[Forside] [Indhold] [Forrige]
[Næste]
Affald 21
C 3 Kapacitet - farligt affald
C 3.1 Farligt affald - primære kilder
C 3.2 Farligt affald - sekundære kilder
C 3.1 Farligt affald - primære kilder
I 1997 blev der behandlet i alt 182.000 tons farligt affald i Danmark. En oversigt over
forskellige farlige affaldsfraktioner og deres behandling fremgår af nedenstående tabel
C 3.1.
Derudover produceres der farligt affald fra affaldsforbrændingsanlæggene. og andre
såkaldte sekundære kilder. En oversigt over affald fra sekundære affaldskilder fremgår
af tabel C 3.2.
Tabel C 3.1 Oversigt over farligt affald fordelt på behandlingsform se her
Farligt affald 1997 (tons) |
gen-
anvendelse |
forbræn-
ding |
særlig behandling |
depone-
ring |
i alt |
-Blybatterier1 |
14.448 |
447 |
|
|
14.895 |
-Hermetisk lukkede nikkel-cadmium-batterier6
|
95 |
|
|
|
120 |
-Tilført spildolie til fjernvarmeværker2 |
|
22.576 |
|
|
22576 |
-Olie- og kemikalieaffald til Kommunekemi3 og
5 |
|
|
74.215 |
|
74.215 |
-Støvende asbest3 |
|
|
|
7.000 |
7.000 |
-Sygehusaffald3 |
|
5.900 |
2.900 |
|
8.800 |
-Svovlsyre (kulfyrede kraftværker)4 |
8.000 |
|
|
|
8.000 |
-Olie- og kemikalieaffald fra andre primære kilder3 |
28.600 |
9.500 |
5.400 |
3.00 |
46.500 |
I alt |
|
|
|
|
|
Kilder: (1) Registreringer i henhold til EU´s transportforordning, (2) Udbetaling af
tilskud til bortskaffelse af spildolie, (3) ISAG-indberetningen for 1996, (4) Elsam, (5)
Kommunekemi A/S, (6) Miljøstyrelsens beregninger. Forskellen mellem den totale
affaldsmængde af hermetisk lukkede nikkel-cadmium batterier (120 tons) og den indsamlede
mængde til genanvendelse er udtryk for, at batterierne ikke er indsamlet separat, men er
indgået i den øvrige renovationsindsamling.
28% af det farlige affald går i dag til genanvendelse:
- blyakkumulatorer og Ni-Cd batterier indsamles og genanvendes i Sverige eller Frankrig
- svovlsyre eksporteres til udlandet, hvor det genanvendes
- affald fra fotobranchen genanvendes i England
21% bliver forbrændt:
- spildolie: I 1997 blev der bortskaffet ca. 35.000 tons spildolie. Knap 60 % blev
bortskaffet på fjernvarmeanlæg og godt 40% blev destrueret på Kommunekemi A/S
- klinisk risikoaffald: Af de i alt 8.800 tons klinisk risikoaffald bortskaffes
hovedsagelig knap 35% på SWS (Special Waste System i Nørre Alslev). Resten bortskaffes
på 7 traditionelle affaldsforbrændingsanlæg (Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S, I/S
Amagerforbrænding, BOFA I/S, I/S KARA, I/S Vestforbrænding, Forbrændingsanlægget
Århus Nord, Vejen Kraftvarmeværk)
- olieslam håndteres på Ålborg Portland
45% bliver underkastet særlig behandling:
- olie- og kemikalieaffald bortskaffes primært på Kommunekemi A/S (knap 95%) og en
mindre del laboratorieaffald bortkaffes på Special Waste System i Nørre Alslev
6% bliver deponeret:
- Asbest og forurenet jord bliver deponeret på specialdeponier
Kommunekemi A/S har igennem de senere år modtaget en faldende mængde olie- og
kemikalieaffald til behandling. Mængden af olieaffald har været faldende fra 1988 og
udgør i dag kun en fjerdedel af tilførslen i 1988. Mængden af kemikalieaffald har
generelt været faldende fra 1991 til 1996. Fra 1996 til 1997 steg mængden med 9%.
Det ser ud som om, at der er opstået en række virksomheder, der forbehandler farligt
affald, f.eks. ved at udsortere de ikke farlige fraktioner fra det farlige affald (f.eks.
oliefiltre, malingstromler, den vandige komponent i spildolie). De farlige fraktioner
videresendes hovedsagelig til Kommunekemi A/S eller til fjernvarmeværkerne (spildolie).
De ikke-farlige fraktioner sendes til forbrænding eller genanvendelse.
For enkelte affaldsfraktioner (sølv fra fotobranchen, organiske opløsningsmidler) findes
der genanvendelsesvirksomheder (genvinding af sølv, kølervæske), men traditionelt er
der ikke udviklet mange behandlingsmetoder til f.eks. genvinding eller genanvendelse af
farlige affaldsfraktioner.
Konklusion
Der er ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at forudsige noget behov for
kapacitetsudvidelse for behandling af farligt affald.
C 3.2 Farligt affald - sekundære kilder
Nogle restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er farligt affald.
Det drejer sig om filterstøvet fra røggasrensningen, flyveaske og
røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingen. En oversigt over mængder og
behandlingsform fremgår af tabel C 3.2.
Tabel C 3.2 Oversigt over farligt affald fra sekundære kilder
Farligt affald, 1997
(sekundære kilder) (tons) |
særlig behandling |
deponering |
oparbejdning |
I alt |
-Filterstøv fra røggasrensning1 |
|
|
10.137 |
10.137 |
-Flyveaske og røggasrensnings-
produkter fra affaldsfor-
brændingsanlæg2,3 |
24.600 |
36.700 |
|
61.300 |
I alt |
|
36.700 |
10.137 |
71.437 |
(1) Registreringer i henhold til transportforordningen, (2) ISAG indberetninger for
1997, (3)Tallet under særlig behandling dækker over, at mængden er oplagret.
Filterstøv fra røggasrensning og røgrensningsprodukterne fra
affaldsforbrændingsanlæg udgør knap 30 % af den samlede mængde farligt affald. Nogle
af disse restprodukter bliver i dag deponeret i udlandet, og andre deponeres midlertidigt
i Danmark. Ovnfilterstøvet fra røggasrensning fra Stålvalseværket oparbejdes i
Spanien.
Udover restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene producerer
Kommunekemi restprodukter fra deres eget anlæg. Disse restprodukter er ligeledes farligt
affald, se tabel C 3.3.
Tabel C 3.3. Oversigt over farligt affald fra Kommunekemi
Farligt affald (tons) |
1997 |
1998 |
Aske1)
Slagge2)
Gips3) |
(30)
10.910
970 |
(80)
11.040
1.150 |
I alt |
20.260 |
18.100 |
(1) Nedgangen i askemængden fra 1997 til 1998 skyldes reduceret
driftstid i 1998 p.g.a. renovering af røggassystemet i F4. Tal i parantes angiver den
indregnede andel fra termisk behandling af jord m.v. i F1. (2) Kun andelen fra behandling
af farligt affald i F3 og F4. (3) Gips stammer udelukkende fra termisk behandling af
forurenet jord m.v. i F1.
Der er taget initiativ til etablering af tre landsdækkende deponeringsanlæg til
stabiliserede røggasrensningsprodukter. Når anlæggene er blevet etableret og
stabiliseringsmetoderne fungerer, skal restprodukterne deponeres på disse deponier.
I overensstemmelse med principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet vil
eksport af røggasrensningsprodukter ikke være tilladt, når disse deponeringsanlæg er
etablerede og i drift. Samtidig med udarbejdelsen af Affald 21, er Kommissionen blevet
underrettet om disse foranstaltninger i overensstemmelse med reglerne i artikel 4, stk. 3
a) i) i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93.
Konklusion
Med etablering af de tre deponier forventes der at være kapacitet til deponering af
restprodukter de næste 10-15 år frem i tiden.
|