[Forside]

Miljøledelse i Asfaltbranchen


Indholdsfortegnelse

Forord

1 Introduktion
1.1 Vejledning i brug af manualen
1.2 Fordele ved at indføre miljøledelse
1.3 Definition af elementerne i miljøledelse

2 Strategiske overvejelser
2.1 Valg af miljøledelsesstandard
2.2 Integration af miljøledelse i kvalitetsstyringssystemet
2.3 Integration af arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet

3 Praktiske overvejelser
3.1 Etablering af en projektorganisation
3.2 Træning og uddannelse af projektmedarbejderne
3.3 Introduktion til miljøledelsesarbejdet
3.4 Planlægning af projektforløbet

4 Miljøledelsens grundelementer: miljøpolitik, miljømål, handlings programmer
4.1 Introduktion
4.2 Miljøpolitik
4.3 Planlægning
4.3.1 Miljøforhold
4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser
4.3.3 Målsætninger og mål
4.3.4 Miljøhandlingsprogrammer

5 Opbygning og implementering af miljøledelsessystemet
5.1 Opbygning af miljøledelsesystemet
5.1.1 Niveau 1. Beskrivelse af miljøledelsessystemet
5.1.2 Niveau 2. Forretningsgange
5.1.3 Niveau 3. Instruktioner

6 Grønne regnskaber og miljøredegørelser
6.1 Erfaringer med grønne regnskaber
6.2 Kravene til en EMAS-redegørelse

7 Miljøcertificering og verifikation
7.1 Forløbet af certificeringen efter ISO 14001
7.1.1 Indledende vurdering
7.1.2 Certificeringsaudit
7.1.3 Integrering af arbejdsmiljø
7.2 Verifikation efter EMAS

Bilag 1: Skemaer til kortlægning og vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger

Bilag 2: Skemaer til kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøpåvirkninger

Bilag 3: Oversigt over relevant miljø- og arbejdsmiljølovgivning

Bilag 4: Metode til prioritering af miljøindsatsen på asfaltanlæg
Råvarer og hjælpestoffer
Manglende data
Myndighedsmæssige forhold
Planlægning og driftsstyring
Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Appendix 1
Appendix 2
Appendix 3
Anvendt litteratur og lister
Energiforbrug
Vandforbrug
Emission af dampe, gasser, aerosoler og lugt
Støvemissioner
Støj og vibrationer
Spildevand, perkolat og jordforurening
Affald

Bilag 5: Metode til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen med fokus på udlægning

Bilag 6: Forretningsgange og instruktionger i miljøledelsessystemet
Bedømmelse og registrering af miljø- og arbejdsmiljøforhold
Lovkrav og aftaler
Udarbejdelse af miljømålsætninger, mål og handlingsprogrammer
Struktur og ansvar
Uddannelse samt miljø- og arbejdsmiljøbevidsthed
Intern information om miljø og arbejdsmiljø på virksomheden
Kommunikation med eksterne interesseparter
Dokumentstyring
Beskrivelse af miljøledelsessystemet
Etablering og vedligeholdelse af registre
Identifikation af behov for miljø- og sikkerhedsinstruktioner
Indkøb og leverandørstyring
Nødberedskab og afværgeforanstaltninger
Overvågning og målinger
Afvigelser og korrigerende handlinger
Miljørevision
Ledelsens gennemgang

Bilag 7: Leverandørstyring og miljøbevidste indkøb
A: Leverandørstyring
B: Miljøbevidste indkøb

Bilag 8: Planlægning og gennemførelse af intern miljørevision

Bilag 9: Vejledende oversigt over miljø- og sikkerhedsinstruktioner for produktion og udlægning af asfalt

Bilag 10: Miljørapporteringssystemet for asfaltbranchen
Månedsrapport for Den Gode Vej A/S maj, 1998
Rapport til Asfaltindustrien
Firmagennemsnit 1998 for Den Gode Vej A/S
Månedsrapport, september 1998 Den Gode Vej A/S
Årsrapport 1998 Den Gode Vej A/S
Den Gode Vej A/S
Grønt regnskab 1998 for Den Gode Vej A/S
Miljøredegørelse 1998 Den Gode Vej A/S

Forord

I april 1997 fik Asfaltindustrien, VKI og dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ bevilget penge til gennemførelse af fase 2 af projektet "Fremme af miljøstyring og miljørapportering i asfaltbranchen". Ud over denne branchetilpassede manual for indførelse af et miljøledelsessystem har projektet omfattet udvikling af et edb-baseret miljørapporteringssystem samt afholdelse af en række brancheworkshops.

Arbejdet er primært gennemført af en arbejdsgruppe bestående af:

  • Helle Guldbrandsen, Asfaltindustrien
  • Anette Petersen, VKI/Valør & Tinge
  • Kirsten Schmidt, dk-TEKNIK (projektleder)

Derudover har en række personer i arbejdsgruppens respektive "baglande" bidraget med faglige input. Softwarefirmaet Auga har stået for udvikling af systemdelen af edb-rapporteringssystemet.

Arbejdet er forløbet i tæt samspil med repræsentanter fra branchen, som velvilligt har stillet deres viden og ressourcer til rådighed for at sikre så stor tilpasning som muligt til branchens forhold. Derfor: tak til Palle Jensen, Icopal a/s, Jørn Pedersen, Superfos a/s, Børge Andersen, Superfos Construction a/s, Asger Vestorp, Pankas A/S, Jens Mølhave, Colas Danmark A/S, samt Birgit Jensen og Charlotte Kryger, A/S Phønix Contractors.

Også tak for godt samarbejde til den tilknyttede følgegruppe til projektet:

  • Otto Dyrnum, Miljøstyrelsen (formand)
  • Palle M. Sørensen, Erhvervsfremme Styrelsen
  • Lars Søborg, Arbejdstilsynet
  • Helle Guldbrandsen, Asfaltindustrien
  • Palle Jensen, Icopal a/s
  • Jørn Pedersen, Superfos a/s
  • Asger Vestorp, Pankas A/S
  • Anette Petersen, VKI/Valør & Tinge
  • Kirsten Schmidt, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen under programmet "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder".

 

1 Introduktion

I dag ønsker de fleste virksomheder selv at sætte dagsordenen for deres miljøarbejde og være på forkant med miljøkrav fra myndigheder og andre interessenter. Virksomhedens miljøforhold er heller ikke længere alene et arbejdsfelt for enkelte miljømedarbejdere.

For at kunne demonstrere, at virksomheden har styr på miljøpåvirkningerne fra deres aktiviteter, at alle medarbejdere tager miljøhensyn i det daglige arbejde og ikke mindst, at virksomhedens miljøpræstation til stadighed forbedres, indfører mange virksomheder miljøledelse.

Miljøledelse er et dymanisk ledelsesværktøj, som kan:

  • placere ansvar og opgaver i miljøarbejdet i organisationen
  • fastlægge og styre ambitionsniveauet for miljøarbejdet
  • sikre og dokumentere løbende forbedringer af miljøpræstationen
  • sikre miljøinformation og -uddannelse til medarbejderne

Miljøledelsessystemets succes afhænger af engagement på alle niveauer i organisationen. Men ledelsens opbakning er altafgørende, og den skal være på plads, inden virksomheden går i gang med at indføre miljøledelse. Det er ledelsen, der beslutter at sætte processen i gang, og det er ledelsens opgave at sikre, at målene nås og at processen fortsætter. Det er ledelsens ansvar at sørge for, at miljøledelsen forankres i hele organisationen, og ledelsen skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til, at alle medarbejdere kan yde en seriøs indsats.

Miljøledelse kan - hvis I ønsker en egentlig certificering - indføres efter en officiel anerkendt standard. Der er to relevante standarder:

  • ISO 14001, der er en international gældende standard for miljøledelse udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation på linie med ISO 9000 serien.
  • EMAS (Environmental Management and Audit Scheme), der er en frivillig EU "standard". EMAS er beskrevet i en EU-forordning, som har retsvirkning i alle EU-lande.

Kravene i ISO 14001 og EMAS er en ramme, som virksomheden selv skal fylde ud afhængig af de særlige forhold, der kendetegner den enkelte virksomhed. Ingen miljøledelsessystemer er derfor ens.

1.1 Vejledning i brug af manualen

Alle firmaer i asfaltbranchen har indført et kvalitetsstyringssystem efter ISO 9001, ligesom alle produktionsanlæg har en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Endvidere er der pligt til at udarbejde grønne regnskaber. Disse forudsætninger afspejler sig i manualens anbefalinger. Den almindelige holdning i branchen er f.eks., at hvis virksomheden indfører et miljøledelsessystem, vil det være efter ISO 14001 standarden, evt. suppleret med EMAS. Manualen er derfor struktureret ud fra kravene i ISO 14001. De anbefalinger, der er bygget ind i manualen, afspejler endvidere de beslutninger, som branchens ekspertgruppe har foretaget, samt de konklusioner, der er fremkommet på de brancheworkshops, der har været afholdt som en del af udviklingsprojektet.

Manualen kan bruges som en slags "kogebog", der trin for trin gennemgår de opgaver, der er i forbindelse med opbygning af et certificerbart miljøledelsessystem efter ISO 14001, suppleret med EMAS krav hvor disse er mere vidtgående end ISO 14001.

Hvis I ikke ønsker at gå hele vejen frem til en certificering, kan I vælge ud og fokusere på de dele, som I finder mest relevante. Ved at følge anbefalingerne inden for de enkelte områder får I dog en basis, som vil være enkel at indbygge i et certificerbart system, hvis I ønsker dette på et senere tidspunkt.

Vejledningen er opbygget med 7 kapitler, der beskriver de enkelte trin og arbejdsopgaver ved indførelse af miljøledelse, samt 10 bilag med værktøjer, som kan støtte dette arbejde. Da manualen desuden indeholder disketter med det tilhørende miljørapporteringssystem, er der bagest inkluderet en brugervejledning for systemet. Endvidere findes de 10 bilag med hjælpeskemaer, oversigter m.m. også på diskette (Word 7.0 format).

De første 3 kapitler indeholder korte definitioner af de vigtigste begreber i ISO 14001 og sætter efterfølgende fokus på de indledende overvejelser og beslutninger, I bør træffe inden I går i gang.

Kapitel 4 og 5, som handler om indførelse af miljøledelsens grundelementer og opbygning af selve miljøledelsessystemet med håndbog, forretningsgange og instruktioner, følger punkterne i ISO 14001's kapitel 4 om krav til miljøledelsessystemer. Kapitel 6 giver et overblik over kravene til grønne regnskaber og EMAS-miljøredegørelser, mens kapitel 7 sætter fokus på processen omkring certificering og verifikation.

De 10 bilag indeholder praktiske hjælpeværktøjer i form af skemaer, metoder, forslag til arbejdsgange, oversigter m.m. Bilagene skal tilpasses jeres egne forhold og bruges, efterhånden som I når til den/de pågældende opgave/r i forbindelse med opbygning af miljøledelsessystemet.

Håndbogen rummer gennemgående eksempler fra det fiktive asfaltfirma "Den Gode Vej A/S". Den Gode Vej A/S har følgende organisation:

(Figur - 6 Kb)

Den Gode Vej er opdelt i to regioner hver med to produktionsanlæg og et antal vejhold (afhængig af mængden af opgaver).

1.2 Fordele ved at indføre miljøledelse

Inden I beslutter jer for at indføre miljøledelse, bør I diskutere, hvilke fordele der er, og hvad I vil opnå. Da miljøledelse er frivillig men ressourcekrævende, bør fordelene og prioriteringerne være klare.

Det primære formål med at indføre miljøledelse bør naturligvis være at forbedre asfaltfirmaets miljøforhold. Men samtidig kan firmaet opnå flere fordele, hvoraf nogle naturligvis har større betydning end andre:

  • Driftsbesparelser gennem bedre styring af energi- og materialeforbrug
  • Færre udgifter til affaldsbortskaffelse og miljøafgifter
  • Klare kriterier for materialevalg og valg af ny teknologi
  • Konkurrencefordele, især hvis miljøledelse bliver et krav i forbindelse med offentlige indkøb
  • Et nyt og bedre syn på rutiner og arbejdsgange kan være en anledning til forandring og effektivisering
  • At være på forkant med kommende miljølovkrav eller markedskrav og dermed kunne forudse miljøinvesteringer
  • Øget motivation for miljøarbejde blandt medarbejderne
  • Forbedret arbejdsmiljø på virksomheden
  • Fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft
  • Bedre forhold til myndigheder og kunder
  • Bedre forhold til naboer, forbrugere og miljøorganisationer i kraft af øget troværdighed
  • Lettilgængelig dokumentation for overholdelse af regler og krav ved eksterne forespørgsler

1.3 Definition af elementerne i miljøledelse

Elementerne i miljøledelse beskrives med udgangspunkt i modellen for et miljøledelsessystem opbygget efter ISO 14001. EMAS omfatter de samme elementer, og på de punkter, hvor EMAS er anderledes, er det angivet specifikt.

(Figur - 8 Kb)

Løbende forbedring

Miljøledelse kræver, at virksomheden forpligter sig til en løbende forbedring af miljøpræstationen, hvor udgangspunktet er overholdelse af miljølovgivningen. ISO 14001 anbefaler, at forebyggelse af forurening sker ved at anvende renere teknologi. Dette er et krav i EMAS, som præciserer, at virksomheden som minimum skal nedbringe miljøpåvirkningerne til niveauer, der svarer til en økonomisk holdbar anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT).

Miljøpolitik

Miljøpolitikken udstikker kursen for, hvor virksomheden vil hen med miljøarbejdet. Det er i miljøpolitikken, virksomheden beskriver holdninger og principper på miljøområdet samt ambitioner for miljøarbejdet. Miljøpolitikken danner rammen for fastlæggelse af miljømålsætninger og miljømål.

Planlægning

Kortlægningen af virksomhedens miljøforhold og relevante miljølovkrav er grundstenen i planlægningen af miljøledelsesarbejdet. Ud fra kortlægningen udpeger virksomheden de væsentlige miljøpåvirkninger, som miljøledelsessystemet skal omfatte og fastlægger miljømålsætninger for miljøindsatsen. EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøkortlægning, mens det kun er en anbefaling i ISO 14001.

Planlægningen omfatter også udarbejdelse af et miljøhandlingsprogram, som er køreplanen, der sætter miljøforbedringer i gang. Ved udarbejdelsen af miljøhandlingsprogrammet fastlægger virksomheden miljømål og de aktiviteter, der skal sættes i gang for at nå målene. Endvidere udpeges de personer, der er ansvarlige for, at aktiviteterne gennemføres, og at det sker til den fastsatte tidsfrist.

Iværksættelse og drift

Iværksættelse og drift af miljøledelsessystemet handler om, at der skal skrives forretningsgange og arbejdsinstruktioner, der sikrer kontinuiteten i miljøarbejdet og de løbende forbedringer af indsatsen. Forretningsgangene og instruktionerne fordeler ansvar og kompetence og beskriver, hvordan miljøhensynene skal indgå i de daglige arbejdsprocesser.

Kontrol og korrigerende handlinger

Kontrollen af miljøledelsessystemet omfatter en miljørevision, hvor virksomheden selv undersøger, om standardens krav og de mål, der er fastlagt, bliver opfyldt. Det handler om at kontrollere, om de driftsopgaver og projekter, der er sat i gang, kører planmæssigt og gennemføres, men også om at kontrollere, at de ledelsesmæssige opgaver og forpligtelser fungerer hensigtsmæssigt. For alle typer af afvigelser fra miljøpolitikken og miljøledelsessystemet skal virksomheden iværksætte korrigerende handlinger, så miljøpåvirkninger begrænses og fremtidige afvigelser undgås.

Ledelsens gennemgang

Ved ledelsens gennemgang evalueres miljøledelsessystemets egnethed og effektivitet, og der gennemføres de nødvendige tilpasninger af miljøpolitikken og systemet, så løbende forbedringer af miljøpræstationen sikres.

Miljøredegørelse

Det er et krav i EMAS, at virksomheden skal udarbejde en offentlig tilgængelig miljøredegørelse, der giver omverdenen et troværdigt og dækkende billede af virksomhedens faktiske miljøpræstation og ambitioner for miljøarbejdet. En miljøredegørelse efter EMAS fritager virksomheden for pligten til at udarbejde grønne regnskaber. Der er i ISO 14001 intet krav om udarbejdelse af en miljøredegørelse eller anden miljørapport til offentligheden.

Miljøverifikation/certificering

Når asfaltfirmaet har opbygget et miljøledelsessystem, som lever op til kravene i ISO 14001 eller EMAS, kan firmaet vælge at få et særligt godkendt firma til at gå det samlede miljøledelsessystem igennem og kontrollere, at systemet er i overensstemmelse med kravene i standarden/forordningen. Hvis systemet lever op til ISO 14001, udstedes et certifikat. Lever systemet op til EMAS forordningen, vil firmaet opnå en registrering.

 

2 Strategiske overvejelser

Dette kapitel beskriver de strategier, I bør overveje, inden I begynder at opbygge et miljøledelsessystem. Hvis I har besluttet at indføre et certificerbart system, skal I som følge deraf også beslutte om:

  • miljøledelsessystemet skal opbygges efter EMAS eller ISO 14001
  • miljøledelsessystemet skal integreres i kvalitetsstyringssystemet
  • om arbejdsmiljøarbejdet skal integreres i miljøledelsessystemet

2.1 Valg af miljøledelsesstandard

EU-kommissionen er i gang med at evaluere EMAS, og der foreligger p.t. et forslag til en revideret EMAS, som dog først forventes vedtaget i år 2000. Alt tyder dog på, at kravene til selve miljøledelsessystemet i den reviderede EMAS vil ligge tæt op af kravene i ISO 14001.

Det anbefales derfor, at I vælger at opbygge miljøledelsessystemet efter ISO 14001 fremfor EMAS. Det gør det desuden lettere at integrere miljøledelsessystemet i kvalitetsstyringssystemet, fordi strukturen i ISO 14001 og ISO 9001 er næsten ens, og systemernes beskrivelse og indførelse derfor kan ske på stort set samme måde.

Udgangspunktet i manualen vil være, hvordan I kan opfylde kravene i ISO 14001. Ønsker I en EMAS-registrering vil der på de relevante steder være angivet, hvad I indholdsmæssigt skal supplere med for at opfylde kravene i EMAS, som den foreligger p.t.

De centrale punkter, hvor EMAS er mere vidtgående end ISO 14001, er:

  • EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøkortlægning, mens det kun er en anbefaling i ISO 14001
  • EMAS kræver, at virksomheden kommunikerer åbent med offentligheden samt etablerer samarbejde med de offentlige myndigheder om beredskabsplaner mv., mens det kun er en anbefaling i ISO 14001. EMAS kræver endvidere, at virksomheden udarbejder en miljøredegørelse til offentligheden, der beskriver virksomhedens miljøpræstation samt ambitioner for miljøarbejdet
  • I EMAS omfatter audit dels effektivitet og pålidelighed af systemet, dels overensstemmelse mellem miljøpolitik og faktiske miljømæssige fremskridt, mens ISO 14001 kun kræver, at man udfører audit af, om ledelsessystemet er i overensstemmelse med det planlagte, og om systemet er effektivt indført og vedligeholdt
  • EMAS kræver, at virksomheden sikrer, at entreprenører, der arbejder på anlægsområdet, opfylder de samme miljøkrav, som virksomheden selv. ISO 14001 kræver kun, at virksomheden kommunikerer krav til entreprenører, og kravene er ikke specificeret

EMAS er, som den foreligger p.t., bygget op omkring en virksomheds geografiske anlægsområde, mens ISO 14001 er bygget op omkring en organisation. Den store forskel ligger i, at en virksomhed kan lade en del af et anlægsområde certificere under ISO 14001. F.eks. kan en organisatorisk enhed, der omfatter asfaltproduktion, være certificeret, mens aktiviteter, der er tilknyttet udlægning, ikke er omfattet, selvom det foregår på anlæggene. Det kan ikke lade sig gøre under EMAS, hvor alle aktiviteter på anlægsområdet skal være omfattet af systemet, for at anlægget kan blive registreret under EMAS. Dette er dog et af de punkter, hvor EU-Kommissionen foreslår, at EMAS tilpasses ISO 14001

For asfaltfirmaer med flere anlæg, der ønsker, at miljøledelsen skal omfatte alle firmaets aktiviteter, vil der ikke være den store forskel, da det vil gælde for begge standarder, at en del arbejde kan laves på firmaniveau, mens andet skal laves på anlægsniveau. En registrering under EMAS skal dog p.t. foretages for hvert asfaltanlæg, mens en certificering efter ISO 14001 kan foretages på firmaniveau, dvs. at asfaltfirmaet kan have en ISO 14001 certificering, som dækker alle firmaets asfaltanlæg og udlægningen, svarende til ISO 9001 certificeringen, som oftest er på firmaniveau.

2.2 Integration af miljøledelse i kvalitetsstyringssystemet

Miljøledelsessystemer og kvalitetsstyringssystemer har mange lighedspunkter, som gør en koordinering og integration hensigtsmæssig. Lighederne ligger dog mest i strukturen af det system, virksomheden opbygger, mens indholdet på mange punkter er meget forskelligt.

Fordelen ved at integrere miljøledelsessystemer og kvalitetsstyringssystemer er først og fremmest, at miljø placeres på lige fod med driftsopgaver styret af virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Endvidere sikrer I en koordinering, så der ikke dubleres for mange funktioner og procedurer.

I manualen er der taget udgangspunkt i en sammenbygning af systemerne, fordi de eksisterende kvalitetsstyringssystemer som regel allerede i et vist omfang omfatter rutiner, som forebygger og afhjælper miljø- og sikkerhedsproblemer.

Af grundlæggende forskelle mellem kvalitetsstyringssystemer og miljøledelsessystemer skal dog nævnes:

  • Som udgangspunkt er formålet med standarderne forskelligt. Kvalitetsstyring handler om at styre forholdet mellem en virksomhed og dens kunder for at sikre det kvalitetsniveau, som er aftalt med kunderne. Miljøledelse handler om at styre virksomhedens interne forhold samt forholdet mellem virksomheden og samfundet for at sikre en stadig forbedring af miljøforholdene på virksomheden, med overholdelse af miljølovgivningen som udgangspunkt. Altså er kvalitetsstyring især en sag mellem virksomhed og kunde, hvor miljøledelse er en sag internt i virksomheden, samt mellem virksomheden, samfundet som sådan og kunderne
  • Kvalitetsstyring har til formål at sikre et ensartet kvalitetsniveau, og der er ingen krav om løbende forbedringer af det fastlagte niveau. Miljøpræstationsniveauet skal løbende højnes, hvis virksomheden vil opretholde en certificering/registrering
  • Jo længere ned man går i organisationen, jo større er forskellene mellem kvalitetsstyring og miljøledelse. På ledelses-, styrings- og systemniveauerne er kvalitetsstyring og miljøledelse relativt ens, men i det praktiske arbejde er forskellen mere udtalt. Selv om standarderne ligner hinanden, kan der være stor forskel på det praktiske arbejde, der skal udføres for at leve op til kravene
  • Miljøledelse stiller i modsætning til kvalitetsstyring krav til registrering af lovkrav, bestemmelser og miljøpåvirkninger samt krav om offentliggørelse af bl.a. politikken

For at undgå, at en uhensigtsmæssig eller halvhjertet integration af miljøledelse i det eksisterende kvalitetsstyringssystem ender med at stille firmaet dårligere såvel miljømæssigt som kvalitetsmæssigt, bør I forholde jer til følgende:

  1. For at sikre, at miljøledelsen ikke "drukner" i kvalitetsstyringen, dvs. at I kun behandler de miljøproblemer, der har med kvalitet at gøre, er det vigtigt at afklare, hvordan miljøledelse skal prioriteres i forhold til kvalitetsstyring, bl.a. om virksomhedens miljøpolitik har lige så stor betydning som kvalitetspolitikken.
  2. Ledelsen bør vurdere, om kvalitetsstyringssystemet er veludbygget og velfungerende nok til, at miljøledelsen vil komme til at fungere hensigtsmæssigt sammen med kvalitetsstyringen. Ledelsen skal således være åbne over for, at integration af miljøledelse kan afdække mangler og uhensigtsmæssigheder i kvalitetsstyringssystemet, som man skal være villig til at ændre, hvis det samlede system skal fungere effektivt. Integration af miljøledelse i kvalitetsstyringssystemet vil uden tvivl forløbe mere smertefrit, hvis der er tale om et 2. generationssystem, dvs. at kvalitetsstyringssystemet er så indkørt, at uhensigtsmæssigheder er luget ud, så systemet kan kapere at få nye procedurer og instruktioner indbygget uden at forringe effektiviteten.
  3. 1.For at sikre, at kvalitetsstyringen ikke bliver en bremseklods for miljøforbedringer, er det afgørende at få afklaret, hvordan alle skal arbejde på løbende at forbedre miljøpræstationen og til stadighed sætte nye mål for miljøforbedringer.

2.3 Integration af arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet

Det er frivilligt at medtage arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet. Hverken ISO 14001 eller EMAS stiller krav om hensyntagen til arbejdsmiljøforhold. British Standard har udarbejdet en vejledning (BS 8800) i opbygning af et arbejdsmiljøledelsessystem. Vejledningen er oversat til dansk og udgivet af Dansk Standard.

Det anbefales at lade miljøledelsessystemet omfatte arbejdsmiljøforhold fordi:

  • et systematisk og forebyggende arbejdsmiljøarbejde bygger på principperne i miljøledelse
  • der er lovkrav om, at virksomheder arbejder systematisk med arbejdsmiljø (APV)
  • problemstillingerne indenfor miljø og arbejdsmiljø har store ligheder
  • det kan sikre, at løsninger på miljøområdet ikke forringer arbejdsmiljøet
  • et godt arbejdsmiljø er afgørende for at motivere og engagere medarbejderne i miljøarbejdet

Manualen vejleder i, hvordan I kan integrere arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet. Udgangspunktet for indarbejdelse af arbejdsmiljø er den lovpligtige APV, som I dermed kan få udarbejdet ved at følge manualens anbefalinger og benytte værktøjerne. Det anbefales, at I som minimum indarbejder arbejdsmiljø på dette niveau.

Da systematikken i APV følger principperne for miljøledelse, dvs. kortlægning, prioritering, handlingsplan og opfølgning, er det dog værd at overveje at lade arbejdsmiljø være fuldt integreret i miljøledelsessystemet, dvs. at der udarbejdes et fælles ledelsessystem, som sikrer forebyggelse og forbedringer på begge områder.

I manualen er der særligt lagt vægt på arbejdsmiljøforhold i de værktøjer, som skal bruges til at udarbejde APV. Manualen giver dog gode råd til, hvordan arbejdsmiljøforhold mest hensigtsmæssigt kan integreres i alle dele af miljøledelsessystemet. Manualen lægger således op til, at I gennem hele forløbet foretager de valg, der passer til firmaets situation og ambitionsniveau.

 

3 Praktiske overvejelser

Dette kapitel beskriver de praktiske overvejelser, I bør gøre, inden I begynder at opbygge et miljøledelsessystem. I skal beslutte hvordan:

  • arbejdet med at opbygge miljøledelsessystemet skal organiseres
  • I sikrer, at projektmedarbejderne har de rette kvalifikationer
  • I introducerer medarbejderne til miljøledelsesarbejdet
  • I planlægger projektforløbet

3.1 Etablering af en projektorganisation

I bør etablere en projektorganisation, som skal eksistere, indtil miljøledelsessystemet med tilhørende driftsorganisation er opbygget og eventuelt certificeret. Projektorganisationen bør være på plads, inden projektet sættes i gang - se eksemplet fra Den Gode Vej. Det er vigtigt, at der for hver funktion i projektorganisationen udarbejdes et kommissorium, som beskriver, hvilke opgaver der skal løses, og hvem der har ansvaret for de enkelte opgaver.

Ledelsens rolle

Ledelsen har det overordnede ansvar for opbygningen af miljøledelsessystemet og skal sikre, at miljøspørgsmål får den rigtige prioritering i forhold til de øvrige ledelsesopgaver. Ledelsen bør derfor gå foran og deltage aktivt i arbejdet, f.eks. via en styregruppe for projektet.

Valg af projektmedarbejdere

Det er afgørende, at formænd for vejhold og driftsansvarlige deltager i projektgruppen, da de har de daglige ledelsesfunktioner og er bindeleddet mellem virksomhedens ledelse og medarbejderne. I et miljøledelsesforløb, hvor der vil ske omstillinger i dagligdagen, kan denne gruppe blive central som formidler og igangsætter af de nye aktiviteter samt formidler af erfaringer tilbage til ledelsen.

Medarbejderne på anlæggene og vejholdene bør også inddrages i projektforløbet, f.eks. i ad hoc arbejdsgrupper, da det skaber motivation, engagement og forståelse, som sikrer, at miljøarbejdet bliver forankret i alle kroge af virksomheden. Samtidig ved medarbejderne, hvor skoen trykker og har viden om, hvor miljøproblemer opstår, og hvordan de løses.

Hvis I har valgt at medtage arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet anbefales det at inddrage medarbejdere med tilknytning til sikkerhedsorganisationen i projektorganisationen. I kan også overveje at udvide den eksisterende sikkerhedsorganisation med kompetence til også at tage sig af det ydre miljø. Vigtigst er det, at sikkerhedsorganisationen skal have lejlighed til at deltage i kortlægning, prioritering og udarbejdelse af handlingsplaner indenfor sikkerhed og sundhed, herunder arbejdet med APV.

Det anbefales så vidt muligt at køre hele opbygningen af miljøledelsessystemet decentralt, så de enkelte medarbejdergrupper/anlæg får og dermed påtager sig et reelt ansvar for, hvordan procedurer, instruktioner m.m. ser ud. Hvis systemopbygningen kører meget centralt, er det let at fralægge sig ansvaret, hvis der er noget, som ikke fungerer - "det er jeres skyld/jeres system". Decentral opbygning tager dog mere tid, og det er nok den væsentligste grund til, at denne opbygning ikke er mere udbredt.

Valg af pilotanlæg

I firmaer med mange anlæg kan det være en god idé at lade ét asfaltanlæg begynde som pilotanlæg, mens de øvrige kommer til senere. Fordelen er at få øvelse og finde en god praksis, så "begynderfejl" ikke bliver gentaget flere gange.

Kriterier for at vælge et anlæg som pilotanlæg kan f.eks. være, at:

  • anlægget har betydelige, erkendte miljøproblemer, så der er stor sandsynlighed for at opnå gode, synlige resultater
  • anlægget er repræsentativt for hele virksomheden, hvad angår produktionsprocesser og miljøforhold
  • anlægget er overskueligt og velbeskrevet, dvs. at der foreligger dokumentation for drifts- og miljøforhold
  • der er én eller flere ildsjæle, der vil arbejde konstruktivt med miljøledelsessystemet og bære det igennem
  • anlægget fungerer godt, og der er overskud til at gå i gang
  • kommunikationen mellem centrale personer på anlægget og i firmaet er god

I asfaltfirmaet Den Gode Vej A/S har ledelsen besluttet at indføre miljøledelse efter ISO 14001 på alle 4 anlæg samtidig. Projektorganisationen blev etableret på følgende måde:

Funktion

Deltagere

Opgaver og ansvar

Styregruppe

  • Den administrerende direktør
  • Miljøchefen
  • Regionscheferne for region Sjælland og Jylland/Fyn
  • sikrer ledelsens opbakning
  • afsætter ressourcer til arbejdet
  • uddelegerer ansvar og kompetencer
  • følger op og sikrer fremdrift i arbejdet

Projektledelse

  • Miljøchefen
  • Kvalitetschefen
  • Sikkerhedslederen
  • ansvarlig for projektet (miljøchefen)
  • planlægger og koordinerer det samlede projektforløb, og hvem der skal involveres hvornår i forløbet
  • informerer om projektaktiviteterne

Projektgruppe

  • Miljøchef
  • Kvalitetskoordinator
  • Laboratoriechef
  • Driftsansvarlige på anlæg Øst-1 og Vest-1
  • Formænd for 2 af vejholdene (en fra hver region)
  • Sikkerhedsrepræsentant
  • IT-medarbejder
  • planlægger og forbereder arbejdet
  • sikrer koordinering og prioritering af arbejdsopgaverne
  • udarbejder miljøledelsesdokumentation i form af håndbog, procedurer og instruktioner
  • vejleder og motiverer arbejdsgrupperne
  • sikrer fælles forståelse for systemernes forskellige krav
  • giver forslag til hvordan eventuelle barrierer/problemer kan løses

Arbejdsgrupper
(en på hvert anlæg
samt en for
vejholdene i hver region)

  • Relevante repræsentanter for projektgruppen
  • Udvalgte medarbejdere på anlæggene
  • Udvalgte medarbejdere på vejholdene
  • gennemfører miljøkortlægning og dataindsamling
  • giver forslag til indsatsområder for miljø- og arbejdsmiljøarbejdet
  • giver input til procedurer og instruktioner
  • gennemfører miljøforbedringsprojekter

 

3.2 Træning og uddannelse af projektmedarbejderne

I bør overveje, hvordan de rette kvalifikationer etableres inden for projektorganisationen. Der kan være behov for forskellige typer træning og efteruddannelse for at få systemet succesfuldt opbygget og indarbejdet i dagligdagen.

I vil få brug for medarbejdere med miljø- og tekniske kvalifikationer, som kan:

  • kortlægge miljø- og arbejdsmiljøforholdene samt de relevante lovkrav
  • vurdere og prioritere miljøforholdene, herunder miljøvurdere kemikalier og andre materialer
  • identificere og vurdere muligheder for reduktion af ressourceforbrug og emissioner, herunder muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

Der vil også blive brug for medarbejdere med erfaring i projektstyring, og som:

  • har forståelse for ledelsessystemer og især sammenhængen mellem disse
  • har kendskab til at udarbejde procedurer og instruktioner
  • kan vejlede og motivere arbejdsgrupperne
  • kan udarbejde handlingsplaner, budget og projektbeskrivelser samt opstille og følge op på milepæle

I bør udarbejde et uddannelsesprogram eller udvide et eksisterende med miljøledelsesrelateret uddannelse og træning. Manualen og værktøjerne vil kunne indgå i uddannelsesprogrammet.

3.3 Introduktion til miljøledelsesarbejdet

Hvis medarbejderne skal være positive over for projektet, og miljøledelse skal blive integreret som en naturlig parameter i alle arbejdsfunktioner i firmaet, skal de meget tidligt i forløbet informeres om ledelsens beslutninger og deres tiltænkte rolle i projektforløbet, så der skabes forståelse og engagement.

Det er derfor en god idé at starte med at holde en række informationsmøder af en times varighed for alle medarbejderne på anlæggene og vejholdene om miljøledelsesprojektet.

Informationsmøderne skal give medarbejderne svar på og mulighed for at diskutere følgende og andre spørgsmål:

  • Hvorfor arbejder vores firma med miljø og arbejdsmiljø?
  • Hvorfor har du en rolle?
  • Hvad skal der ske?
  • Hvad er miljøledelse?
  • Hvorfor indfører vi miljøledelse?
  • Hvad betyder det for dig?
  • Hvad skal vi undgå?
  • Hvornår og hvordan får du mere at vide?

Sørg for at medarbejderne løbende er orienteret f.eks. via et fast dagsordenspunkt på driftsmøder, personalemeøder mv. Det er også en god idé at skrive korte artikler i de interne blade, eventuelt i sammenhæng med annonceringen af informationsmøderne.

Om at skabe motivation

  • Sørg for opbakning, lydhørhed og klare prioriteringer fra ledelsen
  • Inddrag arbejdsmiljø - medarbejderne interesserer sig for de nære problemer først
  • Vis at der kan være økonomi i miljøindsatsen - også selv om der kun er tale om mindre besparelser
  • Øremærk en pulje til miljø- og arbejdsmiljøforbedringer, så medarbejderne ved, at der er en reel mulighed for at få gennemført forbedringsforslag
  • Opret en belønningsordning, hvor forslagsstilleren eller personalekassen får en procentdel af de opnåede/beregnede besparelser
  • Sørg for at medarbejderne har den nødvendige tid til at udføre opgaverne - nye opgaver tager ekstra tid
  • Giv medarbejderne ansvar og kompetence, der modsvarer kvalifikationer og interesser
  • Nedsæt erfa-grupper på tværs af organisationen - det kan sprede både motivation og gode idéer
  • Giv hurtig tilbagemelding på forslag, kritik m.m.
  • Undgå opdeling i tekniske, økonomiske og miljømæssige forbedringer - det hele hænger sammen som en naturlig del af driften
  • Påvirk medarbejderne hele tiden - det er vanens magt, der skal brydes!
  • Skab tryghed - miljøbeskyttelse handler ikke om at spare arbejdspladser

3.4 Planlægning af projektforløbet

Udarbejd gerne en aktivitets- og tidsplan for hele projektforløbet, dels for at sikre, at alle involverede kender forløbet, dels for at undgå, at opgaver, der kræver udbredt inddragelse af medarbejderne, er sammenfaldende med højsæsonen for asfaltproduktion.

For Den Gode Vej ser aktivitets- og tidsplanen ud på følgende måde:

Aktivitet

Tidsplan

Udarbejdelse af miljøpolitik og overordnet miljøstrategi

er sket i 1998

Uddannelse af projektgruppe

jan 99

Introduktionsmøder for alle medarbejdere

jan 99

Kortlægning af lovkrav

feb 99

Kortlægning af miljø- og arbejdsmiljøforhold

feb-mar 99

Udarbejdelse af forretningsgange og instruktioner vedrørende

 

- planlægning

mar 99

- iværksættelse og drift

apr 99

- kontrol og korrigerende handlinger

maj 99

- ledelsens gennemgang

maj 99

Høring af forretningsgange og instruktioner

juni 99

Redigering af forretningsgange og instruktioner

juli-aug 99

Fastlæggelse af mål og handlingsplaner for år 2000

sept 99

Implementering af miljøledelsessystemet

okt-dec 99

Uddannelse af auditorer

dec 99

Intern miljørevision

jan 00

Justering af forretningsgange og instruktioner

feb 00

Certificeringsaudit

maj 00

 

4 Miljøledelsens grundelementer: miljøpolitik, miljømål, handlingsprogrammer

Dette kapitel bygger på følgende paragraffer i ISO 14001:
4.1 Almene krav
4.2 Miljøpolitik
4.3 Planlægning
4.3.1 Miljøforhold
4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser
4.3.3 Målsætninger og mål
4.3.4 Miljøhandlingsprogrammer

4.1 Introduktion

Miljøledelse handler om at sikre løbende forbedringer af miljøindsatsen, og arbejdet kan struktureres i følgende 4 grundelementer i forhold til ISO 14001:

(Figur - 5 Kb)

Via jeres miljøpolitik fastlægger I, hvad I vil fokusere på, og hvad jeres ambitionsniveau skal være. Politikken skal omsættes til praktiske resultater ved at fastlægge konkrete målsætninger, mål og handlingsprogrammer, som løbende (mindst en gang om året) bliver vurderet og fornyet. Selve miljøledelsessystemet med dets forretningsgange og instruktioner har til formål at sikre og at dokumentere, at de principper, I fastlægger i miljøpolitikken, bliver implementeret i organisationen, og at ledelsen følger op på resultaterne.

ISO 14001 og EMAS specificerer en række krav til blandt andet ledelsessystemet. I manualens bilag 6 er kravene systematisk gennemgået, og der er vejledning til, hvad I konkret skal tage stilling til og beslutte for at opfylde disse krav. I forhold til at udarbejde en miljøpolitik, fremgår kravene dog af nedenstående afsnit 4.2 Miljøpolitik. Resten af dette kapitel samt det efterfølgende kapitel 5: Opbygning og implementering af miljøledelsessystemet giver en introduktion til arbejdet med at opbygge et miljøledelsessystem, mens de konkrete krav og anbefalinger som nævnt findes i bilag 6.

4.2 Miljøpolitik

Formålet med at formulere en miljøpolitik er, at:

  • have en skriftlig erklæring af virksomhedens holdninger og principper på miljøområdet samt ambitioner for miljøarbejdet
  • give en ramme for det daglige miljøarbejde og for opstilling af miljømålsætninger og miljømål
  • informere såvel medarbejdere som offentligheden om virksomhedens miljømæssige forpligtelser

Stort set alle asfaltfirmaerne har en miljøpolitik, som kan være et godt udgangspunkt. Men da ISO 14001 og EMAS stiller en række specifikke krav, bør I revurdere miljøpolitikken for at sikre, at den lever op til kravene, og at den er dækkende for den miljøindsats, som I bygger miljøledelsessystemet op omkring.

Miljøpolitikken skal være relevant for jeres aktiviteter og de miljøpåvirkninger, som aktiviteterne medfører. Det betyder, at miljøpolitikken skal dække alle aktiviteter, der giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Derfor er det en god idé at foretage en indledende kortlægning med henblik på at fastlægge de væsentlige miljøpåvirkninger, inden I revurderer miljøpolitikken (se afsnit 4.3.1).

Hvis jeres eksisterende miljøpolitik er formuleret, så den også dækker andre aktiviteter end asfaltproduktion og udlægning, er den typisk ret overordnet med hensyn til indsatsområder for miljøarbejdet. I disse tilfælde er det vigtigt at konkretisere politikken og/eller målsætningerne for de enkelte aktivitetsområder.

Miljøpolitikken skal omfatte en forpligtigelse til løbende forbedring af miljøpræstationen og forebyggelse af forurening. Forebyggelse af forurening er som minimum forureningsbegrænsende foranstaltninger som røgrensning, støjskærme og lignende. Hvor det er praktisk muligt, bør forebyggelsen ske ved at anvende renere teknologi, dvs. ved at undgå, at forureningen opstår. EMAS præciserer, at virksomheden som minimum skal nedbringe miljøpåvirkningerne til niveauer, der svarer til en økonomisk holdbar anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT).

Eftersom miljøpolitikken udgør rammen for det videre miljøarbejde skal forpligtelserne være så specifikke, at de kan udmøntes i praksis i form af målsætninger, mål og handlingsprogrammer for de væsentlige miljøforhold. Hvis politikken f.eks. indeholder en forpligtelse til at optimere energiforbruget, skal energiforbruget løbende registreres, og i miljøhandlingsprogrammet skal der være et mål for og en aktivitet, som vedrører energioptimering.

Miljøpolitikken skal endvidere omfatte en forpligtigelse til at overholde relevant lovgivning, vedtagne brancheaftaler, branchens miljøpolitik og andre aftaler, som I frivilligt har underskrevet (f.eks. ICC Charteret).

Endelig skal miljøpolitikken være skriftlig, kendt af alle medarbejdere og tilgængelig for offentligheden.

I forhold til typen af miljøpåvirkninger og driftsmæssige forhold bør jeres miljøpolitik forholde sig til følgende emner - se også det efterfølgende eksempel fra Den Gode Vej A/S:

  • fortsat forbedring af miljøindsatsen ved hjælp af effektiv driftsstyring og anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi
  • integration af arbejdet med miljø, arbejdsmiljø og kvalitet
  • minimering af ressourceforbruget hvor det er muligt, specielt energiforbruget samt forbruget af miljøbelastende stoffer på laboratorie og værksted
  • minimering af alle emissioner af lugt, støv og støj
  • minimering af affaldsmængderne, især af farligt affald, og sikring af en forsvarlig håndtering og bortskaffelse
  • uddannelse og motivation af medarbejderne til miljøbevidst handling
  • minimering af miljø- og arbejdsmiljøbelastningerne både ved asfaltproduktionen og ved udlægningen på vejene
  • tilskyndelse til miljøbevidst handling hos leverandører m.fl.
  • kommunikation, internt og eksternt om virksomhedens miljøforhold

Arbejdsmiljøpolitik

Hvis I ønsker at integrere arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet, bør I ligeledes formulere de overordnede retningslinier for, hvilke arbejdsmiljømæssige hensyn og krav I vil opfylde. Enten skrevet ind som en del af miljøpolitikken eller formuleret som en selvstændig arbejdsmiljøpolitik, hvis I ønsker at sætte særlig fokus på området. I princippet er der ikke forskel på de formelle krav til en miljø- og en arbejdsmiljøpolitik. Derfor kan ISO 14001 og EMAS også give de overordnede retningslinier for, hvordan en arbejdsmiljøpolitik kan opbygges. Det vigtigste er, at I med en politik for arbejdsmiljøindsatsen anerkender og signalerer, at arbejdsmiljø er en integreret del af jeres forretningsmæssige virke.

Miljøpolitik for Den Gode Vej A/S

Den Gode Vej vil til stadighed arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte og reducere miljøpåvirkningerne, under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Effektiv driftsstyring og god praksis skal være i fokus.

Lovgivningens krav skal som minimum overholdes, og viden eller mistanke om alvorlige miljø- eller sikkerhedsproblemer skal føre til en hurtig reaktion, også selv om lovens krav er overholdt.

Ressourceforbruget skal minimeres alle steder, hvor det er praktisk muligt, især energiforbruget og forbruget af miljøbelastende kemikalier. Ligeledes skal øvrige miljøpåvirkninger fra støjende og støvende processer løbende nedbringes - til gavn for både medarbejdere og omkringboende.

Medarbejderne er er vigtig ressource, og deres viden og kompetence skal løbende udbygges, så miljø- og sikkerhedshensyn bliver en aktiv del af deres hverdag. Ligeledes vil vi tilskynde vore leverandører og samarbejdspartnere til at efterleve de samme principper som Den Gode Vej.

Vores forhold til myndigheder og andre, der er interesserede i vores miljø- og arbejdsmiljøforhold, skal være åbent og ærligt. Alle relevante henvendelser tages alvorligt.

4.3 Planlægning

Begrebet "planlægning" handler i ISO 14001-sammenhæng om den løbende proces med at kortlægge og vurdere miljøpåvirkninger, prioritere miljøindsatsen og fastlægge nye mål og handlingsprogrammer - samt at kortlægge lovkrav m.m. Der er således ikke tale om planlægning i forbindelse med opbygning af ledelsessystemet, men planlægning, når systemet er implementeret. Trinene i denne planlægning fremgår af de efterfølgende afsnit.

4.3.1 Miljøforhold

Gennemførelse af en indledende kortlægning

En indledende kortlægning skal skabe et opdateret overblik over virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold samt identificere krav og tendenser i miljølovgivning og andre bestemmelser. På baggrund af kortlægningen skal I foretage en vurdering af, hvilke miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger der er væsentlige.

Resultatet af den indledende kortlægning bruges til at udarbejde 2 registre, som skal indgå i miljøledelsesdokumentationen:

  1. Et register over de væsentligste miljøpåvirkninger fra virksomhedens aktiviteter, produkter og ydelser.
  2. Et register over relevant miljølovgivning og andre bestemmelser, som regulerer firmaets og anlæggenes miljømæssige optræden.

En indledende kortlægning er kun en anbefaling i ISO 14001, men et krav i EMAS. Mange asfaltfirmaer har allerede gennemført hele eller dele af sådanne kortlægninger, f.eks. i forbindelse med ansøgning om rammegodkendelse og arbejdspladsvurderinger (APV). Ved opbygningen af et miljøledelsessystem er det under alle omstændigheder en god idé at vurdere, om de allerede gennemførte kortlægninger giver et tilstrækkeligt grundlag for det videre miljøledelsesarbejde, eller om I skal gennemføre nye/supplerende kortlægninger. Endvidere kræver EMAS, at I har en metode til at bedømme, om en miljøpåvirkning er væsentlig.

Kortlægning af miljøforhold samt udpegning af væsent-lige miljøpåvirkninger

Af ISO 14001 henholdsvis EMAS fremgår de emner, der bør/skal med i kortlægningen, men I skal selv fastlægge et passende detaljeringsniveau. Et "passende detaljeringsniveau" er, når I kan relatere miljøpåvirkningerne til specifikke processer og aktiviteter for senere at kunne pege på forbedrings-Dokumentationen skal være tilstrækkelig til, at I kan argumentere for, hvorfor en given miljøpåvirkning er væsentlig henholdsvis ubetydelig.

Bilag 1 indeholder skemaer, som kan støtte den indledende kortlægning af miljøforholdene på asfaltanlæggene og ved udlægning af asfalt. Skemaerne kan også bruges i forbindelse med efterfølgende opdateringer af registret over væsentlige miljøpåvirkninger.

Hvis I bruger det edb-baserede rapporteringssystem for asfaltbranchen hver måned, får I opsamlet og rapporteret data for alle væsentlige miljøforhold i forbindelse med produktionen af asfalt på anlæggene. De månedsrapporter, som kan udskrives fra systemet, vil udgøre størstedelen af dokumentationen for den indledende kortlægning på anlæggene. Brug eventuelt bilag 1, del A til at vurdere, om I har behov for at indsamle data for andre miljøforhold.

Hvis I ikke anvender rapporteringssystemet, vil arbejdet med den indledende kortlægning og bedømmelse af de væsentlige miljøpåvirkninger være mere omfattende, men skemaerne i bilag 1, del A vil stadig være et godt udgangspunkt.

Bilag 1, del B indeholder en vejledende oversigt over væsentligheden af de enkelte bidrag til miljøpåvirkningerne fordelt på kilder. Oversigten kan bruges som rettesnor - men ikke som facitliste - i forbindelse med at vurdere, hvilke af de kortlagte miljøpåvirkninger der er væsentlige.

Følgende miljøfaglige kriterier ligger til grund for udpegningen af væsentlige miljøpåvirkninger i bilag 1, del B og ved opbygningen af rapporteringssystemet:

  • Miljøpåvirkninger, der er reguleret af myndighederne med grænseværdier, vilkår eller påbud
  • Ressourcer, der forbruges i store mængder, primært råvarer og energi
  • Miljøforhold, der er særligt relevante for lokalområdet, primært lugt-, støv- og støjgener
  • Miljøforhold, der giver anledning til globale og regionale miljøeffekter, såsom drivhuseffekt som følge af CO2-emissioner og forsuring som følge af emissioner af SO2 og NOX
  • Risici ved produktionen, der kan medføre utilsigtede udslip eller miljøuheld

Kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøforhold

Kortlægningen skal bruges til at få overblik over virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Udgangspunktet for kortlægningen er arbejdsmiljølovgivningens krav om, at der skal foretages en vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, en såkaldt APV.

(Figur - 2 Kb)

I en APV er formålet med kortlægningen at identificere problemer og dermed skabe grundlag for at beslutte, hvor der skal igangsættes forbedringer. Med udgangspunkt i kortlægningen skal I prioritere de identificerede problemer. Herefter opstilles en handlingsplan med angivelse af egnede løsningsforslag på problemerne, hvornår problemerne vil blive løst, og hvem der er ansvarlig herfor. Handlingsplanen kan integreres helt eller delvist med miljøhandlingsprogrammet, se afsnit 4.3.4.

Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at APV-kortlægningen skal omfatte følgende forhold:

  • Kemiske forhold
  • Fysiske forhold
  • Psykiske forhold
  • Ergonomi
  • Ulykkesfarer
  • Biologiske forhold

Som hjælp til kortlægning og vurdering kan I bruge registreringsskemaerne i bilag 2. Skemaerne er delt op i arbejdspladsfunktioner for henholdsvis stationære og mobile arbejdspladser. For hvert enkelt forhold skal I registrere, om der opstår påvirkninger eller farer i forbindelse med de enkelte arbejdsprocesser. Det er et lovkrav, at sikkerhedsorganisationen deltager i kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøforholdene.

Kortlægningen skal give et overblik over jeres nuværende arbejdsmiljøarbejde som udgangspunkt for at opstille mål og vurdere fremskridt.

Hvis arbejdsmiljøforhold skal indgå i miljøledelsessystemet, er det en god idé at foretage kortlægningen sideløbende med miljøkortlægningen. For mange medarbejdere øger det motivationen for miljøarbejdet, hvis der samtidig er fokus på arbejdsmiljøet.

4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser

I skal etablere et register over relevant miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt andre bestemmelser, og dette register skal løbende opdateres. Formålet er at sikre, at I kender de reguleringer, som jeres aktiviteter er underlagt, men også at I er på forkant med og dermed kan forberede jer på kommende love og bestemmelser, som får betydning for aktiviteterne.

Da det kan være en omfattende opgave at registrere relevant lovgivning, er det vigtigt at afgrænse sig til den lovgivning, som har direkte betydning for firmaet/anlægget. EU's 5. miljøhandlingsprogram skal f.eks. ikke medtages, da det ikke har direkte betydning.

Til støtte for kortlægning og udarbejdelse af lovregisteret, er der i bilag 3 en oversigt over de miljø- og arbejdsmiljølove og andre bestemmelser, der pr. 1.1.1999 kan være relevante for asfaltindustrien. Bilaget kan endvidere bruges som checkliste ved fremtidige opdateringer, så registeret til stadighed omfatter alle relevante love og bestemmelser, som I er underlagt.

4.3.3 Målsætninger og mål

Når I har udarbejdet en miljø- og eventuelt en arbejdsmiljøpolitik samt kortlagt og vurderet væsentligheden af påvirkningerne, skal I prioritere indsatsen og fastlægge målsætninger og mål for den videre indsats. Via handlingsprogrammet beslutter I efterfølgende, hvordan og hvornår målene skal omsættes i praksis.

I bestemmer selv, hvor mange miljømål I vil opstille, og hvor mange aktiviteter det efterfølgende miljøhandlingsprogram dermed skal omfatte - blandt andet ud fra de ressourcer, I vil afsætte til miljø- og arbejdsmiljøforbedringer. Miljømålene og handlingsprogrammet skal dog som minimum forholde sig til de miljøpåvirkninger, der er nævnt i virksomhedens miljøpolitik, og som ved miljøkortlægningen er udpeget som væsentlige.

For at opfylde kravene til APV skal handlingsprogrammet derudover omfatte de arbejdsmiljøproblemer, som er identificeret gennem kortlægningen af arbejdsmiljøforholdene.

Da ikke alle problemer er lige presserende, og der sjældent er ressourcer til at løse alle problemer på én gang, er første opgave at prioritere miljø- og arbejdsmiljøindsatsen.

Prioritering af miljø- og arbejdsmiljøindsatsen

Mange hensyn kan spille ind ved prioriteringen, og det er vigtigt at få synliggjort begrundelserne for de enkelte prioriteringer. Ud over at prioritere en forebyggende indsats (så vidt muligt baseret på renere teknologi) skal I inddrage følgende forhold ved prioriteringen af indsatsområder:

  • en miljøfaglig bedømmelse af miljøpåvirkningerne, dvs. en vurdering af, hvor miljøpåvirkningerne er størst, eller hvor der kan opnås de største miljøforbedringer
  • relevante miljølovkrav
  • relevante firmapolitikker, så der ikke er modstrid med andre, interne politikker og krav
  • andre bestemmelser, som firmaet har tilsluttet sig, f.eks. hvis firmaet har underskrevet ICC charteret eller indgået brancheaftaler
  • muligheder for indførelse af bedste tilgængelige teknologi, f.eks. ud fra brancheorienteringens anbefalinger
  • økonomiske hensyn
  • driftsmæssige forhold
  • forretningsmæssige forudsætninger
  • interesseparters synspunkter

Prioriteringen er således baseret på en miljøfaglig vurdering, men tager også hensyn til andre forretningsmæssige aspekter.

Til støtte for prioriteringen indeholder bilag 4 en prioriteringsmetode, som bygger på erfaringer fra branchens forebyggende miljøarbejde samt eksisterende muligheder for at indføre forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi. Metoden tager udgangspunkt i forholdene på det enkelte asfaltanlæg.

For hver miljøpåvirkning (energiforbrug, emissioner, støj, affald m.m.) indeholder metoden følgende kriterier for prioritering af indsatsen:

  • manglende/eksisterende data og viden
  • overholdelse af miljølovgivning, vilkår m.m.
  • anlæggets miljøpræstation i forhold til nøgletal for egen udvikling over en årrække samt i forhold til firmagennemsnit og branchegennemsnit
  • mulighed for at iværksætte tiltag, der umiddelbart kan gennemføres uden særlige økonomiske eller organisatoriske omkostninger, typisk bedre driftsstyring og planlægning
  • mulighed for at implementere forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi, dvs. tiltag der som regel kræver tekniske og organisatoriske ændringer, og dermed også mere omfattende tekniske, økonomiske og miljømæssige vurderinger før implementering

Endvidere omfatter metoden anbefalinger til, hvilke ledelsesmæssige overvejelser og beslutninger, der er nødvendige for at sikre en prioritering, som dels kan fungere i praksis og dels er i overensstemmelse med jeres ambitionsniveau og strategi på miljøområdet.

I forhold til APV er det et krav, at I på tilsvarende måde udvælger og prioriterer de arbejdsmiljøproblemer, som I har kortlagt. Som hjælp til at prioritere de væsentlige problemer indeholder bilag 5 en metode til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Metoden tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, som er særligt reguleret f.eks. ved hjælp af grænseværdier eller forhold, der er indgået brancheaftaler omkring, f.eks. udfasning af brugen af dieselolie som slipmiddel.

Løsningsforslagene i metoden er prioriteret ud fra Arbejdstilsynets almindelige forebyggelsesprincipper, hvor de oprindelige ni princippr er grupperet i 5 for asfaltbranchen:

  1. forhindre den sundhedsskadelige påvirkning ved kilden
  2. udskifte det, der er farligt, med noget ufarligt eller mindre farligt
  3. forhindre den sundhedsskadelige påvirkning ved at ændre planlægningen eller organiseringen af arbejdsprocessen
  4. indkapsle/overdække den sundhedsskadelige proces eller etablere udsugning eller ventilation
  5. beskytte de ansatte med personlige værnemidler

Opstilling af miljømålsætninger og miljømål

Ifølge ISO 14001 skal I opstille målsætninger og mål for hver relevant funktion og niveau i organisationen. Målene kan variere fra enhed til enhed og de mål, der er fastsat for virksomheden som helhed, skal omsættes til delmål for organisatoriske enheder, f.eks.:

  • hver region
  • hvert anlæg/driftsenhed
  • hver funktion (udlægningshold, værksted, administration m.m.)

Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem det ambitionsniveau, I erklærer i miljøpolitikken, og de miljømålsætninger og miljømål, I opstiller. F.eks. bør en politikformulering som "reducere emissioner mest muligt" udløse højere reduktionsmål end formuleringen "sikre løbende forbedringer".

Målsætninger og mål vil typisk handle om reduktion af en given miljø- eller arbejdsmiljøpåvirkning, men I kan også fastlægge ledelsesorienterede mål, f.eks. vedrørende træning og uddannelse, eller driftsmålsætninger/mål, f.eks. vedrørende anvendelse af renere teknologier.

Målsætningerne bør være konkrete i forhold til indsatsområderne, f.eks. "vi vil optimere brændselsforbruget til brænderen", og målene bør være talbestemte og målbare, dvs. præcist angive, hvor meget en miljøpåvirkning vil blive reduceret og indenfor hvilken tidsramme, det vil ske. F.eks. "vi vil reducere brændselsforbruget pr. produceret tons asfalt med 5% inden udgangen af 1999".

Målene kan angives som:

  • absolutte tal, f.eks. som grænseværdier "støjemissionen må ikke overstige 55 dB(A)"
  • relative værdier, hvor miljøpræstationen ses i forhold til f.eks. produktionens størrelse eller antal medarbejdere

For hvert miljømål bør der så vidt muligt fastlægges en målbar indikator (måleenhed) for miljøpåvirkningen, så det er muligt at følge op på, om målene bliver nået. Edb-systemet beregner en række nøgletal på måneds- og årsbasis, som det er muligt at opstille mål for, og dermed bruge systemet til at følge op på - se nedenstående oversigt.

Oversigt over nøgletal som edb-systemet beregner på måneds- og årsbasis:

  • Det procentvise forbrug af genbrugsmaterialer i forhold til det totale forbrug af råvarer til produktionen + akkumuleret over året
  • Det procentvise forbrug af genbrugsasfalt i forhold til det totale forbrug af råvarer til produktionen + akkumuleret over året
  • Udrensningsprocenten + akkumuleret over året
  • Spildprocenten + akkumuleret over året
  • Den procentvise mængde genbrugsasfalt solgt i forhold til den totale mængde genbrugsasfalt indvejet og den udtømte asfaltmængde (kun på årsbasis)
  • Det totale energiforbrug i kWh pr. ton asfalt produceret
  • Brændselsforbruget til brænderen i kWh pr. ton asfalt produceret
  • Elforbruget i kWh pr. ton asfalt produceret
  • Antal opstarter af brænderen pr. ton asfalt produceret
  • Den årsgennemsnitlige lambda-værdi
  • Forbruget af råvarer og hjælpestoffer i ton, fordelt på materialetyper
  • Forbruget af genbrugsmaterialer i ton, fordelt på typer
  • Forbruget af fremmedfiller i ton, fordelt på typer
  • Forbruget af tilsætningsstoffer i ton, fordelt på typer
  • Forbruget af genbrugsmaterialer i ton, fordelt på typer
  • Forbruget af slipmidler i ton, fordelt på typer
  • Forbruget af smøreolier i ton, fordelt på typer
  • Forbruget af hjælpestoffer i ton, fordelt på typer
  • Vandforbruget til produktionsaktiviteter i m3
  • Vandforbruget til vanding i m3
  • Vandforbruget til sanitære formål i m3
  • Antal eksterne støvklager
  • Antal eksterne lugtklager
  • Antal eksterne støjklager
  • Antal lastbilkørsler pr. ton asfalt produceret
  • Antal driftsdage for knuseanlæg
  • Antal miljøuheld
  • Ulykkesfrekvens
  • Ulykkesfraværsfrekvens

Målsætninger og mål bør som nævnt også omfatte ledelsesmæssige forhold. Blandt andet for at sikre dynamikken i selve ledelsessystemet og den fortsatte udvikling af medarbejdernes motivation og kompetence. Hvis arbejdsmiljøforhold indgår i ledelsessystemet, er det vigtigt både af praktiske og af psykologiske årsager at fastlægge synlige målsætninger og mål for forbedring af arbejdsmiljøet.

Oversigt over mål for Den Gode Vej A/S, fastlagt i slutningen af 1998

  • Energiforbruget skal for hele Den Gode Vej reduceres med 5% i 1999
  • Forbruget af methylenchlorid på laboratoriet skal reduceres med 40% inden udgangen af år 2001
  • Brugen af mineralske olier som slipmiddel skal halveres i 1999 og udfases inden udgangen af år 2000
  • Ved udgangen af år 2000 skal støjemisionsniveauet være reduceret med 5 db(A) i forhold til målingerne gennemført i 1997 eller 1998
  • Alle medarbejdere har gennemgået Den Gode Vejs interne miljø- og arbejdsmiljøkursus inden udgangen af år 2000
  • Ulykkesfrekvensen skal reduceres til 5 inden år 2001
  • Alle ledere med driftsansvar skal have indarbejdet konkret miljøansvar i deres jobbeskrivelse inden udgangen af 1999
  • Halvdelen af hovedleverandørerne skal have eller være i gang med at indføre et certificeret miljøstyringssystem inden udgangen af år 2001
  • Alle driftsenheder skal i 1999 have indført en bonusordning for miljøforbedringer

4.3.4 Miljøhandlingsprogrammer

Formålet med at udarbejde et miljøhandlingsprogram er at få præciseret og synliggjort de virkemidler, der skal sikre miljø- og arbejdsmiljøforbedringer på virksomheden, samt hvilke aktiviteter I vil sætte i gang for at nå målene.

Miljøhandlingsprogrammet er et levende dokument, idet aktiviteterne løbende bliver skiftet ud, efterhånden som de gennemføres. Handlingsprogrammet med de fastlagte mål skal som minimum justeres i forbindelse med virksomhedens miljørevision og ledelsens gennemgang af miljøstyringssystemet (se kapitel 5).

ISO 14001 kræver, at miljøhandlingsprogrammet omfatter:

  • den rækkefølge, som aktiviteterne skal gennemføres i
  • de fastlagte miljømål
  • tildeling af ressourcer (tekniske/finansielle midler) og personale
  • de planlagte aktiviteter til opfyldelse af målene
  • tidsplan for gennemførelse af de planlagte aktiviteter
  • ansvar for opfyldelse af målene

Handlingsprogrammet kan udvides til også at omfatte løsningen af arbejdsmiljøproblemer. APV-handlingsprogrammet, som skal påtegnes af Sikkerhedsorganisationen, skal tage udgangspunkt i at forebygge problemerne. I kan vælge at indbygge alle de prioriterede APV-indsatsområder i et fælles miljø- og arbejdsmiljøhandlingsprogram. Som minimum bør I vurdere og sikre, at løsning af et miljøproblem ikke blot skaber et arbejdsmiljøproblem - og vice versa. En anden mulighed er at køre selvstændige, lokale APV- handlingsplaner for de mindre arbejdsmiljøproblemer, og så "nøjes med" at integrere de større eller mere overordnede mål i det fælles miljøhandlingsprogram.

For hver aktivitet i handlingsprogrammet bør I beskrive den valgte løsning, de forventede besparelser/omkostninger, forventede miljø- eller arbejdsmiljøeffekter og eventuel indflydelse på jeres forretningsgange, driftspraksis, samarbejde med myndigheder m.m.

Handlingsprogrammet kan udformes som et skema, der giver en oversigt over programmets aktiviteter, se eksemplet fra Den Gode Vej.

Eksempel på miljøhandlingsprogram for Den Gode Vej A/S

Miljø- og arbejdsmiljøforhold

Miljømål

Måleenhed/indikator

Investering i tkr

Aktivitet

Ansvar

Energi, total

10% reduktion i 1999

kWh pr. prod. tons asfalt

 
  1. Isolering af tørretromler
  2. Produktionsplanlægning
  3. Kørselsplanlægning

HN

Methylen-chlorid

40% reduktion inden udgangen af 2001

Liter pr. prøve

 
  1. Indkøb af forbrændingsovn og indkøring af metode
  2. Begrænsning af analyser med methylen chlorid

KP

Slipmidler, mineralske olier

Halvering i 1999
Udfasning i 2000

Kg pr. år

 
  1. Afprøvning af sæbebaserede slipmidler
  2. Substitution til valgte alternativer

JN

Støj

Reduktion på 5db(A) inden udgangen af 2000 i forhold til seneste måling på anlæg

db(A)

 
  1. Begrænsning af intern kørsel og tomgang
  2. Udskiftning af metalhjul på ophalervogne med kunststofhjul

KL

Uddannelse

Alle medarbejdere på kursus inden udgangen af 2000

% medarbejdere på kursus

 
  1. Udarbejde kursusforløb og uddannelsesplan

LR

Ulykker

Reduktion af ulykkesfrekvens til under 10 inden 2001

Ulykkesfrekvens

(antal ulykker pr. 1 mill. arbejdstimer)

 
  1. Kortlægge anmeldte + nær-ved ulykker
  2. Udpege og igangsætte relevante aktiviteter

AS

Ansvar

Indarbejdelse af miljøansvar i driftsledernes jobbeskrivelser i 1999

% jobbeskrivelser med miljøansvar

 
  1. Fastlægge miljøansvar
  2. Indarbejde ansvar i jobbeskrivelser

RG

Leverandører

Igangsættelse eller certificering af MLS hos halvdelen af hovedleverandørerne inden udgangen af 2001

% leverandører med MLS

 
  1. Kortlægge leverandørernes miljøstatus
  2. Prioritere leverandører
  3. Igangsætte dialog

ED

Motivation

Bonusordning for miljøforbedringer indført i 1999

% driftsenheder med bonusordning

 
  1. Fastlægge indhold af bonusordning
  2. Indføre bonusordninger

TH

 

5 Opbygning og implementering af miljøledelsessystemet

Dette kapitel bygger på følgende paragraffer i ISO 14001:

Iværksættelse og drift

Kontrol og korrigerende handlinger

4.4.1

Struktur og ansvar

4.5.1

Overvågning og målinger

4.4.2

Uddannelse, miljøbevidsthed og færdigheder

4.5.2

Afvigelser og korrigerende og forebyggende handlinger

4.4.3

Kommunikation

4.5.3

Registre

4.4.4

Beskrivelse af miljøledelsessystemet

4.5.4

Revision af miljøledelsessystemet

4.4.5

Dokumentstyring

Ledelsens gennemgang

4.4.6

Driftsstyring

4.6

Ledelsens gennemgang

4.4.7

Nødberedskab og afværgeforanstaltninger

 

4.4.8

Indkøb og leverandørstyring

 

Når I har gennemført en indledende miljø- og arbejdsmiljøgennemgang og fastlagt miljøpolitikken, skal I opbygge og implementere selve miljøledelsessystemet. Det er vigtigt hele tiden at huske på, at formålet med miljøledelsessystemet er at sikre, at miljøpolitikken med tilhørende målsætninger, mål og handlingsprogrammer bliver gennemført i praksis. Vær derfor også opmærksom på eventuelle "overlevende rester" fra en tidligere miljøpolitik. Certificeringsorganerne lægger stor vægt på, at der er overensstemmelse mellem miljøpolitikken og miljøledelsessystemet.

Sideløbende med den indledende miljø- og arbejdsmiljøkortlægning kan det være en stor hjælp for det videre arbejde at skrive et kort notat om de miljøledelsesrutiner, I allerede har på de forskellige organisatoriske niveauer via jeres kvalitetsstyringssystem eller på anden måde:

  • hvem har ansvar for de forskellige miljø- og arbejdsmiljøopgaver?
  • hvilke rutiner er gældende for miljø- og arbejdsmiljøarbejdet?
  • hvordan er miljøpåvirkningerne hidtil bedømt og indsatsen prioriteret?
  • hvilke målinger og registreringer foretages rutinemæssigt?
  • hvilke beredskabsplaner for miljøuheld foreligger der?
  • hvordan foregår den interne information om miljø- og arbejdsmiljøforhold?
  • hvilke medarbejdere har fået træning/uddannelse i miljø- og arbejdsmiljøforhold og hvordan?
  • hvilken ekstern kommunikation er der om miljø- og arbejdsmiljøforhold?
  • osv.

Konkret betyder det at opbygge og indføre et miljøledelsessystem, at I skal udarbejde en miljøhåndbog med tilhørende forretningsgange og arbejdsinstruktioner, hvor ansvar og arbejdsopgaver bliver defineret. Forretningsgangene kan opdeles i 3 hovedgrupper:

(Figur - 6 Kb)

Det er vigtigt, at miljøledelsessystemet bliver et redskab, som I kan bruge i dagligdagen. Det bør afspejle det arbejde, som ledere og medarbejdere faktisk udfører så godt, at I sjældent har brug for at læse de tilhørende beskrivelser.

I selve processen med at fastlægge forretningsgange og instruktioner er det derfor en god idé at køre opbygnings- og implementeringsprocessen så decentralt som muligt, så de enkelte medarbejdergrupper får og dermed påtager sig et reelt ansvar for, hvordan forretningsgangene og instruktionerne ser ud. Hvis systemopbygningen kører meget centralt, fralægger mange brugere sig ansvaret, hvis der er noget, der ikke fungerer - "det er jeres skyld/jeres system". Decentral opbygning tager dog tid, og det er nok den væsentligste grund til, at denne opbygning ikke er mere udbredt.

Tag med andre ord udgangspunkt i de normale arbejdsgange, og "tænk" miljø/arbejdsmiljø ind i disse. Check derefter med standardernes krav, hvor det normalt viser sig, at det meste er kommet med. Undgå at lade jer styre af standardernes krav, det fører for let til lange beskrivelser, som ingen rigtig kan forholde sig til.

5.1 Opbygning af miljøledelsesystemet

Miljøledelsessystemet opbygges ud fra jeres specifikke forhold, og der er ingen færdig model for, hvordan systemet skal se ud, og hvor mange forretningsgange og instruktioner, der skal være. Her vil udgangspunktet naturligt være jeres eksisterende kvalitetssystem, som I supplerer med rutiner for miljø- (og evt. arbejdsmiljø)arbejdet.

Forretningsgange, instruktioner m.m. behøver ikke at være skriftlige. Der er ingen grund til at nedfælde banaliteter (hvad man nemt risikerer, hvis det er en administrativ person fra miljø- eller kvalitetsafdelingen, som skriver). De certificerende organer kan godt gennemføre en audit ved at tale med de ansatte, i stedet for at checke papirer. Husk dog, at der skal være en eller anden form for dokumentation af, at I gør, som I siger, at I vil.

Alle erfaringer viser, at et effektivt miljøledelsessystem forudsætter, at medarbejderne er aktivt involveret - og det bør de være fra starten og dermed også i opbygningsfasen. Hvis ikke, er der stor risiko for, at miljøledelsessystemet ikke bliver fuldt implementeret, hvilket certificeringsorganerne lægger vægt på.

På nogle arbejdspladser kan manglende engagement også bunde i usikkerhed og modstand mod forandringer. For at overvinde denne modstand bør ledelsen melde klart ud til medarbejderne om, hvad der skal opnås med forandringerne, hvorfor de gennemføres, og hvad medarbejderne og virksomheden får ud af det. Desuden bør ledelsen sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer, og at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer.

Med udgangspunkt i den tidligere nævnte statusbeskrivelse for jeres eksisterende miljøledelsesrutiner, bør I overveje følgende for hver af de arbejdsgange, der skal udarbejdes forretningsgange og/eller instruktioner for:

  • Ønsker vi at gøre, som vi plejer, eller vil vi ændre på noget?
  • Opfylder vi kravene i ISO 14001/EMAS?
  • Kan vi skrive miljø- og arbejdsmiljøforholdene ind i en af kvalitetsstyringssystemets eksisterende forretningsgange, eller er det bedre at tilføje en ny?

Systemmæssigt er der langt hen ad vejen tale om parallelle forretningsgange, men indholdet kan være forskelligt.

Oversigtsskemaet i slutningen af dette kapitel er et eksempel på, hvordan miljøkravene kan integreres i den struktur, asfaltbranchens virksomheder typisk anvender i de eksisterende kvalitetssystemer. Den første kolonne svarer til en indholdsfortegnelse, mens det samlede skema er en kryds-matrix, der viser, hvordan systemet er opbygget i forhold til kravene i henholdsvis ISO 9001 og ISO 14001.

Miljø-(og kvalitets)håndbogen består typisk af 3 niveauer:

  1. Beskrivelse af miljøledelsessystemet (strategisk niveau)
  2. Forretningsgange (taktisk niveau)
  3. Arbejdsinstruktioner (operationelt niveau)

Rent fysisk kan det være praktisk at opdele håndbogen i flere dele, hvor niveau 1 og 2 måske findes i samme ringbind, mens niveau 3 er selvstændigt, og hvor hvert arbejds- eller fabriksområde har deres tilpassede version, som dækker det pågældende område. Ligeledes kan det være praktisk at arbejde med et "Niveau 4", som omfatter de konkrete instruktioner i form af betjeningsvejledninger, skilte og lignende. Dette niveau kan holdes uden for certificeringen, hvilket gør det lettere at ændre og tilpasse efter behov.

Registre kan findes i et selvstændigt ringbind i ét eksemplar (hos miljøchefen), hvilket letter opdateringen en hel del. Dog skal de relevante dele af "registret" med miljøhandlingsprogrammer også findes hos de ansvarlige for de områder, der indgår i handlingsprogrammerne.

5.1.1 Niveau 1. Beskrivelse af miljøledelsessystemet

Formålet med beskrivelsen er at give et overblik over hvilke aktiviteter, der er omfattet af miljøledelsessystemet, hvordan systemet er bygget op i sammenhæng med kvalitetssystemet, og hvordan opgaver og ansvar er fordelt i forhold til standardernes krav. Desuden indgår miljøpolitikken i beskrivelsen af ledelsessystemet.

Endvidere kan beskrivelsen omfatte et overblik (f.eks. et organisationsdiagram med tilhørende forklaringer) over ansvarsfordelingen i forhold til de opgaver, der er defineret i systemet, herunder hvordan miljøledelsessystemet er forankret i ledelsen, hvem der er udpeget som ledelsesrepræsentant, hvordan I sikrer tilstrækkelige ressourcer til arbejdet, og hvordan I sikrer, at medarbejderne kender de ansvars- og kompetenceområder, der er fastlagt i systemet.

Beskrivelsen af miljøledelsessystemet vil ofte være et offentligt tilgængeligt dokument, som I udleverer til kunder og andre interesserede. Overvej derfor at inkludere korte beskrivelser af særlige områder, som I ved, læserne typisk er interesserede i. F.eks. lægger A/S Øresund - ud over de ovenfor nævnte forhold - stor vægt på, at de medarbejdere, som en leverandør bruger til en given entrepriseopgave, har den fornødne kompetence til at udføre opgaven med mindst mulig miljøbelastning.

5.1.2 Niveau 2. Forretningsgange

I forretningsgangene fastlægger I ansvar og opgaver i forbindelse med et givet emne, f.eks. bedømmelse og registrering af miljøforhold, indkøb og leverandørstyring eller overvågning og målinger. Af forretningsgangen skal det fremgå:

  • hvad formålet er
  • gyldighedsområde: hvilke dele af virksomheden, gælder forretningsgangen for
  • hvem der har ansvaret for de beskrevne opgaver
  • handlingsforløb: hvilke opgaver skal løses og hvordan
  • henvisninger til de hjælpeværktøjer (metoder, skemaer m.m.), der skal anvendes, og de tilhørende registre der skal oprettes og opdateres

Manualens bilag 6 indeholder en gennemgang med anbefalinger til samtlige de forretningsgange, I skal udarbejde i forhold til at opnå en ISO 14001 certificering. Der er ligeledes henvisninger til kravene i EMAS, men disse er ikke behandlet detaljeret, fordi EMAS forordningen er under revision, og strukturen forventes at komme til at ligne ISO 14001, mens der stadig vil være mere omfattende krav til selve miljøpræstationen.

5.1.3 Niveau 3. Instruktioner

I instruktionerne beskriver I den konkrete arbejdsgang for en specifik arbejdsopgave, f.eks. overvågning af en bestemt proces, udtagning af en bestemt prøve, affaldssortering, mv.

En af forretningsgangene handler specielt om "Identifikation af behov for miljøinstruktioner", og i manualens bilag 9 er der en vejledende oversigt over de arbejdsfunktioner, I bør overveje at udarbejde miljø- eller sikkerhedsinstruktioner for. Selve formuleringen af de konkrete instruktioner indgår ikke i branchemanualen, fordi dette vil være meget afhængigt af forholdene på de enkelte arbejdspladser. Dog er der udvalgte eksempler i bilag 6 under den forretningsgang (afsnit 11), der handler om identifikation af behov for miljøinstruktioner.

Eksempel på indbygning af miljøhåndbog i en eksisterende kvalitetshåndbog

Kvalitets- og miljøhåndbog

ISO 9001

ISO 14001

1.4.00

Forord

       

1.4.01.0

Kryds- og referenceliste

       

1.4.01.1

Kvalitets-/miljøpolitik

4.1.1

Kvalitetsmålsætning og -politik

4.2

Miljøpolitik

1.4.01.2

Organisation

4.1.2

Organisation

4.4.1

Struktur og ansvar

1.4.01.3

Ledelsens evaluering

4.1.3

Ledelsens evaluering

4.6

Ledelsens gennemgang

1.4.01.4

Miljømålsætninger, mål og handlingsprogrammer

 

-

4.3.3

Miljømålsætninger, mål og handlingsprogrammer

2.4.02

Kvalitets- og miljøledelsessystemet

4.2

Kvalitetsstyringssystem

4.1
4.4.4
4.4.6

Almene krav
Beskrivelse af miljøledelsessystemet
Identifikation af behov for miljø- og sikkerhedsinstruktioner

2.4.03

Kontraktgennemgang

4.3

Kontraktgennemgang

(4.4.6)

Driftsstyring (instruktioner)

2.4.04

Produktudvikling og konstruktion

4.4

Produktudvikling og konstruktion

(4.4.6)

Driftsstyring (instruktioner)

2.4.05

Dokument- og datastyring

4.5

Dokument- og datastyring

4.4.5

Dokumentstyring

2.4.06

Indkøb og leverandørstyring

4.6

Indkøb

4.4.6

Driftsstyring (instruktioner)

2.4.07

Styring af produkter leveret af kunden

4.7

Styring af produkter leveret af kunden

(4.4.6)

Driftsstyring (instruktioner)

2.4.08

Produktidentifikation og sporbarhed

4.8

Produktidentifikation og sporbarhed

 

-

2.4.09
2.4.09.1

Processtyring: Produktion
Processtyring: Entrepriser

4.9

Processtyring

(4.4.6)

Driftsstyring (instruktioner)

2.4.10

Inspektion og prøvning

4.10

Inspektion og prøvning

4.5.1

Overvågning og målinger

2.4.11

Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr

4.11

Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr

4.5.1

Overvågning og målinger

2.4.12

Inspektions- og prøvningsstatus

4.12

Inspektions- og prøvningsstatus

 

-

2.4.13

Styring af afvigende produkter

4.13

Styring af afvigende produkter

4.5.1

Afvigelser og korrigerende handlinger

2.4.14

Korrigerende og forebyggende handlinger

4.14

Korrigerende og forebyggende handlinger

4.5.1

Afvigelser og korrigerende handlinger

2.4.15

Håndtering, opbevaring, emballering, bevarelse og levering

4.15

Håndtering, opbevaring, emballering, bevarelse og levering

(4.4.6)

Driftsstyring (instruktioner)

2.4.16

Styring af registreringer vedr. kvalitet og miljø

4.16

Styring af registreringer vedr. kvalitet og miljø

4.5.3

Registreringer

2.4.17

Interne kvalitets- og miljøaudit

4.17

Interne kvalitetsaudit

4.5.4

Revision af miljøledelsessystemet

2.4.18

Uddannelse og træning

4.18

Uddannelse og træning

4.4.2

Uddannelse og miljøbevidsthed

-

Ikke aktuel

4.19

Service

(4.4.6)

Driftsstyring (instruktioner)

2.4.20

Statistiske metoder

4.20

Statistiske metoder

 

-

2.4.21

Miljø- og arbejdsmiljøforhold

4.21

-

4.3.1
 
-

Bedømmelse og registrering af miljøforhold
Arbejdspladsvurderinger

2.4.22

Lovbestemte krav og andre bestemmelser

4.22

-

4.3.2

Registrering af lovkrav og andre bestemmelser

2.4.23

Kommunikation om miljø og arbejdsmiljø

4.23

-

4.4.3

Kommunikation om miljø- og arbejdsmiljø

2.4.24

Nødberedskab og afværgeforanstaltninger

4.25

-

4.4.7

Nødberedskab og afværgeforanstaltninger

 

6 Grønne regnskaber og miljøredegørelser

Dette kapitel handler om de grønne regnskaber, som asfaltfirmaer siden 1. januar 1996 har haft pligt til at udarbejde samt de miljøredegørelser, der skal udarbejdes, hvis miljøledelsessystemet skal registreres under EMAS.

Der er i ISO 14001 intet krav om udarbejdelse af en miljøredegørelse eller anden miljørapport til offentligheden.

Hvis I udarbejder miljøredegørelser efter EMAS, er I fritaget for pligten til at udarbejde grønne regnskaber. I indsender i stedet miljøredegørelserne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den mest afgørende forskel mellem et grønt regnskab og en miljøredegørelse er, at det grønne regnskab formelt kun skal give en status for virksomhedens væsentlige miljøforhold, hvorimod miljøredegørelsen også skal beskrive virksomhedens mål, handlingsplaner og miljøledelsessystem. Men kravene til indhold og form af såvel det grønne regnskab som miljøredegørelsen er formuleret som rammebestemmelser, og det er derfor op til jer selv at afgøre, hvilke konkrete oplysninger og data I vil opgive, og hvordan I vil præsentere dem.

I kan bruge Miljørapporteringssystemet til at udarbejde grønne regnskaber eller miljøredegørelser for de anlægsområder, der indtaster data i systemet. I bilag 10 kan I se et eksempel på et grønt regnskab og en miljøredegørelse for asfaltfirmaet Den Gode Vej's Anlæg Øst, som er udskrevet fra systemet.

Bekendtgørelsen om grønne regnskaber forventes revideret medio 1999. I det følgende beskrives derfor først en række erfaringer fra de første to års grønne regnskaber, som kan få betydning ved ændring og præcisering af bekendtgørelsen. Dernæst beskrives kravene i EMAS til miljøredegørelsen og de ændringer i kravene, som forventes vedtaget af EU-Kommissionen inden år 2000.

6.1 Erfaringer med grønne regnskaber

Følgende erfaringer fra en evaluering af danske virksomheders grønne regnskaber er vigtige at holde sig for øje, fordi de kan få betydning ved den forestående ændring og præcisering af bekendtgørelsen om grønne regnskaber:

  • Det grundlæggende krav om, at en ikke faglig kyndig læser skal kunne forstå regnskabets indhold, er generelt ikke opfyldt. Det kræver en miljøfaglig eller teknisk baggrund at kunne vurdere, om virksomhedens miljøpræstation er god eller dårlig
  • Ordet regnskab er taget lidt for bogstaveligt. Data står ofte alene uden nogen form for vurdering af miljøpræstationen og uden at være sat i relation til noget sammenligneligt
  • I mange regnskaber mangler data for forbruget af råvarer og hjælpestoffer, indhold af forurenende stoffer i råvarer, hjælpestoffer, affald og produkter samt støjemissioner
  • Brug af indeksering af data er udbredt, også af data der ikke er fritaget for aktindsigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at retten til at beskytte konkurrencefølsomme oplysninger i det grønne regnskab går ikke videre end andre regler om oplysningspligt over for en forvaltningsmyndighed. Offentligheden har adgang til oplysningerne, medmindre virksomheden har ønsket dem klassificeret som konkurrencefølsomme, og den pågældende myndighed er enig i ønsket. Derfor kan I ikke beskytte data i det grønne regnskab, hvis de ikke kan fritages for aktindsigt i andre sammenhænge. Det kan f.eks. være oplysninger i en ansøgning om miljøgodkendelse og eventuelle egenkontrolresultater, som I indsender til tilsynsmyndigheden
  • Ledelsens redegørelse savner generelt en beskrivelse af medarbejdernes rolle i arbejdet med det grønne regnskab og i miljøarbejdet generelt, ligesom beskrivelsen af arbejdsmiljøforholdene er sparsom
  • Kun få virksomheder har valgt at få en revisorpåtegning af regnskabet. Den typiske revisorpåtegning omfatter kun en kontrol af, om lovens krav er opfyldt, og om der er sammenhæng med det økonomiske regnskab

6.2 Kravene til en EMAS-redegørelse

Det er et krav i EMAS, at virksomheden skal udarbejde en offentlig tilgængelig miljøredegørelse, der giver omverdenen et troværdigt og dækkende billede af virksomhedens faktiske miljøpræstation og ambitioner for miljøarbejdet. Miljøredegørelsen skal udarbejdes for hvert anlægsområde, der er registreret under EMAS. Miljøredegørelsen skal udarbejdes efter afslutningen af hver miljørevisionscyklus. Det vil sige minimum hvert tredje år.

Ifølge EMAS skal miljøredegørelsen navnlig indeholde følgende elementer:

  1. En beskrivelse af virksomhedens aktiviteter
  2. En vurdering af alle væsentlige miljømæssige emner, der er relevante i forbindelse med aktiviteterne
  3. Et resumé af kvantitative data om emissioner af forurenende stoffer, affaldsfrembringelse, forbrug af råmaterialer, energi og vand, om støj samt i givet fald om andre væsentlige miljømæssige forhold
  4. Andre faktorer vedrørende indsatsen på miljøområdet
  5. En fremlæggelse af den miljøpolitik, det miljøprogram og det miljøstyringssystem, som virksomheden har indført
  6. Sidste frist for fremlæggelsen af næste miljøredegørelse
  7. Navnet på den akkrediterede miljøverifikator

Miljøredegørelsen skal fremtræde i en kortfattet, letforståelig form, og tekniske oplysninger kan tilføjes i bilag. Der skal specielt gøres opmærksom på væsentlige ændringer, der er sket siden den foregående redegørelse.

I det udkast til EMAS, der foreligger fra EU-Kommissionen, er der foreslået følgende ændringer til miljøredegørelsen:

  • Miljøredegørelsen skal opfattes som en samlet mængde verificeret information, som virksomheden skal stille til rådighed for offentligheden. Informationen skal dermed ikke nødvendigvis publiceres i én enkelt rapport, men skal dog foreligge klart og sammenhængende i en papirversion for de interessenter, som ikke har mulighed for at skaffe informationen ad andre kanaler. Virksomheden opmuntres til at benytte andre kommunikationsmidler, såsom hjemmesider, artikler, etc.
  • Virksomheden kan bruge udvalgte informationer i kommunikationen med udvalgte målgrupper og bruge EMAS-logoet på disse publikationer
  • Informationerne i miljøredegørelsen skal omfatte en beskrivelse af virksomhedens produkter samt de miljøeffekter, som virksomhedens aktiviteter giver anledning til
  • Hvis miljøredegørelsen omfatter nøgletal for miljøpræstationen, skal nøgletallene være forståelige og entydige samt muliggøre en sammenligning fra år til år og med andre virksomheder eller myndighedskrav
  • Virksomheden skal have en åben dialog med interessenterne for at identificere deres interesser og ønsker til informationer i miljøredegørelsen
  • Virksomheder med flere anlægsområder kan udarbejde én samlet miljøredegørelse, som dækker flere anlægsområder. Virksomheden skal dog sikre, at det enkelte anlægsområdes væsentlige miljøpåvirkninger fremgår klart af miljøredegørelsen
  • Informationerne i miljøredegørelsen skal opdateres årligt og ændringer skal verificeres af miljøverifikatoren

 

7 Miljøcertificering og verifikation

Når I har opbygget et miljøledelsessystem, som lever op til kravene i ISO 14001 eller EMAS, kan I vælge at få et særligt godkendt firma til at gå det samlede miljøledelsessystem igennem og kontrollere, at systemet er i overensstemmelse med kravene i standarden/forordningen. Hvis systemet lever op til ISO 14001, udstedes et certifikat. Lever systemet op til EMAS-forordningen, vil firmaet opnå en registrering.

Certificeringen er en tilbagevendende proces, hvor firmaet med jævne mellemrum lader en uafhængig 3. part udføre en opfølgningsaudit af firmaets miljøledelsessystem. Dette foregår efter stort set de samme principper, som kendes fra kvalitetsstyring - dog er de emner, der bliver fokuseret på, naturligvis forskellige.

De første gange firmaet gennemgås af en ekstern auditor, vil det sikkert føles som at være til eksamen. Erfaringerne viser, at den eksterne auditor med tiden bliver en konstruktiv sparringspartner, med hvem firmaet kan diskutere mulige forbedringer af systemet og lignende forhold.

Fordelene ved at lade miljøledelsessystemet certificere er bl.a.:

  • at der opnås større troværdighed omkring firmaets miljøarbejde
  • at der opnås et bedre udgangspunkt for miljøprofilering af firmaet
  • at firmaet med jævne mellemrum bliver kontrolleret, hvilket kan være det lille, men nødvendige ekstra skub, der skal til for at holde processen i gang

Opnår asfaltfirmaet en certficering efter ISO 14001, kan certifikatet og den medfølgende tekst anvendes i brochuremateriale, på brevpapir mv. ISO 14001 certifikatet må dog kun benyttes for den del af firmaets anlægs- eller forretningsområde, der er omfattet af certificeringen. Certifikatet må ikke anvendes til direkte reklame for produkter eller anvendes direkte på produktet eller dets emballage.

7.1 Forløbet af certificeringen efter ISO 14001

Når I er ved at være klar til certificeringen, skal I udvælge et af de godkendte certificeringsfirmaer.

At være klar vil sige at:

  • miljøledelsesystemet lever op til kravene i standarden
  • miljøledelsessystemet har været i funktion i minimum 3 måneder
  • der er gennemført intern miljørevision
  • der er gennemført beredskabsøvelse
  • der er udarbejdet uddannelsesplaner

I Danmark godkender akkrediteringsorganet DANAK under Erhvervsfremme Styrelsen firmaer til at certificere efter ISO 14001. På nuværende tidspunkt er Dansk Standard, Det Norske Veritas og Bureau Veritas godkendt. De enkelte certificeringsfirmaer kan have forskellige måder at udføre opgaven på, men i generelle træk vil en certificering bestå af følgende elementer:

  • Indledende vurdering
  • Certificeringsaudit

7.1.1 Indledende vurdering

I en indledende vurdering af miljøledelsessystemet vil certificeringsfirmaet give en vurdering af, hvor asfaltfirmaet står i forhold til at opnå en certificering. Certificeringsfirmaet vil på baggrund af vurderingen give nogle anbefalinger til, hvilke forhold der skal være på plads inden den egentlige certificering, og hvordan certificeringen vil forløbe.

Den indledende vurdering vil typisk bestå af to dele:

  • Dokumentgennemgang
  • Indledende besøg

Dokumentgennemgang

Certificeringsfirmaet vil lave en grundig gennemgang af al dokumentation, som vedrører miljøledelsessystemet og påpege alle forhold, hvor standardens krav enten ikke er opfyldt, eller hvor der er manglende sammenhæng i systemet. Disse forhold skal udbedres inden certificeringsaudit.

Indledende besøg

Ved at aflægge asfaltfirmaet et besøg vil certificeringsfirmaet undersøge, om de beskrevne forhold i dokumentationen er i overensstemmelse med virkeligheden. Certificeringsfirmaet skal sikre, at der er en fornuftig sammenhæng i systemet, at der bliver arbejdet efter procedurerne, og at medarbejderne virker fortrolige med systemet. Vær opmærksom på at førstehåndsindtrykket ofte har stor betydning.

Certificeringsfirmaet vil i forbindelse med det indledende besøg kontakte tilsynsmyndigheden, kommunen og Arbejdstilsynet (hvor arbejdsmiljø er integreret i systemet) for at sikre, at der ikke er verserende miljøsager. Hvis der konstateres større uoverensstemmelser, skal disse rettes inden certificeringsaudit. Herefter vil certificeringsfirmaet forberede den endelige certificeringsaudit.

7.1.2 Certificeringsaudit

Under certificeringsauditten gennemfører certificeringsfirmaet en detaljeret audit af asfaltfirmaets samlede miljøledelsessystem. Auditten gennemføres ved stikprøver og ved samtaler med relevante medarbejdere, inspektioner mv. Miljøledelsessystemet har udpeget klare ansvarsområder, og de berørte medarbejdere skal derfor ved en certificeringsaudit kunne give udtryk for, at de forstår deres ansvarsområde.

Erfaringer fra en netop gennemført certificeringsaudit hos et dansk asfaltfirma viser, at den samlede certificeringsaudit varede syv arbejdsdage.

Samtlige fabrikker, grusgrave, maskinafdelingen og laboratoriet i firmaet blev gennemgået af certificeringsfirmaet. To vejhold blev ligeledes udvalgt til at deltage i certificeringen.

Hovedspørgsmålene i en certificering er:

  • Er miljøledelsessystemet baseret på identifikation og bedømmelse af miljøforholdene?
  • Er den interne miljørevision pålidelig?
  • Modsvares alle krav i standarden af procedurer, instruktioner eller lignende?
  • Bliver procedurerne mv. fulgt?
  • Vil miljøledelsessystemet føre til forbedringer af den miljømæssige præstation og overholdelse af miljølovgivningen?
  • Er der sammenhæng mellem politik, mål og handlingsplaner?

Erfaringerne fra certificeringsauditten hos det danske asfaltfirma viste, at certificeringsfirmaet lagde særlig vægt på:

  • At dokumentstyringen fungerer
  • At afløsere ved sygdom, bortrejse m.m. er velinstrueret i dokumentstyring, diverse checklister m.m.
  • At samtlige medarbejdere ved, hvad miljøledelse er
  • At samtlige medarbejdere har kendskab til politik, målsætninger og mål samt miljøhandlingsplan og relevante delhandlingsplaner
  • At medarbejderne har kendskab til beredskabsplan og affaldsplan
  • At miljøgodkendelser, spildevandsgodkendelser, råstof- og vandindvindingstilladelser forefindes på relevante positioner
  • At der forefindes oversigt over de enkelte medarbejderes kvalifikationer

På baggrund af certificeringsauditten vil certificeringsfirmaet udarbejde en rapport til ledelsen om forholdene. Rapporten vil angive eventuelle større og mindre mangler i forhold til standardens krav, og hvornår disse mangler bør være udbedret i forhold til certificeringstidspunktet.

Inden certifikatet kan udstedes, skal certificeringsfirmaet gennemgå deres egen kvalitetskontrol af processen. Alt i alt kan en certificering sagtens strække sig over 3-4 måneder, så begynd i god tid, hvis der er en særlig dato, der skal overholdes.

7.1.3 Integrering af arbejdsmiljø

I dag findes der ingen international arbejdsmiljøledelsesstandard. Det er derfor ikke muligt at blive certificeret på arbejdsmiljøet alene. ISO 14001 åbner dog mulighed for at lade arbejdsmiljø indgå i miljøledelsessystemet som et område, firmaet har tilsluttet sig frivilligt. Hvis firmaet derfor har valgt at lade arbejdsmiljøet være en del af miljøledelsessystemet, vil arbejdsmiljøforholdene i en certificeringsaudit blive vurderet på samme måde som miljøforholdene, dsv. om dokumentationen stemmer overens med virkeligheden, om arbejdsmiljølovgivningen overholdes mv.

Det danske asfaltfirma har medtaget arbejdsmiljøforholdene som en integreret del af miljøledelsessystemet. En arbejdsmiljøekspert fra BST deltog derfor i certificeringsauditten for at vurdere arbejdsmiljøforholdene på fabrikker, laboratorier, maskinværksteder, udlægningshold osv. Arbejdsmiljøforholdene blev vurderet på lige fod med miljøforholdene.

 

7.2 Verifikation efter EMAS

Godkendelsesproceduren er lidt anderledes, når det drejer sig om at få et miljøledelsessystem godkendt efter EMAS.

Asfaltfirmaet kan her få en ekstern miljøverifikation (bekræftelse) af miljøredegørelsen og miljøledelsessystemet af en akkrediteret miljøverifikator. Dermed kan firmaet blive registreret under EMAS-forordningen og bruge denne registreringsattest aktivt til markedsføringsformål.

En akkrediteret miljøverifikator er en person eller et firma, der kontrollerer og godkender, at firmaet overholder alle EMAS-forordningens krav. Verifikatorerne udpeges af akkrediteringsorganet DANAK i Danmark. På nuværende tidspunkt er de godkendte verifikatorer de samme som de godkendte certificeringsfirmaer.

Miljøverifikatoren skal kontrollere:

  • at alle forordningens bestemmelser - navnlig om miljøpolitikken og miljøprogrammet, miljøgennemgangen, miljøstyringssystemets funktion, miljøauditprocessen og miljøredegørelsen - er opfyldte
  • at data og oplysningerne i redegørelsen er pålidelige, og at oplysningerne i tilstrækkelig grad dækker alle væsentlige miljøspørgsmål i relation til aktiviteterne på anlægsområdet

Bliver firmaet godkendt af verifikatoren, kan det herefter fremsende en ansøgning om registrering under EMAS-forordningen til det registrerende organ: Miljøstyrelsen.

De indledende trin er således identiske med processen under ISO 14001, bortset fra (i hovedtræk) at miljøredegørelsen også skal verificeres efter EMAS. Men derudover skal der afsættes yderligere en måned til Miljøstyrelsens arbejde med registreringen.

Når asfaltfirmaet opnår en registrering herfra, kan den benytte det grafiske symbol med 12 EU stjerner. Symbolet og den medfølgende tekst kan anvendes i brochuremateriale om firmaet mv., men må ikke anvendes til direkte reklame for produkter eller anvendes direkte på produktet eller dets emballage.

 

Bilag 1:
Skemaer til kortlægning og vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger

Dette bilag består af to dele:

  • Del A: Skemaer til indsamling af miljødata
  • Del B: Vejledende oversigt over væsentlige miljøpåvirkninger

Del A indeholder skemaer, som kan støtte den indledende kortlægning af miljøforholdene på asfaltanlæg og ved udlægning af asfalt. Skemaerne kan også bruges i forbindelse med efterfølgende opdateringer af registret over væsentlige miljøpåvirkninger.

I forbindelse med den indlende miljøkortlægning skal I selv fastlægge et passende detaljeringsniveau. Dvs., at I bør kunne relatere miljøpåvirkningerne til specifikke processer og aktiviteter for senere at kunne pege på forbedringsmuligheder – uden at I drukner i data og ikke kommer videre med arbejdet. Dokumentationen skal være tilstrækkelig detaljeret til, at I kan argumentere for, hvorfor en given miljøpåvirkning er væsentlig hhv. ubetydelig.

Hvis I bruger det edb-baserede rapporteringssystem for asfaltbranchen hver måned, får I opsamlet og rapporteret data for alle væsentlige miljøforhold i forbindelse med produktionen af asfalt på anlæggene. De månedsrapporter, som kan udskrives fra systemet, vil udgøre størstedelen af dokumentationen for den indledende kortlægning på anlæggene. I nedenstående skemaer til indsamling af miljødata er de miljøforhold, som systemet opsamler data for, skraveret. Kig skemaerne igennem og vurder, om I har behov for at indsamle data for andre miljøforhold.

Hvis I ikke anvender edb-rapporteringssystemet vil arbejdet med den indledende kortlægning og bedømmelse af de væsentlige miljøpåvirkninger være mere omfattende. Ved dataindsamlingen er det en god idé at begynde med at gennemgå eksisterende miljødokumentation, f.eks. den miljøtekniske beskrivelse i ansøgningen om miljøgodkendelse, udgiftsbilag til affaldsbortskaffelse, bilag for indkøb af vand, energi og materialer samt diverse miljømålinger fra egenkontrollen.

Miljøforholdene skal kortlægges og vurderes under forskellige driftsforhold, herunder normal drift, unormal drift og opstart/nedlukning af anlæg, ved uheld, ulykker og eventuelle nødsituationer samt i forhold til tidligere uheld og aktiviteter.

Del B indeholder en vejledende oversigt over væsentligheden af alle potentielle miljøpåvirkninger. Oversigten er ikke en facitliste, men den kan give et fingerpeg om, hvor de væsentligste miljøpåvirkninger opstår.

Følgende miljøfaglige kriterier ligger til grund for udpegningen af væsentlige miljøpåvirkninger i Del B samt i edb-rapporteringssystemet:

  • Miljøpåvirkninger, der er reguleret af myndighederne med grænseværdier, vilkår eller påbud
  • Ressourcer, der forbruges i store mængder, primært råvarer og energi
  • Miljøforhold, der er særligt relevante for lokalområdet, primært lugt-, støv- og støjgener
  • Miljøforhold, der giver anledning til globale og regionale miljøeffekter, såsom drivhuseffekt som følge af CO2-emissioner og forsuring som følge af emissioner af SO2 og NOx

Risici ved produktionen, der kan medføre utilsigtede udslip eller miljøuheld

Bilag 1, del A Skemaer til indsamling af miljødata

I nedenstående skemaer er de miljøforhold, som edb-rapporteringssystemet på månedsbasis opsamler data for, skraveret. Skemaerne er bruttolister, som I bør tilpasse til forholdene på jeres egne anlæg.

Asfaltproduktion

 

Asfalt produceret, totalt (tons/år)

 

– asfalt solgt (tons/år)

 

– asfalt udtømt (tons/år)

 

Stenmaterialer udrenset (tons/år)

 

Spildprocent

 

Udrensningsprocent

 

Forbrug af råvarer til asfaltproduktion

Tons/år

Forbrug af nye sten- og grusmaterialer

 

Forbrug af genbrugsmaterialer, totalt

 

– stålslagger

 

– opbrudt beton

 

– støbesand

 

– blæsemateriale

 

– andre genbrugsmaterialer

 

Forbrug af genbrugsasfalt

 

Forbrug af fremmedfiller, totalt

 

– kalk

 

– hydratkalk

 

– flyveaske

 

– naturfiller

 

– cement

 

– øtafiller

 

– andet fillermateriale

 

Forbrug af tilsætningsstoffer, totalt

 

– kork

 

– gummi

 

– cellulosefibre

 

– farvepigmenter

 

– andre tilsætningsstoffer

 

Forbrug af bitumen

 

Forbrug af klæbeforbedrer

 

Forbrug af hjælpestoffer på værksted

Kg/år

Rensemidler

 

– Organiske opløsningsmidler

 

– Sæbebaseret

 

– Oliebaseret

 

– Vegetabilsk olie

 

– Højtkogende aromatfri mineralolie

 

Olier

 

– Smøreolie

 

– Smørefedt

 

– Skæreolie/køleolie

 

Maling/sprøjtemaling

 

– Vandbaserede

 

– Opløsningsmiddelbaseret

 

– Fortyndere

 

Rustbehandling

 

– Rustfjerner

 

– Rustbeskyttelse, vandbaseret

 

– Rustbeskyttelse, opløsningsmiddelbaseret

 

Diverse væsker

 

– Bremsevæske

 

– 2-propanol (sprinklervæske)

 

– Akkumulatorvæske

 

– Karburatorvæske

 

– Propylenglycol (kølervæske)

 

– Ethylenglycol (Kølervæske)

 

Flusmiddel

 

Forbrug af hjælpestoffer på sprøjteplads

Kg/år

Slipmidler

 

– Sæbe

 

– Højtkogende, aromatfri mineralolie

 

– Vegetabilsk olie

 

– Dieselolie

 

– Bitumineret stenmel

 

– Stålslaggemel

 

Forbrug af hjælpestoffer på vaskeplads

Kg/år

Afrensningsmidler

 

– Sæbe

 

– Organiske opløsningsmidler

 

– Vegetabilsk olie

 

– Højtkogende, aromatfri mineralolie

 

Forbrug af hjælpestoffer i laboratorie

Kg/år

Chlorerede opløsningsmidler

 

– Methylenchlorid

 

– Trichlorethylen

 

– 1,1,1-trichlorethylen

 

– Tetrachlorkulstof

 

Aromater

 

– Toluen

 

– Xylen

 

– Benzen

 

Alkoholer

 

– Ethanol

 

– Iso-propanol

 

– Ethylenglykol

 

– Glycerol

 

Cyclohexan

 

Andre opløsningsmidler

 

– Mineralsk terpentin

 

– Ekstraktionsbenzin

 

– Propanon

 

Afrensningsmidler

 

Laboratoriekemikalier

 

– Syrer

 

– Baser

 

– Buffere

 

– Kaliumchlorid

 

– Parafinisk olie

 

Forbrug af hjælpestoffer til produktion af emulsion og asfaltopløsning

Kg/år

Opløsningsmidler

 

– Petroleum

 

– Aromatfri carbonhydrider

 

– Ekstraktionsbenzin

 

– Heptan

 

– Propylenglycol

 

Klæbeforbedrere

 

Emulgatorer

 

Modificeringsmidler

 

– SBS gummigranulat

 

– EVA (Ethylen-vinylacetat-copolymer)

 

Fortykningsmidler

 

Skumdæmpere

 

Uorganisk syre

 

Uorganisk salt

 

Bitumen

 

Forbrug af råvarer, hjælpestoffer og brændstof ved udlægning

Tons/år

Slip- og rengøringsmidler

 

– Sæbe

 

– Højtkogende, aromatfri mineralolie

 

– Vegetabilsk olie

 

– Dieselolie

 

Klæber

 

– Bitumenemulsion

 

– Bitumenopløsning (Aktol)

 

– Bitumenopløsning (Hydrotol)

 

– Cutback

 

Trafikmaling

 

– Vandbaseret

 

– Opløsningsmiddelbaseret

 

Termoplast

 

Primer

 

Fugemasse

 

Overfladeforseglning

 

Brændstof til udlægningsmaskiner og håndværktøj

 

– Benzin

 

– Dieselolie

 

Dieselolie til lastbiler (kørsel med asfalt)

 

Smøreolie til maskiner, værktøj og køretøjer

 

Forbrug af brændstof ved grusgravning

Tons/år

Brændstof til gravemaskiner og lignende

 

– Benzin

 

– Dieselolie

 

Smøreolie til maskiner, værktøj og køretøjer

 

Dieselolie til lastbiler (kørsel med sten- og grusmaterialer)

 

Transport

Km/år

– Kørsel i grusgrave (intern kørsel)

 

– Kørsel fra grusgrave til asfaltanlæg

 

– Kørsel på asfaltanlæg (intern kørsel)

 

– Kørsel fra asfaltanlæg til udlægningssted

 

– Kørsel på udlægningssted

 

Energiforbrug på anlægsområdet

kWh/år

Brændselsforbrug til brænderen, totalt

 

– naturgas

 

– LPG

 

– fuelolie

 

– gasolie

 

Brændselsforbrug til øvrige formål, totalt

 

– naturgas

 

– LPG

 

– fyringsgasolie

 

– dieselolie til køretøjer og maskiner

 

– dieselolie til øvrige formål

 

Elforbrug, totalt

 

– belysning

 

– rumopvarmning

 

– brugsvandsopvarmning

 

– doseringsanlæg

 

– trykluft og procesluft

 

– motor på tørretromle

 

– filterventilator

 

– øvrige ventilatorer

 

– kopelevator

 

– blandemotor

 

– ophaling

 

– pumper

 

– opvarmning af færdigvaresiloer

 

– tankopvarmning

 

– belysning af produktionsanlæg

 

– knuseanlæg

 

– diverse processer

 

Fjernvarmeforbrug

 

Vandforbrug på anlægsområdet

m3

Offentlig vandforsyning

 

Egen grundvandsboring

 

Vandforbrug til produktionsaktiviteter

 

Vandforbrug til vanding af oplag og kørselsveje

 

Vandforbrug til sanitære formål

 

Vand udleveret eller solgt

 

Affaldsmængder på anlægsområdet

Tons/år

Affaldsmængde, totalt

 

Fordelt på bortskaffelsesform

 

– dagrenovation

 

– deponering

 

– forbrænding

 

– oliegenbrug

 

– behandling af oliefiltre

 

– kommunal modtagestation for farligt affald

 

– Kommunekemi

 

– jerngenbrug

 

Fordelt på affaldstyper

 

– brændbart affald

 

– kemikalierester fra laboratorie, værksteder, etc.

 

– oliefiltre

 

– spildolie fra tømning af oliefilter

 

– spildolie fra værksteder

 

– jernskrot fra værksted, etc.

 

– ekstra affald fra oprydning ved nedlukning efter sæsonslut

 

Affaldsmængder ved udlægning af asfalt

Tons/år

Overskudsasfalt

 

Øvrigt affald, total

 

– brændbart affald

 

– kemikalierester

 

– oliefiltre

 

– spildolie

 

– jernskrot

 

Affaldsmængder fra grusgrave

Tons/år

Affaldsmængde, total

 

– oliefiltre

 

– spildolie

 

– jernskrot

 

Forbrug af materialer, energi og vand i administrationen

 

Papirforbrug, totalt (kg/år)

 

– miljømærket papir (kg/år)

 

Forbrug af kontorartikler (kg/år)

 

Forbrug af rengøringsmidler (kg/år)

 

– miljørigtige rengøringsmidler (kg/år)

 

Forbrug af el og varme* (kWh)

 

Vandforbrug* (m3)

 

*Kortlægges kun særskilt, hvis administrationen ikke er beliggende på anlægsområdet

Bilag 1, del B Oversigt over miljøpåvirkningernes væsentlighed

Nedenstående skemaer giver et vejledende overblik over væsentligheden af alle potentielle miljøpåvirkninger. Skemaerne er bruttolister, som skal tilpasses det enkelte anlægs forhold.

Der er anvendt følgende vurdering af væsentlighed:

+++ Væsentligt bidrag til miljøpåvirkningen
++ Mindre bidrag til miljøpåvirkningen
+ Ubetydeligt bidrag til miljøpåvirkningen

Miljøpåvirkninger fra anlægsområdet (asfaltproduktion, vaske- og sprøjteplads, værksted, laboratorie, produktion af bitumenemulsion og asfaltopløsning)

Råvarer og hjælpestoffer

Væsentlighed

Forbrug af nye sten- og grusmaterialer

+++

Forbrug af genbrugsmaterialer

+

Forbrug af genbrugsasfalt

+

Forbrug af fremmedfiller

++

Forbrug af tilsætningsstoffer

+++

Forbrug af bitumen

+++

Forbrug af klæbeforbedrer

+++

Forbrug af slipmiddel

+++

Spild fra udrensning af anlæg

++

Spild fra udtømning af anlæg

++

Forbrug af uacceptable stoffer (se scoring i bilag 5)

+++

Forbrug af problematisk stoffer (se scoring i bilag 5)

++

   

Energi

 

Brændselsforbrug til brænderen (emissioner af CO2, NOx og SO2)

+++

Valg af brændselstyper (betydning for SO2-emissionen)

++

Brændselsforbrug til øvrige formål

++

Elforbrug

+++

Fjernvarmeforbrug

+

Brændstofforbrug til køretøjer og maskiner

++

Valg af brændstoftype til køretøjer og maskiner

++

   

Vand

 

Vandforbrug til produktionsaktiviteter

+

Vandforbrug til vanding af oplag og kørselsveje

++

Vandforbrug til sanitære formål

+

Vandforsyning (opsamlet regnvand)

++


Dampe/gasser

Væsentlighed

Afgasning fra tørring af genbrugsasfalt (emissioner af PAH, etc.)

+++

Forbrændingsgasser ved tørring (emissioner af CO, SO2 og NOx)

+++

Tilsætning af varm bitumen og genbrugsasfalt ved blanding

++

Afdampning af bitumen ved læsning af varm asfalt fra blander til ophalervogn

+

Afdampning af slipmiddel ved opvarmning af slipmiddel på ophalervogn

++

Afdampning fra silotop (lager)

++

Afdampning ved læsning af lastbiler

++

Fortrængningsluft fra påfyldning af bitumen- og olietanke

++

Afdampning fra bitumentanke

+

Afdampning fra fyringsanlæg til olieopvarmning (hedtolieanlæg)

+

Emissioner af kulbrinter fra lagertanke, inddampningstanke og rensetunnel på emulsionsanlæg

++

Emissioner af organiske opløsningsmidler fra produktion af asfaltopløsning

+++

Emissioner af methylenklorid fra stinkskab i laboratorie

+++

Dampe/aerosoler fra (sprøjte)maling på værksted

++

Svejserøg/aerosoler fra svejsning på værksted

++

Uheld: Udvikling af dampe og gasser ved eksplosion/brand i tanke eller anlæg

+++

   

Lugt

 

Tørring af genbrugsasfalt

+++

Bitumen og varm genbrugsasfalt ved blanding

++

Opvarmning af slipmiddel på ophalervogn (hvis diesel)

++

Afdampning fra silotop (lagring)

++

Afdampning ved læsning

++

Afdampning fra lastbillad ved transport

++

Afdampning fra bitumen- og olietanke

+

Udstødning fra lastbiler

+

   

Støv

 

Lagring af sten- og grusmaterialer

+++

Aflæsning og udgravning af sten- og grusmaterialer

+++

Transport af sten- og grusmaterialer på bånd ved dosering

++

Tørring af sten- og grusmaterialer i tørretromle

+++

Tilsætning af filler ved blanding

+

Tilsætning af støttefiller ved blanding

+++

Knusning (især med hammermøller)

+++

Kørsel på arealet

+++

Udrensning af anlægget ved receptskift

+++

Læsning af lastbiler

+

Uheld: Brud på filterposer eller tilstopning af luftkanaler i afsugningssystemet

+++


Støj

Væsentlighed

Aflæsning og udgravning af råvarer

+++

Transport af råvarer på lamelbånd ved dosering

++

Brug af ekstra vibratorer ved dosering

++

Sigtning af sten- og grusmaterialer ved blanding

++

Tørretromle: brænder, blæser, materialernes rotation

+++

Blandekløernes rotation i materialerne

++

Mekanisk maskinstøj fra blanding

++

Skorsten: støj fra kanal og røggasblæser (især ældre anlæg)

++

Optræksspil på ophalervogn

+++

Læsning fra ophalervogn til silo

++

Læsning af lastbiler

++

Rensning af filterposer

++

Kørsel på anlægsområdet

+++

Højtryksrensning af maskiner

++

Drift af maskiner på værksted

++

Brug af mekanisk værktøj på værksted

+

   

Perkolat, spildevand og jordforurening

 

Perkolat fra oplagring af gammel asfalt og stålslagge

++

Sanitært spildevand

+

Olie- og fedtholdigt spildevand fra vaskeplads

+++

Overfladevand fra arealer under tanke, emulsionsanlæg m.m.

++

Spildevand fra sprøjteplads

+++

Spild til jord ved utætte ventiler og samlinger fra lagre af brændstof, klæbeforbedrer samt hedtolieanlæg

+++

Spild af slipmiddel til jord/overfladevand eller overdosering ved påføring af slipmiddel på ophalervogne og lastbiler (især dieselolie)

+++

Uheld: Spild af olie eller bitumen på jord ved tankbrud

+++

Uheld: Spild af olie, etc. ved brud på slanger, hydraulik o.a. ved intern transport

+++

Uheld: Spild af kemikalier på laboratorie

+++

Uheld: Spild af malingrester og spildolie på værksteder

+++

Jordforurening fra tidligere uheld og aktiviteter

+++


Affald

Væsentlighed

Spildolie fra tømning af oliefilter, værksted, etc.

+++

Oliefiltre

+++

Dagrenovation

+

Kemikalierester fra laboratorie, værksteder, etc.

+++

Malingrester fra værksteder, etc.

+++

Jernskrot

++


Visuelle indtryk

Væsentlighed

Vedligeholdelse af bygninger

Afhænger af beliggenhed i f.t boliger og rekreative områder

Beplantning/afskærmning

Pladsens indretning

Oprydning


Miljøpåvirkninger fra udlægning af asfalt

Hjælpestoffer

Væsentlighed

Forbrug af uacceptable stoffer (se scoring i bilag 5)

+++

Forbrug af problematisk stoffer (se scoring i bilag 5)

++

   

Dampe/lugt

 

Afdampning fra varme asfaltmaterialer

++

Afdampning fra bitumenopløsning

++

   

Energi

 

Brændstofforbrug til maskiner og køretøjer (CO2, NOx og SO2)

++

Valg af brændstoftype til maskiner og køretøjer (CO2, NOx og SO2)

++

   

Støj

 

Drift af maskiner og køretøjer

+++

   

Affald

 

Spildolie

++

Oliefiltre

++

Kemikalierester

++

Jernskrot

++

   

Jordforurening

 

Spild ved håndtering af slipmidler og spildolie

+++

Olieforurening fra maskiner og køretøjer

++


Miljøpåvirkninger fra grusgrave og knuserier

Energi

Væsentlighed

Brændstofforbrug til maskiner og køretøjer (CO2, NOx og SO2)

+++

Elforbrug til knuseri m.m.

+++

Valg af brændstoftype til maskiner og køretøjer (CO2, NOx og SO2)

++

   

Støj

 

Drift af maskiner og køretøjer

+++

Udgravning af sten og grus

++

   

Støv

 

Udgravning af sten og grus

++

   

Affald

 

Spildolie

++

Oliefiltre

++

Jernskrot

++

   

Jordforurening

 

Spild ved håndtering af spildolie

+++

Olieforurening fra maskiner og køretøjer

++

   

Visuelle indtryk

 

Udgravning af sten og grus

++

Reetablering

++

Miljøpåvirkninger fra administrationen

Materialer, energi og vand

Væsentlighed

Papirforbrug

++

Valg af papirtype

+

Forbrug af kontorartikler

+

Forbrug af rengøringsmidler

++

Valg af rengøringsmidler

++

Forbrug af el og varme

++

Vandforbrug

++

 

Bilag 2: Skemaer til kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøpåvirkninger

Skemaerne kan bruges som hjælp til at gennemføre en kortlægning af arbejdsmiljøforholdene på hhv. stationære og mobile arbejdspladser. Skemaerne tager udgangspunkt i kravene til APV.

På stationære arbejdspladser (asfaltanlæg med tilhørende aktiviteter) kan kortlægningen gennemføres én gang og revideres, hvis der opstår væsentlige ændringer i arbejdet. For mobile arbejdspladser (vejhold), hvor forholdene ændres i takt med arbejdets fremadskriden, må kortlægningen tage udgangspunkt i de enkelte arbejdsprocesser og gennemføres f.eks. hvert år før sæsonstart. En APV skal dog revideres senest hvert 3. år.

Skemaerne bruges til at konstatere, om der i forbindelse med de forskellige arbejdsprocesser opstår påvirkninger eller farer. Hvis et problem kan løses umiddelbart anføres dette i skemaet sammen med løsningen. De problemer, som ikke umiddelbart kan løses og som kræver en nærmere vurdering, beskrives i skemaet og det angives, at problemet skal prioriteres i en handlingsplan.

Kortlægningen af både miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger ved håndtering og brug af miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer kan foretages parallelt. I bilag 1 er der udarbejdet skemaer til brug for denne del af kortlægningen.

En nærmere beskrivelse af de identificerede problemer er en hjælp, når problemerne senere skal prioritereres og der skal findes egnede løsninger. I beskrivelsen af problemet kan følgende overvejelser indgå:

  • Under hvilke omstændigheder opstår problemet? Under normale/unormale arbejdsforhold? I forbindelse med hvilke arbejdsprocesser?
  • Hvem og hvor mange er omfattet af problemet?
  • Er problemet sjældent, dagligt eller ugenligt forekommende?
  • I hvor lang tid af gangen er problemet forekommende?

Som hjælp til kortlægningen kan man med fordel tage udgangspunkt i eksisterende målinger eller undersøgelser af arbejdsmiljøet, f.eks. støj- og støvmålinger, ergonomiske undersøgelser, ulykkesstatistikker og sygefravær.

Kortlægningen skal udarbejdes i samarbejde med sikkerhedsorganisationen og med hjælp fra de ansatte. Det er de ansattes egen vurdering - og om nødvendigt en ekspertvurdering - af forholdene, der er grundlaget for kortlægningen og for det videre arbejde i form af opstilling af handlingsplaner og valg af løsninger.

Checkskema for stationære arbejdspladser
Asfaltanlæg, værksteder, grusgrave, sprøjte- og vaskeplads, laboratorier, produktion af bitumenemulsion og -opløsning

 

Mulige påvirkninger/problemer

Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med

Beskrivelse af problemet

Løses nu/er løst

Skal prioriteres

Fysiske forhold

Støj

  • Påvirkning af hørelsen

Betjening af og færden omkring maskiner, anlæg og værktøjer

     

Støv

  • Indånding af partikler samt tjære- og silikatholdigt støv

Knusning af sten- og grusmaterialer samt genbrugsasfalt

     

Transport og håndtering af sten-, grus- og genbrugsmaterialer

     

Rengøring af doseringskasser, omkring råvaresilo og i tørrefilterhal

     

Tilsyn og reparation af anlæg

     

Svejsning

     

Arbejde i grusgrave

     

Termiske forhold

  • Kulde/varme påvirkninger
  • Træk

Arbejde tæt ved mixer

     

Betjening af læssemaskine og dumper

     

Udearbejde, generelt

     

Vibrationer

  • Hvide fingre

Betjening af mejselhammer

     

Andre fysiske forhold

         

 

Mulige påvirkninger/problemer

Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med

Beskrivelse af problemet

Løses nu/er løst

Skal prioriteres

Kemiske forhold

Stoffer og materialer

  • Indånding,
  • Hudkontak

Håndtering af farlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer generelt- se bilag 1 og 5 (kemikalieliste)

     

Aerosoler

  • Indånding
  • Hudkontakt

Rengøring af maskiner med brug af højtryksrenser

     

Påføring af slipmidler på vognlad

     

Dampe

  • Indånding
  • Hudkontakt

Udslip af asfaltrøg fra færdigvaresilo og optræksvogn

     

Håndtering af opløsningsmidler på laboratorier

     

Svejsning

     

Andre kemiske forhold

         

Ergonomi

EGA

  • Rygsmerter
  • Muskelspændinger

Betjening af læssemaskiner

     

Arbejde med edb

     

Tungt arbejde/løftearbejde

  • Belastningsskader
  • Rygsmerter

Værksteds- og reparationsarbejde

     

Laboratoriearbejde

     

Manuel håndtering af råvarer

     

Arbejdsstillinger

  • Belastning af bevægeapparat
  • Muskelsmerter

Kontorarbejde

     

Betjening af læssemaskiner

     

Værksteds- og reparationsarbejde

     

Laboratoriearbejde

     

Sæsonarbejde generelt

     

Andre ergonomiske forhold

         

 

Mulige påvirkninger/problemer

Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med

Beskrivelse af problemet

Løses nu/er løst

Skal prioriteres

Psykiske forhold

Arbejdspres

  • Stress
  • Frygt for ulykker
  • Afmagt

Sæsonarbejde generelt

     

Ensformigt arbejde

  • Kedsomhed
  • Opgivenhed

Betjening af læssemaskiner

     

Kontrol- og overvågningsarbejde, f.eks. på lab.

     

Isoleret arbejde

  • Frygt for ulykker Isolation

Aften- og natarbejde

     

Betjening af læssemaskiner og dumpere

     

Andre psykiske forhold

         

Ulykkesrisici

Brand og eksplosion

  • Forbrændinger
  • Ætsninger

Håndtering af brand- og eksplosionsfarlige stoffer og materialer generelt

     

Transport og indpumpning af bitumen

     

Arbejde på laboratorium

     

Svejsning

     

Intern transport Maskiner og anlæg

  • Påkørsel
  • Skader på bevægeapparatet
  • Sammenstyrtning
  • Skredulykker
  • Faldulykker

Færdsel af mennesker og maskiner på pladsen

     

Færdsel på og omkring maskiner og anlæg

     

Betjening af makskiner og anlæg

     

Arbejde i grus- og sandgrave

     

Registreringsskema for mobile arbejdspladser
Udlægningshold, herunder maskin- og håndudlægning, fræsning, OB, remixing

 

Mulige påvirkninger/problemer

Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med

Beskrivelse af problemet

Løses nu/er løst

Skal prioriteres

Fysiske forhold

Støj

  • Påvirkning af hørelsen

Betjening af og færden omkring maskiner, anlæg og værktøjer

     

Forbikørende trafik

     

Støv

  • Indånding af partikler samt tjære- og silikatholdigt støv

Rengøring/fejning af arbejdsområde

     

Fræsning og renskæring af gamle belægninger

     

Udstrøning af skærver/stenmel/stålmel

     

Termiske forhold

  • Kulde/varme påvirkninger
  • Forbrændinger

Udendørs arbejde sommer/vinter

     

Arbejde med varm asfalt generelt

     

Arbejde med varm bitumen

     
 
  • Hvide fingre
  • Helkropsvibrationer
  • Rygsmerter
  • Muskelspændinger

Anvendelse af mejselhammer

     

Maskintromling

     

Anvendelse af pladevibrator

     

Anvendelse af maskiner i øvrigt

     

Andre fysiske forhold

         

 

Mulige påvirkninger/problemer

Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med

Beskrivelse af problemet

Løses nu/er løst

Skal prioriteres

Kemiske forhold

Stoffer og materialer

  • Indånding
  • Hudkontakt

Håndtering af farlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer generelt- se bilag 1 og 5 (kemikalieliste)

     

Aerosoler

  • Indånding
  • Hudkontakt

Rengøring af maskiner med brug af højtryksrenser

     

Påføring af slipmidler ved hjælp af trykdyser

     

Udsprøjtning af emulsion og cutback

     

Udsprøjtning af klæber

     

Dampe

  • Indånding af sundhedsskadelig luftforurening

Udlægning af varme asfaltmaterialer

     

Genbrug på vej

     

Udsprøjtning og klæbning med cutback

     

Dieseludstødning fra maskiner og lastvogne

     

Forbikørende trafik

     

Andre kemiske forhold

         

 

Mulige påvirkninger/problemer

Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med

Beskrivelse af problemet

Løses nu/er løst

Skal prioriteres

Ergonomi

EGA

  • Rygsmerter
  • Muskelspændinger

Betjening af maskiner

     

Tungt arbejde/ løftearbejde

  • Belastningsskader
  • Ryg- og muskelsmerter

Opstilling og nedtagning af afmærknings- og afspærringsmateriel

     

Håndudlægning

     

Udragning af asfalt

     

Optagning og nedsætning af brønde

     

Arbejdsstillinger

  • Belastning af bevægeapparat
  • Ryg- og muskelsmerter

Maskintromling

     

Betjening af udlægger og sprøjtetraktor

     

Støbeasfaltarbejde

     

Håndudlægning

     

Udragning af asfalt

     

Andre ergonomiske forhold

         

 

Mulige påvirkninger/problemer

Hvilken arbejdsproces opstår påvirkningen/faren typisk i forbindelse med

Beskrivelse af problemet

Løses nu/er løst

Skal prioriteres

Pykiske forhold

Arbejdspres

  • Stress
  • Frygt for ulykker og forbrændinger
  • Udbrændthed
  • Afmagt

Sæsonarbejde generelt

     

Arbejde i trafikerede områder

     

Ensformigt arbejde

  • Kedsomhed
  • Opgivenhed

Betjening af maskiner

     

Isoleret arbejde

  • Frygt for ulykker
  • Kedsomhed

Aften- og natarbejde

     

Betjening af tromle, udlægger, sprøjtetraktor

     

Andre psykiske forhold

         

Ulykkesrisici

Brand og eksplosion

  • Forbrændinger
  • Ætsninger

Transport af gasflasker sammen med varm asfalt

     

Trafik

  • Påkørsler

Abejde i trafikerede områder

     

Materialer

  • Forbrændinger
  • Ætsninger

Arbejde med varm asfalt og bitumen

     

Maskiner

  • Skader på bevægeapparatet
  • Udskridning/fastklem-ning
  • Påkørsler
  • Snubleulykker

Færdsel på og omkring kørende maskiner

     

Betjening af maskiner og håndværktøj

     

Transport af materiel

     

 

Bilag 3: Oversigt over relevant miljø- og arbejdsmiljø-lovgivning

ISO 14001 (Anneks A.3.2) anbefaler, at kortlægning med henblik på at etablere det obligatoriske register over relevant lovgivning m.m. omfatter:

  • Enhver miljølovgivning, som er relevant for jeres aktiviteter, og som regulerer de direkte miljøpåvirkninger
  • Kendte fremtidige reguleringer, hvor lovgivning er under udarbejdelse
  • Enhver firmapolitik, som er relevant for jeres aktiviteter, f.eks. kvalitetspolitik eller arbejdsmiljøpolitik
  • Branchens miljøpolitik „Asfaltindustrien og miljø“
  • Industrielle kutymeregler, som I har tilsluttet jer, f.eks. ICC's miljøcharter
  • Forskrifter fra uvildige organisationer, som I har besluttet at følge, f.eks. WWF eller WHO

Information kan indhentes hos kommunen, de centrale miljømyndigheder eller gennem et abonnement på miljølovsamlinger. Informationer om fremtidige reguleringer kan I skaffe ved at etablere et netværk med personer/organisationer, som er inddraget i lovgivningsprocessen. Gennem medlemskabet af Asfaltindustrien vil I løbende blive orienteret om relevant ny og fremtidig miljø- og arbejdsmiljølovgivning.

Nedenstående oversigt omfatter love, bestemmelser, vejledninger og normer, der pr. 1.1 1999 er gældende for asfaltindustrien på miljø- og arbejdsmiljøområdet.

3.1. Miljølovgivning

Miljøbeskyttelseslov, generelt

  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994.
  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 7. juli 1994 om industrielle virksomheders mv frivillige deltagelse i Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 612 af 20. juni 1997.
  • Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (VVM)
  • Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 849 af 30. september 1994 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering i henhold til lov om planlægning (VVM)
  • Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab
  • Lov nr. 425 af 10. juni 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse
  • Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om miljøbeskyttelse
  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 830 af 6. november 1997 om ændring af bekendtgørelse om indkaldelse af ansøgninger fra bestående listevirksomheder
  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 731 af 9. oktober 1998 om tilskud til renere produktion m.v.
  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 732 af 9. oktober 1998 om forretningsorden for Miljørådet for renere produkter

Kemiske stoffer og produkter

  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 685 af 7. november 1989 om anvendelse af og kontrol med principper for god laboratoriepraksis (GLP) for kemiske stoffer og produkter
  • Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 om kemiske stoffer og produkter
  • Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 762 af 20. august 1996 om vejtransport af farligt gods
  • Lov nr. 424 og nr. 431 af 10. juni 1997 om ændring af lov af kemiske stoffer og produkter
  • Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
  • Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 1043 af 17. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
  • Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af listen over farlige stoffer

Affald og genanvendelse

  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske
  • Miljøministeriets cirkulære af 8. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske
  • Cirkulære af 15. juli 1985 om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 1991 om olie- og kemikalieaffald
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1994 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald
  • Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
  • Gældende kommunale affaldsregulativer
  • Lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998 om afgift af affald og råstoffer

Råstoffer

  • Miljø- og energiministeriets lov nr. 426 af 10. juni 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om råstoffer
  • Lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997 om råstoffer

Jordforurening

  • Miljøstyrelses branchevejledning nr. 6, 1992 for forurenede tjære- og asfaltgrunde
  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 17 af 12. januar 1993 om registrering af affaldsdepoter efter lov om affaldsdepoter
  • Miljøstyrelsens vejledning af 6., 1994 om påbud efter miljøbeskyttelsesloven om oprydning af jordforureninger
  • Miljø- og energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober 1996 om affaldsdepoter

Luft- og støj

  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1984 om ekstern støj fra virksomheder
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1985 om begrænsning af luftgener fra virksomheder
  • Miljøstyrelsens cirkulære nr. 122 af 14. oktober 1986 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1990 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 1996, supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder

Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

  • Miljøstyrelsens orientering nr. 4, 1995, Brancheorientering for asfaltindustrien

Diverse

  • Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 31. oktober 1994 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål
  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie mv.
  • Bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

3.2. Arbejdsmiljølovgivning

Arbejdsmiljølovgivningen, generelt

  • Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø
  • Lov nr. 375 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø
  • Lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø (gennemførelse af handlingsprogrammet „Rent Arbejdsmiljø År 2005“)
  • Lovbekendtgørelse nr.497 af 29. juni 1998 om arbejdsmiljø

Almindelige pligter

  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 739 af 22. september 1997 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 383 af 22. juni 1998
  • Ny bekendtgørelse om sikkerhedsuddannelse

Arbejdets udførelse

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler, som ændret ved ændringsbekendtgørelse nr. 186 af 14. marts 1994
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladsen
  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse
  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Arbejdsstedets indretning

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september 1992 om indretning af skurvogne og lignende
  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler
  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning

Tekniske hjælpemidler

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 520 af 1. november 1983 om F-gasbeholdere i køretøjer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændres ved ændringsbekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler

Stoffer og materialer

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 52 af 13. januar 1988 om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1062 af 15. december 1994 om arbejde med

asfaltmaterialer, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 24. juni 1997

  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1004 af 14. december 1995 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998
  • Miljø- og energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 om kemiske stoffer og produkter, senest ændret ved lov nr.424 og 431 af 10. juni 1997
  • Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
  • Lov nr. 424 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter
  • Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af listen over farlige stoffer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 997 af 16. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om arbejde med asfaltmaterialer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 999 af 16. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

Hviletid

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 om hvileperiode og fridøgn mv.
  • At-meddelelse nr. 5.01.3 , november 1997. Vejledning om aftaler om hvileperioder og fridøgn

Vejledninger, normer og branchestandarder

  • At-anvisning nr. 3.1.0.2, december 1996 om grænseværdier for stoffer og materialer
  • Vejdirektoratets vejregler (9.10.05) for afmærkning af vejarbejder, Vejdirektoratet 1987
  • Branchevejledning om arbejde med asfaltmaterialer, BSR 2, 1996
  • At-meddelelse nr. 4.04, september 1996 om arbejde med asfaltmaterialer
  • Branchevejledning om arbejdsmiljø i grus- og sandgrave, BSR 5, 1997

Diverse

  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 126 af 17. marts 1986 om EF direktiv om fælles bestemmelser for entreprenørmateriel
  • Indretning af tekniske hjælpemidler Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 626 af 10. august 1990 om transport af trykbeholdere med indhold, senst ændret ved bekendtgørelse nr. 147 af 7. marts 1995
  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1002 af 14. december 1995 om anmeldelse af kemiske stoffer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 23. oktober 1997
  • Maskindirektivet (EU) 89/392/EØF
  • Danmarks Gasmateriel Prøvning, Gasreglementet, afsnit B
  • Elektricitetsrådets stærkstrømsbekendtgørelse(r), seneste udgave

 

Bilag 4: Metode til prioritering af miljøindsatsen

4.1. Introduktion

Denne metode til prioritering af miljøindsatsen bygger dels på datagrundlaget, der genereres af Miljørapporteringssystemet, dels på erfaringer fra branchens forebyggende miljøarbejde samt eksisterende muligheder for at indføre forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi.

Metoden omfatter kun prioriteringen af miljøindsatsen på anlægsområdet, dvs. asfaltproduktion og tilhørende biaktiviteter.

Metoden omfatter bedømmelse af hver af følgende miljøpåvirkninger:

  • Forbrug af råvarer og hjælpestoffer
  • Energiforbrug
  • Vandforbrug
  • Emissioner af lugt og dampe/gasser
  • Støvemissioner
  • Støj og vibrationer
  • Spildevand, perkolat og jordforurening
  • Affaldsgenerering

Princippet i metoden er, at I for hver af de væsentlige miljøpåvirkninger på anlægsområdet får støtte til at bedømme, hvilken prioritering den pågældende miljøpåvirkning bør have i miljøhandlingsprogrammet. Men metoden indeholder ingen anbefalinger om vægtning af de enkelte bedømmelsers resultater i forhold til hinanden (f.eks. støvemissioner i forhold til affaldsgenerering).

Bedømmelse og prioritering foregår generelt ved, at I sammenligner anlægsområdets egenkontrolresultater, nøgletal, gennemførte forureningsbegrænsende tiltag osv. med miljølovkrav, firmagennemsnit, muligheder for forureningsbegrænsning m.m., og derefter noterer prioriteringerne i et resultatskema. Den endelige prioritering er dog en ledelsesbeslutning, se afsnit 5.3.

4.2 Prioriteringskriterier

For hver miljøpåvirkning er der, hvor det er relevant, opstillet følgende kriterier for prioritering af indsatsen:

  • Manglende data
  • Myndighedsmæssige forhold
  • Nøgletal
  • Planlægning og driftsstyring
  • Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Metoden er opbygget sådan, at der for hver miljøpåvirkning er:

  • en oversigt over prioriteringskriterierne tildelt en prioritet mellem 1 og 3
  • en uddybning af udvalgte prioriteringskriterier, primært planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Prioriteringen er ikke et udtryk for, at 3. prioriteterne kan udelades, men at de tidsmæssigt kan vente i forhold til 1. og 2. prioriteterne. Prioriteringskriterierne uddybes i det følgende.

Manglende data

Manglende data skal ikke stoppe prioriteringsarbejdet, men det bør være 1. prioritet at fremskaffe de nødvendige data. I bør med andre ord fastlægge mål for, hvornår manglende data skal indsamles.

De anlæg, der bruger alle faciliteter i Miljørapporteringssystemet, kan få udskrevet følgende data til brug for prioriteringen:

  • nøgletal for anlægsområdets udvikling samt firma- og branchegennemsnit, hvor disse findes
  • oversigt over eksisterende hhv. ikke-udnyttede muligheder for driftsoptimering, renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
  • oversigt over vilkår samt resultater af målinger

Myndighedsmæssige forhold

Udgangspunktet for prioritering er, at anlægget overholder de lovkrav, som det er underlagt. For de påvirkninger, hvor der foreligger lovkrav, bedømmes anlæggets:

  • overholdelse af vilkår, påbud og forbud fra myndighederne
  • overholdelse af vejledende lovgivning, f.eks. grænseværdier

Manglende overholdelse af lovkrav bør altid være 1. prioritet, mens 2. prioritet anbefales, hvis kravene kun er overholdt med så lille margen, at der er sandsynlighed for overskridelser, eller hvis vejledende lovgivning ikke er overholdt.

Nøgletal

Nøgletal for miljøbelastningen relateret til produktionens størrelse kan supplere myndighedskravene. Dels fordi nøgletal kan anvendes til at optimere på parametre som ligger under myndighedernes vejledende grænseværdier. Dels fordi belastningen fra parametre, som normalt ikke er omfattet af myndighedskrav, f.eks. størrelsen af energiforbruget pr. tons asfalt produceret, med fordel kan reduceres, og derfor også bør indgå i bedømmelsen.

Bedømmelsen af anlæggets præstation foretages i forhold til:

  • nøgletal for anlæggets udvikling over en årrække
  • eventuelle firmagennemsnit
  • eventuelle branchegennemsnit

Udviklingen i anlæggets præstation prioriteres højere end præstationen i forhold til firmaets gennemsnitlige præstation. Præstationen i forhold til branchegennemsnit prioriteres lavest, da datagrundlaget for branchenøgletal er mindre gennemskueligt og dermed mere usikkert.

Planlægning og driftsstyring

Ændringer i planlægning og driftsstyring kan som regel gennemføres uden særlige økonomiske eller organisatoriske omkostninger. Tiltag kan f.eks. være ændret produktionsplanlægning, omlægning af arbejdsgange eller substitution af stoffer og materialer, hvor alternative mindre belastende stoffer og materialer umiddelbart kan anvendes, uden at det påvirker produktionsprocesserne i negativ retning. Sådanne tiltag bør altid gives 1. prioritet.

Renere teknologier og forureningsbegrænsende tiltag

Sådanne tiltag kræver mere omfattende vurderinger, fordi investeringerne samt de teknologiske og organisatoriske ændringer kan være store. Metoden anbefaler derfor, at I som minimum opstiller mål for at foretage en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af, i hvilket omfang endnu ikke udnyttede muligheder skal implementeres på anlægget. Denne vurdering vil så ligge til grund for den konkrete beslutning om at foretage nyanskaffelser, ombygninger eller lignende.

Metoden er som udgangspunkt baseret på de forslag og vurderinger, der er i branchens Maskinudvalgs "Teknisk vejledning" til brancheorienteringen, og der er brugt følgende retningslinier i prioriteringen:

  • Reelle renere teknologier, dvs. teknologi, der forebygger problemerne, har fået 1. prioritet for at sikre, at disse muligheder altid bliver overvejet.
  • Effektive teknologier, der sætter ind på "de ømme punkter" har fået 2. prioritet. Herunder også teknologier der giver "meget miljø for pengene".
  • Mindre effektive teknologier og indsatsen på "mindre ømme punkter" samt teknologier der kun giver "lidt for pengene" har fået 3. prioritet. Teknologier der kun "spreder" forureningen har også fået 3. prioritet.

4.3. Ledelsens prioriteringer

Når bedømmelsen er foretaget, er det op til ledelsen at foretage den endelige prioritering af indsatsen, da prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet.

Ud over de faglige vurderinger kan der være en række andre forhold, som I ønsker at inddrage i prioriteringen. Det kan f.eks. være forpligtelser i interne politikker, krav eller ønsker fra kunder, forslag fra medarbejdere, hensyn til naboer og meget andet.

Konkret skal ledelsen afklare hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde. Skal hovedvægten f.eks. ligge på at undersøge muligheden for at forbedre indsatsen (driftsstyring/renere teknologi m.m.) eller skal det være en vægtning i forhold til at opfylde evt. kommende lovkrav? Og i hvilket omfang skal øvrige forhold f.eks. hensynet til naboerne tages med?

Får et indsatsområde flere forskellige prioriteringer, anbefales det dog altid at lade den højeste prioritet være bestemmende for den endelige prioritering.

Der skal ikke foretages nogen vægtning af de enkelte indsatsområders prioriteringer i forhold til hinanden, fordi den endelige prioritering skal hænge sammen med miljøpolitikken og udpegningen af de væsentlige miljøpåvirkninger, som normalt vil omfatte flere af indsatsområderne.

Eksempel på prioritering af indsatsen i forhold til støj på Den Gode Vej A/S

Indsatsområder for støj

Prioritering

Begrundelse

Undersøge muligheder for at reducere støjbidraget ved at udskifte materiel

1. prioritet

Vilkår er overholdt med lille margen i skel til boligområde i syd med åben og lav bebyggelse (2.prioritet). Vejl. grænseværdier er overskredet i skel til boligområde samt om natten (2.prioritet). Det er virksomhedens politik, at vejl. støjkrav overholdes hurtigst muligt (1.prioritet).

Strengere procedure for at holde døre og vinduer lukkede om natten

1. prioritet

God driftsstyring (1. prioritet). Forslag fra medarbejdere (1. prioritet).

Undersøge muligheden for vibrationsabsorberende underlag til knuseanlæg

2. prioritet

En af naboerne klager over vibrationer i forbindelse med drift af knuseanlægget (2.prioritet).

Undgå unødig intern kørsel og tomgang

1. prioritet

God driftsstyring (1. prioritet).

Vurdere muligheden for installering af ny filterventilator

2. prioritet

Brancheorienteringen for Asfaltbranchen anbefaler frekvensstyrede ventilatorer som både reducerer støj og energiforbrug (2. prioritet).

 

Råvarer og hjælpestoffer

Prioriteringskriterier

Kriterier

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

Manglende data

  • Leverandørens sikkerhedsdatablad findes ikke
  • Data i sikkerhedsdatablad er ikke tilstrækkelige
  • Det procentvise forbrug af genbrugsmaterialer
  • Det procentvise forbrug af genbrugsasfalt
  • Data er tilstrækkelige, men sikkerhedsdatablad er mellem 2 og 3 år gammelt
  • Leverandøren har ikke dokumenteret, om råvare eller hjælpestof indeholder stoffer fra appendiks 3 eller At's grænseværdi-liste
 

Myndighedsmæssige forhold

  • Gældende kemikalielovgivning ved indkøb af råvarer og hjælpestoffer er ikke overholdt
   

Nøgletal

  • Det procentvise forbrug af genbrugsmaterialer er faldende
  • Det procentvise forbrug af genbrugsasfalt er faldende
  • Det procentvise forbrug af genbrugsmaterialer ligger under firma- eller branchegennemsnit
  • Det procentvise forbrug af genbrugsasfalt ligger under firma- eller branchegennemsnit
 

Planlægning og driftsstyring

  • Beskyttelse af medarbejderne
  • God kemikaliehygiejne
  • Udstyr til førstehjælp
   

Renere teknologi og forurenings-begrænsende tiltag

For "uacceptable" produkter prioriteres:

  1. Substitution
  2. Indkapsling/recirkulering
  3. Spildminimering
  4. Rensning/udsugning/personlige værnemidler

For "problematiske" produkter prioriteres:

  1. Substitution
  2. Indkapsling/recirkulering
  3. Spildminimering
  4. Rensning/udsugning/personlige værnemidler

For "håndterbare" produkter prioriteres:

  1. Spildminimering
  2. Recirkulering

Metoden giver kun en miljø- og sundhedsvurdering af indholdsstoffernes iboende egenskaber. Den endelige prioritering af indsatsen vedrørende råvarer og hjælpestoffer bør derfor ske i sammenhæng med en vurdering af, om håndteringen af produktet i forhold til arbejdsmiljø, affald, spildevand og luftemissioner er forsvarlig.

Manglende data

Udgangspunktet for bedømmelsen er leverandørens sikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning). For produkter købt i Danmark udgør leverandørens brugsanvisning og eventuelle supplerende oplysninger om produktets indholdsstoffer det nødvendige datamateriale. Til en umiddelbar bedømmelse af, om leverandørens sikkerhedsdatablad er godt nok, anvendes følgende kriterier:

  • sikkerhedsdatabladet er på 16 punkter, skrevet på dansk og bør være mindre end 2 år gammelt
  • produktets farlige indholdsstoffer er oplyst i punkt 2
  • produktet er mærket ens på fareetiket og i sikkerhedsdatablad
  • PR-nr. er oplyst
  • teksten er letforståelig og sammenhængende

Data i produkternes sikkerhedsdatablade bygger ofte kun på det EU-harmoniserede klassificeringssystem, som fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 801 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Ud over denne klassificering er der i Danmark udarbejdet national regulering samt anbefalinger omkring en lang række stoffer, som er udgivet i forskellige publikationer fra Miljøstyrelsen, Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet (se appendiks 1). Stofferne fra disse publikationer er samlet i en stofliste i appendiks 3.

Hertil kommer Arbejdstilsynets omfattende liste med grænseværdier for stoffer og materialer, At-anvisning nr. 3.1.0.2. 1996. Grænseværdilisten anvendes ikke til bedømmelsen af råvarer og hjælpestoffer, da grænseværdierne anvendes i relation til eksponeringer i arbejdsmiljøet, og ikke giver en bedømmelse af stoffernes iboende egenskaber. Men leverandøroplysninger om eventuelt indhold af stoffer fra grænseværdilisten er relevant til bedømmelse af mulige arbejdsmiljøproblemer.

I mange tilfælde vil miljø- og sundhedsbedømmelsen kunne foretages på baggrund af sikkerhedsdatabladets oplysninger, hvis det er "godt nok" i henhold til de ovenstående kriterier. Men i tilfælde hvor produktets sammensætning kun er oplyst for klassificerede stoffer, og produktets øvrige indholdsstoffer ikke fremgår af sikkerhedsdatabladet, anbefales det at bede leverandøren om at dokumentere, i hvilket omfang produktet indeholder stoffer fra stoflisten i appendiks 3 eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste. På denne måde kan det sikres, at produktet ikke indeholder stoffer, som myndighederne i Danmark vurderer miljø- og sundhedsskadelige.

I appendiks 2 er der et skema, som kan være en hjælp ved bedømmelsen af produkters sikkerhedsdatablade.

Myndighedsmæssige forhold

Ved indkøb af råvarer og hjælpestoffer skelnes mellem indkøb hos dansk og udenlandsk leverandør.

Ved indkøb hos dansk leverandør har denne pligten til at vurdere produktets farlige egenskaber og udarbejde dansk sikkerhedsdatablad mv. Det er virksomhedens pligt at vurdere, hvordan kravene i sikkerhedsdatabladet skal efterleves på virksomheden samt udarbejde en brugsanvisning til brug på arbejdspladsen, hvis produktet er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb.

Ved indkøb hos udenlandsk leverandør er det virksomhedens pligt, at gældende dansk kemikalielovgivning overholdes. Det indebærer en vurdering af, om produktet er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb, evt. anvendelsesbegrænsninger mv. samt udarbejdelse af lovpligtig information samt registrering.

Arbejdstilsynets farlighedsbegreb (se referencer i Appendix 1) omfatter:

  • produkter omfattet af Miljøstyrelsens regler om klassificering og mærkning (dvs. der findes en fareetiket på produktets emballage)
  • produkter omfattet af Arbejdstilsynets grænseværdiliste eller bilag hertil
  • produkter omfattet af særlige bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet (f.eks. om epoxyharpikser og isocyanater mv. samt om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv.)

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Beskyttelse af medarbejderne: Det skal først og fremmest sikres, at integrerede barrierer i de anvendte teknikker og det eksisterende produktionsudstyr effektivt afskærmer medarbejderne fra hud- og øjenkontakt med kemikalier. Derudover kan der være krav til brug af personlige værnemidler, jfr. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 1993 om arbejde med kodenummererede produkter. I sådanne tilfælde skal disse krav opfyldes.

Hvor der er risiko for kontakt med kemikalier på arbejdspladsen, skal der anvendes personlige værnemidler. Dette gælder specielt for stoffer, der er mærket som hudgennemtrængelige i grænseværdilisten. Disse er normalt angivet med et H-mærke i sikkerhedsdatabladets punkt 8.

Sikkerhedsdatabladets anbefalinger om vedligeholdelse og rengøring skal forekomme jævnligt, før det kan vurderes, at korrekt brug og vedligeholdelse af personlige værnemidler finder sted.

God kemikaliehygiejne: Der bør altid anvendes god kemikaliehygiejne på arbejdspladserne. Kemikaliehygiejne kan opdeles i arbejdspladshygiejne og personlig hygiejne.

Eksempler på god hygiejne på arbejdspladsen:

Hold arbejdspladsen ren. Kemikaliespild ødelægger ikke alene udstyr og værktøj, det bliver også afsat på huden og i lungerne. Ødelagt udstyr kan forårsage ulykker

Hold emballager omhyggeligt tillukkede og læg låg på kar, kemikaliebade o.lign. Det mindsker risikoen for eksplosioner og indånding af dampe

Sørg for, at alle beholdere er korrekt mærket

Bland ikke kemikalier sammen, medmindre det er helt risikofrit

Opbevar personlige værnemidler fornuftigt. Åndedrætsværn og filtre skal opbevares i lukket boks og ikke sammen med kemikalierne. Masker skal rengøres jævnligt

Eksempler på god personlig hygiejne:

  • Undgå hudkontakt med kemikalier. Brug tang eller egnede handsker
  • Vask ofte hænder og begræns derved den tid, hvor hænderne er forurenede med kemikalier
  • Rens aldrig hænderne i benzin, petroleum eller andre organiske opløsningsmidler
  • Undgå at spise eller ryge med kemikalier på fingrene eller i forurenede omgivelser
  • Bliver tøj eller sko vædet af kemikalier, så skift og send det til vask eller rensning
  • Gå aldrig med våde klude, tvist eller lignende i lommen
  • Tag bad eller foretag grundig vask ved arbejdstids ophør og i tilfælde af berøring af kemikalier

Udstyr til førstehjælp: For det enkelte produkt, der anvendes på den enkelte arbejdsplads skal det vurderes, om det nødvendige udstyr til førstehjælp og sikker og sundhedsmæssig forsvarlig indsats mod spild forefindes, og at det er funktionsdygtigt. Og det skal sikres, at udstyret jævnligt kontrolleres og vedligeholdes.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

De anvendte råvarer og hjælpestoffer bedømmes efter UPH-systemet, som er udviklet af VKI, DTC, dk-TEKNIK og DTI. Uacceptable (U), problematiske (P) og håndterbare (H) produkter tildeles henholdsvis 1., 2. og 3. prioritet.

Vurderingen af mulighederne for at gennemføre miljøtiltag foretages efter principperne, som er beskrevet i oversigtsskemaet, således at mulighederne for substitution af en given råvare undersøges, før mulighederne for spildminimering eller rensning/personlige værnemidler osv. undersøges.

UPH-systemet er baseret på et produkts indholdsstoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber. Bedømmelsen bygger overordnet på klassificeringskriterierne og additionsreglerne fra Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering mv. For stoffer, der er listet i Miljø- og Energiministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse af listen over farlige stoffer, kan oplysninger derfor umiddelbart indarbejdes i UPH-systemet.

Til at supplere mærknings- og klassificeringsreglernes bedømmelser er der i appendiks 3 sammenstillet en liste ud fra de danske myndigheders relevante stoflister. Stoflisten omfatter oplysninger om KRN-stoffer (dvs. stoffer, der er kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller nerveskadende), uønskede stoffer samt stoffer fra spildevands- og luftvejledningen.

Sammenhæng mellem prioritering og UPH-system

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

  • Uacceptable produkter (miljø- og/eller sundhedsfare ved A-produkter)
  • Forekomst af KRN-stoffer (afhænger af mængdekriterier og mærkning)
  • Forekomst af stoffer fra MST's liste over uønskede stoffer
  • Problematiske produkter (miljø- og/eller sundhedsfare ved B-produkter)
  • Håndterbare produkter (miljø- og/eller sundhedsfare ved C-produkter)

Metoden til bedømmelse af miljø- og sundhedsfare består af følgende trin:

(Figur - 8 KB)

Trin 1: Bedømmelse af sundhedsfare ud fra mærkning og klassificering

Til bedømmelsen anvendes tabel 1, som viser R-sætningerne for den enkelte effekttype, og hvordan denne bedømmes efter UPH-systemet. Produktets mærkning består af en række R-sætninger, der sammen med sikkerhedsdatabladets tekst om sundhedsfarlige egenskaber (punkt 11) anvendes som indgang i tabel 1. For hver R-sætning undersøges bedømmelsen, og den hårdeste bedømmelse gives til produktet.

For flere R-sætninger er det vigtigt at have kendskab til faresymboler, sundhedseffekten og evt. den viden, R-sætningen er baseret på, da bedømmelsen afhænger af dette:

  • R39 "Fare for alvorlig skade på helbred"
    Vær opmærksom på, at faresymbolet kan være Tx "Meget giftig", der er uacceptabelt eller T "Giftig", der er problematisk

  • R40 "Mulighed for varig skade på helbred"
    R-sætningen anvendes ved organtoksicitet, genotoksicitet og kræftfremkaldende effekt. Det er derfor vigtigt at kende sundhedseffekten, der er beskrevet i leverandørens brugsanvisning før bedømmelsen foretages

  • R42 "Kan give overfølsomhed ved indånding" og R43 "Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden"

Bedømmelsen afhænger af, om overfølsomheden er set hos mennesker eller forekommer efter eksperimentielle tests på dyr. Som oftest vil dette ikke fremgå af leverandørens brugsanvisning. I disse tilfælde bedømmes produktet som "uacceptabelt".

Eksempel 1

Produktet er mærket med Xn; R42 "Kan give overfølsomhed ved indånding", og det fremgår ikke, på hvilken baggrund klassificeringen er foretaget i sikkerhedsdatabladets pkt. 11 Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber). Produktet indeholder ikke stoffer optaget på Arbejdstilsynets lister over stoffer, der anses for kræftfremkaldende (K), reproduktionsskadende (R) eller nerveskadende (N).

Produktet bedømmes som "uacceptabelt" ved at gå ind under allergi/sensibilisering i tabel 1 og anvende princippet om konservativ bedømmelse. Havde der været oplysninger om, hvorfor produktet var klassificeret med R42, f.eks. eksperimentielle test, ville produktet være bedømt som "problematisk".

 

Tabel 1 Sundhedsfare (UPH-bedømmelse)

Effekttype

Uacceptable stoffer/produkter

Problematiske stoffer/produkter

Håndterbare stoffer/produkter

Akut toksicitet

Tx "Meget giftig"
R28 Meget giftig ved indtagelse
R27 Meget giftig ved hudkontakt
R26 Meget giftig ved indånding

T "Giftig"
R25: Giftig ved indtagelse
R24: Giftig ved hudkontakt
R23: Giftig ved indånding

Xn "Sundhedsskadelig"
R22 Farlig ved indtagelse
R21 Farlig ved hudkontakt
R20 Farlig ved indånding
R65 Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse

Ætsende/ Irriterende virkning

 

C "Ætsende"
R35 Alvorlig ætsningsfare
R34 Ætsningsfare

Xi "Lokalirriterende"
R41 Risiko for alvorlig øjenskade
R37 Irriterer åndedrætsorganer

Xi "Lokalirriterende"
R38 Irriterer huden
R36 Irriterer øjnene

Allergi/
Sensibilisering

 

 
 

Kriterier:

Xn "Sundhedsskadelig"
R42 Kan give overfølsomhed ved indånding

Xi "Lokalirriterende"
R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

Begge: Human evidens

Xn "Sundhedsskadelig"
R42 Kan give overfølsomhed ved indånding

Xi "Lokalirriterende"
R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

Begge: Eksperimentelle tests på dyr

Enkelte isolerede tilfælde eller svage testresultater

Organtoksicitet

 
Kriterier:
Oral: mg/kg
Dermal: mg/kg
Indånding: mg/l/4h

Tx "Meget giftig"
R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred

oral £ 25
dermal £ 50
indånding £ 0,5

T "Giftig",
R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred.

25 < oral £ 200
50 < dermal £ 400
0,5 < indånding £ 2

Xn "Sundhedsskadelig"
R40 Mulighed for varig skade på helbred

200 < oral £ 2000
400 < dermal £ 2000
2 < inhalation £ 20

Genotoksicitet

 

Kriterier

T "Giftig"
R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader

EU: Mut1

T "Giftig"
R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader

EU: Mut2

Xn "Sundhedsskadelig"
R40 Mulighed for varig skade på helbred

EU: Mut3

Kræftfremkaldende effekt

 

Kriterier:

T "Giftig"
R45 Kan fremkalde kræft
R49 Kan fremkalde kræft ved indånding

Klassificering: Carc 1 og Carc 2
Stoffer At anser som kræftfremkaldende, med-mindre klassificeringen kendes (K-stoffer)

Xn "Sundhedsskadelig"
R40 Mulighed for varig skade på helbred

 
Klassificering: Carc 3

Ingen kræftfremkaldende effekt

Reproduktions-toksisk effekt

 

 
Kriterier:

T "Giftig"
R60 Kan skade forplantningsevnen
R61 Kan skade barnet under graviditeten

 
Klassificering: Rep 1 og Rep 2
Stoffer listet af AMI, medmindre EU-klassificering kendes (R-stoffer)

Xn "Sundhedsskadelig"
R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen
R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten

EU: Rep3

Ingen reproduktionstoksisk effekt

Nerveskadende
effekt

 

 

Kriterie

T "Giftig"
R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning
Xn "Sundhedsskadelig"
R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning

Stoffer listet af AMI (N-stoffer), medmindre EU-klassificering kendes

Xn "Sundhedsskadelig"
R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug

Ingen nerveskadende virkning

 

Trin 2: Bedømmelse af sundhedsfare ud fra KRN-stoffer

Herefter foretages ved hjælp af stoflisten i appendiks 3 en bedømmelse i forhold til produktets indholdsstoffer, som er oplyst i sikkerhedsdatabladets punkt 2.

Ud fra appendiks 3 vurderes, om indholdsstofferne er omfattet af Arbejdstilsynets lister over stoffer der anses for kræftfremkaldende (K), reproduktionsskadende (R) eller nerveskadende (N). Indeholder produktet KRN-stoffer indgår disse effekttyper i bedømmelsen, hvis:

  • mærkningen ikke allerede advarer mod K, R eller N effekter for det bestemte stof. Dvs. der findes en R-sætning på produktet, der advarer mod effekten
  • konc. £ 0,1% af et K-stof for alle tilstandsformer (gas, væske, fast stof)
  • konc. £ 0,5% af et R-stof for væsker/faste produkter og konc. £ 0,2 % for gasser
  • konc. £ 1% af et N-stof for væsker/faste produkter og konc. £ 0,5% for gasser

Procentsatserne er i overenstemmelse med Miljøministeriets additionsregler for klassificering af produkter, hvor den laveste grænse er anvendt indenfor hver effekttype.

Hvis et eller flere af KRN-stofferne forekommer, og er omfattet af ovenstående mængdekriterier, bedømmes produktet "uacceptabelt", hvis ikke mærkningen allerede advarer mod forekomsten af K, R eller N effekter. I sådanne tilfælde er det kun mærkningen, der anvendes til bedømmelsen.

K-stoffer kan f.eks. godt bedømmes "problematisk", hvis mærkningen er: "Xn; R40, carc. 3", se tabel 1.

Eksempel 2

Et produkt indeholder 30% styren, der er klassificeret med R10 Brandfarlig. Ved brug af appendiks 3 findes styren, og det ses, at stoffet er mærket med K,R,N, og det bør vurderes nærmere i forbindelse med luftemission og spildevand. Der er ikke yderligere oplysninger i leverandørbrugsanvisningen.

Da produktet indeholder mere end 0,1% af stoffet, vurderes produktet som "uacceptabelt" på grund af dets evne til at fremkalde kræft, nerveskader og reproduktionstoksiske effekter.

Trin 3: Bedømmelse af miljøfare ud fra mærkning og klassificering

Ved prioritering af effekter på det ydre miljø anvendes Miljøministeriets kriterier til klassifikation af kemiske stoffer for miljøfare. Indtil videre er der dog kun udviklet formelle kriterier for klassificering af stoffer med fare for vandmiljøet og for ozonlaget. Det er således ikke muligt p.t. at indføre en miljøfaregruppering vedrørende jordmiljøet. Derudover findes p.t. ingen regler for klassificering af produkter, der indeholder miljøfarlige stoffer. Der kan derfor ikke opstilles generelle kriterier for, hvor meget af et indholdsstof et produkt skal indeholde, før det skal klassificeres som miljøfarligt.

Alle produkter, der er klassificerede med hensyn til miljøfare, skal bedømmes. Bedømmelsen foretages ud fra tabel 2. For produkter, der ikke er klassificeret, anbefales yderligere datasøgning. Som supplement kan det anbefales at anvende data fra en nordisk rapport (se appendiks 1), der giver forslag til fremtidig miljøfareklassifikation af yderligere over 400 kemikalier.

Eksempel 3

Et affedtningsmiddel består af 90-100% petroleum; men det fremgår ikke af sikkerhedsdatabladets punkt 3, 12 eller 15, hvordan leverandøren bedømmer produktets miljøfarlige egenskaber. Ved opslag i CONCAWE's rapport (se appendiks 1) fremgår det, at petroleum defineres som "low boiling point naphthas (gasolines) og klassificeres for miljøfare med: R52/53 uden brug af faresymbol N.

Produktet bedømmes som "problematisk" ved at gå ind under vand og jord i tabel 2.

 

Tabel 2 Miljøfare (UPH-bedømmelse)

 

1. prioritet:
Uacceptable stoffer

2. prioritet:
Problematiske stoffer

3. prioritet: Håndterbare stoffer

Vand og jord

Jord klassificeres som vand, indtil kriterier for jordmiljøet udvikles

N "Miljøfarlig"
R50 Meget giftig for organismer, der lever i vand
R50/53Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

N "Miljøfarlig"
R51/53Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

N Intet faresymbol
R52 Skadelig for organismer, der lever i vand
R53 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet
R52/53Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

Ingen klassifikation

Luft

Luft klassificeres dels som vand og jord dels for skade på ozonlaget

 
Ozonlaget:

N "Miljøfarlig"
R50 Meget giftig for organismer, der lever i vand
R50/53Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

N "Miljøfarlig"
R59 Farlig for ozonlaget

N "Miljøfarlig"
R51/53Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

N Intet faresymbol
R52 Skadelig for organismer, der lever i vand
R53 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet
R52/53Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

Ingen klassifikation

Trin 4: Bedømmelse af miljøfare ud fra Ap,Bp,Cp-system

Som yderligere supplement til den på nuværende tidspunkt meget ufuldstændige miljøfareklassificering kan man anvende den A, B og C-produktscoring, som er opstillet i forbindelse med revision af Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Nr. 6 1994, VKI 1997. Scoringen baseres på indholdet af liste A, B og C-stoffer (se appendiks 3). Dette såkaldte Ap, Bp og Cp-system er rettet mod råvarer og hjælpestoffer, som indeholder to eller flere enkeltstoffer.

Med udgangspunkt i kriterierne fra den af EU-kommisionen foreslåede model for miljøfareklassificering af produkter foreslås følgende kriterier anvendt:

Ap: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør £ 2,5%.

Bp: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør < 2,5%, men £ 0,25%, og/eller den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori B udgør £ 2,5%.

Cp: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør < 0,25%, og den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori B udgør < 2,5%.

Det skal bemærkes, at forslaget fra EU-kommisionen opererer med tre procentgrænser for tildeling af R-sætninger (25% 2,5% og 0,25%), mens den her foreslåede model for tildeling af kategorier kun medtager de to laveste grænser.

Ved hjælp af stoflisten i appendiks 3 foretages en bedømmelse i forhold til produktets indholdsstoffer, som er oplyst i sikkerhedsdatabladets punkt 2.

Ap,Bp,Cp-scoringen angiver hhv. "uacceptable", "problematiske" og "håndterbare" produkter. Hvis f.eks. den samlede mængde af A-stoffer i produktet jvf. appendiks 3 er større end 2,5%, er produktet således "uacceptabelt".

Trin 5: Bedømmelse af miljø- og sundhedsfare ud fra forekomst af uønskede stoffer

Endelig vurderes ud fra appendiks 3, om indholdsstofferne er omfattet af Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Hvis ét eller flere af indholdsstofferne optræder på denne liste, bedømmes produktet "uacceptabelt" og får dermed en 1. prioritet. Der kan være – men det er ikke nødvendigvis tilfældet – overenstemmelse mellem uønskede stoffer optaget på Miljøstyrelsens liste og uacceptable stoffer vurderet efter metoden i tabel 1 og 2.

Eksempel 4

Resultatet af bedømmelse af Industriemalje til maling af produktionsudstyr

Skemaet fra appendiks 2 anvendes til bedømmelse af oplysningerne fra leverandørens sikkerhedsdatablad.

Produktnavn:

Industriemalje

Produktets mærkning på etiket:

Sundhedsskadelig

Udfyldt af:

Miljømedarbejder

Findes leverandørens sikkerhedsdatablad:     Ja     Nej, men jeg har kontaktet leverandør den:

 

Dato på sikkerhedsdatabladet:

Januar 1997

Er sikkerhedsdatabladet godt nok:

Nej

Hvilke mangler har det:

PR-nr. mangler

 

Indholdsstof

Cas-nr.

Klassificering

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luftemission

Spildevand

Xylen

1330-20-7

R10 Xn; R20/21 Xi; R38 (N; R51/53)

R, N

Nej

Ja

C

Mineralsk terpentin

8052-41-3

R10 Xn; R65-48/20 N; R51/53

R, N

Ja

Ja

(A)

Leverandør har dokumenteret, at produktet ikke indeholder stoffer fra Appendiks 3 eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste:
Nej, men ikke nødvendigt, da dokumentationen vurderes tilstrækkelig

Der foretages herefter UPH-bedømmelse i forhold til tabel 1 og 2 samt Stoflisten:

Indholdsstof

Klassificering eller supplerende score

Bedømmelse

Xylen

R10 (Brandfare)

-

 

Xn; R20/21 (Farlig ved indånding og ved hudkontakt)

H

 

Xi; R38 (Irriterer huden)

H

 

N; R51/53 (Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet)

P

 

R, N (£ 0,5%)

U

 

C-stof (Spildevand)

H

Mineralsk terpentin

R10 (Brandfare)

-

 

Xn R65-48/20 (Farlig kan give lungeskade ved indtagelse og alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding)

U

 

N; R51/53 (Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet)

P

 

R, N (£ 0,5%)

U

 

Uønsket stof

U

 

A-stof (£ 2,5%) Mineralsk olie betragtes som A-stof, Spildevand

U

Samlet bedømmelse

 

U (Uacceptabelt)

Det fremgår af ovenstående skema, at produktet samlet bedømmes "Uacceptabelt". Den endelige afgørelse om fortsat anvendelse af produktet bør træffes på baggrund af en konkret vurdering af anvendelsessituationen. Løsningsforslag bør vurderes ud fra den i tabel 1 beskrevne prioriterede rækkefølge for 1. prioriteter.

Eksempel 5

Resultatet af bedømmelse af Ekstraktionsmiddel til bl.a. bitumenanalyser
Skemaet fra appendiks 2 anvendes til bedømmelse af oplysningerne fra leverandørens sikkerhedsdatablad.

Produktnavn:

Methylenchlorid (dichlomethan)

Produktets mærkning på etiket:

Sundhedsskadelig

Udfyldt af:

Miljømedarbejder

Findes leverandørens sikkerhedsdatablad:     Ja     Nej, men jeg har kontaktet leverandør den:

 

Dato på sikkerhedsdatabladet:

Maj 1997

Er sikkerhedsdatabladet godt nok:

Nej

Hvilke mangler har det:

PR-nr. mangler

 

Indholdsstof

Cas-nr.

Klassificering

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

Dichlormethan

75-09-2

Xn Carc3; R40

K, R, N

Ja

Ja

A

Leverandør har dokumenteret, at produktet ikke indeholder stoffer fra Appendiks 3 eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste:
Nej, men ikke relevant for dette produkt, da indholdsstoffet er dokumenteret

Der foretages herefter UPH-bedømmelse i forhold til tabel 1 og 2 samt Stoflisten:

Indholdsstof

Klassificering eller supplerende score

Bedømmelse

Dichlormethan

Xn Carc 3; R40 (Kræftfremkaldende, Mulighed for varig skade på helbred)

P

 

K, R, N (£ 0,5%)

U

 

Uønsket stof

U

 

A-stof (£ 2,5%), Spildevand

U

Samlet bedømmelse

 

U (Uacceptabelt)

Det fremgår af skemaet, at produktet ville blive bedømt som P-produkt på baggrund af fareklassificeringen (carc 3; R40). Men på grund af Stoflistens angivelser af:

  • stoffets reproduktionsskadende og nerveskadende effekter,
  • at stoffet er på Listen over uønskede stoffer, samt
  • at stoffet er et A-stof og optræder i mere end 2,5% af produktet, bedømmes produktet uacceptabelt.

Bedømmelsen er – som tidligere beskrevet – foretaget på baggrund af indholdsstoffernes iboende egenskaber. Næste skridt vil være en bedømmelse af, hvorvidt håndteringen af produktet i forhold til arbejdsmiljø, affald, spildevand og luftemissioner er forsvarlig. Herefter foretages konkret prioritering af løsningsforslag som beskrevet i tabel 1.

 

Appendiks 1. Referenceliste

Leverandørbrugsanvisning

  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer
  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 485 af 16. juni 1995 om ændring af bekendtgørelse om stoffer og materialer
  • At-anvisning Nr. 3.1.0.1 Leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer

Klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter

  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
  • Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af listen over farlige stoffer – Bind 1-3
  • Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 6 1995 om klassificering mv. af kemiske stoffer og produkter

Anmeldepligt

  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 15. oktober 1993 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 300 af 12. maj 1993 om foranstaltning til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv.
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 52 af 13. januar 1988 om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater mv.

Supplerende opslagsværker

  • Pedersen et al, Environmental Hazard Classification – classification of selected substances as dangerous for the environment, TemaNord 1994:643, Nordic Council of Ministers 1994
  • CONCAWE, "The classification and labelling of petroleum substances according to the EU dangerous substances directive", report no. 95/59.

 

Appendiks 2. Bedømmelse af sikkerhedsdatablad

Produktnavn:

Produktets mærkning på etiket:

Udfyldt af:

Findes leverandørens sikkerhedsdatablad:     Ja     Nej, men jeg har kontaktet leverandør den:

 

Dato på sikkerhedsdatabladet:

Er sikkerhedsdatabladet godt nok:

Hvilke mangler har det:

 

Indholdsstof

Cas-nr.

Klassificering

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

             
             
             
             

Leverandør har dokumenteret, at produktet ikke indeholder stoffer fra Appendiks 3 eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste:

 

Indholdsstof

Klassificering eller supplerende score

Bedømmelse

     
     
     
     

Samlet bedømmelse

   

 

Produktet bør indgå ved vurdering af:

Spildevand

Luftemission

Affald

Arbejdsmiljø

Sæt kryds:

       

 

 

 Ja  

Nej

Der er behov for at indhente (nyt) datablad hos leverandør

   

Der er behov for at indhente supplerende oplysninger om stofindhold hos leverandør ud fra appendiks 3 og At's grænseværdiliste

   

Der er behov for at få det ellers tilstrækkelige sikkerhedsdatablad fornyet

   

Der er behov for at vurdere emissionen/eksponeringen i relation til spildevand, luftemission, affald eller arbejdsmiljø

   

 

Appendiks 3. Stoflisten

I den vedlagte stofliste indgår stoffer, som er listet i publikationer fra Miljøstyrelsen eller Arbejdstilsynet. Listen er en blanding af lovgivning og anbefalinger, der omfatter:

  • Kræft. Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. At-anvisning Nr. 3.1.0.2 December 1996. [Alle stoffer på listen er medtaget]

  • Reproduktionsskader. Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. AMI-rapport Nr. 35/1991. [Stoffer med "megen og begrænset evidens" er medtaget, dvs. 1 og 2 stofferne]

  • Nerveskader. Nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet – en kortlægning. At-rapport Nr. 13/1990. [Stoffer i gruppe 3, 4 og 5 er medtaget]. Occupationalneurotoxicity. Evaluation of neurotoxicity data for selected chemicals. Nordic Council of Ministers. Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøinstituttet, 1995. [Stoffer i gruppe 1, 2A, 2B og 3 er medtaget]

  • Uønskede stoffer. Status og perspektiver for kemikalieområdet. Oplæg fra Miljøstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet 1996

  • Spildevand. Stofliste i udkast til revision af Miljøstyrelsens vejledning: "Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Vejledning Nr. 6 1994". VKI 1997

  • Luftemissioner. Luftvejledningens stoffer: "B-værdier", Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 15 1996. Luftvejledningens stoffer anvendes ikke direkte i dette værktøj, men er medtaget for at muliggøre en identifikation af mulige problemstoffer på luftområdet ved en råvaregennemgang

Stoflisten omfatter både specifikke stofnavne og stofgrupper. Det er derfor vigtigt at anvende listen med flest mulige indgange.

F.eks. er azofarvestoffer listet som uønsket stof af Miljøstyrelsen; men azofarvestoffer er en betegnelse for en lang række af farvestoffer, der findes i listen f.eks.:

  • "acid red 114", der er mærket som kræftfremkaldende eller
  • "benzidin-baserede farvestoffer", hvor der er henvisning til direct black, blue og brown, der alle er mærkede som kræftfremkaldende

Et andet eksempel kan være "benzin", der er listet som reguleret med hensyn til luftemission. Benzin kan også betegnes som "nafta, der indeholder benzen", der er listet som uønsket af Miljøstyrelsen. Der kan være tale om "motorbenzin", der er listet som kræftfremkaldende og reproduktionstoksisk.

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

AAF, 2- (acetylaminofluoren, 2-)

53-96-3

K

     

AAT

97-56-3

K

     

A-a-C

26148-68-5

K

     

acetaldehyd

75-07-0

K, R

 

X

A

acetamid

60-35-5

K

     

acetanilid

103-84-4

     

C

acetone

67-64-1

N

 

X

C

acetonitril

75-05-8

N

 

X

C

acetophenon (methylphenylketon)

98-86-2

   

X

 

acetylacetone

123-54-6

   

X

 

acrolein

107-02-8

R

   

C

acrylamid

79-06-1

K, R, N

   

A

acrylonitril

107-13-1

K, R, N

 

X

C

acrylsyre

79-7-10

R

 

X

C

adriamycin

23214-92-8

K

     

AF-2

3688-53-7

K

     

aflatoksiner

1162-65-8

K

     

aflatoksiner

1165-39-5

K

     

aflatoksiner

1402-68-2

K

     

aflatoksiner

6795-23-9

K

     

aflatoksiner

7220-81-7

K

     

aflatoksiner

7241-98-7

K

     

alachlor

15972-60-8

K

     

aldrin

309-00-2

K, R, N

     

alkalieekstraheret lavtemperaturtjæreolie

122384-78-5

 

X

   

alkyl-alkylsulfonater

 

R

     

alkylbenzensulfonater, lineære (LAS)

85536-14-7

 

X

 

B

allylalkohol

107-18-6

N

 

X

 

allylethylether

557-31-3

       

aluminium, røg

 

N

     

aluminium, ustabiliseret

7429-90-5

N

     

aluminium-forb. i uorg. støv (målt som Al)

     

X

 

aminoazobenzen, p-

60-09-3

K

     

aminobiphenyl, 4-

92-67-1

K

     

aminobiphenyl, 4-; salte heraf

 

K

     

aminoethanol, 2-

141-43-5

N

 

X

 

amino-3-fluorphenol, 4-

399-95-1

K

     

amino-2-methyl-1-propanol; 2-

124-68-5

     

B

aminomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin

2855-13-2

 

X

   

amino-5-(5-nitro-2-furyl)-1,3,4-thiadiazol, 2-

712-68-5

K

     

aminophenol, 4-

123-30-8

R

     

aminopterin

54-62-6

R

     

aminopyridin, 2-

504-29-0

N

     

amitrol

61-82-5

K

 

X

 

ammoniak

7664-41-7

   

X

 

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

ammoniumchlorid

12125-02-9

   

X

 

anilin

62-53-3

K, N

 

X

A

anilin, salte heraf

 

K

     

anisidin, o-

90-04-0

K, N

     

anisidin, o-, salte heraf

 

K

     

anthranilsyre

118-92-3

     

C

antimon-forb. i uorg. støv (målt som Sb)

     

X

 

antimontrioxid

12412-52-1

K

     

antimontrioxid

1309-64-4

K

     

antimontrioxid

1317-98-2

K

     

antracen

120-12-7

   

X

A

anthracenolie

90640-80-5

 

X

   

ANTU

86-88-4

K

 

X

 

a-pinen

80-56-8

   

X

 

aramit

140-57-8

K

     

aromatisk råolie destillat (EINECS nr 2651021)

64742-03-6

K

     

aromatisk råolie destillat (EINECS nr 2651037)

64742-04-7

K

     

aromatisk råolie destillat (EINECS nr 2651042)

64742-05-8

K

     

aromatisk råolie destillat (EINECS nr 2651110)

64742-11-6

K

     

aromatisk råolie destillat (EINECS nr 2953417)

91995-78-7

K

     

arsen

7440-38-2

K, N

X

   

arsen, uorganisk forb. (målt som As)

     

X

 

arsenat, natrium

7631-89-2

R

X

   

arsenit, natrium

7784-46-5

R

X

   

arsenpentoxid

1303-28-2

K, R

X

   

arsensyre

7778-39-4

K

X

   

arsensyre, salte heraf

 

K

X

   

arsentrioxid

1327-53-3

K, R

X

   

arsen, andre uorganiske forbindelser

 

K

X

   

arsin

7784-42-1

N

 

X

 

asbest

12001-28-4

K

     

asbest

12001-29-5

K

     

asbest

12172-67-7

K

     

asbest

12172-73-5

K

     

asbest

132207-32-0

K

     

asbest

132207-33-1

K

     

asbest

1332-21-4

K

 

X

 

asbest

14567-73-8

K

     

asbest

17068-78-9

K

     

asbest

77536-66-4

K

     

asbest

77536-67-5

K

     

asbest

77536-68-6

K

     

atrazin

1912-24-9

K, N

     

auramin

492-80-8

K

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

auramin (Basic Yellow, CI no 41000)

2465-27-2

     

A

auramin, salte heraf

 

K

     

azacitidin

320-67-2

K

     

azaserin

115-02-6

K

     

azathioprin

446-86-6

K

     

azofarvestoffer

   

X

   

bariumforbindelser, opløselige (ber. som Ba)

7440-39-3

N

     

BCNU

154-93-8

K

     

beg, der indeholder benzo(a)pyren

61789-60-4

 

X

   

benomyl

17804-35-2

R

     

benzalchlorid (a-chlorerede toluener)

98-87-3

K

     

benz(a)anthracen

56-55-3

K

     

benzaldehyd

100-52-7

     

C

benzen

71-43-2

K, R, N

X

X

A

benzidin

92-87-5

K

     

benzidin, salte heraf

 

K

     

benzidin-baserede farvestoffer (se direct- black,blue,brown)

         

benzin

     

X

 

benzo(b)fluoranthen

205-99-2

K

     

benzo(j)fluoranthen

205-82-3

K

     

benzo(k)fluoranthen

207-08-9

K

     

benzofuran

271-89-6

K

     

benzo(a)pyren

50-32-8

K, R

     

benzosyre

65-85-0

     

C

benzothiazol

95-16-9

   

X

 

benzylalkohol

100-51-6

   

X

C

benzylchlorid (a-chlorerede toluener)

100-44-7

K

 

X

 

benzylcyanid

140-29-4

     

C

benzylviolet 4B

1694-09-3

K

 

X

 

beryllium

7440-41-7

K, R

     

beryllium-forb. i uorg. støv (målt som Be)

     

X

 

berylliumforbindelser

 

K

     

BHA (tert-butyl-4-methoxyphenol)

121-00-6

K

     

BHA (tert-butyl-4-methoxyphenol)

25013-16-5

K

     

BHA (tert-butyl-4-methoxyphenol)

88-32-4

K

     

BHT, di-tert-butyl-p-cresol, 2,6- (butylhydroxytoluen)

128-37-0

   

x

 

bis(2-chlorethyl)ether

111-44-4

K

 

X

A

bis(2-chlorethyl)sulfid

505-60-2

K

     

bis(chlormethyl)ether

542-88-1

K

     

bis(p-(2,3-epoxypropoxy)phenyl)-propan, 2,2-

1675-54-3

 

X

   

bis(tributyltin)oxid

56-35-9

   

X

 

bisphenol-A-diglycidylether

25068-38-6

 

X

   

bisphenol-F-diglycidylether, 2,2'-

54208-63-8

 

X

   

bitumenekstrakter, damp- og luftraffinerede

 

K

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

blandingsfortyndere

     

X

 

bleomyciner

11056-06-7

K

     

bleomyciner

67763-87-5

K

     

bleomyciner

9041-93-4

K

     

bly (metallisk og salte)

 

R

X

   

bly (organisk)

 

R

     

bly (uorg.forb., støv og røg) (ber. som Pb)

7439-92-1

N

X

X

 

blyacetat; (blysubacetat)

1335-32-6

K

     

blyacetat

301-04-2

K

     

blyacetat

6080-56-4

K

     

blychromat (hexavalent chromforbindelse)

1344-38-3

K

     

blychromat (hexavalent chromforbindelse)

18454-12-1

K

     

blychromat (hexavalent chromforbindelse)

7758-97-6

K

     

blychromatmolybdatsulfarød (hexavalent chromforbindelse)

12656-85-8

K

X

   

bly-forb. i uorg. støv (målt som Pb)

7439-92-1

N

X

X

 

blyhydrogenarsenat

7784-40-9

K

     

blyphosphat

15845-52-0

K

     

blyphosphat

7446-27-7

K

     

blysubacetat; (blyacetat)

1335-32-6

K

     

blysulfochromatgul (hexavalent chromforbindelse)

1344-37-2

K

X

   

blytetraethyl (ber. som Pb); (tetraethylbly)

78-00-2

N

 

X

 

boraks/borsyre (5 H2O)

11130-12-4

R, N

     

brom

7726-95-6

   

X

 

bromdichlormethan

75-27-4

K

     

bromethan (ethylbromid)

74-96-4

N

 

X

 

brommethan (methylbromid)

74-83-9

N

 

X

 

busulfan (myleran)

55-98-1

K, R

     

butadien, 1,3-

106-99-0

K, R

     

butan

106-97-8

N

     

butan, der indeholder butadien

196-97-8

 

X

   

butan, der indeholder > 0,1% 1,3-butadien

 

K

X

   

butandioldimethansulfonat, 1,4-; (busulfan)

55-98-1

K, R

     

butanol, n-

71-36-3

   

X

C

butanol, sek-

78-92-2

   

X

C

butanol, tert-

75-65-0

   

X

C

butanoler

999998-35-5

N

   

C

butanon (methylethylketon)

78-93-3

R, N

 

X

C

butanonoxim, 2-

96-29-7

 

X

   

butanthiol, 1-

109-79-5

N

     

butoxyethylacetat, 2- (butylglycolacetat)

112-07-2

   

X

 

butyl-3-iod-2-propynylestercarbamidsyre

55406-53-6

   

X

 

butylacetat (alle isomere)

123-86-4

N

 

X

C

butylacrylat

141-32-2

   

X

C

butylamin (aminobutan)

109-73-9

     

C

butylbenzylphthalat (BBP)

85-68-7

 

X

   

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

butyldiglycol (diethylenglycolmonobutylether)

112-34-5

   

X

C

butylenoxid, 1,2- (epoxybutan, 1,2-)

106-88-7

K, N

     

butylglycol

111-76-2

N

 

X

C

butylglycolat (hydroxyeddikesyre- n-butylester)

7397-62-8

   

X

 

butyllactat

138-22-7

   

X

 

butylmethacrylat

97-88-1

R

     

butylphenol, o-sec-

89-72-5

N

     

butylphenol, p-tert-

98-54-4

N

     

butyltoluen, p-tert-

98-51-1

N

     

butyraldehyd

123-72-8

   

X

 

butyrolacton, g-

96-48-0

     

C

butyrolacton, ß-

3068-88-0

K

 

X

 

C.I. pigment blue 60

81-77-6

 

X

   

C.I. pigment red 88

14295-43-3

 

X

   

cadmium

7440-43-9

K, R

     

cadmiumchlorid

10108-64-2

K

     

cadmiumcyanid

542-83-6

K

     

cadmiumfluorid

7790-79-6

K

     

cadmiumfluorosilikat

17010-21-8

K

     

cadmiumforbindelser (målt som Cd)

     

X

 

cadmiumformiat

4464-23-7

K

     

cadmiumiodid

7790-80-9

K

     

cadmiumoxid

1306-19-0

K

     

cadmiumsulfat

10124-36-4

K

     

cadmiumsulfid

1306-23-6

K

     

cadmiumsulfoselenid

12656-57-4

K

     

cadmiumsulfoselenid

58339-34-7

K

     

cadmium, andre uorganiske forbindelser

 

K

X

   

calciumarsenat

7778-44-1

N

     

calciumchromat (hexavalent chromforbindelse)

13765-19-0

K

     

caprolactam,e (2-oxohexamethylenimin)

105-60-2

   

X

 

captafol

2425-06-1

K, N

     

captan

133-06-2

K, R, N

     

carbadox

6804-07-5

K

     

carbaryl

63-25-2

R, N

     

carbendazim

10605-21-7

R

     

carbon black

1333-86-4

K

     

carbon black-ekstrakter

 

K

     

carbondioxid

124-38-9

R

     

carbondisulfid

75-15-0

R, N

 

X

 

carbonhexachlorid (perchlorethan)

67-72-1

     

A

carbonhydrider C26-55, aromatrige

97722-04-8

K

     

carbonmonoxid

630-08-0

R, N

 

X

 

carbontetrachlorid (tetrachlormethan)

56-23-5

K, R, N

 

X

A

carbonylsulfid

463-58-1

   

X

 

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

carrageenan, degraderet

 

K

     

CCNU

13010-47-4

K

     

cellulosefortyndere

     

X

 

chlor

7782-50-5

   

X

 

chlorambucil

305-03-3

K

     

chloramphenicol

56-75-7

K

     

chloranilin, p-

106-47-8

K

     

chlorbenzen

108-90-7

N

 

X

A

chlorbrommethan

74-97-5

N

     

chlor-1,3-butadien, 2- (chloropren)

126-99-8

R, N

     

chlor-m-cresol; 4-

59-50-7

     

A

chlor-o-cresol, 4-

1570-64-5

     

A

chlordan

57-74-9

K, N

     

chlordecon (kepon)+A384

143-50-0

K, R

     

chlordimeform

6164-98-3

K

     

chlordimeformhydrochlorid

19750-95-9

K

     

chlordimethylether; (chlormethylmethylether)

107-30-2

K

     

chloreddikesyre

79-11-8

   

X

C

chlorendinsyre

115-28-6

K

     

chlorerede C12-paraffiner (ca.60% af chloreringen)

 

K

     

chlorethanol, 2-

107-07-3

N

     

chlorethylen (vinylchlorid)

75-01-4

K, R, N

 

X

A

chlormeguatchlorid

999-81-5

R

     

chlormethan (methylchlorid)

74-87-3

K, R, N

 

X

A

chlormethylphenoxyeddikesyre (MCPA)

94-74-6

     

B

chlormethylmethylether; (chlordimethylether)

107-30-2

K

     

chlor-2-methylpropen, 1-

513-37-1

K

     

chlornaphazin

494-03-1

K

     

chlor-3-nitrobenzen, 1- (m-nitrochlorbenzen)

121-73-3

   

X

 

chlorodifluoromethan

75-45-6

R

     

chloroform

67-66-3

K, R, N

 

X

A

chloropren (chlor-1,3-butadien, 2-)

126-99-8

R, N

     

chlorozotocin

54749-90-5

K

     

chlorparaffiner

   

X

   

chlorpentan-2,4-dion, 3-

1694-29-7

   

X

 

chlorphenol; 2-

95-57-8

     

C

chlorphenoler (mono,di,tri,tetra, men ikke pentachlorphenol)

     

X

 

chlor-o-phenylendiamin, 4-

95-83-0

K

     

chlor-o-phenylendiamin, 4-; salte heraf

 

K

     

chlorpropen, 3- (allylchlorid )

107-05-1

   

X

 

chlorpyrifos

2921-88-2

N

     

chlorthalonil

1897-45-6

K

     

chlortoluen, a- (benzylchlorid)

100-44-7

K

 

X

 

chlortoluen; o-

95-49-8

     

A

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

chlor-2-toluidin, 4-

95-69-2

K

     

chlor-2-toluidinhydrochlorid,4-

3165-93-3

K

     

cholecalciferol (vitamin D3)

67-97-0

   

X

 

chrom, hexavalent

 

K, R

     

chromater (målt som Cr VI)

     

X

 

Chrom-forb. andre end Cr VI i uorg. støv (målt som Cr)

     

X

 

chromichromat (hexavalent chromforbindelse)

24613-89-6

K

     

chromtrioxid (hexavalent chromforbindelse)

1333-82-0

K

X

   

CI acid red 114

6459-94-5

K

     

CI basic red 9

569-61-9

K

     

CI direct blue 15 (teknisk kvalitet)

2429-74-5

K

     

ciclosporin

59865-13-3

K

     

cisplatin

15663-27-1

K

     

citrus red no. 2

6358-53-8

K

     

cobalt

7440-48-4

K

     

cobaltcarbonyl (ber. som Co)

10210-68-1

N

     

cobalt-forb. i uorg. støv (målt som Co)

     

X

 

cobalthydrocarbonyl (ber. som Co)

16842-03-8

N

     

cobaltoxid

1307-96-6

K

     

cobaltsulfid

1317-42-6

K

     

cobaltforbindelser, øvrige

 

K

     

coffeinsyre

331-39-5

K

     

colophonium

8050-09-7

 

X

   

creosot

8001-58-9

 

X

   

creosotolie

61789-28-4

 

X

   

creosotolie (acenaphtenfraktion)

90640-84-9

 

X

   

cresidin, p-

120-71-8

K

     

cresidin, p-; salte heraf

 

K

     

cresol (alle isomere)

1319-77-3

N

 

X

 

Cresol; m- ,(3-Methylphenol)

108-39-4

     

C

cresol; o- ,(2-Methylphenol)

95-48-7

     

C

cresol; p- ,(4-Methylphenol)

106-44-5

     

C

cristobalit (krystallinsk siliciumdioxid)

14464-46-1

K

     

crotonaldehyd

123-73-9

N

 

X

 

cumen (isopropylbenzen)

98-82-8

N

 

X

 

cuprizon

370-81-0

N

     

cyanid, kalium

151-50-8

N

     

cyanider (ber. som CN)

 

N

     

cyanider i uorg. støv (målt som CN)

     

X

 

cyanogenchlorid (chlorcyan)

506-77-4

   

X

 

cycasin

14901-08-7

K

     

cyclododecan

294-62-2

     

A

cyclohexan

110-82-7

N

 

X

A

cyclohexanol

108-93-0

R, N

 

X

 

cyclohexanon

108-94-1

N

 

X

C

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

cyclohexylamin

108-91-8

N

 

X

 

cyclohexyldimethylamin

98-94-2

       

cyclopentadien

542-92-7

N

     

cyclopentan

287-92-3

N

     

cyclopentanon

120-92-3

   

X

 

cyclophosphamid

50-18-0

K, R

     

cyclophosphamid

6055-19-2

K

     

dacarbazin

4342-03-4

K

     

daminozid

1596-84-5

K

     

dantron

117-10-2

K

     

daunomycin

20830-81-3

K

     

DDT

50-29-3

K, R, N

 

X

 

DDVP (dichlorvos)

62-73-7

K, R, N

     

decaboran

17702-41-9

N

     

demeton (blanding)

8065-48-3

R, N

     

demeton-o-methyl

867-27-6

N

     

destillater (råolie), hydroafsvovlede middeltunge.

64742-80-9

   

X

 

destillater (råolie), solventraffinerede middeltunge, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

64741-91-9

 

X

   

diacetonealkohol

123-42-2

N

 

X

C

diacetylbenzidin, N,N'-

613-35-4

K

     

dialkylsulfider

     

X

 

diallat

2303-16-4

K

     

diaminodiphenylether, 4,4'-

101-80-4

K

     

diaminodiphenylether, 4,4'-; salte heraf

 

K

     

diaminodiphenylmethan, 4,4'-; (4,4'-methyldianilin)

101-77-9

K

X

   

diaminodiphenylmethan, 4,4'-; salte heraf

 

K

     

diaminotoluen, 2,4-

95-80-7

K

     

diaminotoluen, 2,4-; salte heraf

 

K

     

diaminotoluensulfat, 2,4-

65321-67-7

K

     

diaminotoluensulfat, 2,4-

74283-36-6

K

     

dianisidin, o-

119-90-4

K

     

dianisidin, o-; salte heraf

 

K

     

diazinon

333-41-5

R, N

     

diazomethan

334-88-3

K

     

dibenz(a,h)acridin

226-36-8

K

     

dibenz(a,j)acridin

224-42-0

K

     

dibenz(a,h)anthracen

53-70-3

K

     

dibenzo(c,g)carbazol, 7H-

194-59-2

K

     

dibenzo(a,e)pyren

192-65-4

K

     

dibenzo(a,h)pyren

189-64-0

K

     

dibenzo(a,i)pyren

189-55-9

K

     

dibenzo(a,l)pyren

191-30-0

K

     

diboran

19287-45-7

N

     

dibrom

300-76-5

N

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

dibromchlorpropan

96-12-8

K, R

     

dibromethan, 1,2- (ethylendibromid)

106-93-4

K, R, N

 

X

 

dibutylamin

111-92-2

   

X

 

dibutylether

142-96-1

   

X

 

dibutylphosphat

107-66-4

N

     

dibutylphthalat

84-74-2

R, N

X

 

C

dichloracetylen

7572-29-4

K, N

     

dichlorbenzen, 1,2-

95-50-1

N

 

X

A

dichlorbenzen, p-

106-46-7

K, N

 

X

A

dichlorbenzidin, 3,3'-

91-94-1

K

 

X

 

dichlorbenzidin, 3,3'-; salte heraf

 

K

 

X

 

dichlor-2-buten, 1,4-

764-41-0

K

     

dichlor-4,4'-diaminodiphenylether, 3,3'-

28434-86-8

K

 

X

 

dichlor-4,4'-diaminodiphenylether, 3,3'-; salte heraf

 

K

     

dichlordiethylether, 2,2'-

111-44-4

K

 

X

A

dichlordifluormethan

75-71-8

N

 

X

 

dichlorethan, 1,1-

75-34-3

N

     

dichlorethan, 1,2-

107-06-2

K, N

 

X

A

dichlorethylen, 1,1- (vinylidenchlorid)

75-35-4

K, R

 

X

 

dichlorethylen, 1,2-

540-59-0, 156-60-5, 156-59-2

X

 

dichlorflourethan, 1,1-

1717-00-6

   

X

 

dichlormethan

75-09-2

K, R, N

X

X

A

dichlormonofluoromethan

75-43-4

R

     

dichlor-N-methyldiethylamin, 2,2'-

51-75-2

K

     

dichlor-N-methyldiethylamin-N-oxid, 2,2'-

126-85-2

K

     

dichlorphenol; 2,4-

120-83-2

     

C

dichlorphenol; 2,6-

87-65-0

     

C

dichlorphenoxyeddikesyre, 2,4-

94-75-7

R, N

   

B

dichlorpropan, 1,2-

78-87-5

   

X

B

dichlor-2-propanol, 1,3-

96-23-1

K

     

dichlorpropen, 1,3- (teknisk vare)

542-75-6

K

     

dichlorpropen, 1,3- (teknisk vare)

10061-01-5

K

     

dichlorpropen, 1,3- (teknisk vare)

10061-02-6

K

     

dichlortetrafluorethan

76-14-2

N

     

dichlortoluen, a,a-

98-87-3

K

     

dichlorvos

62-73-7

K, R, N

     

dicofol

115-32-2

R

     

dicrotophos

141-66-2

N

     

dicyan

460-19-5

N

     

dicyclopentadien

77-73-6

N

 

X

 

dieldrin

60-57-1

K, R, N

 

X

 

diepoxybutan

1464-53-5

K

     

diesel brændstof til marinmotorer

 

K

     

dieselolie

     

X

 

diethanolamin

111-42-2

   

X

C

diethylamin

109-89-7

   

X

C

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

diethyldiallylmalonat

3195-24-2

   

X

 

diethylenglycol

111-46-6

     

C

diethylenglycolmonobutyletheracetat (butyldiglycolaceta)

124-17-4

   

X

 

diethylentriamin

111-40-0

 

X

   

diethylether

60-29-7

N

 

X

C

diethylhexylphthalat (DEHP)(dioctylphthalat)

117-81-7

K, R

X

 

B

diethylhydrazin, 1,2-

1615-80-1

K

     

diethylphtalat

84-66-2

     

C

diethylstilbøstrol (DES)

56-53-1

K, R

     

diethylsulfat

64-67-5

K

 

X

 

difluordibrommethan

75-61-6

N

     

diglycidylresorcinolether

101-90-6

K

 

X

 

dihydrosafrol

94-58-6

K

     

dihydroxymethylfuratrizin

794-93-4

K

     

diisobutylketon

108-83-8

N

 

X

 

diisocyanattoluen, 2,4-

584-84-9

K

X

   

diisocyanattoluen, 2,6-

1321-38-6

K

X

   

diisocyanattoluen, 2,6-

26471-62-5

K

X

   

diisocyanattoluen, 2,6-

91-08-7

K

X

 

B

diisopropylamin

108-18-9

N

     

diisopropylether

108-20-3

N

 

X

B

diisopropylsulfat

2973-10-6

K

     

dimethoat

60-51-5

R

   

A

dimethoxymethan

109-87-5

   

X

 

dimethylacetamid

127-19-5

R

 

X

 

dimethyladipat

627-93-0

   

X

 

dimethylamin

124-40-3

   

X

 

dimethylaminoazobenzen, p-

60-11-7

K, R

     

2-(dimethylamino)ethanol

108-01-0

N

 

X

 

trans-2-((dimethylamino)methylimino)-5-(2-(5-nitro-2-furyl)vinyl)1,3,4oxadiazol

55738-54-0

K

     

dimethylanilin, 2,6-; (2,6-xylidin)

87-62-7

K

     

dimethylanilin, N,N-

121-69-7

N

 

X

B

dimethylbenz(a)anthracen, 7,12-

57-97-6

K

     

dimethylbenzidin, 3,3'-; (o-tolidin)

119-93-7

K

     

dimethylbenzidin, 3,3'- ;salte heraf

 

K

     

dimethylcarbamoylchlorid

79-44-7

K

     

dimethylether

115-10-6

   

X

 

dimethylformamid

68-12-2

K, R, N

 

X

A

dimethylglutarat

1119-40-0

   

X

 

dimethylhydrazin, 1,1-

57-14-7

K

     

dimethylhydrazin, 1,2-

540-73-8

K

     

dimethylnitrosamin, N,N-

62-75-9

K

 

X

 

dimethylphthalat

131-11-3

N

   

C

dimethylsuccinat

106-65-0

   

X

 

dimethylsulfamoylchlorid

13360-57-1

K

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

dimethylsulfat

77-78-1

K, N

 

X

 

dimethylsulfid

75-18-3

   

X

 

dimethylsulfoxid

67-68-5

     

C

dinitrobenzen (alle isomere)

25154-54-5

N

     

dinitroflouranthen, 3,7-

105735-71-5

K

     

dinitroflouranthen, 3,9-

22506-53-2

K

     

dinitrogenoxid

10024-97-2

R

 

X

 

dinitro-o-cresol

534-52-1

N

     

dinitropyren, 1,6-

42397-64-8

K

     

dinitropyren, 1,8-

42397-65-9

K

     

dinitrotoluen (alle isomere)

25321-14-6

N

     

dinitrotoluen, 2,4-

121-14-2

K

     

dinitrotoluen, 2,6-

606-20-2

K

     

dinoseb

88-85-7

R

     

dioctylphthalat(diethylhexylphthalat-DEHP)

117-81-7

K, R

X

 

B

diohenylmethan-4,4'-diisocyanat

101-68-8

 

X

   

dioxan, 1,4-

123-91-1

K, N

 

X

A

dioxathion

78-34-2

N

     

dipropylenglycol-n-butylether ((butoxymethylethoxy, 2-)propanol)

35884-42-5

   

X

 

dipropylnitrosamin, N,N-; (N-nitrosodipropylamin)

621-64-7

K

     

diquat

85-00-7

N

     

direct black 38 (teknisk vare) (benzidin-baseret farvestof)

1973-37-7

K

     

direct blue 6 (teknisk vare) (benzidin-baseret farvestof)

2602-46-2

K

     

direct brown 95 (teknisk vare) (benzidin-baseret farvestof)

16071-86-6

K

     

disperse blue 1

2475-45-8

K

     

disulfiram

97-77-8

R

     

diuron

330-54-1

R

   

A

DMMP

756-79-6

R

     

Dodecylsulfat Na-salt (NaLaurylsulfat)

151-21-3

     

C

D-vitaminer: (ergocalciferol (vitamin D2)) (cholecalciferol (vitamin D3))

50-14-667-97-0

   

X

 

eddikesyre

64-19-7

   

X

C

eddikesyreanhydrid

108-24-7

   

X

 

EDTA

60-00-4

R

   

B?

endosulfan

115-29-7

R

     

endotoksiner

     

X

 

endrin

72-20-8

R, N

     

enzymer, proteolytiske (foreløbig værdi)

     

X

 

epichlorhydrin

106-89-8

K, R, N

 

X

A

EPN

2104-64-5

N

     

epoxy-2-(epoxyethyl)cyclohexan, 1,2- (1,2-epoxycyclohexan-1-oxiran)

4223-10-3

   

X

 

epoxybutan, 1,2- (butylenoxid, 1,2)

106-88-7

K, N

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

epoxypropyl-trimethyl-ammoniumchlorid; 2,

3033-77-0

     

C?

epoxystøv (fra pulvermalingsprocesser)

     

X

 

ergocalciferol (vitamin D2)

50-14-6

   

X

 

erionitfibre

66733-21-9

K

     

ethanol

64-17-5

R, N

   

C

ethanthiol

75-08-1

N

     

ethinyløstradiol

57-63-6

K

     

ethoxy-1-methylethylacetat, 2- (propylenglycol-1-ethyletheracetat, 2-)

54839-24-6

   

X

 

ethoxyethanol, 2- (ethylglycol)

110-80-5

R, N

X

X

A

ethoxypropan-2-ol, 1- (propylenglycolmonoethylether)

1569-02-4

   

X

 

ethyl-2-cyanacrylat

7085-85-0

   

X

 

ethylacetat

141-78-6

N

 

X

C

ethylacrylat

140-88-5

K, R

 

X

C

ethylamin

75-04-7

N

 

X

 

ethylbenzen

100-41-4

N

 

X

C

ethylbromid (bromethan)

74-96-4

N

 

X

 

ethylchlorid

75-00-3

N

 

X

B

ethyldiglycol (diethylenglycolmonoethylether)

111-90-0

   

X

 

ethyldimethylamin (dimethylethylamin)

598-56-1

   

X

 

ethylendibromid (dibromethan, 1,2-)

106-93-4

K, R, N

 

X

 

ethylenglycol, mono-

107-21-1

N

 

X

C

ethylenimin

151-56-4

K, N

 

X

 

ethylenoxid (oxiran)

75-21-8

K, R, N

 

X

A

ethylenthiourinstof; (imidazolidin-2-thion)

96-45-7

K

 

X

 

ethylformiat

109-94-4

   

X

 

ethylglycol (ethoxyethanol, 2-)

110-80-5

R, N

X

X

A

ethylglycolacetat

111-15-9

R, N

X

X

 

ethylhexylacrylat; 2-

103-11-7

     

C

ethylmethacrylat

97-63-2

R

     

ethylmethansulfonat

62-50-0

K

     

ethylnitrit

109-95-5

   

X

 

ethylnitrosourea; (N-nitroso-N-ethylurinstof)

759-73-9

K, R

     

fenamiphos

22224-92-6

N

     

fenthion (baytex)

55-38-9

N

     

ferbam

14484-64-1

N

     

fluor og fluorforbindelser

7782-41-4

R

 

X

 

folpet

133-07-3

K, R

     

formaldehyd

50-00-0

K, N

X

X

A

formamid

75-12-7

R

   

C

2-(2-formylhydrazino)-4-(5-nitro-2-furyl)thiazol

3570-75-0

K

     

furan

110-00-9

K

     

furfural

98-01-1

N

 

X

 

furmecyclox

60568-05-0

K

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

fyringsolier, tunge (grad nr. 4 til grad nr. 6)

 

K

     

glasuldsfibre (syntetiske mineralfibre)

 

K

     

glu-P-1

67730-11-4

K

     

glu-P-2

67730-10-3

K

     

glycerin

56-81-5

     

C

glyceroltrinitrat

55-63-0

N

     

glycidaldehyd

765-34-4

K

     

glycidylmethaacrylat

106-91-2

     

C

griseofulvin

126-07-8

K

     

guaiacol

90-05-1

     

C

gyromitrin

16568-02-8

K

     

halothan

151-67-7

R, N

     

HC blue No. 1

2784-94-3

K

     

HCH

319-84-6

K

     

HCH

319-85-7

K

     

HCH

319-86-8

K

     

HCH

608-73-1

K

 

X

 

HCH

6108-10-7

K

     

heptachlor

76-44-8

K, N

     

heptachlorepoxid

1024-57-3

K

     

heptamethylnonan; 2,2,4,4,6,8,8-

4390-04-9

     

A

heptan, n-

142-82-5

N

     

heptanol

111-70-6

   

X

 

heptanon

110-43-0

   

X

 

heptanon, 3-

106-35-4

N

     

hexachlorbenzen

118-74-1

K, R

X

 

A

hexachlorbutadien

87-68-3

N

   

A

hexachlorethan

   

X

   

hexachlorophen (HCP)

70-30-4

N

     

hexamethylendiisocyanat (1,6-hexamethylendiisocyanat) (se isocyanater)

822-06-0

   

X

 

hexamethylphosphortriamid

680-31-9

K

 

X

 

hexan, n-

110-54-3

N

 

X

A

hexanon

591-78-6

R, N

     

hexanoner

     

X

 

hexestrol

84-16-2

K

     

HFC 125

   

X

   

HFC 134a

811-97-2

 

X

   

HFC 143a

   

X

   

HFC 152a

75-37-6

 

X

   

hydrazin

302-01-2

K, N

 

X

A

hydrazin, salte heraf

 

K

 

X

 

hydrazinbis(3-carboxy-4-hydroxybenzensulfonat)

 

K

     

hydrazobenzen

122-66-7

K

     

hydrogenbehandlet tunge naphthendestillater

64742-52-5

 

X

   

hydrogenbromid

10035-10-6

   

X

 

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

hydrogenchlorid

7647-01-0

   

X

 

hydrogencyanid

74-90-8

N

 

X

 

hydrogenfluorid

7664-39-3

   

X

 

hydrogenphosphid

7803-51-2

N

 

X

 

hydrogenselenid

7783-07-5

N

     

hydrogensulfid

7783-06-4

N

 

X

 

hydroquinon

123-31-9

R, N

   

C

hydroxybenzoesyre

99-96-7

     

C

hydroxyethylacetat, 2- (ethylenglycolmonoacetat)

542-59-6

   

X

 

hydroxyethylacrylat; 2-

818-61-1

     

C

hydroxyethylmethacrylat; 2-

868-77-9

     

C

hydroxyurinstof

127-07-1

R

     

hypochlorit

   

X

   

imidazolidin-2-thion (ethylenthiourinstof)

96-45-7

K

 

X

 

indeno(1,2,3-cd)pyren

193-39-5

K

     

indiumnitrat

13770-61-1

R

     

iod

7553-56-2

R

     

iodoform

75-47-8

N

     

IQ

76180-96-6

K

     

isobutan, der indeholder < 0,1% 1,3-butadien

75-28-5

   

X

 

isobutan, der indeholder > 0,1% 1,3-butadien

75-28-5

K

 

X

 

isobutanol

78-83-1

   

X

C

isobutylacetat

110-19-0

   

X

 

isobutylmethacrylat

97-86-9

R

     

isocyanater, organiske

     

X

 

isodecylmethacrylat

29964-84-9

R

     

isopentylacetat (isoamylacetat)

123-92-2

   

X

 

isophoron

78-59-1

   

X

 

isopren

78-79-5

K

     

isopropylacetat

108-21-4

   

X

 

isopropylamin

75-31-0

   

X

 

isopropylbenzen (cumen)

98-82-8

N

 

X

 

isopropylbenzylalkohol, 4- (cuminol)

536-60-7

   

X

 

isopropylglycidylether

4016-14-2

N

     

isoproturon

34123-59-6

K

     

isosafrol

120-58-1

K

     

isothiocyanater

     

X

 

jern-dextran

9004-66-4

K

     

kaliumbromat

7758-01-2

K

     

kaliumhydroxid

1310-58-3

   

X

 

kanel

     

X

 

kepone (chlordecon)

143-50-0

K, R

     

keramiske fibre (syntetiske mineralfibre)

 

K

     

kiselgur (siliciumdioxid (amorft))

61790-53-2

   

X

 

kloramin T

127-65-1

     

A

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

kobber-forb. i uorg. støv (målt som Cu)

     

X

 

kobberforbindelser

   

X

   

kobbersulfat

7758-98-7

R

     

kul- og olieafledte stoffer (samlet betegnelse for ca. 700 stoffer)

 

K

     

kvarts, a- (krystallinsk siliciumdioxid)

14808-60-7

K

 

X

 

kviksølv og kviksølvforbindelser

   

X

   

kviksølv, alkylforbindelser

 

R, N

     

kviksølv, letopløselige salte

 

R

     

kviksølv, metallisk

7439-97-6

R, N

     

kviksølv-forb. i uorg. støv (målt som Hg)

     

X

 

LAS (lineære alkylbenzensulfonater)

85536-14-7

 

X

 

B

lasiocarpin

303-34-4

K

     

ligroine, der indeholder benzen

8032-32-4

 

X

   

limonen

138-86-3

     

C

lindan

58-89-9

R, N

   

A

lineære alkylbenzensulfonater (LAS)

85536-14-7

 

X

 

B

linuron

330-55-2

K, R

     

lithium og lithiumforbindelser

554-13-2

R

     

lithium-forb. i uorg. støv (målt som Li)

     

X

 

magenta (indeholdende CI Basic Red 9)

 

K

     

malathion

121-75-5

N

     

maleinsyre

110-16-7

   

X

C

maleinsyreanhydrid

108-31-6

       

mancozeb

8018-01-7

R

     

maneb

12427-38-2

R

     

mangan og manganforbindelser

7439-96-5

R, N

     

mangan-forb. i uorg. støv (målt som Mn)

     

X

 

MeA-a-C

68006-83-7

K

     

medroxyprogesteronacetat

71-58-9

K

     

MeIQ

77094-11-2

K

     

MeIQx

77500-04-0

K

     

melphalan

148-82-3

K

     

melstøv

     

X

 

mercaptaner; (thioalkoholer)

     

X

 

merphalan

531-76-0

K

     

mesitylen

108-67-8

   

X

A

mesityloxid

141-79-7

     

C

mestranol

72-33-3

K

     

methacrylsyre

79-41-4

     

C

methanol

67-56-1

N

 

X

C

methenamin

100-97-0

 

X

   

methomyl

16752-77-5

N

     

methotrexat

59-05-2

R

     

4-methoxy-1,3-benzendiamin

615-05-4

K

     

4-methoxy-1,3-benzendiamin, salte heraf

 

K

     

methoxybutylacetat, 3

4435-53-4

   

X

C

methoxychlor

72-43-5

N

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

methoxyethanol, 2- (methylglycol)

109-86-4

R

X

X

A

methoxyfluran

76-38-0

R

     

methoxy-1-methylethylacetat, 2- (methoxypropylacetat)

108-65-6

   

X

 

(Methoxymethylethoxy, 2-)propanol (dipropylenglycolmethylether)

34590-94-8

   

X

 

methoxyphenol, 4-

150-76-5

N

     

methoxy-2-propanol, 1-

107-98-2

N

 

X

C

methoxypsoralen, 5-

484-20-8

K

     

methoxypsoralen, 8- og UV-bestråling

298-81-7

K

     

N-methylacetamid

79-16-3

R

     

methylacetat

79-20-9

N

 

X

 

methylacrylamidoglycolat (der indeholder > 0,1% acrylamid)

77402-05-2

K

     

methylacrylamidomethoxyacetat (der indeholder >0,1% acrylamid)

77402-03-0

K

     

methylacrylat (acrylsyremethylester)

96-33-3

   

X

 

methylamin

74-89-5

   

X

 

methylanilin, N-

100-61-8

N

     

methylaziridin, 2- (propylenimin)

75-55-8

K

     

methylazoxymethanol

590-96-5

K

     

(methylazoxymethyl)acetat

592-62-1

K

     

methyl-2-butanon, 3-

563-80-4

N

 

X

 

methylbromid (brommethan)

74-83-9

N

 

X

 

methylbutylacetat, 1- (sec-amylacetat)

626-38-0

   

X

 

methylcarbamat (methylurethan)

598-55-0

   

X

 

1-methyl-CCNU; 1-(2-chlorethyl)-3-(4-methylcyclohexyl)-1-nitrosourinstof

13909-09-6

K

     

methylchlorid (chlorethan)

74-87-3

K, R, N

 

X

A

methylcholanthren, 3-

56-49-5

K

     

methylchrysen, 5-

3697-24-3

K

     

methylcyclohexan

108-87-2

N

 

X

 

methylcyclohexanol (alle isomere)

25639-42-3

N

     

methylcyclohexanol (alle isomere)

589-91-3

N

     

methylcyclohexanon, 2-

583-60-8

N

     

methylcyclopentadienylmangantricarbonyl(ber.somMn)

12108-13-3

N

     

methylenbis(2-chloranilin), 4,4'-

101-14-4

K

 

X

 

methylenbis(2-chloranilin), 4,4'-; salte heraf

 

K

     

methylenbis(2-methylanilin), 4,4'-

838-88-0

K

     

methylenbis(2-methylanilin), 4,4'-; salte heraf

 

K

     

methylendianilin, 4,4'-

101-77-9

K

X

   

methylendianilin, 4,4'-; salte heraf

 

K

     

methylethylketon (butanon)

78-93-3

R, N

 

X

C

N-methyl-formamid

123-39-7

R

     

methylformiat

107-31-3

N

 

X

C

methylglycol; (2-methoxyethanol)

109-86-4

R

X

X

A

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

methyliodid

74-88-4

K, N

     

methylisoamylketon

110-12-3

N

 

X

 

methylisobutylketon

108-10-1

N

 

X

C

methylkviksølvchlorid

115-09-3

K

     

methylmethacrylat (MMA)

80-62-6

R, N

X

 

C

methylmethansulfonat

66-27-3

K

     

methylmorpholin, 4-

109-02-4

   

X

 

2-methyl-1-nitroanthraquinon

129-15-7

K

     

N-methyl-N'-nitro-N-nitrosoguanidin

70-25-7

K

     

methylparathion

298-00-0

R

   

A

methylpentan-1-ol, 2-

105-30-6

   

X

 

methylpropen, 2- (isobuten)

115-11-7

   

X

 

N-methylpyrrolidon

872-50-4

R, N

 

X

C

methyl-tert-butylether (methyl-1,1-dimethylethylether)

1634-04-4

   

X

 

methylthiouracil

56-04-2

K

     

metronidazol

443-48-1

K

     

mevinphos

7786-34-7

N

     

mineralsk olie

     

X

 

mineraluld

     

X

 

mirex

2385-85-5

K

     

mitomycin C

50-07-7

K, R

     

MNPN

60153-49-3

K

     

molybdæn-forb. i uorg. støv (målt som Mo)

     

X

 

molybdænforbindelser, opl. (ber. som Mo)

7439-98-7

N

     

molybdænforbindelser, uopl. (ber. som Mo)

7439-98-7

N

     

monochlormonofluormethan (uspec.)

 

R

     

monocrotalin

315-22-0

K

     

monocrotophos

6923-22-4

N

     

monuron

150-68-5

K

     

monuron-TCA

140-41-0

K

     

MOPP og anden kombineret kemoterapi incl. alkylerende forbindelser

 

K

     

morpholin

110-91-8

N

   

A

morpholino-4-carbamoylchlorid

15159-40-7

K

     

5-(morpholinomethyl)-3-((5-nitrofurfuryliden)amino)-2-oxazolidinon

139-91-3

K

     

moskusxylener

81-15-2

 

X

   

motorbenzin

 

K, R

     

myleran (busulfan)

55-98-1

K, R

     

myresyre

64-18-6

   

X

C

mælkesyre

50-21-5

     

C

mælkesyrebakterier

     

X

 

nafenopin

3771-19-5

K

     

naphtha (råolie) hydroafsvovlet tung, der indeholder benzen

64742-82-1

K

X

   

naphtha (råolie) hydrogenbehandlet tung, der indeholder benzen

64742-48-9

K

X

   

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

naphtha, der indeholder benzen

8030-30-6

K

X

   

naphthalen

91-20-3

N

 

X

A

naphthalenolier (stenkulstjære)

84650-04-4

 

X

   

naphthendestillater, hydrogenbehandlet tunge

64742-52-5

 

X

   

naphthylamin, 2-

91-59-8

K

     

naphthylamin, 2-; salte heraf

 

K

     

naphthylendiamin, 1,5-

2243-62-1

K

     

naphtylamin

134-32-7

R

     

natriumacetat

127-09-3

     

C

natriumazid

26628-22-8

N

     

natriumbenzoat

532-32-1

R

     

natriumchromat (hexavalent chromforbindelse)

7775-11-3

K

     

natriumdichromat (hexavalent chromforbindelse)

10588-01-9

K

X

   

natriumhydroxid i uorg. støv

1310-73-2

   

X

 

natriumnitrit

7632-00-0

R

     

natriumsaccharin

128-44-9

K

     

natriumsalt af o-phenylphenol

132-27-4

K

     

natriumtetraborat, anhydrid

1330-43-4

N

     

natriumtetraborat, decahydrat (borax)

12447-40-4

N

     

natriumtetraborat, pentahydrat

1303-96-4

N

     

nicotin

54-11-5

N

 

X

 

nikkel

7440-02-0

K

 

X

 

nikkelcarbonat

3333-67-3

K

     

nikkelcarbonyl

13463-39-3

K, N

     

nikkeldihydroxid

12054-48-7

K

     

nikkeldioxid

12035-36-8

K

X

   

nikkelforbindelser

 

R

     

nikkeloxid

1313-99-1

K

 

X

 

nikkelsubsulfid

12035-72-2

K

     

nikkelsulfat

7786-81-4

K

     

nikkelsulfid

16812-54-7

K

     

nikkel(I)sulfid

12137-08-5

K

     

nikkeltrioxid

1314-06-3

K

     

niridazol

61-57-4

K

     

nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte

10042-84-9

K

     

nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte

139-13-9

K

     

nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte

15467-20-6

K

     

nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte

18662-53-8

K

     

nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte

18994-66-6

K

     

nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte

23255-03-0

K

     

nitrilotrieddikesyre og dets natriumsalte

5064-31-3

K

     

nitroacenaphthen, 5-

602-87-9

K

     

nitroanisol, 2-

91-23-6

K

     

nitrobenzen

98-95-3

K

 

X

A

nitrobiphenyl, 4-

92-93-3

K

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

nitrochlorbenzen; 4-

100-00-5

   

X

B

nitrochrysen, 6-

7496-02-8

K

     

nitrofen

1836-75-5

K

     

nitrofluoren, 2-

607-57-8

K

     

1-((5-nitrofurfuryliden)amino)-2-imidazolidinon

555-84-0

K

     

N-(4-(5-nitro-2-furyl)-2-thiazolyl)acetamid

531-82-8

K

     

nitrogendioxid

10102-44-0

R, N

     

nitromethan

75-52-5

N

     

nitronaphthalen, 2-

581-89-5

K

 

X

 

nitrophenol; 4-

100-02-7

     

B

nitrophenoler

     

X

 

nitropropan, 2-

79-46-9

K

 

X

 

nitropyren, 1-

5522-43-0

K

     

nitropyren, 4-

57835-92-4

K

     

nitroquinolin-N-oxid, 4-

56-57-5

K

     

nitrosodibutylamin, N-

924-16-3

K

     

nitrosodiethanolamin, N-

1116-54-7

K

     

nitrosodiethylamin, N-

55-18-5

K

     

nitrosodimethylamin, N-

62-75-9

K

 

X

 

nitrosodipropylamin, N-; (N,N-dipropylnitrosamin)

621-64-7

K

     

nitrosoethylmethylamin, N-

10595-95-6

K

     

nitroso-N-ethylurinstof, N- (ethylnitrosurea)

759-73-9

K, R

     

nitroso-N-methylethylcarbamat, N-

615-53-2

K

     

nitroso-N-methylurethan, N-

615-53-2

K

     

nitroso-N-methylurinstof, N-

684-93-5

K

     

nitrosomethylvinylamin, N-

4549-40-0

K

     

nitrosomorpholin, N-

59-89-2

K

     

nitrosonornicotin, N'-

16543-55-8

K

     

nitrosopiperidin, N-

100-75-4

K

     

nitrosopyrrolidin, N-

930-55-2

K

     

nitrososarcosin, N-

13256-22-9

K

     

NNK (nikotin-afledt nitrosoaminoketon)

64091-91-4

K

     

nonan

111-84-2

N

     

nonylphenol

   

X

   

nonylphenol; 4-

104-40-5

     

A

nonylphenolethoxylat

   

X

   

norethisteron

68-22-4

K

     

norethynodrel og østrogener

 

K

     

ochratoxin A

303-47-9

K

     

octadecylmethacrylat

32360-05-7

     

C

octan

111-65-9

N

     

octan, iso

540-84-1

N

     

octanol

111-87-5

     

C

octylphenol

   

X

   

octylphenolethoxylat

   

X

   

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

oil orange SS

2646-17-5

K

     

olietåge/aerosol afhængig af rafinering og anvendelse dvs. især PAH-indhold (se Indledning)

     

X

 

overfladeaktive stoffer, der ikke nedbrydes fuldstændigt under iltfri forhold

   

X

   

oxalsyre

144-62-7

N

     

oxazepam

604-75-1

K

     

oxiran (ethylenoxid)

75-21-8

K, R, N

 

X

A

ozon

10028-15-6

R, N

 

X

 

PAH = polyaromatiske hydrocarboner

     

X

 

palladium-forb. i uorg. støv (målt som Pd)

     

X

 

paraffindestillater, solventafvoksede tunge

64742-65-0

 

X

   

paraffindestillater, solventraffinerede tunge

64741-88-4

 

X

   

paraffindestillater, tunge (råolie), visse anvendelser

64741-51-1

 

X

   

paraffiner C2,3,4,5,7 og 8 (dvs. ikke methan og n-hexan)

       

X

paraffinvokser og carbonhydridvokser, overvejende ligekædede carbonhydrider, overvejende større end C20 (paraffiner, langkædede mere end 20 kulstofatomer)

X

 

paraquat (respirabel del)

4685-14-7

N

     

parathion

56-38-2

R, N

   

A

PCB (polychlorerede biphenyler)

1336-36-3

K, R, N

     

peber

     

X

 

pentaboran

19624-22-7

N

     

pentachlorethan

76-01-7

K, N

     

pentachlorphenol

87-86-5

K, R, N

 

X

A

pentachlorphenol, salte heraf

 

K

     

pentamethylheptan, 2,2,4,6,6-

13475-82-6

 

X

   

pentan

109-66-0

N

     

pentan-3-on (diethylketon)

96-22-0

   

X

 

pentanoler

30899-19-5

N

     

pentanon, 2- (methylpropylketon)

107-87-9

   

X

 

pentylacetat (n-amylacetat)

628-63-7

   

X

 

perfluorede kulbrinter

   

X

   

petroleum min. terpentin

8002-05-9

N

     

phenacetin

62-44-2

K

     

phenazopyridin hydrochlorid

136-40-3

K

     

phenobarbital

50-06-6

K

     

phenol

108-95-2

R, N

X

X

C

phenoxybenzamin hydrochlorid

59-96-1

K

     

phenoxyethanol, 2-

122-99-6

   

X

 

Phenylendiamin; m-

108-45-2

   

X

C

phenylethanol, 1-

98-85-1

   

X

 

phenylether

101-84-8

N

 

X

A

phenylglycidylether

122-60-1

K

     

phenylhydrazin

100-63-0

N

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

phenylmercaptan

108-98-5

N

     

phenylphosphin

638-21-1

N

     

phenylpropen, 2-

98-83-9

   

X

 

phenytoin

57-41-0

K

     

PhiP

105650-23-5

K

     

phorat

298-02-2

N

     

phosgen

75-44-5

   

X

 

phosphorsyre (orthophosphorsyre)

7664-38-2

   

X

 

phthalater andre end DEHP

     

X

 

phthalophos

732-11-6

R

     

phthalsyreanhydrid

85-44-9

   

X

 

piperidin

110-89-4

   

X

 

platin-forb. i uorg. støv (målt som Pt)

     

X

 

polyamidstøv

     

X

 

polybromerede biphenyler

13654-09-6

K

     

polybromerede biphenyler

27753-52-2

K

     

polybromerede biphenyler

27858-07-7

K

     

polybromerede biphenyler

36355-01-8

K

     

polybromerede biphenyler

59080-40-9

K

     

polybromerede biphenyler

59536-65-1

K, R

     

polybromerede biphenyler

67774-32-7

K

     

polychlorerede biphenyler (PCB)

1336-36-3

K, R, N

     

polychlorerede camphener

8001-35-2

K

     

polyethylenglycol-6000

25322-68-3

     

B?

polyurethanstøv *

9009-54-5

   

X

 

ponceau 3R

3564-09-8

K

     

ponceau MX

3761-53-3

K

     

procarbazin hydrochlorid

366-70-1

K

     

progesteron

57-83-0

K

     

propan

74-98-6

N

     

propan-1,2-dioldiacetat (propylenglycoldiacetat)

623-84-7

   

X

 

propanol, n-

71-23-8

N

 

X

C

propanoler (propan-2-ol og propan-1-ol)

62309-51-7 67-63-0 71-23-8

X

C

propansulton, 1,3-

1120-71-4

K

     

propargylalkohol

107-19-7

N

     

propazin

139-40-2

K

     

propineb

9016-72-2

R

     

propiolacton, ß-

57-57-8

K

     

propionaldehyd

123-38-6

   

X

 

propionsyre

79-09-4

   

X

 

propoxur

114-26-1

N

     

propoxy(2-)ethanol (ethylenglycolmonopropylether)

2807-30-9

   

X

 

propylacetat

109-60-4

   

X

 

propylalkohol; iso-

67-63-0

   

X

C

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

propylenglycol

57-55-6

   

X

C

propylenglycol-n-buthylether

5131-66-8

N

 

X

 

propylenglycol-n-butyletheracetat

85409-76-3

   

X

 

propylenimin; (2-methylaziridin)

75-55-8

K

     

propylenoxid, 1,2-

75-56-9

K, R, N

 

X

 

propylenthiourinstof

2122-19-2

K

     

propylnitrat, n-

627-13-4

N

     

propylthiouracil

51-52-5

K

     

pyridin

110-86-1

N

 

X

B

pyrocatechol

120-80-9

N

     

pyrrolidon, 2-

616-45-5

   

X

 

quinon

106-51-4

N

     

radon-222

14859-67-7

K

     

resorcinol

108-46-3

N

     

rhodium-forb. i uorg. støv (målt som Rh)

     

X

 

råoliedestillater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

   

X

   

saccharin

81-07-2

K

     

safrol

94-59-7

K

     

salpetersyre

7697-37-2

   

X

 

sekvens p-piller

 

K

     

selen og selenforbindelser

7782-49-2

R, N

     

selen-forb. i uorg. støv (målt som Se)

     

X

 

selenhexafluorid

7783-79-1

N

     

simazin

122-34-9

K

     

skiferolie

68308-34-9

K

     

slaggeuldsfibre (syntetiske mineralfibre)

 

K

     

slibestøv-rustfrit stål Ni 9%+Cr 9%:Cr. Slibestøv iøvrigt

     

X

 

smertestillende midler med phenacetin

 

K

     

smørsyre (butansyre)

107-92-6

   

X

 

sod

 

K

     

Solventnaphta (råolie) tung aromatisk.

64742-94-5

   

X

 

solventnaphtha (råolie) let alifatisk, der indeholder benzen

64742-89-8

 

X

   

solventnaphtha (råolie) let aromatisk, der indeholder benzen

64742-95-9

 

X

   

solventraffinerede tunge paraffindestillater

64741-88-4

 

X

   

solventrafvoksede tunge paraffindestillater

64742-65-0

 

X

   

stannan, tributyl-, mono(naphthenoyloxy)derivater (tributyltinnaphthenat m.m)

85409-17-2

   

X

 

stenkulstjære

8007-45-2

 

X

   

stenkulstjære (naphtalenolier)

84650-04-4

 

X

   

stenkulstjære (øvre destillater)

65996-91-0

 

X

   

stenkulstjæreprodukter (jf. At-kræftliste)

 

K

X

   

stenkulstjæresyrer, rå

65996-85-2

 

X

   

stenkultjærebeg 10% 4 ng/m3(på basis af benzo(a)pyren)

     

X

 

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

stenkultjærebeg 3% 10 ng/m3(på basis af benzo(a)pyren)

   

X

 

stenkultjæredestillater kogepunkt > 200 C 30 ng/m3

   

X

 

stenuldsfibre (syntetiske mineralfibre)

 

K

     

sterigmatocystin

10048-13-2

K

     

stibin

7803-52-3

N

     

streptozotocin

18883-66-4

K

     

strontiumchromat (hexavalent chromforbindelse)

7789-06-2

K

 

X

 

strychnin

57-24-9

N

     

styren

100-42-5

K, R, N

 

X

C

styrenoxid

96-09-3

K

 

X

 

støv inert under 10 mikrometer

     

X

 

subtilisin*

1395-21-7

   

X

 

sulfallat

95-06-7

K

     

sulfurylfluorid

2699-79-8

N

     

sulprofos

35400-43-2

N

     

svovlhexafluorid

2551-62-4

N

X

   

svovlsyre

7664-93-9

   

X

 

svovltrioxid

7446-11-9

   

X

 

sæber (Na,K og Ca-salte af fedtsyrer)

     

X

 

sølv-forb. i uorg, støv (målt som Ag)

     

X

 

2,4,5-T (trichlorphenoxyeddikesyre, 2,4,5-)

93-76-5

R, N

     

talkum med asbestiformfibre

 

K

     

tamoxifen

10540-29-1

K

     

TCDD

1746-01-6

K

     

tellur-forb. i uorg. støv (målt som Te)

     

X

 

tellurium

13494-80-9

R, N

     

terpentin, mineralsk

8052-41-3

R, N

X

X

 

terpentin, mineralsk (max. 20% aromater)

9005-90-7

N

     

terpentin, vegetabilsk

9006-64-2

N

     

testosteron og dets estere

481-30-1

K

     

testosteron og dets estere

58-22-0

K

     

tetra-acetyl-ethylen-diamin (TAED)

10543-57-4

     

C

tetrachlorethan, 1,1,2,2-

79-34-5

N

   

B

tetrachlorethylen

127-18-4

K, R, N

X

X

A

tetrachlormethan (carbontetrachlorid)

56-23-5

K, R, N

 

X

A

tetrachlorphenol, 2,3,4,6-

58-90-2

R

     

tetraethylbly (målt som Pb) (blytetraethyl)

78-00-2

N

 

X

 

tetraethylorthosilicat (ethylsilikat)

78-10-4

   

X

 

tetrahydrofuran

109-99-9

N

 

X

C

tetramethylbly (målt som Pb)

75-74-1

   

X

 

tetramethylsuccinnitril

3333-52-6

N

     

tetranitromethan

509-14-8

K, N

     

texanol (2,2,4-Trimethyl-1,3-pentadiol.)

25265-77-4

     

A

thalidomid

50-35-1

R

     

thallium og thalliumforbindelser

7440-28-0

R, N

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

thallium-forb. i uorg. støv (målt som Tl)

     

X

 

thioacetamid

62-55-5

K

   

A

thioalkoholer; (mercaptaner)

     

X

 

thiodianilin, 4,4'-

139-65-1

K

     

thiodianilin, 4,4'-; salte heraf

 

K

     

thioethere

     

X

 

thiotepa

52-24-4

K

     

thiourinstof

62-56-6

K

 

X

 

thiram

137-26-8

R

     

tin, trialkylforbindelser

 

R

     

tin-forb. i uorg. støv (målt som Sn)

     

X

 

tinforbindelser-org. (ber. som Sn)

 

N

X

   

titandioxid

13463-67-7

   

X

 

titantetrabutanolat (butyltitanat)

5593-70-4

   

X

 

tobaksrøg

 

K

     

toksider fra Fusarium moniliforme

 

K

     

tolidin, o-; (3,3'-dimethylbenzidin)

119-93-7

K

     

tolidin, o-; salte heraf

 

K

     

toluen

108-88-3

R, N

 

X

C

toluidin, o-

95-53-4

K

 

X

 

toluidin, o-; salte heraf

 

K

     

treosulphan

299-75-2

K

     

tributylphosphat

126-73-8

N

     

trichlorbenzen, 1,2,4-

120-82-1

N

X

 

A

trichlorbut-1-en, 1,3,4-

2431-50-7

K

     

trichlorethan, 1,1,1- (methylchloroform)

71-55-6

R,N

 

X

B

trichlorethan, 1,1,2-

79-00-5

N

   

B

trichlorethen (trichlorethylen)

79-01-6

K, R, N

X

X

A

trichlorfon

52-68-6

R

     

trichlormethin

817-09-4

K

     

trichlormethylbenzen (a-chlorerede toluener)

98-07-7

K

     

trichlorphenol, 2,4,6-

88-06-2

K

   

A

trichlorphenoxyeddikesyre, 2,4,5- (2,4,5-T)

93-76-5

R, N

     

trichlorpropan, 1,2,3-

96-18-4

K

     

tridymit (krystallinsk siliciumdioxid)

15468-32-3

K

     

triethanolamin

102-71-6

   

X

C

triethylamin

121-44-8

R, N

 

X

B

triethylendiamin

280-57-9

   

x

 

trifloureddikesyre

76-05-1

   

X

 

trimethoxyvinylsilan

2768-02-7

   

X

 

trimethylamin

75-50-3

   

X

 

trimethylbenzen

25551-13-7

N

     

trimethylbenzen; 1,2,3-

526-73-8

   

X

A

trimethylbenzener; se specifikke 025551-13-7 og 000526-73-8

   

X

 

trimethylphosphat

512-56-1

R

     

trinikkelcarbonattetrahydroxid

12607-70-4

K

     

 

Stofnavn

CAS-nr.

KRN-stoffer

Uønskede stoffer

Luft-emission

Spildevand

trinitrophenylmethylnitramin, 2,4,6-

479-45-8

N

     

tri-o-cresylphosphat

78-30-8

N

     

tripoli (krystallinsk siliciumdioxid)

1317-95-9

K

     

tripropylenglycolmonoethylether = TPGEE

20178-34-1

   

X

 

tripropylenglycolmonomethyl-ether

25498-49-1

   

X

 

tris(2,3-dibrompropyl)phosphat

126-72-7

K

     

trp-P-1

62450-06-0

K

     

trp-P-2

62450-07-1

K

     

trypan blue (teknisk vare)

72-57-1

K

     

trypsin

9002-07-7

   

X

 

træcreosot

8021-39-4

 

X

   

træstøv

     

X

 

træstøv (høje koncentrationer gennem længere tid)

 

K

     

udstødningsgasser fra benzinmotorer, kondensater og ekstrakter

 

K

     

udstødningsgasser fra dieselmotorer,totalfraktion & ekstrakter af partikelfraktion

 

K

     

uracil sennepsgas

66-75-1

K

     

uran og forbindelser (ber. som U)

7440-61-1

N

     

urea (urinstof)

57-13-6

     

C

urethan

51-79-6

K, R

     

vanadium og vanadiumforbindelser

1314-62-1

R, N

     

vanadium-forb. i uorg. støv (målt som V)

     

X

 

vaselin (råolie) oxideret, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

64743-01-7

 

X

   

vaselin, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

8009-03-8

 

X

   

vegetabilske olier

     

X

 

vinylacetat

108-05-4

K, N

 

X

 

vinylbromid

593-60-2

K, N

     

vinylchlorid (chlorethylen)

75-01-4

K, R, N

 

X

A

vinylcyclohexen, 4-

100-40-3

K

     

vinylcyclohexendioxid

106-87-6

K, N

 

X

 

vinylflourid

75-02-5

K

     

vinylidenchlorid (dichlorethylen, 1,1-)

75-35-4

K, R

 

X

 

vinyltoluen (alle isomere)

25013-15-4

N

     

warfarin

81-81-2

R

     

wollastonit

13983-17-0

   

X

 

xylen

1330-20-7

R, N

 

X

C

xylen (alle isomere)

106-42-3

N

   

C

xylen (alle isomere)

108-38-3

N

   

C

xylen (alle isomere)

95-47-6

N

   

C

xylenol

1300-71-6

     

C

xylenoler

     

X

 

xylidin, 2,6-; (2,6-dimethylanilin)

87-62-7

K

     

zineb

12122-67-7

R

     

zink og uorganiske forbindelser

1314-13-2

N

     

zinkchlorid

7646-85-7

   

X

 

zinkchromater (hexavalent chromforbindelser)

 

K

     

zink-forb. i uorg. støv, bortset fra zinkchlorid (målt som Zn)

     

X

 

østradiol, 17 ß-

50-28-2

K, R

     

østrogen, behandling med

 

K

     

østrogener, konjugerede

 

K

     

østron

53-16-7

K

     

 

Anvendt litteratur og lister:

Kræft:
Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. At-anvisning Nr. 3.1.0.2 December 1996. [Alle stoffer på listen er medtaget]

Reproduktionsskader:
Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. AMI-rapport Nr. 35/1991. [Stoffer med 'megen og begrænset evidens' er medtaget, dvs 1 og 2 stofferne].

Nerveskader:
Nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet – en kortlægning. At-rapport Nr. 13/1990. [Stoffer i gruppe 3, 4 og 5 er medtaget].

Occupationalneurotoxicity. Evaluation of neurotoxicity data for selected chemicals. Nordic Council of Ministers. Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøinstituttet, 1995. [Stoffer i gruppe 1, 2A, 2B og 3 er medtaget].

Uønskede stoffer
Status og perspektiver for kemikalieområdet. Oplæg fra miljøstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet 1996.

Luftemmissioner
Miljøstyrelsens 'Tabel over B-værdier. 1997

Spildevand
VKI's udkast til vejledning om 'Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg'. Udkast til MST-vejledning.

 

Energiforbrug

Prioriteringskriterier

Kriterier

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

Manglende data

  • Det totale energiforbrug2, elforbrug og brændselsforbrug til brænder pr. tons asfalt produceret
  • Antal opstarter og receptskift
  • Udrensnings- og spildprocent
  • Firma- og branchegennemsnit for ovenstående
  • Resultat af energisyn
  • Status f. forbedringstiltag1
   

Nøgletal

  • Det totale energiforbrug2 pr. tons asfalt er stigende
  • Brændselsforbrug pr. tons asfalt er stigende
  • Elforbrug pr. tons asfalt er stigende
  • Brændstofforbrug pr. kørt km er stigende
  • Energiforbrug pr. tons asfalt er højere end firmagennemsnit
  • Brændsels- og/eller elforbruget pr. tons asfalt er højere end firmagennemsnit
  • Antal opstarter pr. tons asfalt er stigende
  • Udrensningsprocent og/eller spildprocent er stigende
  • Energiforbrug til øvrige formål er stigende
  • Brændstofforbrug pr. kørt km er højere end firmagennemsnit
  • Antal opstarter pr. tons asfalt er højere end branchegennemsnit
  • Udrensningsprocent og/eller spildprocenten er højere end branchegennemsnit
  • Brændstofforbrug pr. kørt km er højere end branchegennemsnit

Planlægning og driftsstyring

  • Færre opstarter og receptskift
  • Kontrol af tromletætninger
  • Kontrol for utætheder på trykluftsystemet
  • Kontrol af temperatur i bitumentanke
  • Stakning og graveteknik
  • Produktion af åben asfalt
  • Leverandørkrav til vandindhold
  • Undgå overdimensionerede motorer
  • Kørselsplanlægning
  • Vedligehold af lastbiler
  • Energirigtig kørsel
  • Miljøvenlig skrotning
   

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

  • Svovlfattig diesel og CRT-filtre på køretøjer
  • Spoilerudrustning på køretøjer
  • Valg af biltype og udrustning
  • Lukkede råvaresiloer
  • Halvtag mm.
  • Optimering af filterventilator
  • Ekstra isolering af færdigvaresiloer
  • Ekstra isolering af røggasrør, skorstene og opvarmede dele
  • Posefiltre med opvarmet returluftsskylning

1.Planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
2.Det totale energiforbrug er elforbrug, brændselsforbrug til brænder samt øvrigt brændselsforbrug

Indsatsen for at optimere forbrændingen er hovedsagelig beskrevet i metoden "Emission af dampe, gasser og lugt".

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Færre opstarter og omskift: Der vil være god energiøkonomi i at nedsætte antallet af recepter. Via produktionsplanlægning og kontrol kan opstartsproduktionen og antallet af opstarter minimeres. Koordineringen mellem fabrikkens asfaltproduktion og udlægningsholdenes arbejdsopgaver skal ligeledes være i orden. Bl.a. vil et øget kendskab hos fabriksfolkene til udlægningsholdenes arbejde og omvendt medføre et reduceret energiforbrug, som følge af bedre produktionsplanlægning. Normalt er det bedre, at udlægningsformanden bestiller et læs for meget end et for lidt, da ekstraomkostningerne ved opstart, omskift mm. er store. Den ønskede udvikling kan eventuelt anspores via en ændret prispolitik.

Kontrol af tromletætninger: En visuel kontrol af tromletætningerne bør foretages et par gange i løbet af sæsonen, idet utætte tromletætninger medfører ekstra energiforbrug til brænder og filterventilator. Endvidere bør tromletætningerne efterses, hvis iltmålingerne er for høje.

Kontrol for utætheder på trykluftsystemet: Utætheder på trykluftsystemet medfører et unødvendigt elforbrug, og spildet kan være stort, specielt hvis kompressoren kører permanent. Desuden støjer et utæt trykluftsystem. For at forebygge problemerne bør trykluftsystemet kontrolleres hver uge for utætheder, f.eks. ved at lytte efter udsivende luft, mens anlægget ikke kører, eller – hvis der er tæller på kompressoren – ved at kontrollere, om der har været et forbrug, mens anlægget stod stille.

Kontrol af temperatur i bitumentanke: Der sker et relativt stort varmetab fra bitumentankene, og derfor bør temperaturen holdes så lav, at bitumen kun lige kan pumpes op.

Stakning og graveteknik: Ved korrekt stakning kan råvarerne beskyttes mod regnvand, hvorved energiforbruget til tørring mindskes. Dette kan ligeledes ske ved at fjerne de yderste lag fra bunkerne, inden der afgraves materialer til doseringsanlægget.

Produktion af åben asfalt: Det er mindre energikrævende at producere den nye åbne asfalt (type å), da denne ikke indeholder så meget sand, hvorved stenmaterialets vandindhold alt i alt er mindre end for andre asfalttyper.

Leverandørkrav til vandindhold: Et stort vandindhold, der kræver ekstra stor tørrekapacitet, kan særligt være et problem for sand og stenmel. En mulig fremtidig løsning på dette er at stille krav til leverandøren omkring maksimalt tilladeligt vandindhold i råmaterialerne.

Undgå overdimensionerede motorer: Generelt skal man undgå at installere for store og overdimensionerede motorer på fabrikken.

Kørselsplanlægning: Undgå unødig kørsel på pladsen med lastbiler og maskiner og sluk så vidt muligt for motoren under læsning m.m. Udnyt lastbilernes kapacitet mest muligt (færre kørsler) og producer så tæt på udlægningsstedet som muligt. Køb ligeledes råvarer hos den nærmest liggende leverandør/grusgrav.

Vedligehold af lastbiler: Det er vigtigt at dæktrykket er korrekt. Dæk med mindre rullemodstand kan spare op til 6% i brændstofforbrug. Anvende syntetiske eller halvsyntetiske motorolier frem for mineralske. Selv om de er lidt dyrere holder de længere og mindsker sliddet på bilens motor og lejer. Brug af effektive oliefiltre og hyppige skift af disse forlænger desuden motoroliens effekt, hvorved mængden af olieaffald fra køretøjerne reduceres væsentligt. Endvidere bør motoren løbende justeres for at sikre en jævn forbrænding. Dels fordi det giver en bedre udnyttelse af brændstoffet, og dels fordi emissionerne begrænses.

Energirigtig kørsel: Uddannelse af medarbejderne i energirigtig kørsel kan betyde en væsentlig reduktion af brændstofforbruget, specielt ved kørsel i byområder. AMU yder gratis kurser i køreteknik.

Miljøvenlig skrotning: Udtjente køretøjer bør afleveres til skrotning hos en autoophugger, der har indført miljøstyring. Det sikrer dels en forsvarlig håndtering af det miljøfarlige affald, og dels at så stor en del af køretøjerne som muligt genanvendes.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Første prioritet:

Svovlfattig diesel og CRT-filtre på køretøjer: Brug diesel med 50 ppm svovlindhold som brændstof i køretøjerne og installer CRT-filtre. Dette reducerer udslippene af partikler med omkring 90%. Diesel med det meget lave svovlindhold er en forudsætning for at CRT-filtret fungerer efter hensigten.

Spoilerudrustning på køretøjer: Spoilerudrustning på lastbiler mindsker bilernes luftmodstand og kan reducere brændstofforbruget med op til 25%.

Valg af biltype og udrustning ved nyanskaffelser: Lastbiler, der er ny-indregistreret i EU efter 1. oktober 1996, skal leve op til EURO-II normen vedrørende maksimalt tilladte emissioner. I år 2000 strammes kravene yderligere med EURO-III normen. Vælg så nye biltyper som muligt eller check i forbindelse med anskaffelsen om bilen kan leve op til EURO-normerne. Elektronisk gearskifte frem for manuelt kan desuden reducere brændstofforbruget med op til 8%.

Anden prioritet:

Lukkede råvaresiloer: Råvarelagring i lukkede siloer har flere fordele. For det første forhindrer lukkede siloer regnvandet i at trænge ned i materialerne, hvilket mindsker det efterfølgende tørrebehov og dermed brændselsforbruget. Desuden undgås eventuelle støvgener fra materialerne, og støjemissionen fra fabriksområdet reduceres, da kørslen med gummiged mindskes.

Halvtag mm.: Dette kan med fordel anvendes til at forhindre, at materialerne bliver for fugtige. Generelt kan finere materiale suge mere vand end grovere materiale.

Optimering af filterventilator: Filterventilatoren (sugetræksblæseren) er en af de store elforbrugende installationer. Ved at installere en langsomtkørende blæser med bagudkrummede skovle kan der opnås elbesparelser på 5-10 %. Energiforbruget kan yderligere optimeres ved at installere automatisk hastighedsregulering af filterventilatoren, og dette vil samtidig reducere støjbelastningen. Generelt er de nye ventilatorer på markedet mindre støjende og energiforbrugende end de ældre typer.

Ekstra isolering af færdigvaresiloer: Ved ekstra isolering af færdigvaresiloerne kan der opnås en længere lagertid, hvilket kan nedbringe antallet af opstarter.

Tredje prioritet:

Ekstra isolering af røggasrør, skorstene og opvarmede dele: Ekstra isolering af røggasrør, skorstene og opvarmede dele (varmsiloer, bitumentanke mm.) på fabrikken kan nedsætte energiforbruget.

Posefiltre med opvarmet returluftsskylning: Det er mere energibesparende at anvende de nye kompakte posefiltre med opvarmet returluftsskylning end de ældre typer med kold returluftsskylning.

 

 

Vandforbrug

Prioriteringskriterier

Kriterier

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

Manglende data

  • Det totale vandforbrug
  • Vandforbrug til sanitære formål
  • Antal ansatte, heraf antal som bader
  • Vurdering af det lokale grundvandsområde
  • Vandforbrug til vanding, heraf andel af overfladevand og sekundavand2
  • Status for forbedringstiltag1
   

Nøgletal

  • Vandforbrug til vanding pr. år er stigende

  • Vandforbruget til sanitære formål pr. ansat er større end 20 m3/år (u. bad) eller 30 m3/år (m. bad) 2
  • Andel af forbruget til vanding, som udgør overfladevand eller sekundavand3, ligger under firmagennemsnit
  • Vandforbruget til sanitære formål pr. ansat er mellem 10-20 m3/år (u. bad) eller 20-30 m3/år (m. bad)

Planlægning og driftsstyring

  • Utætte installationer
  • Vandspareforanstaltninger
  • Minimere befugtning af trafikveje
  • Overfladevand
  • Sekundavand
   

1.Planlægning og driftsstyring
2.Nøgletallene er erfaringstal for hvad en medarbejder typisk forbruger i arbejdstiden, afhængig af om vedkommende bader eller ej
3.Sekundavand er grundvand som ikke opfylder drikkevandskriterierne

De lokale grundvandsressourcers tilstand har stor betydning for om vandforbruget på anlægsområdet skal prioriteres højt eller lavt, herunder den politik som amt/kommune har lagt for udnyttelsen af vandressourcerne i det pågældende område.

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Utætte installationer: Reparér utætte installationer og få disse tætnet. Dette omfatter utætte toiletter (utæthed konstateres som uro på vandoverfladen i toilettet). Kontrollér vandmåler udenfor arbejdstiden.

Vandspareforanstaltninger: Opsæt vandspareforanstaltninger på vandhaner og brusere (luft-iblandere og vandbegrænsere)

Minimere befugtning af trafikveje: I de tørre vejrperioder begrænses ophvirvlingen af støv fra trafikken betydeligt ved at befugte trafikarealerne. Den bedste løsning er imidlertid at sørge for, at man hele tiden har renfejede trafikarealer, hvorved behovet for befugtning mindskes kraftigt/er unødvendigt. Såfremt der ikke anvendes støvsuger skal arealerne dog altid befugtes før fejning. Behovet for vanding kan reduceres ved at nedsætte overfladespændingen på det vand, der udsprinkles på kørselsarealerne, fordi overfladen derved holdes fugtig i længere tid.

Overfladevand: Opsaml regnvand til brug ved befugtning af veje, støvende bunker, vask af biler osv.

Sekundavand: Undersøg øvrige muligheder for at anvende sekundavand i produktionen f.eks. vand fra nærliggende afværgepumpninger.

 

Emission af dampe, gasser, aerosoler og lugt

Prioriteringskriterier

Kriterier

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

Manglende data

  • Måling af emissioner
  • Kilder til emissioner
  • Gennemsnitlig lambda-værdi på anlægs-, firma- og brancheniveau
  • Status f. forbedringstiltag1
   

Myndighedsmæssige forhold

  • Vilkår/påbud overskrides
  • Vilkår eller påbud er overholdt med lille margen
  • Luftvejledningens2 vejledende grænseværdier overskrides
  • Luftvejledningens vejledende grænseværdier er overholdt med lille margen

Nøgletal

  • Den gennemsnitlige lambda-værdi er stigende
  • Lambda-gennemsnit er højere end firmagennemsnit
  • Lambda er ofte over 3,5
  • Lambda-gennemsnit er højere end branchegennemsnit

Planlægning og driftsstyring

  • Kontrol af CO-indhold i røggassen fra tromlen
  • Kalibrering af iltmåler
  • Kontrol af bitumensystem
  • Bruge vandbaseret maling
  • Temperatursænkning
   

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

  • Genindvinding af opløsningsmidler
  • Alternative opløsningsmidler
  • Automatisk regulering af forbrændingen
  • Tilpasning af tromleskovle
  • Minimering af luftlækager
  • Alternative brændsler
  • Bedre bitumenkvaliteter
  • Alternative slipmidler
  • Mekanisk ventilation
  • Returtagning af luft fra paralleltromle
  • Automatisk regulering af olieforvarmer
 
  • Inddækning under blander
  • Returtagning af fortrængningsluft fra olie- og bitumentanke
  • Overdækning af ophalerbane og silotop samt indretning af silohus
  • Lukning af siloer mellem påfyldninger
  • Presenning på lastbillad

1.Planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger.
2.Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, Vejl. fra Miljøstyrelsen nr. 6 1990. Oversigt over samtlige B-værdier, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 15 1996. Lugtemissioner, Vejl. fra Miljøstyrelsen nr. 4 1985.

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Kontrol af CO-indhold i røggassen fra tromlen: Forbrændingskvaliteten, udtrykt ved CO-indholdet i røggassen fra tromlen, bør kontrolleres mindst 2 gange om året for at minimere lugtgenerne og undgå energispild. Kontrollen omfatter måling af CO- og O2-indhold, når brænderen kører med belastninger på 25, 50, 75 og 100 %. Hvis de målte værdier for CO-indhold ved 10 % O2 -indhold i røggassen er højere end vilkåret, skal brænderen justeres. Der kan eventuelt monteres et brænderrør på brænderen for at stabilisere forbrændingen.

Kalibrering af iltmåler: Iltmåleren bør kalibreres mindst 1 gang om året med kalibreringsgas eller en anden iltmåler for at sikre, at måleresultaterne er pålidelige.

Kontrol af utætheder på bitumensystemet: Utætheder på bitumensystemet kan give udslip af bitumendampe med lugtgener. For at forebygge problemerne bør bitumensystemet hver uge kontrolleres visuelt for utætheder.

Brug af vandbaseret maling: Vandbaseret maling bør benyttes flest mulige steder. Opløsningsbaserede malinger kan dog have egenskaber, f.eks. overfor de varme asfaltmaterialer, som ikke lader sig fuldt ud erstatte med de vandbaserede. For at reducere påvirkningen med organiske opløsningsmidler kan malerarbejde udføres i lukkede rum/båse med udsugning og eventuelt afkast gennem filter.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Første prioritet:

Genindvinding af opløsningsmidler: Genanvendelse af methylenchlorid på laboratorier reducerer den anvendte mængde. Ved at lade analysearbejdet foregå i så lukkede systemer som muligt forbedres mulighederne for at genvinde methylenchlorid betragteligt. Genindvingen kan foregå ved destillation, og derved vil emissionen af dampe reduceres væsentligt. Dernæst kan forbruget nedsættes betydeligt ved at anvende nedkølet methylenchlorid.

Alternative opløsningsmidler: Foruden forsøg på at substituere de i dag anvendte opløsningsmidler arbejdes der også på at finde prøvningsmetoder, hvor anvendelsen af opløsningsmidler fuldstændig elimineres. Klæber/primer med indhold af organiske opløsningsmidler bør erstattes af vandbaseret bitumenemulsion. Hvis klæber/primer med organiske opløsningsmidler alligevel benyttes, bør udsprøjtning undgås, og det bør i stedet kostes ud.

Automatisk regulering af forbrændingen: Der foregår p.t. en hurtig udvikling inden for styresystemer, og nye proceskontrolsystemer er allerede taget i brug på visse fabrikker i Danmark. I dag styres forbrændingen via et elektronisk kurvebånd, hvor serviceteknikeren selv fastlægger kurven for henholdsvis luft og brændstof i modsætning til de ældre stangsystemer. De nye styreprincipper giver også mulighed for at styre tørreprocessen efter røggastemperaturen i de første par minutter efter, at stenmaterialet er kommet ind i tørretromlen. På dette tidspunkt er det nemlig endnu ikke muligt at bestemme stentemperaturen. Når stentemperaturen kan måles, skiftes der over til at benytte denne som styringsparameter.

Tilpasning af skovle i tromle: Udformningen af skovlene i tromlen kan indvirke på forholdet mellem stentemperatur og røggastemperatur og dermed på emissionen af dampe/gasser og lugt. Skovlene bør trimmes, hvis røggastemperaturen er for høj eller for lav. Korrekt udformede skovle forhindrer desuden, at materialerne føres ind over flammen og afkøler denne, hvilket resulterer i en dårlig forbrænding med øgede emissioner. Foruden skovlene i tromlen er det også muligt at tilpasse brænderrør samt tromlens hældning og omdrejningstal med henblik på at forbedre tørreprocessen.

Minimering af luftlækager i tromle: Luftlækager sker primært ved tromletætninger og materialeindføring. Lækagerne kan minimeres ved forbedrede tætningsarrangementer. Den tætteste metode i forbindelse med indføringen af materialer er vibrationsrender.

Alternative brændsler: Forbrænding af LPG- eller naturgas giver færre affaldsprodukter end f.eks. fuelolie, da gas er et renere brændstof. Samtidig reduceres eventuelle problemer med dampe og lugt fra olietankene.

Automatisk temperaturregulering af olieforvarmer: Hvis der benyttes en svær fuelolie bør der være automatisk temperaturregulering af olieforvarmeren. Derved bliver olien mere stabil, hvilket letter styringen af olieindsprøjtningen og giver mulighed for en bedre olieforstøvning.

Temperatursænkning: En reduktion af blandetemperaturen sænker røgudviklingen. Generelt reduceres emissionen altid ved at nedsætte temperaturen på asfaltmaterialerne.

Bedre bitumenkvaliteter: Ved ikke at benytte fortyndede bitumener kan afdampningen fra bitumen tanke formindskes.

Alternative slipmidler: Der har traditionelt været anvendt dieselolie som slipmiddel ved ophaling, læsning og udlægning. Der findes i dag en lang række alternative slipmidler i form af vand, forskellige sæbetyper, vegetabilske olier og tungere mineralske olier. Desuden kan der ved læsning anvendes bitumineret stenmel eller stålslaggemel. Ved ophaling anbefales det at benytte en ophalervogn, der er konstrueret på en sådan måde, at slipmidler er overflødige.

Mekanisk ventilation: Ved indendørs udlægning af asfalt og ved arbejde på håndhold skal fjernelse af sundhedsskadelig luftforurening ske ved hjælp af mekanisk ventilation, f.eks. montering af blæser på lastbillad.

Returtagning af luft fra paralleltromle: Luften fra paralleltromlen med genbrugsasfalt kan ikke ledes direkte til filteret, men skal ledes til tørretromlen som sekundær luft. Returtagning af luft fra paralleltromle tilsat ind over flammen i tørretromlen kan medvirke til afbrænding af nogle af de miljøbelastende stoffer og lugtstoffer, der emitteres ved opvarmning af genbrugsasfalt i paralleltromlen. Dog skal man passe på, at flammen ikke køles for meget, da det kan resultere i en dårlig forbrænding, hvorved emissionerne øges. Dette kan undgås ved ikke at føre luften vinkelret ind i flammen.

Tredje prioritet:

Inddækning under blander: Problemerne med dampemissionen løses rent teknisk ved enten at etablere en tætning mellem blanderen og ophalervognen eller ved at lave en fuldstændig inddækning under blanderen.

Returtagning af fortrængningsluft fra olie- og bitumentanke: Returtagning af fortrængningsluft ved indblæsning af bitumen i tankene kan være en løsning til reduktion af emissionen af dampe. Selve systemet er foreløbigt udviklet til benzin, men befinder sig endnu kun i første etape af returtagningscirklen, d.v.s at returtagningen kun finder sted i større udstrækning ved påfyldning på tankvogne fra lagertank. Systemet fungerer endvidere kun ved pumpning til tankene, og ikke ved brug af trykluft, som oftest bruges ved trykning af bitumen til tankene på asfaltanlæg.

Returtagning fra påfyldning af fyringsolie må betragtes som tættere på at blive gennemført i forhold til returtagning fra bitumenpåfyldning, dels fordi der i samfundet forbruges mere fyringsolie end bitumen, dels fordi afdampningen fra fyringsolie er større end fra bitumen, og der derfor er en større gevinst i at genvinde dampene fra de lette olieprodukter.

For at der ikke blot skal være tale om flytning af en eventuel miljøgene, skal det selskab, som tager fortrængningsluften retur, også være i stand til at efterbehandle og genvinde dampene. Men hvis dampene fra bitumen kan genvindes og udnyttes på anden vis, vil returtagningen reducere emissionen af dampe til noget nær nul. Det er dog ikke sikkert at systemet kan laves så tæt, at det giver en mærkbar reduktion af lugtgenerne.

Overdækning af ophalerbane og silotop samt indretning af silohus: Det er ikke nogen god teknisk løsning at tilføre dampene fra asfalten som sekundær luft i tørretromlen. Asfaltdampene kan i stedet ledes op igennem en overdækket ophalerbane ovenpå inddækkede silotårne, med udledning i toppen af silohuset. Overdækning af ophalerbanen vil reducere den diffuse spredning af dampe og lugt, ligesom støjen ved læsning fra ophalervogne til silo i nogen grad vil dæmpes. Der kan skabes en skorstenseffekt i silohuset, hvor størstedelen af den emitterede luft stiger opad og afkastes.

Reelt indebærer disse forslag, at man konverterer de diffuse udslip til en koncentreret, kontrolleret afledning fra silotoppen højt over omgivelserne med mulighed for fortynding. Reduktionen er afhængig af afsugningseffektiviteten og dermed også af, hvor tæt overdækningen kan laves. En overdækning vil ofte laves sådan, at ophalerbanen er åben på et lille stykke, så man fra styrekabinen kan følge med i, hvad der sker. Afsugning fra en overdækning vil øge energiforbruget.

Lukning af siloer mellem påfyldninger: Dette er en teknisk løsningsmulighed, der dog kun reducerer emissionen marginalt, da lugten sandsynligvis blot vil emitteres i større mængder, så snart siloerne bliver åbnet for påfyldning. Hvis der er store mængder vanddampe, er det ikke hensigtsmæssigt at lukke siloerne, da man risikerer at vanddampene kondenserer, og i værste fald ødelægger asfalten eller medvirker til korrosion af siloerne. Til gengæld kan lukning af silotoppene have en positiv virkning på energiforbruget til at holde materialerne varme. Dækslernes konstruktion skal i de fleste tilfælde ændres, hvis man vælger at benytte sig af dette princip.

Presenning på lastbillad: En presenning til overdækning af den nedlæssede varme asfalt forhindrer ikke lugten i at opstå, men hindrer blot at den bliver spredt på anlægsområdet. I stedet undslipper lugten, så snart overdækningen fjernes på udlægningsstedet. Der er således ingen reduktion af lugtgenerne, men de flyttes til andre steder. Den største dampudvikling sker under læsningen. Presenningen anvendes desuden for at holde varmen på asfaltmaterialerne så høj som muligt under transporten til udlægningsstedet.

 

 

Støvemissioner

Prioriteringskriterier

Kriterier

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

Manglende data

  • Måling af støvemissioner og -immissioner
  • Kilder til støvemissioner
  • Status for forbedringstiltag1
   

Myndighedsmæssige forhold

  • Vilkår eller påbud er ikke overholdt
  • Vilkår eller påbud er overholdt med lille margen
  • Luftvejledningens2 vejledende grænseværdier overskrides
  • Luftvejledningens vejledende grænseværdier er overholdt med lille margen

Planlægning og driftsstyring

  • Jævnlig rengøring
  • Binding af støv på trafikveje
  • Kontrol af utætheder på fillersystem
  • Kontrol af støvfiltre
  • Tilsætning af bitumen eller vand ved udrensning
   

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

  • Støvmåler med støvalarm ved posefilter
  • Lukkede siloer til grusfraktioner
  • Inddækning af knuser
  • Tågekammer med vanddyser efter knusning
  • Egenfillerindvejning
  • Overtryksventilation med støvfilter på læssetraktorer
  • Carport over doseringskasser
  • Overdækning af transportbånd fra doseringsanlæg til tromle
  • Tilførsel til støvfilter
  • Asfaltering af trafikveje
 

1.Planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
2.Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 1990
   B-værdier, oversigt over samtlige B-værdier, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 15 1996

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Jævnlig rengøring: Der bør afsættes tid til jævnlig rengøring på og omkring anlægget og pladsen. Der bør rengøres med støvsuger før reparations- og tilsynsarbejde påbegyndes. Der bør etableres et centralt støvsugersystem.

Til støvsugning af veje og pladser kræves maskiner med stor kapacitet, da der kan ligge meget støv og grus på de interne kørselsveje. Ved støvsugning af respirabelt kvartsstøv skal støvsugeren forsynes med finfilter. Desuden er det vigtigt at opretholde en god hygiejne samt at skifte arbejdstøj jævnligt ved særligt støvende arbejde.

Binding af støv på trafikveje: I de tørre vejrperioder begrænses ophvirvlingen af støv fra trafikken betydeligt ved at befugte trafikarealerne. En nedsættelse af overfladespændingen på det vand, der udsprinkles på kørselsarealerne, medfører at overfladen holdes fugtig i længere tid. Hvis der er behov for hyppig vanding, bør det overvejes at opsamle regnvand til vandingsformål. Som alternativ til vanding af kørselsvejene kan disse sprøjtes med calciumchlorid eller harpiks, som holder på fugten og dermed binder noget af støvet. Endvidere kan det overvejes at etablere en "vandgrav", som lastbilerne kører igennem, så de slæber fugt med ind på kørselsvejene. Den bedste løsning er imidlertid at sørge for, at man hele tiden har renfejede trafikarealer, hvorved behovet for befugtning mindskes kraftigt/er unødvendigt. Såfremt der ikke anvendes støvsuger skal arealerne befugtes før fejning.

Kontrol af utætheder på fillersystem: Utætheder på fillersystemet kan give udslip af filler og dermed støvgener. For at forebygge problemerne bør fillersystemet ugentligt kontrolleres for utætheder, f.eks. ved at se efter, om der er spor af støv på den rene side af filteret på fillersiloen.

Kontrol af støvfiltre: Huller og revner i posefiltrene betyder, at der er risiko for store udslip af støv og forurenende stoffer, der bindes i støvet. Filtrene bør derfor ugentligt kontrolleres for huller, revner og tegn på slitage, og slidte poser bør udskiftes.

Tilsætning af bitumen eller vand ved udrensning: Sten- og grusmaterialer, der skal udrenses ved receptskift eller nedlukning, støver en del, men ved at tilsætte 1-2 % bitumen bindes de små, støvende partikler, og støvgenerne reduceres væsentligt. Den udrensede "asfalt" kan indgå i produktionen på linie med almindeligt genbrugsasfalt. Generelt er det uproblematisk at genbruge bitumineret udrens i produktionen på fabrikker, som har genbrugsfaciliteter. Det er derimod ikke en optimal løsning at dosere bitumenholdigt udrens direkte i tørretromlen, og derfor kan det være problematisk at genanvende udrens, når fabrikken ikke kører med genbrug. På nogle fabrikker, der kører med koldt genbrug, kan støvemissionen alternativt minimeres ved i et lukket system at tilføre det udrensede materiale (uden bitumentilsætning) direkte i varmeelevatoren. På fabrikker der ikke kører med genbrug kan det være en fordel at anskaffe en vandblander, hvor det udrensede materiale blandes med vand.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Første prioritet:

Støvmåler med støvalarm ved posefilter: Installation af støvmåler med alarm kan ved registrering af selv et mindre støvudslip sikre, at der gribes ind straks efter, at en eller flere poser er brudt.

Lukkede siloer til grusfraktioner: Oplagring af grusfraktioner i siloer reducerer i væsentlig grad støvgener som følge af vindpåvirkning af de fine fraktioner. Råvarelagring i lukkede siloer er derfor generelt en god, men dyr løsning. Alternativt kan anvendes båse til at nedsætte den diffuse emission fra stakkene, hvilket dog kan foranledige arbejdsmiljømæssige problemer. Ved bygning af båse, beplantning m.v. skal man være opmærksom på risikoen for turbulens, som kan forøge generne. De økonomiske udgifter til sådanne tiltag står ikke altid mål med den støvbegrænsende effekt. Det kan desuden være problematisk, at materialet, der kommer først ind, også kommer sidst ud. En yderligere mulighed for vindafskærmning er en hal. Ved denne løsning skal man tillige sørge for, at materialerne skal kunne udtages i den mest hensigtsmæssige rækkefølge. Det er vigtigt at undgå ophold i inddækkede råvarelagre under losning.

Inddækning af knuser: Støvemissionen fra knuseprocessen kan reduceres væsentligt ved at etablere en klokkeformet inddækning om knuseren. Det er nødvendigt med ventilationsåbninger i inddækninger, der totalt omslutter knuseren. I andre tilfælde kræves et undertryk for at holde støvet inde i inddækningen.

Tågekammer med vanddyser efter knusning: Fraførsel af knuste materialer fra knuser gennem tågekammer med vanddyser vil binde en del af støvet. Hensigten med denne fremgangsmåde er at binde støvet ved et så lavt vandforbrug som muligt. Støvemissionen kan reduceres væsentligt, men de helt fine støvpartikler bliver næppe tilbageholdt.

Egenfillerindvejning: Der eksisterer en række fordele ved at lede egenfilleren til en separat silo. For det første opnås der besparelser på fremmedfilleren. For det andet vil fillerindholdet i de 2-3 første charger af en produktion passe bedre til den aktuelle recept.

Anden prioritet:

Overtryksventilation med støvfilter på læssetraktorer: Læssetraktorer i grusgrave bør være forsynet med overtryksventilation med støvfilter.

Carport over doseringskasser: Doseringskasserne udgør almindeligvis ikke en særlig stor støvkilde. En carport over doseringskasserne er en forholdsvis billig foranstaltning, der samtidig forhindrer, at der kommer vand i materialerne.

Tilførsel til støvfilter: Med anvendelsen af støvfiltre med en effektivitetsgrad for tilbageholdelse af støv på > 99 % udgør den kontrollerede støvemission fra blander og tromler ikke noget problem for asfaltbranchens fabrikker. Det er vigtigt, at afsugningsrøret fra blanderen til støvfiltret installeres med omtanke, således at det er nemt at rense. Rørføringen bør enten ske lodret eller med en vinkel på 45°. Hvis røret ikke dimensioneres korrekt, kan det medføre en forøget støvemission.

Filteret kan også reducere problemer med dampe og lugt. Det er vigtigt, at filtret vælges mest muligt hensigtsmæssigt både i miljø- og energimæssig henseende. I dag anvendes to forskellige filtertyper: returluftskyllet og trykluftskyllet. Det kan specielt nævnes, at fordelen ved et returluftskyllet filter er, at kompressoren kan undlades med deraf følgende mindre energiforbrug og mindre slitage på poserne. Fuelolie belaster poserne i filtret mere end f.eks. naturgas og dernæst slides der især hårdt på poserne, når fabrikken kører med varmt genbrug. Fortrængningsluften fra påfyldning af filler fra tankvogn til fillersilo bør også føres til filter.

Overdækning af transportbånd fra doseringsanlæg til tromle: Overdækning af transportbånd reducerer støvgener og giver i sig selv en støvbegrænsende effekt ved at materialerne ikke påvirkes af vinden.

Asfaltering af trafikveje: Det kan være en fordel at asfaltere stærkt trafikerede veje, da dette muliggør støvsugning og rengøring af kørselsarealerne.

 

 

Støj og vibrationer

Prioriteringskriterier

Kriterier

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

Manglende data

  • Målinger/beregninger af støj- og vibrationsniveau
  • Kilder til støjemissioner
  • Status f. forbedringstiltag2
   

Myndighedsmæssige forhold

  • Vilkår er ikke overholdt i områder med boliger eller om natten
  • Støjvilkår overskredet med mere end 5 dB eller overskredet i flere punkter
  • Vilkår er overholdt med lille margen i områder med boliger eller om natten
  • Støjvilkår er overskredet med mindre end 5 dB i ét punkt eller overholdt med lille margen i flere punkter
  • Der er tydeligt hørbare toner2
  • Der er tydelige impulser2
  • Sjældne overskridelser af vilkår
  • Det hænder, at der er tydeligt hørbare toner2
  • Det hænder, at der er tydelige impulser2

Planlægning og driftsstyring

  • Automatisk styring af vibratorer på doseringskasser
  • Placering af knuseanlæg
  • Knusning med kæbe-/kegleknuser fremfor hammermølle
  • Hensynsfyld intern kørsel
  • Nedsættelse af motorernes tomgangstid
  • Lukning af dør/port på værksted
  • Stoppe brug af alle maskiner når de ikke bruges
  • Holde højtryksrenser i god stand
   

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

  • Støjdæmpet værktøj
  • Siloer til råvarer
  • Gummibånd på doseringsanlæg
  • Non fric plader v. dosering
  • Vibrationsabsorberende underlag ved knuseanlæg
  • Støjsvagt træksystem til tørretromle
  • Kunststofruller til tromletilpasning
  • Optimal filterventilator
  • Støjdæmper i skorsten
  • Elektromotor til ophaling
  • Støjdæmpning af hydraulikmotor
  • Kunststofhjul på ophalervogn
  • Silovægte
  • Inddækning af transportbånd fra doseringsanlæg til tromle
  • Inddækning af knuseanlæg
  • Isolering af tørretromle
  • Inddækning af brænder
  • Inddækning af filtertop
  • Inddækning af tromlens træksystem
  • Sænket tørretromle
  • Inddækning af mixer
  • Inddækning af ophalerbane

1.Planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
2.Toner kan f.eks. forekomme som hvin eller brum fra roterende maskiner. Impulser kan f.eks. opstå ved banken, ventilåbning, dørlukning eller stenslag.

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Automatisk styring af vibratorer på doseringskasser: Det er forholdsvis simpelt at styre vibratorerne med moderne udstyr med henblik på at begrænse driften mest muligt. Særligt er det vigtigt at undgå, at vibratorerne kører, når doseringskasserne er tomme.

Gunstig placering af knuseanlæg: Knuseanlægget bør placeres så støj- og vibrationsbelastningen minimeres. F.eks. kan anlægget placeres mellem råvarestakkene.

Knusning med kæbe-/kegleknuser fremfor hammermølle: En langsomtgående kæbe-/kegleknuser støjer mindre end en hammermølle. For at nedsætte støjbelastningen ved knusning bør kæbe-/kegleknuseren derfor bruges til nedknusning til så små fraktioner som muligt, før hammermøllen gør arbejdet færdigt. På de steder, hvor der lægges vægt på kapacitet, er hammermøllen dog den eneste transportable løsningsmulighed.

Hensynsfuld intern kørsel: Generne fra kørslen på fabriksarealet, der specielt stammer fra gummihjulslæsseren, men også fra lastbiler, kan reduceres ved at opdrage chaufførerne til at køre så hensynsfuldt som muligt.

Nedsættelse af motorernes tomgangstid: Det er vigtigt at indskærpe over for medarbejderne, at køretøjernes (lastbiler, gummiged mm.) motorer ikke må være i gang mere end højest nødvendigt og altid bør slukkes ved pauser.

Lukning af dør/port på værksted: Ved at lukke døren/porten til værkstedet, når der arbejdes med støjende maskiner, kan støjen i omgivelserne reduceres væsentligt. Det meste værkstedsarbejde foregår i vinterhalvåret, og en lukket dør/port vil således også være med til at holde på varmen.

Stoppe brug af alle maskiner når der ikke er behov for at de er i gang: Der bør henstilles til, at alle maskiner stoppes, når der ikke er behov for at de er i gang.

Holde højtryksrenser i god stand: Højtryksrenseren skal være i god stand idet støjen i så fald kun vil udgøre et lille problem.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Første prioritet:

Støjdæmpet værktøj: En stor del af det værktøj, der anvendes i dag, kan fås i omend lidt dyrere udgaver med støjdæmpning.

Siloer til råvarer: Et siloopbygget råvarelager med tilhørende doseringsanlæg nedbringer støjemissionen fra fabriksområdet væsentligt, da intern transport med gummihjulslæssere reduceres betydeligt. I det hele taget bør pladsen indrettes, så unødig kørsel undgås.

Gummibånd på doseringsanlæg: Ved at bruge gummibånd i stedet for lamelbånd på doseringsanlæggets transportbånd kan støjen begrænses. Gummibånd er en meget udbredt løsning, selvom en ulempe ved gummibåndene er, at våde materialer kan hænge i. Alternativt kan støjen fra lamelbånd reduceres ved at benytte sig af specialudformede bånd, da det rent teknisk er muligt at støjdæmpe lamelbånd så meget, at de ikke støjer mere end gummibånd. I dag udbydes lamelbånd ikke mere og nyindkøb omfatter således kun gummibånd.

Non fric plader ved dosering: Anvendelsen af non fric (nylon)plader i doseringskasserne kan begrænse brugen af vibratorer en del og i visse tilfælde helt fjerne den.

Vibrationsabsorberende underlag ved knuseanlæg: Vibrationsabsorberende underlag benyttes især i forbindelse med stationære knuseanlæg. Alle knusere bør opstilles på svingningsdæmpere. Vær opmærksom på, at vibrationerne ved bestemte jordbundsforhold kan være kraftigere et stykke væk fra maskinen end tæt på.

Støjsvagt træksystem til tørretromle: Har tromlen kædetræk, kan der opnås en støjreduktion ved at udskifte dette med et andet træksystem

Kunststofruller til tromletilpasning: Støjen fra tromlen kan reduceres ved at etablere kunststofruller (fiberruller).

Optimering af filterventilator: Støjbelastningen fra filterventilatoren (sugetræksblæseren) kan reduceres ved at installere en langsomtkørende blæser med bagudvendte skovle og samtidig indføre automatisk regulering af hastigheden. Frekvensstyrede ventilatorer reducerer både støjen og energiforbruget. Generelt er de nye ventilatorer på markedet mindre støjende og energiforbrugende end de ældre typer.

Støjdæmper i skorsten: Luftstøjen fra skorstenen kan reduceres ved at indsætte støjdæmpere i skorstenspiben eller røggaskanalen. Der eksisterer primært følgende 5 støjdæmpende foranstaltninger:

  1. Perforeret indsats i skorstenspiben.
  2. Centerplaceret indsats med perforeret indsats i skorstenspiben.
  3. Kvartbølgedæmper i røggasrøret. Princippet i denne anordning er et stempel, der justeres efter frekvensen ved at køre det frem og tilbage.
  4. Mikrofon inklusive lydgiver i skorstenspiben. Dette system, der omfatter en lydgiver, der udsender støj i modfrekvens til luftstøjen, er endnu ikke afprøvet på nogen asfaltfabrikker i Danmark.
  5. Lydsluse placeret mellem røggaskanal og ventilator.

Elektromotor til ophaling: Brug af en støjsvag elektromotor i stedet for en hydraulisk motor kan reducere støjbelastningen i forbindelse med ophaling.

Støjdæmpning af hydraulikmotor: Ved brug af hydrauliske motorer bør spillet støjdæmpes ved at opsætte en støjabsorberende afskærmning.

Kunststofhjul på ophalervogn: De traditionelt anvendte og støjende metalhjul på ophalervognene kan udskiftes med kunststofhjul.

Silovægte, færdigvarer: Generelt muliggør silovægte eller vognvægte under færdigvaresiloer hurtigere læsning af lastbiler (færre åbninger), mindre kørsel på fabriksområdet af lastbiler og gummiged samt mindre brug af brovægten.

Anden prioritet:

Inddækning af transportbånd fra doseringsanlæg til tromle: Hvis der ikke iværksættes tiltag for at nedsætte støjen fra lamellen (gummitransportbånd eller specialudformede bånd), vil det være nødvendigt at etablere støjabsorberende inddækning. Overdækning af doseringskasserne med indbygget støjisolering kan også være ganske effektivt overfor støj, men er en dyr løsning.

Inddækning af knuseanlæg: Støjemissionen fra knuseprocessen kan reduceres væsentligt ved at etablere en klokkeformet inddækning om knuseren med indvending isolering. Det er nødvendigt med ventilationsåbninger i inddækninger, der totalt omslutter knuseren.

Isolering af tørretromle: Der kan opnås en væsentlig reduktion af støjemissionen (især for åbne asfalttyper) ved at komme isolering (Isomax) rundt om tørretromlen. Det er nødvendigt at anvende keramiske fibre til en sådan isolering, da almindelig mineraluld hurtigt smuldrer væk. Isolering af tørretromlen beskytter også tørretromlen mod vind og vejr, men betyder også, at man bliver nødt til at lade tromlen køre så længe den er varm for at undgå, at den bliver bananformet ("slår sig"). En alternativ knap så god løsning er at forsyne tromlen med en inddækning af stålplader.

Inddækning af brænder: Brænderen udgør en væsentlig støjkilde. Etablering af et bulderhus uden om brænderen reducerer støjen væsentligt og medfører, at det ikke er nødvendigt at inddække hele tromlen. Dog skal man være opmærksom på, at såvel brænder som brænderventilator skal have luft tilført, dels af hensyn til virkningsgraden af brænderen, dels af hensyn til køling.

Inddækning af filtertop: Dette er en udmærket foranstaltning til dæmpning af impulsstøj fra filterskylning.

Tredje prioritet:

Inddækning af tromlens træksystem: Har tromlen kædetræk og dette ikke udskiftes med et andet træksystem kan støjreduktion opnås ved at inddække træksystemet.

Sænket tørretromle: En måde at reducere støjen til omgivelserne er at sænke højden for placeringen af tørretromlen, idet støjen så spredes mindre.

Inddækning af blander: En inddækning af mixeren alene eller eventuelt flere anlægsdele på blandeanlægget er en god måde at løse støjproblemerne på. Alternativt kan hele blanderen inddækkes. Indkapslingen kan ikke laves total, da der stadig skal være mulighed for, at en lastbil kan køre ind under og få læsset asfalt direkte i ladet. Effekten af støjdæmpningen vil derfor afhænge af husets udformning og åbninger. Man skal være opmærksom på at man ved inddækningen kan skabe et støvproblem inde i inddækningen. En sådan løsning stiller derfor store krav til rengøringen i det inddækkede område.

Inddækning af ophalerbane: Overdækning af ophalerbanen vil i nogen grad kunne dæmpe støjen fra ophalervognene ved ophaling og aflæsning til færdigvaresilo. Der hvor det støjer mest, nemlig ved læsning, er også der, hvor det vil være mest vanskeligt at lave en tilstrækkelig overdækning, bl.a. på grund af de bevægelige dele.

 

 

Spildevand, perkolat og jordforurening

Prioriteringskriterier

Kriterier

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

Manglende data

  • Spildevandets/perkolatets flow, indholdsstoffer og fysisk-kemiske egenskaber
  • Indholdsstofferne i forhold til A, B, C-systemet1
  • Tilslutningstilladelse
  • Udarbejdelse af historik og gennemførelse af undersøgelse af årsagen for mulig forurening
   

Myndighedsmæssige forhold

  • Vilkår i tilslutningstilladelse/påbud er ikke overholdt
  • Koncentration af B-stof overskrider vejledende grænseværdi betydeligt
  • Der afledes A-stof
  • Koncentrationen af B-stof ligger nær vejledende grænseværdi
  • Der afledes lejlighedsvis mindre mængder A-stof
 

Planlægning og driftsstyring

  • Forebyggelse af spild
  • Kontrol af olieudskiller
   

Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

  • Tankgrav
  • Opsamling og kontrolleret afledning fra vaskeplads og sprøjteplads
  • Alternative slipmidler og rengøringsmidler
  • Halvtag over opsamlingsarealer
  • Halvtag over oplagsbunker
  • Carport over doseringskasser
  • Befæstning af oplags- og knuseplads
 

1.Vejledning for tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 6 1994

 

Myndighedsmæssige forhold

I Miljøstyrelsens vejledning for tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg vurderes indholdsstoffers miljøfarlighed efter A, B, C-systemet. A, B, C-systemet tager hensyn til stoffernes potentielle skadevirkning på mennesker, deres biologiske nedbrydelighed og potentielle effekt overfor vandlevende organismer. Princippet er følgende:

  1. Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres mest muligt med bedste, tilgængelige teknologi
  2. Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i det tilledte spildevand, at miljømæssige kvalitetskrav overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat vejledende grænseværdier. B-stoffer bør ligeledes begrænses efter princippet om anvendelse af bedste, tilgængelige teknologi
  3. Stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af vejledende grænseværdier i tilledt spildevand. Disse stoffer skal således begrænses ud fra ressourcebesparelseshensyn eller eventuelle effekter på renseanlægget eller det tilhørende vandområde

Miljøstyrelsens vejledning indeholder en liste med de almindeligt forekommende indholdsstoffer i spildevand inddelt i A-, B- og C-stoffer. Stoflisten i appendiks 3 i metoden til bedømmelse af råvarer og hjælpestoffer omfatter denne liste, og I kan bruge stoflisten til at vurdere, om indholdsstofferne i spildevandet eller perkolatet fra anlægsområdet er miljømæssigt problematiske.

Hvis der forekommer stoffer i spildevandet eller perkolatet fra anlægsområdet, som ikke er på stoflisten, men som er mistænkt for at være miljøfarlige, bør der foretages en stofvurdering ud fra de principper, som er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning.

Tungmetaller betragtes som B-stoffer, dvs. at de generelt skal begrænses ved hjælp af bedste, tilgængelige teknologi. De accepteres afledt i koncentrationer, der sikrer, at vandkvalitetskravene overholdes. Kviksølv og cadmium betragtes dog som A-stoffer, og afledningen af disse bør derfor elimineres.

Ud over indholdstofferne er olie/fedt (mineralsk olie og vegetabilsk/animalsk olie), fysisk-kemiske forhold (pH, temperatur, suspenderet stof samt sulfat og chlorid) og samlede biologiske effekter (typisk vurderet ud fra nitrifikationshæmning) parametre, som er væsentlige for bedømmelsen af spildevandet/perkolatet.

For disse parametre er der i Miljøstyrelsens vejledning opstillet vejledende grænseværdier, som kan anvendes i den konkrete bedømmelse, og prioriteringen kan derfor foretages ligesom for B-stofferne.

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet

Forebyggelse af spild: Med hensyn forebyggelse af jordforurening er det vigtigt at forebygge lækager fra tanke, siloer og rørsystemer samt at befæste arealer med tilhørende opsamling i tilfælde af udsivning eller uheld.

Risikoen for overløb fra tanke ved påfyldning af brændstof, bitumen og klæbeforbedrer kan reduceres væsentligt ved korrekt instruktion af de ansvarlige for påfyldningerne og korrekt skiltning om f.eks. påfyldningsprocedurer og tankkapacitet. Påfyldningerne skal overvåges, så længe de pågår, og de ansatte skal kende diverse forholdsregler i tilfælde af spild. Endelig skal der løbende ske eftersyn og vedligehold af ventiler, samlinger mv.

Kontrol af olieudskiller: En dårligt fungerende eller overfyldt olieudskiller medfører risiko for jord- og grundvandsforurening. Dette er specielt vigtigt, hvis anlægsområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Første prioritet:

Tankgrav: Overløb ved påfyldning eller spild ved aftapning og utætheder fra f.eks. brændstoftanke kan opfanges i tankgrav. Ved en tankgrav forstås et opsamlingssted, der mindst kan rumme indholdet af den største tank i tilfælde af udslip. Belægningen under tankene skal være vandtæt, og afledning af vandet kan efter visuel forureningskontrol ske gennem en olieudskiller, såfremt vandet er uforurenet. Afløb herfra kan eventuelt kombineres med afløb fra en vaskeplads.

Overløb fra bitumentanke er ikke noget særligt problem, da bitumen relativt hurtigt stivner og derefter kan skovles op igen.

Opsamling og kontrolleret afledning fra vaskeplads og sprøjteplads: Opsamling og kontrolleret afledning gennem sandfang eller olieudskiller fra pladser, hvor der vaskes maskiner, eller hvor der påføres slipmiddel på lastbillad, vil reducere spildevandets indhold af forurenende stoffer. Det kan være en fordel at indrette særskilt opsamling og afledning fra henholdsvis vaskeplads og sprøjteplads således, at vaskevand afledes gennem en olieudskiller, mens spild fra påføring af slipmiddel opsamles. Især hvis der anvendes forskellige sæbeopløsninger som slipmidler, er det ikke hensigtsmæssigt at sammenblande spildevandet fra sprøjtepladsen med spildevandet fra vask af maskiner, som typisk kan indeholde olie, da olien derved risikerer at emulgere i vandet, hvilket vanskeliggør tilbageholdelse af olien ved efterfølgende rensning.

En konventionel olieudskiller vil i forvejen ikke kunne tilbageholde størstedelen af olien i spildevandet, da virkningsgraden på de normalt angivne 95% kræver særdeles optimale forhold. Utilstrækkeligheden forstærkes yderligere, når der anvendes højtryksrensning af maskinerne, da oliepartiklerne derved slås i meget små stykker. Dette øger den opstigningstid, der er nødvendig for at fange olien i udskilleren. Den væsentligste reduktion i spildevandets stofindhold fra påføring af slipmiddel kan opnås ved korrekt dosering, d.v.s. ved at der ikke sker afdrypning fra lastbilladene.

På vaskepladsen er det muligt at genanvende vandet flere gange, før det til sidst udledes. Flokullering omfatter tilsætningen af et stof, der bundfælder olien, som så løbende kan fjernes.

Af olieudskillere kan især lameludskilleren anbefales. Den besidder en god udskilningsevne, også ved høj gennemstrømning. Ståludskilleren kan også anbefales. Den anvendes p.t. i stor udstrækning i Danmark.

Alternative slipmidler og rengøringsmidler: Hvilke slipmidler og rengøringsmidler, der anvendes, og hvordan de doseres, har betydning for risikoen for jord- og grundvandsforurening samt spildevandsafledning. Der har traditionelt været anvendt dieselolie som slipmiddel til lastvognlad og ophalervogne samt til rengøring af maskiner. Der findes i dag en række mindre miljøbelastende alternativer til dieselolie, såsom forskellige sæbetyper, vegetabilske olier og tungere mineralske olier. Desuden kan der som slipmiddel anvendes bitumineret stenmel eller stålslaggemel. Meget af rengøringen kan undlades ved korrekt dosering af slipmidler under brugen af maskinerne.

Anden prioritet:

Halvtag over opsamlingsarealer: For at minimere mængden af regnvand, der ledes igennem olieudskilleren, kan opsamlingsarealerne overdækkes med et halvtag.

Halvtag over oplagsbunker: For at minimere mængden af regnvand, der ledes igennem olieudskilleren, kan oplagsbunkerne overdækkes med et halvtag.

Carport over doseringskasser: En carport over doseringskasserne er en forholdsvis billig foranstaltning, der forhindrer, at der kommer vand i materialerne.

Befæstning under oplags- og knuseplads: Oplag af genbrugsasfalt og genbrugsmaterialer på oplagsplads uden befæstning kan give anledning til udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet, men sandsynligheden for at det sker, er meget lille. Ved at befæste arealerne samt sørge for opsamling og kontrolleret afledning af regnvand fra pladserne – med eller uden forudgående tilledning gennem sandfang – kan risikoen reduceres yderligere. Befæstningen kan f.eks. være asfalt, SF-sten eller andre belægningssten. Alternativt kan pladserne overdækkes med et halvtag.

 

Affald

Prioriteringskriterier

Kriterier

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

Manglende data

  • Affaldsmængder og sammensætning
  • Affaldssortering
  • Affaldshåndtering og bortskaffelse
  • Krav i miljøgodkendelse
  • Kommunale regulativer
   

Myndighedsmæssige forhold

  • Bestemmelser i kommunale affaldsregulativer er ikke overholdt
  • Vilkår er ikke overholdt
  • Mindre overskridelser af kommunale affaldsregulativer forekommer
  • Mindre overskridelser af vilkår forekommer
 

Nøgletal

 
  • Affaldsmængden er stigende
  • Genanvendelsesprocent er faldende
 

Planlægning og driftsstyring

  • Bedre affaldssortering m.h.p. øget genanvendelse
   

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

  • Minimering af samlet affaldsmængde
  • Minimering af farligt affald
  • Øget genanvendelse
  • Mere affald til forbrænding fremfor deponi
 

Genbrugsasfalt, genbrugsmaterialer og egenfiller er ikke medtaget som affald, men indgår i "Forbrug af råvarer og hjælpestoffer" uanset om det kommer udefra eller genereres på anlægsområdet.

Myndighedsmæssige forhold

Hensigten i affaldslovgivningen er, at så meget affald som muligt skal genanvendes. Af det, der ikke genanvendes skal alt, hvad der kan brændes, gå til forbrænding. Kun i særlige tilfælde, hvor hverken genanvendelse eller forbrænding er mulig, er det tilladt at deponere affald. Affaldsafgifternes størrelse følger denne hensigt.

Alle kommuner skal udarbejde affaldsregulativer, og det enkelte anlæg skal følge de regulativer, der gælder for den pågældende kommune. De kommunale regulativer indeholder bestemmelser om:

  • sortering af affald i hovedgrupper og konkrete fraktioner (papir, plast, glas osv.). Med hovedgrupper menes
    1. Genanvendeligt affald. Som minimum skal pap/papir samt plastemballager sorteres fra det øvrige affald
    2. Affald, der kan forbrændes med energigenvinding
    3. Affald, der skal til specialbehandling, herunder klassificeret (farligt) affald
    4. Affald til deponi
  • mærkning, håndtering og opbevaring – specielt med henblik på farligt affald
  • transport
  • bortskaffelse
  • dokumentation for sortering, affaldsmængder, brug af godkendt transportør, korrekt bortskaffelse m.m.

Derudover kan der være nærmere specificerede vilkår i miljøgodkendelsen, f.eks. mængden af forskellige typer affald (olie- og kemikalieaffald, spildolie, brændbart affald, jernskrot), der må opbevares og på hvilken måde, det skal opbevares.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Første prioritet:

Minimering af samlet affaldsmængde. Den samlede affaldsmængde bør altid reduceres mest muligt, også for at undgå et unødigt ressourceforbrug.

Minimering af mængden af farligt affald. Mængden af farligt affald, som skal til specialbehandling kan reduceres ved at substituere visse hjælpestoffer, f.eks. rengøringsmidler.

Anden prioritet:

Øget genanvendelse. Affaldet sorteres med henblik på at så stor en del af affaldet som muligt kan genanvendes andre steder end på anlægsområdet.

Mere affald til forbrænding frem for deponi. Hvis det ikke kan lade sig gøre at genanvende affaldet, skal sorteringen sikre, at mest muligt forbrændes med energigenvinding i stedet for at blive deponeret.

 

Bilag 5:
Prioriteringsmetode for løsning af arbejdsmiljøproblemer ved udlægning af asfalt

Med den udarbejdede APV som grundlag kan denne metode bruges til at prioritere den videre arbejdsmiljøindsats. Metoden bygger på gældende lovgivning, Branchevejledning om arbejde med asfaltmaterialer, brancheaftaler samt erfaringer fra branches forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Metoden sætter fokus på de arbejdsmiljøproblemer, som kan relateres til udlægning af asfalt og de tilknyttede arbejdsprocesser, bl.a. fræsning, OB osv. Metoden tager udgangspunkt i udlægningsprocesserne, da det er i forbindelse med disse processer, at de fleste og væsentligste arbejdsmiljøproblemer i branchen opstår.

Arbejdsmiljøproblemer opstår også i forbindelse med driften af et asfaltanlæg og biaktiviteter knyttet hertil. Her vil arbejdsmiljøproblemerne ofte stamme fra samme kilde som miljøproblemerne og en integreret løsning vil derfor i de fleste tilfælde være den mest hensigtsmæssige. F.eks. vil reduktionen af både støv- og støjniveauet på anlægsområdet løse et miljø- og et arbejdsmiljøproblem. Omvendt er det også vigtigt at være opmærksom på, at løsningen af et miljøproblem ikke i stedet skaber et arbejdsmiljøproblem. F.eks. vil inddækning af hele asfaltanlægget betyde, at støv koncentreres indendørs og dermed medfører en øget sundhedsmæssig påvirkning af de medarbejdere, der færdes omkring anlægget. I miljøprioriteringsmetoden i bilag 4 er arbejdsmiljøproblemerne integreret i de opstillede løsninger af miljøproblemerne, og i de fleste tilfælde vil de foreslåede løsninger også afhjælpe arbejdsmiljøproblemer på anlægsområdet.

Løsningsforslagene i nedenstående metode er prioriteret ud fra Arbejdstilsynets almindelige forebyggelsesprincipper:

Generelle forebyggelsesprincipper

  1. Forhindre den sundhedsskadelige påvirkning ved kilden
  2. Udskifte det, der er farligt, med noget ufarligt eller mindre farligt
  3. Forhindre den sundhedsskadelige påvirkning ved at ændre planlægningen eller organiseringen af arbejdsprocessen
  4. Indkapsle/overdække den sundhedsskadelige proces eller etablere udsugning eller ventilation
  5. Beskytte de ansatte med personlige værnemidler

Forslagene til prioriteringen af løsningsforslagene i nedenstående skemaer tager udgangspunkt i disse principper. 1. prioritet svarer således til at forhindre påvirkninger ved kilden osv.

Løsningsforslagene bygger på, at løsningen af et konkret arbejdsmiljøproblem skal vurderes ud fra principperne i denne prioriterede rækkefølge. Løsningsforslagene i metoden er ikke udtømmende, men ment som inspiration og støtte til at vurdere løsningen af konkrete arbejdsmiljøproblemer. Forebyggelsesprincipperne kan derfor bruges til at vurdere løsningen af ethvert arbejdsmiljøproblem. Hvis problemet ikke kan løses ved 1. prioritet, må I gå videre indtil det pågældende problem er løst tilfredsstillende. I praksis er det ikke altid muligt at finde en egnet løsning på et problem med udgangspunkt i denne rækkefølge. I nogle tilfælde findes der f.eks. ingen egnede 1. prioritetsløsninger på et konkret problem og løsningen må derfor begynde med 2. prioritet. Dette er afspejlet i metoden. Samtidig er det vigtigt at anskue løsningen af et arbejdsmiljøproblem i en helhed, hvor f.eks. høreværn kan være den eneste løsning lige nu, men hvor udskiftning af støjende maskiner på længere sigt er den bedste løsning.

Når I har fundet en tilfredsstillende løsning på de arbejdsmiljøproblemer, som er identificeret i APV’en, noterer I løsningen i handlingsprogrammet, der enten kan udarbejdes som et selvstændigt dokument eller i et fælles miljø- og arbejdsmiljøhandlingsprogram. Se manualens kapitel 4.3.4 for en nærmere beskrivelse af, hvilke elementer et handlingsprogram skal indeholde.

Støj

Kilder:
Motorer, generator, kompressor, strygejern, raslelyde fra plader/beslag, værktøj, forbikørende trafik

  1. prioritet 3. prioritet 4. prioritet 5. prioritet
Prioritering af
løsningsforslag

  • Udskifte ældre og støjende maskiner med nyt og støjsvagt materiel
  • Stille krav til støjniveau ved nyindkøb*
  • Fastgør løse plader/beslag/værktøj
  • Nedsætte motorens tomgangstid
  • Planlægning af arbejdet så ophold ved støjende processer undgås eller reduceres
  • Montering af støjdæmpede førerhuse på udlæggere, tromler, fræsere
  • Inddækning af støjkilder
  • Høreværn skal anvendes ved støjbelastninger over 85 db (A).
  • Høreværn skal stilles til rådighed ved støjbelastninger over 80 db (A)

*Leverandøren af maskiner og værktøjer skal kunne dokumentere støjforholdene

Støv

Kilder:
Fræsning, fejning, stenspredning

 

1. prioritet

4. prioritet

5. prioritet

Prioritering af
løsningsforslag

  • Tilførelse af vand til fræseren gennem spraysystem for at binde støvet
  • Inddækning af valse og transportbånd
  • Overtryksventileret førerhus
  • Begræns spredningen af støv fra opfræset materiale
  • Luftforsynet åndedrætsværn med P-2 eller P-3 filtre

Dampe, røg og aerosoler

Kilder:
Udstødningsgasser fra maskiner og mindre, motordrevne redskaber, slipmidler, den varme asfalt, udsprøjtning af emulsion og cutback, OB, genbrug på vej

 

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

5. prioritet

Prioritering af løsnings-forslag

  • Overholdelse af asfaltens max. temperaturer
  • Dieselolie med lavt svovlindhold som brændstof til mindre motordrevne maskiner
  • Dieselkatalysatorer
  • Lavtryksdyser på sprøjtetraktor og håndsprøjte
  • Trykfrit fordelingssystem til slipmiddel på tromler
  • Lavaromatholdig benzin til mindre, motordrevne redskaber
  • Korrekt justering samt vedligeholdelse af motor
  • Substitution af dieselolie som slipmiddel
  • Substitution af bitumenopløsning med emulsion
  • Dieselelektrisk asfaltudlægger
  • Placering ift. røgfanen
  • Kontrol af temperatur
  • Udkostning af cutback
  • Kun udsprøjtning af klæber med opløsningsmiddel fra 1. okt.-1. april og kun ved særlige trafikale forhold
  • Udstødningsrør føres over førerhus
  • Overtryksventileret førerhus på udlægger, tromle og sprøjtetraktor
  • Åndedrætsværn
  • Personlige værnemidler ved rengøring af maskiner og materiel

Vibrationer

Kilder:
Strygejern, komprimering, pladevibratorer, vibrationstromle, hydrauliske luftbor, fræsemaskine

 

1. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

5. prioritet

Prioritering af løsningsforslag

  • Udskiftning af eksisterende maskiner og håndværktøjer med lavvibrerende materiel
  • Krav om lav-vibrerende materiel ved nyindkøb
  • Fjernstyret pladevibrator/vibrationstromle
  • Vibrationsdæmpning af sæde på tromle
  • Vibrationsdæmpning af førerplads på fræser
  • Reducere antallet af løse/bevægelige dele på maskiner
  • Tidsbegrænsning af arbejde med vibrerende håndværktøj, f.eks. fordeling af arbejdet blandt flere personer
  • Isolering af vibrerende processer
  • Anvendelse af vibrationsdæmpende sko, handsker og håndtag

Ergonomi

Kilder:
Førerplads på asfaltudlægger, tromle, sprøjtetraktor, håndholdt værktøj, håndudlægning, udragning af asfalt

 

1. prioritet

3. prioritet

Prioritering af løsninger

  • Fjernbetjent håndværktøj
  • Ergonomisk korrekt indretning af førerpladsen
  • Tilpasning af førerpladsen til brugeren
  • Forbedring af ind- og udstigning
  • Ergonomiske ragere og skovle
  • Termosiloer for at undgå nedkøling af asfalten med 'sej' udragning til følge
  • Jævnlig skift af arbejdsstilling
  • Jævnlige pauser
  • Skift mellem forskellige arbejdsfunktioner i løbet af dagen

Termiske påvirkninger

Kilder:
Varm asfalt og bitumen, asfaltudlægger, vejrforhold

 

4. prioritet

5. prioritet

Prioritering af løsningsforslag

  • Førerhuse med klimaanlæg på maskiner
  • Markise på asfaltudlægger
  • Handsker, sko, beskyttelsestøj
  • Termotøj

Ulykkesfarer

Kilder:
Arbejde i trafikerede områder, arbejde på og omkring kørende materiel, betjening af håndværktøj, arbejde med varm asfalt og bitumen, brand/eksplosion, transport af materiel, transport af gasflasker

 

1. prioritet

4. prioritet

5. prioritet

Prioritering af løsningsforslag

  • APV
  • Sikkerhedsinstruktioner
  • Brugsanvisninger
  • Uddannelse i sundhed og sikkerhed
  • Orden og ryddelighed på arbejdsstedet
  • Sikkerhedsafbrydere
  • Indretning af materiel
  • Anvendelse af tekniske hjælpemidler
  • Afskærmning af bevægelige maskindele
  • Korrekt afmærkning af vejarbejder
  • Evaluering af ulykker
  • Kortlægning af ulykker

 

Bilag 6:
Forretningsgange og instruktioner i miljøledelsessystemet

Miljøkravene i ISO 14001 kan struktureres i 17 forretningsgange som vist i nedenstående oversigt. Oversigten viser desuden, hvordan manualens beskrivelser og hjælpeværktøjer hænger sammen med opbygningen af miljøledelsessystemet.

For hver af de 17 forretningsgange indeholder bilaget en beskrivelse af formål samt anbefalinger til, hvordan den kan integreres med kvalitetsstyringssystemet jvf. oversigten i kapitel 5, hvilke opgaver der skal fastlægges ansvar og handlingsforløb for og hvilke registre, der skal oprettes. Endvidere er der udvalgte, asfaltrelaterede eksempler.

Hvor det er oplagt at integrere arbejdsmiljøforhold, er dette ligeledes beskrevet. I de 17 forretningsgange vil begreberne miljøpolitik, mål, handlingsprogrammer og lignende således også rumme arbejdsmiljøforhold i det omfang, I selv vælger at inddrage dette. Den anden versigt viser, hvor og hvordan arbejdsmiljøforhold er indarbejdet i beskrivelserne.

Den person, der er ansvarlig for at opbygge miljøledelseshåndbogen, bør starte med at læse alle forretningsgange igennemfor at få et samlet overblik over opgaverne. Derefter kan I bruge dem som et opslagsværk, idet det ikke er nødvendigt at starte med at udarbejde forretningsgang nummer 1 og slutte med nummer 17.

Gode råd ved opbygning af miljøledelseshåndbogen
  • Ansvarsfordeling: Tag stilling til ansvarsfordelingen i forbindelse med hver enkelt forretningsgang. Lav derefter en samlet vurdering for at undgå at enkelte medarbejdere/arbejdsfunktioner er blevet pålagt mere ansvar end der er ressourcer til
  • Kalender: Mange aktiviteter skal foregå regelmæssigt, på fastlagte tidspunkter i løbet af året. Lav et samlet overblik og vurder om kalenderen hænger fornuftigt sammen, både i forhold til sammenhængen i selve miljøarbejdet og i forhold til sæsonudsvingningerne i produktion og udlægning
  • Beskrivelse af miljøledelsessystem og ansvarsfordeling: Start med at skrive et udkast som et arbejdsgrundlag, men vent med færdiggørelsen indtil resten af håndbogen er på plads
  • Præcision. Sørg for at forretningsgange m.m. er formuleret så præcist, at der ikke opstår tvivl
  • Aftaler forpligter. Hvis I skriver, at I vil leve op til f.eks. ICC charteret, skal I også gøre det. Dvs. at det skal fremgå af forretningsgange/instruktioner, og det skal være implementeret

Oversigt over de efterfølgende 17 forretningsgange

 

Forretningsgang

1.

Bedømmelse og registrering af miljø- og arbejdsmiljøforhold

2.

Lovkrav og aftaler

3.

Udarbejdelse af miljømålsætninger, mål og handlingsprogrammer

4.

Struktur og ansvar

5.

Uddannelse samt miljø- og arbejdsmiljøbevidsthed

6.

Intern information om miljø og arbejdsmiljø på virksomheden

7.

Kommunikation med eksterne interesseparter

8.

Dokumentstyring

9.

Beskrivelse af miljøledelsessystemet

10.

Etablering og vedligeholdelse af registre

11.

Identifikation af behov for miljø- og sikkerhedsinstruktioner

12.

Indkøb og leverandørstyring

13.

Nødberedskab og afværgeforanstaltninger

14.

Overvågning og målinger

15.

Afvigelser og korrigerende handlinger

16.

Miljørevision

17.

Ledelsens gennemgang

- og manualens tilhørende hjælpeværktøjer

 

Hjælpeværktøjer i bilag

1.

Bilag 1: Skemaer til kortlægning og vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger
Bilag 2: Skemaer til kortlægning af arbejdsmiljøforhold

2.

Bilag 3: Oversigt over relevant miljø- og arbejdsmiljølovgivning

3.

Bilag 4: Metode til prioritering af miljøindsatsen
Bilag 5: Metode til prioritering af arbejdsmiljøproblemer ved udlægning af asfalt

4.

 

5.

 

6.

Bilag 10: Miljørapporteringssystem for asfaltbranchen

7.

Bilag 10: Miljørapporteringssystem for asfaltbranchen
Kapitel 6: Grønne regnskaber og miljøredegørelser

8.

 

9.

 

10.

 

11.

Bilag 10: Vejledende oversigt over miljø- og sikkerhedsinstruktioner

12.

Bilag 7: Leverandørstyring og miljøbevidste indkøb

13.

 

14.

 

15.

 

16.

Bilag 8: Planlægning og gennemførelse af intern miljørevision

17.

 

Oversigt over integration af arbejdsmiljø i de efterfølgende 17 forretningsgange

Forretningsgang

Integrering af arbejdsmiljø

Krav til APV

  1. Bedømmelse og registrering af miljøforhold
  • Kortlæg og vurder arbejdsmiljøpåvirkninger fra eksisterende og nye aktiviteter

X

  1. Lovkrav og aftaler
  • Kortlæg eksisterende arbejdsmiljølovgivning
  • Overvåg kommende lovgivning
 
  1. Udarbejdelse af miljømålsætninger og handlingsprogrammer

  • Fastlæg ambitionsniveauet for arbejdsmiljøarbejdet (målsætninger og mål)
  • Prioriter indsatsen og udarbejd APV handlingsplan med fastlæggelse af ansvar
  • Fastlæg, hvordan der skal følges op på APV handlingsplanen

X

  1. Struktur og ansvar

  • Fastlæg ansvar for arbejdsmiljøopgaverne

X

  1. Uddannelse samt miljø- og arbejdsmiljøbevidsthed

  • Kortlæg behov for uddannelse og oplæring indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Udarbejd og gennemfør uddannelsesprogrammer
 
  1. Intern information om miljø og arbejdsmiljø på virksomheden

  • Fastlæg, hvordan henvendelser vedr. arbejdsmiljø skal registreres og besvares
 
  1. Kommunikation med eksterne interesseparter

  • Fastlæg, hvordan eksterne henvendelser, herunder klager/påbud skal håndteres
 
  1. Dokumentstyring

  • Fastlæg, hvordan APV skemaer/checklister, sikkerhedsinstruktioner mv. opdateres og dokumentstyres
 
  1. Beskrivelse af miljøledelsessystemet

  • Beskriv hvordan arbejdsmiljø er integreret i systemet og på hvilket niveau (APV, egentlig arbejdsmiljøledelse,…)
 
  1. Registre

   
  1. Identifikation af behov for miljø- og sikkerhedsinstruktioner

  • Udarbejd sikkerhedsinstruktioner med udgangspunkt i identificerede krav og behov

X

  1. Indkøb og leverandørstyring

  • Fastlæg, i hvilket omfang og på hvilken måde arbejdsmiljø skal inddrages ved indkøb og valg af leverandør
  • Fastlæg behovet for sikkerhedsinstruktioner til leverandører og entreprenører
 
  1. Nødberedskab og afværgeforanstaltninger

  • Identificer risici og nødsituationer
  • Udarbejd beredskabsplaner
  • Evaluer arbejdsulykker

X

  1. Overvågning og målinger

  • Fastlæg, hvilke parametre arbejdsmiljøarbejdet skal måles på
  • Fastlæg, hvornår og hvordan der skal føres tilsyn med igangsatte APV løsninger og om APV handlingsplanen skal revideres

X

  1. Afvigelser og korrigerende handlinger

  • Fastlæg, hvordan afvigelser konstateres og håndteres, f.eks. hvis APV løsninger ikke er gennemført

X

  1. Miljørevision

  • Fastlæg et arbejdsmiljørevisionsprogram
 
  1. Ledelsens gennemgang

  • Fastsæt hyppigheden og omfanget af ledelsens gennemgang af arbejdsmiljøsystemet
  • Inddrag SiO i gennemgangen
  • Fastlæg dokumentationsgrundlag til ledelsen
 

 

1. Bedømmelse og registrering af miljøforhold

Formål
Formålet med denne forretningsgang (ref: ISO 14001 pkt. 4.3.1; EMAS bilag I,B,3+4) er at sikre, at virksomheden:

  • har et opdateret register over de væsentligste miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger for alle de aktiviteter, der er omfattet af miljøledelsessystemet
  • regelmæssigt gennemgår og bedømmer miljø- og arbejdsmiljøpåvirkningerne fra de aktiviteter, der er omfattet af miljøledelsessystemet
  • regelmæssigt gennemfører arbejdspladsvurderinger
  • gennemgår og bedømmer miljø- og arbejdsmiljøpåvirkningerne fra nye aktiviteter inden disse tages i anvendelse
  • gennemgår og bedømmer miljø- og arbejdsmiljøpåvirkningerne i forbindelse med entrepriser og andre opgaver

Sammenhæng med ISO 9001
Der er ingen tilsvarende krav i ISO 9001, og der skal derfor tilføjes en ny forretningsgang. I eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er forretningsgangen tilføjet som nummer 2.4.21 Miljø og arbejdsmiljøforhold.

Ansvar og handlingsforløb
Normal drift:

  1. Fastlæg hvem der har ansvaret for at planlægge og gennemføre den nødvendige indsamling af data og viden til den regelmæssige bedømmelse og vurdering af miljøpåvirkningerne. Fastlæg, hvem der har ansvaret for, at kortlægningen af arbejdsmiljøforholdene gennemføres og opdateres. Det behøver ikke at være den samme person, men hvis det er forskellige, bør den ene have et ansvar for at sikre koordinering af miljø- og arbejdsmiljøindsatsen.
     
    Fastlæg ligeledes hvem der skal involveres i arbejdet. F.eks. er det et krav at en arbejdspladsvurdering gennemføres sammen med Sikkerhedsorganisationen, ligesom den enkelte medarbejder bør inddrages. Miljøvurderinger bør planlægges i samarbejde med den driftsansvarlige for det område, der skal kortlægges og vurderes.
     
  2. Opret registre over væsentlige miljøpåvirkninger og arbejdsmiljøpåvirkninger. Manualens Bilag 1 og 2 om kortlægning og vurdering af miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger støtter arbejdet med at indsamle oplysninger samt bedømme, hvad der er de væsentligste påvirkninger.
     
  3. Fastlæg hyppigheden for hvor ofte der skal foretages en ny bedømmelse. Ifølge EMAS skal dette ske senest hvert 3. år, mens ISO 14001 kun nævner, at det skal ske „med passende mellemrum“. Det er hensigtsmæssigt at skelne mellem områder, hvor der er udpeget væsentlige påvirkninger, og øvrige områder. Dog skal der altid foretages en bedømmelse, såfremt der ændres væsentligt på aktiviteterne. Registret over væsentlige miljøpåvirkninger opdateres i forhold til resultatet af disse bedømmelser.
     
  4. Fastlæg hyppigheden for gennemførelse af arbejdspladsvurderinger på samtlige arbejdspladser. Minimumskravet er hvert 3. år, men hvis der sker ændringer i arbejdet med betydning for arbejdsmiljøet skal der foretages en ny APV. Specielt for de ansatte på vejholdene kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre en APV minimum en gang årligt, f.eks. ved sæsonstart. Registret over væsentlige arbejdsmiljøpåvirkninger opdateres i forhold til resultatet af arbejdspladsvurderingerne.
     
  5. Fastlæg hvem der har ansvaret for at udarbejde et notat til ledelsens gennemgang, hvoraf det fremgår, hvilke miljøpåvirkninger, der er udpeget som væsentlige, og om dette er ændret siden sidst.
     
  6. Fastlæg, hvem der har ansvaret for, at SiO får en oversigt over, hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger, der er udpeget som de væsentlige.

Nye aktiviteter:

  1. Fastlæg hvem der skal informeres om nye, planlagte aktiviteter, herunder ændrede arbejdsrutiner, indførelse af ny teknologi, nye processer og produkter og hvornår det skal ske. Der skal være tid til at gennemføre den nedennævnte miljøvurdering inden den nye aktivitet sættes i værk.
     
  2. Beslut hvem der skal gennemføre miljøvurderingen, og hvordan det skal foregå, Herunder skal der også foretages en vurdering af behovet for miljøinstruktioner i tilknytning til den nye aktivitet. Hvis virksomheden anvender branchemanualens metode (Bilag 1: Oversigt over væsentlige miljøpåvirkninger) til miljøvurdering af aktiviteter - herunder også nye -, bør der i forretningsgangen være en henvisning til denne metode.
     
  3. Beslut, hvordan en arbejdsmiljøvurdering af nye aktivteter, arbejdsrutiner, indførelse af ny teknologi, produkter og processer skal foregå samt hvem der har ansvaret for at den gennemføres. Herunder skal der foretages en vurdering af behovet for sikkerhedsinstruktioner. SiO skal inddrages i vurderingen.
     
  4. Fastlæg hvem der – i tilfælde af, at miljø- og arbejdsmiljøvurderingen viser, at den nye aktivitet vil medføre væsentlige miljø- eller arbejdsmiljøpåvirkninger – skal sikre, at der gennemføres passende foranstaltninger, så den nye aktivitet kan leve op til miljøpolitikken og de fastlagte mål og handlingsprogrammer. Ved aktiviteter, der medfører ændrede arbejdsmiljøforhold, skal SiO inddrages i valg af foranstaltninger.
     
  5. Fastlæg hvem der skal godkende den nye aktivitet og en eventuel nødvendig miljø- og arbejdsmiljøindsats. Dette vil normalt være en ledelsesbeslutning. SiO skal inddrages ved godkendelse af aktiviteter, der kan have betydning for arbejdsmiljøet.
     
  6. Fastlæg hvem der skal opdatere de tilhørende registre over væsentlige miljøpåvirkninger, væsentlige arbejdsmiljøpåvirkninger, miljøhandlingsprogrammet samt registeret over miljø- og sikkerhedsinstruktioner.

Nye aktiviteter kan være:

  • nye råvarer eller hjælpestoffer
  • etablering af nyt produktionsanlæg
  • opkøb af eksisterende produktionsanlæg
  • væsentlig ombygning af eksisterende anlæg
  • etablering af ny funktion på anlægsområdet (biaktiviteterne)
  • etablering af ny, ekstern funktion (transport, entreprise/udlægning, grusgrav)
  • opkøb af eksisterende ekstern funktion
  • andre aktiviteter, der kræver en miljøgodkendelse, f.eks. etablering af en tank med emulsion
  • Ændrede rutiner/nye arbejdsprocesser
  • Nye maskiner og værktøjer, som er væsentlig anderledes end de eksisterende

Entrepriser og andre opgaver:

  1. Fastlæg hvem der har ansvaret for at gennemføre en miljø- og sikkerhedsvurdering i forbindelse med tilbudsgivning. Som minimum skal vurderingen foretages, hvis det er et krav fra kunden, men virksomheden kan vælge at fastlægge andre situationer, hvor det også skal ske. I så fald bør der være en fast praksis/metode for, hvordan vurderingen skal foretages.

    Følgende forhold kan f.eks. indgå i vurderingen:

    • sikkerhedsrisici og andre særlige arbejdsmiljøforhold
    • risiko og arbejdsområdets følsomhed for miljøuheld, herunder jordforurening, grundvandssænkning, udledning af spildevand, påvirkning af plante- og dyreliv
    • affalds- og spildhåndtering
    • gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt og visuelle forhold
    • nødvendig viden hos medarbejderne om miljø- og arbejdsmiljøforhold i tilknytning til opgaven
    • behov for prøvetagning, kontrol og opfølgning
    • styring af underleverandører
    • indkøb (brug af særlige rå- og hjælpestoffer)

Vejdirektoratet udgiver i løbet af 1999 en ny vejledning med tilhørende forslag til krav i forbindelse med vejentrepriseopgaver. I vejledningen (Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse, SAB-P) er der for første gang defineret „krav“ til miljø og sikkerhed. Blandt andet lægges der op til, at alle leverandører bør have et miljøledelsessystem, der omfatter entrepriseopgaver, eller på tilsvarende vis kan dokumentere en systematisk forebyggende miljø- og sikkerhedsindsats i forbindelse med opgaven.
 

2. Lovkrav og aftaler

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.3.2; EMAS Bilag I,B,3) er at sikre:

  • opdateret viden om gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning og andre relevante regler og aftaler
  • viden om kommende lovgivning, som kan påvirke virksomhedens aktiviteter

Sammenhæng med ISO 9001

Der er ingen tilsvarende krav i ISO 9001. Dog skal relevante krav i love og regulativer identificeres og dokumenteres i forbindelse med produktudvikling og konstruktionsopgaver. Det kan således være hensigtsmæssigt at oprette en ny forretningsgang med fokus på miljø- og arbejdsmiljølovgivning, og så tilføje de kvalitetsrelaterede lovkrav og regulativer. I eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er forretningsgangen tilføjet som nummer 2.4.22 Lovbestemte krav og andre bestemmelser.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg hvem der ansvaret for at
    • sikre opdateret viden om gældende og aktuelle, kommende lovkrav samt om andre forpligtende aftaler.
    • oprette og opdatere „Register over miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt relevante regler og aftaler“. Manualens Bilag 3 indeholder en oversigt over den lovgivning m.m., der pr. 1. januar 1999 er gældende for asfaltbranchen.
    • informere relevante personer om konsekvenser og behov for ændringer samt sikre de nødvendige tilpasninger i forhold til drift, miljøpolitik, miljøprogram og miljøledelsessystem
       
  2. Beskriv hvordan virksomheden vil holde sig orienteret, f.eks. via medlemskab af brancheorganisationen, via Retsinformation på Internettet eller abonnement på Schultz' Miljølovsamling mv.
     

3. Udarbejdelse af miljømålsætninger, mål og handlingsprogrammer

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.3 og 4.3.4; EMAS Bilag I,A, 4+5) er at sikre løbende forbedring af miljøpræstationen ved at fastlægge miljømålsætninger og mål samt handlingsprogrammer for, hvordan målene skal nås.

I forhold til arbejdsmiljøindsatsen, skal målsætninger, mål og handlingsprogrammer afspejle virksomhedens ambitionsniveau og dermed politik for arbejdsmiljøarbejdet. Hvis ønsket er at overholde kravene til APV, er virksomheden forpligtet til at overholde de opstillede mål m.m., men hvis ønsket er et fuldt udbygget arbejdsmiljøledelsessystem, skal den også sikre løbende forbedring af arbejdsmiljøpræstationen.

Sammenhæng med ISO 9001
Der er ingen tilsvarende krav om regelmæssig fastlæggelse af målsætninger, mål og handlingsprogrammer i ISO 9001. Virksomheden skal dog have procedurer for at styre og verificere produktudviklings- og konstruktionsopgaver. Eftersom udviklingsprojekter også miljømæssigt kræver særlig håndtering, er det hensigtsmæssigt at behandle sådanne i en særlig forretningsgang, hvor både miljø- og kvalitetsforhold bliver behandlet. Nedenstående anbefalinger til forretningsgang gælder derfor kun det løbende arbejde med miljømålsætninger, mål og handlingsprogrammer. I eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er forretningsgangen tilføjet som nummer 1.4 01.4 Miljømålsætninger, mål og handlingsprogrammer.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg hvem der har ansvaret for, at miljømålsætninger og miljømål bliver fastlagt, at der udarbejdes miljøhandlingsprogrammer, som er i overensstemmelse med miljøpolitik, målsætninger og mål, og at tilhørende registre bliver oprettet og opdateret. Det er et krav til APV, at der som minimum udarbejdes en handlingsplan. SiO skal inddrages i fastlæggelsen af målsætninger og mål indenfor arbejdsmiljø.
     
  2. Beslut hvem der skal inddrages i arbejdet med at fastlægge målsætninger, mål og handlingsprogrammer, og hvem der skal give den endelige godkendelse. Det kan være en god idé at nedsætte en miljøgruppe med repræsentanter fra flere områder i virksomheden, herunder repræsentanter fra SiO. Gruppen kan så stå for den løbende evaluering, planlægning, vurdering og prioritering samt udarbejde forslag til miljømål m.m. Ledelsen skal give den endelige godkendelse, f.eks i forbindelse med den årlige gennemgang. Se også forretningsgang 17 om „Ledelsens gennemgang“.
     
  3. Beskriv hvordan arbejdet med at fastlægge målsætninger, mål og handlingsprogrammer skal foregå. (Se eksemplet).

Handlingsforløb for fastlæggelse af målsætninger, mål og handlingsprogrammer

  1. Ud fra registrene over de væsentligste miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger prioriterer miljøgruppen indsatsen. Prioriteringen gennemføres som beskrevet i branchemanualen (Bilag 4: Metode til prioritering af miljø- og arbejdsmiljøindsatsen).
  2. Miljøgruppen vurderer resultatet af tidligere fastlagte mål og handlingsprogrammer med henblik på revidering eller videreudvikling.
  3. Ud fra ovenstående udarbejdes forslag til kommende målsætninger, mål, handlingsprogrammer.
  4. Ledelsen diskuterer og godkender målsætninger, mål og handlingsprogrammer i forbindelse med „Ledelsens gennemgang“.
  5. Miljøchefen og SiO opdaterer registrene over miljømålsætninger og -mål samt miljøhandlingsprogrammer.
 

4. Struktur og ansvar

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001, pkt. 4.4.1; EMAS Bilag I,B,2) er at sikre, dels at opgaver og ansvar bliver fastlagt, og dels at der bliver udpeget en ledelsesrepræsentant, som har ansvaret for at opbygge, implementere og vedligeholde miljøledelsessystemet samt at udarbejde grundlaget for ledelsens gennemgang og fortsatte udvikling af miljøledelsesarbejdet.

Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav om fastlæggelse og beskrivelse af ansvar og opgavefordeling samt udpegning af ledelsesrepræsentant. I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er ISO 14001 kravene tilføjet i håndbogens forretningsgang 1.4.01.2 Organisation.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg hvem der skal være den ansvarlige ledelsesrepræsentant, og hvordan samarbejdet med ledelsen skal foregå. Herunder hvordan den miljøledelsesansvarlige skal rapportere til ledelsen i forbindelse med ledelsens gennemgang (se også forretningsgang nr. 17)
     
  2. Sørg for at ledelsen afsætter tilstrækkelige ressourcer til opbygning og implementering af miljøledelsessystemet – og til løsning af de opgaver, der er fastlagt i systemet.
     
  3. Tag stilling til hvordan medarbejderne får kendskab til (og dermed kender) fordelingen af opgaver og ansvar i miljøledelsessystemet.
     
  4. Fastlæg hvem der har ansvar for at opdatere ansvarsfordelingen og eventuelt hvornår og hvordan det skal ske.
 

5. Uddannelse samt miljø- og arbejdsmiljøbevidsthed

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.2; EMAS Bilag I,B,2) er at sikre, at alle medarbejdere har den fornødne viden til i det daglige arbejde at kunne overholde miljøpolitikken og kravene i miljøledelsessystemet. På arbejdsmiljøområdet skal forretningsgangen sikre, at medarbejdere på alle niveauer er tilstrækkeligt oplært og instrueret i at udføre deres arbejde uden fare og kan deltage aktivt i at forhindre og forebygge risici.

Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav om at identificere uddannelsesbehov og om at gennemføre nødvendig uddannelse af medarbejderne. Håndteringen af miljø- og arbejdsmiljøuddannelse kan således skrives ind i den eksisterende forretningsgang, men selve indholdet af uddannelsesprogrammet kan være meget forskelligt, og der er ikke nødvendigvis sammenfald i hvilke medarbejdergrupper, der har behov for uddannelse. I eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er forretningsgangen tilføjet som nummer 2.4.18 Uddannelse og træning.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg hvem der har ansvaret for at
    • kortlægge de ansattes behov for uddannelse og oplæring
    • den nødvendige uddannelse bliver gennemført
    • medarbejdernes uddannelse og oplæring vedligeholdes
    • de tilhørende registre bliver oprettet og opdateret
       
  2. Beskriv hvordan kortlægningen bliver gennemført og opret Register over uddannelsesbehov. Uddannelsesbehovet skal kortlægges i forhold til omfanget af og ambitionsniveauet for miljøledelsessystemet og miljøpræstationen samt arbejdsmiljøarbejdet, herunder med særlig fokus på de medarbejdere, hvis aktiviteter er forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger eller risici. Medarbejderne skal med andre ord have tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne realisere miljøpolitik, -mål og handlingsprogrammer i praksis samt gennemføre og følge op på APV.
     
    Vær opmærksom på uddannelse af nye medarbejdere og medarbejdere, der får nye funktioner. Hvis virksomheden i sin miljøpolitik fokuserer på forebyggelse og renere teknologi, skal medarbejderne f.eks. også have tilstrækkelig viden og forståelse for miljøproblemstillinger til at handle derefter. Det kan være en god idé at udarbejde et overblik over de kvalifikationer, de enkelte medarbejdergrupper har brug for, f.eks. i form af en kvalifikationsmatrix – se nedenstående eksempel.
     
    Udarbejd et uddannelsesprogram, der dækker de behov, der er blevet afdækket, og som modsvarer medarbejdernes ansvar og kompetence. Uddannelsesprogrammet bør omfatte såvel generel miljø- og arbejdsmiljøviden for alle medarbejdere som opbygning af konkret kompetence og viden om at forebygge og undgå forurening hos de pågældende medarbejdere/funktioner. Medarbejderne skal også kende de grænseværdier, tolerancetærskler m.m., som deres arbejde skal foregå inden for. Oplæring og instruktion af nyansatte samt instruktioner ved indførelse af nye arbejdsrutiner/processer, ny teknologi mv. er særligt vigtige, og i forhold til arbejdsmiljøet er det et krav. Underleverandører og midlertidig arbejdskraft bør også være omfattet af uddannelsesprogrammet alt efter, hvilke risici de kan blive udsat for, eller risici og miljøpåvirkninger de kan forårsage.
     
    I kan etablere jeres eget uddannelsesforløb eller benytte jer af eksterne kurser, f.eks. på AMU-centrene.
     
    Eksempel på kvalifikationsoversigt for Den Gode Vej A/S

    (Figur - 15 Kb. Eksempel på kvalifikationsoversigt for Den Gode Vej A/S

  3. Fastlæg en rutine for opdatering af uddannelsesbehov og uddannelsesprogram samt opdatering af de tilhørende registre.

Eksempel på relevante emner, der kan/bør indgå i et uddannelsesprogram

  • Sammenhængen mellem miljøpolitikken og medarbejdernes aktiviteter
  • Betydning/vigtighed af at overholde miljølovkrav og regler
  • Betydning/vigtighed af at efterleve miljøpolitik, mål og aftalte procedurer
  • De væsentlige miljøpåvirkninger – aktuelle og mulige – fra aktiviteterne
  • Miljømæssige konsekvenser af at fravige politikker og procedurer
  • De miljølovkrav, der gælder for aktiviteterne
  • De miljøfordele, som kan opnås ved en forbedret miljøindsats
  • Betydningen af en forbedret personlig indsats for den samlede miljøpåvirkning
  • Opgaver og ansvar for at undgå overtrædelser af miljølovkrav og regler
  • Opgaver og ansvar mht. at efterleve miljøpolitikken og etablerede procedurer, herunder krav til nødberedskab og afværgeforanstaltninger
  • Forretningsmæssige konsekvenser af at fravige politikker og procedurer
  • Brug af de fastlagte miljøinstruktioner
  • Håndtering af den eksterne kommunikation
  • Gennemførelse af risikovurderinger
  • Sundhed og sikkerhed, herunder lovpligtigt §9 kursus for Sikkerhedsorganisationen

Mange af de emner, der er nævnt i eksemplet, er også relevante i forbindelse med forretningsgang 6 om Intern information om miljø på virksomheden. Men hvor sidstnævnte mest har fokus på information og motivation, f.eks. orientering om de beslutninger, ledelsen har truffet og medarbejdernes input til det løbende miljøarbejde, har uddannelsen til formål at sikre konkret viden og kvalifikationer hos medarbejderne.
 

6. Intern information om miljø- og arbejdsmiljø på virksomheden

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.3; EMAS Bilag I,B,2) er at sikre, at

  • henvendelser fra medarbejderne, herunder klager, i relation til miljøledelsesarbejdet samt arbejdsmiljøforhold bliver registreret og besvaret
  • beslutninger, viden og erfaringer kommunikeres mellem de forskellige niveauer og funktioner i virksomheden.

Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har ingen tilsvarende krav om intern dialog, men medarbejderklager skal registreres og behandles i forbindelse med korrigerende handlinger. De klager, der har relation til miljøledelsesarbejdet, kan indarbejdes i den eksisterende forretningsgang – nummer 2.4.14 i eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5. Desuden er der tilføjet en ny forretningsgang som nummer 2.4.23 Kommunikation om miljø.

Nedenstående anbefalinger vedrørende henvendelser fra medarbejderne handler kun om forslag, idéer m.m. til videreudvikling af miljøarbejdet.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg, hvordan henvendelser og forslag fra medarbejderne skal håndteres samt hvem, der har ansvaret for at registrere og besvare henvendelserne. Med håndtering menes, hvem der skal tage stilling til henvendelserne, og hvordan det skal ske. Skal der f.eks. være belønning af gode forslag? Skal der være tidsfrister for besvarelse af henvendelserne? Det skal være let for medarbejderne at komme med deres forslag til og begrundelser for miljø- og arbejdsmiljøforbedringer, f.eks. på møder, ved henvendelse til bestemte personer eller ved at udfylde et skema.
     
  2. Opret et register over forslag og henvendelser fra medarbejdere.
     
  3. Fastlæg, hvordan den interne dialog om virksomhedens miljøpolitik, opfyldelse af mål og handlingsprogrammer osv. – herunder også for arbejdsmiljøforhold – skal foregå, og hvem der har ansvaret for, at dialogen finder sted. Det kan f.eks. ske ved møder med fastlagt dagsorden (se eksemplet med Colas' Miljøkaskade), via SiO specielt vedrørende arbejdsmiljø, ved brug af opslagstavler, interne blade osv. For at sikre, at der er tale om dialog, bør der etableres nogle rammer, der sikrer såvel ledelsens information til medarbejderne som medarbejdernes tilbagemeldinger til ledelsen. I forretningsgang 5 om uddannelse af medarbejderne er der et eksempel med forslag til emner, der bør inddrages i uddannelserne, men emnerne er også relevante i forbindelse med den interne dialog.

Eksempel: „Miljøkaskade“
Miljøkaskaden er en formalisering af dialogen om miljø- og arbejdsmiljøforhold.
4-6 gange om året holdes møder på alle niveauer fra ledere til de enkelte vejhold. Møderne har en fælles, standardiseret dagsorden, og der er referatpligt. Via Miljøkaskaden opsamles medarbejdernes ønsker og forslag til forbedringer samt andre synspunkter. Disse bringes videre op til vurdering og behandling blandt lederne. Omvendt sikrer Miljøkaskaden også, at informationer fra ledelsen bliver bragt videre til medarbejderne på en form, hvor de har mulighed for at kommentere og forholde sig til informationerne.


 

7. Kommunikation med eksterne interesseparter

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.3; EMAS artikel 5, Bilag I,B,2 og I,D,10) er at sikre, at:

  • henvendelser og klager bliver registreret, behandlet og besvaret.
  • virksomheden har taget stilling til, hvordan medarbejderne skal håndtere dialogen med eksterne interesseparter, herunder myndighederne.
  • virksomheden udarbejder en verificeret miljøredegørelse inden for fastlagte tidsrammer (kun EMAS krav)

Der er stor forskel på de to standarder på dette punkt, idet EMAS kræver, at virksomheden aktivt informerer om sine miljøforhold. Dels i form af miljøredegørelsen, og dels ved at forholde sig til, hvordan kunder/brugere skal informeres om miljøpåvirkninger ved brug af produktet.

Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har ingen tilsvarende krav om ekstern information, dog skal klager og henvendelser registreres og besvares i forbindelse med korrigerende handlinger. De henvendelser og klager, der har relation til miljøledelsesarbejdet kan således indarbejdes i den eksisterende forretningsgang nummer 2.4.14 i eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5, med tilhørende register.

Nedenstående anbefalinger vedrører for det første de forhold, virksomheden skal tage stilling til i.f.m. håndtering af miljørelaterede henvendelser, og for det andet forhold omkring dialog med virksomhedens omverden. I eksemplet i manualens kapitel 5 er dette en del af forretningsgang nummer 2.4.23 Kommunikation om miljø.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg, hvordan eksterne henvendelser, forslag og klager skal håndteres. Med håndtering menes, hvem der skal tage stilling til henvendelserne og hvordan, det skal ske, herunder hvilke tidsfrister der skal være for besvarelse af henvendelserne, hvem i organisationen, der skal informeres, og om henvendelsen giver anledning til korrigerende handlinger. Det er endvidere vigtigt at fastslå, om nogle oplysninger er fortrolige, og hvilke medarbejdere der i givet fald må/skal give oplysninger til eksterne personer.
     
  2. Tag stilling til hvilke eksterne interesseparter, virksomheden ønsker at være i dialog med. Hvis ønsket om et åbent og konstruktivt samarbejde med myndighederne er prioriteret i miljøpolitikken, bør virksomheden f.eks. beslutte, om dette betyder, at man aktivt vil opsøge myndighederne med henblik på dialog og udvikling af miljøindsatsen. Dette gælder også ved inddragelse af arbejdsmiljø.
     
    Hvis ekstern kommunikation generelt er prioriteret eller hvis virksomheden ønsker at være i dialog med flere eksterne interesseparter, er det relevant at udarbejde kommunikationsplaner, der sikrer løbende information om miljøtiltag og opnåede resultater, f.eks. via det lovpligtige grønne regnskab, i nyhedsbreve eller i årsberetninger. Hvis I bruger alle mulighederne i det brancherettede edb-miljørapporteringssystem kan I bl.a. få udskrevet både interne månedsrapporter på anlægs-og firmaniveau, oversigter over jeres status i forhold til anvendelse af renere teknologi/ forureningsbegrænsende foranstaltninger samt eksterne grønne regnskaber. Fordelen ved at bruge systemet som et samlet hele er, at I derved sikrer sammenhæng i de oplysninger, som I styrer efter internt og de oplysninger, som I fortæller myndigheder og offentligheden bredt set. I manualens bilag 10 er der eksempler på de rapporttyper, I kan udskrive fra edb-systemet.
     
    Vær opmærksom på, at EMAS ud over miljøredegørelsen kræver, at virksomheden aktivt informerer om sine miljøforhold og søger at påvirke leverandører og gerne kunder. Dette kan f.eks. være at få udvalgte kunder til at forstå de miljømæssige konsekvenser af at køre mange små batches, så de forsøger at planlægge deres ordrer mere hensigtsmæssigt.
     
  3. Fastlæg hvem der har ansvar for at udarbejde og opdatere kommunikationsplanerne. Det er frivilligt at udarbejde kommunikaitonsplaner, men hvis virksomheden gør det, er det hensigtsmæssigt at oprette et register over disse.
     

8. Dokumentstyring

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001, pkt.4.4.5; ingen EMAS krav) er at sikre, at alle dokumenter vedrørende miljøledelsessystemet altid er opdaterede, lette at finde og genfinde, samt at de kan forstås af de medarbejdere, der skal bruge dem.

Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav til styring af dokumenter, men med følgende forskelle:

  1. ISO 14001 kræver periodevis gennemgang af dokumenterne. Til gengæld kræver ISO 14001 ikke, at dokumenterne skal gennemgås og godkendes af de samme funktioner, som oprindeligt gennemgik og godkendte dokumenterne.
  2. ISO 14001 præciserer, at dokumenterne skal være let læselige og forståelige for de medarbejdere, der skal bruge dem, og at der skal fastlægges en periode for, hvor længe dokumenterne skal opbevares.

I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 vil ISO 14001 kravene umiddelbart kunne tilføjes i håndbogens afsnit 2.4.05 Dokument- og datastyring.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg hvem der har ansvaret for at sikre, at alle miljøledelsessystemets dokumenter bliver opdateret, og at den til enhver tid gældende version findes hos brugerne. „Dokumenter“ er både forretningsgange, instruktioner, hjælpeværktøjer (metoder, skemaer m.m.) og registre. Dette gælder også for APV skemaer og checklister.
     
  2. Fastlæg hvordan dokumenterne skal styres, dvs:
    • hvordan skal dokumenterne nummereres, så de passer sammen med strukturen for kvalitetsstyringssystemet?
    • hvem skal rent fysisk have et eksemplar af hvilke dele af håndbogen, og hvor skal instruktionerne placeres? Alle de informationer, som den enkelte medarbejder har brug for, skal være let tilgængelige for vedkommende.
    • hvordan skal udskiftningen af forældede dokumenter foregå, så det sikres, at brugerne altid arbejder efter den seneste, gyldige version?
    • hvor længe skal de forældede dokumenter opbevares, og hvordan bliver de beskyttet mod utilsigtet brug? (Se eksempel)
       

    Eksempel på mærkning af dokumenter

    • Dokumenter, som opbevares af lovbstemte årsager, af hensyn til dokumentation af tidligere beslutninger/praksis eller med det formål at opsamle erfaring, stemples med „Ugyldig“ på alle sider.
    • For dokumenter, f.eks. Vejregler, hvor der er kommet en ny version, men hvor den gamle stadig bruges i specielle tilfælde (kundekrav og lignende), skal den gamle version stemples med „Ny udgave fra (årstal) findes“.

     
  3. Vurder om forretningsgange og især instruktioner kan læses og forstås af de medarbejdere, som de er rettet mod. En instruktion er først og fremmest en brugervejledning, og kan således variere fra et skilt ved en maskine „Stop motoren før dækslet åbnes!“ til en mere omfattende beskrivelse af et handlingsforløb.
     
  4. Fastlæg et fælles lay-out for alle dokumenter som sikrer, at det fremgår:
    • hvilken version og hvilken del af af håndbogen, der er tale om
    • dato for seneste revidering
    • hvem der har revideret, og hvem der har godkendt revisionen
    • sidetal ud af det samlede antal sider i dokumentet
       
    Instruktioner, der mere har karakter af betjeningsvejledninger, (omtalt som „Niveau 4“ på side 2) behøver ikke at være underlagt det fastlagte dokument lay-out, men der kan f.eks. henvises til dem og så vedlægge en nedfotograferet kopi i håndbogen.
     
  5. Vurder om (nogle af) dokumenterne skal være fortrolige, specielt ved henvendelser udefra. Fastlæg i givet fald hvilke dokumenter, der kan udleveres, og hvem der evt. skal give tilladelse.
     

9. Beskrivelse af miljøledelsessystemet

Formål
Formålet med beskrivelsen af systemet (ref. ISO 14001, pkt. 4.4.4) er at give et overblik over, hvilke aktiviteter, der er omfattet af miljøledelsessystemet, hvordan systemet er bygget op og hvordan opgaver og ansvar er fordelt i forhold til standardernes krav.

Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav om beskrivelse af systemet og dets sammenhænge. I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er ISO 14001 kravene tilføjet i håndbogens afsnit 2.4.02 Kvalitets- og miljøledelsessystemet.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Start med at udarbejde et første udkast til beskrivelsen som et arbejdsgrundlag for opbygning af systemet som helhed. Beskrivelsen skal omfatte:
    • jeres miljøpolitik
    • hvilke dele af virksomheden, der er omfattet af miljøledelsessystemet
    • hvordan miljøledelsessystemet og kvalitetsstyringssystemet er bygget sammen
    • hvordan arbejdsmiljøforhold er inddraget
    • sammenhænge i systemet, f.eks. hvordan der henvises fra et niveau til et andet
    • hvordan I opfylder standardernes krav. Udarbejd f.eks. et kryds-matrixskema med kravene på den ene side og jeres system på den anden side. Eksemplet i kapitel 5 svarer til en sådan krydsmatrix.

    Beskrivelsen bør desuden omfatte et overblik (f.eks. et organisationsdiagram med tilhørende forklaringer) over ansvarsfordelingen i forhold til de opgaver, der er defineret i systemet.

  2. Færdiggør og revider beskrivelsen, når I har opbygget det samlede system. I kan godt udarbejde en samlet beskrivelse for kvalitets- og miljøledelsessystemet.
     
  3. Fastlæg hvem der har ansvaret for at opdatere beskrivelsen af miljøledelsessystemet - det vil typisk være miljøchefen.
     

10. Etablering og vedligeholdelse af registre

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt 4.5.3; EMAS adskillige steder) er at sikre, at alle miljø- og arbejdsmiljømæssige registreringer kan genfindes, og at de vedligeholdes, opdateres og bortskaffes på passende vis.

Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav om etablering, vedligeholdelse og bortskaffelse af registre. Vær dog opmærksom på eventuelle særlige miljørelaterede myndighedskrav om opbevaringstid m.m. (f.eks. krav i miljøgodkendelsen om, at resultatet af xx målinger skal opbevares i mindst xx år). I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 vil ISO 14001 kravene umiddelbart kunne tilføjes i håndbogens afsnit 2.4.16 Styring af registreringer vedrørende kvalitet og miljø.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Beslut hvordan registrene skal udformes, så de er lette at bruge og genkende. Ansvaret for at etablere og opdatere det enkelte register hører naturligt sammen med den opgave/funktion, registret skal dokumentere, og det er derfor nævnt i de relevante forretningsgange. Af håndbogens indholdsfortegnelse eller tilsvarende oversigt bør det fremgå, hvilke registre, der er knyttet til kvalitets- og miljøledelsessystemet.
     
  2. Fastlæg en periode for, hvor længe det enkelte register skal gemmes, og hvordan det skal bortskaffes når perioden udløber. F.eks. bør registre med fortrolige oplysninger makuleres.
     
  3. Fastlæg hvor registrene skal opbevares. Det kan være hensigtsmæssigt rent fysisk at samle registrene – både nye og forældede – ét sted (f.eks. hos den systemansvarlige), fordi man så slipper for at opdatere registrene ude hos brugerne. Dog skal „fremadrettede“ registre (miljøhandlingsprogrammer, uddannelsesprogrammer, revisionsprogrammer osv.) findes og opdateres hos de relevante brugere.
     

11. Identifikation af behov for miljø-og sikkerhedsinstruktioner

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.6; EMAS Bilag I,B,4) er at sikre, at alle medarbejdere, hvis aktiviteter kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger eller afvigelser fra miljøpolitikken, har instruktioner for, hvordan de skal undgå eller begrænse påvirkningerne. Forretningsgangen skal endvidere sikre, at der udarbejdes sikkerhedsinstruktioner i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen og i det omfang det er nødvendigt for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har tilsvarende krav om at identificere behov for arbejdsinstruktioner samt oprette og opdatere et register over de gældende instruktioner. Vær dog opmærksom på, at der kan være store forskelle dels på, hvilke arbejdsfunktioner der skal være instruktioner for, dels instruktionernes konkrete indhold. I kvalitetsstyringssystemet er der typisk instruktioner for mange/næsten alle arbejdsfunktioner, mens antallet af nødvendige miljøinstruktioner er langt færre.

Det er ikke nødvendigt at etablere en egentlig forretningsgang, hvis virksomheden har fastlagt, hvem der er ansvarlig for at opdatere de forskellige forretningsgange, herunder også miljø-/arbejdsinstruktionerne. F.eks. fremgår det af forretningsgang 1 Bedømmelse og registrering af miljøforhold, at behovet for miljø- og sikkerhedsinstruktioner også skal vurderes i forbindelse med nye aktiviteter.

I eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 fremgår det, at driftsinstruktionerne er tilføjet i forbindelse med flere forretningsgange. I virksomhedens indholdsfortegnelse over håndbogens indhold kan det være en god idé at nævne de konkrete driftsinstruktioner, idet et egentligt register over disse så kan undværes.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg hvem (typisk de driftsansvarlige) der har ansvaret for at
    • finde ud af, hvor der skal være miljø- og sikkerhedsinstruktioner
    • sikre at instruktionerne bliver skrevet
    • oprette og opdatere det tilhørende register (eller indholdsfortegnelsen til håndbogen, hvis denne fungerer som register)
       
  2. Beskriv hvordan behovet for miljø- og sikkerhedsinstruktioner bliver identificeret. Det er ikke nødvendigt at udarbejde miljøinstruktioner for samtlige arbejdsfunktioner. Kun der, hvor en manglende instruktion enten kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger eller at vilkår i miljøgodkendelsen, miljøpolitik, mål eller handlingsprogrammer ikke overholdes. På arbejdsmiljøområdet er der krav om, at der ved arbejde med sundhedsskadelige stoffer og materialer skal foreligge en brugsanvisning/sikkerhedsdatablad. Ved brug af maskiner og tekniske hjælpemidler skal der også findes en brugsanvisning.

    Udgangspunktet for kortlægning af behovet vil således være en oversigt over kilderne til de væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger (se branchemanualens Bilag 1 og 2) samt miljøgodkendelser, Arbejdstilsynets kapitel 6-godkendelser, miljøpolitik, mål og handlingsprogrammer. I branchemanualens Bilag 9 er der en vejledende oversigt over de arbejdsfunktioner, som virksomheden bør overveje at udarbejde miljø- og sikkerhedsinstruktioner for.

    Udarbejd de konkrete miljø- og sikkerhedsinstruktioner. Det er vigtigt at inddrage de medarbejdere, der efterfølgende skal bruge instruktionerne, så det sikres at de forstår og kan bruge instruktionen. Overvej også hvordan instruktionen bedst formidles i forhold til brugerne (skiltning, enkle skemaer, automatisk „husker“ bygget ind i styre- og overvågningssystemet osv.). Jo lettere instruktionen er at bruge, jo større er chancen for at den bliver fulgt!

  3. Fastlæg en rutine for opdatering af behov, instruktioner og det tilhørende register. Vær specielt opmærksom på at vurdere om der er behov for nye eller reviderede miljø- og sikkerhedsinstruktioner i forbindelse med nye aktiviteter (se også forretningsgang 1 Bedømmelse og registrering af miljøforhold).

Eksempler på miljø- og sikkerhedsinstruktioner

Oplagring af råvarer:
Materialerne skal stakkes, så de optager så lidt vand som muligt.

Knusning af genbrugsmaterialer:
Det mobile knuseanlæg anbringes så vidt muligt mellem stakkene, så disse kan virke som støjskærm.

Dosering af specialtilsætning:
For at beskytte mod indånding af støv, skal der bruges åndedrætsværn ved dosering af specialttilsætninger.

Afhentning af asfalt:
Chaufføren skal informeres om:

  • hvor han kan rengøre sit lad
  • hvor han kan sprøjte ladet med slipmiddel
  • i hvilken silo materialerne skal afhentes.

Chaufførerne skal være bekendt med vore kørselsbestemmelser og krav til afdækning af asfalt på lastbiler. Hvis chaufføren ikke kender alle regler, sørger ekspeditionen for at skaffe en medarbejder, der kan hjælpe.

Rengøring af kørselsveje og fritliggende arealer:
Kørselsveje og fritliggende arealer støvsuges mindst én gang om ugen, og der sprøjtes evt. med et fugtbindende middel. I meget støvende perioder sprinkles frtiliggende arealer og stakke, og der støvsuges oftere.

Kontrol og tømning af olieudskiller:
Der må ikke ledes emulgerende væsker til olieudskilleren. Udskilleren skal kontrolleres mindst hver 6. måned og den skal tømmes så ofte, at udskillereffekten ikke påvirkes.

Tømning skal foretages i overensstemmelse med kommunens krav. Den udskilte olie skal bortskaffes til godkendt modtager.


Eksempler på miljø- og sikkerhedsinstruktioner

Arbejde med genbrugsmaterialer ved udlægning:
Ved alt arbejde med opbrydning/opfræsning, knusning og oparbejdning af genbrugsmaterialer skal der være egnet åndedrætsværn til rådighed for de ansatte. Åndedrætsværnet skal anvendes i følgende situationer:

  • hvis den karakteristiske tjærelugt forekommer, og det ikke er muligt at undgå lugten
  • hvis der opstår generende støvmængder, som ikke kan suges væk, dyses ned med vand eller udelukkes med et overtryksfilter på førerhuset eller kabinen
  • ved rengøring og afrensning, hvor der anvendes letfordampelige rensemidler, eller hvor der frigives generende støvmængder eller lugt

Afdelingen skal indkøbe de nødvendige værnemidler, arbejdslederen skal påse, at de bruges efter hensigten, og de ansatte skal bruge værnemidlerne i de nævnte situationer samt melde om fejl og mangler, herunder behov for udskiftning af filtre m.v.


 

12. Indkøb og leverandørstyring

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.6; EMAS Bilag I, B, 4) er at sikre, at:

  • miljø- og arbejdsmiljømæssige kriterier systematisk bliver inddraget ved køb af råvarer og hjælpestoffer samt ved valg af leverandører og entreprenører.
  • entreprenører og leverandører har kendskab til og følger de relevante krav og bestemmelser i virksomhedens miljøledelsessystem

Sammenhæng med ISO 9001
ISO 9001 har omfattende krav til udvælgelse, godkendelse og kontrol med leverandører samt krav til dokumentation i forbindelse med indkøb. I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 vil ISO 14001 kravene vedrørende indkøb og leverandørstyring umiddelbart kunne tilføjes i forretningsgang 2.4.06 Indkøb og leverandørstyring, med henvisning til de metoder og hjælpeværktøjer, der anvendes.

For at sikre at leverandører og entreprenører følger relevante bestemmelser i virksomhedens kvalitets- og miljøstyringssystem, bør der udarbejdes instruktioner, hvor det er nødvendigt. Disse instruktioner – eller henvisning til dem – bør fremgå af kvalitets- og miljøhåndbogens i manualens kapitel 5 afsnit 2.4.09 Processtyring.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg, i hvilket omfang og på hvilke områder miljø- og arbejdsmiljø skal inddrages ved indkøb og ved valg af leverandører.
     
  2. Fastlæg hvem der er ansvarlig for, at miljø- og arbejdsmiljømæssige kriterier inddrages ved indkøb samt valg af leverandører og entreprenører. Større opgaver, f.eks vurdering og godkendelse af leverandører vil typisk være indkøbschefens ansvar enten i samarbejde med miljøchefen eller ud fra fastlagte metoder. Mindre „standardindkøb“ vil typisk være den ansvarlige driftsleders ansvar.

    Fastlæg hvordan vurdering og godkendelse af leverandører og entreprenører skal foregå, herunder hvilken vægt miljø- og arbejdsmiljøforhold skal have i forhold til andre parametre som pris og kvalitet. Er virksomheden f.eks. villig til at betale en merpris for en miljøvenlig løsning? Det kan være et omfattende arbejde at vurdere samtlige leverandører, og virksomheden bør derfor starte med de væsentligste, dvs. storleverandører og leverandører af varer/ydelser med en væsentlig miljøpåvirkning.

    Der bør fastlægges en metode til indsamling af leverandøroplysninger samt vurdering og godkendelse af leverandørerne. I manualens bilag 7 er der forslag til en sådan metode.

  3. Fastlæg ligeledes produktrelaterede miljø- og arbejdsmiljøkrav i forbindelse med indkøb. I manualens bilag 7 er der en oversigt over de mest almindeligt anvendte hjælpestoffer i branchen, hvor det er hensigtsmæssigt og/eller muligt at fastlægge miljøkrav – specielt hjælpestoffer, der indeholder klassificerede stoffer. Sørg for at leverandørdatablade og brugsanvisninger findes og er opdaterede.

    For „almindelige“ produkter som f.eks. kontorartikler kan virksomheden beslutte at købe miljømærkede produkter, hvis der findes sådanne. Miljømærkesekretariatet tlf. 39 69 35 36 kan give en opdateret oversigt over, hvilke produkter/produktgrupper, der er miljømærker for. Desuden er der udarbejdet eller ved at blive udarbejdet indkøbsvejledninger („Vejledning i miljørigtigt indkøb“) for en lang række produkter, og disse vejledninger kan fås ved henvendelse til Miljøbutikken, tlf. 33 37 92 92.

  4. Fastlæg hvilke instruktioner leverandører og entreprenører skal følge, når de arbejder for/på virksomheden. I forbindelse med entrepriser kan der være specifikke kundekrav, som skal inddrages, f.eks. vedrørende minimering af støv- eller støjgener (Se også side 10, afsnittet om entrepriser og andre opgaver). Nedenfor er der desuden en oversigt over forhold, der bør overvejes i forbindelse med leverandørers og entreprenørers færden på virksomhedens anlægsområde. Fastlæg også hvem der skal sørge for, at leverandører og entreprenører får de relevante oplysninger.
     

    Oversigt over instruktioner til leverandører m.fl.

    • Aflæsning af råvarer m.m. på bestemte steder
    • Tidspunkter for levering af varer (af hensyn til støj)
    • Transportveje til/fra og på anlægsområdet
    • Placering af mobilt knuseanlæg
    • Rengøring af lastbiler (hvor og hvordan)
    • Påføring af slipmidler (hvor og hvordan)
    • Afdækning af lad ved transport af varm asfalt
    • Håndtering af affald
    • Mobile tanke med f.eks. brændstof skal være dobbeltbundede eller placeres i tankgrav
    • Påfyldning af tanke (undgå spild)
    • Aktion i tilfælde af spild

  5. Fastlæg hvem der er ansvarlig for at udarbejde og opdatere de tilhørende metoder, hjælpeværktøjer og instruktioner samt registre over godkendte leverandører og produkter.
     

13. Nødberedskab og afværgeforanstaltninger

Formål
Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.4.7; EMAS Bilag I, C 9/10 og I, D, 8) er at sikre forebyggelse af uheld, og i tilfælde af uheld og ulykker er i stand til at reagere hurtigt og korrekt for at mindske skadernes omfang for såvel medarbejdere som miljø.

Sammenhæng med ISO 9001
Der er ingen tilsvarende krav i ISO 9001, og der skal derfor tilføjes en ny forretningsgang. I eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 er forretningsgangen tilføjet som nummer 2.4.24 Nødberedskab og afværgeforanstaltninger.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg hvem der har ansvaret for at identificere potentielle uheld og nødsituationer og vurdere risici. Tidligere uheld eller „nær-ved“ uheld kan være en retningsgiver for, hvor der kan være potentielle risikoforhold.

    Oversigt over forhold, hvor virksomheden bør vurdere risici

    • Udsivning fra nedgravede tanke og rørføringer
    • Brud på posefiltre
    • Overophedning af hedtolieanlæg
    • Eksplosion/brand i tanke
    • Spild i f.m. påfyldning af brændstof og bitumen
    • Udsivning fra oplag af farligt affald og lignende (f.eks. tærede/revnede beholdere)
    • Indsprøjtning af bitumen
    • Slangebrud/utæthed ved indblæsning af filler materialer
    • Sammenbrud af silo
    • Svigt af temperaturstyringer (f.eks. bitumen, røggas, færdigvare)
    • Lækage i brændersystem

  2. Fastlæg hvem der har ansvaret for at udarbejde beredskabsplaner samt forebyggende driftsinstruktioner for alle risikoforhold.
    Beredskabsplanen skal indeholde instrukser for, hvad der skal gøres for at begrænse skadernes omfang i tilfælde af uheld og ulykker. Det er en god idé at udarbejde oversigtskort over anlægsområdet, hvor risikostederne er tegnet ind sammen med placering af udstyr, der skal bruges til begrænsning af skaderne, herunder brandsluknings- og førstehjælpsudstyr. I forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplanen skal virksomheden søge en dialog med relevante myndigheder, især de kommunale beredskabschefer og tilsynsmyndighederne.
  3. Fastlæg ansvar og hyppighed for opdatering af beredskabsplanen. Som minimum skal det ske efter uheld, ulykker eller nødsituationer.
  4. Fastlæg ansvar og hyppighed for afprøvning af beredskabsplanen. Planen skal afprøves periodevis alle steder, hvor det er praktisk muligt. Der skal være foretaget en afprøvning inden certificering.
  5. I forbindelse med nødberedskabet er information vigtig, både under og efter uheld eller ulykker. Beredskabsplanen bør således fastslå, hvem der skal informere om hvad og til hvem i umiddelbar tilknytning til uheldet. Desuden bør der være et afsnit om efterfølgende rapportering, se nedenfor.

    Information under uheld

    • Stop årsagen til uheldet/ulykken hvis det er muligt
    • Advar personer, som er i fare for at blive omfattet af uheldet
    • Giv nødvendig førstehjælp, f.eks. ved brandsår med varm asfalt
    • Tilkald nødvendig hjælp – ring 112 i tilfælde af personskade og/eller akut forurening. Alarmeringscentralen (112) sørger for at tilkalde politi, brandvæsen, miljøvagt og kommune
    • Advar naboer og andre, hvis der er risiko for at de vil blive omfattet af uheldet

    Rapportering efter uheld, arbejdsulykker og lignende (inkl. tidsfrister)

    • Anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og evt. Arbejdsskadestyrelsen og forsikringsselskab. Kopi af anmeldelse til Asfaltindustriens BST
    • Anmeldelse af udslip m.m. (omfang og skade) til tilsynsmyndighederne
    • Intern rapportering til brug for evaluering af beredskabsplanen, miljøledelsessystemet og arbejdet i SiO m.h.p. forebyggelse af lignende hændelser

     

14. Overvågning og målinger

Formål

Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.5.1; EMAS Bilag I, B, 4) er at sikre kontrol med:

  • om miljø- og arbejdsmiljølovkrav og andre regler – som minimum kravene i virksomhedens miljøgodkendelser og kravene i APV – er og vil blive overholdt
  • de fastsatte mål er eller vil blive nået
  • det udstyr, der anvendes til måling/kontrol, er i orden – dvs. kalibreret og vedligeholdt
  • de metoder, der anvendes til overvågning og måling, er tilstrækkelige

Sammenhæng med ISO 9001

ISO 9001 har omfattende krav til inspektion og prøvning samt styring af det udstyr, der bruges til inspektion, måling og prøvning. I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 vil ISO 14001 kravene kunne tilføjes i forretningsgang 2.4.10 Inspektion og prøvning samt i 2.4.11 Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg det nødvendige måleprogram, dvs. hvilke parametre, der skal måles for – herunder også arbejdsmiljøforhold - og hvor ofte det skal ske. Det er hensigtsmæssigt at skelne mellem løbende kontrol (driftsstyring) og præstationsmålinger, hvor der med passende mellemrum foretages kontrol eller målinger, evt. af eksterne måleteknikere. Måleprogrammet skal som minimum omfatte kravene i miljøgodkendelserne samt de parametre, der er fastlagt miljømål for (f.eks. reduktion af energiforbruget til tørring eller antal sygedage), se nedenstående eksempler.
     
  2. Fastlæg ansvaret for at gennemføre og kontrollere målingerne.
     
  3. Følgende parametre kan være omfattet af den løbende kontrol/driftsstyring i.f.t. krav i miljøgodkendelser eller egne mål:

    • Lambda eller CO
    • Temperatur i færdigvaresiloer
    • Røggastemperatur
    • Spildprocent
    • Energiforbrug til tørring

    Følgende parametre bør kontrolleres via præstationsmålinger eller lignende:

    • Støj
    • Støv (totalstøv og < 10µm)
    • Lugt
    • Perkolat (hvis der er vilkår)
    • Funktion af olieudskiller
    • Elforbrug
    • Forbrug af brændstof til rullende materiel
    • Forbrug af methylenchlorid på laboratorie
    • Mængden af oplagret affald
    • Mængden af anvendte kemikalier, elforbruget til udvalgte processer, papirforbruget i administrationen,... i f.t. de mål virksomheden har fastlagt

    Arbejdsmiljøparametre, som indsatsen kan måles på:

    • Antal af påbud og forbud
    • Antal arbejdsulykker, herunder også ikke-anmeldte ulykker
    • Tæt-på hændelser
    • Sygefravær
    • Omfang af arbejdsbetingede lidelser
    • Eksponeringsmålinger, herunder støj, støv, asfaltrøg
    • Antal møder i SiO
    • Kendskab til virksomhedens arbejdsmiljøpolitik
    • Antal medarbejdere med uddannelse og træning inden for arbejdsmiljø
    • Omfang af brugen af personlige værnemidler

  4. Fastlæg et program for kontrol og kalibrering af det anvendte udstyr, dvs. hvilket udstyr skal kontrolleres/kalibreres hvor ofte, og skal det ske internt eller eksternt, se eksemplet nedenfor.

    Plan for kontrol og kalibrering af udstyr med betydning for ressourceforbrug og miljøpåvirkninger

    Udstyr:

    Tidspunkt:

    Udføres af:

    Doseringskasser

    I.f.m. vinterstop

    Internt

    Dosering af klæbeforbedrer

    Ved 1. opstart i sæson m. klæbeforbedrer

    internt

    Tromle

       

    - brænder

    Min. 1 gang pr år

    Autoriseret firma

    - tætninger

    2 gange pr sæson

    Internt

    Brænder, hedtolieanlæg

       

    Iltmåler

    I.f.m. vinterstop

    Aut. firma eller leverandør

    Støvmåler:

       

    - kontrol

    Min. 1 gang pr år

    Internt

    - kalibrering

    I.f.m. præstationsmåling

    Akkrediteret firma

    Posefiltre over fillersilo

    Min. 1 gang pr år

    Internt

    Temperaturmålere:

       

    - stennedløb

    I.f.m. vinterstop

    Internt

    - bitumentanke

    I.f.m. vinterstop

    Internt

    - røggas

    I.f.m. vinterstop

    Internt

    - klæbeforbedrer

    I.f.m. vinterstop

    Internt

    - håndinstrumenter

    I.f.m. vinterstop

    Internt

    - IR-måler

    I.f.m. vinterstop

    Internt

    - færdigvaresiloer

       

    Termostater

    I.f.m. vinterstop

    Internt

    Brovægt

    Hvert 4. år

    Aut. firma eller leverandør

    Procesvægte (sten, bitumen, filler, genbrug)

    I.f.m. vinterstop

    Akkrediteret firma

    Trykluftbeholder

    Hvert 2. år

    Hvert 4. år

    Internt

    Autoriseret firma

    Rullende materiel

    I.f.m. vinterstop

    Internt


     
  5. Fastlæg hvem der har ansvaret for at oprette og opdatere de tilhørende registre med resultaterne af den gennemførte kontrol, herunder målinger og kalibreringer. I følge brancheorienteringens anbefalinger til vilkår i miljøgodkendelser skal der føres journal over kontrollen med det kontinuerte måleudstyr, omfattende:
    • garantiafprøvning/kvalitetskontrol
    • kalibreringer/parallelmålinger
    • løbende vedligeholdelse

  6. Sørg for at der findes de nødvendige driftsinstruktioner for:
    • prøvetagning, måling og analysemetoder
    • behandling og fortolkning af data
    • kontrol, kalibrering og vedligeholdelse af det udstyr, der anvendes til driftsstyring og målinger

  7. Fastlæg hvornår og hvordan virksomheden fører tilsyn og kontrol med de løsninger, der er udpeget i forbindelse med APV.

  8. Fastlæg hvem der har ansvar for at udarbejde et notat til ledelsens gennemgang, som viser virksomhedens overholdelse (eller manglende ditto) af lovkrav, mål m.m..

    De virksomheder, der bruger edb-systemet til miljørapportering i asfaltbranchen kan via månedsrapporterne på anlægs- og firmaniveau få et overblik til brug for denne status, se også branchemanualens Bilag 10.
     

15. Afvigelser og korrigerende handlinger

Formål

Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.5.2; EMAS Bilag I, B, 4) er at sikre, at der for alle typer af afvigelser fra miljøpolitikken og miljøledelsessystemets bestemmelser bliver iværksat korrigerende og forebyggende handlinger, så miljøpåvirkninger og arbejdsmiljørisici begrænses og fremtidige afvigelser undgås.

Sammenhæng med ISO 9001

ISO 9001 har mere detaljerede krav til korrigerende og forebyggende handlinger end ISO 14001, herunder specielt vedrørende afvigende produkter. I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 kan ISO 14001 kravene tilføjes i forretningsgang 2.4.14 Korrigerende og forebyggende handlinger. Det kan ligeledes være relevant at tilføje miljø- og arbejdsmiljøforhold i forretningsgang 2.4.13 Styring af afvigende produkter, især hvis virksomhedens miljøpolitik også omfatter miljøforbedring af virksomhedens produkter, f.eks ud fra en livscyklus (vugge til grav) betragtning.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Fastlæg hvordan afvigelserne konstateres. Alle medarbejdere skal vide, hvad de skal være opmærksomme på, og hvad de skal gøre hvis de opdager en afvigelse.
     
  2. Fastlæg hvem der i tilfælde af afvigelser har ansvaret for at finde årsagen samt om muligt begrænse omfanget af de umiddelbare miljøpåvirkninger og arbejdsmiljørisici.
     
  3. Fastlæg hvem der har ansvaret for at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre mod gentagelser og for om nødvendigt at rapportere overskridelsen til myndighederne.
     
  4. Tag stilling til, hvilken funktion SiO skal have i forhold til at behandle henvendelser fra medarbejderne.
     
  5. Fastlæg hvem der har ansvaret for at vurdere og om nødvendigt justere forretningsgange og instruktioner i miljøledelsessystemet, så gentagelser kan undgås fremover.
     
  6. Fastlæg hvem der har ansvaret for at oprette og opdatere registre over afvigelser og korrigerende handlinger samt tilhørende nødvendige ændringer af miljøledelsessystemet.

Eksempler på overtrædelser, der bør føre til iværksættelse af forebyggende og korrigerende handlinger:

  • Overskridelse af lovkrav/vilkår, f.eks. brud på posefilter med tilhørende udslip af støv mm., eller overskridelse af temperaturgrænserne i asfaltbekendtgørelsen
  • Det er konstateret at energiforbruget over en periode er stigende, selv om både politik og mål fastlægger, at forbruget skal reduceres
  • Der indkøbes rengøringsmidler, som ikke må købes i følge virksomhedens „sorte liste“
  • Medarbejdere eller eksterne interessenter har klaget over en alvorlig gene
  • Miljøforhold bliver ikke regelmæssigt diskuteret på vejholdenes møder, selv om der er udarbejdet en fast dagsorden.
  • Register er ikke opdateret
  • Forældet dokument er ikke stemplet med „Ugyldigt“ eller lignende
  • Stigning i antallet af arbejdsulykker, herunder ikke-anmeldte ulykker
  • Påbud og forbud fra Arbejdstilsynet

 

16. Miljørevision

Formål

Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.5.4; EMAS Artikel 3d, 4, Bilag I, B, 6 og Bilag II) er at:

  • sikre at miljøledelsessystemet er effektivt og hensigtsmæssigt i forhold til at opfylde virksomhedens miljøpolitik, herunder også den fastlagte håndtering af arbejdsmiljøforhold, og at det opfylder standardens krav
  • fastslå om aktiviteterne er gennemført i praksis

Sammenhæng med ISO 9001

ISO 9001 har samme principielle krav om revision af ledelsessystemet, men der vil være stor forskel på indholdet af en miljørevision og en kvalitetsrevision. I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 kan ISO 14001 kravene tilføjes i forretningsgang 2.4.17 Interne kvalitets- og miljøaudits.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Udarbejd et miljørevisionsprogram, som sikrer at alle de aktiviteter, der er omfattet af miljøledelsessystemet, med passende mellemrum (1-3 år alt efter, hvor store de potentielle miljø- og sundhedspåvirkninger er) bliver gennemgået og vurderet i forhold til de ovenstående punkter under Formål. I manualens Bilag 8 er der et forslag til indholdet af et miljørevisionsprogram og de tilhørende krav til revisorernes kvalifikationer.

    Revisionsprogrammet skal fastlægge:
    • hvem der har ansvaret for at gennemføre revisionen
    • hvad og hvem revisionen skal omfatte og hvornår den gennemføres
    • hvordan revisionen skal gennemføres, herunder om der skal være særlig fokus på udvalgte områder
    • hvordan resultaterne skal afrapporteres for at sikre entydige konklusioner
       
  2. Vurder hvilke kvalifikationer, de personer, som skal gennemføre revisionerne, skal have, herunder:
    • kendskab til miljøledelsessystemet
    • kendskab til kravene i ISO 14001
    • forståelse for ledelsesforholdene i virksomheden
    • kendskab til de aktiviteter, der skal revideres
    • uvildighed i forhold til det område, der skal revideres
    • tilstrækkelig faglig viden indenfor miljø og arbejdsmiljø, herunder forureningstyper og bedste tilgængelige teknologi

    Det kan være hensigtsmæssigt at uddanne et internt revisorkorps samt sørge for løbende erfaringsopsamling og -udveksling blandt revisorerne.

  3. Fastlæg hvem der har ansvaret for at oprette og opdatere miljørevisionsprogrammet og registret med rapporter over gennemførte revisioner.
     
  4. Udarbejd en revisionsplan for indeværende år, og fastlæg hvem der har ansvaret for at opdatere planen en gang om året. Den 1. plan skal som minimum være i gang før certificering.
  5. I forbindelse med revisionsplanerne er det en god idé at udarbejde følgende hjælpeskemaer (se også bilag 8):

    • skema til udarbejdelse af det pågældende års revisionsplan for hver enkelt miljørevision med angivelse af, hvem der udfører de enkelt revisioner og hvornår, og med plads til at anføre at de er gennemført
    • revisionsskema, som udfyldes med de checkspørgsmål, der skal bruges ved hver enkelt revision, og med plads til at udfylde om der blev svaret korrekt eller der er en afvigelse
    • skema til udarbejdelse af revisionsrapport, som rapporterer om miljørevisionens omfang, forløb og samler op på eventuelle afvigelser.
       

17. Ledelsens gennemgang

Formål

Formålet med forretningsgangen (ref. ISO 14001 pkt. 4.6; EMAS Bilag I, B, 1) er at sikre:

  • ledelsessystemets egnethed og effektivitet
  • eventuelle, nødvendige tilpasninger af miljøpolitik eller beslutninger vedrørende håndtering af arbejdsmiljø
  • løbende forbedringer af miljøpræstationen

Sammenhæng med ISO 9001

ISO 9001 har samme principielle krav om ledelsens evaluering, men hvor ledelsens evaluering af kvalitessystemet har fokus på systemets effektivitet, skal ledelsen i forhold til miljøforholdene desuden sikre den løbende forbedring af miljøpræstationen og forholde sig til udviklingen inden for arbejdsmiljøområdet. Det vil i praksis sige, at ledelsen skal godkende målsætninger og mål for det kommende år og sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre beslutningerne.

I forhold til eksemplet på opbygning af en kvalitets- og miljøhåndbog i manualens kapitel 5 kan ISO 14001 kravene tilføjes i forretningsgang 1.4.01.3 Ledelsens evaluering.

Ansvar og handlingsforløb

  1. Beslut hvem der skal deltage i ledelsens gennemgang. Som minimum bør virksomhedens øverste ansvarlige (på virksomheds- og eventuelt regionsniveau), miljøchefen og sikkerhedschefen deltage. Ledelsen skal have gennemført mindst én gennemgang før certificering.
     
  2. Fastlæg hvor ofte ledelsens gennemgang skal foregå. Som minimum 1 gang om året, men det kan være hensigtsmæssigt med 2 årlige møder, specielt hvis miljøledelsessystemet omfatter flere anlægsområder/aktiviteter. Der bør udarbejdes en fast dagsorden for møderne, så alle emner bliver behandlet. Specielt er det vigtigt at sikre ledelsens vurdering af, om der er behov for at tilpasse/ændre miljøpolitikken eller ledelsessystemet (er ambitionsniveauet, også vedrørende arbejdsmiljø passende?) og om flere af virksomhedens aktiviteter skal omfattes af systemet (hvis ikke alle aktiviteter allerede er med).
     
  3. Fastlæg hvilket materiale, der skal danne grundlag for ledelsens gennemgang, og hvem der har ansvaret for at fremskaffe dette, se eksemplet nedenfor.
     
  4. Baggrundsmateriale til ledelsens gennemgang:

    • Revisionsrapporter
    • Oversigt over afvigelser, herunder påbud og forbud fra myndigheder, samt gennemførte korrigerende og forebyggende handlinger
    • Klager og andre henvendelser fra medarbejdere eller eksterne interesseparter
    • Eventuelle ændringer i virksomhedens organisation og aktiviteter
    • Dokumentation for, at de fastlagte mål er eller vil blive nået inden for tidsfristerne. Her kan edb-systemets årsrapport være med til at give et overblik
    • Notat om ændringer i væsentlige påvirkinger, arbejdsmiljørisici, overholdelse af lovkrav, opfyldelse af fastlagte mål osv. samt forslag til nye målsætninger og mål
    • Evt. gode og dårlige erfaringer

     
  5. Fastlæg hvem der har ansvaret for at følge op på ledelsens beslutninger i form af eventuelle nødvendige revideringer af miljøpolitik, -målsætninger, -mål, -handlingsprogrammer, ledelsessystem og beslutninger vedrørende arbejdsmiljøforholdene.
     
  6. Fastlæg hvem der har ansvaret for at oprette og opdatere registret med rapporter (beslutningsreferater) fra ledelsens gennemgang.

 

Bilag 7:
Leverandørstyring og miljøbevidste indkøb

Dette bilag indeholder:

  1. forslag til håndtering af miljøkrav til leverandører, inklusiv vurdering af leverandørernes miljøindsats
  2. forslag til miljømæssig vurdering i forbindelse med indkøb, hvor kun selve produktetvurderes

Bilaget fokuserer på konkrete metoder og anbefalinger, mens fastlæggelsen af ansvar og opgavefordeling er beskrevet i manualens afsnit 4.4.8: Indkøb og leverandørstyring. Betegnelsen „leverandører“ dækker i det følgende over bådeegentlige leverandører af råvarer, tjenesteydelser m.m. ogunderleverandører af halvfabrikata og andre forarbejdede produkter.


 

A: Leverandørstyring

Formålet med systematisk at inddrage miljø- og arbejdsmiljøforhold i vurdering af leverandører, entreprenører og andre, der arbejder på virksomhedens vegne, er at sikre, at miljøbelastende opgaver ikke „blot“ lægges ud til leverandører. Desuden skal leverandører m.fl. leve op til asfaltvirksomhedens miljøpolitik i det omfang, politikken vedrører dem. Det vil sige, at der både kan være tale om forhold hos selve leverandøren og forhold, når leverandører m.fl. arbejder på asfaltanlæggets område eller i forbindelse med udlægning af asfalt. Desuden skal I sikre, at de leverandører m.fl., der arbejder på jeres anlægsområder m.m., får de nødvendige instruktioner om miljø- og arbejdsmiljøforhold – se manualens Bilag 9.

I princippet skal virksomheden stille krav til alle sine leverandører, men da dette kan være ret omfattende, hvis virksomheden bruger mange leverandører, bør I foretage en opdeling og prioritering af, hvilke leverandører, det er vigtigst at få „på plads“. Det kan være kvalitetskritiske leverandører, hovedleverandører eller leverandører, hvor I – f.eks. ud fra en livscyklusvurdering – ved, at der er væsentlige miljøpåvirkninger forbundet med produktionen/leverancen. Overvej ligeledes, om I vil gøre en særlig indsats over for de leverandører, hvor I ved, at I er hovedaftagere af deres produkter/ydelser. Det kan være en idé at starte med de leverandører, som I i forvejen har kontrakt med. Men I skal under alle omstændigheder have en plan for, hvornår alle jeres leverandører m.fl. vil være vurderet og godkendt. Tidsmæssigt bør planen ligge inden for 3 år, som er den maksimale tidsramme for en miljørevisionscyklus.

Forløbet omkring leverandørstyring vil typisk bestå af følgende faser:

  1. Afklar jeres ambitionsniveau og ønsker
  2. Gennemfør en indledende forespørgsel
  3. Fastlæg miljø„krav“ til leverandørerne
  4. Vurder og godkend leverandørerne ud fra konkret dokumentation

Disse 4 trin uddybes i det efterfølgende.

1. Afklaring af ambitionsniveau og ønsker

Fastlæggelse af miljøkrav til leverandører er, ligesom det øvrige miljøstyringsarbejde, en løbende proces, hvor det er hensigtsmæssigt at finde et passende „kom-i-gang“ niveau, og så udvikle indsatsen efterhånden som I får erfaringer. I forbindelse med opstilling af krav til leverandørerne er det naturligvis vigtigt at overveje, hvad der er realistisk for (flertallet af) jeres leverandører at leve op til, så I ikke afskærer jer fra at få leverancer på et rimeligt økonomisk grundlag, men så I alligevel er med til at fremme leverandørernes miljøindsats.

Samtidig er det vigtigt at lægge op til dialog og samarbejde mere end at stille hårde krav. Der kan selvfølgelig være enkelte ufravigelige punkter, men det vil typisk dreje sig om indholdsstoffer i selve produktet (se afsnit B), og ikke om miljøforholdene hos leverandørerne. Her vil det generelt være mest hensigtsmæssigt at søge at motivere dem til systematisk at arbejde for miljøforbedringer. Overvej desuden om I selv via jeres driftsplanlægning, forretningsprincipper m.m. påvirker/begrænser leverandørernes muligheder for at gennemføre miljøforbedringer.

Inden I går i dialog med leverandørerne, bør I tage principiel stilling til, hvordan miljøkravene skal hænge sammen med pris, kvalitet m.m. Hvis I på forhånd ved, at miljøforhold hos leverandørerne normalt kun vil komme i betragtning, hvis pris og kvalitet er lige, bør jeres henvendelse afspejle dette. Omvendt bør I overveje, om der er særlige, belastende miljøforhold, som I ikke kan/vil acceptere.

2. Indledende forespørgsel

Hvis I er i tvivl om, hvor aktive jeres leverandører er på miljøområdet og dermed om, hvilket niveau det vil være rimeligt at stille „krav“ på, kan I gennemføre en indledende forespørgsel. (Se forslag til spørgeskema i Annex 1 bagest i dette bilag). Ud fra svarene kan I så tage stilling til, hvad der skal til for at godkende hhv. ikke-godkende en leverandør.

3. Fastlæggelse af miljø„krav“ og behov for dokumentation

I en efterfølgende dialog med leverandørerne bør I tydeliggøre, hvad der skal til for at blive godkendt. Disse kriterier kan være meget overkommelige i starten, hvorefter I kan vælge at stramme op og eventuelt stille mere specifikke krav. Formålet med leverandørstyringen er ikke at „hægte leverandørerne af“, men nærmere at vise et godt eksempel. Det betyder bl.a., at I, når I sender spørgeskemaer eller lignende ud til leverandørerne, kun bør bede om de oplysninger, I har tænkt jer at bruge, når I skal vurdere og godkende leverandørerne.

Generelle miljøkrav

Ud fra det overblik I får via den indledende forespørgsel, kan I fastlægge hvilket generelt niveau, I mener, det er realistisk at leverandørerne til en start skal leve op til. Hvis alle jeres kvalitetskritiske leverandører f.eks. har en skriftlig miljøpolitik og evt. en tilhørende miljøhandlingsplan, vil det være rimeligt, at I stiller det som et generelt „minimumskrav“ til jeres leverandører. Det behøver ikke at berøre jeres nuværende leverancer, men det må i sagens natur have den konsekvens, at I ikke kan skifte til en leverandør, som ikke har en skriftlig miljøpolitik. Hvis enkelte af jeres leverandører ikke kan opfylde „kravet“ kan I fastlægge en rimelig tidsfrist for opfyldelsen og/eller gå i dialog med leverandøren og søge at motivere ham til en aktiv miljøindsats. Dette er specielt relevant, hvis I har en formodning om, at leverandørens miljø/arbejdsmiljøforhold kan blive væsentlig bedre, eller hvis I er hovedaftager af leverandørens produkter (aftager en stor andel af hans produktion).

Ved at tage udgangspunkt i de generelle miljøkrav sikrer I, at leverandørerne arbejder aktivt med deres miljøforhold, uden at I styrer/blander jer i deres konkrete indsats. På sigt kan I overveje, om det er hensigtsmæssigt, at jeres leverandører – eller udvalgte nøgleleverandører - selv er miljøcertificerede.

Specifikke miljøkrav

Ud over de generelle krav bør I supplere med specifikke miljøkrav, hvis I ved at der er særlige miljøproblemstillinger i tilknytning til leverandørens produktion/ydelser, som I har mulighed for at påvirke. F.eks. hvis leverandøren udfører opgaver, som I selv kunne gøre eller har gjort. Et eksempel er knusning af sten og andre materialer. Hvis I selv vurderer, at der er behov for en særlig indsats for at begrænse støj og støvemissionerne, bør I overføre dette som krav til leverandørerne. Eventuelt i form af maksimalt acceptable emissions- eller immisionsværdier. Endvidere er der på europæisk niveau ved at blive gennemført en livscyklusvurdering af asfalt, og når resultatet foreligger (sidst i 1999) vil det kunne indgå i overvejelserne.

I forhold til asfaltbranchen er det relevant at skelne mellem krav til følgende typer af leverandører m.fl.:

  1. Producenter af råvarer, især sten- og grusmaterialer, men også bitumen, fillermaterialer og andre tilsætningsstoffer
  2. Transportører af råvarer, hjælpestoffer, færdig asfalt, affald

1. Producenter af råvarer

En generel anbefaling er, at I bør vælge nærmestliggende leverandør med henblik på at minimere transporten – især hvis pris og kvalitet er lige. Dette er specielt relevant for de leverancetyper, som I får leveret hyppigt og i store mængder, f.eks. sten og grus. Derudover bør I overveje nedenstående:

Sten og grus:

  • Grusgravens miljøhandlingsplan bør bl.a. omfatte
    • plan til genopretning af naturen efter endt udgravning (dette er et krav for at få en gravetilladelse)
    • støj- og støvafskærmning, hvis der kan være gener for naboer
    • beredskabsplaner

Bitumen:

  • Leverandørens miljøhandlingsplan bør bl.a. omfatte
    • reduktion af flygtige organiske forbindelser
    • oplagring og håndtering af kemikalier
    • spildhåndtering, herunder evt. gammel jordforurening
    • risikostyring

Filler:

  • Leverandørens miljøhandlingsplan bør bl.a. omfatte
    • støvgener
    • oplagring og håndtering

Tilsætningsstoffer m.m.:

  • Leverandørens miljøhandlingsplan bør bl.a. omfatte
    • reduktion i brugen af organiske opløsningsmidler
    • støvgener
    • oplagring og håndtering
    • risikostyring

2. Transportører

Transport er en væsentlig del af aktiviteterne i forbindelse med produktion og udlægning af asfalt, og miljøpåvirkningerne er især knyttet til bilernes teknologi, kørslen samt vedligehold. Der kommer stadig mere fokus på miljøpåvirkningerne fra transport, og nedenstående publikationer kan bruges ved kortlægning, vurdering m.m. af sådanne:

  • COWI: Miljøstyring og transport. Håndbog for små og mellemstore virksomheder. Foreløbig udgave, november 1997
  • FDE -Foreningen af Danske Eksportvognmænd i samarbejde med Erhvervenes Transportudvalg: Miljø og sikkerhed. Håndbog for vejtransport

Ud fra en gennemgang af anbefalingerne i disse publikationer samt god praksis i branchen bør I specielt overveje følgende miljøkrav til transportører/vognmænd:

  • lastbilerne skal som minimum opfylde EURO-I normen – eller endnu bedre EURO-II eller III normerne (se nedenfor)
  • valg af mindst miljøbelastende brændstoftyper, f.eks. miljødiesel med et lavt svovlindhold
  • benzindrevne køretøjer skal være udstyret med katalysator
  • lastbilerne skal være udrustet med spoilere ved kørsel over længere afstande (mindsker vindmodstanden og dermed brændselsforbruget væsentligt)
  • transportøren/vognmanden bør have en plan for vedligeholdelse af bilerne
  • skrotning af biler bør ske gennem autogenbrugsvirksomheder, der har indført miljøstyring.
  • chaufførerne bør være bekendte med eller uddannet i energirigtig kørsel (undgå tomgangskørsel, unødig acceleration og meget andet)
  • kørselsplanlægning
  • brug af andet energibesparende udstyr (f.eks. dæktyper, elektronisk styret gearskift,…)
  • brug af termocontainere ved transport af varm asfalt
  • lastbiler, der kører varm asfalt til udlægning, skal have udstødning over tag

Med undtagelse af de sidste punkter, er ovenstående udvalgt ud fra, at indsatsen erfaringsmæssigt medfører væsentlige miljøforbedringer i form af reduktioner af brændstofforbrug og/eller emissioner i størrelsen 8-10% eller mere.

Oversigt over EURO-normer for lastbiler og lignende

 

EURO I -fra 1993

EURO II -fra 1995

EURO III -fra 2000

Brændstofforbrug

2,8 km/l

3,5 km/l

4,0 km/l

Emissioner: g/kWh

     

NOx

8,0

7,0

4,9

CO

4,5

4,0

2,8

HC

1,1

1,1

0,7

Partikler

0,4

0,1

0,07

EURO-normerne er et udtryk for de krav, som køretøjer produceret efter det nævnte årstal skal leve op til for at blive godkendt. Ovenstående eksempel gælder for en gennemsnitlig 40 tons lastbil, der kører på diesel.

4. Vurdering og godkendelse af leverandører

Ved vurdering og godkendelse af leverandørerne kan I f.eks. bruge et skema som dette (fastlæg gyldighedsperiode for vurdering/godkendelse):

Leverandør

Vurdering
 

Godkendt (dato)

Kan anvendes, men forhold bør forbedres (dato)

Ikke godkendt – må ikke anvendes (dato)

Leverandør AA

     

Leverandør BB

     

Leverandør …

     

I skal fastlægge kriterier for vurderingen af leverandørerne, og disse kriterier bør svare til det ambitionsniveau, I har valgt dels i forhold til styring af leverandører og dels i jeres miljøpolitik generelt. Et eksempel kan være:

Godkendt

Leverandøren har en skriftlig miljøpolitik med tilhørende miljøhandlingsplan og har ingen udeståender med miljø- og arbejdsmiljømyndighederne.

Som dokumentation bør leverandørerne fremsende følgende:

  1. En formuleret miljøpolitik på skrift, gerne suppleret med en miljøhandlingsplan, der viser at de aktivt arbejder for en forbedret miljøindsats.
  2. En skriftlig erklæring om, at leverandøren overholder alle relevante miljølovkrav og ikke har nogen udestående med myndighederne, eller – hvis det skulle være tilfældet – en plan for, hvornår forholdene er bragt i orden.

Kan anvendes, men forhold bør forbedres

  • Leverandører, som I er i dialog med, men som ikke har opfyldt jeres „krav“
    Dokumentation: Korrespondance mellem jer og leverandøren, hvor det er tydeligt at leverandøren er positivt indstillet på at gennemføre miljøforbedringer
     
  • Leverandører, som arbejder for miljøforbedringer, men hvor der er uløste miljøproblemer, som I ved kan løses (f.eks. fordi andre leverandører har fundet en løsning, eller fordi I selv har tilsvarende, men mindre miljøbelastende aktiviteter)
     
    Dokumentation: Som under Godkendt, evt. suppleret med jeres skriftlige anmodninger eller forslag til specifikke indsatsområder

Ikke godkendt

  • Leverandøren har ikke opfyldt jeres „krav“ eller ønsker om oplysninger trods påmindelse og dialog
    Dokumentation: Skriftlige henvendelser fra jer til leverandøren, incl. „rykkere“ på tidligere henvendelser
     
  • Leverandøren har længerevarende udeståender med myndighederne (dette bør vurderes nærmere)

I bør orientere leverandørerne om jeres kriterier, hvilken kategori de er placeret i, samt betingelserne for at vurderingen bliver ændret. Specielt for leverandører i grupperne „Kan anvendes“ og „Ikke godkendt“ bør I – hvis leverandøren ønsker at få ændret vurderingen – overveje at gennemføre en audit hos leverandøren i sammenhæng med en kvalitetsaudit.

I bør endvidere overveje, om I vil prioritere leverandørerne. I første omgang kunne det jvf. skemaet være: „Leverandører skal som hovedregel være Godkendt. Leverandører i gruppen Kan anvendes, men forhold bør forbedresmå kun bruges, hvis der ikke er tilsvarende leverandører i gruppen Godkendt, som lever op til virksomhedens pris- og kvalitetsprincipper. Leverandører i gruppen Ikke godkendtmå kun bruges efter dispensation, hvis der er særlige begrundelser for dette.

Fastlæggelse af miljøkrav med efterfølgende vurdering og godkendelse af leverandørerne er en tilbagevendende proces. Dels med henblik på at få alle leverandører omfattet af systemet og dermed vurderet med passende mellemrum, og dels for at overveje, om der er behov for ændringer eller videreudvikling/detaljering af kriterierne for godkendelse.


 

B: Miljøbevidste indkøb

1. Vurdering og godkendelse af råvarer/hjælpestoffer

For at bevare et overblik over hvilke miljøpåvirkninger, der er forbundet med de råvarer og hjælpestoffer I anvender, og samtidig foretage en vurdering/godkendelse af produkterne, kan I udarbejde skemaer som nedenstående eksempler:

Skemaerne udfyldes på følgende måde:

  • Produktnavn: skriv de konkrete navnepå de produkter, I anvender inden for hver af de produktgrupper, der er nævnt i skemaet (f.eks. „Nynäs B 60“ under gruppen Bitumen). Se evt. manualens Bilag 1, del A: Skemaer til indsamling af miljødatafor uddybning af produktgrupperne.
  • Godkendt indtil videre: Sæt kryds ved de produkter, I vurderer det er acceptabelt/nødvendigt at anvende. Noter hvis I ved, at produktet er problematisk, men at I af hensyn til produktionen er nødt til at anvende det indtil videre. I bør løbende aktivt arbejde for bedre alternativer eller som minimum undersøge, om sådanne findes.
  • Anbefales: Sæt kryds ved det/de produkter, I vurderer er miljømæssigt mest hensigtsmæssige, hvis I har denne viden
  • Må ikke bruges: Sæt kryds ved det/de produkter, det er „forbudt“ at bruge – f.eks. på grund af myndighedskrav, brancheaftaler eller jeres egne, interne beslutninger. Noter om der kan dispenseres i visse, nærmere angivne tilfælde
Sæt kun ét kryds ved hvert produkt.

Fastlæg kriterier for, hvad der er „ikke acceptabelt/forbudt“ inden I udfylder skemaet. F.eks. hvis produktet indeholder stoffer, som myndighederne ønsker at afvikle brugen af inden for en årrække. Et andet kriterie kan være, at der findes miljømæssigt bedre alternativer, og at I derfor ønsker at undgå brugen af visse produkter. Hvis der ikke findes brugbare/bedre alternativer, kan I være nødt til at acceptere et produkt, I helst vil undgå. I så fald bør I notere dette, og være opmærksomme på – og gerne søge at fremme – udvikling af et bedre alternativ. Noter de miljømæssige og praktiske begrundelser for jeres valg i kolonnen Begrundelser.

I manualens Bilag 5: Metode til prioritering af miljøindsatsen, afsnittet om råvarer og hjælpestoffer, er der en systematik til bedømmelse af potentielt miljø- og sundhedsskadelige stoffer. I følge denne metode kan stofferne opdeles i uacceptable(= x ved „Må ikke bruges“ i skemaerne), problematiske(= x ved „Godkendt indtil videre“ eller evt. „Må ikke bruges“ i skemaerne) samt håndterbare (= x ved „Godkendt indtil videre“ eller „Anbefales“ i skemaerne). Inden I sætter krydserne, bør I dog overveje om jeres brug og håndtering af produktet i praksis ændrer på denne vurdering.

I nedenstående skemaer er vist udvalgte eksempler for asfaltfirmaet „Den Gode Vej A/S“. De skraverede felter er produktgrupper, og under hver af disse listes de konkrete produktnavne. Eksemplerne afspejler, at virksomheden har besluttet at reducere brugen af produkter med organiske opløsningsmidler, alle steder hvor det er praktisk muligt.

Råvarer til asfaltproduktion

Produktnavn

Anbe-fales

Godkendt indtil videre

Må ikke bruges

Begrundelser

Sten- og grusmaterialer

       

Sand 0/4 uknust

 

x

 

Gravetilladelse kræves. Max x% vandindhold

Genbrugsmaterialer

       

Støbesand

   

x

Indeholder phenoler og metalrester

Stålslagge

 

x

 

Skærpede krav til oplagring p.g.a. risiko for udvaskning af metaller

Genbrugsasfalt

       

Tjæreholdigt asfalt

 

x

 

Krav i Asfaltbekendtgørelsen + Bekendtgørelse om kræftfremkaldende stoffer skal overholdes

 

Fremmedfiller

       

Basiscement, Ålborg Portland

 

x

 

Indeholder Calciumoxid, som kan være stærkt irriterende på hud og øjne

 

Tilsætningsstoffer

       

Bitumen

       

B 60, Nynäs

 

x

   

Bitumenemulsion

       

Pangrib

x

     

Bitumenopløsning

       

CB 180.9 (Nynäs) til overfladebehandling

   

x

Indeholder organiske opløsningsmidler. Bør ikke bruges til overfladebehandling, da der findes alternativer (emulsioner)

Aktol

x

   

Indeholder organiske opløsningsmidler. Må ikke bruges som klæber

Hydrotol

x

   

Indeholder organiske opløsningsmidler. Må ikke bruges som klæber

Klæbeforbedrer

       

Hjælpestoffer på værksted

Produktnavn

Anbe-fales

Godkendt indtil videre

Må ikke bruges

Begrundelser

Rensemidler

       

Suv'rent Drycleaner

x

   

Meget lavt indhold af miljø- og sundhedsskadelige aromater

Turbo 1

x

   

Indeholder ikke organiske opløsningsmidler

Olier

       

Maling/sprøjtemaling

 
       

Phønix orange: 2-komponent autolak

 

x

 

Skal udfases da den indeholder blychromater

Britox H.T. Industriemalje

   

x

Indeholder store mængder organiske opløsningsmidler. Brug i stedet xx eller tilsvarende vandbaserede malinger

Rustbehandling

       

Diverse væsker

       

Flusmiddel

       

Hjælpestoffer i laboratorie

Produktnavn

Anbe-fales

Godkendt indtil videre

Må ikke bruges

Begrundelser

Chlorerede opløsningsmidler

       

Methylenchlorid

 

x

 

Alternative analysemetoder skal aktivt søges

Aromater

       

Alkoholer

       

Cyclohexan

       

Andre opløsningsmidler

       

Afrensningsmidler

       

Laboratorie-kemikalier

       

Hjælpestoffer på sprøjte- og vaskepladser

Produktnavn

Anbe-fales

Godkendt indtil videre

Må ikke bruges

Begrundelser

Slip- og rensemidler

       

Dieselolie

   

x

Forbudt ifølge brancheaftale. Alternativer findes

Asfaltrent

 

x

   

ABT/SRO

x

   

Vegetabilsk

Hjælpestoffer til produktion af emulsion og asfaltopløsning

Produktnavn

Anbe-fales

Godkendt indtil videre

Må ikke bruges

Begrundelser

Opløsningsmidler

       

Klæbeforbedrere

       

Emulgatorer

       

Modificerings-midler

       

Fortykningsmidler

       

Skumdæmpere

       

Uorganiske syrer

       

Uorganiske salte

       

Bitumen

       

Råvarer, hjælpestoffer og brændstoffer ved udlægning

Produktnavn

Anbe-fales

Godkendt indtil videre

Må ikke bruges

Begrundelser

Slip- og rengøringsmidler

       

Dieselolie

   

x

Sundhedsskadelig. Branchebeslutning om udfasning

Slipsæbe

 

x

 

Alternativ til dieselolie

Asfaltrent

 

x

 

Må kun bruges til gummihjulstromler

ABT/SRO

x

   

Vegetabilsk

Klæber

       

Trafikmaling

       

Spotflex 14

 

x

 

Indeholder organiske opløsningsmidler

Termoplast Nordisk Masse

x

     

Primer

       

Fugemasse

       

Overflade-forsegling

       

Brændstoffer

       

2. Anbefalinger i tilknytning til øvrige indkøb: kontordrift, kantine, rengøring, vedligeholdelse af bygninger m.m.

For en asfaltproducerende virksomhed vil de væsentligste miljøpåvirkninger være tilknyttet de aktiviteter, der er relateret til selve produktionen eller udlægningen. Forhold vedrørende administration, kantine, rengøring og andre former for servicefunktioner vil derfor typisk ikke have en høj prioritet i miljøarbejdet. I bør dog være opmærksomme på, at I ved en forholdsvis lille indsats også kan tage miljøhensyn ved indkøb relateret til disse områder.

Følgende kilder til information kan støtte jeres valg af mere miljøvenlige produkter ved indkøb:

  • Miljøvejledninger til offentlige indkøbere
  • Miljømærker (den nordiske „Svane“og EU's „Blomst“)
  • Grøn Informations „Miljøfakta/Grønne Råd“

Miljøvejledninger
Miljøstyrelsen har taget initiativ til udarbejdelse af en række miljøvejledninger til offentlige/professionelle indkøbere, med anbefalinger omkring miljø- og arbejdsmiljøforhold knyttet til specifikke produktgrupper. Miljøvejledningerne kan rekvireres i Miljøstyrelsens Miljøbutik (tlf.:33 37 92 92).

Miljømærker
Miljømærkerne det nordiske Svanemærke og EU's Blomst kan tildeles produkter, der opfylder en række fastlagte kriterier på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Der udvikles løbende kriterier for nye produktgrupper, lige som kriterierne for eksisterende produktgrupper revideres hvert 3. år. En opdatering af miljømærkede produkter og kriterierne herfor kan fås hos Miljømærkesekretariatet (tlf.: 39 69 35 36).

Grøn informations „Miljøfakta/Grønne Råd“
Grøn information udgiver kortfattede 2 siders informationsblade „Miljøfakta/Grønne Råd“ omkring udvalgte produktgruppers miljøbelastninger. Informationsbladene, som specielt er udarbejdet til private forbrugere, er gratis og opdateres løbende både i forhold til allerede beskrevne og nye miljøforhold. Grøn Information tlf. 33 13 66 88. Internetadresse (www.greeninfo.dk).

Nedenstående skemaer er en oversigt over de for asfaltbranchen relevante produkter, der primo oktober er omfattet af en af de nævnte informationskilder. I kolonnen Goderåder opsummeret de væsentligste anbefalinger for hver produktgruppe, men mere detaljerede oplysninger kan fås ved at læse publikationerne.

Information:
Produktgruppe:

Miljøvejledning

Miljømærke

Grøn Information

GODE RÅD

Kantineudstyr:

     

Køb maskiner med lavt energiforbrug – f.eks. maskiner der er energimærket inden for katregori A og B.

Andre væsentlige miljøforhold:

  • Køb frysere, svale- og køleskabe med kulbrinter (f.eks. isobutan og cyclopentan) i stedet for HFC-gasser som køle- og isoleringsmiddel.
  • Køb opvaskemaskiner med lavt vandforbrug

Svale-, fryse- og køleskabe

(X)

   

Frysere

(X)

 

X

Køleskabe

   

X

Komfurer

X

   

Opvaskemaskine

   

X

       

Kontorhold:

     

Køb miljømærkede papirvarer eller genbrugspapir

Køb PVC-frie kontorartikler eks. plastartikler lavet af PP (polypropylen) (polypropylen) eller PE (polyethylen)

Papir

 

X

 

Skrive- og kopipapir

X

   

Konvolutter

(X)

X

 

Andre papirprodukter

 

X

 

Papir og genbrug

   

X

Skriveredskaber

 

X

 

Kontorartikler

(X)

 

X

       

Kontormaskiner:

     

Køb energimærkede maskiner eller maskiner med energibesparende funktioner

Andre væsentlige miljøforhold:

  • Brug genpåfyldelige tonerpatroner

Kopimaskiner

X

X

 

Faxmaskiner

(X)

   

Pc'ere

(X)

X

X

Printere

(X)

 

X

Andre kontormaskiner

(X)

   

Tonerpatroner

 

X

 
       
       

Møbler

     

Køb langtidsholdbare møbler, der er overfladebehandlet uden brug af tungmetaller, organiske oplæsningsmidler og formaldehyd.
Undersøg om der er miljømærkede møbler.

Arkivskabe

(X)

   

Borde

X

   

Kontorstole

(X)

   

Møbler

 

X

X

Reoler

X

   
       

Rengøring/hygiejne

     

Køb miljømærkede rengøringsmidler
Køb miljømærket papir eller papir med genbrugsfibre (gerne 100%)
Installer vandbesparende VVS-installationer

Andre væsentlige miljøforhold:

  • Vælg et rengøringsmiddel uden stofferne EDTA, NTA, chlor, fosfonater, perborat, tensider (specielt LAS)
  • Vælg et produkt med blegemidlet percarbonat fremfor perborat

Håndopvaskemidler

 

X

X

Maskinopvaskemidler

 

X

X

Rengøringsmidler

 

X

X

Toilet

 

X

 

Toilet- og køkkenpapir

(X)

X

 
       

Vedligehold

     

Køb miljømærkede malinger eller maling med lav MAL-kode og uden opløsningsmidler

Gulvbelægning

 

X

 

Gulvlak og gulvlakering

(X)

   

Maling og lak

 

X

X

Træbeskyttelse

   

X

Væg- og loftsmaling

(X)

   

3. Retningslinjer i forbindelse med jævnlige og/eller mindre indkøb

Tag stilling til hvilket ambitionsniveau I vil arbejde med i tilknytning til miljøhensyn ved indkøb. Vil I f.eks. altid købe de miljømæssigt bedste produkter, også selv om det kan koste ekstra og medføre et større arbejde for jer med at vurdere mulighederne? Eller vil I primært basere jeres indkøbsvurderinger på kendt viden, f.eks. ved at købe miljømærkede produkter, følge anbefalingerne i Miljøstyrelsens „Miljøvejledninger til indkøbere“ og følge med i ny viden i branchen? Sidstnævnte er klart det mest overkommelige, men det kræver dog, at I fastlægger et ansvar for at opdatere jeres informationer om, hvilke produkter der findes miljørelateret information om.

Uanset hvilket ambitionsniveau I vælger, skal I udarbejde retningslinjer til de personer, der har ansvaret for indkøbene. Retningslinjerne kan enten være i form af specifikke anvisninger på, hvilke produkter, der skal bruges til hvilke formål. Eller i form af overordnede anbefalinger, gerne suppleret med „negativlister“ over produkter, I har besluttet ikkeat anvende i virksomheden. Brug f.eks. skemaer og anbefalinger i de ovenstående afsnit. Retningslinjerne bør opdateres mindst en gang om året.

4. Miljøvurdering i forbindelse med større investeringer i produktionsanlægget

Brug prioriteringsmodellen i Bilag 5 samt edb-rapporteringssystemets oversigt over renere teknologi m.m. til at afklare, hvilke muligheder der findes for at nedsætte miljøbelastningerne fra hele eller dele af produktionsanlægget.

Generelt bør I derudover undersøge og vurdere eventuelle alternativer i forhold til:

  • Levetid
  • Krav til vedligehold, herunder muligheder for at udskifte/forbedre enkelte dele
  • Energiforbrug
  • Støjforhold
  • Påvirkning af arbejdsmiljøet
  • Risiko for uheld og ulykker
  • Mulighed for miljømæssig forsvarlig bortskaffelse, når produktionsenheden er udtjent
  • Andet:
     

Annex 1 (til bilag 7)

Spørgeskema til indlende dialog med leverandører – eksempel for asfaltfirmaet „Den Gode Vej“ A/S

(Figur - 17 Kb. Spørgeskema til indlende dialog med leverandører – eksempel for asfaltfirmaet „Den Gode Vej“ A/S)

Spørgeskema til leverandører, side 2

Virksomhedens miljøstyringsdokumentation

Ja

Nej

Har I en skriftlig politik? - vedlæg gerne en kopi

   

Har I skriftlige mål og handlingsplaner?

   

Har I en skriftlig organisationsplan med fordeling af ansvar og kompetence?

   

Har I foretaget en miljøgennemgang med tilhørende listning af væsentlige miljøpåvirkninger?

   

Har I gennemført en arbejdspladsvurdering (APV)?

   

Har I udarbejdet et grønt regnskab eller lignende?
- vedlæg gerne et eksemplar

   

 

Har I skriftlige procedurer for følgende områder:

Behandling af klager og andre henvendelser

   

Indkøb og styring af underleverandører

   

Behandling af dokumenter og data

   

Korrigerende og forebyggende handlinger

   

Egenkontrol med emissioner, overholdelse af vilkår m.m.

   

Forebyggelse og begrænsning af uheld og ulykker

   

Træning/instruktion af medarbejderne

   

Vurdering af miljøforhold i f.m. produktudvikling

   

Dato og underskrift:

 

Bilag 8: Planlægning og gennemførelse af intern miljørevision

Virksomheden skal udarbejde et program og en procedure for, hvordan opgaver, ansvar og beføjelser ved gennemførelsen af intern miljørevision er fastlagt, jævnfør punkt 4.5.4 i ISO 14001 standarden. Det skal være nedskrevet og alle involverede skal være informeret om og trænet i deres opgaver og ansvar.

I ISO 14000 – familien findes 3 standarder, som alle vedrører miljørevision:
14010: Retningslinier for miljørevision, almene principper
14011: Retningslinier for miljørevision, revisionsmetoder
14012: Retningslinier for miljørevision, kvalifikationskrav til miljørevisorer

Der er ingen krav i ISO 14001 om, at retningslinierne i disse tre skal følges, men det kan anbefales. De følgende anbefalinger er da også i overensstemmelse med disse standarder, men ikke fyldestgørende for alle de forhold, der omtales, da standarderne også vedrører de forhold, som bør gælde, hvis man bruger en ekstern tredjepart, som miljørevisor.

Hvad er en miljørevision?

En miljørevision er en „helbredsundersøgelse“ af, hvordan virksomhedens miljøledelsessystem fungerer. Der findes flere forskellige officielle definitioner af miljørevision, men fem kodeord går igen i dem alle:

    Miljørevision er:

  • en evaluering af om virksomheden opfylder egne krav    og krav i standarden,
  • som foregår efter fastlagte rutiner og procedurer, og
  • med jævne mellemrum.
  • = Undersøgelse
    = Systematisk
    = Periodisk

    Miljørevisorer er:

  • uafhængige og
  • resultaterne skriftlige.
  • = Objektiv
    = Dokumenteret

    Nogle anvender ordet miljørevision, fordi det er det ord der anvendes i ISO 14001 og EMAS, mens andre anvender ordet „audit“, som er den tilsvarende betegnelse fra kvalitetsstyring.

    Formålet med en miljørevision er derfor systematisk at gennemgå miljøledelsessystemet og vurdere om systemet fungerer efter de retningslinier der er fastlagt. Det vil sige, om alle lever op til de ansvar, de er pålagt (revision af systemet), og om virksomheden opfylder de miljømæssige mål, den vil nå (revision af den miljømæssige indsats). Virksomheden vil hermed identificere eventuelle problemer og muligheder for forbedringer.

    Udfordringen er at få miljørevisionen væk fra alene at være en politiagtig kontrolfunktion. Det er langt mere fordelagtigt også at bruge miljørevisionen til at finde ud af, hvor systemet fungerer uhensigtsmæssigt, og hvordan de enkelte opgaver kan udføres mere smidigt og effektivt. Derfor skal en revision altid indeholde spørgsmål til medarbejderne, om de har forbedrings- eller ændringsforslag – de bedste inputs til forbedringer kommer ofte frem her.

    Det faste revisionsprogram

    De certificerende organer vil efterspørge et revisionsprogram, som beskriver de enkelte revisioner i den samlede miljørevisionscyklus. MiljørevisionscyklusÕen er den samlede periode, hvor man når igennem med miljørevision i hele virksomheden. Revisionsprogrammet indeholder således den overordnede beskrivelse af miljørevisionscyklusÕen og går ikke i detaljer med den enkelte miljørevision.

    Programmet angiver:

    • emner (miljøforhold, procedurer eller instruktioner) eller områder (afdelinger, aktiviteter, anlægsområder), der skal revideres
    • hyppighed af revisionerne
    • de ansvarlige revisorer

    Programmet bør evalueres efter hver revisionscyklus.

    Valg af områder/emner til revisionsprogrammet vil afhænge af:

    • miljøforholdenes type og kompleksitet
    • tidligere systemafvigelser og manglende opfyldelse af lovkrav
    • ændringer af miljøledelsessystemet

    Der findes ingen faste krav til, hvor hyppigt en miljørevision skal gennemføres. Der er mulighed for at lade nogle emner eller områder revidere ofte, mens andre har en mindre hyppighed. Hyppigheden kan afhænge af:

    • om der er risiko for afvigelser
    • om der er risiko for at miljølovkrav overtrædes
    • om der er risiko for miljøuheld
    • om der er risiko for klager
    • de tilgængelige ressourcer og antallet af revisorer
    • antallet af anlægsområder

    For de procedurer og instruktioner, hvor miljø er integreret i kvalitetsstyringssystemets forretningsgange og driftsinstruktioner, anbefales den samme hyppighed som for kvalitetsaudits. Det kan f.eks. være forretningsgange for dokumentstyring, uddannelse samt overvågning og målinger.

    Med hensyn til procedurer for bedømmelse og registrering af miljøforhold samt udarbejdelse af miljømål og -handlingsplaner, som udgør grundlagt for miljøledelsessystemet, anbefales det, at der gennemføres miljørevision Žn gang om året.

    Den samlede revisionscyklus må ikke være længere end tre år.

    Revisionsmetoder

    Der kan være tre indgange til, hvordan revisorerne udvælger, hvordan de forskellige områder af virksomheder og emner i miljøledelsessystemet skal revideres. Indgangene kan enten være:

    • et miljøforhold
    • en aktivitet, en afdeling eller en funktion
    • en procedure eller en instruktion

    Indgangen kan f.eks. være et miljøforhold som energi, og hvor revisorerne gennemgår alle aktiviteter og procedurer på tværs af anlægsområder, som vedrører energi. Indgangen kan f.eks. også være at man tager anlægsområde for anlægsområde, og hvor man gennem alle systemet elementer som vedrører det enkelte anlægsområde. Det trejde eksempel kan være at man tager en procedure, f.eks. dokumentstyring og gennemfører en revision af den på tværs af alle anlægsområder.

    Hvilken indgang revisorerne anvender må bero på en vurdering af, hvad der fungerer bedst i den enkelte virksomhed, dvs. hvad der er tradition og kultur for, og hvad revisorerne foretrækker.

    En metode til at strukturere revisionen kan være at anvende en „Miljørevisions-sti“. Ved sti forstås, at man tager fat i den valgte indgang og følger den ud i alle de dele af systemet, som har betydning for eller bliver berørt af denne indgang.

    Ofte kan det være sværere at overskue en sti, der tager udgangspunkt i et miljøforhold eller en afdeling, da det vil berøre så mange forskellige funktioner i virksomheden, fremfor en sti der tager udgangspunkt i en procedure eller en instruktion, men det vil afhænge meget af, hvilket udgangspunkt revisoren har.

    Hvis virksomhedens revisorer kan overskue det, kan det være en fordel at variere sine revisioner mellem de forskellige indgange, da revisionen dermed vil komme til at få emnerne belyst fra forskellige sider.

    (Figur - 5 Kb)

    Revision med udgangspunkt i et væsentligt miljøforhold

    Ved revision med udgangspunkt i et miljøforhold vil revisoren f.eks. tage fat i energi, materialeforbrug eller luftemissioner. Nedenfor er givet et eksempel på de overordnede forhold revisoren vil undersøge.

    Eksempel på miljørevisions-sti

    Miljørevisions-sti

    Miljøforhold – energiforbrug

    Målsætninger, mål og handlingsplaner

    Er der fastlagt målsætninger og mål vedrørende energi? Er der udarbejdet tilhørende handlingsplaner? Er der en ansvarlig for handlingsplanens gennemførelse?

    Driftstyring – instruktioner

    Findes der instruktioner vedr. styring af energiforbrug? Og bliver de fulgt?

    Lovkrav m.v.

    Overholdes lovkrav vedrørende energi? Er der udpeget en ansvarlig?

    Overvågning, målinger og indikatorer

    Bliver forbruget af energi overvåget og målt? Og er der fastlagt indikatorer?

    Træning

    Er der identificeret behov for træning vedr. energiforbruget? I så fald bliver den gennemført?

    Kommunikation

    Er der fastlagt rutiner for intern og ekstern kommunikation vedr. energiforbruget? Og bliver de fulgt?

    Indkøb / Leverandørstyring

    Er der fastlagt rutiner for vurdering af energiforbrug i forbindelse med indkøb? Og bliver de fulgt?

    Korrigerende handlinger

    Har der været afvigelser, som vedrører energiforbruget? Og er der gennemført korrigerende handlinger?

    Miljøpolitikken

    Er principperne i miljøpolitikken opfyldt, hvad angår energiforbruget?

    Revision med udgangspunkt i en aktivitet/funktion/område

    Ved revision med udgangspunkt i en aktivitet, en funktion eller en afdeling vil revisoren f.eks. tage fat i laboratoriet, asfaltanlægget eller indkøbsfunktionen. Nedenfor er der givet et eksempel på de overordnede forhold, man vil undersøge.

    Fordelen ved denne indgang kan være, at både kvalitets- og miljørevisioner kan gennemføres samtidigt, hvilket sparer tid for de produktionsfolk (revidenten), som skal revideres.

    Eksempel på miljørevisions-sti

    Miljørevisions sti

    Aktivitetet – knuseanlæg

    Miljøforhold

    Hvilke miljøforhold er væsentlige
    i forbindelse med drift af knuseanlægget?

    Målsætninger, mål og handlingsplaner

    Er der fastlagt målsætninger og mål vedrørende ovennævnte miljøforhold?
    Er der udarbejdet tilhørende handlingsplaner?
    Er der en ansvarlig for handlingsplanens gennemførelse?

    Driftstyring – instruktioner

    osv.

    Lovkrav m.v.

     

    Overvågning, målinger og indikatorer

     

    Træning

     

    Kommunikation

     

    Leverandører

     

    Korrigerende handlinger

     

    Miljøpolitikken

     

    Revision med udgangspunkt i en procedure og/eller instruktion

    Ved revision med udgangspunkt i en procedure og/eller instruktion vil revisoren f.eks. tage fat i kommunikationsproceduren, proceduren for ledelsens gennemgang eller instruktionen for håndtering og dossering af råvarer. Nedenfor er der givet et eksempel på de overordnede forhold, man vil undersøge.

    Hvis de medarbejdere, som skal revideres, er meget godt inde i systemets elementer kan det være en fordel at benytte denne indgang, da den giver et klart indtryk af, om systemets enkelte elementer fungerer.

    Eksempel på miljørevisions-sti

    Miljørevisions sti

    Procedure – indkøb

    Miljøforhold

    Hvilke miljøforhold er væsentlige i forbindelse med indkøb?

    Målsætninger, mål og handlingsplaner

    Er der fastlagt målsætninger og mål vedrørende ovennævnte miljøforhold?
    Er der udarbejdet tilhørende handlingsplaner?
    Er der en ansvarlig for handlingsplanens gennemførelse?

    Driftstyring – instruktioner

     

    Lovkrav m.v.

     

    Overvågning, målinger og indikatorer

     

    Træning

     

    Kommunikation

     

    Leverandører

     

    Korrigerende handlinger

     

    Miljøpolitikken

     

    Revisorholdet

    Til at gennemføre miljørevisionen skal der udpeges et hold af miljørevisorer, og de skal have den fornødne træning i at gennemføre miljørevisioner.

    Holdet bør bestå af medarbejdere med en passende kombination af viden, kvalifikationer og erfaring indenfor følgende emner/forhold:

    • Projektledelse
    • Miljøledelsessystemer og standarderne
    • Miljørevision, herunder revisionsprocedurer og metoder
    • Miljølovgivning
    • Miljøforhold og miljøteknologi
    • Produktionstekniske forhold

    Hvis kendskabet til disse forhold ikke kan skaffes inden for virksomhedens egne række, bør man supplere med eksterne folk.

    Ved udpegning af medarbejdere til miljørevisorer er det vigtigt, at personerne:

    • er nysgerrige og initiativrige
    • er åbne og gode til at tale med folk og optræder ydmygt overfor personalet og deres arbejdssituation
    • har analytisk sans, arbejder systematisk og er gode til at planlægge
    • er både tålmodige og vedholdende
    • kan vurdere objektive beviser fair
    • kan forblive tro mod miljørevisionens formål
    • har et ønske om at arbejde for at forbedre virksomhedens miljøforhold og miljøledelsessystem.

    Revisionslederens opgaver

    Det er almindeligt og formålstjenligt at udpege en revisionsleder. Revisionslederens opgaver er, at:

    • udvælge revisionsholdets medlemmer
    • sørge for træning og vejledning af uerfarne revisorer
    • lede revisionsholdets indsats
    • lede diskussion ved det indledende møde
    • præsentere revisionsholdets medlemmer ved alle møder
    • tage endelig beslutning om hvad der skal rapporteres i revisionsrapporten
    • holde virksomheden underrettet om resultater, konklusioner og anbefalinger
    • overvåge og koordinere udarbejdelsen af de individuelle rapporter og den endelig rapport, der dokumenterer resultater af revisionen.

    De ønskelige egenskaber hos revisor er naturligvis særligt aktuelle og vigtige at tage hensyn til ved udvælgelse af en revisionsleder.

    Miljørevisor opgaver

    Miljørevisors ansvar og opgaver er, at:

    • følge retningslinier og hjælpe revisionslederen
    • effektivt og virkningsfuldt at planlægge og udføre de opgaver, der er tildelt i revisionsholdet
    • indsamle og analysere relevante vidnesbyrd for at afgøre, hvorvidt de mål der er sat med miljørevisionen er opnået
    • forberede og udarbejde arbejdsdokumenter efter anvisning fra revisionslederen
    • dokumentere/registrere egne resultater af revisionen
    • assistere ved udarbejdelse af revisionsrapporten

    Træning

    Behovet for træning i miljørevision må bero på en individuel vurdering af de kvalifikationer, som de medarbejdere allerede har i form af enten dokumenterede kvalifikationer eller erfaring. Det vil være en fordel at revisionslederen som et minimum har taget en miljørevisoruddannelse.

    Der findes en lang række udbydere at træning/uddannelse i miljørevision på det danske marked, hvor man enten kan sende medarbejderne på kursus ude af huset eller få kursusudbyderne til at sammensætte et kursus specielt til virksomhedens forhold, og som foregår hos virksomheden. Alternativt kan virksomheden selv uddanne miljørevisorerne, hvis man har kvalifikationerne til dette i virksomheden.

    Asfaltvirksomheder, som har ISO 9000, vil allerede have kendskab til revisionsprincipperne. Det vil være hensigtsmæssigt, at de metodemæssige erfaringer udnyttes enten ved uddannelse af nye miljørevisorer eller ved, at „kvalitetsrevisorerne“ indgår i et miljørevisorhold. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre kvalitets- og miljørevision samtidigt for at udnytte tiden optimalt for produktionsfolkene.

    Den enkelte miljørevision af et område eller emne

    En miljørevision består oftest af følgende trin:

    1. Planlægning af miljørevisionen
    2. Gennemførelse af miljørevisionen
    3. Udarbejdelse af miljørevisionsrapport

    Hvert enkelt trin gennemgås i det følgende.

    1. Planlægning af miljørevisionen

    Planlægning af den enkelte miljørevision omfatter:

    • udarbejdelse af revisionsplan, der angiver revisionens emner/områder, tidsplan og hvilke medarbejdere, der skal revideres
    • valg af miljørevisions-sti
    • udarbejdelse af revisionsskema med checkspørgsmål

    Omfang og hyppighed af revisionerne kendes fra miljørevisionsprogrammet, men den præcise tidsplan for hvornår den enkelte revision foregår de aktuelle år fastlægges i revisionsplanen. Planen er et vigtigt værktøj, fordi den guider revisoren i at indsamle ÓbeviserÓ og samtidig fungerer den som dokumentation for, hvordan revisionen er gennemført.

    Hvis virksomheden er lille eller består af flere mindre anlægsområder og har relativt få væsentlige miljøforhold kan det være en fordel at udføre hele revisionscyklusÕen på en gang over et par dage, men mange steder forløber revisionen som et rulleskema over året. Eksempel på revisionsplan er vedlagt.

    Udarbejdelsen af revisionsskemaer med checkspørgsmålene kan mest hensigtsmæssigt laves af hele revisorholdet i fællesskab. Checkspørgsmålene bør som minimum være orienteret mod elementer, hvor der tidligere har været afvigelser og gennemført korrigerende handlinger eller elementer, hvor der er sket ændringer siden sidste revision. Derudover vil checkspørgsmålene afhænge af den valgte sti. Eksempel på revisionsskema er vedlagt.

    En gang i mellem kan det også være nødvendigt at gennemføre „ikke-planlagte“ revisioner, f.eks. hvis der har været:

    • en udskiftning i personalet på centrale funktioner for at sikre at nye medarbejdere er blevet fortrolige med deres opgaver i relation til systemet,
    • en udskiftning af procesteknologi, for at sikre at teknologien ikke giver anledning til forringelser af miljøpåvirkningerne
    • en væsentlig ændring af miljølovgivningen, for at sikre at den overholdes
    • en væsentlig ændring i antallet af klager, for at udpege årsagen
    • en ændring af antallet af rapporterede uheld, for at udpege årsagen og igangsætte forebyggende handlinger.

    2. Gennemførelse af miljørevisionen

    Første gang, virksomheden gennemfører en miljørevision, bør der være et indledende møde. Formålet med dette er, at:

    1. præsentere de involverede for hinanden

    2. gennemgå omfang, formål og revisionsplan og dermed skabe en fælles forståelse for at en miljørevision kan være et konstruktivt værktøj til at opnå nogle forbedringer til gavn for alle
    3. give et kort sammendrag af de metoder og fremgangsmåder, som vil blive brugt, når revisionen gennemføres
    4. fastlægge den formelle kommunikationsvej
    5. få bekræftet, at ressourcer og faciliteter er tilgængelige
    6. få bekræftet tidspunktet og datoen for revisionerne
    7. fremme medarbejdernes aktive deltagelse

    Efterhånden som virksomheden bliver mere vant til rutinerne i en miljørevision kan det indledende møde blive mindre formelt.

    Herefter skal der indsamles tilstrækkelige revisionsbeviser til at gøre det muligt at vurdere om miljøledelsessystemet er i overensstemmelse med egne krav og standardens krav. Dette omfatter:

    • gennemførelse af interviews med de udvalgte medarbejdere med udgangspunkt i checkspørgsmålene, som eventuelt præciseres yderligere i forhold til den enkelte medarbejder, der skal interviewes
    • undersøgelse af dokumenter og iagttagelse af aktiviteter og forhold, hvor tegn på afvigelser registreres, for at efterprøve oplysninger indsamlet under interviewene. Hvis udtalelserne ikke kan efterprøves, bør de registreres som sådanne.

    Revisionsholdet gennemgår herefter alle revisionsbeviser. Holdet bør sørge for, at revisionsresultater, der viser afvigelser, er dokumenteret på en klar og kortfattet måde og underbygget.

    Før udarbejdelsen af revisionsrapporten, bør revisionsgruppen afholde et møde med ledelsen og dem, der er ansvarlige for de reviderede funktioner. Det væsentligste formål med dette møde er at fremlægge revisionsresultaterne på en sådan måde, at de pågældende klart forstår og kan tiltræde det faktiske grundlag for revisionsresultaterne. Hvis muligt, bør uenighed afklares, før revisionslederen udarbejder rapporten.

    Interviewteknik

    Ved gennemførelse af interviews i forbindelse med en revision er det vigtigt, at revisoren får de rigtige svar på de stillede spørgsmål. Nedenfor er der nogle vigtige regler, som revisor bør planlægge og gennemføre sine spørgsmål efter.

    Begynd med selv at blive klar over formålet med samtalen:

    • Hvad skal du have at vide?
    • Hvilke informationer har du nytte af?

    Det er oftest bedst at gøre rede for formålet med samtalen allerede fra begyndelsen.

    Undgå ledende spørgsmål frem for alt – dvs. spørgsmål, der er formuleret således, at der kun kan svares på Žn bestemt måde, en måde som spørgeren på forhånd måske har ønsket. Ved ledende spørgsmål lægger man svaret i munden på den adspurgte. Disse spørgsmål er kun egnede, hvis revisor selv ønsker at blive styrket i sine antagelser, men er uegnede til at få en selvstændig mening frem.

    Anvend uddybende spørgsmål af typen: hvordan, hvad, hvorfor osv. Herved hjælper man dels andre til at formulere sig på forskellige måder i hele sætninger, dels sikrer man sig i højere grad, at andre bedre forstår, hvad meningen er. Uddybende spørgsmål er også med til at skabe tillid mellem revisor og den adspurgte, og de er velegnede til at få den adspurgte til at demonstrere og vise, hvad der egentlig foregår. Samtidig har revisor bedre mulighed og tid til at observere og vurdere den pågældende aktivitet.

    Eksempler på checkspørgsmål kan være:

    • Hvor ser du, hvordan du skal ............
    • Hvor står der, hvad du skal gøre, når ............
    • Hvilken forretningsgang gælder for dette område ............
    • Hvem har ansvaret for ............
    • Hvad gør du, når du opdager en fejl
    • Hvem ............

    Følgende spørgsmål fra og attituder hos revisor kan også anvendes til at skaffe yderligere dokumentation for om revidentens påstande er korrekte:

    • Vil du vise mig................?
    • Jeg forstår ikke helt.........?
    • Hvad nu hvis...................?
    • Siger du at .....................?
    • Stilhed - ved ikke at sige noget tvinger du den reviderede til selv at gå videre !
    • Forvirret udtryk - tvinger den reviderede til selv at gå videre !

    Derudover er det en god idé:

    • uanset hvilken metode der vælges at indlede med: „Hvilke større forandringer er der sket siden sidst jeg var her?“
    • at gå hurtigt til sagen
    • lade den anden tale: Ved at tale mindre selv giver du den anden mulighed for at komme frem med synspunkter og oplysninger
    • at tage én ting ad gangen – Hold de forskellige spørgsmål ude fra hinanden
    • ikke at moralisere, og undgå at rette eller kritisere, når den adspurgte redegør for sin handlemåde eller opfattelse af situationen
    • ikke blot at lytte, du skal se dokumentationen
    • altid at spørge medarbejderne, om de har forbedrings- eller ændringsforslag – de bedste inputs til forbedringer kommer ofte frem her.

    3. Udarbejdelse af revisionsrapport

    Revisionsrapporten skal udarbejdes under vejledning af revisionslederen, som er ansvarlig for revisionsrapportens nøjagtighed og fuldstændighed. Emnerne, der behandles i rapporten, bør være de emner, som blev fastlagt i revisionsplanen. Ethvert ønske om ændringer, som fremlægges under udarbejdelsen af revisionsrapporten, bør godkendes af de involverede parter.

    Revisionsrapporten bør være dateret og underskrevet af den ledende revisor. Revisionsrapporten bør indeholde revisionsresultater og/eller et sammendrag heraf med henvisning til de underbyggede beviser. Revisionsrapporten kan indeholde følgende:

    1. det aftalte formål, omfang og plan for revisionen

    2. de aftalte kriterier, inklusive en liste over dokumenter, der er henvist til, og mod hvilke revisionen blev udført

    3. den tidsperiode, som revisionen dækker og dato(erne) for dens udførelse

    4. omtale af de medvirkende

    5. omtale af personerne i revisionsgruppen

    6. en liste over dem, der har modtaget revisionsrapporten

    7. et sammendrag af revisionsprocessen, herunder redegørelse for eventuelle hindringer, som blev mødt undervejs

    8. revisionskonklusioner, såsom

      • miljøledelsessystemets overensstemmelse med kravene
      • om systemet er ordentligt indført og vedligeholdt
      • om ledelsens gennemgang er i stand til at bevirke, at miljøledelsessystemet fortsat er passende og hensigtsmæssigt

    Alle som er blevet revideret bør se rapporten inden den afleveres til ledelsen. Hvis der løbende laves revisioner hen over året samles resultater løbende sammen, og der laves en endelig revisionsrapport en gang om året op til ledelsens gennemgang.

    Eksempel på skema til udarbejdelse af revisionsrapport er vedlagt.

    Revisionsskema

    Hvad:
    Reference til afsnit i miljøledesessystemet

    Hvordan:
    Checkspørgsmål

    Resultat:
    Relevante oplysninger

    OK

    Afvigelse

             
             
             
             
             
             
             
             
             
             

    Revisionsplan

    Hvad:
    Reference til afsnit i miljøledelsessystemet

    Hvor:

    Hvornår:

    Hvem:

    Gennemført dato/initialer

     

    Divisionschefer

    april/maj  + okt./nov.

    NN

     
     

    Vejhold

    april/maj  + okt./nov.

    NN

     
     

    Indkøbschef

         
     

    Driftsledere

         
     

    Medarbejdere  på anlægsomåderne

         
             
             
             

    Revisionsrapport

    Arbejdsområde:

    Ansvarlig leder:

    Revisionsleder:

    Medrevisorer:

    Revisionsdato:

    Side       af

    Afvigelser

    Reference til afsnit i miljøledelsessystem

    Relevante oplysninger

       
       
       
       
       
       

    Bemærkninger fra revisor:

    Aftalte forbedringer:

    Dato:
    Revisionsleder:
    Ansvarlig leder:

    Bemærkninger fra miljøansvarlig:

    Dato:             Initial:

    Forbedringer konstateret gennemført

    Dato:             Initial:

    Godkendt

    Dato:             Initial:

     

    Bilag 9:
    Vejledende oversigt over miljø- og sikkerhedsinstruktioner for produktion og udlægning af asfalt

    Oversigten kan i kombination med jeres miljøpolitik, målsætninger og mål, bruges til at udpege de aktiviteter, der skal være instruktioner for. Der skal ikke nødvendigvis være instruktioner for alt, men kun der, hvor manglende instruktioner kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger eller manglende overholdelse af miljøpolitik, målsætninger, mål, handlingsprogrammer eller vilkår i miljøgodkendelser. Instruktioner er i denne sammenhæng såvel miljøinstruktioner i miljøledelseshåndbogen som betjeningsvejledninger. Husk også instruktioner til leverandører og anden fremmed arbejdskraft, der arbejder på anlægsområdet, udlægningsstedet m.m.

    På arbejdsmiljøområdet er der lovkrav til, at virksomheden udarbejder sikkerhedsinstruktioner i det omfang det er nødvendigt for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

    Oversigten er opdelt i overordnede arbejdsområder – 9 i alt. Under hvert område er der nævnt en række forhold, som virksomheden bør overveje at udarbejde instruktioner for. Efter hvert af punkterne er der i parantes nævnt, hvilke miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger, instruktionerne har indflydelse på. Forhold vedrørende kontrol, måling og prøvetagning er behandlet i bilag 6, forretningsgang 14: Overvågning og måling.

    Mange af de nævnte forhold findes allerede som krav i miljøgodkendelserne eller som led i kvalitetsstyringen. Oversigten kan således bruges som checkliste.

    1. Instruktioner for arbejdsaktiviteter, maskiner og udstyr
      • driftstidspunkter for anlæg (støj)
      • overvågning af røggastemperatur, lambda og materialetemperatur i f.m. opstart af anlæg (støv, CO, energiforbrug med dertil hørende emissioner)
      • aflæsning, opbevaring og afgravning af sten- og asfaltmaterialer (energi, støj, støv, udstødningsgasser)
      • styring af forbrændingskvalitet (CO, energiforbrug med dertil hørende emissioner)
      • dosering af specialtilsætninger (arbejdsmiljø)
      • tilsætning af bitumen ved udrensning af stenmaterialer (incl. transport) (støv, udstødningsgasser)
      • placering af udrenset fejl-/overskudsproduktion (incl. transport) (perkolat, udstødningsgasser)
      • drift af vibratorer (støj)
      • placering af knusemaskine i f.m. knusning af sten- og asfaltmaterialer (støj)
      • driftstidspunkter for knusning af sten- og asfaltmaterialer (støj)
      • arbejde ved tromler (sikkerhed generelt)
      • leverandørbrugsanvisning for brug af maskiner og tekniske hjælpemidler (sikkerhed generelt)

    2. Instruktioner for rengøring

      • rengøring af pladsen + evt. vanding (støv)
      • vask af materiel på vaskeplads (jord/grundvand, arbejdsmiljø)
      • påføring af slipmidler på sprøjteplads (jord/grundvand)
      • rengøring af maskiner med højtryksspuler (arbejdsmiljø)
      • rengøring/støvsugning af værk (støv)

    3. Instruktioner for vedligeholdelse og reparationer
      Inspektion og vedligeholdelse af anlæg samt fast og rullende materiel, herunder:
      • check af støvfilter og behov for rengøring i tilfælde af brud/utætheder (støv)
      • check af afsugningssystemet(tromle og blander) for at undgå tilstopning eller utætheder (støv, dampe)
      • check af tromletætninger (energiforbrug)
      • check af temperaturstyringen i bitumentanke og færdigvaretanke (dampe, energiforbrug)
      • tømning af olieudskiller (jord/grundvand) – i nogle kommuner har virksomhederne pligt til at tilslutte sig en kommunal tømningsordning
      • check af kompressor og trykluftsystem for utætheder (støj, energiforbrug)
      • check af fillersystem (støv)
      • check af bitumensystem (dampe, lugt)
      • justering af motorer (udstødningsgasser, energiforbrug)

    4. Instruktioner for oplagring, håndtering og brug af farlige (klassificerede) materialer, specielt fra laboratorier og værksteder
      • opbevaring, mærkning og emballering af klassificerede hjælpestoffer
      • opbevaring, mærkning og emballering af miljøfarligt (klassificeret) affald
      • korrekt affaldssortering
      • håndtering og bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald
      • håndtering/aftapning af methylenchlorid
      • brugsanvisninger for farlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer

    5. Instruktioner for oplagring, håndtering og brug af materialer og udstyr i øvrigt

      • kontrol med oplag af genbrugsmaterialer, hvorfra der er risiko for nedsivning til grundvand
      • opbevaring af flydende stoffer (jord/grundvand, sikkerhed)
      • parkering af rullende materiel (jord/grundvand)
      • Transport og opbevaring af F-gas (brand/eksplosion)

    6. Instruktioner for transport af personale og materialer (eksternt og internt)

      • planlægning af kørselsveje og -tidspunkter(støj). En væsentlig del af transporten på området handler om, hvor stakke, læsseplads, vaskeplads m.m. er placeret. Dvs. at minimering af denne transport handler om planlægning af pladsens indretning.
      • Brug af startbatterier (sikkerhed)
      • Bakkende lastbiler (sikkerhed)
      • Transport af farligt gods

    7. Instruktioner i forbindelse med udlægning og andre entrepriseopgaver
      • håndtering af miljøfarlige stoffer, f.eks. påfyldning af brændstof
      • håndtering og bortskaffelse af (især olie- og kemikalie)affald
      • brug af personlige værnemidler (arbejdsmiljø)
      • betjening af diverse udstyr (arbejdsmiljø)
      • rengøring af maskiner (jord/grundvand, arbejdsmiljø)
      • arbejde i nærheden af el-ledninger og -kabler (sikkerhed)
      • Vejdirektoratets regler om afmærkning af vejarbejde (sikkerhed)
      • arbejde med genbrugsmaterialer (arbejdsmiljø)
      • temperaturgrænser for asfaltmaterialer ved udlægning (arbejdsmiljø)
      • arbejde i udstødningsgasser og asfaltrøg (arbejdsmiljø)

    8. Instruktioner i forbindelse med grusgrave og knuserier
      • korrekt affaldshåndtering og bortskaffelse
      • påfyldning af brændstof (jord/grundvand)
      • brug af personlige værnemidler (arbejdsmiljø)
      • rengøring/vanding af kørselsveje (støv)

    9. Leverandører m.fl., der arbejder på anlægsområder, udlægningssteder,…
      • aflæsning af råvarer m.m. på bestemte steder (støv, støj, jord/grundvand)
      • udluftning af tank via anlæggets filter ved aflæsning af råvarer fra tank (filler, bitumen, m.m) (dampe/gasser)
      • brug af anlægsområdets kompressor eller pumpe ved påfyldning af tanke (støj og tomgangskørsel)
      • tidspunkter for levering af varer (støj)
      • transportveje til/fra og på anlægsområdet (støj)
      • placering af mobilt knuseanlæg (støj)
      • rengøring af lastbiler og påføring af slipmidler (jord/grundvand, arbejdsmiljø)
      • afdækning af lad ved transport af varm asfalt (dampe/gasser)
      • håndtering af affald
      • placering af mobile tanke med f.eks. brændstof i tankgrav, hvis tankene ikke er dobbeltbundede (jord/grundvand)
      • påfyldning af tanke (jord/grundvand)
      • aktion i tilfælde af spild (jord/grundvand)

     

    Bilag 10:
    Miljørapporteringssystemet for asfaltbranchen

    Miljørapporteringssystemet kan støtte virksomhederne i styring af og opfølgning på miljøarbejdet og dermed udgøre grundlaget for miljøledelsessystemet.

    Rapporteringssystemet er opbygget med 2 niveauer:

    • Firmaniveau
    • Anlægsniveau

    Firmaet er den centrale bruger, som definerer de anlægsområder, der skal omfattes af rapporteringen, mens størstedelen af indtastningerne af oplysninger og data foregår på anlægsniveauet.

    Grundprincippet i rapporteringssystemet er, at brugerne svarer på en række spørgsmål i starten, løbende indtaster månedsdata samt kommenterer månedens og årets præstation, hvorefter systemet genererer dels miljørapporter til offentligheden, dels interne rapporter til brug for styring af miljøforholdene ved produktion af asfalt.

    Rapporteringssystemet består af 2 installationsdisketter og en diskette med de brancherettede videnbaser. Disketterne sidder bagest i denne manual, hvor der også er en kort brugervejledning til systemet, som det er en god idé at læse. Brugervejledningen er ikke en forudsætning for at bruge systemet, da der overalt i selve systemet er indbygget hjælpetekster, men hvis systemet skal fungere, er det meget vigtigt, at det installeres korrekt, at der startes rigtigt op, og at filerne håndteres på den rigtige måde.

    Rapporttyper

    Fra rapporteringssystemets firmaniveau kan firmabrugeren udskrive følgende rapporter:

    • Månedsrapport, der sammenstiller månedsdata for alle firmaets anlæg
    • Firmagennemsnit for udvalgte nøgletal
    • Årsrapport til Asfaltindustrien med udvalgte nøgletal for firmaets miljøpræstation

    Fra rapporteringssystemets firmaniveau kan brugerne udskrive følgende rapporter:

    • Månedsrapporter med månedens produktions- og miljødata sammenholdt med eventuelle miljømål
    • Årsrapport med udvalgte nøgletal for miljøpræstationen på anlægsområdet sammenholdt med miljømål, firmagennemsnit og branchegennemsnit
    • Oversigt over etablerede og uudnyttede muligheder for renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
    • Grønt regnskab til offentligheden, der opfylder kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om grønne regnskaber
    • Miljøredegørelse til offentligheden, der opfylder kravene i EU-forordningen om miljøstyring og miljørevision (EMAS)

    Rapporter, der udskrives fra systemet, har fast struktur og lay-out, og til en hvis grad også fast indhold. Hvis man ønsker at slette og tilføje tekst og tal, ændre opsætning, margen, skrifttype, indsætte figurer osv., kan man kopiere rapporten over i et Windows-baseret tekstbehandlingsprogram og arbejde videre med den der.

    I det følgende er hver rapporttype beskrevet, efterfulgt af et eksempel på hver rapport for asfaltfirmaet „Den Gode Vej A/S“ og 2 af dets anlæg (Vest 1 og Vest 2).

    Månedsrapport for firma

    Månedsrapporten giver firmaet en status for anlægsområdernes miljøpræstation samt en mulighed for månedlig opfølgning på miljøarbejdet. Månedsrapporten kan bruges i den løbende dialog om miljøindsatsen på anlægsområderne.

    Månedsrapporten består af hovedtekst og bilag med nøgletal for:

    • Produktionsforhold
    • Ressourceforbrug
    • Miljøpåvirkninger

    I hovedteksten vises figurer med udvalgte nøgletal. Firmaet vælger hver måned selv, hvilke figurer der skal vises i månedsrapporten. Endvidere har firmaet mulighed for at kommentere månedens præstation og udviklingstendenser samt give anbefalinger til det fortsatte arbejde på anlægsområderne.

    I bilag findes tabeller med alle månedens data.

    Årsrapport til Asfaltindustrien

    Årsrapporten til Asfaltindustrien er firmaets rapport til brancheforeningen med udvalgte nøgletal for miljøpræstationen på firmaets anlæg. Årsrapporterne giver Asfaltindustrien et overblik over branchens miljøforhold.

    Årsrapporterne er en forudsætning for, at Asfaltindustrien kan beregne årlige branchegennemsnit, som derefter kan indtastes i systemet til brug for udarbejdelsen af årsrapporter for anlægsområderne.

    Firmagennemsnit for udvalgte nøgletal

    Firmagennemsnit på årsbasis for udvalgte nøgletal skal bruges i anlægsområdernes årsrapporter på linje med branchegennemsnit til at sammenligne anlægsområdernes miljøpræstation på årsbasis med firma- og/eller branchegennemsnit.

    Ved årets afslutning kan firmagennemsnit udskrives og sendes til anlægsområderne, som derefter selv skal taste tallene ind til brug for årsrapporten.

    Månedsrapport for anlæg

    Månedsrapporten giver et overblik over de data, der sendes til firmaet hver måned samt en mulighed for månedlig opfølgning på miljøarbejdet. Månedsrapporterne kan bruges i den løbende styring af ressource- og miljøforholdene på anlægsområdet.

    Månedsrapporten består af hovedtekst og bilag med nøgletal for:

    • Produktionsforhold
    • Ressourceforbrug
    • Miljøpåvirkninger

    I hovedteksten vises figurer med udvalgte nøgletal. Anlægget vælger hver måned selv, hvilke figurer der skal vises i månedsrapporten. Endvidere har anlægget mulighed for at kommentere månedens præstation og dermed forklare eventuelle afvigelser fra normal drift.

    I bilag findes tabeller med alle månedernes data til og med den aktuelle måned.

    Årsrapport for anlæg

    Årsrapporten giver en oversigt over:

    • udviklingen i udvalgte nøgletal for miljøpræstationen de seneste 3 år sammenholdt med mål, procentvis afvigelse fra mål, firmagennemsnit og branchegennemsnit
    • vilkår for emissioner og immisioner sammenholdt med resultater af og dato for seneste præstationsmålinger eller beregninger

    Årsrapporten giver et grundlag for at vurdere, hvor der er de største behov og de største potentialer for miljøforbedringer. Årsrapporten kan indgå i diskussionerne mellem anlæg og firma om fastlæggelse af de konkrete mål for den fremtidige miljøindsats og de tilhørende økonomiske og ressourcemæssige aspekter.

    Oversigt over renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

    Oversigten er opdelt på:

    • eksisterende foranstaltninger og teknologier, som er etableret på anlægsområdet
    • ikke udnyttede muligheder

    Oversigten kan bruges i dialogen med bl.a. miljømyndighederne om prioriteringen af miljøforbedrende tiltag.

    Oversigten er baseret på Teknisk Vejledning til Brancheorientering for Asfaltindustrien, April 1998. Vejledningen er udarbejdet af branchens Maskinudvalg.

    Grønt regnskab for anlæg

    Det grønne regnskab består af 4 dele:

    • Indledende oplysninger
    • En beskrivelse af væsentlige ressource- og miljømæssige forhold
    • Ledelsens redegørelse
    • En opgørelse af produceret mængde asfalt, ressourceforbrug, emissioner og affaldsmængder

    Det grønne regnskab opfylder kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om grønne regnskaber. På enkelte punkter er indholdet dog mere omfattende end lovgivningens krav. Det drejer sig især om:

    • De indledende oplysninger, der indeholder en beskrivelse af asfaltproduktionen for at gøre det lettere for læserne at forstå de ressource- og miljømæssige forhold, der knytter sig til asfaltproduktion
    • Opgørelse af produceret mængde asfalt, ressourceforbrug, emissioner og affaldsmængder, der medtager data for 3 år for at vise udviklingen i miljøpræstationen. Kravet er kun data for det aktuelle regnskabsår.

    EMAS-miljøredegørelse

    Miljøredegørelsen består af 6 dele:

    • Forord
    • Miljøpolitik
    • En beskrivelse af produktionsforholdene
    • En beskrivelse af miljøstyringssystemet
    • En beskrivelse af miljøforholdene samt de seneste 3 års miljøpræstation opdelt på emner (energiforbrug, støj, affald osv.)
    • Bilag med tabeller med datagrundlag for figurer samt oversigt over vilkår og præstationsmålinger

    Miljøredegørelsen opfylder kravene i EU-forordningen om miljøstyring og miljørevision (EMAS) med hensyn til emner og data. Brugeren skal dog selv skrive miljøpolitikken, beskrive miljøstyringssystemet og vurdere miljøpræstationen for at miljøredegørelsen opfylder alle krav i EMAS.

    På de efterfølgende sider er vist eksempler på de rapporttyper, der kan skrives ud fra systemet. De indtastede data og oplysninger er baseret på et asfaltfirma med to anlæg, der har en dataregistrering svarende til et grønt regnskab, men som endnu ikke har opbygget et færdigt miljøledelsessystem. Rapporterne er overført til Word, hvilket betyder at figurerne - hvis det ønskes - skal genskabes via et regneark. (Tabellerne overføres til et regneark, hvor figuren genereres og derefter kopieres tilbage til Word-filen).
     

    Månedsrapport for Den Gode Vej A/S
    maj, 1998

    Introduktion

    Månedsrapporten giver en status for miljøpræstationen på firmaets anlægsområder og sammenstiller anlægsområdernes præstationer.

    Månedsrapporten består af hovedtekst og bilag med nøgletal for:

    • Produktionsforhold
    • Ressourceforbrug
    • Miljøpåvirkninger

    I hovedteksten vises figurer med udvalgte nøgletal samt firmaets kommentarer til månedens præstationer.

    I bilag findes tabeller med alle månedens data for hvert anlægsområde.

    Produktionsforhold

    De følgende figurer viser udvalgte nøgletal for produktionsforholdene på asfaltanlæggene. De data, der ligger til grund for figurerne, samt de øvrige produktionsdata findes i bilag 1.

    Valgte figurer og eventuelle kommentarer:

    Ressourceforbrug

    De følgende figurer viser udvalgte nøgletal for ressourceforbruget på asfaltanlæggene. De data, der ligger til grund for figurerne, samt øvrige data om ressourceforbruget findes i bilag 2.

    Valgte figurer og eventuelle kommentarer:

    Miljøpåvirkninger

    De følgende figurer viser nøgletal for forhold, der har betydning for lugt-, støv- og støjgenerne fra anlægsområderne. De data, der ligger til grund for figurerne samt øvrige data om miljøpåvirkninger findes i bilag 3.

    Valgte figurer og eventuelle kommentarer:

    Bilag 1: Produktionsforhold

    Tabel 1: Produceret mængde asfalt fordelt på asfalt solgt og asfalt udtømt i maj

    Ton

     

    Asfalt solgt

    9000

    Asfalt udtømt

    900

    Den udtømte asfaltmængde, som følge af fejl- eller overskudsproduktion, indgår i den totale mængde af genbrugsasfalt.

    Tabel 2: Stenmaterialer udrenset, udrensningsprocent og spildprocent samt antal driftstimer og opstarter af brænderen i maj for Vest1 og Vest2

    Stenmaterialer udrenset (ton)

    25

    Udrensningsprocent (%)

    27,5

    Spildprocent (%)

    28,6

    Antal driftstimer

    240

    Antal opstarter

    25

    Udrensningsprocenten er opgjort som mængden af stenmaterialer udrenset mellem produktion af forskellige recepter i forhold til den producerede mængde asfalt, mens spildprocenten er opgjort som mængden af asfalt udtømt og stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede mængde asfalt.

    Tabel 3: Indvejet mængde genbrugsasfalt fra gamle vejbelægninger og eventuelle returlæs og solgt mængde genbrugsasfalt i maj for Vest1 og Vest2

    Ton

    Vest1

    Vest2

    Genbrugsasfalt indvejet

    25

    55

    Genbrugsasfalt solgt

    35

    45

    Tabel 4: Antal arbejdstimer, arbejdsulykker og fraværstimer i maj

     

    Vest1

    Vest2

    Arbejdstimer

    1600

    3400

    Arbejdsulykker

    1

    0

    Fraværstimer

    150

    0

    Antallet af arbejdstimer er opgjort som det samlede antal præsterede arbejdstimer af alle medarbejdere på anlægsområdet, som er omfattet af firmaets indrapporteringspligt til Arbejdstilsynet. Arbejdstimer for kontorpersonale er ikke medregnet. Kun arbejdsulykker, der har medført fravær ud over på ulykkesdagen, er medregnet i antallet af arbejdsulykker, og som fraværstimer er kun fravær som følge af arbejdsulykker medregnet.

    Bilag 2: Ressourceforbrug

    Tabel 5: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer fordelt på materialetyper i maj

    Ton

    Vest1

    Vest2

    Nye stenmaterialer

    3500

    6700

    Genbrugsmaterialer

    350

    700

    Genbrugsasfalt

    400

    900

    Fremmedfiller

    50

    70

    Bitumen

    6

    9

    Tilsætningsstoffer

    3

    1

    Klæbeforbedrer

    2

    3

    Slipmidler

    1

    2

    Methylenchlorid

    0

    0

    Diverse smøreolier

    2

    1

    Diverse hjælpestoffer

    1

    1

    Tabel 6: Forbrug af fremmedfiller fordelt på fremmedfillertyper i maj

    Ton

    Vest1

    Vest2

    Hydratkalk

    25

    57

    Flyveaske

    100

    500

    Cement

    0

    300

    Tabel 7: Brændselsforbrug til brænderen fordelt på brændselstyper i maj for Vest1 og Vest2

    kWh

     

    Naturgas

    60000

    LPG

    Fuelolie

    10000

    Gasolie

    5000

    Tabel 8: Elforbrug, fjernvarmeforbrug samt brændselsforbrug til øvrige formål i maj

    kWh

    Vest1

    Vest2

    Elforbrug

    6000

    12000

    Fjernvarme

    Fyringsgasolie

    10000

    20000

    Dieselolie

    5000

    8000

    Naturgas

    LPG

    Tabel 9: Det totale brændselsforbrug til brænderen, forbrug af de enkelte brændselstyper og antal opstarter relateret til produceret asfaltmængde i maj for Vest1 og Vest2

    Pr. ton asfalt produceret

     

    Brændselsforbrug(kWh)

    98

    Naturgas(m3)

    55

    LPG(kg)

    Fuelolie(kg)

    Gasolie(liter)

    2,7

    Antal opstarter

    0,27

    Tabel 10: Det totale energiforbrug og elforbrug relateret til produceret asfaltmængde i maj

    kWh pr. ton asfalt produceret

    Vest1

    Vest2

    Energiforbrug total

    201

    202

    Elforbrug

    2,1

    2,3

    Tabel 11: Elforbrug fordelt på anvendelsesområder i maj

    kWh

    Vest1

    Vest2

    Belysning kontorer m.v.

    Rumopvarmning

    Brugsvandsopvarmning

    200

    Proces

    Doseringsanlæg

    500

    Trykluft og procesluft

    1000

    3200

    Motor på tørretromle

    500

    1100

    Filterventilator

    100

    300

    Øvrige ventilatorer

    200

    100

    Kopelevator

    500

    Blandemotor

    Ophaling

    Pumper

    Opvarmning af færdigvaresiloer

    Tankopvarmning

    Belysning produktionsanlæg

    Knuseanlæg

    2000

    4300

    Diverse

    1600

    2500

    Tabel 12: Vandforbrug fordelt på vandforsyningskilder i maj

    m3

    Vest1

    Vest2

    Offentlig vandforsyning

    15

    400

    Egen grundvandsboring

    200

    Tabel 13: Vandforbrug fordelt på anvendelsesområder i maj

    m3

    Vest1

    Vest2

    Produktionsaktiviteter

    10

    15

    Sanitære formål

    15

    15

    Vanding

    190

    370

    Udleveret/solgt

    0

    0

    Bilag 3: Miljøpåvirkninger

    Tabel 14: Den gennemsnitlige lambda-værdi og CO-værdi i maj for Vest1 og Vest2

    Månedsgennemsnit

     

    Lambda, enkeltmålinger

    Lambda, kontinuer måling

    5,2

    CO, kontinuer måling (vol%)

    0,3

    Tabel 15: Vejrforhold og vanding i maj

     

    Vest1

    Vest2

    Antal solskinsdage

    10

    11

    Antal dage med blæst

    12

    12

    Antal dage med temp. over 10 gr.

    12

    12

    Antal dage med vanding

    8

    8

    Nedbørmængde i mm

    25

    40

    Tabel 16: Antal lastbilkørsler til og fra anlægsområdet relateret til den producerede asfaltmængde samt antal dage med drift af knuseanlæg i maj

     

    Vest1

    Vest2

    Antal lastbilkørsler pr. ton asfalt

    0,22

    0,22

    Antal driftsdage knuseanlæg

    0

    7

    Antal driftsdage mobilt knuseanlæg

    5

    0

    Antallet af lastbilkørsler er opgjort som antallet af vejesedler på lastbiler med råvarer, hjælpestoffer og produkter.

    Tabel 17: Antal klager i maj

     

    Vest1

    Vest2

    Antal støjklager

    1

    0

    Antal støvklager

    0

    1

    Antal lugtklager

    0

    0

    Tabel 18: Antal miljøuheld i maj

     

    Vest1

    Vest2

    Antal miljøuheld

    0

    0


     

    Fortrolig

    Rapport til Asfaltindustrien
    Nøgletal for Den Gode Vej A/S
    1998

    Denne rapport indeholder nøgletal for den samlede miljøpræstation i 1998 for følgende anlægsområder:

    Vest1 og Vest2

    Tabel 1: Den producerede mængde asfalt 1998

     

    Ton

    Asfalt produceret

    74266

    Tabel 2: Forbrug af råvarer i produktionen 1998

     

    Ton

    Nye stenmaterialer

    60706

    Genbrugsmaterialer

    380

    Genbrugsasfalt

    2530

    Tabel 3: Det procentvise forbrug af genbrugsmaterialer og genbrugsasfalt i forhold til det totale råvareforbrug 1998

     

    %

    Procent genbrugsmaterialer

    0,6

    Procent genbrugsasfalt

    4

    Tabel 4: Det totale energiforbrug, elforbrug og brændselsforbrug relateret til den producerede asfaltmængde 1998

    Pr. tons asfalt produceret

    kWh

    Energiforbrug total

    114,72

    Elforbrug

    16,36

    Brændselsforbrug

    123,85

    Tabel 5: Emissioner som følge af energiforbrug 1998

     

    Tons

    CO2-emission

    8597,04

    SO2-emission

    0,12

    NOx-emission

    10,66

    Ved beregning af emissioner er anvendt CO2-emissionsfaktorer fra Energi 2000 (Energistyrelsen 1990), SO2-emissionsfaktorer fra Energi og Miljø i Norden (Nordisk Gasteknisk Center 1991) samt NOx-emissionsfaktorer som dk-TEKNIK har estimeret på baggrund af emissionsmålinger på asfaltanlæg. Ved beregning af SO2-emissionen fra brændselsforbruget i tørretromlen er det antaget, at 70% bindes i den færdige asfalt.

    Tabel 6: Antal miljøuheld 1998

     

    Antal

    Antal miljøuheld

    4

    Tabel 7: Ulykkesfrekvens og ulykkesfraværsfrekvens for anlægsområder 1998

     

    Områder

    Ulykkesfrekvens

    13,6

    Ulykkesfraværsfrekvens

    14,2

    Tabel 8: Ulykkesfrekvens og ulykkesfraværsfrekvens for udlægningshold 1998

     

    Udlægning

    Ulykkesfrekvens

    7,6

    Ulykkesfraværsfrekvens

    9,7

    Tabel 9: Nedknust genbrugsasfalt solgt og genbrugsasfalt oplagret på anlægsområder 1998

    Ton

    Vest1

    Vest2

    Genbrugsasfalt solgt

    1855

    1855

    Genbrugsasfalt oplagret

    2000

    2000

    Tabel 10: Genbrugsasfalt indvejet 1998 for Vest1 og Vest2

     

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Jun

    Jul

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Vest1

    250

    46

    119

    10

    10

    20

    0

    50

    100

    25

    50

    40

    Vest2

    250

    46

    119

    10

    10

    20

    0

    50

    100

    25

    50

    40


     

    Firmagennemsnit 1998 for
    Den Gode Vej A/S

    Procent genbrugsmaterialer

    6

    Procent genbrugsasfalt

    4

    Procent genbrugsasfalt solgt

    10

    Spildprocent

    15,5

    Udrensningsprocent

    12,6

    Energiforbrug total i kWh pr. ton asfalt

    114,2

    Brændselsforbrug i kWh pr. ton asfalt

    90,85

    Elforbrug i kWh pr. ton asfalt

    16,36

    Antal opstarter pr. ton asfalt

    0,19

    Gennemsnitlig lambda-værdi

    3,4

    Antal klager

    9

    Antal miljøuheld

    2

    Ulykkesfrekvens

    31,6

    Ulykkesfraværsfrekvens

    14,2

    For antal klager og antal miljøuheld er firmagennemsnittet beregnet som gennemsnittet for de anlægsområder, der er omfattet af rapporteringen.

    For de øvrige nøgletal er firmagennemsnittet beregnet som firmaets samlede præstation, f.eks. firmaets samlede energiforbrug i forhold til den samlede mængde asfalt produceret på alle firmaets anlægsområder.
     

    Månedsrapport, september 1998
    Den Gode Vej A/S
    Anlæg Vest 1
    Asfaltvej 5
    6950 Ringkøbing

    Introduktion

    Månedsrapporten giver et overblik over de data, der sendes til firmaet hver måned samt en mulighed for månedlig opfølgning på miljøarbejdet.

    Månedsrapporten indeholder nøgletal for:

    • Produktionsforhold
    • Ressourceforbrug
    • Miljøpåvirkninger

    samt kommentarer til månedens præstation.

    Produktionsforhold

    De følgende figurer (OBS: Ingen figurer valgt i denne version) viser udvalgte nøgletal for produktionsforholdene på Vest 1. De data, der ligger til grund for figurerne, samt de øvrige produktionsdata findes i rapportens bilag.

    Ressourceforbrug

    De følgende figurer/tabellser viser udvalgte nøgletal for ressourceforbruget på Vest 1. De data, der ligger til grund for figurerne, samt øvrige data om ressourceforbruget findes i rapportens bilag.

    kWh pr. ton asfalt produceret

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Energiforbrug total

    115

    115

    107

    130

    177

    120

    120

    122

    124

         

    Mål energiforbrug total

    100

    100

    100

    100

    100

    100

    100

    100

    100

         

    Elforbrug

    16

    14

    15

    19

    16

    14

    10

    12

    19

         

    Mål elforbrug total

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

         

    Miljøpåvirkninger

    De følgende figurer (OBS: Ingen figurer valgt i denne version) viser nøgletal for forhold, der har betydning for lugt-, støv- og støjgenerne fra . De data, der ligger til grund for figurerne samt øvrige data om miljøpåvirkninger findes i rapportens bilag.

    Produktionsforhold

    Tabel 1: Produceret mængde asfalt fordelt på asfalt solgt og asfalt udtømt i 1998

    Tons

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Asfalt solgt

    5200

    4561

    5107

    5000

    9000

    5000

    2000

    2000

    5000

         

    Asfalt udtømt

    500

    500

    524

    532

    951

    420

    300

    230

    500

         

    Den udtømte asfaltmængde, som følge af fejl- eller overskudsproduktion, indgår i den totale mængde af genbrugsasfalt.

    Tabel 2: Stenmaterialer udrenset, udrensningsprocent og spildprocent samt antal driftstimer og opstarter af brænderen i 1998

     

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Stenmaterialer udrenset (ton)

    800

    305

    231

    1

    25

    3

    0

    0

    1000

         

    Mnd. udrensningsprocent

    6,6

    6,6

    21,1

    1,9

    27,5

    5,8

    0

    0

    19,6

         

    Akk. udrensningsprocent

    6,6

    6,6

    11,4

    9,1

    12,7

    11,6

    9,9

    8,7

    9,9

         

    Mål for udrensningsprocent

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

         

    Mnd. spildprocent

    8,2

    7,7

    23,2

    5,8

    28,6

    9,6

    10

    13

    21,6

         

    Akk. spildprocent

    8,2

    8

    13

    11,2

    14,7

    13,9

    11,9

    12

    13,1

         

    Mål for spildprocent

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

         

    Antal driftstimer

    120

    88

    145

    90

    80

    50

    70

    150

    150

         

    Antal opstarter

    140

    65

    39

    50

    25

    10

    30

    50

    55

         

    Udrensningsprocenten er opgjort som mængden af stenmaterialer udrenset mellem produktion af forskellige recepter i forhold til den producerede mængde asfalt, mens spildprocenten er opgjort som mængden af asfalt udtømt og stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede mængde asfalt.

    Tabel 3: Indvejet mængde genbrugsasfalt fra gamle vejbelægninger og eventuelle returlæs og solgt mængde genbrugsasfalt i 1998

    Ton

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Genbrugsasfalt indvejet

    250

    46

    119

    10

    10

    20

    0

    50

    100

         

    Genbrugsasfalt solgt

    100

    11

    4

    5

    45

    10

    0

    75

    150

         

    Tabel 4: Procent genbrugsasfalt solgt i 1998

     

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Procent genbrugsasfalt solgt

    11,9

    9,3

    17,5

    14,4

    12,5

    4,6

    60,2

    12,6

    48,4

         

    Mål procent genbrugsasfalt solgt

    15

    15

    15

    15

    15

    15

    15

    15

    15

         

    Tabel 5: Procent genbrugsmaterialer og procent genbrugsasfalt i 1998

     

    Jan

    Feb

    Mar

    April

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Procent genbrugsmaterialer

    0,2

    0

    0

    0

    0

    0,3

    0

    0

    0,1

         

    Procent genbrugsasfalt

    0

    0

    10,8

    9,7

    11,5

    13,9

    5,2

    11,2

    12,2

         

    Mål procent genbrugsmaterialer

    1

    1

    1

    1

    1

    1

    1

    1

    1

         

    Mål procent genbrugsasfalt

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

    10

         

    Gns procent genbrugsmaterialer

    0,2

    0,1

    0,1

    0,1

    0

    0,1

    0,1

    0,1

    0,1

         

    Gns procent genbrugsasfalt

    0

    0

    3,6

    5,1

    6,4

    7,7

    7,3

    7,8

    8,3

         

    Tabel 6: Antal arbejdstimer, arbejdsulykker og fraværstimer i 1998

    Antal

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Arbejdstimer

    1250

    1300

    1450

    1500

    1500

    1500

    0

    2000

    1500

    1600

    1600

    1500

    Arbejdsulykker

    0

    0

    0

    0

    1

    1

    0

    0

    2

         

    Fraværstimer

    0

    0

    0

    30

    0

    0

    0

    150

    0

         

    Antallet af arbejdstimer er opgjort som det samlede antal præsterede arbejdstimer af alle medarbejdere på anlægsområdet, som er omfattet af firmaets indrapporteringspligt til Arbejdstilsynet. Arbejdstimer for kontorpersonale er ikke medregnet. Kun arbejdsulykker, der har medført fravær ud over på ulykkesdagen, er medregnet i antallet af arbejdsulykker, og som fraværstimer er kun fravær som følge af arbejdsulykker medregnet.

    Ressourceforbrug

    Tabel 7: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer fordelt på materialetyper i 1998

    Ton

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Nye stenmaterialer

    6179

    4487

    1947

    2000

    8000

    2000

    0

    1200

    3000

         

    Genbrugsmaterialer

    20

    0

    0

    1

    3

    1

    0

    5

    50

         

    Genbrugsasfalt

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    25

    40

         

    Fremmedfiller

    41

    43

    55

    34

    52

    43

    0

    65

    25

         

    Bitumen

    350

    250

    100

    100

    200

    230

    0

    100

    230

         

    Tilsætningsstoffer

    40

    30

    30

    45

    55

    3

    0

    13

    50

         

    Slipmidler

    10

    20

    10

    10

    12

    7

    0

    22

    18

         

    Methylenchlorid

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

         

    Diverse smøreolier

    0

    0

    0

    2

    2

    4

    0

    6

    14

         

    Diverse hjælpestoffer

    0

    0

    0

    2

    1

    2

    0

    4

    2

         

    Tabel 8: Forbrug af genbrugsmaterialer fordelt på genbrugsmaterialetyper i 1998

    Ton

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Stålslagge

    20

    10

    10

    11

    13

    11

    0

    15

    50

         

    Tabel 9: Forbrug af fremmedfiller fordelt på fremmedfillertyper i 1998

    Ton

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Hydratkalk

    10

    11

    11

    24

    25

    12

    0

    30

    15

         

    Flyveaske

    140

    141

    149

    110

    127

    112

    0

    135

    100

         

    Cement

    10

    11

    15

    11

    11

    12

    0

    10

    10

         

    Tabel 10: Forbrug af tilsætningsstoffer fordelt på tilsætningsstoftyper i 1998

    Tons

    Jan

    Feb

    Mar

    Apr

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Cellulose fiber

    0

    0

    0

    0

    5

    3

    0

    10

    50

         

    Trinidad Lake Asfalt(Granulat)

    0

    0

    0

    4

    0

    0

    0

    0

    0

         

    PBS (Phønix Bitumen Stabilizer)

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    3

    0

         

    Tabel 11: Forbrug af slipmidler fordelt på slipmiddeltyper i 1998

    Tons

    Jan

    Feb

    Mar

    April

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Bitumineret stenmel

    0

    0

    0

    0

    3

    4

    0

    4

    25

         

    Stålslaggemel

    0

    0

    0

    0

    3

    2

    0

    5

    20

         

    Vegetabilsk olie

    0

    0

    0

    0

    3

    0

    0

    6

    23

         

    Asfaltsæbe

    0

    0

    0

    0

    3

    1

    0

    7

    10

         

    Tabel 12: Forbrug af smøreolier fordelt på smøreolietyper i 1998

    Tons

    Jan

    Feb

    Mar

    April

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Gearolie

    0

    0

    0

    1

    2

    2

    0

    2

    5

         

    Motorolie

    0

    0

    0

    0

    0

    1

    0

    2

    5

         

    Hydraulikolie

    0

    0

    0

    1

    0

    1

    0

    2

    4

         

    Tabel 13: Forbrug af hjælpestoffer fordelt på hjælpestoftyper i 1998

    Tons

    Jan

    Feb

    Mar

    April

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Kølevæske

    0

    0

    0

    1

    1

    2

    0

    1

    2

         

    Rensevæske

    0

    0

    0

    1

    0

    0

    0

    3

    0

         

    Tabel 14: Brændselsforbrug til brænderen fordelt på brændselstyper i 1998

     

    Jan

    Feb

    Mar

    April

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Naturgas(m3)

    57941

    44227

    20833

    20000

    5000

    5000

    0

    50000

    80000

         

    Gasolie(liter)

    0

    0

    0

    0

    250

    2000

    0

    0

    0

         

    Tabel 15: Det totale brændselsforbrug til brænderen i kWh fordelt på brændselstyper i 1998

    kWh

    Jan

    Feb

    Mar

    April

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Naturgas

     

    477651

    224996

    216000

    54000

    54000

    0

    540000

    864000

         

    Gasolie

    0

    0

    0

    0

    2500

    20000

    0

    0

    0

         

    Tabel 16: Elforbrug, fjernvarmeforbrug samt brændselsforbrug til øvrige formål i 1998

    kWh

    Jan

    Feb

    Mar

    April

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Elforbrug

    75342

    65571

    60413

    50000

    60000

    25000

    0

    50000

    10000

         

    Fjernvarme

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

         

    Dieselolie

    24860

    22250

    21120

    0

    5000

    5000

    0

    20000

    20000

         

    Naturgas

    40737

    29818

    36277

    10800

    5400

    32400

    0

    5400

    5400

         

    Tabel 17: Det totale brændselsforbrug til brænderen, forbrug af de enkelte brændselstyper og antal opstarter relateret til produceret asfaltmængde i 1998

    Pr. ton asfalt produceret

    Jan

    Feb

    Mar

    April

    Maj

    Juni

    Juli

    Aug

    Sep

    Okt

    Nov

    Dec

    Brændselsforbrug (kWh)

    51,3

    93,5

    92,1

    94,1

    62,8

    43,8

    0

    72,6

    69,4

         

    Mål brændselsforbrug (kWh)

         

    Naturgas(m3)

    4,7

    9,5

    8,9

    8,6

    8,5

    9,5

    0

    8,9

    8,9

         

    Gasolie(liter)

    0

    0