[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affald 21

C 3 Kapacitet - farligt affald

C 3.1 Farligt affald - primære kilder
C 3.2 Farligt affald - sekundære kilder

C 3.1 Farligt affald - primære kilder

I 1997 blev der behandlet i alt 182.000 tons farligt affald i Danmark. En oversigt over forskellige farlige affaldsfraktioner og deres behandling fremgår af nedenstående tabel C 3.1.

Derudover produceres der farligt affald fra affaldsforbrændingsanlæggene. og andre såkaldte sekundære kilder. En oversigt over affald fra sekundære affaldskilder fremgår af tabel C 3.2.

Tabel C 3.1 Oversigt over farligt affald fordelt på behandlingsform se her

Farligt affald 1997 (tons)

gen-
anvendelse

forbræn-
ding

særlig behandling

depone-
ring

i alt

-Blybatterier1

14.448

447

 

 

14.895

-Hermetisk lukkede nikkel-cadmium-batterier6

95

 

 

 

120

-Tilført spildolie til fjernvarmeværker2

 

22.576

 

 

22576

-Olie- og kemikalieaffald til Kommunekemi3 og 5

 

 

74.215

 

74.215

-Støvende asbest3

 

 

 

7.000

7.000

-Sygehusaffald3

 

5.900

2.900

 

8.800

-Svovlsyre (kulfyrede kraftværker)4

8.000

 

 

 

8.000

-Olie- og kemikalieaffald fra andre primære kilder3

28.600

9.500

5.400

3.00

46.500

I alt

 

 

 

 

 

Kilder: (1) Registreringer i henhold til EU´s transportforordning, (2) Udbetaling af tilskud til bortskaffelse af spildolie, (3) ISAG-indberetningen for 1996, (4) Elsam, (5) Kommunekemi A/S, (6) Miljøstyrelsens beregninger. Forskellen mellem den totale affaldsmængde af hermetisk lukkede nikkel-cadmium batterier (120 tons) og den indsamlede mængde til genanvendelse er udtryk for, at batterierne ikke er indsamlet separat, men er indgået i den øvrige renovationsindsamling.

28% af det farlige affald går i dag til genanvendelse:

  • blyakkumulatorer og Ni-Cd batterier indsamles og genanvendes i Sverige eller Frankrig
  • svovlsyre eksporteres til udlandet, hvor det genanvendes
  • affald fra fotobranchen genanvendes i England

21% bliver forbrændt:

  • spildolie: I 1997 blev der bortskaffet ca. 35.000 tons spildolie. Knap 60 % blev bortskaffet på fjernvarmeanlæg og godt 40% blev destrueret på Kommunekemi A/S
  • klinisk risikoaffald: Af de i alt 8.800 tons klinisk risikoaffald bortskaffes hovedsagelig knap 35% på SWS (Special Waste System i Nørre Alslev). Resten bortskaffes på 7 traditionelle affaldsforbrændingsanlæg (Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S, I/S Amagerforbrænding, BOFA I/S, I/S KARA, I/S Vestforbrænding, Forbrændingsanlægget Århus Nord, Vejen Kraftvarmeværk)
  • olieslam håndteres på Ålborg Portland

45% bliver underkastet særlig behandling:

  • olie- og kemikalieaffald bortskaffes primært på Kommunekemi A/S (knap 95%) og en mindre del laboratorieaffald bortkaffes på Special Waste System i Nørre Alslev

6% bliver deponeret:

  • Asbest og forurenet jord bliver deponeret på specialdeponier

Kommunekemi A/S har igennem de senere år modtaget en faldende mængde olie- og kemikalieaffald til behandling. Mængden af olieaffald har været faldende fra 1988 og udgør i dag kun en fjerdedel af tilførslen i 1988. Mængden af kemikalieaffald har generelt været faldende fra 1991 til 1996. Fra 1996 til 1997 steg mængden med 9%.

Det ser ud som om, at der er opstået en række virksomheder, der forbehandler farligt affald, f.eks. ved at udsortere de ikke farlige fraktioner fra det farlige affald (f.eks. oliefiltre, malingstromler, den vandige komponent i spildolie). De farlige fraktioner videresendes hovedsagelig til Kommunekemi A/S eller til fjernvarmeværkerne (spildolie). De ikke-farlige fraktioner sendes til forbrænding eller genanvendelse.

For enkelte affaldsfraktioner (sølv fra fotobranchen, organiske opløsningsmidler) findes der genanvendelsesvirksomheder (genvinding af sølv, kølervæske), men traditionelt er der ikke udviklet mange behandlingsmetoder til f.eks. genvinding eller genanvendelse af farlige affaldsfraktioner.

Konklusion
Der er ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at forudsige noget behov for kapacitetsudvidelse for behandling af farligt affald.

C 3.2 Farligt affald - sekundære kilder

Nogle restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er farligt affald.

Det drejer sig om filterstøvet fra røggasrensningen, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingen. En oversigt over mængder og behandlingsform fremgår af tabel C 3.2.

Tabel C 3.2 Oversigt over farligt affald fra sekundære kilder

Farligt affald, 1997
(sekundære kilder) (tons)

særlig behandling

deponering

oparbejdning

I alt

-Filterstøv fra røggasrensning1

 

 

10.137

10.137

-Flyveaske og røggasrensnings-
produkter fra affaldsfor-
brændingsanlæg2,3

24.600

36.700

 

61.300

I alt

 

36.700

10.137

71.437

(1) Registreringer i henhold til transportforordningen, (2) ISAG indberetninger for 1997, (3)Tallet under særlig behandling dækker over, at mængden er oplagret.

Filterstøv fra røggasrensning og røgrensningsprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæg udgør knap 30 % af den samlede mængde farligt affald. Nogle af disse restprodukter bliver i dag deponeret i udlandet, og andre deponeres midlertidigt i Danmark. Ovnfilterstøvet fra røggasrensning fra Stålvalseværket oparbejdes i Spanien.

Udover restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene producerer Kommunekemi restprodukter fra deres eget anlæg. Disse restprodukter er ligeledes farligt affald, se tabel C 3.3.

Tabel C 3.3. Oversigt over farligt affald fra Kommunekemi

Farligt affald (tons)

1997

1998

Aske1)

Slagge2)

Gips3)

  1. (30)

10.910

970

  1. (80)

11.040

1.150

I alt

20.260

18.100

(1) Nedgangen i askemængden fra 1997 til 1998 skyldes reduceret driftstid i 1998 p.g.a. renovering af røggassystemet i F4. Tal i parantes angiver den indregnede andel fra termisk behandling af jord m.v. i F1. (2) Kun andelen fra behandling af farligt affald i F3 og F4. (3) Gips stammer udelukkende fra termisk behandling af forurenet jord m.v. i F1.

Der er taget initiativ til etablering af tre landsdækkende deponeringsanlæg til stabiliserede røggasrensningsprodukter. Når anlæggene er blevet etableret og stabiliseringsmetoderne fungerer, skal restprodukterne deponeres på disse deponier.

I overensstemmelse med principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet vil eksport af røggasrensningsprodukter ikke være tilladt, når disse deponeringsanlæg er etablerede og i drift. Samtidig med udarbejdelsen af Affald 21, er Kommissionen blevet underrettet om disse foranstaltninger i overensstemmelse med reglerne i artikel 4, stk. 3 a) i) i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93.

Konklusion
Med etablering af de tre deponier forventes der at være kapacitet til deponering af restprodukter de næste 10-15 år frem i tiden.
   


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]