterleve de samme principper som Den Gode Vej.
Vores forhold til myndigheder og andre, der er interesserede i vores miljø- og arbejdsmiljøforhold, skal være åbent og ærligt. Alle relevante henvendelser tages alvorligt.
Produktionsforhold
På Anlæg Vest 1 produceres asfalt til vejbygning. Anlægsområdet er beliggende i et område med blandet industri og boliger. Anlægsområdets areal er på 30000 m2, og der er 13 ansatte. Der blev første gang produceret asfalt i 1970.
Der produceres idag asfalt på et anlæg af typen tromleblanderanlæg med genbrug. Produktionen af asfalt foregår ved, at sten- og grusmaterialer fra oplagsbunker eller siloer kontinuert doseres og transporteres på et bånd til en tørretromle. Tromlen varmes op med en gas/oliebrænder og roterer samtidig, hvorved sten og grus føres gennem en varm luftstrøm. Asfalten fremstilles ved at filler, tilsætningsstoffer, bitumen og op til 35 % genbrugsasfalt tilsættes og blandes direkte i tørretromlen. Fra tromlen opbevares den varme asfalt i isolerede siloer indtil udlevering. Tromleblanderanlægget anvendes i perioder til batchproduktion, hvor der produceres en afmålt mængde (en batch) ad gangen.
For at minimere luftforureningen fra asfaltproduktionen suges røggassen fra tromlen gennem et posefilter, hvor støv og andre partikler udskilles og genanvendes som filler (såkaldt egenfiller), inden røgen sendes ud gennem en skorsten.
I tilknytning til asfaltproduktionen er der på anlægsområdet følgende væsentlige biaktiviteter:
Tabel 1 viser mængden af asfalt produceret fordelt på asfalt solgt og asfalt udtømt som følge af fejl- eller overskudsproduktion fra 1996 til 1998. Den udtømte asfalt anvendes som genbrugsasfalt i produktionen eller sælges bl.a. til direkte udlægning.
Tabel 1: Mængde af asfalt, 1996-1998
Ton |
1996 |
1997 |
1998 |
Asfalt solgt |
116500 |
135508 |
36024 |
Asfalt udtømt |
11680 |
15430 |
11109 |
Ved asfaltproduktion udrenses der stenmaterialer mellem produktion af forskellige asfaltrecepter. Tabel 2 viser udrensningsprocenten fra 1996 til 1998 opgjort som mængden af stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede mængde asfalt. Da der bruges energi til at tørre og opvarme stenmaterialerne, uanset om de indgår i den færdige asfalt eller udrenses, bør udrensningsprocenten være så lav som mulig. En høj udrensningsprocent er normalt et udtryk for hyppige receptskift.
Tabel 2: Udrensningsprocent
1996 |
1997 |
1998 | |
Udrensningsprocenten |
10 |
13 |
12 |
Miljøstyringssystem
Ledelsen i Den Gode vej A/S har besluttet at opbygge et miljøstyringssystem efter 14001 - foreløbig for selve produktionsanlæggene Vest 1 og 2 samt Øst 1. Miljøstyringssystemet opbygges i løbet af 1999 og forventes at være implementeret og klar til certificering i 2000.
Miljøpræstation
Forbrug af råvarer og hjælpestoffer
Hovedparten af råvarerne i asfalt udgøres af nye sten- og grusmaterialer fra grusgrave eller granitbrud. I en del af den producerede asfalt erstattes de nye sten- og grusmaterialer af genbrugsasfalt i form af opbrudte og nedknuste gamle vejbelægninger samt asfalt fra overskuds- eller fejlproduktion eller af andre genbrugsmaterialer såsom stålslagge. I 1998 udgjorde genbrugsasfalten 4 % og genbrugsmaterialerne 1 % af de anvendte sten- og grusmaterialer. Endvidere blev 11 % af den totale mængde genbrugsasfalt solgt til direkte udlægning på sekundærveje og pladser eller som erstatning for grusmaterialer til bundlag.
Filler tilsættes for at stabilisere asfalten. Udover egenfiller anvendes fremmedfiller i form af hydratkalk, flyveaske og cement. Bitumen tilsættes for at sammenbinde sten- og grusmaterialerne. Den bitumen der i dag anvendes som bindemiddel, udvindes især fra råolie, hvor benzin, fyringsolie og lignende er destilleret fra. Afhængig af ønsker til asfaltkvalitet og asfaltens egenskaber tilsættes tilsætningsstoffer i form af cellulose fiber, trinidad lake asfalt(granulat) og pbs (phønix bitumen stabilizer), f.eks. for at gøre vejbelægningen mere fleksibel eller slidstærk.
Tidligere blev der primært brugt dieselolie som slipmiddel på transportvogne og lastbiler for at undgå, at asfalten klæbede fast. I 1995 blev der indgået en aftale i branchen om at udfase brugen af dieselolie som slipmiddel og erstatte det med mindre miljøbelastende slipmidler. På anlægsområdet anvendes i dag bitumineret stenmel, stålslaggemel, vegetabilsk olie og asfaltsæbe. Herved reduceres såvel risikoen for jord- og grundvandsforurening på anlægsområdet som arbejdsmiljøproblemer på anlægget og ved udlægningen på veje.
På laboratoriet anvendes methylenchlorid i analysearbejdet. Methylenchlorid er sundhedsskadeligt ved indånding, og der arbejdes til stadighed på at erstatte det med mindre farlige stoffer. Endvidere foregår analysearbejdet i så lukkede systemer som muligt, hvorved emissionen af dampe reduceres væsentligt og methylenchlorid genvindes ved destillation.
Af tabel 3 fremgår forbruget af råvarer og hjælpestoffer fordelt på materialetyper fra 1996 til 1998.
Tabel 3: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer 1996 - 1998
Tons |
1996 |
1997 |
1998 |
Nye stenmaterialer |
92469 |
106184 |
30353 |
Genbrugsmaterialer |
1030 |
1110 |
1901 |
Genbrugsasfalt |
1465 |
21847 |
1265 |
Fremmedfiller |
1966 |
2564,3 |
4908 |
Bitumen |
5953 |
6539 |
726 |
Tilsætningsstoffer |
31 |
40 |
15 |
Slipmidler |
0 |
0 |
13 |
Methylenchlorid |
1 |
1 |
1 |
Diverse smøreolier |
20 |
30 |
47 |
Diverse hjælpestoffer |
17 |
20 |
19 |
Energiforbrug
Ud over råvarerne er energiforbruget den væsentligste ressource. Hovedparten af energiforbruget anvendes til tørring og opvarmning af sten- og grusmaterialerne i tørretromlen. Herudover bruges der energi til rumopvarmning, brugsvandopvarmning og belysning samt diverse procesformål. Af tabel 4 fremgår energiforbruget fordelt på de energiformer, der blev anvendt på anlægsområdet fra 1996 til 1998.
Tabel 4: Energiforbrug fordelt på energiformer 1996 - 1998
MWh |
1996 |
1997 |
1998 |
Naturgas |
4884,8 |
10934,7 |
15961,2 |
Gasolie |
360,2 |
530,2 |
465,3 |
Dieselolie |
310,1 |
402,0 |
121,2 |
Elforbrug |
825,4 |
923,1 |
978,8 |
Brændselsforbruget i forhold til den producerede mængde asfalt afhænger af antallet af opstarter, da der bruges mere brændsel til at opvarme tørretromlen ved opstart af anlægget, end når anlægget kører kontinuert. Dette betyder, at anlægget i perioder med mange små ordrer vil have et større brændselsforbrug end i perioder med få store ordrer. Et større brændselsforbrug er dermed ikke entydigt et udtryk for, at anlægget ikke drives optimalt, men kan skyldes ordretypen og måden ordrerne afvikles på. Tilsvarende kan nedbørsmængden have betydning for brændselsforbruget, idet der bruges mere brændsel til tørring af våde sten- og grusmaterialer.
Tabel 5 viser brændselsforbruget pr. ton asfalt produceret fra 1996 til 1998 og tabel 6 viser antallet af opstarter pr. ton asfalt produceret 1996 - 1998.
Tabel 5: Brændselsforbruget
1996 |
1997 |
1998 | |
kWh pr. tons asfalt |
121 |
123 |
132 |
Tabel 6: Antal opstarter per ton asfalt produceret 1996-1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Opstarter per ton asfalt |
0,013 |
0,012 |
0,012 |
Af tabel 7 fremgår elforbruget i 1998 fordelt på de forskellige anvendelsesområder på anlægsområdet.
Tabel 7: Elforbruget i 1998
MWh |
1996 |
1997 |
1998 |
Rumopvarmning |
45 |
26,845 |
42,431 |
Trykluft og procesluft |
265,4 |
145,361 |
114,939 |
Motor på tørretromle |
167 |
230 |
156,1 |
Opvarmning af færdigvaresiloer |
37,6 |
61,1 |
21,4 |
Vandforbrug
Vandforbruget er minimalt og er ikke et væsentligt ressourceforbrug, idet der på anlægsområdet kun bruges vand til sanitære formål, rengøring af materiel samt vanding af oplagsbunker og transportveje i tørre perioder for at begrænse støvgenerne. For at reducere vandforbruget opsamles afløbsvand fra tage og befæstede arealer til brug for vanding af oplag, kørselsveje m.m. Tabel 8 viser vandforbruget sammenholdt med antallet af dage med vanding fra 1996 til 1998.
Tabel 8: Vandforbrug og antal dage med vanding 1996 - 1998
m3 |
1996 |
1997 |
1998 |
Offentlig vandforsyning |
1300 |
1636 |
213 |
Egen grundvandsboring |
0 |
0 |
1450 |
Vandingsdage |
15 |
22 |
34 |
Luftemissioner
De væsentligste luftemissioner fra anlægsområdet er lugt, dampe/gasser og støv, som kan medføre lokale gener, samt emissioner af CO2, NOx og SO2. CO2 og NOx bidrager til den globale opvarmning som følge af drivhuseffekten, mens SO2 danner sur regn, der forurener landområder og søer.
Emissioner af lugt og dampe/gasser stammer især fra utilstrækkelig forbrænding i tørretromlen samt fra afdampning fra diffuse kilder som bitumentanke, færdigvaresiloer, ophalervogne og lastbiler. De diffuse kilder kan være den største gene for omgivelserne.
Forbrændingskvaliteten afhænger af luftoverskuddet i tørretromlen og brænderens justering. En løbende optimering af forbrændingskvaliteten i tørretromlen sikrer, at emissioner af forurenende stoffer fra skorstenen er minimal. På registreres iltindholdet i røggassen kontinuert, og på basis heraf beregnes luftoverskuddet (lambda-værdien). Lambda-værdien må på ikke overskride 5,5. Ved en optimal forbrænding i tørretromlen vil lambda ligge på 2,5 - 3. Tabel 9 viser den årsgennemsnitlige lambda-værdi fra 1996 til 1998.
Tabel 9: Årsgennemsnitlige lambda-værdi 1996-1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Lambda gns |
4,3 |
4,2 |
4,1 |
Som yderligere kontrol af forbrændingens kvalitet måles CO-indholdet i røggassen fra kontinuert. Ved normal drift af brænderen må CO-indholdet ikke overstige 0,08 volumen%, målt ved 10% O2-indhold i tør røggas. I 1998 var den årsgennemsnitlige CO-værdi på 0,07 volumen%.
Støvpåvirkninger stammer primært fra luftafkast fra skorstenen, transport på området samt aflæsning, afgravning og dosering af sten- og grusmaterialer til produktionen. Støvgenerne er størst i tørre og blæsende perioder.
Af tabel B og C i bilag 2 fremgår anlægsområdets vilkår for henholdsvis immissioner og emissioner af forurenende stoffer samt resultater af og dato for seneste målinger eller beregninger.
Emissioner af SO2, NOx og CO2 er direkte relateret til energiforbruget i tørretromlen. SO2-emissionen er dog begrænset, idet omkring 70 % af svovlindholdet i brændslerne bindes i den færdige asfalt. NOx-emissionen afhænger primært af forbrændingskvaliteten, mens CO2-emissionen blandt andet afhænger af, hvilken type brændsel, der bruges. På bruges der primært gas til opvarmning af tørretromlen, hvilket medfører lavere CO2-emissioner, end hvis der blev brugt olie.
I tabel 10 er miljøbelastningen, som energiforbruget på asfaltanlægget medfører, opgjort fra 1996 til 1998.
Tabel 10: Emissioner som følge af energiforbrug 1996 - 1998
Tons |
1996 |
1997 |
1998 |
CO2-emission |
2005,8 |
3273,9 |
4298,5 |
SO2-emission |
3,15 |
3,5 |
3,58 |
NOx-emission |
3,32 |
4,46 |
5,33 |
Ved beregning af emissioner er anvendt CO2-emissionsfaktorer fra Energi 2000 (Energistyrelsen 1990), SO2-emissionsfaktorer fra Energi og Miljø i Norden (Nordisk Gasteknisk Center 1991) samt NOx-emissionsfaktorer som dk-TEKNIK har estimeret på baggrund af emissionsmålinger på asfaltanlæg. Ved beregning af SO2-emissionen fra brændselsforbruget i tørretromlen er det antaget, at 70% bindes i den færdige asfalt.
Støj
Støj kan ligeledes være en væsentlig gene i lokalområdet. Der er mange støjkilder på asfaltanlægget, der bidrager til det samlede støjniveau. De væsentligste støjkilder er intern transport og kørsel med lastbiler til og fra området, aflæsning af filler og bitumen, dosering af stenmaterialer til produktionen samt mekanisk støj fra produktionsanlægget.
I tabel 11 er antallet af lastbilkørsler relateret til den producerede asfaltmængde, som et udtryk for transporten til og fra anlægsområdet.
Tabel 11: Antal lastbilkørsler pr. ton asfalt produceret og antal dage med drift af knuseanlæg
1996 |
1997 |
1998 | |
Antal lastbilkørsler pr. ton asfalt |
0,11 |
0,12 |
0,16 |
Af tabel A i bilag 2 fremgår anlægsområdets vilkår for støjniveauet i omgivelserne samt resultater af og dato for seneste målinger eller beregninger.
Affald
I forbindelse med driften af asfaltanlægget genereres affald. Tabel 12 viser affaldsmængderne fordelt på affaldsfraktioner 1996 til i 1998.
Tabel 12: Affaldsmængder 1996-1998
Tons |
1996 |
1997 |
1998 |
Dagrenovation |
10,7 |
20,8 |
3,8 |
Deponering |
4,2 |
4,6 |
6,5 |
Forbrænding |
10 |
12 |
12 |
Papiraffald |
3 |
2 |
2 |
Spildolie |
10 |
9 |
9 |
Oliegenbrug |
4,6 |
2,2 |
5,6 |
Jernskrot |
2 |
2 |
2 |
Kemikalieaffald |
1 |
1 |
1 |
Kommunekemi |
|
|
|
Kommunal modtagestation |
3,4 |
4,5 |
6,7 |
Behandling af oliefiltre |
0 |
0 |
0 |
Jerngenbrug |
18 |
13 |
11 |
Spildevand, jord og grundvand
Spildevand fra anlægsområdet består hovedsageligt af sanitært spildevand, afløb fra tage og pladser samt regnvand, der trænger ned gennem oplag af stenmaterialer og genbrugsasfalt. Uvildige undersøgelser har vist, at der ikke sker væsentlige udvaskninger eller nedsivninger fra disse oplag.
Anlægsområdet ligger i et område, hvor myndighederne ikke stiller krav om, at der skal tages hensyn til drikkevandsinteresser. For at beskytte jord og grundvand mod eventuelle nedsivninger af forurenende stoffer er hele anlægsområdet befæstet. Desuden er brændstoftanke, hedtolieanlæg, oplag af emulsion og oplag af asfaltopløsning placeret i tankgrav, det vil sige befæstede arealer med en høj kant, som forhindrer eventuelle udslip i at løbe ud på jorden. Spildevandet fra vaskepladsen, hvor maskiner m.v. rengøres, og sprøjtepladsen, hvor der påføres slipmiddel på lastbillad, opsamles i en tank og ledes via en olieudskiller til kloak.
Der blev i 1990 konstateret jordforurening på anlægområdet. Det drejer sig om et område på 650 m2, som er forurenet med tjære og olie. Der er iværksat undersøgelser og aktiviteter for at fjerne jordforureningen.
Bilag 1: Tabeller med datagrundlag
De følgende tabeller viser datagrundlaget for de figurer, der er vist i miljøredegørelsen, således at tabel 1 indeholder data til figur 1 etc. (OBS: der er ikke figurer i denne version)
Tabel 1: Mængden af asfalt produceret fordelt på asfalt solgt og asfalt udtømt 1996 - 1998
Tons |
1996 |
1997 |
1998 |
Asfalt solgt |
116500 |
135508 |
36024 |
Asfalt udtømt |
1168 |
543 |
1109 |
Tabel 2: Udrensningsprocent 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
% |
10 |
12 |
12 |
Tabel 5: Brændselsforbrug pr. ton asfalt produceret 1996 - 1998
kWh pr. ton asfalt |
1996 |
1997 |
1998 |
Brændselsforbrug |
120 |
115 |
116 |
Firmagns |
110 |
110 |
108 |
Branchegns |
100 |
100 |
100 |
Tabel 6: Antal opstarter pr. ton asfalt produceret 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Opstarter pr. ton asfalt |
0,012 |
0,011 |
0,016 |
Tabel 7: Elforbrug fordelt på anvendelse 1996 - 1998
MWh |
1996 |
1997 |
1998 |
Rumopvarmning |
45 |
26,8 |
42,4 |
Trykluft og procesluft |
265,4 |
145,3 |
614,9 |
Motor på tørretromle |
0 |
0 |
156,1 |
Opvarmning af færdigvaresiloer |
376,6 |
61,4 |
21,7 |
Tabel 9: Den årsgennemsnitlige lambda-værdi 1996 - 1998
1996 |
1997 |
1998 | |
Lambda gns |
4,2 |
4,3 |
4,0 |
Tabel 12: Affaldsmængde fordelt på affaldsfraktioner 1996 - 1998
Ton |
1996 |
1997 |
1998 |
Dagrenovation |
10,7 |
20,8 |
3,8 |
Deponering |
4,2 |
4,6 |
6,5 |
Forbrænding |
10 |
12 |
12 |
Papiraffald |
3 |
2 |
2 |
Spildolie |
10 |
9 |
9 |
Oliegenbrug |
4,6 |
2,2 |
5,6 |
Jernskrot |
2 |
2 |
2 |
Kemikalieaffald |
1 |
1 |
1 |
Kommunekemi |
|
|
|
Kommunal modtagestation |
3,4 |
4,5 |
6,7 |
Behandling af oliefiltre |
0 |
0 |
0 |
Jerngenbrug |
18 |
13 |
11 |
Bilag 2: Oversigt over vilkår og præstationsmålinger
Der skelnes ikke mellem målinger foretaget af interne eller eksterne eksperter.
Tabel A: Støjimmissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste målinger eller beregninger
dB(A) |
Vilkår |
Måling |
Dato |
Blandet industri og boligområde, dagtimer |
65 |
63 |
03.08.98 |
Blandet industri og boligområde, nattimer |
50 |
45 |
03.08.98 |
Tabel B: Øvrige immissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste immissionsberegninger
Vilkår |
Måling |
Dato | |
Støv (mg/ m3) |
0,08 |
0.05 |
01.04.98 |
Lugt, boligområde (LE/ m3) |
5 |
5 |
15.05.98 |
Lugt, industriområde (LE/ m3) |
10 |
8 |
15.05.98 |
NOx (mg/ m3) |
0,125 |
0,12 |
02.07.98 |
SO2, hedtolieanlæg (mg/ m3) |
0,25 |
0,2 |
02.07.98 |
Methylenchlorid, laboratorie (mg/ m3) |
0,2 |
|
|
Org. opløsningsmidler, værksted (mg/ m3) |
|
|
|
Støvvilkåret gælder for meget fint støv (støvpartikler under 10 mym)
[Forside] [Top] |